KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT"

Transkript

1 KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT

2 KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT Dato 29/09/2014 Udarbejdet af Rambøll Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T F

3 1.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning Kort om metode 2 2. Sammenfatning Kompetencer Jobsøgning og rekruttering Efteruddannelse 5 3. Analyse af match mellem kandidater og aftagere Kompetencematch 7 4. Gennemgang af undersøgelsens resultater Arkitektkandidaterne og aftagerne Beskæftigelse Kompetencer Jobsøgning og rekruttering Efteruddannelse 53 Appendiks Undersøgelsens datagrundlag og anvendte metoder

4 1. INDLEDNING Dette er rapporten baseret på en undersøgelse blandt kandidater og aftagere, som Rambøll har udarbejdet i 2014 for følgende aktører: Kunstakademiets Arkitektskole, Aarhus Arkitektskole, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen og DANSKE ARK. 1.1 Formål Formålet med Kandidat- og aftagerundersøgelsen har været at levere solid viden og strategiske input, der kan understøtte, at de forskellige aktører inden for arkitektfaget kan bidrage til, at der sker et effektivt og hurtigt match mellem færdiguddannede arkitektkandidater og relevante jobs hos aftagerne på arbejdsmarkedet. Dette match kan anskues på flere måder, men ud fra en systematisk og pragmatisk betragtning består den af tre forskellige matchingtematikker: Kompetencematch Matchet mellem arkitektkandidaternes kompetencer og aftagernes kompetencebehov. Antalsmæssigt match Matchet mellem antallet af arkitektkandidater der bliver uddannet, og antallet af jobs, som kan besættes af arkitekter. Rekrutteringsmatch Matchet mellem hvordan arkitektkandidater søger jobs, og hvordan aftagere af arkitekter rekrutterer kandidater til de arkitektstillinger, de ønsker at besætte. Disse tematikker udgør tre forskellige indgange til, hvordan aktørerne inden for arkitektfaget kan fremme det overordnede match mellem kandidater og aftagere. 1.2 Rapportens opbygning Grundlæggende består rapporten af to dele: Først en tværgående analyse af matchet mellem kandidater og aftagere, og dernæst en detaljeret gennemgang af resultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser. Den tværgående analyse leverer solid viden illustreret med figurer og tabeller om matchet mellem kandidater og aftagere, mens den detaljerede gennemgang af spørgeskemaundersøgelsernes resultater giver det detaljerede dyk ned i de mange data om kandidaterne og aftagerne, som undersøgelsen har produceret. Første kapitel er nærværende indledning, som også indeholder et kortere afsnit om undersøgelsens metode. I andet kapitel sammenfattes rapportens vigtigste resultater helt kort, ligesom der udledes en række potentialer, som undersøgelsen har kastet lys over. Tredje kapitel udgør den tværgående analyse, og fjerde kapitel indeholder den detaljerede gennemgang af resultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser. I appendikset findes en mere omfattende gennemgang af undersøgelsens metode herunder en statistisk analyse af datagrundlaget. 1

5 Figur 1: Overordnet analysedesign fokus på match gennem arkitekternes karriere MATCH GENNEM KARRIEREN Kompetencer (kap. 3.1) Kandidater Jobsøgning og rekruttering (kap. 3.2) Aftagere Efteruddannelse (kap. 3.3) Kilde: Rambøll-analyse. 1.3 Kort om metode I dette afsnit gives en kort beskrivelse af datagrundlaget for undersøgelsen samt de anvendte metoder. I appendikset bagerst i rapporten gives en mere uddybende beskrivelse. Aftager- og kandidatundersøgelsen består af to spørgeskemaundersøgelser én stikprøveundersøgelse blandt aftagere af arkitektkandidater og en totalundersøgelse blandt arkitektkandidater, som er dimitteret fra en af de to arkitektskoler i perioden 2006 til Her har både aftagere og kandidater besvaret spørgsmål inden for temaerne beskæftigelse, kompetencer, jobsøgning og rekruttering samt efteruddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget på samme systematiske måde, så det har været muligt at udføre tværgående analyser, som sammenholder data fra begge de to spørgeskemaundersøgelser. Dataindsamlingen for begge spørgeskemaundersøgelser er gennemført elektronisk i perioden april til juni kandidater og 574 aftagere fik tilsendt en invitation til at besvare spørgeskemaerne. Af kandidaterne valgte 755 (50,9 pct.) at besvare hele eller dele af spørgeskemaet, imens at 601 (40,6 pct.) af dem valgte at besvare det hele. 211 (36,8 pct.) af aftagerne besvarede hele eller dele af spørgeskemaet, og 121 (21,1 pct.) af dem besvarede det hele. De 601 kandidater og 121 aftagere, som har besvaret hele spørgeskemaet, udgør datagrundlaget for de svarfordelinger, der præsenteres i rapporten. Det er ikke alle respondenter, der besvarer alle spørgsmål. Derfor vil der af nogle tabeller fremgå lidt færre respondenter end angivet i dette afsnit. Det blev også undersøgt, om der var systematiske forskelle imellem aftagere og kandidater, som har besvaret spørgeskemaet og deres respektive populationer. En sådan frafaldsanalyse viste, at kandidaternes fordeling af køn ikke var repræsentativ i forhold til populationen. Til gengæld var der ingen systematiske skævheder i forhold til alder, skole og årgang. Ligeledes viste frafaldsanalysen af de aftagere, der besvarede spørgeskemaet, at der ikke var en repræsentativ fordeling af forskellige typer af aftagere, fx statslige og kommunale virksomheder. For at afhjælpe disse stikprøveskævheder har Rambøll beregnet vægte for hver af de to stikprøver, som korrigerer for disse skævheder, hvorved resultaterne kan betragtes som repræsentative i forhold til populationen af hhv. kandidater og aftagere. 2

6 Slutteligt er der blevet gennemført 8 interview med repræsentanter for arkitektaftagere i tiden før udsendelsen af spørgeskemaundersøgelserne. Disse interviews har givet dybdegående viden om aftagernes præferencer og behov samt bidraget til at validere og nuancere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne. Følgende figur viser en oversigt over undersøgelsens datagrundlag: Figur 2: Datagrundlag deltagere i spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interview Kandidater 100 % (1482) Aftagere 100 % (574) Besvaret hele eller dele af spørgskemaet: 50,9 % (755) Ikke besvaret spørgeskemaet: 49,1 % (727) Besvaret hele eller dele af spørgskemaet: 36,8 % (211) Ikke besvaret spørgeskemaet: 63,2 %(363) Besvaret hele spørgskemaet: 40,6 % (601) Besvaret hele spørgskemaet: 21,1 % (121) Kvalitative interview med 9 aftagere Kilde: Rambøll-analyse. 3

