Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne. Tværgående analyse FoU-projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne. Tværgående analyse FoU-projekt 135063"

Transkript

1 Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne Tværgående analyse FoU-projekt

2 Indhold Indledning 3 Erfaringer på tværs 5 Generelle og bredt anlagte indsatser 9 Indsatser rettet mod specifikke elevgrupper 13 Samarbejdet med aktører uden for erhvervsskolen 16 FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 2

3 Indledning Undervisningsministeriet har siden 2012 arbejdet med en ny strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde, der sigter mod at sikre en systematisk vidensopsamling af den generaliserbare viden fra FoU-projekterne. I denne rapport opsamler Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viden på tværs af projekterne inden for et FoU-program, der handler om at afprøve forskellige indsatser med henblik på at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne fra grundskole og produktionsskoler. Kernen i den nye strategi for FoU-arbejde er, at skolerne skal gennemføre deres projekter inden for et program med et fælles tema, så resultaterne fra projekterne bliver sammenlignelige, og så det bliver muligt at opsamle dem på en systematisk måde. Dermed skal den nye strategi på en mere systematisk måde end tidligere bidrage til en fortsat udvikling af erhvervsuddannelserne. Programmet, der præsenteres i denne rapport, handler om indsatser for at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne (EUD) fra grundskolen og produktionsskoler. Sparring, netværksmøder og indsatsteori Projekterne på de skoler, der deltager i programmet, er blevet understøttet af tre elementer: sparring, netværksmøder og indsatsteori. Professionshøjskolen VIA University College har stået for sparringen med de deltagende skoler både i forbindelse med formuleringen af projekterne, undervejs i gennemførelsen af dem og endelig i forbindelse med afrapporteringen af dem. Ud over at få sparring har skolerne deltaget i en række netværksmøder tilrettelagt af VIA University College. På møderne kunne skolerne udveksle erfaringer og diskutere forskellige metoder i projekterne med hinanden. På møderne er skolerne også blevet præsenteret for en skabelon for en udfoldet projektbeskrivelse og for afrapporteringen af resultaterne. Skabelonen er udarbejdet af EVA og formuleret inden for en indsatsteoretisk ramme, dvs. en ramme, hvor projektdeltagerne skal beskrive udfordringer, aktiviteter, mål og delmål i forbindelse med projekterne og forholde sig til sammenhængen mellem disse elementer. Den indsatsteoretiske ramme skal sikre, at skolernes projekter kan sammenlignes, således at resultaterne i højere grad kan systematiseres. Opsamling af viden fra programmet For hvert projekt er der udarbejdet en selvstændig rapport, som samler op på resultaterne i det pågældende projekt. EVA har stået for den tværgående analyse af resultaterne i projekterne. Det betyder, at EVA har gennemlæst skolernes afrapporteringer af projekterne og indsamlet yderligere data i form af telefoninterview med projektlederen for hvert projekt. I enkelte tilfælde har EVA også besøgt skoler for at gennemføre interview med projektleder, lærere og elever. Om rapporten Denne rapport bygger på en samlet analyse af interviewmaterialet og de rapporter, skolerne har indsendt. Rapporten præsenterer erfaringer og generelle konklusioner på tværs af de enkelte projekter. Undervejs i rapporten har vi valgt at give konkrete eksempler på, hvad FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 3

4 Indledning skolerne har afprøvet i deres projekter. Eksemplerne findes i særlige tekstbokse. Det skal understreges, at denne rapport beskæftiger sig med projekterne i programmet set på tværs. De medtagne eksempler er derfor netop eksempler. For en nærmere redegørelse for de enkelte projekter henvises til det inspirationshæfte, VIA University College har udarbejdet på baggrund af projekterne. Rapporten består af fire kapitler ud over denne indledning. Kapitel 2 giver en oversigt over, hvilke typer af indsatser skolerne har afprøvet for at forbedre overgangen til erhvervsuddannelserne. Dette kapitel gør også rede for de vigtigste generelle erfaringer på tværs af de enkelte projekter. De tre efterfølgende kapitler handler om særlige problemstillinger i skolernes projekter. Kapitel 3 redegør for skolernes erfaringer med generelle og bredt anlagte koncepter, der principielt set sigter mod alle kommende elever på erhvervsuddannelserne. Kapitel 4 redegør for erfaringerne med forskellige former for håndholdt overlevering. Kapitlet fremlægger erfaringerne fra projektskoler, der har arbejdet med mere specifikke indsatser for at forbedre overgangen for bestemte elevgrupper, fx 10.-klasseelever efter 20/20- modellen eller produktionsskoleelever. I dette kapitel bliver der sat fokus på fordele og ulemper ved meget informationsmættede overleveringer fra de afgivende til de modtagende institutioner. Det gælder både med hensyn til de modtagende skolers behov for tilstrækkelig viden om de unge til at kunne tilrettelægge skolegangen og undervisningen, så den bedst muligt passer til den unges forudsætninger og behov, og med hensyn til nogle unge, som måske oplever et behov for en frisk start og ønsker at begynde på den nye skole som et ubeskrevet blad. Endelig gør kapitel 5 nærmere rede for projektskolernes indsatser og deres overvejelser over et øget samarbejde med andre aktører uden for erhvervsskolen, herunder deres indsatser for i højere grad at inddrage elevernes forældre i arbejdet for at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe fra EVA bestående af specialkonsulent Pernille Hjermov, specialkonsulent Bo Söderberg og evalueringsmedarbejder Lina Nielsen. Det er vores håb, at eksemplerne og den samlede analyse i rapporten giver inspiration til det videre arbejde med at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne fra grundskolen og produktionsskolerne. Ikke mindst i arbejdet med den kommende EUD-reform, der sigter mod at øge det direkte optag fra grundskolen på EUD, vil arbejdet med at forbedre overgangene være et vigtigt indsatsområde. God læselyst! HVILKE SKOLER OG INDGANGE DELTAGER I PROGRAMMET? Otte skoler har deltaget i programmet med forskellige projekter, dog således, at en skole har gennemført ensartede projekter i to forskellige afdelinger (Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, afdelingerne i hhv. Silkeborg og Skanderborg), mens to skoler til gengæld har gennemført deres projekt i fællesskab, dvs. som ét projekt (Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole). Handelsskolen Silkeborg Learnmark Horsens Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Silkeborg-afdelingen Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Skanderborg-afdelingen Tech College Aalborg Teknisk Skole Silkeborg Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole Århus Social- og Sundhedsskole Den merkantile indgang Indsatser, der vedrører flere indgange Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik To uddannelser inden for Produktion og udvikling Indsatser, der vedrører flere indgange Indsatser, der vedrører flere indgange Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 4

