kendelse Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har undladt at afgive supplerende oplysning samt forbehold i to afgivne regnskabserklæringer.

Transkript

1 Den 1. september 2014 blev der i sag nr. 152/2013 Revisortilsynet mod registreret revisor Morten Bruun Jacobsen afsagt sålydende kendelse Ved skrivelse af 22. november 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor Morten B. Jacobsen, cpr. nr. xxxxxx-xxxx for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Morten Bruun Jacobsen har været godkendt som registreret revisor fra den 30. august 1989 og i Revireg siden den 1. februar 2004 har været tilknyttet GBJ Revision & Økonomisk Rådgivning, Registreret Revisionsaktieselskab, cvr. nr. xxxx xxxx. Indklagede er ved Disciplinærnævnets (nu Revisornævnet) kendelse af xx. januar xxxx pålagt en bøde på kr. for tilsidesættelse af god revisorskik, herunder overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, ved i forbindelse med udførelse af en kvalitetskontrol at have udført krydskontrol. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har undladt at afgive supplerende oplysning samt forbehold i to afgivne regnskabserklæringer. Sagsfremstilling: Revisortilsynet udtog i 2012 revisionsfirmaet GBJ Revision & Økonomisk Rådgivning, Registreret Revisionsaktieselskab til kvalitetskontrol. Det fremgår blandt andet af kvalitetskontrollantens erklæring af 26. november 2012, at der til revisionsvirksomheden var knyttet 1 kontorsted og 2 godkendte revisorer. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Erklæringen indeholder følgende forbehold og konklusion: Forbehold Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i et enkelt tilfælde konstateret, at revisor ikke har tilstrækkelig revisionsdokumentation for revision af værdiansættelse og tilstedeværelse af tilgodehavender fra salg. Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi i to tilfælde konstateret, at den afgivne revisionspåtegning ikke overholder kravene i Erklæringsbekendtgørelsen. I det ene tilfælde har revisor ikke afgivet supplerende oplysning vedrørende ledelsesansvar ved manglende overholdelse af kildeskatteloven. I det andet tilfælde har revisor ikke 1

2 taget forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven grundet en række klassifikationsmæssige fejl i årsregnskabet. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem, og det er vores opfattelse, at kvalitetsstyringssystemet anvendes i fornødent omfang. Ved den udførte gennemgang er vi, bortset fra det i forbeholdet anførte, ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med de udarbejdede arbejdspapirer og med lovgivningens krav. Supplerende oplysninger Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse, at der i forbindelse med kvalitetskontrollen er afgivet særskilt brev til revisionsvirksomheden med generelle anbefalinger til revisionsvirksomhedens kvalitetsstyring. Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende de to af de af kontrollanten gennemgåede konkrete sager, hvori indklagede har afgivet revisorerklæring. Vedrørende selskabet A ApS (revision): Indklagede har den 10. maj 2011 afgivet revisorpåtegning uden forbehold, men med supplerende oplysning om ulovligt anpartshaverlån på årsrapporten for A ApS for regnskabsåret Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat udgjorde kr., at balancen udgjorde kr., og at egenkapitalen udgjorde kr. Der er i regnskabsåret 2010 udbetalt kr. i løn til selskabets eneste ansatte, der er direktøren. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Gennemgangen af revisionsopgavens dokumentation for accept og fortsættelse af klientforholdet giver ikke anledning til bemærkninger Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) blandt andet skrevet, at Samlet set er planlægningen accepteret Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) blandt andet skrevet, at Samlet set accepteres dokumentationen for udførelsen af revisionsopgaven Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet. Gennemgange af dokumentation for konklusion på revisionsopgaven giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Der mangler supplerende oplysning vedrørende manglende lønindberetning samt manglende rettidig afregning af A-skatter m.m., hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Indklagede har i forbindelse med sin underskrift på kontrollantens arbejdspapir, bilag 4a, skrevet følgende: Vi er enige med kontrollanten i, at der mangler supplerende oplysninger om ledelsesansvar i forbindelse med fejlagtig indberetning til e-indkomst. Baggrunden for, at oplysningen ikke er nævnt som supplerende oplysning, men alene i protokollatet, er, 2

