Når børn stiller spørgsmål:

Transkript

1 Når børn stiller spørgsmål: En analyse af kmmunikatinen i det fysiske børnebiblitek g på Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet Juli 2006 Af Ltte Nybe, adjunkt, ph.d. g Kirsten Drtner, prfessr dr. Center fr Børne- g ungdmsmedier Institut fr Litteratur, Kultur g Medier Syddansk Universitet.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Frrd 1 Resumé af hvedknklusiner samt anbefalinger 3 Analysens design 6 Børnebibliteket sm frmidlingsinstitutin 8 Børnekulturen sm mediekultur 10 Kmmunikatin i det fysiske børnebiblitek 12 Det fysiske børnebiblitek: bgsamling g cmputercafé 14 Når børn spørger m bøger 15 Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet 17 Kmmunikatinen på Spørg Olivia 20 Frskellen på Olivia g den fysiske børnebiblitekar 26 Biblitekarernes rlle i det fysiske g det virtuelle børnebiblitek 29 Sammenfatning g knklusiner 31 Fremtidens børnebiblitek 32 Litteraturliste 34 Bilag 36-46

3 Frrd Hvrdan bruger børn i dag børnebiblitekets tilbud? Hvrdan frløber kmmunikatinen mellem biblitekar g barn? Hvad spørger børn m, g hvrdan spørger de? Og hvrdan er samspillet mellem de t bibliteksfrmer det fysiske børnebiblitek g det virtuelle? Det er spørgsmål, der ptager bibliteksverdenen g med rette. Fr børn bruger ikke bibliteket på samme måde i dag, sm de gjrde fr bare ti år siden. Samtidig fylder medierne mere g mere i børns hverdag. Børnekulturen er i høj grad blevet en mediekultur, hvilket stiller flkebibliteket ver fr stre udfrdringer, der handler m at gentænke den traditinelle bibliteksbetjening, så den til stadighed er tidssvarende. Flkebiblitekerne plever i disse år et frandringspres på grund af infrmatins- g medieteknlgierne, g man arbejder derfr med frmidlingen af biblitekets tilbud, de virtuelle såvel sm de fysiske. Der er i den henseende mangel på analytiske redskaber til belysning af, hvrdan børnene pfører sig i det ene g det andet rum, g graden af verensstemmelse mellem de t typer af bibliteksbetjening. Derfr har Bibliteksstyrelsen i samarbejde med Centralbibliteket i Gentfte iværksat denne analyse. Analysen har til frmål at undersøge g systematisere børns kmmunikatinsmønstre i det fysiske g virtuelle biblitek g finde metder g analyseredskaber til strategisk udvikling af fremtidens bibliteksbetjening af børn g unge, så det fysiske biblitek fremtidssikres sm center fr videns-, kundskabs- g kulturfrmidling. Det skal understreges, at analysen beskæftiger sig med frmidlingsdialgen, dvs. den dialg eller kmmunikatin, der fregår mellem det enkelte barn g den fysiske eller virtuelle børnebiblitekar, g ikke de aktiviteter børnebiblitekaren ellers beskæftiger sig med. Analysens målgruppe er Spørg Olivias målgruppe g således børn i aldersgruppen 9-14 år dem man gså kalder fr tweens, dvs. børn, der placerer sig i mellemznen mellem barndm g ungdm. Analysens målgruppe er dermed brugere, der har en gd skrive- g læsefærdighed, g sm må frmdes at kunne færdes i det ffentlige rum på egen hånd. I rapprten mtales målgruppen sm 1

4 enten børn eller brugere. Det neutrale begreb bruger er i princippet at fretrække, frdi vi hverken på nettet eller i det fysiske rum har mulighed fr at vide, hvr gamle børnene er. Analysen er baseret på empirisk materiale indsamlet gennem besøg på tre frskellige børnebibliteker, kvalitative interviews med biblitekarer g brugere på nettet såvel sm i det fysiske børnebiblitek, registrering af spørgsmål/svar i det fysiske børnebiblitek, nline dialg g dialg på mail (Spørg Olivia) g andet kildemateriale. Registrering g bservatin fregik i uge 43 i Dialgen fra Spørg Olivia stammer fra samme peride. Interviewene blev udført i ktber g nvember I analysen medvirker et mindre, fynsk kmmunebiblitek g t centralbibliteker fra henhldsvis en kmmune i hvedstadsmrådet g en større jysk prvinsby. I udvælgelsen af bibliteker blev vægtet, at biblitekerne gegrafisk ligger i frskellige egne af Danmark g har frskellig størrelse. Der skal lyde en str tak til de brugere g biblitekarer, der har stillet deres tid g viden til rådighed i interviews i frbindelse med analysen. Det er vres ambitin g håb, at analysen kan fungere sm et videns- g inspiratinsgrundlag til arbejdet med at udvikle fremtidens børnebiblitek; herunder samspillet mellem det fysiske børnebiblitek g det virtuelle, således at de t frmer fr bibliteksbetjening fremadrettet vil fungere ptimalt g i verensstemmelse med hinanden sm en del af samme biblitekstilbud. 2

5 Resumé af hvedknklusiner samt anbefalinger I analysen fremstår Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet g det fysiske børnebiblitek sm t frskellige verdener. Børnene bruger de t bibliteksfrmer til frskellige frmål, g kmmunikatinen på nettet g i det fysiske børnebiblitek frløber meget frskelligt. Når børn psøger det fysiske børnebiblitek, er de meget knkrete, idet de efterspørger en bestemt bg, spil eller film. Eller gså ønsker de at benytte biblitekets cmputere. Børn psøger Spørg Olivia fr at få svar på mange frskellige typer af faktuelle, faglige såvel sm persnlige spørgsmål. De spørgsmål, der stilles på Spørg Olivia, verlapper dermed kun i ringe grad med de spørgsmål, der stilles i det fysiske børnebiblitek. Analysens hvedknklusiner I analysen havde man på de tre bibliteker registreret mkring 100 frespørgsler fra børn i målgruppen (aldersgruppen 9-14 år). Der var flest frespørgsler på centralbiblitekerne g lidt færre på kmmunebibliteket, men frskellen var ingenlunde markant. Der blev i periden på det enkelte biblitek dermed gennemsnitligt registreret 5 frespørgsler m dagen fra børn i målgruppen. I det fysiske børnebiblitek er ca. halvdelen af alle målgruppens børnefrespørgsler møntet på bøger. Den anden halvdel er møntet på biblitekets cmputere (reservering g udlån af høretelefner) g udlån af andre medier herunder spil, musik, tegneserier g lydbånd. Børn stiller ikke faktuelle spørgsmål i udlånet på børnebibliteket. De stiller heller ikke spørgsmål m internettet g m virtuelt materiale. Børnebiblitekarens frmidling i udlånet er derfr i høj grad centreret mkring frmidling af fysisk materiale g særligt bøger. Ngle gange må biblitekaren bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det er brugeren efterspørger, andre gange er det nk at finde materialet på hylden til brugeren eller pege på hylden, hvr det efterspurgte materiale står. Hvis materialet ikke er hjemme, reserverer biblitekaren materialet på sin cmputer. Derudver bruger biblitekarerne en del tid på at reservere cmputere, udlåne hvedtelefner til cmputerbrugerne g hlde psyn med cmputerøerne. Det kan derfr knkluderes, at det fysiske børnebiblitek fr målgruppens vedkmmende danner ramme m t primære aktiviteter: udlån g værested/cmputercafé. På Spørg Olivia var Olivia i kntakt med ca. 300 brugere nline. De fleste stillede t spørgsmål hver. Olivia svarede på ca. 450 spørgsmål på mail. Overvejende stillede 3