5 på tværs Erfaringer på tværs Projekterne i programmet om forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne fra grundskole og produktionsskoler er forskellige. De er gennemført på forskellige indgange, og de er forskellige, hvad angår deres indhold. Dette kapitel giver en oversigt over, hvilke typer af indsatser skolerne har arbejdet med i de forskellige projekter. Kapitlet giver endvidere et overblik over, hvilke fælles indsigter der kan generaliseres på tværs af de enkelte projekter. Overgangen til en erhvervsuddannelse fra grundskolen eller en produktionsskole er en gennemgribende og kompleks proces, som set med både de unges og de professionelles øjne ofte kan være vanskelig. Kompleksiteten i overgangene hænger bl.a. sammen med, at overgangene på én gang handler om udskoling og indskoling, og at de dermed rummer to sider. En god overgang handler både om, at den unge kommer ud ad døren på den afleverende institution på en god måde, og om, at han eller hun kommer ind ad døren på den modtagende institution på en god måde. Nogle af de centrale spørgsmål i projekterne, som skolerne har arbejdet med på forskellige måder, er derfor: Hvad kan man gøre for at støtte den unge, så han eller hun bliver parat til en erhvervsuddannelse og får et beredskab til at kunne falde til på uddannelsen, allerede mens eleven går på den afleverende skole? Hvad kan man gøre for støtte den unge, så han eller hun kommer godt i gang med det valgte forløb på erhvervsskolen og dermed har de bedst mulige forudsætninger for at blive fastholdt på uddannelsen? Hvilke aktører skal inddrages, og hvordan skal samarbejdet mellem forskellige aktører tilrettelægges for at understøtte overgangene på en hensigtsmæssig måde? Forskellige faser og aktører i overgangene Det er et fællestræk på tværs af projekterne, at de deltagende skoler ser dét at komme godt ud ad døren på den afleverende institution og godt ind ad døren på erhvervsskolen som to sider af samme sag. For projektskolerne er der derfor tale om én sammenhængende proces, som dog kan opdeles i forskellige faser. Inden for denne overordnede ramme har skolerne valgt forskellige målgrupper for deres indsatser. De har ligeledes truffet forskellige valg både med hensyn til hvilke faser i overgangen, de har fokuseret på, og med hensyn til hvilke eksterne aktører, de har inddraget. Eksterne aktører skal her forstås som andre aktører end de umiddelbart involverede på den modtagende og den afleverende skole. Boksen nedenfor giver en oversigt over skolernes projekter. Krydserne markerer henholdsvis målgrupperne for indsatserne, de faser skolerne især har valgt at fokusere på, og de eksterne aktører, skolerne har valgt at inddrage ud over de umiddelbart involverede. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 5

6 Erfaringer på tværs HVILKE MÅLGRUPPER, FASER OG EKSTERNE AKTØRER INDDRAGER SKOLERNE I DERES PROJEKTER? Målgrupper Faser Eksterne aktører Elever i udskolingen generelt Elever specifikt fra 10. klasse Elever fra produktionsskoler Inden valg af EUD Inden start på EUD Efter start på EUD Alle kommende EUDelever Kommunale instanser, fx UUcentre De unges forældre/ familie Handelsskolen Silkeborg Learnmark Horsens X X X X X (X) X (X) X Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen, Skanderborg X X X X Tech College Aalborg Teknisk Skole Silkeborg Tradium og Randers Socialog Sundhedsskole i fællesskab Århus Social- og Sundhedsskole X X X X X X X (X) (X) X X X X X X X X Det fremgår af oversigten, at projekterne har omfattet aktiviteter både før og efter elevernes start på EUD. Det er tydeligt, at flere af projekterne har koncentreret deres indsatser omkring aktiviteter, der gennemføres, mens eleverne stadig går i grundskolen eller på en produktionsskole, dvs. som før-forløb, inden eleverne er begyndt på EUD. I de fleste tilfælde er der tale om indsatser, der gennemføres, efter at eleverne har søgt om optagelse på en erhvervsuddannelse, fx i maj eller juni måned, mens eleven stadig går i 9. eller 10. klasse. Der er således kun ét projekt, der specifikt fokuserer på indsatser over for elever i grundskolen, inden de har søgt om optagelse på en ungdomsuddannelse. Oversigten i skemaet viser endvidere, hvilke andre eksterne aktører skolerne har inddraget i deres projekter ud over umiddelbart involverede aktører som klasselærere, kontaktlærere og vejledere på de afleverende og modtagende skoler. Det fremgår, at flere projekter undersøger, hvordan man i større udstrækning, end man tidligere har gjort, kan inddrage de unges forældre og familier med henblik på at støtte de unge i overgangen til en erhvervsuddannelse. Generelle erfaringer på tværs af projekterne Selv om der er tale om meget forskellige projekter, som det fremgår af skemaet i boksen, er det efter EVA s vurdering dog muligt at uddrage en række fælles indsigter på baggrund af erfaringerne fra projekterne. Nogle af de generelle indsigter er uddraget af projekterne taget under ét, mens andre knytter sig til resultaterne fra enkelte projekter, som vil blive nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler. Projekterne i programmet er ikke tilrettelagt som kontrollerede forsøg. Det betyder, at projektresultaterne derfor i højere grad kan karakteriseres som metaresultater, dvs. resultater der giver indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med overgange, og indsigt i, hvilke forhold der har betydning i denne sammenhæng, snarere end viden om hvad der virker. Men forskellige former for evidens vedrørende trivsel og frafald i projekterne synes dog at bekræfte, at indsatser for at forbedre overgangen faktisk har et potentiale både med hensyn til at støtte den enkelte unge i en vanskelig proces, med hensyn til at øge trivslen generelt og med hensyn til at øge de unges FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 6