3 at ledelsen i brev af os til 2. maj skriver, at sagen er ordnet med Skat. Men vi er desværre ikke i besiddelse af revisionsmæssig dokumentation herfor. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B, at der er sat X ved, at der er ikke ubetydelige fejl/mangler samt, og at arten af fejl/mangler er 4. Som beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører en revisionspåtegning uden forbehold, men med supplerende oplysninger omkring ulovligt lån til selskabets direktør afgivet den 10. maj Selskabet har iflg. årsregnskabet underskud på tkr 127, og en egenkapital tkr.68. Konkursbegæringen er indgivet efter det oplyste i april Selskabet er ejet af direktørens børn. Direktøren er eneste ansatte i virksomheden. Selskabets aktivitet har været meget begrænset grundet direktørens alder. Det er anført i sagens materiale, at selskabet forventes nedlukket i løbet af Årsagen til konkursen er direktørens død. Ejerne indgiver selv konkursbegæring, idet en række tilgodehavender indgik for forfald af gældsposter Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler, er følgende: Det er i forbindelse med gennemgang af sagen konstateret, at der i løbet af 2010 har været mangler i forbindelse med den løbende lønindberetning til SKAT, og der er i den forbindelse ikke sket løbende korrekt tilbageholdelse af skatter. Revisor har omtalt forholdet i revisionsprotokollen. Konklusionen er: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at revisionspåtegningen ikke indeholder en påkrævet supplerende oplysning omkring ledelsesansvar i forbindelse med ikke rettidig indberetning af løn og skatter. Revisionspåtegningen er derfor ikke afgivet i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Vedrørende selskabet B ApS (revision): Indklagede har den 21. september 2011 afgivet revisorpåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger på årsrapporten for B ApS for regnskabsåret 1. juli 2010 til 30. juni Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat udgjorde , balancesummen udgjorde kr., og egenkapitalen udgjorde kr. Tilgodehavende var på kr. og driftsmateriel var på kr. Hensættelse til udskudt skat var kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Gennemgangen af revisionsopgavens dokumentation for accept og fortsættelse af klientforholdet giver ikke anledning til bemærkninger Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) skrevet. Ingen bemærkninger Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet Se ovenfor punkt 1 og 8 der anses ikke for opnået tilstrækkelig revisionsmæssig overbevisning for tilgodehavender fra salg. Samt forbedringsforslag vedrørende driftsmidler og koncernmellemværende Revisor har som bemærkning til spørgsmål 1, om revisor har udført revisionshandlinger, der er fastlagt i revisionsplan, skrevet: Der savnes dokumentation for revision af tilgodehavender tkr Der mangler i sagen dokumentation for revisionshandlinger vedrørende tilstedeværelsen og værdiansættelsen. Der foreligger kun att. i instruks omkring afstemning og en overordnet vurdering ud fra tidligere års tab. Der er ikke sendt saldomeddelelser. Der er ikke dokumentation for foretagne alternative handlinger i form af revision af efterfølgende 3

4 indbetalinger. Der er forelagt debitorliste pr. 31. juli 2012, hvoraf det fremgår, at debitorsaldiene netto er faldet med tkr Men der er ikke dokumentation for kontrol af indbetalinger til bankbevægelser eller lignende. Dokumentationen for revision af værdiansættelsen af tilgodehavende hos koncernforbundet selskab C ApS tkr. 802 burde være mere fyldestgørende. Der savnes synlig dokumentation for revision af driftsmidler tkr Der foreligger anlægskartotek, som stemmer til regnskabet, men der er ikke synlig dokumentation for kontrol af tilstedeværelsen. Der er att. i instruks. Det er efterfølgende oplyst af revisor, at der på møde den 13. september 2011 (jfr. revisors tidsregistrering) hos virksomheden er sket en besigtigelse af en ikke uvæsentlig del af driftsmateriellet. Revisor burde have anført de faktiske stikprøver konkret i arbejdspapirerne. I