RETSHJÆLPSORDNINGER I DANMARK

Transkript

1 RAPPORT RETSHJÆLPSORDNINGER I DANMARK Projektperiode: November 2001 Marts 2002 Projektnr.: Kunde: Advokatsamfundet Kronprinsessegade K Rapporteringsmåned: Marts 2002

2 Indhold Kapitel 1 Indledning Indledning Undersøgelsens hovedkonklusioner Kort om de fire retshjælpsordninger... 6 Kapitel 2 Anvendes retshjælpsordningerne? Hvor mange har benyttet en retshjælpsordning? Hvor meget anvendes de enkelte ordninger? Hvad bruges ordningerne til? Kapitel 3 Bliver behovet for retshjælp dækket? Dækkes behovet? Hvem er det, der har et udækket behov? Kapitel 4 Kendskabet til retshjælpsordningerne Kapitel 5 Er retshjælpsordningerne tilstrækkelige og tilfredsstillende? Kapitel 6 Befolkningens forslag til forbedring af retshjælpsordningerne.. 24 Kapitel 7 Brug af Internettet til at søge oplysninger om retshjælp Bilag: Bilag 1: Undersøgelsens design og metode Retshjælpsordninger i Danmark,

3 1. Indledning 1.1. Indledning Advokatsamfundet har bedt Gallup om at foretage en analyse af befolkningens kendskab, brug og tilfredshed med de eksisterende ordninger for retshjælp. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1474 repræsentativt udvalgte danske borgere på 18 år og derover har medvirket. Undersøgelsen sikrer, at besvarelserne er statistisk dækkende for befolkningens kendskab, brug og tilfredshed med retshjælpsordningerne. Der indgår fire forskellige retshjælpsordninger i undersøgelsen, nemlig Advokatvagten, ordningen om offentlig retshjælp ved advokat, fri proces ordningen og retshjælpsforsikringsordningen. Retshjælpsordninger i Danmark,

4 1.2. Undersøgelsens hovedkonklusioner Kendskab: 70 % af befolkningen kender til en eller anden retshjælpsordning. Fri proces er den mest kendte (48%). Kun 27 % af befolkningen kender umiddelbart til retshjælpsforsikringen til trods for, at 90 % af befolkningen er dækket af en sådan forsikring. Brug: Inden for de seneste fem år har 8 % af befolkningen brugt en eller flere af retshjælpsordningerne, næsten udelukkende til at løse tvister (93 %). Advokatvagten bruges mest, mens retshjælpsforsikringen udnyttes mindst. 29 % af de borgere, der havde brugt en retshjælpsordning, havde kontaktet Advokatvagten. Det tilsvarende tal for retshjælpsforsikringen er 17 %. Ud over de 8 %, som har brugt ordningerne er der yderligere 9 %, som har haft et behov for retshjælp, men som ikke har fået det. 16 % af disse borgere angiver som begrundelse, at de ikke vidste, at de kunne få retshjælp. Den gruppe, som har haft brug for retshjælp, men ikke har fået det, repræsenterer alle samfundsgrupper og afliver dermed myten om, at det er de lavestlønnede, der har et udækket behov for hjælp til løsning af konflikter. Tilfredshed: Generelt er befolkningen positive overfor retshjælpsordningerne. 36 % foreslår dog en bedre oplysning om retshjælp, mens 11% mener at ordningerne skulle være mere tilgængelige/synlige/udbredte. 71 % af befolkningen går ind for, at den økonomiske grænse for fri proces og retshjælp ved advokat skal udvides, så den i stedet for at dække 30 % af befolkningen dækker 50%. 26 % mener at adgangen til retshjælp skal være gratis for hele befolkningen. Retshjælpsordninger i Danmark,

5 Anbefaling: Kendskabet til retshjælpsordningerne bør forbedres. Den gruppe af de adspurgte, der giver udtryk for at have haft brug for retshjælp, men som ikke har fået den, er omtrent lige så stor, som den gruppe, der rent faktisk har benyttet sig af en retshjælpsordning. Det tyder på, at der er et udækket behov, som kan opfyldes ved bedre information og oplysning om ordningerne. Især bør oplysningen om retshjælpsforsikringen være bedre. Denne ordning er ikke bare den mindst brugte. Det er også helt tydeligt den retshjælpsordning, som befolkningen har mindst viden om. Retshjælpsordninger i Danmark,