7 Erfaringer på tværs fastholdelse på de erhvervsuddannelser, de har valgt. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på projekternes forholdsvis korte tidshorisont. Den korte tidshorisont betyder, at det endnu ikke er muligt at vurdere, om der er tale om mere varige resultater af de forskellige indsatser. Her følger en oversigt over de fælles indsigter fra projekterne samlet under fem overskrifter. Overgangens betydning for fastholdelse Kulturforskelle er en vigtig faktor Behov for differentierede indsatser over for forskellige elevgrupper Brobygning er også vigtig for de fagprofessionelle Vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem gamle og nye indsatser. Overgangen har betydning for fastholdelse Det er en generel erfaring på tværs af projekterne, at overgangene fra grundskole og produktionsskoler til erhvervsuddannelserne er en vanskelig proces. Vanskelighederne i processen indebærer en risiko for, at de unge aldrig rigtig falder til og dermed, at de på et senere tidspunkt ender med at falde fra erhvervsuddannelserne. Efter skolernes erfaringer kan vanskelighederne i overgangen altså være en selvstændig faktor, der i sig selv kan bidrage til et øget frafald. Men det betyder omvendt, at det også vil være muligt for skolerne at opnå positive resultater, fx i form af øget fastholdelse, gennem indsatser, der letter og understøtter overgangene. Kulturforskelle er en vigtig faktor Selv om mange forhold er i spil i overgangene, er det et gennemgående træk i skolernes rapporter, at elevernes manglende beredskab til at kunne håndtere de kulturforskelle, de møder, når de skifter mellem de forskellige læringsmiljøer, spiller en vigtig rolle. Projekterne viser bl.a., at eleverne i udgangspunktet ofte mangler et tilstrækkeligt klart billede af de omgangsformer og de krav og forventninger, de vil møde på erhvervsuddannelserne. Det er endvidere tydeligt, at nogle elever ikke umiddelbart besidder tilstrækkelige kompetencer fagligt, socialt eller personligt til at klare et grundforløb på en erhvervsuddannelse, og at de derfor kan have brug for en mellemstation, fx en periode på en produktionsskole. Behov for differentierede indsatser over for forskellige elevgrupper Det fremgår af projekterne, at behovene for indsatser i overgangen er stærkt differentierede. Mange elever kan have brug for mere systematisk tilrettelagte indsatser, der kan lette og understøtte overgangen, og alle elever kan have gavn af sådanne indsatser, selv om nogle måske ville kunne klare overgangen med mere begrænsede indsatser fra skolens side. Projekterne peger samtidig på, at nogle elever er særlig sårbare i overgangen. Det gælder fx elever med omfattende sociale problemer, lav selvtillid og få eller ingen succesoplevelser i deres tidligere skolegang, men det kan også gælde elever, som slås med mere afgrænsede og specifikke problemer, fx læseeller matematikvanskeligheder. Det forhold, at behovene for indsatser, der kan lette og støtte overgangene, er differentierede, taler for, at skolerne også skal differentiere disse indsatser i forhold til forskellige målgrupper blandt eleverne. Det stiller krav om, at skolerne er i stand til at identificere, hvilke behov, de forskellige elevgrupper har. Brobygning er også vigtig for de fagprofessionelle Skolerne ser i høj grad overgangene som et fælles ansvar og en fælles forpligtelse mellem mange forskellige aktører og institutioner. Det er fx et gennemgående træk i rapporterne, at det ikke kun handler om at bygge bro mellem de afleverende og modtagende skoler for eleverne. Hvis brobygningen for eleverne skal lykkes, har indsatser, der også kan bygge bro mellem vejledere og lærere på de afleverende og modtagende skoler, stor betydning. Uden sådanne indsatser vil lærerne og vejlederne nemlig stadig have svært ved at hjælpe og støtte eleverne i overgangen. Det er en gennemgående erfaring i rapporterne, at en sådan brobygning mellem de fagprofessionelle kræver særlige og vedvarende indsatser, da den sjældent eller aldrig kommer af sig selv. Vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem gamle og nye indsatser Det er ikke nyt at arbejde med overgange på erhvervsskolerne. Ikke mindst i sammenhæng med indsatserne for øget fastholdelse og gennemførelse har der været fokus på overgangenes særlige betydning for mulighederne for at fastholde de unge i uddannelsesforløbene på erhvervsskolerne. Men det er samtidig tydeligt, at de skoler, der har deltaget i dette program, vurderer, at der stadig er rum for mere systematiske eller for nye typer af indsatser. Det forhold, at skolerne har arbejdet med overgange i flere år, har nogle konsekvenser, som det ifølge skolerne er vigtigt at være opmærksom på. Det betyder nemlig, at skolerne allerede har etableret traditioner og udviklet koncepter for håndtering af overgangene. Det indebærer i næste omgang, at det bliver vigtigt at gennemtænke, FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 7

8 Erfaringer på tværs hvordan eventuelle nye indsatser kan indgå i og spille sammen med de aktiviteter, man allerede gennemfører, og om disse eventuelt skal ændres som følge af de nye indsatser. Hvis man fx vælger at iværksætte nye indsatser for en bestemt gruppe eller type af elever, vil det være nødvendigt at overveje, hvordan de kan spille sammen med den praksis, man allerede har, for at håndtere overgangene. Når en skole sætter sig for bevidst at afprøve nye indsatser for at forbedre overgangene, som projektdeltagerne i dette program har gjort, bliver det derfor en god anledning til at gennemtænke hele overgangsfeltet i dets fulde kompleksitet. Det gælder både med hensyn til de traditioner og aktiviteter, man allerede har etableret på skolen for at håndtere overgangene, og ikke mindst med hensyn til det arbejde, der gennemføres på de afleverende institutioner og i UU-centrene og med hensyn til samarbejdet mellem de forskellige aktører, der er involveret i samarbejdet. En projektleder på en af de deltagende skoler beskriver opgaven med at tænke det hele igennem forfra og med at indsamle det fornødne vidensgrundlag på denne måde: I forbindelse med projektet har vi lært værdien af at lave et godt og gedigent fodarbejde, inden man for alvor går i gang. Med det mener vi, at vi har fået meget ud af at indsamle en masse empirisk viden, og derved har vi bygget vores projekt på viden og det faktum gør det interessant og relevant. Derfor ville et godt råd at give videre helt sikkert også være, at det betaler sig at give plads og tid til at snakke med forskellige interessenter i forhold til at tilrettelægge sine indsatser og tilpasse sine mål. Citatet fremhæver netop, at indsatser for at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne kræver et grundigt og ofte meget omfattende forarbejde. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 8

9 og bredt anlagte indsatser Generelle og bredt anlagte indsatser Dette kapitel handler om erfaringerne fra de skoler, der har arbejdet med generelle og bredt anlagte indsatser, dvs. indsatser, der retter sig mod alle kommende elever. Det er en generel erfaring fra disse projekter, at arbejdet med at opbygge direkte og personlige relationer mellem de nye elever og skolen har særlig betydning, når skolerne vil forbedre overgangene. Det fælles og det særlige ved de tre projekter, der behandles i dette kapitel, er, at de indeholder forskellige typer af aktiviteter, der gennemføres, inden de kommende elever er begyndt på erhvervsskolen. Der er altså tale om forskellige før-forløbsindsatser. Det er endvidere et karakteristisk træk, at de forskellige indsatser principielt set retter sig mod alle nye elever. Det skal nævnes, at to af projekterne (Handelsskolen Silkeborg og Teknisk Skole Silkeborg) ikke kun opererer med indsatser i perioden, hvor eleverne har søgt om optagelse, men endnu ikke er begyndt på skolen. Disse projekter omfatter desuden indsatser, efter at eleverne er begyndt på deres uddannelsesforløb på erhvervsskolen. Det tredje projekt med generelle og bredt anlagte indsatser (Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole i fællesskab) retter sig mod elever i udskolingen fra 7. til 9. klasse, dvs. at det også retter sig mod de elever i udskolingen, som endnu ikke har valgt eller søgt om optagelse på en ungdomsuddannelse. Projektet omfatter valgfagsundervisning for grundskoleeleverne på erhvervsskolen, og det er gennemført i tæt samarbejde med en grundskole og UU. Indholdet i projektet kan beskrives som en udvidet og mere systematiseret form for brobygning. I de følgende afsnit behandles først erfaringerne fra projekterne i Silkeborg med særlig vægt på deres erfaringer med før-forløbsindsatser, mens erfaringerne fra projektet i Randers behandles til sidst i kapitlet. Indsatser for at gøre eleverne mere trygge i overgangen Det er et fællestræk ved projekterne med særligt fokus på før-forløb, at de lægger afgørende vægt på at styrke elevernes informationsniveau og forhåndskendskab til erhvervsuddannelserne og erhvervsskolen. Det gælder især med hensyn til det uddannelsesforløb, de er på vej ind i, men det gælder også med hensyn til de andre uddannelser og indgange, som skolen udbyder. Der kan altså være tale både om et specifikt kendskab til en konkret uddannelse og om et mere bredt kendskab til skolen og dens uddannelser. Sigtet med de konkrete aktiviteter er først og fremmest at gøre eleverne mere trygge i overgangen. Det sker dels ved at give dem nogle billeder af det, de vil møde på erhvervsskolen, så de ved, hvad de går ind til, dels ved at give dem lejlighed til på forhånd at tale med nogle af de lærere og evt. elever, som de vil møde senere, således at der fra dag ét vil være genkendelige ansigter på skolen. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 9

