Kendelse: Den 3. november 2015 blev der i. sag nr. 017/2015. Revisortilsynet. mod. registreret revisor Jonna Christensen.

Transkript

1 Den 3. november 2015 blev der i sag nr. 017/2015 Revisortilsynet mod registreret revisor Jonna Christensen afsagt sålydende Kendelse: Ved skrivelse af 3. februar 2015 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor Jonna Christensen for Revisornævnet. Revisortilsynet har oplyst, at Jonna Christensen har været godkendt som registreret revisor fra den 7. september 1992 og siden den 26. marts 2014 har været tilknyttet revisionsvirksomheden A, registreret anpartsselskab, cvr.nr. xx xx xx xx. Klagen: Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkter: a) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten for 2012 for B ApS, idet der ikke er taget forbehold for manglende afskrivninger på bygninger. b) Indklagede har overtrådt god revisorskik i forbindelse med revision af alle tre gennemgåede revisionssager. Planlægningen er mangelfuld og dokumentationen for revision af væsentlige og risikofyldte områder har været mangelfuld. Sagsfremstilling: Revisortilsynet udtog i 2013 A, registreret revisionsanpartsselskab, CVR-nr. xx xx xx xx. Det fremgår blandt andet af kontrollantens erklæring af 8. maj 2014 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden var knyttet 1 kontorsted og 1 godkendt revisor. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Indberetningen indeholder følgende forbehold og konklusion: Følgende fremgår endvidere af kvalitetskontrollantens erklæring: Forbehold... Ved gennemlæsning af konkrete erklæringsopgaver har vi konstateret, der ikke i nogen af sagerne er foretaget planlægning af opgaven, herunder kendskab til virksomheden, 1

2 ligesom der ikke er del-konklusion og afsluttende konklusion. Jeg har i 2 tilfælde konstateret at der ikke er dokumenteret revision af omsætningen, ligesom der i 1 tilfælde ikke er dokumenteret revisionshandlinger for nedskrivnings test af ejendomme, i et tilfælde er der ikke indhentet engagement forespørgsel eller foretaget alternative revisionshandlinger for at reducerer revisionsrisikoen. Konklusion... Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at det udførte arbejde på erklæringsopgaverne ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende de i alt udtagne 4 enkeltsager til kontrol. Vedrørende selskabet B ApS (revision): Indklagede har den 1. juni 2013 afgivet revisorerklæring uden forbehold og uden supplerende oplysninger på årsrapporten for B ApS for regnskabsåret Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat var på kr. ( kr.), at langfristede gældsforpligtelser (prioritetsgæld) var på kr. ( kr.), at kortfristede gældsforpligtelser var på kr. ( kr.), at egenkapital udgjorde kr. ( kr.), og at balancesummen var på kr. ( kr.). Det fremgår af note 2 i årsrapporten følgende: Grunde og bygninger Anskaffelsessum primo Anskaffelsessum i alt Grunde og bygninger i alt " Det fremgår af note 4 i årsrapporten følgende: Prioritetsgæld Bank F, [vej][x] Bank F, [vej][x] Bank F, [vej][x] Bank F, [vej][x] , [vej][x] Afdrag 1. år Prioritetsgæld i alt " Det fremgår blandt andet af erklæringen følgende: Selskabets hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år bestået af investeringer i fast ejendom m.v. og enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Det fremgår blandt andet af anvendt regnskabspraksis følgende: Generelt om indregning og måling Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de indtjenes. Herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. 2

3 [ ] Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris. Der afskrives ikke på ejendomme. Det fremgår af det fra indklagedes arbejdspapirer vedlagte, at planlægning af revisionsopgaven består af 6 overordnede dokumenter, herunder 1) checkliste: overordnet risikoanalyse, 2) revisionsinstruks: løbende revisionshandlinger mv., 3) revisionsinstruks: statusrevision, 4) habilitetsvurdering, 5) checkliste: før start, før afslutning og før godkendelse og 6) bogføringsinstruks. Der er ikke ud over "v" skriftlige kommentarer eller henvisninger i materialet. Det fremgår blandt andet af "Revisionsinstruks: Statusrevision" vedrørende dette