6 brugerne kun et enkelt spørgsmål. På baggrund af mundtlig infrmatin fra biblitekarer, der svarer på mails på spørgetjenesten, er det imidlertid ikke typisk, at brugerne nøjes med at stille ét spørgsmål, hvilket kan hænge sammen med, at undersøgelsen fandt sted i ugen efter efterårsferien, hvr børnene ikke var kmmet i gang med prjektarbejdet endnu. Der var derfr i ugen derfr ikke så mange prjektspørgsmål, der typisk afføder, at brugeren stiller t spørgsmål fr at få mest muligt at vide mkring et emne. Tallet fr nlinekmmunikatinen er ikke repræsentativt fr antallet af børn, der går ind på spørg nline g måske stiller sig i kø. På grund af ventetiden nline går en del af børnene ud af køen, før de kmmer til. Fr at undgå at køen bliver fr lang, må biblitekarerne fte lukke køen, så brugerne ikke har mulighed fr at stille sig i kø. En str del af børnenes spørgsmål handler m ressurcer på nettet. De efterspørger i høj grad hjemmesider, g Olivia frmidler derfr primært hjemmesider. Vi kan på baggrund af materialet knkludere, at børn udviser en meget str interesse fr internetbaseret infrmatin, sm de bruger til frskellige frmål. Fr mange børn repræsenterer nettet en vigtig ressurce til leg, infrmatin g underhldning, g analysen viser, at børn har et strt behv fr at tilegne sig viden via nettet. De bruger internettet sm et slags vidensbiblitek eller -prtal til underhldning såvel sm sklepgaver. Selvm tjenesten ikke direkte indbyder til, at brugerne stiller persnlige spørgsmål, har vi kunnet knstatere, at en del brugere henvender sig til Olivia fr at få besvaret netp denne type spørgsmål. Olivia har en tæt g persnlig kntakt med mange af børnene, hvilket er en kntakt, der kun sjældent pnås i det fysiske børnebiblitek. Ifølge brugerne er Olivia g den fysiske børnebiblitekar meget frskellige. Den fysiske børnebiblitekar arbejder kun med bøger, hvrimd man kan spørge Olivia m alt muligt, fx spil på nettet. Det kan sammenfattende knkluderes, at spørgsmålene, der stilles i det fysiske børnebiblitek g på Spørg Olivia, er meget frskellige. Brugerne psøger spørgetjenesten g det fysiske børnebiblitek fr at få tilgdeset frskellige behv. På det fysiske børnebiblitek kmmer de fr at låne materialer g fr at bruge cmputer/internet; på Olivia kmmer de fr at få svar på faktuelle, faglige såvel sm persnlige spørgsmål. 4

7 Anbefalinger Den fysiske børnebiblitekar g Olivia udfylder frskellige funktiner. Det er vigtigt at tage højde fr mediets betydning fr kmmunikatinen. Nettets annymitet giver anledning til en særlig frm fr kmmunikatin, hvr det fx føles tilladt at stille selv persnlige g intime spørgsmål. Kmpetencer inden fr de t typer af bibliteksbetjening skal videreudvikles g understøttes. De t bibliteksfrmer bør dg frstås sm grene på samme stamme, g i udviklingen af fremtidens børnebiblitek anbefaler vi, at man sidestiller de t typer af bibliteksbetjening g bl.a. gør frmidlingen af virtuelle materialer til en kernekmpetence på nettet såvel sm i det fysiske børnebiblitek. Sm center fr videns-, kundskabs- g kulturfrmidling bør det fysiske børnebiblitek afspejle den fremherskende medieknvergens. I dag tænker børn i høj grad i flere medier g på tværs af medier. Fx er Harry Ptter fr mange børn ikke kun bøger, men gså en række andre medier: film, cmputerspil, brætspil m.m. Er man sm barn interesseret i Harry Ptter, kan det være ligeså væsentligt at få frmidlet én af bøgerne sm en hjemmeside m Harry Ptter. Det kan på dette mråde derfr være nyttigt at skabe maksimal integratin mellem de t bibliteksfrmer gennem tilpasning, vidensudveksling g kmpetenceudvikling. I materialet giver biblitekarerne udtryk fr, at de i deres rlle sm Olivia styrker deres net- g frmidlingskmpetence g indsigt i børns kultur g interesser. Denne kmpetence kan gså bruges i det fysiske rum. Vi anbefaler derfr ikke kun at lade særligt udvalgte biblitekarer betjene børn på nettet, men i princippet alle. Kmmunikatin med børn på nettet kan med frdel integreres i biblitekarens funktin sm del af den samlede interaktin med brugerne. Børnebiblitekarernes rlle i det fysiske børnebiblitek handler i dag i vid udstrækning m hentning g guidning i frhld til knkrete spørgsmål m materiale eller cmputerreservering. Ud ver at gøre frmidlingen af virtuelt materiale til en kernekmpetence anbefaler vi, at man udvikler nye måder at aktivere børnene på i bibliteket. I fremtiden vil bibliteket frmentligt stå stærkere sm et kmbineret frmidlings-, lærings- g kulturhus, hvr der ikke kun frmidles til børn, g hvr børn betjenes, men hvr de gså inddrages på frskellig vis i frbindelse med fx videns- g infrmatinssøgning g egne kulturfrembringelser. Måske skulle man på fremtidens børnebiblitek benytte sig mere af prfessinel ekspertise (fx frfattere, musikere g medieflk) på mere kntinuerlig vis i frbindelse med særlige wrkshps/værksteder, fx 5

8 skrive-, læse- eller medieværksteder. Biblitekerne arrangerer i dag allerede en del arrangementer, men biblitekernes arrangementsvirksmhed er ikke integreret i hverdagspraksis. Ved at benytte sig af prfessinel ekspertise mere systematisk g ver længere tidsperider kan de eksterne ressurcer skabe synergi i frhld til biblitekarernes hverdagspraksis g den enkelte biblitekars virke. Sm institutin kan børnebibliteket med frdel frmidle specialiseret viden eller kundskab til børn inden fr mråder, sm børn interesserer sig fr. Analysens design Analysen består af t dele: et studie af kmmunikatinen på Spørg Olivia g et studie af kmmunikatinen i det fysiske børnebiblitek. Materialet er indsamlet i det fysiske børnebiblitek g på spørgetjenesten. Selvm kmmunikatinen på nettet g i det fysiske børnebiblitek er meget frskellig, har vi metdisk i udviklingen af analysens baggrundsmateriale taget højde fr, at materialet skulle kunne sammenlignes. Fr at kunne afdække, hvad brugerne spørger m, g hvrdan de spørger i det fysiske børnebiblitek, blev der udarbejdet et registreringsark til brug fr biblitekarerne på de medvirkende bibliteker. I uge 43 i 2005 registrerede børnebiblitekarerne på de tre bibliteker deres interaktiner med brugerne. De nterede, hvad brugerne spurgte m, hvrdan spørgsmålet blev frmuleret, hvilket medie de efterspurgte, m brugeren var målrettet, eller søgende g hvrdan de besvarede spørgsmålet. Registreringsarkene giver således biblitekarernes vurdering af frmidlingsdialgen med brugeren, g sammenhldt med bservatinsmaterialet er biblitekarernes registreringer med til at skabe et mere helstøbt billede af kmmunikatinen i det fysiske børnebiblitek. Observatinen fandt primært sted på centralbibliteket i den strkøbenhavnske kmmune i samme uge, sm registreringen fandt sted, men der blev desuden bserveret i udlånet i frbindelse med besøg på de t andre bibliteker. Fr at kunne bservere interaktinen i det fysiske børnebiblitek blev der udarbejdet en bservatinsguide. Se bilag mht. registreringsark g interview- g bservatinsguides. I frbindelse med besøg på biblitekerne blev der frtaget krte strukturerede interview med brugerne g længevarende semi-strukturede interview med biblitekarerne. Til det frmål var der 6