10 Generelle og bredt anlagte indsatser EKSEMPLER PÅ KONKRETE INDSATSER Denne boks viser især eksempler forskellige førforløbsindsatser på Handelsskolen Silkeborg og Teknisk Skole Silkeborg. baggrund af et samtaleskema og et samtalekoncept. Samtalen gennemføres af elevens kontaktlærer (Handelsskolen Silkeborg). Aktivitetsdag om foråret, hvor de kommende elever i løbet af dagen introduceres bredt til flere forskellige uddannelser på skolen. Dagen afsluttes med fællesspisning, hvor forældrene også er inviteret (Teknisk Skole Silkeborg). Rundringning til alle kommende elever i løbet af juni måned. Telefonsamtalerne gennemføres efter et særligt samtaleskema. Samtalerne gennemføres for at høre, om de har nogle spørgsmål eller nogle problemer, som skolen skal være opmærksom på (Teknisk Skole Silkeborg). SMS med velkomstinfo til de kommende elever umiddelbart inden skolestart (Teknisk Skole Silkeborg). Visitationssamtale. Alle kommende elever inviteres til en samtale i løbet af juni måned, der gennemføres på Udvidet kontaktlærerkoncept, hvor hver kontaktlærer får ansvar for op til 15 elever. Kontaktlærerfunktionen adskilles fra undervisningsfunktionen, således at kontaktlæreren ikke nødvendigvis underviser den gruppe elever, han eller hun er kontaktlærer for. Kontaktlæreren er til gengæld ansvarlig for en fast ugentlig studietime for den pågældende gruppe af elever som en del af indskolingen, efter at eleverne er begyndt. Det nærmere indhold af studietimerne tilrettelægges af kontaktlæreren og gruppen af elever i fællesskab med inspiration fra en fælles idebank på skolen. Eleverne i gruppen kommer ikke nødvendigvis fra samme klasse (Handelsskolen Silkeborg). Særlige afklaringsforløb med hensyn til valg mellem forskellige retninger, så den endelige holddannelse først sker i oktober (Handelsskolen Silkeborg). Erfaringerne fra projekterne viser, at det er centralt at opbygge en positiv stemning for eleverne omkring det at skulle begynde på skolen, og at det derfor er vigtigt at undgå, at informationen til eleverne får karakter af noget negativt eller belærende. En af skolerne fortæller, at dette ikke var noget, de nye elever havde ventet, og at det derfor blev modtaget meget positivt. Rapporten citerer en elev, som lettere forundret spørger: Er I virkelig glade for, at jeg er kommet? En palet af aktiviteter Det er et karakteristisk træk for begge projekter, at de omfatter en større palet af aktiviteter, der hver især skal bidrage til at håndtere forskellige aspekter af overgangen. Selvom at der er tale om en vis arbejdsdeling mellem aktiviteterne i forbindelse med den samlede og komplekse opgave at lette og understøtte overgangen, er det tydeligt, at aktiviteterne i de to projekter er tænkt i sammenhæng, ikke som isolerede tiltag og derfor skal de enkelte aktiviteter også vurderes som en del af en samlet indsats. En af de interviewede projektdeltagere på Teknisk Skole Silkeborg udtrykker det på denne måde: Jeg tror ikke, vi kan skille vores aktiviteter ad. Eleverne husker aktivitetsdagen som det fedeste. Men det er nogle af de andre aktiviteter, der giver dem svar på en masse, og så er de blevet så trygge, at de tør ringe til os. Det handler rigtig meget om genkendelighed og relation. Den indledende samtale Rundringningen til de kommende elever, som blev gennemført på Teknisk Skole Silkeborg, og visitationssamtalen med de kommende elever på Handelsskolen Silkeborg er to forskellige typer af indsatser, der sigter mod samme mål. Aktiviteterne skal give skolen mulighed for at få information om eleverne, fx om de har særlige forudsætninger eller særlige behov, men de skal først og fremmest bidrage til at etablere en direkte kontakt mellem skolen og de kommende elever, allerede inden de begynder. Det er således et karakteristisk træk på begge skoler, at den direkte kontakt til de kommende elever enten enkeltvis eller i mindre grupper ansigt til ansigt eller øre til øre for så vidt angår rundringningen vægtes meget højt. Det er en fælles erfaring på tværs af de to projekter, at den direkte kontakt fx har stor betydning for, om de kommende elever eller deres forældre føler sig så trygge ved skolen, at de kan finde på at vende tilbage eller ringe for at få svar på yderligere spørgsmål, som de er kommet til at tænke over. Her er der altså tale FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 10