6 1.3. Kort om de fire retshjælpsordninger Advokatvagten yder mundtlig juridisk rådgivning til private. Ordningen er åben for alle uanset indtægt, og man kan henvende sig anonymt. Rådgivningen ydes af lokale praktiserende advokater, og ordningen findes over alt i landet. Rådgivningen er gratis, og man kan henvende sig anonymt. Offentlig retshjælp ved advokat giver mulighed for at få rådgivning fra en advokat samt hjælp til mindre skriftlige henvendelser. Den almindelige offentlige retshjælp ved advokat giver mulighed for rådgivning til en værdi af 800 kr. Heraf skal den rådsøgende selv betale 200 kr., mens statskassen betaler resten. I visse tilfælde er der mulighed for at yde udvidet retshjælp. I disse tilfælde kan der ydes rådgivning for yderligere kr. Heraf betaler den rådsøgende 915 kr., mens statskassen betaler resten. Ordningen om offentlig retshjælp ved advokat omfatter personer med en indtægt under kr. for enlige og for par. For hvert barn under 18 år forhøjes indtægtsgrænsen med kr. Fri proces ordningen indebærer, at statskassen betaler de udgifter, der er forbundet med at gennemføre en retssag. Fri proces bevilges af statsamterne og Civilretsdirektoratet, hvis der er en rimelig udsigt til at vinde sagen, eller hvis sagen er principiel. Der kan gives fri proces til stort set alle typer retssager, bortset fra straffesager. Der gælder samme indtægtsgrænser for fri proces ordningen, som for ordningen om retshjælp ved advokat. Ordningen er således kun tilgængelig for personer med en indtægt under de nævnte grænser. Retshjælpsforsikringsordningen giver mulighed for at tegne en forsikring, som dækker udgifter i forbindelse med gennemførelse af en retssag. Ordningen er ikke indtægtsreguleret, så alle har mulighed for at tegne en retshjælpsforsikring. Alle husstandsforsikringer samt en række kaskoforsikringer i forbindelse med hus eller båd indeholder en retshjælpsforsikring. Retshjælpsforsikringen dækker som udgangspunkt ikke straffesager, sager vedrørende skilsmisse og død, inkassosager mod den forsikrede og sager, som behandles ved administrative klageorganer. Retshjælpsordninger i Danmark,

7 Retshjælpsforsikringen indeholder typisk bestemmelser om maksimumsdækning og om selvrisiko for den forsikrede. Retshjælpsordninger i Danmark,

8 Kapitel 2. Anvendes retshjælpsordningerne? 2.1. Hvor mange har benyttet en retshjælpsordning? 8% af befolkningen har benyttet en retshjælpsordning indenfor de seneste 5 år, som det fremgår af figur 2.1: Figur 2.1. Har du benyttet dig af en retshjælpsordning inden for de seneste 5 år? Ja Nej % 20% 40% 60% 8 Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Brugerne af ordningerne skiller sig ikke afgørende ud i relation til køn, alder eller indtægtsforhold, som det fremgår af figur Navnlig figur 2.4. vedrørende indtægtsforhold er interessant, da både fri proces ordningen og ordningen om retshjælp ved advokat er forbeholdt personer med en husstandsindtægt på kr. (enlige) og kr. (ægtefæller/samlevende). Man kunne derfor forvente, at personer med en husstandsindtægt under denne grænse ville være markant overrepræsenteret blandt brugerne af retshjælpsordningerne. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Det fremgår derudover, at det i særlig grad er borgere med en husstandsindkomst på over ,-, som har benyttet sig af Advokatvagtordningen. Dette skyldes formodentlig, at en betydelig del af denne befolkningsgruppe ikke er omfattet af ordningen om offentlig retshjælp eller ordningen om fri proces på grund af de ovenfor nævnte indtægtsgrænser. Dermed bliver Advokatvagtordningen et oplagt alternativ for denne indkomstgruppe. Retshjælpsordninger i Danmark,