selskab, at indklagede ved angivelse af "v" har udført følgende handlinger: " Materielle anlægsaktiver 2.1. Regnskabsmæssige handlinger Tag kopi af væsentlige til- og afgange, herunder kopi af slutsedler og skøder mv Beregn afskrivninger, ajourfør anlægskartotek og undersøg om forbedringsudgifter er behandlet korrekt Revisionshandlinger Foretag stikprøvevis fysisk kontrol Vurder, at værdiansættelse er forsvarlig Opstilling af regnskab Anfør kriterierne for udgiftsførsel af småaktiver samt behandling af tab eller fortjeneste ved salg eller udrangering under "anvendt regnskabspraksis" Udarbejd anlægsnote " Det fremgår af sidste side i "Revisionsinstruks: Statusrevision", at udførelse er godkendt den 1. juni 2013 af "JC". Der er ikke af kvalitetskontrollanten fremlagt en af indklagede udarbejdet dagsværdiberegning vedrørende selskabets ejendomme, og det fremgår af kvalitetskontrollantens oplysning, at der alene foreligger den offentlige ejendomsvurdering til brug for værdiansættelsen. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Ingen bemærkninger Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) skrevet. Der er ingen dokumenteret kendskab til virksomheden. Kvalitetskontrollanten har svaret nej til spørgsmål 5a-e) vedrørende forståelse af kunden, vurdering af risici ved fejlinformation, vurdering af risici ved besvigelser, vurdering af risici ved forhold, der kræver særlige revisionsmæssige overvejelser samt væsentlighedsniveau i forhold til fejlinformation mv. Kvalitetskontrollanten har til spørgsmål 6 vedrørende gennemlæsning af planlægningen og til spørgsmål 7 vedrørende sammenhæng mellem beskrivelse af planlægning og arbejdshandlinger bemærket, at "Der er ingen." 3

4 Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet, at Det er ikke dokumenteret værdiansættelse af ejendomme, manglende de konklutioner. Kvalitetskontrollanten har til spørgsmål 2 om udførelse af revisionshandlinger, der er fastlagt i revisionsplan, svaret "Nej" og som bemærkning skrevet, at der mangler dokumentation for ejendommens værdi. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmålene 5) om at sikre sig fornødne test til sikring af revisionsbevis, 18) om delkonklusioner for væsentlige risikofyldte områder og 19) om delkonklusioner i nødvendigt omfang i øvrigt. Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet. Der mangler hovedkonklution. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmålene 1) om der foreligger afsluttende notat indeholdende alle væsentlige konklusioner, 2) om der er sammenhæng mellem planlægning, udførelse og konklusioner, 3) om afsluttende konklusion giver overblik over revisionen, 4) om faglig konsultation, 7) om foretagelse af vurdering af forefundne mangler og fejl og 8) om opsummering vedrørende eventuelle ikke korrigerede fejl. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af det afgivne revisionsprotokollat(punkt E) skrevet: Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Ingen bemærkninger. Indklagede har den 15. november 2013 underskrevet på checkliste 4a uden bemærkninger. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B samt at der er ikke ubetydelige fejl og mangler. Som kort beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører et årsregnskab for en virksomhed som investerer i faste ejendomme, hvor revisors planlægning mangler, Lige som revisor heller ikke har medtaget del og afsluttende konklusion. Endelig mangler revisionsbevis for værdiansættelse af ejendomme. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Revisor har ikke dokumenteret at der er foretaget planlægning af opgaven, herunder kendskab til virksomheden før igangsættelse af opgaven. Revisor har ikke dokumenteret sine revisionshandlinger i forbindelse med værdiansættelse af ejendomme, eneste dokumentation er den offentlige vurdering, som er kr laverer end den bogførte værdi, ligesom revisor ikke har udarbejdet delkonklusioner for nogen områder af regnskabet. Revisor har ikke udarbejdet en afsluttende hovedkonklusion. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme (f.eks. årsregnskabsloven) er følgende: Da værdien af ejendomme ikke er revideret, skulle der være taget forbehold for værdiansættelse af disse." Konklusionen er: På grundlag af vores gennemgang er det vores vurdering, at planlægning og udførelse af revisionsopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem arbejdspapirer og erklæring, som gør os i stand til at vurdere, hvorvidt revisors erklæring på årsrapporten er korrekt. Vedrørende selskabet C ApS (revision): Indklagede har den 23. november 2012 afgivet revisorerklæring uden forbehold og uden supplerende oplysninger på årsrapporten for C ApS for regnskabsåret 1. juli 2011 til 30. juni Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat efter skat var på kr. ( kr.), de kortfristede gældsforpligtelser var på kr. ( kr.), egenkapital udgjorde kr. ( kr.) samt, at balancesummen var kr. ( kr.). 4

5 Det fremgår af det fra indklagedes arbejdspapirer, at planlægning af revisionsopgaven består af 6 overordnede dokumenter, 1) checkliste: overordnet risikoanalyse, 2) revisionsinstruks: løbende revisionshandlinger mv., 3) revisionsinstruks: statusrevision 4) habilitetsvurdering, 5) checkliste: før start, før afslutning og før godkendelse og 6) bogføringsinstruks. Der er ikke ud over "v" skriftlige kommentarer eller henvisninger i dette materiale, der er medsendt til Revisornævnet. Det fremgår blandt andet af "Revisionsinstruks: Statusrevision" vedrørende dette selskab, at indklagede ved angivelse af "v" har udført følgende handlinger som beskrevet ovenfor vedrørende selskabet B ApS. Det fremgår af sidste side i "Revisionsinstruks: Statusrevision", at udførelse er godkendt den 26. november 2012 af "JC". Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) skrevet. Der er ingen dokumenteret kendskab til virksomheden. Kvalitetskontrollanten har svaret nej til spørgsmål 5a-e) vedrørende forståelse af kunden, vurdering af risici ved fejlinformation, vurdering af risici ved besvigelser, vurdering af risici ved forhold, der kræver særlige revisionsmæssige overvejelser samt væsentlighedsniveau i forhold til fejlinformation mv. Kvalitetskontrollanten har til spørgsmål 6 vedrørende gennemlæsning af planlægningen og til spørgsmål 7 vedrørende sammenhæng mellem beskrivelse af planlægning og arbejdshandlinger bemærket, at "Der er ingen." Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet, at Revision af omsætning er ikke dokumenteret, manglende delkonklutioner. Kvalitetskontrollanten har til spørgsmål 14) svaret "Nej" og som bemærkning skrevet, at revisor bogfører for kunden, men det er ikke dokumenteret at omsætningstrimler er kontrolleret. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmålene 18) om delkonklusioner for væsentlige risikofyldte områder og 19) om delkonklusioner i nødvendigt omfang i øvrigt. Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet. Der mangler hovedkonklution. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmålene 1) om der foreligger afsluttende notat indeholdende alle væsentlige konklusioner, 2) om der er sammenhæng mellem planlægning, udførelse og konklusioner, 3) om afsluttende konklusion giver overblik over revisionen, 4) om faglig konsultation, 7) om foretagelse af vurdering af forefundne mangler og fejl og 8) om opsummering vedrørende eventuelle ikke korrigerede fejl. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af det afgivne revisionsprotokollat(punkt E) skrevet: Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Ingen bemærkninger. Indklagede har den 15. november 2013 underskrevet på checkliste 4a uden bemærkninger. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B samt, at der er konstateret ikke ubetydelige fejl og mangler. Som kort beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører et årsregnskab for en detail forretning inden for [Branche], hvor revisors planlægningen mangler, Lige som revisor heller ikke har medtaget del og afsluttende konklusion. 5