9 udarbejdet interviewguides, der afspejlede de frskellige grupper: børnebiblitekarerne, netbiblitekarerne, brugerne i det fysiske børnebiblitek g brugerne på nettet. Interview af brugerne på Spørg Olivia fregik på Spørg nline, hvr Ltte Nybe ptrådte sm gæsteekspert. Gæstevisitten var annnceret på frhånd. Gennem rækken af kvalitative interview har vi fået indsigt i de tanker g plevelser, både biblitekarer g brugere har af kmmunikatinen g interaktinen i det fysiske børnebiblitek g på Spørg Olivia. De kvalitative interview hldes p md bservatinsmaterialet fr på den måde at kunne tegne et helstøbt billede af interaktinen, da den infrmatin, man får ved interview ikke nødvendigvis harmnerer med, hvad man gør. Det er af den grund vigtigt at kmbinere interview med bservatin. Registreringsarkene underbygger vres bservatiner i det fysiske børnebiblitek, da de klart indikerer, hvad børnene spørger m, g hvrdan de spørger. Det empiriske materiale består desuden af mail- g nlinedialg fra Spørg Olivia gså fra uge 43. Det empiriske g i vid udstrækning kvalitative materiale suppleres med statistik vedrørende hjemmesiden g andet kildemateriale, rapprter. lign. Idet analysen er kvalitativ, vil vi ikke kunne redegøre fr, hvad alle børn eller biblitekarer mener g tænker, men pege på tendenser mht. kmmunikatinen på Spørg Olivia g i det fysiske børnebiblitek. Den kvalitative metde, sm vi benytter i nærværende analyse, vil føre til det, der i frskningssammenhæng kaldes analytisk generalisering. Til frskel fra statistisk generalisering, der berr på kvantitativt materiale, indebærer analytisk generalisering, at man gennem teretisk baserede argumenter såvel sm specificering af den tilgrundliggende dkumentatin g analyse gør læseren i stand til at vurdere generaliseringspåstandenes hldbarhed (Kvale 2004/1994: 229). Carsten Jessens rapprt fra 2002 Spørg Olivia på nettet bringer en bredere analyse af spørgetjenesten (Jessen 2002). Analysen af Spørg Olivia er i nærværende rapprt specifikt møntet på kmmunikatinen med brugerne g på at sammenligne spørgsmål stillet på spørgetjenesten g i det fysiske børnebiblitek. Rapprten er struktureret sm følger: først beskrives g diskuteres børns mediekultur herunder biblitekets rlle sm fritidsbaseret kultur- g frmidlingsinstitutin i et mderne videns-, infrmatins- g mediesamfund, dernæst analyseres materialet. Først analyseres materialet fra det fysiske børnebiblitek, dernæst materialet fra spørgetjenesten. Efterfølgende sammenhldes 7

10 delanalyserne med det frmål at diskutere, hvilke behv brugerne har, g hvr de går hen fr at få dem tilgdeset. På baggrund af analyserne diskuteres afslutningsvis på hvilke mråder, de t frmer fr bibliteksbetjeninger adskiller sig fra hinanden g eventuelt kan bringes i bedre verensstemmelse. Børnebibliteket sm frmidlingsinstitutin Børnebibliteket er en del af flkebibliteket g bygger på flkebiblitekets demkratiske idé m fri ret til viden g plysning. Den frie låneret skal sikre, at alle har adgang til hvilken sm helst ffentlig tilgængelig viden (Duelund 1995). Ligeledes var de første børnebibliteker i Danmark baseret på ideen m, at alle børn skulle sikres adgang til g mulighed fr at tilegne sig viden, kundskaber g infrmatin i et ffentligt rum (Buchhave 2005). I tresserne g halvfjerdserne var ideen at lade børn møde kulturarven gennem fx skletjenester tilknyttet frskellige kulturinstitutiner. Man arbejdede på at skabe steder, hvr børnene frivilligt kunne møde kulturen fx på det mderne børnebiblitek (Juncker 2001). Børnebiblitekets traditin har således været at frmidle kultur til børn g styrke børns dannelse til en bred g velfunderet kulturfrståelse. Børnebibliteket hviler således på en traditinel børnekulturfrmidlingsidé med sigte på navnlig skøn- g faglitteratur. Børn kmmer ikke så hyppigt på børnebibliteket i dag, sm de gjrde tidligere. Den seneste kulturvaneundersøgelse (Fridberg mfl. 2004) viser, at andelen af børn, der kmmer på flkebibliteket/børnebibliteket mindst én gang m måneden, er faldet fra 51% i 1998 til 39% i Andelen af børn, der kmmer på flkebibliteket/børnebibliteket sjældnere end én gang m måneden, er steget fra 28% i 1987 til 43% i Andelen af børn, der aldrig kmmer på flkebibliteket/børnebibliteket, ligger på 18%, hvilket er samme niveau sm i 1987 (Fridberg mfl. 2004:183). Overrdnet set viser kulturvaneundersøgelsen således, at der er lige så mange børn, der besøger flkebibliteket sm tidligere, der går bare længere tid imellem deres besøg. En anden ændring er, at flere børn end tidligere er ledsaget af en vksen. Sm kulturvaneundersøgelsen viser, kmmer 85% af de vksne danskere på bibliteket fr at låne bøger eller blade, 29% fr at benytte håndbøger/pslagsværker, mens 36% af de vksne kmmer på bibliteket fr at ledsage børn. Andelen, der kmmer på bibliteket fr at ledsage børn, er steget i frhld til kulturvaneundersøgelsen i 1998 (Fridberg mfl. 2004:176). Børnene låner generelt lidt flere bøger 8