relation til værdiansættelsen bør revisionsdokumentationen indeholde synlig dokumentation for foretagne vurderinger af scrapværdier, herunder brugtvognsvurderinger særligt henset til, at selskabet de 2 seneste regnskabsår har haft underskud Revisor har som bemærkning til spørgsmål 8, om revisor har udført dokumentation for udførelse revisionshandlinger mv., skrevet, at Klassifikationsmæssigt er udskudt skatteaktiv ført under hensættelser og ikke som særskilt aktiv tkr.270. Endvidere er tilgodehavende hos koncernforbundet selskab tkr. 802 modregnet i gæld til leverandører. Gæld til leverandører indeholder mellemregning med ejerselskaber tkr , som burde opføres som anden gæld. Regnskabslæseren er ikke i stand til at udlede dette af regnskabet. Indklagedes bemærkning til kontrollantens bemærkninger er ifølge kontrollanten, at Revisor bogfører løbende for kunden. Der er i forbindelse med bogføring oplistet eks. identifikation af ejer afgifter på alle biler til brug for periodisering. Vedrørende debitorer har man ved bogføring i nyt år ført de løbende indbetalinger Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet. Grundet forholdene omkring tilgodehavender vurderes der ikke at være den samlede konklusion ikke at give et fuld billede f den udførte revision. Ellers ingen bemærkninger Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Klassifikationsmæssigt er udskudt skatteaktiv ført under hensættelser og ikke som særskilt aktiv tkr Endvidere er tilgodehavende hos koncernforbundet selskab tkr. 802 modregnet i gæld til leverandører. Gæld til leverandører indeholder mellemregning med ejerselskaber tkr , som burde opføres som anden gæld. Regnskabslæseren er ikke i stand til at udlede dette af regnskabet. Dette burde have affødt et forbehold for det retvisende billede Indklagede har i forbindelse med sin underskrift på kontrollantens arbejdspapir, bilag 4a, skrevet følgende: Jeg er enig med kontrollanten i de forhold, der er medtaget som ikke ubetydelige fejl i den overordnede konklusion. Selskabet har været kunde hos os siden 1999 og er en bogføringskunde, hvor vi hver måned konterer og bogføre samtlige kassebilag. Dette arbejde udføres efter godkendt arbejdsplan, som også indeholder kontrol af betaling af debitorer. Vi har den 12. september 2011 altså 9 dage inden afslutningen af revisionen for regnskabet pr foretaget denne kontrol af bilag for juli måned 11. Denne kontrol har vi ikke nævnt i revisionsplanen og den er ej heller nævnt i revisionskonklusionen. Herved har vi naturligvis begået en fejl, idet det burde fremgå af såvel plan, udførelse som konklusion at kontrollen er foretaget. Men den viden og det overblik der er kommet frem ved denne kontrol, har jeg naturligvis haft, da jeg konkluderet at der ikke skulle foretages yderligere indbetalingskontrol. Men jeg erkender klart, at det ikke fremgår af revisionen for 2010/11, men alene af den løbende kontrol for 2011/12. 4

5 Med hensyn til fejlen ved klassifikation, har jeg efter at kontrollen har påpeget det, ingen bemærkninger og kan tilslutte mig at den måde det præsteres i regnskabet ikke er retvisende. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B, at der er sat X ved, at der er ikke ubetydelige fejl/mangler samt, og at arten af fejl/mangler er 3 og 4. Som beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrørende en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger afgivet 21. september Selskabet driver vognmandsforretning med 12 lastbiler samt containere, anhængere m.m. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler, er følgende: Der er i forbindelse med gennemgang konstateret følgende: Utilstrækkelig dokumentation for udførelse af revisionen: Der savnes dokumentation for revision af tilgodehavender tkt. Forhold, som burde have medført forbehold for retvisende billede: Klassifikationsmæssigt er udskudt skatteaktiv ført under hensættelser ed negativt fortegn, og ikke som særskilt aktiv. tkr Endvidere er tilgodehavende hos koncernforbundet selskab tkr. 802 modregnet i gæld til leverandører. Gæld til leverandører indeholder mellemregning med ejerselskaber tkr , som burde opføres som anden gæld. Regnskabslæseren er ikke i stand til at udlede dette af regnskabet. Revisionspåtegningen burde have indeholdt et forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven på grund af omfanget af de klassifikationsmæssige