6 Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: "Revisor har ikke dokumenteret at der er foretaget planlægning af opgaven, herunder kendskab til virksomheden før igangsættelse af opgaven. Revisor har ikke dokumenteret sine revisionshandlinger i forbindelse med omsætningen, ligesom revisor ikke har udarbejdet delkonklusioner for nogen områder af regnskabet. Revisor har ikke udarbejdet en afsluttende hovedkonklusion. Konklusionen er: På grundlag af vores gennemgang er det vores vurdering, at planlægning og udførelse af revisionsopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem arbejdspapirer og erklæring, som gør os i stand til at vurdere, hvorvidt revisors erklæring på årsrapporten er korrekt. Vedrørende selskab D ApS (revision): Indklagede har den 27. maj 2013 afgivet revisorpåtegning uden forbehold, men med supplerende oplysning om going concern, på årsrapporten for D ApS for regnskabsåret 7. oktober 2011 til 31. december Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat efter skat var på kr., at de kortfristede gældsforpligtelser var på kr., at egenkapitalen udgjorde kr., samt at balancesummen var på kr. Det fremgår af det fra indklagedes arbejdspapirer, at planlægning af revisionsopgaven består af 6 overordnede dokumenter, 1) checkliste: overordnet risikoanalyse (ikke vedlagt), 2) revisionsinstruks: løbende revisionshandlinger mv., 3) revisionsinstruks: statusrevision 4) habilitetsvurdering, 5) checkliste: før start, før afslutning og før godkendelse og 6) bogføringsinstruks. Der er ikke ud over "v" skriftlige kommentarer eller henvisninger i dette materiale, der er medsendt til Revisornævnet. Det fremgår blandt andet af "Revisionsinstruks: Statusrevision" vedrørende dette selskab, at indklagede ved angivelse af "v" har udført følgende handlinger som beskrevet ovenfor vedrørende selskabet B ApS. Det fremgår af sidste side i "Revisionsinstruks: Statusrevision", at udførelse er godkendt den 27. maj 2013 af "JC". Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) skrevet. Der er ingen dokumenteret kendskab til virksomheden. Kvalitetskontrollanten har svaret nej til spørgsmål 5a-e) vedrørende forståelse af kunden, vurdering af risici ved fejlinformation, vurdering af risici ved besvigelser, vurdering af risici ved forhold, der kræver særlige revisionsmæssige overvejelser samt væsentlighedsniveau i forhold til fejlinformation mv. Kvalitetskontrollanten har til spørgsmål 6 vedrørende gennemlæsning af planlægningen og til spørgsmål 7 vedrørende sammenhæng mellem beskrivelse af planlægning og arbejdshandlinger bemærket, at "Der er ingen." Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet, at Der er ikke dokumenteret revision af omsætning, manglende engagement forspørgsel, manglende delkonklutioner. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmål 5) om at sikre sig fornødne test til sikring af revisionsbevis, til spørgsmål 9) om i planlægning at have overvejet eksterne bekræftelser samt som bemærkning at have anført, at der mangler engagementsforespørgsel, til spørgsmål 10) om dokumentation for, at regnskab er i overensstemmelse eller afstemt med 6

7 bogføring og til spørgsmål 14), hvor der som bemærkning er anført, at der er ingen revisionshandlinger vedrørende omsætning. Kvalitetskontrollanten har videre svaret "Nej" til spørgsmålene 18) om delkonklusioner for væsentlige risikofyldte områder og 19) om delkonklusioner i nødvendigt omfang i øvrigt. Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet. Der mangler hovedkonklution. Kvalitetskontrollanten har svaret "Nej" til spørgsmålene 1) om der foreligger afsluttende notat indeholdende alle væsentlige konklusioner, 2) om der er sammenhæng mellem planlægning, udførelse og konklusioner, 3) om afsluttende konklusion giver overblik over revisionen, 4) om faglig konsultation, 7) om foretagelse af vurdering af forefundne mangler og fejl og 8) om opsummering vedrørende eventuelle ikke korrigerede fejl. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af det afgivne revisionsprotokollat(punkt E) skrevet: Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af revisors vurdering af going concern (Punkt G) skrevet: Ingen bemærkninger. Det fremgår ikke af det medsendte bilagsmateriale, hvorvidt indklagede har underskrevet på bilag 4a. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B samt, at der er konstateret ikke ubetydelige fejl og mangler. Som kort beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører et årsregnskab for en [Branche], hvor revisors planlægningen mangler, Lige som revisor heller ikke har medtaget del og afsluttende konklusion. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Revisor har ikke dokumenteret at der er foretaget planlægning af opgaven, herunder kendskab til virksomheden før igangsættelse af opgaven. Revisor har ikke dokumenteret sine revisionshandlinger i forbindelse med omsætningen, ligesom revisor ikke har modtaget engagement forespørgsel, samt udarbejdet delkonklusioner for nogen områder af regnskabet. Revisor har ikke udarbejdet en afsluttende hovedkonklusion. Konklusionen er: På grundlag af vores gennemgang er det vores vurdering, at planlægning og udførelse af revisionsopgaven ikke overholder lovgivningen og relevante standarders krav, samt at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem arbejdspapirer og erklæring, som gør os i stand til at vurdere, hvorvidt revisors erklæring på årsrapporten er korrekt. Ved skrivelse af 7. november 2014 foretog Revisortilsynet høring af indklagede - og revisionsvirksomheden - i anledning af kvalitetskontrollen, herunder at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede personligt for Revisornævnet. I en skrivelse af 16. december 2014 svarede indklagede således vedrørende de konkrete klager, der er indbragt for Revisornævnet: Det var min klare opfattelse, at vi anvendte et kvalitetsstyringssystem, der trods nogle mangler, kunne anvendes, men at det skulle være så at sige ubrugeligt, var ikke min opfattelse. 7

8 Dette er jeg så blevet klar over efter kvalitetskontrollen sidste år, i det jeg kan forstå, at det der ikke er dokumenteret er ikke udført, hvor vi efterfølgende har ændret på vores procedurer mv. Den eneste bemærkning jeg har, er til enkeltsagskontrollen af B ApS, idet jeg må konstatere, at jeg desværre ikke har været opmærksom på, at selskabets beholdning af ejendomme (3. stk.) der hører under investeringsejendomme, ikke i anvendt regnskabspraksis er benævnt som investeringsejendomme der er optaget til dagsværdi beregnet ud fra en normal afkastbaseret model, hvilket ud fra et gennemsnitsafkast viser en højere værdi end den bogførte værdi. I øvrigt kan jeg bemærke, at forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige værdi er mindre end det anførte. Revisortilsynet traf herefter, ved skrivelse af 30. januar 2015 afgørelse om indbringelse af indklagede personligt for nævnet. Parternes bemærkninger: Klager, Revisortilsynet, har vedrørende klagepunkt a gjort gældende, at der er tale om en væsentlig fejl i årsregnskabet, idet værdien af grunde og bygninger udgør ca. 95 % af balancesummen, og af denne grund er en forkert anvendt regnskabspraksis for virksomhedens væsentligste aktiv, væsentligt for en regnskabsbruger. Der foreligger ikke oplysning om anskaffelsestidspunkt eller eventuel scrapværdi for grunde og bygninger, og man kan derfor ikke vurdere størrelsen af de manglende akkumulerede afskrivninger. Med henvisning til indklagedes oplysning om, at selskabets ejendomme reelt er investeringsejendomme optaget til dagsværdi, men at dette ved en fejl ikke fremgår af regnskabet, har klager anført, at ejendomme, der anses som investeringsaktiver, typisk bliver indregnet til dagsværdi enten i henhold til årsregnskabslovens 38, såfremt der er tale om virksomhedens hovedaktivitet, eller til dagsværdi efter årsregnskabslovens 41. Ejendomme, der indregnes til dagsværdi i henhold til årsregnskabslovens 41, skal ligeledes afskrives efter årsregnskabslovens 43. Ved anvendelse af årsregnskabslovens 38 om investeringsaktiver skal den tilhørende gæld ligeledes indregnes til dagsværdi. Af årsregnskabets note 2 vedrørende grunde og bygninger fremgår alene oplysninger om anskaffelsessum primo og anskaffelsessum i alt, som er lig med den bogførte værdi. Anvendt regnskabspraksis vedrørende prioritetsgæld fremgår ikke af årsregnskabet, og de beløb, som fremgår af årsregnskabets note 4 vedrørende prioritetsgæld, svarer til restgæld i henhold til årsopgørelser fra kreditinstitutter. Den faktisk foretagne regnskabsmæssige behandling af ejendomme, som den fremgår af årsregnskabet, opfylder således ikke betingelserne, hverken for indregning til dagsværdi med afskrivninger i henhold til årsregnskabslovens 41 eller for indregning som investeringsaktiver i henhold til årsregnskabslovens 38. Der er således ikke sammenhæng mellem revisors begrundelse for, at de pågældende ejendomme ikke skal afskrives, og den måde ejendommene og relaterede regnskabsposter faktisk er behandlet i årsregnskabet. Konklusionen der derfor, at der skulle afskrives på de pågældende ejendomme. Indklagede har - ved at undlade at afgive forbehold for manglende afskrivning - overtrådt erklæringsbekendtgørelsen 6, stk. 1, og dermed tilsidesat god revisorskik. 8