11 end tidligere, men gør det knapt så hyppigt. Den mest benyttede facilitet på bibliteket er iflg. kulturvaneundersøgelsen cmputer/internet (Fridberg mfl. 2004:185). At børn ikke kmmer på bibliteket så hyppigt, sm de gjrde tidligere, må anskues i sammenhæng med bredere sciale g kulturelle ændringer. De vigtigste ændringer er differentieringen, institutinaliseringen g teknlgiseringen af børns kultur g hverdag (Rasmussen 2001). Børns hverdagsliv er blevet mere differentieret g byder på en række hverdagslivsarenaer, fx familie, skle, fritidsklub, venner, sprt g medier. De fleste arenaer er adskilte, men de kan gså verlappe. Det gælder fx børns frbrug af medier, der typisk finder sted hjemmet, men fte i frbindelse med besøg af kammerater (Rasmussen 2001:36). Hverdagslivsarenaerne er i dag i vid udstrækning institutinaliserede, dvs. frmaliseret g styret af vksne, g de er derfr fte præget af en vksenbestemt målratinalitet, planlægning g rganisering (Rasmussen 2001, Buckingham 2000). Institutinaliseringstendensen er frbundet med den tredje frandringstendens, der præger børns hverdagsliv g kulturer; den stigende teknlgisering af samfund g hverdagsliv. Teknlgi g medier præger g strukturerer børns hverdagsliv g frandrer det på frskellig vis. Sm Kim Rasmussen (2001) udtrykker det, plever g frbinder de fleste børn de teknlgiske medier med frihed g selvstændighed. Men teknlgiseringen bærer gså træk, sm umiskendeligt har institutinaliseringens styrende signatur. Prgrammer, rammer g indhld er planlagt, rganiseret g udført af vksne, uanset hvr interaktive de eller er i selve brugen (Rasmussen 2001:34). Når børn bliver mkring 10 år er deres fritid typisk mindre vksenstyret. De går måske selv hjem fra skle, eller de går med en kammerat hjem. Deres fritid vil dg stadig være påvirket af strukturerende faktrer, fx medierne. Der er bestemte prgrammer, der skal ses, g man mødes med sine venner på chatten på bestemte tidspunkter af dagen. Fr analysens målgruppe gælder det således, at de har indflydelse på, hvrdan de vil bruge deres fritid, g de kan selv i vid udstrækning frvalte den. Institutinaliseringen fregår derfr, fr målgruppens vedkmmende, ad andre kanaler g fte mere ubemærket. 9

12 Børnekulturen sm mediekultur Børnekulturen er i dag blevet en mediekultur. Ifølge Kirsten Drtner (2000a) er medierne dét, sm danske børn g unge bruger mest tid på næst efter at sve g gå i børnehave, i skle eller i fritidsrdning eller -klub, hvr medierne tit gså indgår. De er vkset p med medierne, sm de bruger alt efter behv. Til frskel fra vksne så knytter børns g unges bevidsthed sig ikke til medierne enkeltvis, men til summen af mange medier, hvrfra de tager, hvad de skal bruge, g hvad der giver mening i den pågældende situatin (Drtner 2001). I kulturvaneundersøgelse fremgår det, at kun 11% af de adspurgte børn ikke bruger en cmputer i deres fritid. Det er primært de mindste børn, hvilket betyder at strt set alle børn i nærværende analyses målgruppe bruger en cmputer i fritiden. Cmputerne bruges primært til at spille cmputerspil eller til at gå på internettet, hvr de gså tit spiller. 64% af de adspurgte børn spiller cmputerspil mindst én gang m ugen. Andelen af drenge, der spiller cmputerspil, er størst. De fleste børn i målgruppe har i dag desuden en mbiltelefn, sm bruges til frskellige frmål, fx at tale, at sende tekstbeskeder g at spille. Dertil kmmer børns frbrug af en række andre medier, fx fjernsyn, radi g blade. Børns mediebrug har vakt bekymring hs en del vksne, fr hvad sker der med frdybelsen g nærværet, når børnene zapper flygtigt rundt mellem mange medier? Særligt de unges brug af mbiltelefner menes at skabe en særlig frm fr zappermentalitet. Carsten Jessen (2002) mener imidlertid ikke, at børns g unges mediebrug er præget af frvirring g zapperi, men af simultane prcesser, der faktisk kræver en veludviklet kncentratinsevne, verblik g mstillingsevne. Det er en evne, sm de kan lære uden samtidig at aflære evnen til at indgå i tætte relatiner med få mennesker ad gangen (Jessen 2002:228). Børns g unges mediekultur kan således betragtes sm en multimediekultur, der kendetegnes ved simultane prcesser g sameksisterende g sammensmeltede medier. Børns (medialiserede) kultur er i vid udstrækning præget af kmmercielle virksmheder g en underhldningsindustri, der frtsat udvikler g markedsfører en stadig strøm af nye prdukter. Børn g unge har sm frbrugergruppe str markedsappel, g flere g flere tv-prgrammer, kanaler, spillefilm, cmputerspil g blade målrettes i dag børn g unge. Seneste skud på stammen er TV2s Teddy tv-prgramflade, der er møntet på de 8-13-årige, dvs. gruppen af stre børn på vej md ungdmmen. Det kmmercielle afspejler sig i børnekulturen g medfører et skisma mellem dét, de vksne anskuer sm kultur g dét, sm børnene tiltrækkes af. Sm Beth Juncker udtrykker det, 10

13 eksisterer der en kløft mellem de ældre frmidlingsgeneratiners kærlighed til de bøger g den natur, der havde været de centrale plevelseskilder i deres barndm, g børnenes brug af de medier g muligheder, sm deres helt anderledes multimediekulturelle barndm byder på (Juncker 2001:27). Fr mange børn er internettet en central plevelseskilde i deres hverdag. Det er her, børnene tilbringer stre dele af deres fritid. Internettets interaktive element appellerer til mange børn g, sm de selv siger, så er det bedste ved de interaktive medier, at man selv kan gøre nget (Jessen 2006:20). På internettet udviskes grænserne mellem afsender g mdtager g i en tid, hvr flere g flere medier smelter samme g skaber nye platfrme fr interaktin, vil børn i stadig stigende grad inddrages sm medprducenter af kultur i dagligdagen. Internettet iflg. kulturvaneundersøgelsen 2004 De fleste, særligt større, børn benytter i dag internettet i deres fritid Lidt ver halvdelen af de årige bruger internettet hver dag j yngre børnene er, des mindre bruger de internettet. I 1998 var der kun 13% der ngen gange benyttede internettet i fritiden. Der er således sket en markant stigning i børns g unges brug af internettet på bare tte år (Fridberg mfl. 2004:137) 20% af børnene g de unge har i dag internetadgang på deres værelse i 1998 var tallet kun 4% (Fridberg mfl. 2004:137) Med netbiblitekerne Dtbt g Spørg Olivia har man taget knsekvensen af børns kulturpræference. Hensigten med netbiblitekerne Dtbt dit børnebiblitek på nettet g Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet er at udvikle virtuelle videns- g plevelsesbibliteker målrettet til børn. Nettjenesterne hviler på flkebiblitekets frmidlingstraditin, men måden at nå brugerne på, er en anden. På bibliteket er kntakten baseret på fysisk nærvær, mens kntakten i det virtuelle biblitek er baseret på fysisk fravær. De t virtuelle børnebiblitekstjenester, Dtbt g Spørg Olivia, baserer sig et langt stykke ad vejen på sammen idégrundlag: at styrke g udvikle børns brug af IKT g adgang til infrmatin på nettet g udvikle flkebiblitekets traditinelle bibliteksbetjening. Måden, tjenesterne kmmunikerer med brugerne på, er imidlertid frskellig. Spørg Olivia er en spørgetjeneste, der er baseret på direkte kntakt g dialg med brugerne; Dtbt er en netguide/vidensprtal, der infrmerer m børnekultur på nettet. På Dtbt er biblitekarerne ikke i direkte kntakt med brugerne. 11