fejl. Konklusionen er: På grundlag af min gennemgang er det min vurdering, at revisionspåtegningen ikke indeholder et påkrævet forhold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven, idet årsregnskabet indeholder flere klassifikationsmæssige fejl, som tilsammen medfører, at regnskabet ikke kan anses for retvisende. Revisionspåtegningen er derfor ikke afgivet i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Ved skrivelse af 10. september 2013 foretog Revisortilsynet høring af indklagede. Det fremgik blandt andet af høringsbrevet, at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse af 26. september 2013 besvarede indklagede høringen. Følgende fremgår blandt andet: Vedr, registreret revisor Morten Bruun Jacobsen. Tilsynet har til hensigt at give Morten Bruun Jacobsen en påtale om overtrædelse af revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen samt god revisorskik. De faktiske forhold i de to sager, er der overfor kontrollanten redegjort for, og denne redegørelse er indarbejdet i tilsynets høring af 10. September Der er sådan set ikke yderligere at tilføje, idet det erkendes, at der i disse sager er udført et arbejde, som ikke har levet op til de faglige krav, som kan stilles. Derfor vil påtalen blive modtaget uden indvendinger. De forhold der er påtalt af kontrollanten er umiddelbart efter kontrollen strammet op i virksomhedens system med det formål, at undgå lignende fejl i fremtiden. Tilsynet skriver ligeledes, at man har til hensigt, at indbringe for revisornævnet for de samme overtrædelser. 5

6 Beslutningen om indbringelse for nævnet er naturligvis alene tilsynets afgørelse, men vi finder det som en alvorlig handling, som når de konstaterede fejl tages med i betragtning, kan syntes meget streng. Som det fremgår, har de udførte fejl ikke medført, at nogen part har lidt tab af nogen art, ligesom det må konstateret, at den kontrol som vi er enige om ikke er udført i forbindelse med revisionen, faktisk er udført umiddelbart efterfølgende. Ikke tidsmæssigt som den burde, men alligevel udført. At der er klassifikationsmæssige fejl i et regnskab, kan naturligvis være med til, at en regnskabsbruger bliver forvirret, men set samlet, har det næppe nogen betydning på bedømmelsen af selskabet. Med hensyn til overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, skal vi bemærke: At arbejdet udført af en kvalificeret medarbejder, som er HD I regnskabsvæsen med mere end 10 års erfaring og det er via denne medarbejders fejlagtige mangel i sin konklusion på udført revision afbetaling af a-skat, at erklæringen bliver mangelfuld. Der er i arbejdspapirerne henvist til, at Skat har henlagt sagen. Manglen består således alene i, at der alene er en reference herpå til en telefonsamtale med kunden (direktøren), som i mellemtiden er afgået ved døden. Vi skal derfor anmode om, at oversendelsen til nævnet ikke foretages. I en skrivelse af 31. oktober 2013 traf Revisortilsynet afgørelse, herunder om at indbringe den foreliggende klage for Revisornævnet. Klagen: Revisortilsynet har formuleret sin klage således: a) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet revisionspåtegningen på årsrapporten 2010 for A ApS ikke indeholder en supplerende oplysning om overtrædelse af skattelovgivningen. b) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet der i revisionspåtegningen på årsrapporten 2010/11 for B ApS ikke er taget forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven. Parternes bemærkninger: Klager, Revisortilsynet, har vedrørende klagepunkt a, indledningsvis bemærket, at det ikke fratager den underskrivende revisor ansvaret for den afgivne erklæring, at arbejdet er udført af en revisormedarbejder og, at den konstaterede fejl skyldes revisormedarbejderen. Klager har gjort gældende, at det er godtgjort, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, idet revisionspåtegningen på årsrapporten 2010 for A ApS ikke indeholder en supplerende oplysning om overtrædelse af skattelovgivningen, jf. kildeskattelovens 46 og skattekontrollovens 7. Herved har den indklagede tilsidesat god revisorskik. Klager har vedrørende klagepunkt b anført, at positiv udskudt skat ikke kan anses som en hensættelse, men i stedet skal klassificeres som andre tilgodehavender i overensstemmelse med årsregnskabslovens skemakrav. Endvidere skulle de foretagne modregninger af henholdsvis tilgodehavende hos koncernforbundet virksomhed samt gæld til ejerselskaber have fremgået af 6