9 Klager, Revisortilsynet, har vedrørende klagepunkt b anført, at der er mangler i planlægningen for så vidt angår samtlige tre revisionssager. Risikovurderinger på revisionsmålsniveau er mangelfulde, ligesom der ikke er fastlagt væsentlighedsniveau, hvilket har medført, at det ikke er dokumenteret, at de foreliggende revisionsinstrukser på tilstrækkelig vis afdækker relevante revisionsmål, som kan henføres til de konkrete regnskabsposter tilpasset de enkelte virksomheder. Klager har videre for så vist angår dokumentation anført, at det er konstateret, at der i to af sagerne ikke foreligger dokumentation vedrørende revision af omsætningen, at der i ét tilfælde ikke foreligger dokumentation vedrørende værdiansættelse af grunde og bygninger, som udgør over 95 % af den samlede balancesum, og at der i ét tilfælde ikke er indhentet engagementsforespørgsel som planlagt eller foretaget alternative handlinger. Det er endvidere konstateret, at der i samtlige tre sager ikke er udarbejdet delkonklusioner på nogen områder, ligesom indklagede ikke har udarbejdet en afsluttende konklusion på de tre sager. Regnskabsposten omsætning er et væsentligt område som følge af risiko for besvigelser, og grunde og bygninger i det aktuelle selskab udgør over 95 % af den samlede balancesum. Derfor er den manglende dokumentation for værdiansættelsen af disse aktiver en væsentlig mangel. Klager har videre gjort gældende, at en revisionsdokumentation skal indeholde en konklusion på udførte revisionshandlinger. Klager har i den forbindelse henvist til, at den overbevisning, en revisor opnår ved samtidig at udføre regnskabsmæssig assistance for en revisionsklient, kun kan anvendes som revisionsbevis, når overbevisningen er indarbejdet i revisionsdokumentationen. På denne baggrund har indklagede overtrådt revisorlovens 23, stk. 1, samt god revisorskik, idet der i tre ud af tre gennemgåede revisionssager har været mangelfuld planlægning og mangelfuld dokumentationen for væsentlige og risikofyldte områder, jf. hertil ISA 200 afsnit 3 og 15, 230 afsnit 5 og 8, 240 afsnit 47, 300 afsnit 7 og 9, 315 afsnit 5, 330 afsnit 28c og 500 afsnit 6. Indklagede har til støtte for klagepunkt a anført, at hun med henvisning til ledelsesberetningen, hvor der gengives, at selskabets formål er investeringer i fast ejendom og enhver i forbindelse bestående virksomhed, har foretaget en værdiansættelse af selskabets ejendomme ud fra dagsværdiberegningen. Denne dagsværdiberegning viser, at ejendommenes værdiansættelse, ud fra en afkastberegning på 6 %, ligger i en størrelsesorden på mellem og kr. Denne dagsværdigeberegning ligger 10 til 15 % over den bogførte værdi, hvilket har medført, at indklagede har vurderet, at den bogførte værdiansættelse har givet et retvisende billede af selskabets aktiver. På daværende tidspunkt var det tilstrækkeligt at gøre opmærksom på, at der ikke afskrives på ejendomme i anvendt regnskabspraksis. Indklagede har vedrørende klagepunkt b oplyst, at der i forbindelse med igangsættelse af enhver revisionsopgave udfyldes seks tjeklister. I tjekliste vedrørende habilitetsvurdering påser indklagede under punkterne 6 og 7, om kunden er troværdig og pålidelig, og at indklagede som revisor ikke kan komme i miskredit som følge af andre forhold ved kunden, herunder hvidvaskningsloven og eventuelle besvigelser. Tjeklisten før start, før afslutning og før godkendelse bruges i forbindelse med planlægningen af en revisionsopgave. I tjeklisten vedrørende overordnet risikoanalyse dokumenteres de risikofyldte områder, som medtages under revisionen, og herunder tages stilling til besvigelser hos kunden (hvidvaskningsloven). På tjeklister: løbende revisionshandlinger, bogføringsinstruks og statusrevision dokumenteres ved afmærkninger hvilke områder, der er blevet gennemgået under 9