14 Nettjenesterne supplerer hinanden såvel sm den traditinelle bibliteksbetjening i det fysiske børnebiblitek. Kmmunikatin i det fysiske børnebiblitek I analysen medvirker t centralbibliteker g et mindre kmmunebiblitek. Centralbiblitekerne udmærker sig ved at have stre materialesamlinger g særlige funktiner i frhld til filialer g skler. Desuden deltager begge centralbibliteker i frskellige udviklingsprjekter. Materialesamlingerne på centralbiblitekerne fylder meget i biblitekarernes bevidsthed, g de bruger en del tid på at præsentere materialesamlingen, fx at lave udstillinger i udlånet. Derudver vil man gerne fremstå sm kulturinstitutin g være stedet, hvr børn møder børnekultur. Fr det mindre kmmunebibliteks vedkmmende er frhldene anderledes. Materialesamlingen er mindre, g børnebiblitekarerne betjener her gså vksne lånere fra vksenafdelingen. På centralbiblitekerne betjener børnebiblitekarerne udelukkende børn g unge eller vksne, der efterspørger materiale målrettet til børn g unge. På kmmunebibliteket har man derfr ikke de samme muligheder fr at servicere børn g skabe udfrdrende kulturelle rammer fr børn at udflde sig i. På ingen af de tre bibliteker tegner sig billedet af en mønsterbruger. På kmmunebibliteket kmmer flest fra mellemgruppen de årige. Bibliteket ligger midt i byen, mens børnefamilierne typisk br i et bestemt villakvarter, der ligger ngle kilmeter væk, adskilt af en større hvedvej, hvilket kan betyde, at en del børn ikke kmmer på grund af afstanden. De børn, der kmmer på bibliteket, kmmer primært fr at låne materiale. Cmputerbrugen er ikke så udbredt her, sm den var tidligere, g sm den er på de t andre bibliteker. På det jyske centralbiblitek kmmer mange frskellige brugergrupper. Ngle kmmer der mere regelmæssigt end andre, ngle alene g andre med deres familier. Ngle kmmer fr at bruge cmputerne g andre fr at finde et bestemt materiale. Bibliteket har et strt pland, hvilket giver en meget differentieret brugergruppe, g bibliteket har til frskel fra de t andre en mere markant værestedsfunktin. På bibliteket kmmer en gruppe af lånere, der kender hinanden, g sm fte phlder sig på bibliteket i lang tid ad gangen. Af g til går de fr at kmme tilbage, når fx fdbldtræningen er verstået. Denne brugergruppe har tiltrukket sig megen negativ pmærksmhed, frdi den fra tid til anden har frårsaget ur g ballade. På centralbibliteket i den strkøbenhavnske kmmune bruges 12

15 bibliteket ikke sm værested. Det kan hænge sammen med, at bibliteket lægger str vægt på materialesamlingen g i det hele taget ikke indbyder til værestedsfunktinen. Dertil kmmer sciøknmiske frhld. Brugerne kmmer på bibliteket af primært tre frskellige grunde: i frbindelse med at skulle løse sklepgaver, fr at hente bøger til lystlæsning g fr at bruge biblitekets cmputere/internet. Vi har på baggrund af registrering g bservatin på linje med kulturvaneundersøgelsens tal kunnet knstatere, at mange af de 9-14-årige i dag kmmer på bibliteket i følgeskab med en vksen. Registreringsarkene gjrde biblitekarerne mere pmærksmme på, hvr mange af biblitekets frespørgsler der faktisk kmmer fra vksne. På det jyske centralbiblitek registrerede man samtlige frespørgsler i uge 43, dvs. fra både børn g vksne, g her fandt man, at ca. halvdelen af alle frespørgsler km fra lærere, pædagger eller frældre, der km sammen med deres børn eller i deres sted. Det samme billede tegner sig ifølge biblitekarerne på de t andre bibliteker. I dagligdagen fregår en str del af kmmunikatinen i børnebibliteket således mellem børnebiblitekar g vksne men stadig med børn sm målgruppe. Når de vksne kmmer på børnebibliteket med barnet, spørger de fte fr barnet eller deltager sm et minimum i samtalen med biblitekaren g barnet. Ifølge børnebiblitekarerne er vksenfrespørgslerne en udfrdring, frdi de skal finde måder at inddrage barnet på uden at frnærme den vksne, der tg initiativ til samtalen. Hvis barnet slet ikke er med, g frælderen går barnets ærinde, kan bibliteksbetjeningen vanskeliggøres, frdi frælderen måske ikke helt har frstået, hvad det egentligt var, barnet efterspurgte. Der kmmer stadig en del frie børn, dvs. børn der kmmer alene på bibliteket. De kmmer fte fr at bruge cmputerne. 13

16 Det fysiske børnebiblitek: bgsamling g cmputercafé I analysen havde man på de tre bibliteker i uge 43 ca. 100 frespørgsler fra børn i målgruppen. Der var flest frespørgsler på centralbiblitekerne, lidt færre på kmmunebibliteket men ingenlunde markant. Dermed blev der i periden på det enkelte biblitek i gennemsnit registreret fem spørgsmål m dagen fra børn i målgruppen. Der blev i periden på det enkelte biblitek gennemsnitligt registreret 5 frespørgsler m dagen fra børn i målgruppen Ca. halvdelen af alle frespørgslerne var møntet på bøger Den anden halvdel var møntet på cmputerne (herunder reservering g udlån af høretelefner) g udlån af andre medier herunder bl.a. spil, musik, tegneserier g lydbånd Ingen spørgsmål stillet i udlånet var faktuelle Det er vigtigt at understrege, at tallene er præget af ngen usikkerhed, da det er biblitekarerne selv, der har stået fr registreringen. Tallene afspejler desuden kun de børn, der tg kntakt til biblitekaren under besøget. Der kmmer en del børn på børnebibliteket fr at låne materiale eller fr at bruge biblitekets cmputere, der ikke nødvendigvis er i kntakt med børnebiblitekaren. Af den grund er andelen af registrerede cmputerreserveringer heller ikke repræsentativt fr andelen af børn, der i periden km på bibliteket fr at bruge cmputer/internet. En del af dem satte sig til en ledig cmputer uden at lade sig registrere. Biblitekarernes registreringer kan derfr ikke give et kmplet billede af, hvrdan børn faktisk bruger bibliteket. Sammenhlder vi imidlertid registreringerne med bservatinen, manifesterer cmputerøerne sig sm de steder i børnebibliteket, hvr der er størst aktivitet. Denne bservatin underbygges af kulturvaneundersøgelsens udsagn m, at cmputer/internet er den mest benyttede facilitet på biblitekerne (Fridberg 2004: 185). Det betyder, at biblitekarerne i dag bruger en del tid på at skrive børn p til en cmputer g føre tilsyn med cmputerne. Biblitekarerne hjælper sjældent børnene ved cmputerne, g kmmunikatin m cmputer, spil g internet er begrænset. Sm det ser ud i dag, frhlder biblitekarerne sig ikke systematisk til indhldet. 14