7 2. SAMMENFATNING I det følgende sammenfattes de rapportens overordnede konklusioner om de tre typer match mellem kandidater og aftagere, det vil sige i forhold til kompetencer, jobsøgning og rekruttering samt efteruddannelse. 2.1 Kompetencer Først og fremmest konkluderer analysen, at kandidaterne generelt har det kompetenceniveau, som arbejdsgiverne efterspørger, når de rekrutterer arkitekter. Imidlertid og meget væsentligt matcher kandidaternes kompetencer dog ikke arbejdsmarkedets krav, når det kommer til en række generiske, professionelle kompetencer. Det vil sige kompetencer, der ikke er rent arkitektfaglige, og som typisk tilegnes gennem projekter på arbejdsmarkedet. Eksempelvis projektledelse, samarbejdsevner og teknologi. Tendensen gælder samlet set for alle kandidater men er særlig udtalt for ledige og for nyuddannede. Dernæst indikerer analysen, at disse arbejdsmarkedsrettede, generiske kompetencer er nogle af de kompetencer med væsentligst betydning for, om kandidaterne er i job På dette grundlag er det Rambølls vurdering, at der kan være et væsentligt potentiale for at kandidater kommer hurtigere i arkitektfaglige job eller skaber større tilknytning til det arkitektfaglige arbejdsmarked, hvis man blandt de forskellige aktører ingen for arkitektfaget bidrager til, at kandidategerne i højere grad tilegner sig generiske, arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Enten under uddannelsen til arkitekt, eller ved at arkitekterne relativt hurtigt efter deres entre på arbejdsmarkedet oparbejder kompetencerne. Endelig kan dette generiske kompetenceløft også foregå ved en kombination. Et væsentligt element i det faglige løft er, at det bliver praksisnært. Det vil sige fokuserer på, hvordan arkitekter konkret bringer deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet, når de løser projekter i samspil med andre fagligheder. Derfor ser Rambøll oplagte muligheder i, at uddannelsesinstitutioner, aftagere og forskellige interessenter sammen bidrager til, at kandidaterne løftes i de sidste år tæt på dimission og gennem de første år på arbejdsmarkedet hvor en tilknytning mellem kandidaterne uddannelsesinstitutionerne eventuelt fastholdes. 2.2 Jobsøgning og rekruttering De overordnede konklusioner angående jobsøgning og rekruttering er for det første, at kandidaterne relativt sent overvejer deres jobmuligheder samt påbegynder deres jobsøgning efter endt uddannelse. For det andet konkluderes det, at netop et tidligt jobfokus sammen med studiejoberfaring ser ud til at have betydning for, hvor hurtigt kandidaterne kommer i job. For så vidt angår kandidaternes veje til job såvel som aftagernes rekrutteringskanaler er konklusionen, at der er relativt stor overensstemmelse mellem disse, hvor især personligt netværk samt kontakter fra studiejob eller erhvervspraktik vejer tungest. Dette billede går igen, i forhold til de forhold, som aftagerne lægger vægt på, når de rekrutterer: Her er konklusionen, at personlige anbefalinger samt erfaringer fra studiejob og praktikophold i Danmark er de vigtigste forhold. Når det kommer til arkitektuddannelsens evne til at forberede kandidaterne til arbejdsmarkedet er konklusionen, at dette kun sker i relativt begrænset grad. Med udgangspunkt i dette ser Rambøll et vigtigt potentiale i, at man hos alle aktører inden for arkitektfaget fokuserer på et tidligt arbejdsmarkedsfokus samt især på vigtigheden af studierelevant arbejde i løbet af uddannelsen. Sidstnævnte gavner i sig selv kandidaternes muligheder for at komme i job, men som denne rapport afdækker, så er relevante studiejob samt praktikophold også en vigtig vej til det første arkitektfaglige job i kraft af den faglige netværksopbygning, som de kan føre med sig. Endelig ser Rambøll det som vigtigt, at aktørerne inden for arkitektfaget igennem konstruktivt samarbejde afklarer og afprøver, hvordan de forskellige aktører bedst muligt kan bidrage til at klæde kandidaterne på til deres indtræden på arbejdsmarkedet. Det er oplagt, at forskellige aktører kan bidrage til forskellige dele af denne forberedelsesproces. 4

8 2.3 Efteruddannelse Den overordnede konklusion angående efteruddannelse er, at kandidaterne og aftagerne er enige om, hvilke kompetencer der efteruddannelsesmæssigt bør prioriteres, og dette drejer sig især om generelle arbejdsmarkedskompetencer som projektledelse og samarbejdsevner såvel som moderne arkitektkompetencer som digital værktøjsanvendelse og teknologi/projektudførelse. Endelig er konklusionen vedrørende barrierer for efteruddannelse, at kandidaterne og aftagerne er enige om en del af disse, men at kandidaterne oplever, at lidt flere forhold udgør barrierer for at tage efteruddannelse. Ud fra dette er det Rambølls vurdering, at der ligger et klart potentiale i for det første at fokusere efteruddannelsesindsatsen på de kompetencer, som er i fokus både i kandidaternes ønsker til efteruddannelse og i aftagernes vurdering af, hvor den efteruddannelsesmæssige vægt bør lægges, så arkitektkandidaterne er bedst muligt rustet til at håndtere fremtidens arbejdsopgaver. Desuden bør man for det andet arbejde målrettet med de forhold, som både aftagere og kandidater oplever som de vigtigste barrierer for efteruddannelse. Her er det vigtigt at være bevidst om, at både kandidater og aftagere oplever nem adgang til viden om og muligheder for efteruddannelse, hvis kandidaterne skal opnå den mest relevante efteruddannelse. 5