9 Figur 2.2. Brugere af en retshjælpsordning fordelt på køn Mænd Kvinder Nej Ja Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Figur 2.3. Brugere af en retshjælpsordning fordelt på alder Under 30 år år år 61 år eller ældre Nej Ja Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Figur 2.4. Brugere af en retshjælpsordning fordelt på husstandsindkomst Under kr og derover Uoplyst Nej Ja Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Retshjælpsordninger i Danmark,

10 2.2. Hvor meget anvendes de enkelte ordninger? Figur 2.5. Brugen af de forskellige retshjælpsordninger Advokatvagtordningen 29 Offentlig retshjælp ved advokat 22 Fri proces 20 Andre ordninger 19 Retshjælpsforsikringen Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Procent Det fremgår, at Advokatvagtordningen er den mest anvendte ordning. Det skyldes formodentlig, at Advokatvagten er indrettet til at give førstehåndsrådgivning og vejlede om, hvordan man kommer videre med sagen. Omvendt er retshjælpsforsikringsordningen den mindst anvendte af ordningerne til trods for, at ca. 90 % af befolkningen er dækket af en retshjælpsforsikring. Den beskedne brug af retshjælpsforsikringsordningen skyldes næppe manglende kendskab til ordningen. De advokater, der arbejder i Advokatvagten eller yder rådgivning under ordningen om offentlig retshjælp ved advokat, vejleder rutinemæssigt om eksistensen af Retshjælpsordninger i Danmark,

11 retshjælpsforsikringsordningen. Tilsvarende er ordningen om fri proces subsidiær i forhold til retshjælpsforsikringsordningen. Årsagen til den beskedne anvendelse af retshjælpsforsikringsordningen er derfor nærmere, at retshjælpsforsikringen ikke dækker omkostningerne til behandling af en række af de juridiske problemer, som befolkningen kommer ud for. F.eks. kan der ikke opnås dækning til udgifter til behandling af skilsmissesager, arvesager eller sager, som behandles ved et klageorgan. Det anførte støttes af Advokatvagternes statistikker, som viser, at hver fjerde henvendelse til Advokatvagten vedrører familieretlige problemer som f.eks. separation, skilsmisse, bodeling, andre samlivsforhold og forældremyndighed. De fem hyppigste emner var foruden det familieretslige område; lejespørgsmål, fast ejendom, arveforhold og erstatningssager. 2/3 af alle de behandlede emner lå indenfor disse områder. Retshjælpsordninger i Danmark,

12 2.3. Hvad bruges ordningerne til? Figur 2.6. Den seneste sag hvor man har benyttet sig af en ordning om retshjælp En civil sag om en konflikt med andre 52 En civil sag om en konflikt med offentlige myndigheder 17 En civil sag om en konflikt med pengeinstitutter/forsikringsselskaber el.lign. 12 En civil sag om en konflikt med ægtefælle/samlevende 12 I forbindelse med rådgivning omkring oprettelse af testamente el.lign Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Procent Figuren viser, at befolkningen stort set udelukkende anvender retshjælpsordningerne til løsning af tvister. Derimod anvendes ordningerne kun i meget beskeden grad til konkret juridisk rådgivning som f.eks. oprettelse af et testamente eller lignende. Retshjælpsordningerne bidrager dermed til at sikre befolkningen adgang til at få løst de tvister, de måtte blive involveret i i sidste instans ved at sikre, at sagerne kan blive afgjort ved domstolene. Undersøgelsen viser også, at det typisk er brugerne af retshjælpsordningerne, der har taget initiativ til at rejse sagen og ikke modparten. 80% af brugerne af en retshjælpsordning har således selv taget initiativ til at rejse sagen, som det fremgår af figur 2.7: Retshjælpsordninger i Danmark,

13 Figur 2.7. Initiativtageren til at rejse sagen Brugeren af retshjælpsordningen Modparten Ved ikke Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Retshjælpsordninger i Danmark,