10 revisionen. De seks tjeklister er som minimum udfyldt i forbindelse med revisionen af de enkeltsager, der blev gennemgået under kvalitetskontrollantens besøg i Indklagede har gjort gældende, at hun på daværende tidspunkt havde den fornødne dokumentation for planlægning og konklusioner ved revisionsopgaverne. Under hensyn til, at kravene til dokumentationen vedrørende erklæringsopgaver med sikkerhed er skærpet væsentligt, vil indklagede fremover være særligt opmærksom. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkt a Revisornævnet lægger på baggrund af de fremlagte dokumenter, herunder kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, i sagen til grund, at værdien af grunde og bygninger i årsregnskabet for 2012 for selskabet B ApS udgør ca. 95 % af balancesummen og dermed er en væsentlig post i årsregnskabet. Revisornævnet har videre ud fra de dokumenterede oplysninger fundet det bevist, at der er anvendt en forkert regnskabspraksis for virksomhedens væsentligste aktiv bestående af grunde og bygninger. Nævnet har herved lagt til grund, at den faktisk foretagne regnskabsmæssige behandling af ejendomme, som den fremgår af årsregnskabet, ikke opfylder betingelserne for hverken indregning til dagsværdi med afskrivninger i henhold til årsregnskabslovens 41 eller for indregning som investeringsaktiver i henhold til årsregnskabslovens 38. Baggrunden herfor er, at af årsregnskabets note 2 vedrørende grunde og bygninger fremgår alene oplysninger om anskaffelsessum primo og anskaffelsessum i alt, som er lig med den bogførte værdi, anvendt regnskabspraksis vedrørende prioritetsgæld fremgår ikke af årsregnskabet, men de beløb, som fremgår af årsregnskabets note 4 vedrørende prioritetsgæld, svarer til restgæld i henhold til årsopgørelser fra kreditinstitutter. Revisornævnet finder det endvidere på baggrund af de fremlagte dokumenter bevist, at der ikke er foretaget afskrivning på ejendommene, jf. årsregnskabslovens 43. Indklagede burde have taget forbehold for manglende afskrivning på bygninger, og ved at undlade at afgive forbehold for den manglende afskrivning har indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsen 6, stk. 1, og dermed tilsidesat god revisorskik. Klagepunkt b Revisornævnet lægger på baggrund af de fremlagte dokumenter, herunder kvalitetskontrollantens erklæringer og arbejdspapirer, i sagerne vedrørende indklagedes revision af årsrapporter for selskaberne B ApS (2012), C ApS (2011/12) og D ApS (2012) for så vidt angår planlægningen til grund som bevist, at indklagedes revisionsmålsniveau i de tre konkrete sager har været mangelfulde, ligesom der ikke var fastlagt konkrete væsentlighedsniveauer, samt at disse mangler har medført, at det ikke er dokumenteret, at de af indklagede anvendte revisionsinstrukser på tilstrækkelig vis afdækkede relevante revisionsmål, som kunne henføres til konkrete regnskabsposter tilpasset de enkelte virksomheder. Revisornævnet lægger på baggrund af de fremlagte dokumenter videre til grund som bevist for så vidt angår indklagedes dokumentation for udførte revisionshandlinger, at der i sagerne C ApS (2011/12) og D ApS (2012) ikke er skriftlig dokumentation i indklagedes arbejdspapirer for konkrete handlinger omfattende revision af omsætningen, der for selskabernes vedkommende er en væsentlig regnskabspost, at der i sagen B ApS (2012) ikke er skriftlig dokumentation for 10

11 konkrete revisionshandlinger omfattende værdiansættelse af grunde og bygninger, som udgør over 95 % af den samlede balancesum og dermed er en væsentlig regnskabspost, og at der ikke er indhentet engagements-forespørgsel som planlagt eller foretaget alternative revisionshandlinger i øvrigt. Revisornævnet finder det endvidere på det ovenfor anførte grundlag bevist, at der i de tre sager ikke er udarbejdet delkonklusioner på nogen områder, ligesom indklagede ikke har udarbejdet en afsluttende konklusion. Indklagede har på denne baggrund overtrådt revisorlovens 23, stk. 1, og dermed tilsidesat god revisorskik. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor Jonna Christensen, pålægges en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 11