9 3. ANALYSE AF MATCH MELLEM KANDIDATER OG AFTAGERE 3.1 Karakteristika ved kandidaterne og aftagerne I dette første hovedafsnit beskrives kort de centrale baggrundskarakteristika for hhv. arkitektkandidaterne og aftagerne ved at tegne omridset af den typiske kandidat samt den typiske aftager for flere detaljer henvises til afsnit 4.1 fra side 25, hvor samtlige baggrundsforhold om både kandidater og aftagere fremgår Kandidaterne Den typiske arkitektkandidat er en kvinde, som er i slutningen af tyverne, da hun tager sin afgang fra en af de to arkitektskoler, og som har en dansk gymnasieeksamen som adgangsgivende grundlag. Hun er omkring 5,5 år om at gennemføre hele kandidatuddannelsen, hvor hun som uddannelsesretning vælger bygningskunst. Under studiet har hun studierelevant arbejde i omkring 1-2 år, og er i studierelevant praktik i op til et halvt år hos en dansk arbejdsgiver. Som færdiguddannet ønsker hun at arbejde i en privat arkitektvirksomhed, populært kaldet en "tegnestue", og beskæftige sig med bygningskunst eller alternativt by- og landskabsplanlægning. Denne præference har hun fået under indflydelse af især potentielle arbejdsgivere, netværk fra praktik og/eller studieophold samt undervisere på skolen. Som færdiguddannet fik den typiske arkitektkandidat sandsynligvis et job inden for det første år eller evt. mellem 1 og 2 år efter, at hun tog afgang, og i dag er hun fastansat og har haft jobbet i under et år eller alternativt i mere end 3 år. Ligesom hun ønskede sig er jobbet på en privat arkitektvirksomhed inden for bygningskunst, men det kan også være inden for et område, der ikke passer med de traditionelle kategorier for arkitektarbejdsområder. Det primære arbejdssted er i Region Hovedstaden eller alternativt i Region Midtjylland Aftagerne Den typiske aftager af arkitektkandidat er en privat arkitektvirksomhed, som ligger i Region Hovedstaden og beskæftiger sig med bygningskunst, fx projektering af bygninger, broer mv. Virksomheden har i alt ansatte, hvoraf et sted mellem 1 og 5 af dem er arkitekter uddannet fra en af de to arkitektskoler, som udfører en lang række opgaver, særligt idé og konceptudvikling, projektering, programmering/foranalyse samt fysisk planlægning. Virksomheden beskæftiger også med stor sandsynlighed konstruktører og andre ingeniører, særligt civilingeniører i arkitektur og design (cand.polyt. og cand.scient.techn. fra AAU). 6

10 3.2 Kompetencematch Dette hovedafsnit fokuserer på matchet mellem kandidaternes vurdering af deres kompetencer og aftagernes oplevelse af kandidaternes kompetencer samt kompetencebehov, når de ansætter kandidater. Af Figur 3 fremgår en liste over, hvilke kompetencer der indgår i afsnittets forskellige analyser. Figur 3: Oversigt og beskrivelse af kompetencer, der indgår i analysen Arkitektonisk design. Evne til at udforme arkitektonisk design der tager hensyn til æstetiske og tekniske krav [ ] Kompetencer blandt kandidater i job I høj grad/i meget høj grad I hvilken grad besidder du i dag følgende kompetencer? Historie. Viden om arkitektfagets udvikling, historie, teorier [ ] Æstetik. Kendskab til de skabende kunstarter [ ] Planlægning. Kendskab til byplanlægning, planlægning og de færdigheder [ ] Vilkår. Forståelse af arkitekterhvervet og af arkitektens rolle i samfundet. Organisering. Viden om offentlige og private parter og organisering [ ] Teknologi/projektudførelse. Teoretisk og praktisk viden om konstruktion, materialer og teknik samt om bæredygtighed, klima og energi. Metode. Den kreative udviklingsproces som syntese mellem analytisk sans og forståelse for opgavens rammer, budgethensyn, idé- og konceptudvikling [ ] Rammer. Viden om samfundsforhold, politiske rammer, produktionsforhold [ ] Analog værktøjsanvendelse. Skitser og figurer i analog form samt håndtegning [ ] Digital værktøjsanvendelse. Software til digital modellering, projektering og simulering. Kendskab til BIM og CCS [ ] Projektledelse. Viden om projektplanlægning, styring, økonomi og afrapportering. Formidling. Evner inden for mundtlig-, skriftlig- og visuel formidling [ ] Samarbejdsevner. Evner indenfor møde- og procesledelse, konfliktløsning og forhandlingsteknik i teams internt og på tværs af fag. Formidling Metode Arkitektonisk design Æstetik Samarbejdsevner Analog værktøjsanvendelse Rammer Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse. Vilkår Digital værktøjsanvendelse Organisering Planlægning Projektledelse Teknologi/projektudførelse Historie 40% 37% 35% 45% 41% 40% 58% 71% 70% 70% 68% 83% 80% 78% Overordnet giver afsnittet anledning til at drage følgende tre konklusioner: For det første er der nogenlunde match mellem kandidaternes og aftagernes vurdering af kandidaternes kompetenceniveau som sådan. Dette validerer, at kandidater og aftagere vurderer kompetencerne blandt kandidaterne på nogenlunde samme måde, hvormed kandidaternes og aftagernes kompetencevurderinger kan sammenlignes gennem rapportens resultater. For det andet matcher kandidaternes kompetencer generelt det kompetenceniveau, som har betydning i en rekrutteringssituation. Dog matcher kandidaternes kompetencer ikke arbejdsmarkedets krav i forhold til en række generiske, professionelle kompetencer. Det vil sige kompetencer, som ikke er rent arkitektfaglige, men som også findes blandt andre faggrupper. Det drejer sig fx om projektledelse, samarbejdsevner og teknologi. At kandidaterne i mindre grad honorerer arbejdsmarkedets krav i forhold til disse generiske kompetencer er endvidere særlig udtalt blandt kandidater, der enten er ledige eller nyuddannede. For det tredje indikeres en mindre række kompetencer at være mere væsentlige for kandidaternes tilbøjelighed til at være i job. Herunder hører igen de generiske, professionelle kompetencer. Imidlertid er det interessant, at kandidaterne i mindre grad synes at have disse kompetencer sammenlignet med mere arkitektfaglige kompetencer som eksempelvis arkitektonisk design. Endvidere er det interessant, at der synes at være en arbejdsdeling mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet, som betyder, at arkitektskolerne bidrager til kandidaternes arkitektfaglige kompetencer, mens arbejdsmarkedet tager ansvar for de mere generiske kompetencer. 7