14 Kapitel 3: Bliver behovet for retshjælp dækket? 3.1. Dækkes behovet? Hensigten med retshjælpsordningerne er at sikre, at almindelige mennesker får mulighed for at få juridisk bistand, når de har behov for det. Undersøgelsen viser imidlertid, at ikke alle, der oplever et behov for retshjælp, har benyttet ordningerne: Figur 3.1. Befolkningens brug af og behov for retshjælpsordninger Har benyttet retshjælp indenfor de seneste 5 år Har haft et behov for retshjælp indenfor de seneste 5 år Har de seneste 5 år ikke haft et behov for retshjælp Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Det fremgår af figur 3.1., at den del af befolkningen, der giver udtryk for at have et udækket retshjælpsbehov, er omtrent lige så stor, som den del, der faktisk har benyttet ordningen. Der er således et stort potentiale for at udnytte de eksisterende ordninger bedre. Det fremgår af figur 3.2. på følgende side, at der er flere årsager til, at behovet for retshjælp ikke dækkes af retshjælpsordningerne: Retshjælpsordninger i Danmark,

15 Figur 3.2. Grunden til at borgeren ikke benyttede sig af ordningerne om retshjælp ved den seneste tvist Jeg fik ikke undersøgt de konkrete muligheder for retshjælp Jeg fik rådgivning fra andre end advokater Jeg vidste ikke, jeg kunne få retshjælp Jeg vurderede, det var for dyrt 13 Jeg var ikke berettiget til at få retshjælp 12 Jeg kunne ikke overskue ordningerne 10 Advokaten vurderede, at min sag ikke ville holde i retten Jeg fik afslag på ansøgning om fri proces eller off. retshjælp ved advokat Jeg kunne ikke få en advokat til at tage sagen Andre grunde 25 Ved ikke Base: borgere som har haft et behov for retshjælp (N=457) Procent Figur 3.2. viser, at den manglende udnyttelse i høj grad skyldes, at de borgere, der har haft et behov for retshjælp, ikke kender ordningerne, ikke er opmærksom på dem eller ikke kan overskue dem. Derimod ser det ikke ud til, at det i første omgang har været manglende tillid til ordningerne, der har afholdt befolkningen fra at søge hjælp under retshjælpsordningerne. Retshjælpsordninger i Danmark,

16 Undersøgelsen peger således på, at der i befolkningen tilsyneladende er en vis barriere, der forhindrer borgerne i fuldt ud at anvende retshjælpsordningerne. Årsagen hertil skal formodentlig søges i manglende viden om ordningernes indhold og anvendelighed. I hvert fald viser undersøgelsen, at 64% af dem, der har forsøgt at anvende ordningerne synes, at det var nemt at finde ud af, om de kunne anvende ordningerne, som det fremgår af figur 3.3: Figur 3.3. Brugernes vurdering af hvorvidt det var nemt eller svært at finde ud af, hvilken retshjælp de kunne få Nemt Ikke nemt Ved ikke Alle som har benyttet en retshjælpsordning De som har benyttet advokatvagtordningen De som har benyttet offentlig retshjælp De som har benyttet andre ordninger De som har benyttet fri proces De som har benyttet retshjælpsforsikringen % 5 Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) 3.2. Hvem er det, der har et udækket behov? Retshjælpsordninger i Danmark,

17 Som led i undersøgelsen har Gallup udarbejdet en profil af de personer, der har et udækket behov for retshjælp. Profilen viser, at det udækkede behov for retshjælp findes i alle samfundslag og aldersgrupper. Der er således ikke noget, der tyder på, at det f.eks. kun er de lavest lønnede, der har et udækket behov for bistand til løsning af deres konflikter, jfr. figur 3.6. Figur 3.4. Borgere med et behov for juridisk hjælp og borgere uden et behov for juridisk hjælp fordelt på køn Har haft behov for juridisk hjælp Har ikke haft behov for juridisk hjælp Mænd Alder Kvinder Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Base: borgere som ikke har benyttet sig af en retshjælpsordning (N=1208) Figur 3.5. Borgere med et behov for juridisk hjælp og borgere uden et behov for juridisk hjælp fordelt på alder Under 30 år år 46 år eller ældre Har haft behov for juridisk hjælp Har ikke haft behov for juridisk hjælp 22 Base: borgere som ikke har benyttet sig af en retshjælpsordning (N=1208) Base: borgere som ikke har benyttet sig af en retshjælpsordning (N=1208) Figur 3.6. Borgere med et behov for juridisk hjælp og borgere uden et behov for juridisk hjælp fordelt på husstandsindkomst Under kr og derover Uoplyst Har haft behov for juridisk hjælp Har ikke haft behov for juridisk hjælp Base: borgere som ikke har benyttet sig af en retshjælpsordning (N=1208) Retshjælpsordninger i Danmark,

18 Kapitel 4: Kendskabet til retshjælpsordningerne Forudsætningen for at anvende retshjælpsordningerne er naturligvis, at befolkningen har kendskab til, at ordningerne findes. Men i hvilken grad er befolkningen bekendt med, at de i en række tilfælde kan få professionel bistand til at løse juridiske problemer? Figur 4.1. Kendskab til de forskellige retshjælpsordninger Fri proces 48 Offentlig retshjælp ved advokat 41 Advokatvagtordningen 32 Retshjælpsforsikringen 27 Andre ordninger Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Procent I alt 70% af befolkningen har kendskab til en eller anden form for retshjælpsordning. Som det fremgår af figur 4.1., er der størst kendskab til fri proces-ordningen, mens kendskabet til retshjælpsforsikringsordningen er væsentlig mindre. 90% af befolkningen dækket af en retshjælpsforsikring i kraft af deres husstandsforsikring eller en kaskoforsikring på en bil/båd. Alligevel er der kun 27 % af befolkningen, der kender ordningen. Retshjælpsordninger i Danmark,

19 Ved mere målrettede spørgsmål om emnet stiger kendskabet til ordningerne, men der er stadig en betydelig del af befolkningen, som enten ikke er klar over, at de har en sådan forsikring, eller direkte angiver, at de ikke har en retshjælpsforsikring, jf. figur 4.2. Figur 4.2. Kendskab til at deres husstandsforsikring eller kaskoforsikring indeholder en retshjælpsforsikring Har kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Har ikke kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Mener at de ikke er dækket af retshjælp i deres forsikring Base: borgere med en husstandsforsikring eller en kaskoforsikring på en bil/båd (N=1327) Der er en mindre tendens til, at det navnlig er mænd, og det navnlig er de ældre, og det navnlig er borgere med højere indkomster, som har et kendskab til, at de er dækket af en retshjælpsforsikring, som det fremgår af figur : Figur 4.3. Borgeres kendskab til at de er dækket af retshjælp i deres forsikring - fordelt på køn Mener at de ikke er dækket af retshjælp i deres forsikring Har ikke kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Har kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Mænd Kvinder Base: borgere med en husstandsforsikring eller en kaskoforsikring på en bil/båd (N=1327) Retshjælpsordninger i Danmark,

20 Figur 4.4. Borgeres kendskab til at de er dækket af retshjælp i deres forsikring - fordelt på alder Mener at de ikke er dækket af retshjælp i deres forsikring Har ikke kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Har kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Under 30 år år 46 år eller ældre Base: borgere med en husstandsforsikring eller en kaskoforsikring på en bil/båd (N=1327) Figur 4.5. Borgeres kendskab til at de er dækket af retshjælp i deres forsikring - fordelt på husstandsindkomst Mener at de ikke er dækket af retshjælp i deres forsikring Har ikke kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Har kendskab til at forsikringen dækker retshjælp Under kr og derover Uoplyst 12 Base: borgere med en husstandsforsikring eller en kaskoforsikring på en bil/båd (N=1327) Retshjælpsordninger i Danmark,

21 Kapitel 5. Er retshjælpsordningerne tilstrækkelige og tilfredsstillende? Overordnet er den del af befolkningen, der har kendskab til retshjælpsordningerne ganske tilfreds med de ordninger, der findes i dag. 7% er utilfredse med de nuværende ordninger, mens 62% er overvejende tilfredse. Derudover er der en gruppe på 30%, som hverken er tilfreds eller utilfreds. Samtidig viser undersøgelsen dog, at utilfredsheden øges blandt de grupper, som har benyttet sig af ordningerne eller har haft et behov for juridisk hjælp. Blandt disse grupper er utilfredsheden på henholdsvis 11% og 16%, som det fremgår af figur 5.1: Figur 5.1. Utilfredse borgere fordelt på borgere med behov for juridisk hjælp, brugere og borgere i øvrigt Borgere med et behov for retshjælp 16 Brugere af en retshjælpsordning 11 Borgere i øvrigt Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Procent Retshjælpsordninger i Danmark,