17 Når børn spørger m bøger Børnene efterspørger t typer af litteratur: skønlitteratur g faglitteratur. Omkring 2/3 af børnenes spørgsmål vedrørende bøger er målrettet skønlitteratur, mens mkring 1/3 af spørgsmålene, sm fte er i frbindelse med sklepgaver, er målrettet faglitteratur g hbbybøger. Spørgsmålene begynder typisk med: Har I? eller Hvr er? fx Har I Lev stærkt, dø ung? eller Har I Matrix 2? eller Hvr har I Witch-bøgerne stående? Hvr de fleste spørgsmål m skønlitteratur målrettes en specifik bg, kmmer brugerne gså på bibliteket fr at låne materiale, der mhandler et bestemt emne. Ud ver skønlitteratur efterspurgte børnene materiale, der mhandlede Oliefrurening, øksystemet, verdenshistrie, fattigdm i Danmark, bøger med billeder af heste, stjernetegn g astrlgi, hundepdragelse, dyr, mbning, ansigtsmaling, frurening g genbrug, syning, vand, rllespil, nget m hip-hp dans, Spanien, kastanjedyr g drager, Italien, Drnning Margrethe den 1. Spørgsmålene, der stilles i det fysiske børnebiblitek vedrørende materiale, kan pdeles i lukkede g åbne spørgsmål. De lukkede spørgsmål er spørgsmål, der er målrettet et helt bestemt materiale. De åbne spørgsmål har fte et tema, men de er ikke begrænset til et bestemt materiale. De åbne spørgsmål indledes fte med Har I nget m? fx Har I nget m fattigdm i Danmark?. Denne type spørgsmål stilles fte i frbindelse med sklepgaver. Eksempler på registreringer i det fysiske børnebiblitek 1. Eksempel på en typisk frmidlingsdialg (lukket spørgsmål) Dreng/pige/ca.alder/etnicitet (dansk eller anden etnisk baggrund): 12-årig pige Hvad spørger brugeren m (emnemråde): rman Spørgsmålets karakter (hvrdan blev det frmuleret): Har du Træl g fri? Medie (hvad spørges der efter; bøger, dvd, cmputerspil, eller): bg Grad af bevidsthed m ønske (målrettede, søgende, eller): målrettet Hvrdan besvarede du spørgsmålet evt. med hvilke kilder?: fandt Træl g fri af Leif E. Andersen på hylden 15

18 2. Eksempel på frmidlingsdialgen (åbent spørgsmål) Dreng/pige/ca.alder/etnicitet (dansk eller anden etnisk baggrund): 2 piger på 13 år Hvad spørger brugeren m (emnemråde): dyr Spørgsmålets karakter (hvrdan blev det frmuleret): Har I nget m dyr? Medie (hvad spørges der efter; bøger, dvd, cmputerspil, eller): bøger Grad af bevidsthed m ønske (målrettede, søgende, eller): målrettede Hvrdan besvarede du spørgsmålet evt. med hvilke kilder?: det viste sig at dreje sig m truede dyr. De valgte panda g WWF. 3. Eksempel på frmidlingsdialgen i det fysiske børnebiblitek (åbent spørgsmål) Dreng/pige/ca.alder/etnicitet (dansk eller anden etnisk baggrund): pige + 2 drenge 13 år. Hvad spørger brugeren m (emnemråde): mbning. Bøger sm kunne inspirere til at skrive m mbning til en 2. klasse. Spørgsmålets karakter (hvrdan blev det frmuleret): Har I nget m mbning? Medie (hvad spørges der efter; bøger, dvd, cmputerspil, eller): bøger Grad af bevidsthed m ønske (målrettede, søgende, eller): meget målrettede drengene dg ikke helt så interesserede Hvrdan besvarede du spørgsmålet evt. med hvilke kilder?: tg 30.13, 37.31, 15.2 Biblitekarerne har registreret flest lukkede spørgsmål, men gså en del åbne spørgsmål. Typisk skriver biblitekaren på registreringsarket, at brugeren efterspørger bøger. I frhld til de åbne spørgsmål er der imidlertid mulighed fr at inddrage andre typer af materiale, fx hjemmesider, g altså frmidle virtuelt materiale eventuelt i kmbinatin med en eller flere bøger. I frbindelse med de åbne spørgsmål kan bibliteksbetjeningen udvides fra at handle eksklusivt m bg- eller materialefrmidling til gså at mhandle digital infrmatins- g vidensfrmidling. Empirien viser en tendens til, at børn stiller mange lukkede spørgsmål på bibliteket, men de stiller gså en del åbne spørgsmål, der i mdsætning til de lukkede spørgsmål ikke er ikke begrænset til et bestemt materiale. Brugerne stiller imidlertid ingen faktuelle spørgsmål, g de stiller heller ikke af sig selv spørgsmål m internettet g virtuelt materiale. Vi kan på den baggrund knstatere, at børnebiblitekarens interaktin med brugerne i det fysiske børnebiblitek i høj grad er centreret mkring frmidling af materiale særligt frmidling af bøger g cmputerreservering. Bgen er stadig det mest efterspurgte materiale på bibliteket, mens børnebiblitekets cmputere er den mest benyttede ressurce (Jf. Fridberg m.fl. 2004). 16

19 Spørg Olivia en spørgetjeneste fr børn på nettet Spørg Olivia - en spørgetjeneste fr børn på nettet er blevet til i et netværkssamarbejde mellem Gentfte Biblitekerne, Herning Centralbiblitek, Silkebrg Biblitek g Danmarks Radi. I dag er 52 bibliteker g 111 biblitekarer en del af netværkssamarbejdet. I prjektbeskrivelsen står beskrevet Det er prjektets visin via et netværkssamarbejde mellem Danmarks Radi g de invlverede bibliteker, samt på længere sigt med andre aktører dels at skabe grundlaget fr et børnekulturelt rum på Internettet, dels at synliggøre børns behv g krav g ikke mindst mulighed fr at kunne tilegne sig viden via nettet Prjektet skal på samme tid kvalificere den traditinelle bibliteksbetjening g transfrmere den til et nyt medie, g i netværkssamarbejde med andre faggrupper g institutiner pnå en synergieffekt g derved skabe en ny g udvidet service fr børn på Internettet, hvr de kan hente viden Prjektets idé er at etablere en Internet reference-/spørge- g svartjeneste, en tjeneste, hvr børn kan spørge g få svar enten via e-pst eller i direkte nline dialg. Erfaringerne fra frsøget med Bibliteksvagten viser en knstant stigende interesse fr en service af denne art fr vksne, g ideen med en lignende service fr børn på Internettet ligger lige fr Spørg Olivia giver sm hjemmeside mulighed fr at kmmunikere, finde plysninger g infrmatin samt at få plevelser. Siden er pbygget sm et hus med fem værelser, der har hver sin funktin: I værelset Spørg på mail kan brugerne indsende spørgsmål døgnet rundt. I værelset Olivias svar kan brugerne læse de sidste 100 besvarede spørgsmål, men de kan gså søge på spørgsmål/svar, der har været ffentliggjrt inden fr de sidste t år I værelset spørg Online taler brugerne nline med Olivia i spørgetjenestens åbningstid. Dialgen er ffentlig Tårnværelset er et vidensbiblitek, hvr brugerne selv kan finde frem til infrmatin. Her findes pslagsværker, emneguides g rdbøger samt links til brevkasser g børnerådgivninger. I tårnværelset har brugerne adgang til en samling af digitale pslagsværker, sm Olivia fte henviser til i dialgen med brugerne på mail eller nline Olivias værelse indehlder frskellige underhldende aktiviteter. Brugerne kan fx læse i Oliviabgen, hvr Olivia frtæller m sig selv, quizze på viden, læse anmeldelser, lave pstkrt g spille Olivia-spillet. I værelset Olivias svar vises de 100 sidst besvarede mail-spørgsmål. Det er desuden muligt at søge i de spørgsmål g svar, der har været ffentliggjrt inden fr de sidste t år. Kernen i Spørg Olivia er spørg nline g spørg på mail, g analysen beskæftiger sig knkret med disse t funktiner. I dialgen med børnene henvises der imidlertid fte til de øvrige værelser g aktiviteter, mens børnene gså efterspørger infrmatin på mail eller nline m sidens aktiviteter 17