11 3.2.1 Kandidaternes selvvurderede kompetencer sammenlignet med aftagernes vurdering I det følgende sammenholdes kandidaternes og aftagernes vurderinger af kandidaternes kompetencer. Overordnet viser analysen, at kandidaternes og aftagernes vurderinger stemmer nogenlunde overens med hinanden. Det validerer, at man gennem den videre analyse rent faktisk kan sammenholde kandidaters og aftageres vurderinger. Boks 1: Introduktion til rapportens analyse af match I teksten rapporteres omfanget af match mellem fx kandidaters selvvurdering af deres kompetencer og aftagernes efterspurgte niveau i forhold til selv samme kompetencer. Dette via såkaldte GAP-figurer, hvori det enkelte punkt sammenholder kandidaternes gennemsnitlige vurdering af en given kompetence på en fempunktskala med aftagernes gennemsnitlige vurdering. I spørgeskemaundersøgelsen blandt kandidater er deltagerne på en fempunktskala blevet bedt vurdere, i hvilken grad de besidder en række kompetencer som arkitekt. Aftagerne er blevet stillet samme spørgsmål. Figur 4 sammenholder kandidaternes og aftagernes gennemsnitlige vurderinger af kompetencerne. Kompetencer, der ligger tæt på stregen vurderes til at være nogenlunde samme niveau blandt kandidater og aftagere. Kompetencer under stregen vurderes højere blandt kandidater end blandt aftagere og vice versa i forhold til kompetencer over stregen. Som det fremgår af figuren, er der nogenlunde match mellem kandidaternes og aftagernes vurderinger. Det indikerer, at kandidater og aftagere generelt vurderer kandidaternes kompetencer på samme niveau. I den illustrative figur nedenfor med fiktive tal repræsenterer punkter tæt på 45-graderslinjen kompetencer, som kandidater og aftager vurderer på nogenlunde samme niveau. Dvs. hvor der er et match ml. kandidaternes vurderede kompetencer og aftagernes behov. Punkter, der ligger under linjen, og hvor der dermed er et GAP, viser kompetencer, som kandidaterne vurderer højere end aftagernes behov. Dvs. kompetencer, som overmatches af kandidaterne. Det modsatte tilfælde gælder for punkter over linjen. Aftagernes kompetencebehov 4,5 4,0 3,5 3,0 3,0 45 Undermatch 3,5 Match 4,0 Kandidaternes kompetencer Overmatch 4,5 Imidlertid er der dog en svag tendens til, at kandidaterne vurderer deres kompetencer Note: Fiktive tal til illustration. Kilde: Rambøll-analyse. til at være på et højere niveau, end aftagerne gør. Dette ses ved at flere kompetencer i figuren ligger under 45-graderslinjen end over. 8

12 Figur 4: GAP-analyse af kandidaters selvvurderede kompetencer versus aftagernes vurdering 4,5 Aftagernes vurdering af ansatte kandidater 4,0 3,5 Rammer Planlægning Arkitektonisk design Metode Digital værktøjsanvendelse Vilkår Formidling 3,0 3,0 3,5 4,0 4,5 Kandidaternes selvvurderede kompetencer Note: Baserer sig på kandidaters gennemsnitlige svar på I hvilken grad besidder du i dag følgende kompetencer som arkitekt? samt aftagernes gennemsnitlige svar på I hvilken grad besidder arkitekterne i virksomheden følgende kompetencer? Såvel kandidater som aftagere har kunnet afgive svar på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse Kandidaternes kompetencer sammenlignet med aftagerenes behov I det følgende analyseres matchet mellem på den ene side kandidaternes kompetencer og på den anden side aftagernes behov for de selv samme kompetencer. Det overordnede resultat af analysen er, at kandidaternes kompetenceniveau for majoriteten af kompetencerne i undersøgelsen matcher behovet på arbejdsmarkedet, målt ved betydningen i rekrutteringssituationen. Dog matcher kandidaterne ikke det efterspurgte niveau for en række generiske, professionelle kompetencer, der ikke er arkitektfaglige. Eksempelvis samarbejdsevner. Endvidere overmatcher kandidaternes niveau for nogle arkitektfaglige kompetencer, det efterspurgte niveau. Konkret har kandidaterne i deres spørgeskemaundersøgelse vurderet egne kompetencer, mens aftagerne i deres spørgeskemaundersøgelse har vurderet betydningen af de enkelte kompetencer, når de skal rekruttere en kandidat til en ansættelse som arkitekt i virksomheden. Figur 5 sammenholder kandidaternes og aftagernes gennemsnitlige vurderinger på en fempunktskala. Som det fremgår af figuren, matcher niveauet for en stor del af arkitekternes kompetencer det nødvendige niveau hos arbejdsgiverne, idet de fleste kompetencer placerer sig i et jævnt bånd langs 45-graderslinjen. For tre kompetencer matcher kandidaterne dog ikke det efterspurgte niveau på arkitekternes arbejdsmarked. Det drejer sig om teknologi, projektledelse og samarbejdsevner, hvoraf samarbejdsevner er den kompetence, der har størst betydning i rekrutteringssituationen. Endvidere vurderer kandidaterne to kompetencer til at være på et højere niveau, end de efterspørges blandt arbejdsgiverne. Dels vilkår. Dels æstetik. 9

13 Figur 5: GAP-analyse af kandidaters selvvurderede kompetencer versus arbejdsmarkedets behov 4,5 Undermatch Betydning for aftagere ved rekruttering 4,0 3,5 Samarbejdsevner Projektledelse Teknologi Vilkår Æstetik Overmatch 3,0 3,0 3,5 4,0 4,5 Kandidaternes selvvurderede kompetence Note: Baserer sig på kandidaters gennemsnitlige svar på I hvilken grad besidder du i dag følgende kompetencer som arkitekt? samt kandidaternes gennemsnitlige svar på I hvilken grad lægger virksomheden vægt på følgende kompetencer, når I rekrutterer arkitekter? Såvel kandidater som aftagere har kunnet afgive svar på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse Ledige kandidaters kompetencer sammenlignet med aftagerenes behov I dette afsnit fokuseres på kompetencematchet på arbejdsmarkedet blandt ledige kandidater samlet set. Herunder såvel nyuddannede som erfarne kandidater uden arkitektfagligt job. Analysens samlede billede er, at de ledige kandidaters kompetenceniveau nogenlunde matcher arbejdsmarkedets behov for omkring halvdelen af kompetencerne. Imidlertid gælder det for den anden halvdel af kompetencerne, at de ledige ikke matcher niveauet på arbejdsmarkedet. Det gør sig især gældende i forhold til generiske, professionelle kompetencer. Tilsvarende analysen i afsnit sammenholdes kandidaternes kompetenceniveau med det efterspurgte niveau på arbejdsmarkedet blot for kandidater uden job. Således sammenholder Figur 6 de ledige kandidaters kompetenceniveau med aftagernes vurdering af betydningen af de selv samme kompetencer i en rekrutteringssituation. Som det fremgår af figuren, kan deler kompetencerne sig i to omtrent lige store grupper. For det første en gruppe af kompetencer, der placerer sig langs 45-graderslinjen eller lidt under, og som derfor matches nogenlunde af de ledige kandidater. For det andet en næsten lige så stor gruppe af kompetencer, der ligger over linjen. I forhold til denne gruppe af kompetencer honorer de lediges niveau dermed ikke arbejdsmarkedets behov. Det drejer sig overordet om generiske, ikke-arkitektfaglige, professionelle kompetencer som samarbejdsevner, projektledelse og organisering, hvoraf samarbejdsevner vurdere at have størst betydning i rekrutteringssituationen af aftagerne. 10