22 Undersøgelsen viser, at brugerne af retshjælpsordningerne er overvejende tilfredse med retshjælpsordningernes dækning. Det fremgår af figur 5.2., at 64% er overvejende tilfredse med det tilskud, som blev givet til at dække udgifterne til sagsomkostninger ved sagen, så dette er på niveau med den generelle tilfredshed med retshjælpsordningerne blandt borgere med et kendskab til retshjælpsordningerne. Figur 5.2. Graden af tilfredshed med retshjælpsordningernes dækning Tilfredse Utilfredse Ved ikke / hverken eller Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) I undersøgelsen blev borgerne også bedt om generelt at tage stilling til, hvorvidt retshjælpsordningerne er tilstrækkelige i forhold til at dække behovet for retshjælp. Tilfredsheden/utilfredsheden er også på dette punkt på niveau med den generelle tilfredshed på området. 11% er af den opfattelse, at retshjælpsordningerne er helt eller delvist utilstrækkelige, mens 73% er af den opfattelse, at retshjælpsordningerne er tilstrækkelige. Figur 5.2. Borgernes vurdering af hvorvidt retshjælpsordningerne er tilstrækkelige i forhold til at dække behovet for retshjælp Ordningerne er tilstrækkelige Ordningerne er utilstrækkelige Hverken eller Base: borgere med et kendskab til retshjælpsordningerne (N=460) Retshjælpsordninger i Danmark,

23 Ser man på grupperne, som har benyttet sig af ordningerne eller har haft et behov for juridisk hjælp, så viser der sig en lidt større utilfredshed. 18% i begge grupper mener, at retshjælpsordningerne er helt eller delvist utilstrækkelige. Samtidig blev borgerne bedt om at tage stilling til et mere principielt forhold, nemlig den betydning som retshjælpsordningerne har i forhold til, at alle uanset indkomst kan få prøvet en sag ved domstolene. 79% mener, at retshjælpsordningerne har stor/meget stor betydning i forhold til at sikre privatpersoners retsstilling i denne henseende. Kun 6% mener, at retshjælpsordningerne har en lille betydning i denne sammenhæng. Dette fremgår af figur 5.3: Figur 5.3. Borgernes vurdering af hvor stor betydning retshjælpsordningerne har i forhold til at sikre privatpersoners retsstilling Stor betydning Lille betydning Hverken eller Ja Base: borgere som kan vurdere betydningen af retshjælpsordningerne (N=1247) Retshjælpsordninger i Danmark,

24 Kapitel 6. Befolkningens forslag til forbedring af retshjælpsordningerne Deltagerne i undersøgelsen blev også bedt om at tage stilling til, hvordan retshjælpsordningerne kan forbedres. Generelt viser undersøgelsen, at der er opbakning i befolkningen bag en form for retshjælp, hvor retshjælpen primært gives til ordninger, som er en kombination af offentlig støtte og private forsikringsordninger. Samtidig er der også en vis opbakning til en form, hvor støtte gives til de økonomisk dårligst stillede og en offentlig støtte til alle, som det fremgår af figur 6.1: Figur 6.1. Borgernes vurdering af i hvilken form retshjælpen til borgerne skal gives Som en kombination af offentlig støtte og private forsikringsordninger 38 Som offentlig støtte til de økonomisk dårligst stillede 26 Som offentlig støtte til alle 23 Som private forsikringsordninger 6 Ved ikke 5 I form af andre ordninger Procent Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Blandt brugere af retshjælpsordninger er der en markant større opbakning bag den form for retshjælp, hvor retshjælp gives som offentlig støtte til de økonomisk dårligst stillede. Dette Retshjælpsordninger i Danmark,