11 Generelle og bredt anlagte indsatser om en god og selvforstærkende cirkel, hvor information givet under trygge former giver deltagerne mod til at kontakte skolen og søge mere information. Både visitationssamtalen på Handelsskolen Silkeborg og rundringningen på Teknisk Skole Silkeborg fremstår som centrale elementer i de to skolers bredt anlagte koncepter for at håndtere overgangene. Visitationssamtalen og rundringningen gennemføres med samme formål og på baggrund af og med inspiration fra forskellige samtaleark, som skolerne har udviklet hver især. Ny kontaktlærerrolle Samtalerne på de to skoler adskiller sig på et enkelt punkt. På Handelsskolen Silkeborg gennemføres samtalerne af kontaktlærerne, dvs. at praktisk taget alle lærere involveres, mens de på Teknisk Skole Silkeborg gennemføres af specialister, fx vejledere (om end skolen overvejer muligheden for i højere grad at inddrage lærerne i denne aktivitet). Forskellen i fremgangsmåde hænger sammen med, at Handelsskolen Silkeborg samtidig har valgt at indføre et udvidet kontaktlærerkoncept. I rapporten fremhæver skolen, at samtalerne i kombination med det nye kontaktlærerkoncept har bidraget til at skabe mere tryghed hos de kommende elever. Citaterne nedenfor viser skolens vurderinger både af fordelene ved visitationssamtalen (også kaldet introsamtalen) og af udfordringerne, når lærerne skal fungere i nye kontaktlærerroller: Visitationssamtalen har en positiv effekt med hensyn til at lette overgangen fra grundskolen, i hvert fald på det personlige og sociale plan. Vi har en bedre chance for at fastholde eleven. Via det mere nuancerede billede af eleven bliver det lettere at spotte de svage elever, som måske får brug for en ekstra støtte. Det giver en øget tryghed hos eleverne, der møder kendte ansigter allerede første skoledag, så skolestarten bedre kan overskues, der bliver sat ansigter på hinanden, og kontaktlæreren får eleven under huden allerede inden skolestart. Det fremgår af rapporten, at en kontaktlærer kan opleves som mindre anonym af eleverne end studievejlederen, især hvis kontaktlæreren også underviser de pågældende kontaktelever. Men rapporterne fra erhvervsskolerne i Silkeborg indeholder også vurderinger, der understøtter specialiseringen og ideen om at overlade den indledende samtale med eleverne til vejlederne. Det gør det lettere at sikre en vis ensartethed i samtalerne, og det fremgår, at det er en stor opgave at klæde alle lærere på, så de kan fungere i den nye og udvidede kontaktlærerrolle. Det fremgår således af rapporten fra handelsskolen, at lærerne gerne ville have været klædt endnu bedre på til samtalerne, både med hensyn til samtalens form og indhold og med hensyn til, hvilke spørgsmål man kunne komme ud for at skulle kunne svare på. Valgfag for grundskoleelever på erhvervsskoler Projekterne på teknisk skole og handelsskolen i Silkeborg er karakteriseret ved, at skolerne har gennemført alle aktiviteter selv, men efter samråd med UU og de afleverende institutioner. Det gælder ikke det tredje projekt i programmet med generelle og bredt anlagte indsatser. Tradium og Randers Social- og Sundhedsskoles fælles projekt er gennemført i et tæt og omfattende samarbejde med Munkholmskolen i Randers og UU Randers. Projektets indhold er nærmere beskrevet i boksen. Projektet tager afsæt i det utilstrækkelige kendskab på erhvervsskolerne til de lærings- og samarbejdsformer, som grundskoleeleverne er fortrolige med. Det er en fælles erfaring på de to erhvervsskoler, at lærerne på erhvervsskolerne mangler viden om, hvad grundskoleeleverne kommer med af kompetencer med hensyn til at kunne fungere og indgå i skolehverdagen på en erhvervsskole, hvor de fx vil møde nye arbejdsformer og større klasser. Det samme gør sig gældende blandt grundskolelærerne bare med omvendt fortegn. Grundskolelærerne mangler et nærmere kendskab til skolehverdagen på en erhvervsskole, og det kan medvirke til, at eleverne ikke bliver klædt tilstrækkeligt på til den undervisning og skoledag, de vil møde på en erhvervsskole. Et projekt med mange målgrupper Tradium og Randers Social- og Sundhedsskoles projekt er et omfattende samarbejdsprojekt. Det retter sig både mod alle elever i udskolingen og mod deres forældre, og det indebærer et tæt samarbejde internt mellem de to erhvervsskoler og eksternt med den involverede folkeskole og UU. I projektrapporten fremhæver skolerne, at projektet har givet lærerne på erhvervsskolerne bedre muligheder for at skabe rammer for undervisning, som i opstarten på erhvervsskolen ikke afviger væsentligt fra, hvad eleverne har oplevet i grundskolen. Dertil kommer, at erhvervsskolerne har fået en betydeligt mere nuanceret indsigt i grundskoleeleverne med hensyn til både deres faglige FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 11

12 Generelle og bredt anlagte indsatser VALGFAG FOR GRUNDSKOLEELEVER PÅ ERHVERVSSKOLEN Eleverne i klasse på Munkholmskolen gennemfører på tværs af klassetrin en række valgfag på en af de to erhvervsskoler efter folkeskolelovens regler. Gennemførelsen af valgfagene kan ses som brobygningslignende undervisningsaktiviteter. Følgende valgfag er under planlægning: Teknik (Strøm, styring og it) Innovation og iværksætteri Medier og kommunikation Internationalisering Valgfagene gennemføres hvert halve år og har en varighed på tre dage. Når modellen er fuldt implementeret, kommer eleverne altså til at gennemføre i alt 6 valgfag på erhvervsskolen. Valgfagene forankres i forskellige fællesindgange på erhvervsskolerne. Følgende er gennemført: Mennesket, sundhed og idræt Kreativitet og udtryk Service Håndværk (tømreruddannelsen) Mens grundskoleeleverne fik valgfagsundervisning, havde deres lærere mulighed for at observere undervisning på erhvervsskolerne og følge deres elevers valgfagsundervisning. Hvert valgfagsforløb blev afsluttet med et forældrearrangement. niveau, herunder behovene for differentiering, og deres informationsbehov vedrørende hverdagen og undervisningen på en erhvervsskole. I kapitel 5 vender vi tilbage til erfaringerne med samarbejdet med forskellige aktører uden for erhvervsskolen specifikt med hensyn til arbejdet med at lette og understøtte overgangene, herunder erfaringerne med at inddrage de unges forældre i processen. Pointer på tværs af projekterne med generelle og bredt anlagte indsatser En helt overordnet pointe på tværs af de projekter, der har arbejdet med generelle og bredt anlagte indsatser, er, at den direkte og personlige kontakt til de kommende elever er en vigtig faktor. Projekterne viser endvidere, at generelle og bredt anlagte indsatser for at forbedre overgangene til erhvervsuddannelserne må tænkes som et samlet system af indsatser, hvor de enkelte elementer eller aktiviteter skal understøtte hinanden gensidigt. Det har imidlertid den konsekvens, at det kan være vanskeligt at afgøre værdien eller betydningen af de enkelte elementer isoleret set, da det ofte vil være meget vanskeligt eller umuligt at adskille virkningerne af de enkelte indsatser fra hinanden. Det vil derfor være vigtigt at fastholde en eksperimenterende tilgang til skolens indsatser, så skolen løbende vurderer, om de enkelte elementer i paletten af aktiviteter, skolen gennemfører for at forbedre overgangene, kan undværes, eller om de snarere skal opgraderes. Projekterne peger således på, at forbedrede overgange ikke kun handler om overførsel af information, fx at skolen får mulighed for at få vigtige informationer om de kommende elever og give information til eleverne om det, de skal i gang med efter sommerferien. Forbedrede overgange handler også og i høj grad om at arbejde med relationer, dvs. om at give eleverne mulighed for at møde og få en direkte kontakt til de vejledere, lærere og evt. elever, som de vil møde igen, når de begynder på erhvervsskolen. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 12