20 herunder særligt Olivia-spillet, sm driller mange af brugerne. Tilsammen udgør de frskellige værelser en helhed g et videns- g plevelsesunivers. Billede af Olivia ved sit hus Spørgsmålene stillet i det fysiske børnebiblitek adskiller sig markant fra den type af spørgsmål, der stilles på Spørg Olivia. På Spørg Olivia stiller brugerne vervejende faktuelle, faglige eller persnlige spørgsmål, g når de efterspørger materiale på Spørg Olivia, er det vervejende målrettet en anden type virtuelt materiale. Olivias kmmunikatin i tal Olivia var i uge 43 i kntakt med ca. 300 brugere nline Olivia svarede i uge 43 på ca. 450 spørgsmål på mail Der er på nuværende tidspunkt 111 biblitekarer tilknyttet tjenesten. Heraf er 20 biblitekarer en del af nlineteamet Olivia var i uge 43 i kntakt med ca. 300 brugere nline, g de fleste stillede t spørgsmål hver. Hun svarede i samme peride på 450 spørgsmål på mail. På mail stillede brugerne fte kun ét spørgsmål. Tallet fr nline-kmmunikatinen er ikke repræsentativt fr antallet af børn, der går ind på spørg nline g måske stiller sig i kø. På grund af ventetiden nline går en del af børnene ud af køen, før de kmmer til. En del børn møder desuden en lukket kø, når de kmmer ind på spørgetjenesten, frdi køen jævnligt lukkes fr at undgå, at den bliver fr lang. Spørgetjenesten bygger på t frskellige typer af kmmunikatin: synkrn g asynkrn kmmunikatin. Spørg nline er en synkrn kmmunikatinsfrm, dvs. bruger g biblitekar befinder sig nline på samme tid, mens spørg på mail er asykrn, dvs. bruger g biblitekar befinder sig ikke nline på samme tid. Den synkrne kmmunikatin fregår her g nu g 18

21 frudsætter, at man er hurtig ved tasterne, så dialgen ikke går i stå. Når man kmmunikerer på mail g altså asynkrnt, er der ikke nget tidspres. Der er frdele g ulemper ved medieret kmmunikatin, hvad enten det drejer sig m synkrn eller asynkrn kmmunikatin. En af frdelene ved den medierede kmmunikatin er, at alle i princippet kan deltage. Annymiteten, der kendetegner cmputermedieret kmmunikatin, kan anskues sm både en frdel g en ulempe. Iflg. brugerne er annymiteten en frdel, frdi de af den grund føler, at de kan spørge m selv intime g persnlige spørgsmål. Annymiteten har samtidig den ulempe, at ngle brugere glemmer, at når man kmmunikerer på internettet, sidder der faktisk en persn i kød g bld i den anden ende. Tnen kan af den årsag blive frrået. Der kan være mange årsager til, hvrfr brugerne lgger sig ind på spørgetjenesten. Materialet viser, at brugerne lgger sig ind på Spørg Olivia, når de: skal bruge en gd hjemmeside undrer sig ver nget søger faktuel viden mkring et bestemt emne skal have hjælp til at løse persnlige prblemer skal have hjælp til pgaver i sklen Iflg. brugerne bruger de bl.a. tjenesten Frdi jeg ikke rigtig ved, hvr jeg ellers skal spørge m alt det, jeg nu har lyst til at spørge m g ikke selv kan finde å internettet, g så synes jeg, det er smaddergdt, at det er en nline-tjeneste Når jeg skal bruge infrmatiner, så er det altid gdt at få ngle internetsider af Olivia Føler tit at jeg ikke kan snakke med mine veninder m prblemer, så er det altid gdt at snakke med Olivia. 19

22 Kmmunikatinen på Spørg Olivia Der er fra prjektgruppens side udarbejdet retningslinjer fr, hvrdan Olivia svarer børnene på henhldsvis mail g nline. Plitikken er, at spørgeren skal have et svar, der kan stå alene. Olivias svar er derfr ikke kun en henvisning til en bg eller en hjemmeside, hvr brugere selv kan finde svar på sit spørgsmål, men et reelt svar på brugerens spørgsmål. Det ledsages altid af en beskrivelse af, hvrdan Olivia fandt frem til svaret, fx jeg søgte på eller jeg fandt siden ved at gå ind på, fr på den måde at styrke børns infrmatinssøgningskmpetence. Svaret skal i det hele taget være frmuleret i et sprg, der harmnerer med spørgerens frmuleringsevne. Brugerens alder kendes ikke, g derfr må netbiblitekarerne tage udgangspunkt i den enkeltes frmuleringsevne. Spørgsmålene stillet nline g på mail mhandler de samme emner. Måden, der spørges på, er imidlertid frskellig. Når brugerne spørger nline, går de fte lige til benet. De ved gdt, at tiden er begrænset. De fleste brugere er desuden pmærksmme på, at de har lv til at stille ikke ét, men t spørgsmål. Typisk er det første spørgsmål veldefineret g gennemtænkt, mens det andet er mere imprviseret. Mønstret hænger frmentligt sammen med, at brugeren klikker sig ind på tjenesten med det frmål at vide nget m et bestemt emne. Fr at kmme til at snakke med Olivia så lang tid sm muligt, benytter de ventetiden til at definere et sekundært spørgsmål. Kmmunikatinen på Spørg på mail er anderledes. Her har brugerne længere tid til at tænke sig m. Fr det meste nøjes de med at stille et enkelt spørgsmål, men ngle gange g særligt i frbindelse med sklespørgsmål stiller de t. Brugerne stillede i periden nline g på mail spørgsmål m Kærester, venner, familien, identitet, kendte/idler, bøger (læsetips eller analyse), madpskrifter, dyr, musik, sprg, film, gegrafi, tr/vertr, mde, cmputerspil, krppen, sygdm, sprt, lektiehjælp, chatsider, hjemmesider, eksistentielle spørgsmål, srg, sklen, krig g katastrfer, alkhl g fester, Olivia/spørgetjeneste g Olivia-spillet De individuelle spørgsmål er meget frskellige, g de lader sig derfr vanskeligt systematisere. Ofte verlapper frskellige emner; et spørgsmål m dyr kan således gdt være af mere persnlig karakter, fx hvrdan man frhlder sig til et dyr, sm man måske snart mister på grund af alderdm. Derfr har vi valgt at bringe en række eksempler inden fr udvalgte emner: 20