7 balancen som to særskilte regnskabsposter under henholdsvis tilgodehavender og gæld. Det er væsentlige klassifikationsfejl, og overtrædelse af årsregnskabslovens regler om modregning. Derfor har indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, jf. årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 8, og 23, stk. 1, idet der i revisionspåtegningen på årsrapporten 2010/11 for B ApS ikke er taget forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven. Indklagede har indledningsvis henvist til sine tidligere kommentarer såvel overfor kontrollanten som overfor tilsynet, ligesom den indklagede har oplyst, at der ikke er fremkommet nye eller yderligere oplysninger siden kontrollen blev gennemført. Indklagede har videre gjort gældende, at han fra sagens start har erkendt, at der i de to sager, hvor kvalitetskontrollanten har fundet forhold, som han har fundet anledning til at gøre anmærkninger i, er sket fejl. Dette har der på intet tidspunkt været gjort indsigelse angående. Men indklagede er ikke enig med kontrollanten og tilsynet om klassifikationen og vurderingen af væsentligheden i de konstaterede overtrædelser. Derfor har indklagede overfor nævnet meddelt, at han accepterer den påtale, som tilsynet har givet. Indklagede har i virksomheden et kvalitetssikringssystem, som kontrollanten har gennemgået, og som ifølge de arbejdspapirer, der er sendt til tilsynet, ikke har medført nogen negativ konklusion. At der i to sager er fundet fejl, er naturligvis beklageligt, men når man ser på, hvorledes fejlene er opstået, hvad fejlene reelt er, og hvilken betydning, de har haft for regnskabsbrugerne, er det indklagedes opfattelse, at det drejer sig om forhold, som mange revisorer ikke vil kunne afskrive sig fra at have udført. Indklagede har vedrørende klagepunkt a, erklæring på årsrapport for A ApS, nærmere anført, at regnskabet for denne virksomhed er udarbejdet og revideret af en ansat revisor. Revisionsplan, gennemførsel samt konklusion er gennemgået og godkendt af såvel indklagede som medunderskrivende revisor. Medarbejderen har under revisionen konstateret, at lønindberetning til Skat ikke er sket rettidigt. Dette fremgår af de udfærdigede arbejdspapirer, men er ikke overført som konklusion. Baggrunden for, at medarbejderen ikke har nævnt det i konklusionen, er, at det er blevet oplyst, at sagen har været drøftet med Skat, og at Skat har accepteret forholdet. Dokumentation herfor er et af direktøren i virksomheden skrevet notat, som forefindes i arbejdspapirer. Efter indklagedes opfattelse skal der alene afgives supplerede oplysninger, hvis der er sket overtrædelse af kildeskatteloven, som kan medføre ansvar for ledelsen. Har Skat som myndighed positivt accepteret den måde, indberetningerne er sket på, vil der således ikke være et muligt ansvar. Når man ser på sagen efterfølgende, er det rigtigt, at der er den mangel i dokumentationen, at der ikke er en bekræftelse fra Skat på, at man accepterer forholdet. At medarbejderen har vurderet det skriftlige notat til at have en højere validitet, end det reelt har, har medført, at den supplerede oplysning ikke er medtaget. Indklagede har efter tilsynets kontrol forespurgt Skat om forholdet og er telefonisk oplyst om, at da anmeldelserne er faldet på plads, agter man ikke at gøre ledelsen ansvarlig. Indklagedes konklusion er derfor, at indklagede burde have afgivet en supplerede oplysning om overtrædelsen af kildeskatteloven, men at det reelt ikke har nogen reel betydning i forhold til ledelsens ansvar. Så konsekvensen er alene, at der er sket en overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen. Dette er argumentet for, at indklagede finder påtalen som værende på sin plads, men indgivelse til nævnet som en meget hård sanktion. Indklagede har ad klagepunkt b, overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen angående manglende forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven vedrørende B ApS, anført, at kontrollanten har gennemgået regnskabet og den udførte revision og konstateret to forhold, nemlig, 1) at der i årsrapporten er placeret aktiver under passiver og omvendt, ligesom mellemregningskonti vedrørende koncernselskaber er medtaget i en samlet post, hvorved der er sket modregning af 7