13 rettet mod specifikke elevgrupper Indsatser rettet mod specifikke elevgrupper Dette kapitel redegør for erfaringerne fra de skoler, der har arbejdet med mere specifikke indsatser, der sigter mod at forbedre overgangen for bestemte elevgrupper, dvs. at der er tale om indsatser, der kan sammenfattes under begrebet håndholdt overlevering. Til sidst bliver der sat fokus på projektskolernes overvejelser over fordele og ulemper ved meget informationsmættede overleveringer fra de afgivende til de modtagende institutioner. Det gælder med hensyn til de modtagende skolers behov for viden om de kommende elevers særlige forudsætninger for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan understøtte overgangen for de enkelte elever, og det gælder med hensyn til nogle unges ønske om en frisk start og ønske om at begynde på den nye skole som et ubeskrevet blad. PROJEKTER RETTET MOD SPECIFIKKE ELEVGRUPPER Overgang til grundforløb fra 10. klasse efter 20/20- modellen (Social- og Sundhedsskolen Silkeborg, hhv. Silkeborg- og Skanderborgafdelingerne) Overgang til grundforløb fra produktionsskole/kombinationsforløb (Århus Social- og Sundhedsskole) Overgang til tekniske erhvervsuddannelser fra produktionsskoler og særlige ungdomsskoleforløb (Tech College Aalborg) Overgang til grundforløb fra 10. klasse/e-linjen (Learnmark Horsens ) Det fælles og det særlige ved de projekter, der behandles i dette kapitel, er, at de omfatter indsatser, der enten er rettet mod meget specifikke udfordringer i forbindelse med overgangen (Social- og Sundhedsskolen Silkeborg), eller specifikt mod elever, som er særlig sårbare i overgangen til en erhvervsuddannelse (Århus Social- og Sundhedsskole, Learnmark Horsens og Tech College Aalborg). Til forskel fra de indsatser, der blev beskrevet i det foregående kapitel, er der altså her ikke tale om generelle indsatser rettet mod alle kommende elever på skolen. I kapitlet vil der især blive lagt vægt på erfaringerne fra de projekter, der fokuserer på elever, der kan antages at være særlig sårbare i overgangen til en erhvervsuddannelse. Det drejer sig fx om elever, som har særlig svært ved at overskue mulighederne i forbindelse med det at vælge ungdomsuddannelse, eller elever, som på grund af ringe faglige forudsætninger eller sociale og personlige forhold vil have svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse, og som derfor kan antages at have en stor frafaldsrisiko. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 13

14 Indsatser rettet mod specifikke elevgrupper Indsatser rettet mod specifikke elevgrupper Det er et fælles udgangspunkt for projekterne, der retter sig mod bestemte elevgrupper, at en god overgang vurderes som særlig vigtig for disse elever, fordi man på den måde kan styrke deres muligheder for at gennemføre det uddannelsesforløb, de ender med at påbegynde. Ud over dette fælles udgangspunkt fremviser projekterne tre andre fællestræk. Tæt kontakt mellem afleverende og modtagende skoler Projekterne er først og fremmest kendetegnet ved, at der i udstrakt grad er tale om samarbejdsprojekter, der involverer en tæt kontakt mellem den afleverende og modtagende skole, således at der i praksis kan blive tale om en håndholdt overlevering. Den tætte kontakt mellem de fagprofessionelle på den afleverende og den modtagende skole skal sikre, at viden om eleven faktisk bliver overført fra den afleverende til den modtagende institution. Der er typisk tale om en meget informationsmættet overlevering med et indhold, der ofte rækker ud over indholdet, der typisk vil fremgå af elevernes uddannelsesplaner, fx om elevens personlige og sociale forhold. Derudover har den tætte kontakt mellem de fagprofessionelle flere formål. Den skal dels sikre, at eleven får tydelige og konkrete billeder af, hvad der foregår på en erhvervsskole, og af, hvad det vil sige at begynde på et grundforløb på EUD, dels sikre, at elevens kontaktpersoner både på den afleverende og på den modtagende institution overlapper hinanden, således at eleven møder sin kontaktperson eller elevcoach på erhvervsskolen, mens han stadig går i 10. klasse eller på produktionsskolen, og således at elevens gamle kontaktperson ikke slipper ham fuldstændigt, lige så snart han er begyndt på EUD. Den håndholdte overlevering vil typisk omfatte en eller flere fællessamtaler mellem vejledere eller andre ressourcepersoner både på den afleverende og den modtagende skole og eleven. Overordnet set skal samtalerne have et indhold, så de kan bidrage til at give eleven et realistisk og konstruktivt syn på uddannelse og bidrage til at finde de kompetencer, de unge faktisk har og sætte dem i spil. Aktiviteterne skal altså på én gang styrke elevens valgkompetence, gøre eleven mere tryg i overgangen og vende eventuelle tidligere oplevelser af nederlag i uddannelsessystemet til noget konstruktivt, der kan støtte eleven i overgangen til en erhvervsuddannelse. Specifikke og individuelle indsatser Endvidere er indsatserne i disse projekter, dvs. de håndholdte indsatser, kendetegnet ved nærmest pr. definition at være indsatser, hvor meget lidt på forhånd kan automatiseres. En projektleder udtrykker forholdet på denne måde: Alle elever er unikke i deres styrker og udfordringer fagligt, personligt og socialt, hvilket betyder, at vi ikke kan lave en fælles matrix og køre eleverne igennem. Vi skal hele tiden tage udgangspunkt i den enkelte elev og hendes behov, så vi ikke kommer til at overse nogle aspekter, der kan have betydning for uddannelsesparatheden. Citatet understreger betydningen af det forhold, at de håndholdte indsatser ikke tager udgangspunkt i de kommende elever som sådan, men i udvalgte elever, som hver især har deres egne forudsætninger, som kræver egne, individuelt tilpassede indsatser. Derfor kan der i praksis blive tale om meget forskellige konkrete indsatser over for forskellige elever, dog inden for en overordnet fælles ramme for håndholdt overlevering. Tidlige indsatser Endelig er det karakteristisk for disse projekter til forskel fra de projekter, der blev behandlet i det foregående kapitel, at de sigter mod at identificere og fange gruppen af særligt sårbare elever tidligt, dvs. inden de endeligt har valgt ungdomsuddannelse, men hvor de typisk er i gang med forløb, der peger i retning af en erhvervsuddannelse. I nogle tilfælde giver den relevante målgruppe for indsatserne nærmest sig selv, fx i de tilfælde, hvor der er tale om produktionsskoleelever, der er i gang med kombinationsforløb med en erhvervsskole. I andre tilfælde kan det være et mere åbent spørgsmål, hvilke elever, fx i en 10.-klasse, der skal indgå i målgruppen. I disse mere åbne tilfælde bliver det i høj grad de afleverende institutioners opgave at afgøre, hvilke elever der kan indgå i målgruppen for de særlige indsatser. Viden nok eller for meget viden om de enkelte elever? Der er en generel diskussion på alle de deltagende skoler om, hvor meget viden erhvervsskolen egentlig skal have om de kommende elever. Det gælder uanset projekternes type og nærmere indhold. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 14