23 Spørgsmål g svar på mail Spørgsmålene vises i deres redigerede frm. Biblitekarerne redigerer alle indkmne spørgsmål bl.a. med henblik på ffentliggørelse på hjemmesiden Faktuelle/faglige spørgsmål A: Hvrfr er hundesnuder fugtige? Hej Christian, det spørgsmål har jeg fået før, g den gang ringede jeg til en dyrlæge g spurgte ham. Han frtalte, at når en hund sveder, skal den af med sveden ligesm mennesker. Mennesker sveder ud genne huden, det gør hunde ikke, fr de kan ikke få sveden ud gennem pelsen. I stedet fr sveder de ud gennem snuden g munden. Det er derfr snuden føles våd. Mange hilsner fra Olivia B: Hvr mange år synes du, jeg skal være fr at cykle uden cykelhjelm? Jeg er 10 Hej Laura. Jeg synes, at alle skal cykle med cykelhjelm lige meget, hvr gamle eller unge de er. Selvm du altid kører pænt, så kan du ikke vide, at alle andre gør det samme. Uheldet kan gså være ude. Alle kan være uheldige g vælte, g selv en lille hjernerystelse har hjernen ikke gdt af. Hej fra Olivia Bøger A: Hej Olivia. Jeg har læst Skammerens datter, men jeg fatter ikke, hvrdan hun kan se, hvad de har lavet? Hej Veslie. Det er en særlig evne, sm Skammerens datter har arvet fra sin mr. Når en frfatter skriver skønlitteratur, så må han/hun j finde på alt. Det behøver ikke være nget, der kan ske eller lade sig gøre i virkeligheden. Frfatteren har altså givet Dina den evne. Det skal vi sm læsere af bgen bare acceptere. Hej fra Olivia B: Titler på 3-4 rigtig spændende drengebøger. Findes der gså spil, jeg kan låne på bibliteket? Hej Tke. Der er rigtig mange gde spændende drengebøger. Jeg er ikke helt sikker på, m du vil have ngle du selv kan læse eller ngle din mr eller far kan læse højt fr dig, så jeg har valgt lidt af hvert. Hvis du gdt kan lide fantasy, er Drageguldet af Esther Rützu en gd bg. Du kan sikkert få dine frældre til at læse den fr dig. En anden spændende bg er.(frtsætter 7 linjer g slutter med pfrdring til at tage far eller mr med hen på bibliteket) Om Olivia sm persn Hej Olivia. Hvr gammel er du, g har du en kæreste. Vi er 11, g vi har ikke ngen kæreste. Skrives håber vi. Hej hej Hej Anne g Julia. Jeg er 14 år gammel, g jeg har ikke ngen kæreste fr tiden. Måske nk frdi min spørgetjeneste tager næsten al min tid. Men jeg har gde venner. Både drenge g piger. I kan læse mere m mig i bgen: Olivia på mit værelse. Hej fra Olivia Venner/persnlige A: Hej Olivia jeg har et lille prblem. Fr jeg har ikke en bedste ven der er en fra klassen, der trr vi er bedste venner, men jeg ved ikke, hvrdan jeg skal sige til hende, at jeg ikke er hendes bedste ven. Hun ringer altid g spørger, m vi skal være sammen, men jeg syntes, at hun er kedelig!! Kære Olivia giv mig et svar NU!! Please! (Sfie) Hej Sfie. Jeg vil håbe fr dig, at du snart får en bedste ven andet kan jeg ikke sige. Det kan gdt være svært at sige til hende fra klassen, at du ikke har lyst til at være sammen, frdi man helst ikke vil gøre den anden ked af det. Men du må nk sige til hende, at du ikke har lyst g at du helst vil være fr dig selv et stykke tid. Kærlig hilsen, Olivia 21

24 Eksistentielle spørgsmål/persnlige A: Hvad er meningen med livet? Hej Cecilie. Det er gdt nk et strt g svært spørgsmål. Der findes nk ikke et helt entydigt svar på det, frdi alle flk er frskellige g har frskellige meninger med deres liv. Hvis du spørger m min mening, så trr jeg, at vi er her fr at være gde ved hinanden g frsøge at få det bedste ud af livet, g behandle hinanden sm man gerne selv vil behandles. Hilsen, Olivia B: Haii, jeg er en pige på 15, sm har frældre der er skilt. Jeg er hs min far hver anden weekend. Der er bare et kæmpeprblem, g det er, at jeg føler ikke, min far kan lide mig. Han gør SÅ meget frskel på min søster g mig. Det er så galt, at jeg ind imellem tænker på selvmrd. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fr at få ham til at lide mig. Vil du ikke nk hjælpe mig, eller ender det galt. Kære Rikke. Jeg er meget glad fr, at du skriver til mig m nget, der er så vigtigt fr dig. Jeg er ked af, at du går gennem dette. Jeg vil meget gerne have, at du kntakter børnenettet: da de har erfaring inden fr dette mråde. Eller Girltalk sm er et gdt sted fr tøser: Man skal lgge sig ind sm bruger, men det skal du ikke være bange fr. Jeg kan frtælle dig lidt m, hvad jeg synes: Fr det første synes jeg, du skal lave en frmel aftale med din far en time hvr I ikke bliver frstyrret. Så skal du frtælle ham, hvrdan du plever det. (Frtsætter) Musik/hjemmesider A: Hej, kan man finde nder g/eller akkrder fra tv-serien The Simpsns? Hej Ida g Ane. Jeg har ikke fundet steder på nettet hvr man kan se Simpsns nder, men på jeres biblitek kan I bestille/låne dem. Der findes flere frskellige ndebøger med Simpsns fx The Simpsns sngbk. Hilsen Olivia Hjemmesider A: Jeg leder efter ngle sider, hvr der er billeder af det lille dyr fra W.I.T.C.H. sm Orube får. Det hedder We. Det er meget svært. Jeg har prøvet i timevis kun med det resultat at finde ud af, at det er strt set umuligt Hej Sidsel. Jeg har fundet et ved at gå ind i Ggle g søge på w.i.t.c.h rube we. Det har denne adresse Du kan på samme side se meget andet m w.i.t.c.h. Du kan gså bruge seriens hjemmeside Og i nr. 49 af bladet kan du se mange billeder. Knus Olivia B: Hej Olivia, vil du være sød at finde en hjemmeside til mig, hvr der står nget m jagt g fiskeri i stenalderen? Hej Jacb. Du kan læse m stenalderen på DUDAs hjemmeside hvis du klikke dig videre til histrie ldtiden i venstre side. Under ldtiden er der links til stenalderen til højre på siden. Hilsen, Olivia C: Hey livia, tænkte m du kender ngle hjemmesider, hvr man kan animere sine egne giffer? Vi håber du, vil svare tilbage så hurtigt så muligt Hej An. Jeg har en aftale med Marianne fra den side, der hedder m, at jeg gerne må henvise til hende, hvis jeg får avancerede spørgsmål m hjemmesider. Jeg kan gdt selv finde sider med animatinsprgrammer, men de er ikke gratis, g det regner jeg med, at det skal være. En anden gd side at få råd m prgrammer er denne her side: Det er en superside, hvr alle hjælper alle. Hilsen fra Olivia. 22