14 Figur 6: GAP-analyse af ledige kandidaters kompetencer versus arbejdsmarkedets behov Betydning for aftagere ved rekruttering 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Undermatch Samarbejdsevner Digital værktøjsanvendelse Teknologi Projektledelse Planlægning Organisering Rammer Formidling Overmatch 1,5 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Ledige kandidaternes selvvurderede kompetence Note: Baserer sig på ledige kandidaters gennemsnitlige svar på I hvilken grad besidder du i dag følgende kompetencer som arkitekt? samt kandidaternes gennemsnitlige svar på I hvilken grad lægger virksomheden vægt på følgende kompetencer, når I rekrutterer arkitekter? Såvel kandidater som aftagere har kunnet afgive svar på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse Nyuddannede kandidaters kompetencer sammenlignet med aftagerenes behov Nærværende afsnit analyserer, i hvilket omfang kandidaters kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov, når de forlader arkitektskolen. Mere konkret sammenholdes kandidaternes tilegnelse af kompetencer under uddannelsen med aftagernes vurdering af betydningen af de selvsamme kompetencer i rekrutteringssituationen. Overordnet viser analysen, at de fleste af de nyuddannede kandidaters kompetencer ikke er på niveau med arbejdsmarkedets krav forstået som betydende kompetencer, når aftagere ansætter kandidater. Det drejer sig især om generiske, professionelle og ikke-arkitektfaglige kompetencer. I Figur 7 sammenholdes kandidaternes gennemsnitlige vurdering af, i hvilken grad de tilegnede sig en række kompetencer, med aftagernes vurdering af kompetencernes betydning i rekrutteringssituationen. Som det fermgår af figuren, ligger de fleste af de nyuddannede arkitekters kompetencer over 45-graderslinjen. Med andre ord undermatcher kandidaterne arbejdsmarkedets behov for de fleste kompetencers vedkommende, når de tager afgang fra en af arkitektskolerne. Blandt de undermatchede kompetencer fremtræder især samarbejdsevner, projektledelse og organisering. 11

15 Figur 7: GAP-analyse af nyuddannede kandidaters kompetencer versus arbejdsmarkedets behov 4,5 Betydning for aftagere ved rekruttering 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Undermatch Projektledelse Organisering Rammer Samarbejdsevner Teknologi Planlægning Overmatch 1,5 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Kandidaternes vurderede kompetence ved afgang fra skolen Note: Baserer sig på ledige kandidaters gennemsnitlige svar på I hvilken grad tilegnede du dig følgende kompetencer under din uddannelse til arkitekt? samt aftagernes gennemsnitlige svar på I hvilken grad lægger virksomheden vægt på følgende kompetencer, når I rekrutterer arkitekter? Såvel kandidater som aftagere har kunnet afgive svar på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse Betydningen af studievalg for kandidaternes tilegnelse af kompetencer Mens de foregående afsnit har fokuseret på, i hvilket omfang kandidaternes kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov, så retter nærværende afsnit fokus på, betydningen af de studerendes studievalg for de kompetencer, de tilegner sig på arkitektskolerne. Som illustreret i Boks 2 analyseres mere konkret sammenhængen mellem, hvilken af de to skoler kandidaterne har taget eksamen fra og deres kompetenceniveau. Endvidere Boks 2: Illustration af betydningen af studievalg for tilegnelse af kompetencer under uddannelsen Skole Specialisering Kilde: Rambøll-analyse. sammenhængen mellem deres specialisering under uddannelsen og deres tilegnede kompetencer. Kompetencer Overordnet indikerer analysen, at såvel skolevalg som valg af studieretning kan have betydning for, hvilke kompetencer kandidaterne tilegner sig. Herunder viser analysen, at der er statistisk signifikant forskel på niveauet for en række kompetencer mellem kandidater, der er uddannet i Aarhus sammenlignet med arkitekter, der er uddannet i København. Endvidere viser analysen, at det især kan have betydning for, hvilke kompetencer man besidder, om man som arkitekt er specialiseret inden for bygningskunst, by- og landskabsplanlægning eller industrielt design. Tabel 1 viser, hvorvidt der er statistisk sammenhæng mellem, om kandidaterne er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og deres niveau i forhold til forskellige kompetencer, sammenlignet med hvis de var uddannet i København. Endvidere viser tabellen, om der er statistisk sammenhæng 12

16 mellem forskellige typer specialisering, kandidaterne kan have haft under uddannelsen, og deres kompetenceniveauer. Et felt markeret med grøn symboliserer en positiv statistisk sammenhæng, mens rød markerer en negativ sammenhæng. Endelig betyder et lyseblåt felt, at der ikke er identificeret statistisk sammenhæng. Hvis man fokuserer på afgangsskole, fremgår det af en række røde felter i tabellen, at kandidater der er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus har et statistisk signifikant lavere kompetenceniveau i forhold til historie, æstetik og vilkår sammenlignet med deres københavnske kolleger. Endvidere fremgår det af et grønt felt, at arkitekter fra Aarhus har et signifikant højere kompetenceniveau i forhold til planlægning end kandidater fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hvis fokus rettes mod specialiseringsretninger, så kan man bl.a. identificere følgende resultater: Kandidater, der er specialiseret i bygningskunst, har et højere kompetenceniveau i forhold til arkitekttonisk design, æstetik, vilkår og teknologi end de restende kandidater. Blandt kandidater, specialiseret i by- og landskabsplanlægnings, er der et højere kompetenceniveau i forhold til planlægning, vilkår, organisering, metode, rammer og formidling, sammenlignet med kandidater uden denne specialisering. Til gengæld er der blandt denne gruppe et lavere niveau i forhold til æstetik og teknologi. For kandidater med specialiseringsretning inden for industrielt design er der et lavere kompetenceniveau i forhold til arkitektonisk design, historie, planlægning, vilkår og organisering, sammenlignet med kandidater med andre specialiseringsretninger. Omvendt er der et højere kompetenceniveau i forhold til digital værktøjsanvendelse. Tabel 1: Statistisk sammenhæng mellem studievalg og kompetencer Arkitektonisk design Historie Æstetik Vilkår Organiseri ng Formidling Planlægning Teknologi Metode Rammer Analog værktøjsanvendelse Digital værktøjsanvendelse Projektledelse Samarbejdsevner Arkitektskole (Aarhus) Bygningskunst By- og landskabsplanlæ gning Møbelkunst Industrielt design Transformation og Restaurering Statistisk sammenhæng: Positiv Negativ Igen Note: En række statistiske analyser (Pearsons korrelationstest) af sammenhængen mellem arkitektskole (Aarhus vs. København) samt en række studieretninger og det selvvurderede niveau for en række kompetencer. De rapporterede sammenhænge er alle statistisk signifikante på et Alpha-niveau på 0,10 og har moderate eller store positive eller negative korrelationskoefficienter, svarende til Pearson's r. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse bland kandidater samt Rambøll-analyse Betydningen af kompetencer for, om arkitekter er i job I det følgende afsnit analyseres sammenhængen mellem kandidaternes niveau i forhold til de enkelte kompetencer og deres tilbøjelighed til at være i job. 13