15 Indsatser rettet mod specifikke elevgrupper Skolerne er meget opmærksomme på deres behov for at kende de elever, de skal modtage. De skal have en viden om eleverne for at kunne tilrettelægge skolegangen og undervisningen på en sådan måde, at den bedst muligt imødekommer de forskellige elevers særlige behov og forudsætninger. Viden om eleverne er fx en forudsætning for, at skolen kan være opmærksom på de elever, som har brug for særlige hjælpemidler, ligesom et kendskab til eleverne er en forudsætning for, at der i undervisningen i større udstrækning kan tages højde for de elever, der har behov for tæt lærerstyring og mere udfoldede forklaringer. I den sammenhæng kan nævnes, at flere af de interviewede projektledere oplever, at de uddannelsesplaner, der følger de enkelte elever, kan have et temmelig svingende indhold, og at de derfor i nogle tilfælde ikke giver tilstrækkelig information om de enkelte elever. En af projektdeltagerne beskriver erhvervsskolens behov for kendskab til eleven og viden om eventuelle særlige behov og forudsætninger på denne måde: Jeg har tænkt, at der var behov for at få en masse information, før de startede. Sådan så elever med særlige behov kunne blive fanget før. De er her så kort tid, at de næsten er færdige med deres grundforløb, inden deres it-rygsæk kommer. Og hvis vi ikke snakker med dem inden og ved, at de skal have en computer, så ved vi det for sent, og så kan man ikke fange dem i tide Og så er eleven måske allerede begyndt at pjække, fordi han ikke kan følge med. Det er jo rigtig ærgerligt. Samme interviewperson fortæller, hvad skolens nuværende mere systematiske tilgang og gennemførelse af en indledende samtale med eleverne, inden de begynder, har betydet: Sidste år [dvs. inden skolen begyndte at arbejde med systematiske samtaler med de kommende elever] havde vi fire eller fem mentorelever, i år havde vi mere end 30. Det var, fordi vi havde opdaget flere elever, der havde behov for mentor og det var på grund af vores førforløb. Der fik vi fanget rigtig mange. Jeg lader de unge vurdere selv, om de har behov for en mentor. Vi har fortalt på informationsaftenerne, hvad mentorerne laver, og hvad de kan. Det er altså et gennemgående træk, at de skoler, der har deltaget med projekter, er meget opmærksomme på værdien af at have informationer om deres kommende elever. Men der er på flere skoler en diskussion om, om der er grænser for, hvor meget information skolerne bør have, og om, hvordan informationerne bør tilvejebringes. En projektleder beskriver problemstillingen på denne måde: Vi har haft en diskussion om, hvor meget vi skal pakke den unge ind i overgangen. At vi ikke stigmatiserer dem som svage og dermed understøtter den selvforståelse. Vi er bevidste om, at for nogle unge er det godt at starte på noget nyt og vokse med det men for en gruppe af eleverne har vi oplevet stor utryghed og har vurderet, at der er behov for en mellemfase, hvor der er en tråd tilbage til det, de forlod. Citatet peger på, at der i vidensoverleveringen kan ligge en risiko for, at eleven stigmatiseres, eller for at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til nogle elevers behov for at begynde på den nye skole som et ubeskrevet blad. Problemstillingen aktualiseres i særlig grad i de projekter, hvor en større persongruppe får adgang til personlige oplysninger om eleven, eller i de projekter der omfatter forskellige former for håndholdte overleveringer. Her vil der ofte være tale om meget informationsmættede overleveringer mellem de fagprofessionelle på den afleverende og den modtagende skole til forskel fra andre projekter, der fortrinsvis anvender de informationer, som eleverne selv leverer i en indledende samtale med en vejleder eller kontaktlærer på erhvervsskolen. På baggrund af erfaringerne fra projekterne er der ikke tvivl om, at nogle elever har brug for en håndholdt overlevering (og dermed en ofte meget informationsmættet overlevering), som kan være afgørende for deres muligheder for at komme godt i gang på en erhvervsuddannelse. Det kan fx gælde produktionsskoleelever i kombinationsforløb, hvor der løbende skal tages stilling til, om og hvornår de unge er klar til at påbegynde et grundforløb på erhvervsuddannelserne. På grundlag af projekterne er det imidlertid ikke muligt mere præcist at afgrænse og nærmere at bestemme størrelsen af denne gruppe. På grundlag af projekterne er det heller ikke muligt at opstille generelle tommelfingerregler for, hvilken og hvor meget information, den nye skole skal modtage fra elevens gamle skole. Men diskussionen peger på, at det er vigtigt at skolen udvikler systemer for, hvordan skolen skal håndtere den viden om eleverne, den kommer i besiddelse af. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 15

16 Samarbejdet med aktører uden for erhvervsskolen Samarbejdet med aktører uden for erhvervsskolen Det er en generel erfaring i projekterne uanset type og nærmere indhold, at arbejdet for at forbedre overgangene kræver et udvidet og styrket samarbejde med aktører uden for erhvervsskolen. Der kan være tale både om et samarbejde med de unges forældre eller familier og om et samarbejde med andre fagprofessionelle, herunder lærere og vejledere fra grundskoler, produktionsskoler, UU-centre eller andre kommunale unge-instanser. Dette kapitel ser nærmere på de deltagende skolers overvejelser over mulighederne og udfordringerne i at etablere og styrke samarbejdet med andre aktører. Det er en generel erfaring, at samarbejdet ikke kommer af sig selv. Det kræver tværtimod insisterende og vedvarende indsatser. Skolerne, der har deltaget med projekter i programmet om forbedrede indgange til erhvervsuddannelserne, har på forskellige måder og i vekslende omfang inddraget andre aktører set i forhold til erhvervsskolesektoren. Der har været tale både om de unges forældre og deres familier og om fagprofessionelle aktører, dvs. professionelle, som arbejder med de unge i andre sektorer. Afhængigt af målgruppen for projekterne har skolerne inddraget aktører fra de afleverende skoler, dvs. fra grundskolen eller produktionsskoler. Hertil kommer, at flere projekter har inddraget kommunale instanser som UU-centre, jf. oversigtsskemaet i indledningskapitlet. Inddragelse af fagprofessionelle fra andre sektorer Inddragelse af de fagprofessionelle fra andre sektorer sigter mod at sikre den nødvendige informationsoverlevering i forbindelse med de kommende elever. Men samarbejdet har desuden et bredere sigte, nemlig at udbygge det gensidige kendskab mellem sektorerne. Her fremdrages et par eksempler fra skolernes projektrapporter. Tradium og Randers Social- og Sundhedsskoles projekt omfatter et større udvekslings- og samarbejdsprogram på lærerniveau. Ud over at give grundskolelærerne mulighed for at blive fortrolige med læringsmiljøerne på erhvervsskolerne har projektet også skabt mulighed for, at nogle erhvervsskolelærere har kunnet observere undervisning i grundskolen, dvs. på Munkholmskolen i Randers, i forskellige fag og drøfte pædagogiske og didaktiske tilgange med grundskolelærerne. Formålet har været at styrke erhvervsskolelærernes kompetencer og handlemuligheder, fx i forhold til at kunne analysere de problemfelter, der kan være i elevmiljøerne og hos den enkelte elev i overgangen fra grundskole til erhvervsskole. Sigtet med dette samarbejdsprogram fra Randers har altså været at styrke lærernes gensidige kendskab til hinandens skolekulturer for derigennem at give dem et bedre grundlag for at kunne støtte deres elever i overgangen til og starten af et erhvervsuddannelsesforløb. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 16

17 Samarbejdet med aktører uden for erhvervsskolen Det samme sigte kendetegner også Tech College Aalborgs såkaldte faglærerdage, hvor relevante personer, bl.a. fra erhvervsskolen og produktionsskolen, besøgte hinanden og havde lejlighed til at udveksle erfaringer og præsentere sig for hinanden. Endelig peger erfaringerne fra Teknisk Skole Silkeborg på betydningen af at inddrage aktører fra andre sektorer, herunder både grundskolen og UU-centrene, også i de tilfælde, hvor der er tale om indsatser, som erhvervsskolerne selv skal gennemføre. Det vil nemlig give skolen en større viden som grundlag for arbejdet med at designe og tilrettelægge indsatserne. Inddragelse af de unges forældre og familie På tværs af projekterne er det tydeligt, at det er vigtigt at inddrage de unges forældre og eventuelt også deres familie, fx ældre søskende. Forældrenes og familiernes viden om EUD er nemlig en vigtig forudsætning for, at de vil kunne bakke op om de unge og give dem en støtte, der kan lette deres overgang til en erhvervsuddannelse. Projektrapporterne indeholder flere eksempler på indsatser, der sigter mod at øge forældre-/familieinddragelsen, fx de forældreaftener, som gennemføres på Handelsskolen Silkeborg og Teknisk Skole Silkeborg, efter at eleverne er begyndt på grundforløbet, eller de forældrekurser på Handelsskolen Silkeborg for kommende og potentielle elevers forældre i løbet af efteråret, hvor de unge stadig går i deres afgangsklasser. Kurserne giver forældrene mulighed for at komme på skolebænken og få indblik i, hvad skolen tilbyder, og hvordan undervisningen foregår. En af de deltagende SOSU-skoler giver fx de eksisterende kultur- og strukturforskelle denne kommentar med på vejen på baggrund af samarbejdet omkring en gruppe 10.-klasseelever: Som undervisere på SOSU kunne vi ønske en højere grad af samarbejde med den lokale ungdomsskoles lærere og UU-vejleder. Vi kunne ønske os et team bestående af klasselærere fra ungdomsskolen og os. Vi vil i dette teamsamarbejde arbejde på at nå frem til en forståelse af hinandens arbejdsvilkår og -tilgang, herunder fordeling af fag og ressourcer. Fx kan vi opleve en divergens i den vigtighed, fagene deres og vores tillægges. Fx vægtes pensum i grundskolen højere pga. eksamen end de temaer, vi tilbyder på Social- og Sundhedsskolen (kommunikation, samarbejde, menneskers forskellighed, etik og moral). I den sammenhæng fremhæver projektskolerne, at det er vigtigt at være opmærksom på de muligheder, intentionerne om åben skole i folkeskolereformen, giver for et styrket samarbejde mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne. Erfaringerne fra projekterne viser samlet set, at en inddragelse af andre aktører kan antage mange former og have meget forskelligt indhold. Men det synes generelt at være vigtigt, at inddragelsen og samarbejdet understøttes af konkrete elementer at der så at sige er noget konkret at samarbejde om og at skolen etablerer forholdsvis formaliserede og faste mødestrukturer med sine samarbejdspartnere. Forældreaktiviteterne på de to skoler er udformet som tilbud til de unges forældre. Men nogle skoler har også arbejdet med mere opsøgende former for forældreinddragelse. Det gælder fx Learnmark Horsens, som aktivt har opsøgt de forældre eller ældre søskende, som ikke af sig selv tog imod de åbne tilbud. Projektlederen vurderer, at det ofte kræver en ekstra indsats at inddrage forældre eller familie til de unge, som i særlig grad har brug for denne opbakning. Samarbejdet med andre aktører kræver insisterende og vedvarende indsatser Selv om der gennem snart mange år er talt meget om betydningen af et øget samarbejde mellem de forskellige sektorer i uddannelsessystemet med henblik på at forbedre overgangene, viser erfaringerne set på tværs af projekterne, at et sådant samarbejde ikke bare sker af sig selv. Det kræver ofte en insisterende og vedvarende indsats, da kulturforskellene og de strukturelle forskelle mellem sektorerne kan være ganske store. FORBEDREDE OVERGANGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE 17

18 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Foto Mette Bendixsen, Søren M. Osgood, Søren Svendsen og Thomas Søndergaard Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISBN: (www)

Danish University Colleges. Forbedret overgang til EUD. Larsen, Jette; Duch, Henriette Skjærbæk; Day, Barbara Noel. Publication date: 2014

Danish University Colleges. Forbedret overgang til EUD. Larsen, Jette; Duch, Henriette Skjærbæk; Day, Barbara Noel. Publication date: 2014 Danish University Colleges Forbedret overgang til EUD Larsen, Jette; Duch, Henriette Skjærbæk; Day, Barbara Noel Publication date: 2014 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt

Læs mere

Differentiering af metoder til forklaringer af fagligt stof. Tværgående analyse FoU-projekt 2013

Differentiering af metoder til forklaringer af fagligt stof. Tværgående analyse FoU-projekt 2013 Differentiering af metoder til forklaringer af fagligt stof Tværgående analyse FoU-projekt 2013 Indhold Indledning 3 Erfaringer på tværs 5 Nye materialer og redskaber i undervisningen 7 Nye måder at arbejde

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Fremtidig organisering af 10. klasse.

Fremtidig organisering af 10. klasse. Punkt 4. Fremtidig organisering af 10. klasse. 2014-35882. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse forskellige modeller for fremtidig organisering af 10. klasse med henblik på stillingtagen

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen den 12.06.2012 TEC tilbyder Erhvervsuddannelser, HTx, samt en mangfoldighed af kursusaktiviteter. 650 ansatte og ca. 4000 årselever, heraf ca. 2500 på eud

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv

EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv EVALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet i et lærer- og lederperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 3 EUD10

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu?

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015. Så langt så godt. Nyhedsbrev #4 efterår 2015 1. Så langt så godt. Hvad nu? om Ungekontakten, nr. 4, efterår 2015 Nyhedsbrev Ungekontakten Svendborg Kommune A. P. Møllersvej 37, indgang A 5700 Svendborg Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-16.30 Fredag kl. 9-14

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget

Læs mere