8 passiver i en aktivkonto og 2) at revisionsbeviset for en væsentlig post - debitortilgodehavender - vurderes som værende utilstrækkelig. Indtil kontrollen har det ikke været et væsentligt fokus, at klassifikation af aktiver og passiver har været rigtigt. Den opdeling, der har været anvendt, har i høj grad fulgt årsregnskabslovens skemaer, og hvis f.eks. virksomheden havde et skatteaktiv, har det været placeret som et passiv med negativt fortegn. Indklagede har således søgt at bruge lovens skemaer og lagt mindre vægt på en subjektiv vurdering af et retvisende billede. Det har ikke været indklagedes opfattelse, at regnskabet på nogen måde blev mindre retvisende eller uigennemskueligt derved. Alle tal var medtaget op præsenteret på forståelig måde. Efter kontrollantens udmelding af, at dette er en så væsentlig fejl, at det bør medføre et forbehold, har indklagede genovervejet forholdet og kan nu se, at det er mere retvisende at foretage en opbrydning af skemaet. Men at det skulle medføre, at regnskabet ikke er retvisende, finder indklagede værende en ekstrem hård vurdering af forholdet. Enhver regnskabslæser har haft alle talmæssige oplysninger tilstede. Den anden konstaterede mangel, nemlig utilstrækkelig kontrol af debitorer, må indklagede erkende sig enig i. Virksomheden er selskab, som man på kontoret foretager løbende, månedlig bogføring for ud fra virksomheds kassekladder og kassebilag. Revisionsvirksomheden foretager løbende bankafstemninger og afstemning af debitorer til opgørelser udfærdiget af ledelsen. Kunden har været kunde siden Omkring debitorer har der aldrig været væsentlige tab, og i de over 10 år, som revisionsvirksomheden har haft kunden, har der ikke samlet være tab på over kr Dette gør naturligvis ikke, at man kan undlade revisionsmæssig kontrol ved status, men indklagede har en konkret kundekendskab og et konkret systemkendskab, der gør, at indklagede er tryg ved den måde, tingene registreres på. Indklagede har normalt efter status foretaget kontrol af indbetaling af statusdagens betalinger og aldrig her konstateret væsentlige differencer. Omvendt må indklagede give kontrollanten ret i, at hvis kontrollen som efterfølgende blev udført, var udført inden underskift af regnskabet, og at det var bilagt revisionsmaterialet for året som dokumentation, ville forholdet have været i orden. Derfor må indklagede her efterfølgende erkende, at den måde, som opgaven er dokumenteret på, ikke er fuldt tilstrækkeligt. Selskabet har efterfølgende afhændet sin forretning og har under kr. stående som ikke indbetalte debitorer, hvilken oplysning illustrerer, at vurderingen af systemet var rigtigt. Indklagede har afslutningsvis konkluderet, at der er sket fejl i de to sager, men at indklagede har ikke samme vurdering som kontrollen og tilsynet i alvorligheden af fejlene. Indklagede har hertil føjet, at virksomheden straks kontrollen i 2012 blev gennemført strammede op på de forhold, som er afdækket i kontrollen, uagtet indklagedes syn på alvorligheden ved de konstaterede fejl. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkt a. Ved indklagedes erkendelse er det bevist, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, idet revisionspåtegningen på årsrapporten 2010 for A ApS, ikke indeholder en supplerende oplysning om overtrædelse af skattelovgivningen. Herved har den indklagede tilsidesat god revisorskik. Klagepunkt b. Ved indklagedes erkendelse er det bevist, at indklagede i forbindelse med afgivelse af revisorerklæring på årsrapporten 2010/11 for B ApS har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, idet udskudt skatteaktiv skal klassificeres som andre tilgodehavender i overensstemmelse med årsregnskabslovens skemakrav, ligesom de foretagne modregninger af henholdsvis tilgodehavende hos koncernforbundet virksomhed samt gæld til ejerselskaber skulle fremgå af balancen som to særskilte regnskabsposter under henholdsvis tilgodehavender og gæld. 8

9 Nævnet kan tilslutte sig tilsynets bemærkning om, at det i denne sag er tale om væsentlige klassifikationsfejl og overtrædelse af årsregnskabslovens regler om modregning. Ved ikke at have taget forbehold for manglende overtrædelse af årsregnskabsloven har indklagede tilsidesat god revisorskik. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor Morten Bruun Jacobsen, ikendes en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 9