17 Den overordnede konklusion fra analysen er, at en række kompetencer kan have betydning for, om arkitekter er i job eller ej. Blandt de betydende kompetencer indgår en række professionelle, ikke arkitektfaglige kompetencer. Det drejer sig om samarbejdsevner, planlægning og projektledelse. At netop disse kompetencer kan have betydning for job er interessant, fordi det samtidig er nogle af de kompetencer, som færre besidder på et højt niveau. Konkret er der gennemført en række statistiske analyser, der viser, om der er sammenhæng mellem de enkelte kompetencer og kandidaternes tilbøjelighed til at være i job. Resultaterne fremgår af den venstre side i Figur 8. Eksempelvis fremgår af den grønne farve, at der er positiv sammenhæng mellem samarbejdsevner og kandidaternes tilbøjelighed til at være i job. Konkret betyder det, at desto højere grad kandidaterne har denne kompetence, desto højere sandsynlighed har de gennemsnitligt for at være i job. Af figurens højre side fremgår andelen af kandidaterne, der i høj eller meget høj grad besidder de kompetencer, som korrelerer med job. Heraf fremgår, at blandt de betydende kompetencer, så besiddes de generiske kompetencer i lavest grad. Eksempelvis projektledelse. Figur 8: Sammenhæng mellem arkitekters kompetencer og om de er i job Statistisk sammenhæng mellem kompetencer og job Korrelationsanalyse Kompetence Arkitektonisk design Historie Æstetik Planlægning Vilkår Organisering Teknologi/projektudførelse Metode Rammer Analog værktøjsanvendelse Digital værktøjsanvendelse Projektledelse Formidling Samarbejdsevner Korrelation med job Kompetencer blandt kandidater i job I høj grad/i meget høj grad I hvilken grad besidder du i dag følgende kompetencer? Samarbejdsevner Analog værktøjsanvendelse Vilkår 70% Rammer Organisering Planlægning Projektledelse 40% 40% 45% 41% 58% 70% Statistisk sammenhæng: Note: Positiv Negativ Igen Tabel til venstre: En række statistiske analyser (Pearsons korrelationstest) af sammenhængen mellem arkitektskole (Aarhus vs. København) samt en række studieretninger og det selvvurderede niveau for en række kompetencer. De rapporterede sammenhænge er alle statistisk signifikante på et Alpha-niveau på 0,10 og har moderate eller store positive eller negative korrelationskoefficienter, svarende til Pearson's r. Figur til højre: Andele kandidater, der i høj eller meget høj grad besidder de kompetencer, som korrelerer positivt med tilbøjeligheden til at være i job. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse bland kandidater samt Rambøll-analyse Hvor kandidaterne tilegner sig kompetencer I det følgende fokuseres på, hvor kandidaterne tilegner sig kompetencer, samt arbejdsdelingen mellem arkitektskolerne og aftagerne. Overordnet viser analysen, at der er en væsentlig arbejdsdeling mellem, hvilke kompetencer kandidaterne tilegner sig. Således er der tendens til, at kandidaterne opnår de mere arkitektfaglige kompetencer på skolerne, mens de oparbejder de mere generiske og professionelle kompetencer på arbejdsmarkedet. Endvidere viser analysen, at aftagerne er enige i, at arbejdsdelingen overordnet bør være på denne måde. Venstre side af Figur 9 viser andelen af kandidater, der i spørgeskemaundersøgelsen i høj eller meget høj grad har angivet, at de har tilegnet sig de enkelte kompetencer. Som det fremgår af 14

18 figuren, synes arkitekterne især at have oparbejdet arkitektfaglige kompetencer. Eksempelvis svarer flertal på 89 pct., 80 pct. og 77 pct., at de i høj eller meget høj grad har tilegnet sig arkitektonisk design, analog værktøjsanvendelse og metode under deres uddannelse til arkitekt. Omvendt fremgår det, at minoriteten af kandidaterne har tilegnet sig de arbejdsmarkedsrettede, generiske kompetencer. Eksempelvis har 5 pct. i høj eller meget høj grad tilegnet sig projektledelse. For samarbejdsevner er andelen 23 pct., mens den er 25 pct. for planlægning. Af højre side af figuren fremgår, hvor stor en andel af aftagerne, der i høj eller meget høj grad vurderer, at kandidaterne bør tilegne sig de enkelte kompetencer under uddannelsen til arkitekt. I den nedre del af figuren findes kompetencer som projektledelse (41 pct.) og samarbejdsevner (42 pct.). Figur 9: Hvor kandidaterne tilegner sig kompetencer Kandidaternes tilegnelse af kompetencer under uddannelsen I hvilken grad tilegnede du dig følgende kompetencer under din uddannelse til arkitekt? Kompetencer, som aftagerne mener er skolernes ansvar Hvilke kompetencer bør kandidaterne tilegne sig under uddannelsen? Arkitektonisk design Analog værktøjsanvendelse Metode Æstetik Formidling Digital værktøjsanvendelse Historie Planlægning Vilkår Samarbejdsevner Teknologi/projektudførelse Rammer Projektledelse Organisering 8% 5% 2% 25% 24% 23% 20% 45% 54% 89% 80% 77% 74% 71% Arkitektonisk design Metode Æstetik Analog værktøjsanvendelse Digital værktøjsanvendelse Historie Formidling Teknologi/projektudførelse Planlægning Rammer Vilkår Samarbejdsevner Projektledelse Organisering 58% 55% 42% 41% 38% 84% 83% 81% 80% 79% 78% 78% 75% 73% Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse. Tabel 2 viser det fulde billede af, hvordan aftagerne vurderer fordelingen af ansvaret for kandidaternes kompetencetilegnelse bør være. Således rapporterer figuren andelen af aftagere, der i høj eller meget høj grad mener at en given kompetence bør tilegnes under uddannelsen på arkitektskolen, under uddannelsen via praktikophold, som færdiguddannet via projekter og som færdiguddannet via kurser og efteruddannelse. Inden for hver mulighed for kompetencetilegnelse er de tre største andele farvet grøn. En central tendens i tabellen er, at aftagerne vurderer, at arkitekterne især bør tilegne sig arkitektfaglige kompetencer under deres uddannelse såvel gennem undervisning på skolen som gennem praktikophold. Endvidere vurderer aftagerne, at de mere arbejdsmarkedsrettede, professionelle kompetencer bør tilegnes på arbejdsmarkedet enten via projekter eller via faglig opkvalificering. 15