25 kan naturligvis skyldes, at der i denne gruppe er en overvægt af borgere med en lav husstandsindkomst, som har kunnet modtage offentlig støtte til retshjælp i kraft af deres forholdsvis lave husstandsindkomst. Det kan imidlertid også skyldes, at den del af befolkningen, der har været konfronteret med et konkret behov for juridisk bistand finder, at det er en samfundsopgave at være med til at stille sådan bistand til rådighed. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at 26% af befolkningen mener, at der bør være adgang til gratis retshjælp for alle uanset indtægtsgrundlag. Figur 6.2. Borgernes vurdering af hvor stor en andel af befolkningen som burde være dækket af offentlige støtteordninger til retshjælp Alle Ved ikke De 30% med de laveste indkomster De 50% med de laveste indkomster De 20% med de laveste indkomster De 90% med de laveste indkomster De 40% med de laveste indkomster De 10% med de laveste indkomster De 70% med de laveste indkomster De 60% med de laveste indkomster De 80% med de laveste indkomster Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Procent Fri proces-ordningen og ordningen om offentlig retshjælp ved advokat kan efter de gældende regler kun anvendes, hvor den samlede husstandsindtægt ligger under kr. Dermed dækker ordningerne ca. 30% af befolkningen. Undersøgelsen viser, at øget oplysning om ordningerne ville føre til, at flere ville benytte ordningerne. Som tidligere nævnt er der ca. 30% af befolkningen, der ikke har kendskab til Retshjælpsordninger i Danmark,

26 ordningernes eksistens, ligesom der er usikkerhed om, hvordan og hvornår ordningerne kan anvendes. Dette underbygges yderligere af, at deltagerne i undersøgelsen selv peger på yderligere oplysning som et vigtigt indsatsområde: Figur 6.3. Forslag til hvordan man kan forbedre den nuværende retshjælpsordning? Mere/ bedre oplysning om retshjælp 36 Andre forslag Skulle være mere tilgængeligt/ synligt / udbredt Mere gennemskueligt/ overskueligt/ forståeligt/ forenkling af reglerne Flere ansatte, jurister/ udbygning af ordningen Bedre dækning af omkostninger/ billigere advokatsalær/ gratis retshjælp (Gratis) advokathjælp før retssag/ vurdering af hvorvidt der er en sag Mere fleksibel til- og fravalgsordning/ større valgfrihed af advokat Bedre retshjælp/ juridisk bistand Oplysninger/ rådgivning på Internettet/ web-site Hurtigere sagsbehandling/ kortere ventetider Base: borgere der har stillet forslag (N=133) 0 25 Procent Retshjælpsordninger i Danmark,

27 Kapitel 7. Brug af Internettet til at søge oplysninger om retshjælp Undersøgelsen viser, at blandt dem som har benyttet sig af retshjælp, har kun et mindretal brugt Internettet til at søge oplysninger om retshjælp eller til at finde en advokat, som det fremgår af figur 7.1: Figur 7.1. Brug af Internettet til at søge oplysninger om retshjælp eller til at finde en advokat Søgt oplysninger om retshjælp 14 Søgt at finde en advokat Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Procent Retshjælpsordninger i Danmark,

28 Det er navnlig de yngre borgere (under 30 år), som bruger Internettet i denne sammenhæng, som det fremgår af figur 7.2: Figur 7.2. Brug af Internettet til at søge oplysninger om retshjælp eller til at finde en advokat fordelt på alder Under 30 år år eller mere år år Base: brugere af en retshjælpsordning (N=266) Procent Retshjælpsordninger i Danmark,

29 Undersøgelsen viser, at der er et potentiale for yderligere anvendelse af Internettet til informationssøgning om retshjælpsordningerne. Knap halvdelen af borgerne (46%) mener, at Internettet i høj grad eller i meget høj grad er en relevant måde at finde oplysninger om retshjælp og til at finde en advokat, som det fremgår af figur 7.3: Figur 7.3. Vurdering af om Internettet til at er en relevant måde at finde oplysninger om retshjælp og til at finde en advokat I høj grad I lille grad Hverken eller/ved ikke Base: befolkningen på 18 år og derover (N=1474) Endelig viser undersøgelsen også, at potentialet er størst blandt de yngre borgere, hvor 58% mener, at Internettet i høj grad eller i meget høj grad er en relevant måde at finde oplysninger om retshjælp og til at finde en advokat. Retshjælpsordninger i Danmark,