19 Tabel 2: Fordeling af ansvar for kandidaternes tilegnelse af kompetencer ifølge aftagerne Ansvarsfordeling for kompetencer ifølge aftagerne Hvor bør arkitekter ideelt set tilegne sig følgende kompetencer? I høj eller meget høj grad pct. Under uddannelse på arkitektskolen Under uddannelsen via praktikophold Som færdiguddannet via projekter hos arbejdsgivere Som færdiguddannet via kurser og efteruddannelse Arkitektonisk design Historie TOP Æstetik Planlægning Vilkår Organisering Teknologi/projektudførelse Metode Rammer Analog værktøjsanvendelse Digital værktøjsanvendelse Projektledelse Formidling Samarbejdsevner Kilde: En spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater og en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere samt Rambøll-analyse. 16

20 3.3 Jobsøgning og rekruttering I dette hovedafsnit stiller vi skarpt på kandidaternes jobsøgning og aftagernes rekruttering herunder relationen mellem de to. De overordnede konklusioner i afsnittet er for det første, at kandidaterne relativt sent overvejer deres jobmuligheder samt påbegynder deres jobsøgning efter endt uddannelse. For det andet konkluderes det, at netop et tidligt jobfokus sammen med studiejoberfaring ser ud til at have betydning for, hvor hurtigt kandidaterne kommer i job. Ang. kandidaternes veje til job såvel som aftagernes rekrutteringskanaler er konklusionen, at der er ret stor overensstemmelse mellem disse, hvor især personligt netværk samt kontakter fra studiejob eller erhvervspraktik vejer tungest. Dette billede går igen, hvad angår de forhold, som aftagerne lægger vægt på, når de rekrutterer: Her er konklusionen, at personlige anbefalinger samt erfaringer fra studiejob og praktikophold i Danmark er de vigtigste forhold. Når det kommer til arkitektuddannelsens evne til at forberede kandidaterne til arbejdsmarkedet er konklusionen, at dette kun sker i relativt begrænset grad. Afsnittet består af følgende fem hovedelementer: 1. Arbejdsmarkedsfokus og start på jobsøgning 2. Betydningen af jobfokus og studieerhvervserfaring for beskæftigelse 3. Kandidaternes veje til job og aftagernes rekrutteringskanaler 4. Hvad aftagerne lægger vægt på, når de rekrutterer 5. Uddannelsens evne til at forberede kandidaterne til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsfokus og start på jobsøgning Figur 10 viser, hvornår kandidaterne begyndte at overveje deres jobmuligheder som færdiguddannede. Det ses, at kun 13 procent overvejede jobmuligheder, inden de startede på uddannelsen, mens hovedparten (62 procent) gjorde sig overvejelser omkring dette i løbet af deres kandidatuddannelse. Tallet er omtrent det samme for perioden under arbejdet med afgangsprojektet, mens hele 92 procent overvejede jobmuligheder umiddelbart efter afgang. 17

21 Figur 10: Hvornår kandidaterne begyndte at overveje deres jobmuligheder som færdiguddannede arkitekter 92% 62% 65% 13% 20% Umiddelbart efter afgang Under arbejdet med mit afgangsprojekt I løbet af min kandidatuddannelse I løbet af min bacheloruddannelse Før studiestart Note: Baserer sig på kandidaternes svar på Hvornår begyndte du at overveje dine jobmuligheder som færdiguddannet arkitekt? Kandidaterne har for hver svarmulighed kunnet svare på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). I figuren er for hver svarmulighed vist, hvor mange procent af kandidaterne, der svarede 'i meget høj grad' eller 'i høj grad', hvorfor søjlerne summer til mere end 100 procent. Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt kandidater samt Rambøll-analyse. Som det fremgår af Figur 11 gik cirka en tredjedel af kandidaterne i gang med at søge job inden for en måned efter deres afgang, mens 46 procent gjorde det mellem 1 og 2 måneder efter, de færdiggjorde deres uddannelse. Det kan forekomme overraskende, at hele 13 procent ventede mere end 2 måneder, før de begyndte at søge jobs. Figur 11: Hvornår kandidaterne påbegyndte deres jobsøgning efter endt uddannelse 46% 35% 13% 5% Under en måned Imellem 1 og 2 måneder Over 2 måneder Ved ikke Note: Baserer sig på kandidaternes svar på Hvor lang tid gik der fra din afgang til, du begyndte at søge efter dit første job? Kandidaterne har kunnet angive et antal måneder, som Rambøll efterfølgende har grupperet i et mindre antal meningsfulde kategorier. Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt kandidater samt Rambøll-analyse. 18

22 3.3.2 Betydningen af jobfokus og studieerhvervserfaring for beskæftigelse Figur 12 viser resultatet af en statistisk analyse, der ser på sammenhænge mellem på den ene side forskellige forhold ved kandidaterne og på den anden side, hvorvidt man er i beskæftigelse. Som det ses ud fra farvemarkeringen til højre i tabellen øger det sandsynligheden for at være i job, hvis man overvejede sine jobmuligheder allerede før studiestart eller i løbet af ens bacheloruddannelse. Desuden har det en positiv betydning for ens jobchancer, jo længere man har haft et studiejob under uddannelsen. Figur 12: Betydningen af arbejdsmarkedsfokus samt erhvervserfaring for at opnå beskæftigelse før studiestart i løbet af min bacheloruddannelse Overvejede jobmuligheder i løbet af min kandidatuddannelse, men før mit afgangsprojekt under arbejdet med mit afgangsprojekt umiddelbart efter afgang Praktiklængde Studiejoblængde Statistisk sammenhæng: Positiv Negativ Igen Note: Baserer sig på kandidaternes svar på Hvornår begyndte du at overveje dine jobmuligheder som færdiguddannet arkitekt?, Hvor lang tid har du været i studierelevant praktik i løbet af din uddannelse (fx på en arkitektvirksomhed eller i en kommunal forvaltning)? samt Hvor lang tid har du haft studierelevant arbejde i løbet af din uddannelse (fx på en arkitektvirksomhed eller i en kommunal forvaltning)? Kandidaterne har i første spørgsmål kunnet svare på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5). I de to øvrige spørgsmål har de kunnet angive et antal måneder. Der er udført en statistisk korrelationsanalyse, hvor man beregner, i hvilken grad der er statistisk sammenhæng mellem på den ene side fx hvor længe man har været i praktik og på den anden side om man er i beskæftigelse. De grønne felter i kolonnen yderst til højre indikerer, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem det pågældende forhold og så det at være i beskæftigelse. De lyseblå felter yderst til højre i indikerer, at der ikke er en sådan sammenhæng. Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt kandidater samt statistisk korrelationsanalyse Kandidaternes veje til job og aftagernes rekrutteringskanaler Af Figur 13 fremgår hhv. kandidaternes vej til det første arkitektfaglige job samt aftagernes foretrukne rekrutteringskanaler, når de ønsker at ansætte arkitekter. Netværk er den klart vigtigste vej til det første job for kandidaterne (46 procent), hvorimod eksempelvis det at sende en uopfordret ansøgning eller søge et opslået job nævnes af langt færre (hhv. 21 og 14 procent). Dette billede spejles af aftagerne, hvor hele 74 procent lægger stor vægt på personlige netværk i rekrutteringen af arkitekter til virksomheden, hvorimod mere traditionelle rekrutteringskanaler, fx annoncering eller uopfordrede henvendelser anvendes af klart færre. 19

23 Figur 13: Kandidaternes vej til det første arkitektfaglige job samt aftagernes rekrutteringskanaler Fik job igennem mit netværk uden at søge et opslået job Sendte en uopfordret ansøgning Fik arbejde der, hvor jeg havde været i praktik eller h 18% 21% 46% Personlige kontakter/netværk Studenter eller praktikanter Jobbanker på internettet Annoncering i trykte medier, fx aviser, fagblade mv. Uopfordrede henvendelser 40% 31% 31% 20% 74% Søgte et opslået job (fx i jobdatabase på nettet) 14% Personer som har været i løntilskud eller anden støttet 9% Rekrutteringsbureau 6% Ved ikke 1% Via fagforeninger /a-kasser 4% Note: Baserer sig på procentfordelingen af kandidaternes svar på Hvordan fik du dit første arkitektfaglige job? samt af aftagernes svar på Hvordan rekrutterer I arkitekter? Kandidaterne har kunnet vælge én blandt en række svarmuligheder angående, hvordan de fik deres første arkitektfaglige job, mens aftagerne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de anvender forskellige rekrutteringskanaler. Hver rekrutteringskanal har de skulle vurdere på en fempunktskala fra 'slet ikke' (1) til 'i meget høj grad' (5), og i figuren er vist den procentdel, der svarede 'meget høj grad' eller 'høj grad', hvorfor søjlerne for aftagernes svar summer til mere end 100 procent. Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt kandidater og aftagere samt Rambøll-analyse Hvad aftagerne lægger vægt på, når de rekrutterer I Figur 14 ses det, hvilke forhold aftagerne lægger vægt på, når der rekrutteres arkitekter til deres virksomhed. De vigtigste forhold er personlige anbefalinger samt erfaringer fra studierelevant arbejde samt fra praktikophold i Danmark. Udlandsophold nævnes kun af 20 procent af aftagerne. Det fremgår, at kun lidt under hver tredje aftager i meget høj grad eller i høj grad lægger vægt på 'En god afgangsbedømmelse', samt at kun lidt under hver fjerde vægter 'Temaet/fokus i afgangsprojektet'. Dette er tankevækkende, når det tages i betragtning hvor meget arbejdet med afgangsprojektet fylder for langt de fleste arkitektstuderende. 20

24 Figur 14: Hvad aftagerne lægger vægt på, når de rekrutterer arkitekter Personlige anbefalinger 75% Erfaring fra studierelevant arbejde 59% Erfaring fra praktikophold i Danmark 53% Valg af studieretning 47% Særlig specialisering under studiet 35% En god afgangsbedømmelse 32% Temaet/fokus i afgangsprojektet 23% Erfaring fra udlandsophold 20% Note: Baserer sig på procentfordelingen af aftagernes svar på I hvilken grad lægger virksomheden vægt på følgende forhold, når I rekrutterer arkitekter? Aftagerne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de lægger vægt på forskellige forhold. For hvert forhold har de skulle vurdere på en fempunktskala fra 'ingen betydning' (1) til 'meget stor betydning' (5), og i figuren er vist den procentdel, der svarede 'meget stor betydning' eller 'stor betydning', hvorfor søjlerne summer til mere end 100 procent. Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt aftagere samt Rambøll-analyse Uddannelsens evne til at forberede kandidaterne til arbejdsmarkedet Figur 15 illustrerer kandidaternes svar, ang. i hvilken grad de oplever, at deres arkitektuddannelse har klædt dem på til at indtræde på arbejdsmarkedet på en række punkter. Generelt er indtrykket, at kandidaterne kun i mindre grad oplever, at uddannelsen forbereder dem på at træde ind på arbejdsmarkedet, særligt hvad angår jobsøgning, arbejdsnormer og krav samt forståelse af fremtidige kompetencekrav. Ved alle disse forhold er det kun mellem 15 og 40 procent, der i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at være blevet forberedt igennem deres uddannelse. Hvad angår kendskab til jobmuligheder er billedet mere positivt, hvor over halvdelen af kandidaterne oplever at være klædt på til dette på uddannelsen. 21

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Institut for Antropologi Line Græsted Bjerring Februar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt ByPLANFAMilien SKifter ANSigt Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har, hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses, og hvor langt generationsskiftet

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere PRATIKANTUNDERSØGELSEN 2016 INDHOLD 1. Konklusioner i undersøgelsen... 1 2. Om undersøgelsen... 3 3. Studiearbejde og selvstændig virksomhed... 5 4. Praktikstedets geografiske placering... 7 5. Arbejdspladstype...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen +2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen BAGGRUND Mens det i mange lande slet ikke er muligt at praktisere som arkitekt uden en praksisdokumentation, har Danmark ingen krav til formalisering af denne

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag]

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag] Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø [Sammendrag] Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Metode... 3 2 Virksomhedernes kompetencekrav... 4 2.1 Kompetencekrav i fremtiden... 5 3 Den økonomiske

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere