Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Sosu-uddannelserne 2009 Institutionens navn: Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole Institutionsnummer: Dato: 2. juni Underskrift: Formand for sosu-fagbestyrelsen Hanne Thomsen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Historisk udvikling og opnåede resultater.5 4. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Evaluering af resultaterne Evaluering af indsatsområderne 5. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer..11 Elevprofiler på skolen med hensyn til alder, køn mv. 6. Beskrivelse af skolens udfordringer med hensyn til gennemførelse og frafald 12 Grundforløb herunder særligt tilrettelagt grundforløb Social- og sundhedsuddannelsens trin 1 Social- og sundhedsuddannelsens trin 2 7. Særlige indsatsområder i Gennemførelsesstrategier Bemærkninger til frafald i social- og sundhedsuddannelsen Indsatsområder 2

3 1. Indledning I 2009 er det anden gang, at skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra 2008, men er dog søgt forenklet. Som noget nyt kan skolerne i 2009 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2009 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i

4 2. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for Opgørelse af resultatet For at kunne sammenligne det eksisterende måltal med resultatet, skal data til analyse af resultatet opgøres som i handlingsplanen for Alle statistiske oplysninger bygger på indberetninger til Danmarks Statistik, idet skolen ikke har adgang til administrationssystemet Ludus Sundhed. I lighed med de øvrige sosu-uddannelsessteder vil skolen være bruger af administrationssystemet EASY fra 1. januar Frafaldet for 2007 opgøres således: Hvor stor var frafaldsprocenten i 2007 for de hold, der begyndte i Frafaldsprocenterne skal være opdelt på de enkelte uddannelser: Grundforløbet, sosu-hjælper, sosu-assistent og pgu. På tilsvarende måde opgøres frafaldet for Fastsættelse af fremtidigt mål Fremadrettet skal sosu-uddannelserne, på samme måde som de øvrige erhvervsuddannelser, opgøres via UNI-Cs forløbsindikator, der findes på: Opgørelserne bygger på skolens egne registreringer af eleverne. Der er således ikke tale om den officielle uddannelsesstatistik, men et værktøj bygget op omkring de administrative data, der kan anvendes som indikator for udviklingen. Til at indikere udviklingen i frafaldet har Undervisningsministeriet valgt at anvende elevernes status 6 måneder efter, at de har begyndt deres uddannelse på grundforløb eller hovedforløb. Det betyder, at eleven bliver målt 6 måneder efter begyndelsen af uddannelsen på baggrund af den registrering, der er i EASY-A på det pågældende tidspunkt. Således angives det, om eleven har fuldført, afbrudt uden omvalg, afbrudt med omvalg til en anden erhvervsuddannelse eller er i gang med uddannelsen. Datasættet gør det muligt på institutionsniveau at følge udviklingen i frafaldet fra år til år og opgøre det på forskellige tidspunkter efter elevernes begyndelse af uddannelsen (skoleperioder) samt fordelt på en række socioøkonomiske faktorer. For mange skoler vil der være særlige vilkår, der har indflydelse på frafaldsprocenten. De kan angives her, hvis de vurderes at være af vigtig karakter. I øjeblikket vil et skifte fra en erhvervsrettet ungdomsuddannelse til en gymnasial uddannelse blive registeret som afbrud uden omvalg (uo). Har en skole mange af denne type afbrud, kan skolen anføre dette i sin analyse. 4

5 3. Historisk udvikling og opnåede resultater Frafaldsprocent måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb ,8 Sosu hjælper ,5 Sosu assistent ,6 Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Fremtidige mål Angives ud fra UNI-Cs forløbsindikator Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start 2008 resultat 1 Fremtidige mål* måltal måltal** Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent *) Inkl. effekten af en evt. indsatsaftale. **) Kan revideres i 2010 De eksisterende opgørelser over resultater opnået i 2008 på Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole er ikke umiddelbart brugbare, idet der ikke er sondret på afbrud uden omvalg, forlængelser, forkortelser ect. Da skolen ikke pt. er i besiddelse af et elektronisk elevadministrationssystem, er alle statistiske oplysninger fremskaffet manuelt. Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* mdr. efter start måltal måltal** Grundforløb under ét 5 3 Hovedforløb under ét 12 8 * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 Forebyggelse af frafald bør tilrettelægges gennem mange artet initiativer for at imødegå de forskellige udfordringer, som forårsager frafald. Den tætte kontakt til eleven i skoleperioder 1 Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal

6 og praktikperioder er en af forudsætningerne for at yde effektiv støtte og for at få kendskab til, hvilke årsager et eventuelt frafald har. Der er i fremtiden behov for at udvikle praktikstedernes tilbud til eleverne. Det kan ske gennem udpegning af særlige praktiksteder, der har fokus på de unge elever og som i samarbejde med skolen opkvalificerer praktikvejlederne omkring didaktik/pædagogik. Der er behov for at skolen er i tættere dialog og samarbejde med praktikstederne og at skolen er behjælpelig i udfordrende situationer og vice versa. Der er endvidere behov for at tænke lidt længere i forhold til at fastholde elever, som har ringe skoleerfaringer. Der er pt. god søgning til social- og sundhedsuddannelsen, men på sigt forventes andelen af elever med et problematisk forhold til skoleundervisningen at stige og der bliver derfor behov for et anderledes uddannelsesforløb. Skolen vil i samarbejde med andre sosu-skoler (via Sosu- Skolelederforeningen og Undervisningsministeriet) tage initiativ til at få udviklet og implementeret et anderledes uddannelsesforløb for de elever, som har brug for tæt kontakt til praksis i social- og sundhedsuddannelsens trin 1. Gennem arbejdet med frafaldstruede elever har skolen identificeret en gruppe elever, som har et meget højt fravær i skoleperioderne og som trods samtaler og helhedsevalueringer har et fraværsmønster, som placerer eleverne i gruppen af frafaldstruede elever. Denne gruppe har ikke tilstrækkelig teoretisk viden til at gennemføre praktikuddannelsen og skoleuddannelsen tilfredsstillende. Endvidere kan skolen identificere en gruppe elever, som har et andet fraværsmønster i praktikperioderne. Denne elevgruppe vil skolen fokusere mere på og undersøge, om der kan gives et anderledes undervisningstilbud, der fremmer elevernes engagement i uddannelsen. Eleverne føler sig langt mere forpligtet til at møde op i praktikperioderne end i skoleperioderne, fordi deres tilstedeværelse her gør en forskel for borgeren. Dette potentiale vil skolen gerne udnytte ved i samarbejde med andre sosu-skoler at indgå i udviklings- og forsøgsprojekt hvor dele af den teoretiske uddannelse på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 erhverves på praktikstedet med hjælp fra skolens undervisere og praktikvejlederne. Der er således behov for ét udviklingsprojekt, hvor der fokuseres på, hvordan man kan flytte dele af den teoretiske undervisning ud på praktikstedet og hvor eleven samtidig gennem uddannelsesforløbet har forpligtigelser over for praktikstedet. 6

7 4. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Evaluering af resultaterne: Grundforløb Mere end halvdelen af eleverne på grundforløb ønsker et hovedforløb på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Det kan være svært at fastholde elever på grundforløb, når der ikke på skolen er mulighed for at opnå en uddannelsesaftale på PAU. Social- og sundhedsuddannelsen, trin var præget af usikkerhed omkring betingelserne for voksenelevløn. Da mange af eleverne på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 er voksne over 25 år, har samarbejdskommunens håndtering af aftalen om voksenelevløn været afgørende for frafaldet. Ses der bort fra denne usikkerhed mener skolen at de ønskede resultater på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 er opnået. Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2 Resultatet er bedre end forventet, men med et optag på kun 48 elever er frafaldsprocenten meget afhængig af få elevers fravalg af uddannelsen. Evaluering af indsatsområderne i 2008: Indsatsområde 1: Rekruttering og fastholdelse (Rekoment-projektet): Skolen indgår i projektet Rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsuddannelsesområdet i Region Hovedstaden hvor der sættes fokus på arbejdet med realkompetenceafklaring, vurdering og anerkendelse og tilbud om at indgå i en mentor-mentee-relation i relation til den enkelte elev. Disse initiativer skal ses som en fælles pakke til elever i hovedforløbene i social- og sundhedsuddannelsens to trin og i den pædagogiske grunduddannelse. Projektet strækker sig over 2 år, og har som væsentligt afsæt, at elever er aktive og medinddraget i processen omkring realkompetencevurdering og i relation til mentor-mentee relationen. Overordnet er succeskriteriet at der bliver en øget gennemførelsesprocent og dermed et øget rekrutteringsgrundlag til social- og sundhedsområdet i regionen. Målgrupper: Den primære målgruppe er eleverne i social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse og ansøgere til uddannelsens to trin og ansøgere og elever til den pædagogiske grunduddannelse. Succeskriteriet i det overordnede projekt er, at der opnås en stigning på 5% i forhold til antallet af elever der gennemfører uddannelsen sammenlignet med antallet af elever der gennemførte i At der er rekrutteret flere elever til social- og sundhedsuddannelsens to trin på uddannelsesinstitutionerne i Region Hovedstaden. Resultater af indsatsområde 1 i 2008: Rekoment-projektet kom desværre ikke i gang så hurtigt som forventet. Først pr. 1. november 2008 blev der ansat projektledere og en endelig projektplan kunne iværksættes med virkning fra 1. december Der kan derfor ikke beskrives resultater vedr. dette indsatsområde. 7

8 Indsatsområde 2: Særligt tilrettelagt grundforløb (selvforsørgende indvandrerkvinder): Forløbet varer 26 uger og består af to delforløb. Det første forløb varer 12 uger hvor fokus er på målgruppens danskmæssige forudsætninger og med det formål, at eleven lærer sprogbrug og får skrivefærdigheder der er målrettet social- og sundhedsuddannelsen trin 1, herunder sociale og samfundskulturelle læringsområder i relation til ældreområdet i Danmark. Eleven lærer om ældres, ungdoms- og voksenliv, herunder de sociale forudsætninger som ligger til grund for ældrelivet. Anden del af forløbet tager afsæt i de grundfag som er relevant for målgruppen - eksempelvis social- og samfundsfag, aktivitets- og praktiske fag, IT, informationssøgning og praktikforberedende undervisning. Der er indarbejdet 4ugers praktik enten på plejehjem eller i ældreplejen. Det særlige i det grundforløb er, at der fokuseres på en højt motiveret målgruppe blandt selvforsørgende nydanske kvinder, med det hovedformål, at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Forløbet har været gennemført en stor succes på Fyn med gennemførelsesprocent tæt på 100, og derfor vil erfaringerne derfra være udgangspunktet i visiteringen, finansieringen, tilrettelæggelsen og gennemførelse på Sjælland. Der forventes påbegyndt et uddannelsesforløb i København/Frederiksberg Kommune i september 2008, og hvor skolen overtager eleverne i fase 2 i januar 2009 og hvor succeskriteriet er det samme som social- og sundhedsskolen på Fyn i Resultater af indsatsområde 2 i 2008: Særligt tilrettelagt grundforløb blev iværksat i september 2008 med opstart af 12 deltagere. Alle deltagere gennemførte forløbet som blev afsluttet primo maj 2009 (effekt 100%). I skrivende stund er der optaget 16 deltagere på hold 2 og der er planlagt opstart af hold 3 og 4 i to spor i hhv. september og december Indsatsområde 3: Øget samarbejde med eksterne interessenter: Skolen har valgt at indgå i eksterne alliancer, som kan være understøttende for frafaldstruede elever. Eksempelvis har skolen i 2008 etableret samarbejde med Psykiatrifondens Ungdomsprojekt som er målrettet København og Frederiksberg kommuner. Formålet med samarbejdet er at kunne henvise frafaldstruede elever, som kræver en særlig psykologisk indsats og opfølgning. Fokus for samtalerne vil være på fastholdelse i uddannelse og rådgivning i forhold til personlige problemer, der gør det svært for den unge at gennemføre uddannelsen. Formålet er bl.a. at aftabuisere psykisk sygdom og mistrivsel, at forebygge at psykiske problemer udvikler sig til behandlingskrævende sygdomme, at fastholde elever med psykiske problemer på ungdomsuddannelserne, samt at uddanne vejledere og kontaktlærere til i større omfang at kunne varetage støtte- og rådgivningsfunktionen i forhold til sårbare elever. Ungdomsprojektets tilbud indeholder: Undervisning af unge i mistrivsel og psykisk sundhe Psykologhjælp til sårbare og frafaldstruede elever Opkvalificering af studievejledere og kontaktlærere (fortsætter) 8

9 (fortsat) Skolen samarbejder med frivillige i Dansk Flygtningehjælp om, at elever kan få tilknyttet en frivillig lektiehjælper. Målgruppen er både etniske danske og nydanskere (efterkommere af og indvandrer/flygtninge). Formålet med dette initiativ er, at få tilknyttet frivillige til elever med særligt behov og ønske om lektiehjælp. Det kan være hjælp til både faglige, pædagogiske og vejledende indsatser, men primært med fokus det individuelle læring i et trygt miljø, hvor der bl.a. fokuseres på den enkeltes sociale baggrund og tilpassede læringsaktiviteter der tilpasses efter denne kontekst Skolen indgår i sociale aktiviteter i lokalområdet med de elevgrupper, der er interesserede i tværorganisatoriske elev-fællesskaber. Dette arbejdes der på via Campus Frederiksberg, som består af en række uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg. Formålet er at øge, og understøtte de naturlige elevfællesskaber, som udspringer af, at elverne færdes de samme steder i fritiden og kan danne blivende netværk på tværs af oprindelige elevgrupperinger Resultater af indsatsområde 3 i 2008: Der har været henvist 4 elever til Psykiatrifondens Ungdomsprojekt alle 4 elever er enten fortsat i uddannelsesforløb eller har færdiggjort deres uddannelse som forventet (effekt 100%). Dansk Flygtningehjælp har forestået lektiehjælp til 15 elever der alle fortsat er i uddannelsesforløb eller har færdiggjort deres uddannelse som forventet (effekt 100%). I samarbejde med Campus Frederiksberg har der været gjort forsøg på at etablere et forforløb for ledige med henblik på at påbegynde social- og sundhedsuddannelsens trin 1. På grund af for få tilmeldte, måtte projekt ideen midlertidigt udskydes. Indsatsområde 4: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i SOS: For at leve op til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr 1518 af 13/12/2007 Kap 2, deltager skolen i Lederforeningens Kvalitetsudviklingsprojekt og indgår aktivt i netværk med de andre skoler i Region Hovedstaden. Skolen har nedsat en kvalitetsudviklingsgruppe, der går i spidsen for udvikling af kvalitetskulturen på skolen. Herunder tager initiativ til en kontinuerlig begrebsafklaring vedrørende kvalitetsarbejde med henblik på fælles sprog og udarbejdelse af en ordbog om kvalitet. I det fremadrettede kvalitetsarbejde og satsningsområder samarbejder skolen med det lokale uddannelses udvalg om at koordinere de tiltag og fokusområder, som er relevante og operationaliser bare i forhold til målgruppen af social- og sundhedselever. Hovedformålet med samarbejdet er dels at sikre et medansvar for gennemførelse af henholdsvis skole og praktikdelen, dels at sikre en overordnet tilrettelæggelse omkring kvalitetssikring og fornyelse af uddannelsen i forhold til de lokale behov for uddannet arbejdskraft. Skolens kvalitetsudviklingsgruppe har til opdrag at tilrettelægge og implementere kvalitetsarbejde, så skolen til stadighed udvikler og systematiserer den interne kvalitetsudvikling og resultatvurdering, herunder at sikre en optimal udnyttelse af elektroniske evaluerings- og spørgeskemasystemer (Fronter/Relationwise) Fokusområder er i 2008: Evaluering af tolærersystem (gennemførelse af evalueringerne score: 90%) Evaluering af anvendelse af den personlige uddannelsesplan (score: 80%) Evaluering af elevernes tilfredshed med undervisningen. (score 80% tilfredshed) Kvalitetsudviklingsgruppen tager i samarbejde med det pædagogiske udvalg initiativ til at udvælge egnede områder for kvalitetsudvikling. Gruppen sikrer anvendelse af kvalitetssikringsmodel og udvikler en plan for (fortsætter) 9

10 (fortsat) kvalitetsarbejderne således at det tydeligt fremgår, hvad målet for aktiviteten er, hvem der gør hvad hvornår, hvilken metode, der skal anvendes, hvem der har ansvaret, hvem der deltager i evalueringen og opsamlingen samt den videre plan. Underviserne arbejder meget sammen to og to som vejledere i forbindelse med problembaseret læring i den tematiske undervisning. For at kvalificere vejledningen til eleverne og udvikle undervisernes vejlederkompetencer er det formålstjenligt at foretage selvevaluering med jævne mellemrum. I relation til den strategiske komptenceudvikling for skolens lærere kan fokus være på tematiseringer som f.eks. supervision, coaching eller fælles kompetenceudvikling (kursus) om evalueringskultur og kvalitetssikring i praksis. Den personlige uddannelsesplan er udarbejdet i samarbejdet med praktikken og bliver fulgt op af en arbejdsgruppe med jævne mellemrum. Der arbejdes i 2008 på, at den personlige uddannelsesplan bliver elektronisk, og gøres tilgængelig for elver via Internettet (365dage/24 timer). I den forbindelse vil det være naturligt at evaluere i hvilken udstrækning den personlige uddannelsesplan anvendes, og specielt hvis ikke, at kvalitetsudviklingsgruppen fremkomme med forslag til udviklingstiltag for øget brug. Eleverne undervises i stor udstrækning efter den problembaserede læringsmetode. Ind imellem er der elever, der finder metoden for boglig og vanskelig. Da vi erfarer at flere og flere elever er boglig svage vil det være naturligt at evaluere skolens læringsmetode ved at spørge eleverne. Enten via fokusgruppeinterviews eller individuelle interviews med repræsentative elever. Resultater af indsatsområde 4 i 2008: Evaluering af tolærersystem (gennemførelse af evalueringerne score: 90%): På grund af besparelser og omlægning af den pædagogiske praksis fra ca. 30% undervisning efter to-lærersystem fraviges planen om at undersøge elevernes læringsmæssige effekt og tilfredshed med at blive vejledt af to lærere på samme tid. Evaluering af anvendelse af den personlige uddannelsesplan (score: 80%): Den personlige uddannelsesplan kan til enhver tid hentes på skoens hjemmeside, således er planen tilgængelig for eleven både i skole og praktik. Ved regelmæssige samarbejdsmøder med praktikken (x4/år) er der et fast punkt om den personlige uddannelsesplan på dagsordenen, hvilket er medvirkende til at skærpe opmærksomheden på uddannelsesplanen. Da skolen implementerer EASY og Elevplan med virkning fra 1. januar 2010 afventer arbejdsgruppen for udarbejdelse og evaluering af den personlige uddannelsesplan Arbejdsgruppen genoptager sit arbejde, når elveplan bliver introduceret. Evaluering af elevernes tilfredshed med undervisningen. (score 80% tilfredshed): Det elektroniske evalueringssystem Relationwise blev købt i sommeren 2008 og udviklet og afprøvet første gang i september Alle klasser evaluerer nu undervisningen elektronisk og med samme spørgsmål efter hver skoleperiode. Der spørges til læringsmiljø, elevindflydelse, effekt af undervisningen, tilfredshed med underviserne, ledelsen og arbejdsmiljøet. Der er over 80% s tilfredshed i alle parametre bortset fra skolens fysiske arbejdsmiljø (lokalernes størrelse og antal, samt forældet IT-udstyr). 10

11 5. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Elevprofiler på skolen mht. alder, køn mv. Skolen udbyder grundforløbet og uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter. Skolen udbyder kke den pædagogiske assistentuddannelse. Der er frit optag på grundforløbet. Tosprogede elever Skolen har et særligt tilrettelagt grundforløb for tosprogede elever, som ønsker at fortsætte i social- og sundhedsuddannelsen. Det særlige tilrettelagt grundforløb er forbeholdt sent ankomne indvandrere og flygtninge. Grundforløbet er målrettet social- og sundhedsuddannelsen og har en meget høj fastholdelse af eleverne tæt på 100%. I hovedforløbene udgør elever med anden etnisk baggrund 46 % af eleverne på social- og sundhedsuddannelsen trin1 og 36 % på trin 2. Grundforløbet Elevgruppen på grundforløbet består fortrinsvis af kvinder (ca. 85 %). Gennemsnitsalderen for grundforløbselever er 18 år. Alle elever, der gennemfører grundforløbet tilfredsstillende og har interessen for det, kan tilbydes en elevkontrakt til social- og sundhedshjælper inden for det første år efter afslutningen af grundforløbet. Til trods for det vælger kun ca. 1/3 af eleverne at fortsætte på hovedforløbet til social- og sundhedshjælper. Over halvdelen af eleverne ønsker at søge den pædagogiske grunduddannelse, men skolen udbyder ikke denne uddannelse på nuværende tidspunkt. Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Gennemsnitsalderen for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 er 31 år. Hovedparten af elever (97 %) er kvinder i alderen fra 25 til 40 år. De optagne elever har en uddannelsesbaggrund, hvor 40 % har grundforløbet til Sosu-uddannelserne, 26 % har et andet grundforløb eller en erhvervsuddannelse, mens kun 11 % angiver, at de ingen uddannelse har. Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Gennemsnitsalderen for social- og sundhedsassistenter er 28 år. Hovedparten er kvinder (98 %) i alderen fra 22 og opefter. 84 % af eleverne har en social- og sundhedshjælperuddannelse i forvejen. Resten af eleverne har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Ingen er ufaglærte. 11

12 6. Beskrivelse af skolens udfordringer med hensyn til gennemførelse og frafald Skolen identificeret følgende målgrupper der har svært ved at blive i uddannelsen og derfor har behov for ekstra støtte: Elever med manglende erhvervserfaring For en del af de yngre elever er elevansættelsen deres første egentlige ansættelsesforhold. Disse elever har derfor endnu ikke oparbejdet arbejdspladskompetence og ved ikke, hvordan man skal gebærde sig på en arbejdsplads. Her er der brug for støtte til at udvikle kompetence til præcision, vedholdenhed, egenomsorg, social kompetence og konfliktløsning. Disse elever har også brug for at udvikle ansvarlighed i forhold til fælles opgaver på arbejdspladsen. Elever med lavt selvværd Nogle af eleverne har personligt og ikke mindst fagligt lavt selvværd i forhold til at gennemføre en uddannelse og træde ind på arbejdsmarkedet, hvor det forudsættes, at man er ressourceperson for borgere med behov for hjælp. For at blive stærke ressourcepersoner har denne gruppe behov for personlig støtte til at finde deres egne personlige og faglige ressourcer. Her kræves særlig støtte og hjælp fra psykologer. Elever med integrationsproblemer En del af eleverne kommer med en anden etnisk baggrund end dansk. De er integreret sprogligt og er meget fagligt motiverede, men har behov for støtte til kulturel integration. De har behov for at have kontakt med en ressourceperson, der har tid til at introducere dem til dansk arbejdspladskultur og ikke mindst støtte dem i deres personlige udvikling. Blandt disse er der en del der tillige har meget lidt erfaring med uddannelsessystemer, og en del der i det hele taget ikke er uddannelsesvante dvs. har manglende erfaringer med forskellige undervisningsmiljøer, har svært ved at tilpasse sig sociale vilkår, er fremmede over for at møde til bestemte tider, melde afbud/sygdom mm.. Elever med økonomiske og sociale problemer Nogle elever har så store sociale problemer, at de står i vejen for uddannelse og arbejde. De har behov for støtte til at lære at håndtere private problemer samtidig med, at de skal tilegne sig en professionelle faglighed. Her er behov for støtte og vejledning og til tider helt konkret at hjælpe eleven med at få privatlivet og arbejdslivet til at hænge sammen. En stor del i denne gruppe har børn og skal få dagligdagen til at hænge sammen, samtidig med at de tager en uddannelse. Denne gruppe har ofte behov for hjælp i forhold til sundhedsvæsenet og andre offentlige myndigheder. Elever med psykiske problemer og tidligere misbrugere En lille gruppe har eller får psykiske problemer i uddannelsen. Her er der behov for særlig intensiv støtte sammen med de ressourcepersoner, der er rundt om eleven både på skolen, i sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder. Denne gruppe har særlig behov for en gennemgående person, der kender elevens situation. En lille del af eleverne har tidligere haft misbrugsproblemer, og de har behov for en støtteperson, der kan træde til i de svære situationer, hvor tilbagefald er en risiko. Der vil i fremtiden være behov for støtte til det voksende antal elever med ADHD (DAMP), der har særligt koncentrationsbesvær. 12

13 Elever med såvel stærke som svage skolemæssige forudsætninger Det er et grundvilkår, at elevgruppen er stærkt differentieret og at der læres på forskellige måder og med forskellige hastigheder. For at kunne imødekomme de forskellige behov, som eleverne har, vil det i fremtiden blive nødvendigt, at eleverne kan starte uddannelsesforløb på forskellige tidspunkter af året, og/eller at eleverne får tilbud om forskellige uddannelseslængder. Dette kræver bl.a., at alle elever får foretaget en realkompetencevurdering inden uddannelse påbegyndes, og at den nuværende pædagogiske struktur omlægges. Elever med højt fravær Blandt eleverne som helhed er der grupper, der har stort fravær og vanskeligheder med at melde sig syg eller vanskeligheder i form af at melde sig syg meget ofte, at møde op, at være til stede i timerne osv. Det kan være en udfordring i sig selv at bibringe eleverne en forståelse af vigtigheden af møderegelmæssighed. Udfordringer i forhold til at etablerer et sociale miljø/læringsmiljø Det er en udfordring at skabe et godt og trygt miljø for eleverne socialt og fysisk/psykisk. Nye personlige kvalifikationer stiller tilsvarende nye krav til skolens måde at organisere undervisningen på, både i forhold til den pædagogiske struktur og i forhold til de fysiske rammer. Dette indebærer ændringer i skolens sociale miljø og læringsmiljøet. Skolen skal fremstå som et aktivt sted, hvor det er inspirerende og rart at være, og hvor der er råderum og tid til den enkelte. Det er således vigtigt at være bevidst om skolemiljøets indflydelse på den pædagogiske praksis skolen skal ses som både værested og lærested. I forbindelse med etablering af Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, hvor sygeplejeskolen og social- og sundhedsskolen indgår partnerskab, er der netop fokus på det sociale miljø (værested) og læringsmiljøet (lærested). Institutionel fastholdelse som en overordnet udfordring Social- og Sundhedsskolen ser fastholdelse som en udfordring for hele institutionen og ikke som noget, der isoleret hører undervisningen til. Således anerkendes det, at det psykiske og fysiske skolemiljø (arbejdsmiljø) og omgangsformen mellem skolens personale, gæster og elever imellem er afgørende for god trivsel. Udfordringer omkring omgangsformer, sprog og kommunikation I en uddannelse og et erhverv, hvor det at udtrykke sig sprogligt og kommunikere med andre er meget centralt, er der fokus på disse kompetencer. Elevernes indbyrdes omgangsform og tone opleves jævnligt som noget, der støder skolens og andre samarbejdspartners opfattelse af hvilke normer, der bør være gældende i et socialt/læringsmæssigt samvær. Endvidere er omgangsformer og tone mellem eleverne også noget, der kan afføde konflikter eleverne imellem. Udfordringer i forhold til grundforløb og hovedforløbets trin 1 og 2: Grundforløbet Frederiksberg Kommunes øgede fokus på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse har givet større søgning. Stigningen angiver, at gruppen af elever med problemer i forhold til misbrug, psykiske problemer og markante sociale problemer er stærkt voksende. 13

14 Skolen har således i den forløbne periode konstateret et behov for afklaring blandt skolevejledere, UU-centeret og kommunens ældresektor i forhold til kravene til elevernes forudsætninger for at gennemføre social- og sundhedsuddannelsen. Den voksende gruppe af elever med aktivt misbrug, psykiske diagnoser eller belastende straffeattester kan deltage i undervisningen på grundforløbet, men har med ældresektorens nuværende krav til elever og kommende medarbejdere ingen mulighed for at opnå en uddannelsesaftale. Derfor er der behov for en afklaring i samarbejde med kommunerne (UU-center og ældreområdet) om perspektiverne ved at gennemføre et grundforløb. Disse grupper er vanskelige at få til at gennemføre grundforløbet, da der ikke er udsigt til en uddannelsesaftale med en kommune. En stor del af eleverne på GF vælger indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med ønske om at fortsætte i den pædagogiske assistentuddannelse. Til trods for den markante udvidelse af antallet af uddannelsesaftaler på området er der fortsat langt flere ansøgere, end der er pladser på de øvrige sosu-skoler i Region Hovedstaden. Dette forhold er medvirkende til at demotivere eleverne til at gennemføre grundforløbet. En del elever har store sociale og psykiske problemer og har brug for tæt voksenkontakt under uddannelsesforløbet. En stadig større gruppe elever er meget ensomme/har et meget lille netværk og har derfor behov for at etablere nye venskaber i løbet af uddannelsen. En gruppe elever har faglige problemer, som kræver en tidlig afklaring. Afklaringen giver mulighed for at tilbyde den rette grundforløbspakke, IT-rygsæk, lektiecafé og lærerstøtte. Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Elevgruppen på social- og sundhedshjælperuddannelsen er meget forskellig fra elevgruppen på grundforløbet, da elevernes alder og køn gør, at de har familiære forpligtigelser i forhold til børn og ægtefæller. Frafaldsårsagerne er derfor forskellige fra grundforløbselevernes. Frafaldet i social- og sundhedsuddannelsen trin 1 skyldes primært private problemer som sygdom, økonomiske problemer m.v. Fravær fra uddannelsen er den næststørste frafaldsårsag. Ved stort fravær fra uddannelsen opsiges eleven af arbejdsgiveren. Fraværet kan have mange årsager og er ikke altid kendt af skolen. Enkelte falder fra uddannelsen pga. faglige problemer i praktikuddannelsen. Rekrutteringen af elever til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 er inden for det seneste år blevet vanskeligere, og det vil præge sammensætningen af elevgruppen. Skolen forventer at modtage flere elever med sociale problemer end hidtil. Dertil kommer at de faglige krav i dansk er blevet skærpet i uddannelsesordningen til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 i forhold til kravene i den tidligere social- og sundhedshjælperuddannelse. Konsekvenserne af dette vil først kunne konstateres i slutningen af 2009 og i løbet af Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Frafaldet i social- og sundhedsuddannelsen trin 2 skyldes primært faglige problemer i praktikuddannelsen eller private problemer som manglende økonomi under uddannelse, sygdom, 14

15 skilsmisse m.v. De faglige krav i social- og sundhedsuddannelsen trin 2 kommer især til udtryk i den somatiske og den psykiatriske praktik. Udfordringen er sammen med praktikstedet at udforme nogle læringsforløb, som sætter eleven i stand til at gennemføre praktikuddannelsen. Dertil kommer, at de faglige krav til dansk og naturfag er blevet skærpet i uddannelsesordningen til social- og sundhedsuddannelsens trin 2 i forhold til kravene i den tidligere social- og sundhedsassistentuddannelse. Trepartsforligets aftale om 1 års beskæftigelse for at modtage voksenelevløn svækker rekrutteringen og fastholdelse af elever i forhold til social og sundhedsuddannelsens trin 2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: UNI-C tal 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb GF + 60 SGF 50 GF + 80 SGF Sosu hjælper Sosu assistent Pau

16 7. Særlige indsatsområder i 2009 På Sosu-Fagbestyrelsens møde den 16. januar 2009 blev det besluttet, at den fremtidige strategi- og handleplan for øget gennemførelse i 2009 skal tage afsæt i følgende fire indsatsområder: Indsatsområde 1: Branding Skolen vil: Der ønskes en positioneringsstrategi der skal sikre, at Diakonissestiftelsens uddannelser får en enestående og attraktiv plads i kommende og nuværende elevers samt samarbejdspartneres bevidsthed. Der skal lægges vægt på mangfoldighed og diversitet i forhold til rekruttering af elever til Social- og sundhedsuddannelsen. Endvidere skal der i højere grad være fokus på prestige (faglig stolthed) forbundet med social- og sundhedsuddannelsen. Skolen gør: Der udarbejdes et kommissorium af skolens ledelse, der skal udgøre afsættet til en strategi- og handleplan vedr. branding herunder markedsføring af de tilbud skolen har til kommende og nuværende elever i form af lektiecafe, ekstra dansk, psykologisk støtte, mentorordning ect. Dette projekt iværksættes i august 2009 sammen med Diakonissestiftelsens sygeplejeskole der sammen med Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole udgør det fremtidige Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter. Der skal foreligge en plan inden udgangen af september Effekt: At øge rekrutteringsgrundlaget således at antallet af bl.a. velkvalificerede og motiverede ansøgere til grundforløb (herunder særligt tilrettelagt grundforløb) og social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og 2 øges væsentligt dvs. at senest ved udgangen af 2010 modtager skolen min. 15% flere ansøgninger end der er pladser/dimensioneringer på hvert enkelt forløb. Indsatsområde 2: Realkompetencevurdering og Mentorordning (Rekoment-projekt fortsat) Skolen vil: I august 2007 besluttede skolen sammen med de 4 øvrige social- og sundhedsskoler i Region Hovedstaden og på Bornholm at iværksætte et tværgående projekt - i samarbejde med Region Hovedstaden - der har fokus på REalKOmpetencevurdering og MENTorordning - i daglig tale benævnt REKOMENT. Projektet strækker sig over 2 år med et klart fokus på at reducere elevernes frafald og dermed øge rekrutteringsgrundlaget til social- og sundhedsområdet i regionen. Projektets overordnede formål er at etablere en projektarbejdsform, der sikrer grad af progression mellem realkompetencer i praksis og kontekstuelle læringsrum. Projektet har etableret to overordnede projektgrupper, der udvikler og beskriver indsatsen inden for henholdsvis metoder til realkompetencevurdering og forskellige mentorordninger, og medvirker i det konkrete udviklings- og gennemførelsesarbejde med anvendelse af de udviklede metoder/ordninger. Projektperioden løber over hele 2009 og hele

17 Skolen gør: Der er ansat en projektkoordinator (25 timer/ugentlig) der sammen med 2 af skolens øvrige lærere arbejder med udviklingsprojektet. I skrivende stund er der især fokus på udvælgelse af mentorer i samarbejde med Diakonissestiftelsens Frivilligenhed. Det er planen at alle elever på særligt tilrettelagt grundforløb, skal være knyttet sammen med en mentor. Alle øvrige elever på skolen dvs. grundforløb og hovedforløbets trin 1 og 2 - tilbydes en mentorordning, hvis det fra skolens side vurderes at ordningen vil være virkningsfuld i forhold til elevens behov og forudsætninger og dermed bidrager til at sikre at eleven gennemfører det planlagte uddannelsesforløb. Senest udgangen af juni 2009 foreligger der værktøjer, der kan tages i anvendelse ved realkompetencevurdering med henblik på optagelse, godskrivning/fritagelse, afstemning af rette niveau, iværksættelse af støtte ect. Effekt: I forhold til mentordelen forventer skolen at der i 50% af tilfældene vil være en fastholdelseseffekt dvs. at den opnåede effekt forventes at blive på ca. 5 elever. I forhold til realkompetencedelen forventer skolen, at der ligeledes vil være en fastholdelseseffekt svarende til 5 elever. Indsatsområde 3: Bedst mulige pædagogisk praksis i forhold til beskrevne uddannelsesmål og fastholdelsesstrategi. Skolen vil: Der er behov for differentiering i forhold til elever på grundforløb og til dels for elever på hovedforløbets trin 1. Samtidig med behovet for differentiering og imødekommelse af stor spredning i de faglige kompetencer er der elever i målgruppen, som har behov for at få tilbudt mere strukturerede forløb. Det skal sikres, at der tages afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og behov, og at der således udarbejdes de undervisningstilbud, som sikrer at eleven gennemfører sit uddannelsesforløb. Dette muliggøres bl.a. ved etablering af individuelle læringsforløb, hvor den enkelte elev følges tæt af en lærer sideløbende med, at uddannelsesforløb i den mere obligatoriske udformning også fortsat skal være til rådighed. Skolen gør: Skolens pædagogiske udvalg er ansvarlig for, at dette indsatsområde udvikles og implementeres. Implementeringen af en ny pædagogisk struktur/praksis påbegyndes primo januar Effekt: Ud over den kvalitative effekt for både elever og lærere, så forventes dette indsatsområde at bidrage til den samlede effekt af alle skolens indsatsområder. Indsatsområde 4: Tilgodese elever, der har behov for store udfordringer og ønsker om at få imødekommet deres læringsbehov. 17

18 Skolen vil: Fremover skal der være fokus på sammenhæng og samspil mellem praktik og skole i forhold til elevens læring. Der vil fra skolens side blive taget initiativ til et tættere samarbejde end hidtil, hvor forskellige modeller for samarbejde og planlægning i forhold til elevens læring samt uddannelsesplan vil blive afprøvet og evalueret, med henblik på en senere implementering i et samarbejde mellem skolen og de forskellige praktikområder. Tillige vil der være mulighed for i et tæt samarbejde mellem praktik og skole, at tilrettelægge efteruddannelsesmuligheder for færdiguddannede med henblik på at kunne specialisere sig. Skolen gør: Skolens pædagogiske udvalg er ansvarlig for, at dette indsatsområde udvikles, afprøves og evalueres med henblik på endelig implementering senest primo august af struktur, form og indhold. Senest primo august 2010 skal der i samarbejde med Regionen og kommunerne foreligge kursus og efteruddannelsestilbud til færdiguddannede. På sigt skal disse tilbud udgøre en væsentlig del af Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter. Effekt: Formålet med indsatsen er tydelig at skabe bedre sammenhænge mellem skoledel og praktikdel og styrke mulighederne for at øge kvalitative og kvantitative udfordringer til denne gruppe elever ved tidlig indgriben at forhindre frafald. Idet indsatsområdet tillige sigter på at styrke samarbejde på områder mellem de involverede parter især i forhold til grundforløbet og hovedforløbets trin 1 er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive en konkret effekt i forhold til nedbringelse af frafald. Indsatsområde 4: Psykologisk støtte og rådgivning Skolen vil: Konkrete støtteforanstaltninger med henblik på at hjælpe elever i forhold til problemstillinger med personligt indhold dvs. sikre, at eleverne tilbydes social, personlig og psykologisk rådgivning, så personlige problemer kan afhjælpes og frafald undgås. Nogle elever har personlige erfaringer og sociale baggrunde, der betyder, at de har vanskeligheder i forhold til læring og ikke alene kan klare et uddannelsesforløb, der kræver mod til mennesker. En del af eleverne har begyndende eller lettere psykiske og eksistentielle problemer, hvor et tilbud om forebyggende psykologisk rådgivning, vejledning og støtte af eleven er relevant. Behovet drejer sig om rådgivning af elever i et uddannelsesforløb. Skolen gør: Tilbud om psykologisk hjælp og rådgivning til eleverne. Formålet er at fastholde elever gennem psykologisk rådgivning, vejledning og støtte. Rådgivningen skal være med til at sikre, at elevernes personlige kompetencer kan stå mål med de udfordringer, de møder i læringssituationer på skolen og i praktikken. Der ansættes pr. 1. august 2009 en psykolog (cand.psych.) med 15 timer pr. uge svarende til 2 arbejdsdage på skolen. Effekt: 18

19 Det vurderes i udgangssituationen, at der vil være behov for etablering af længerevarende samtaleforløb med ca. 15 elever. Af disse forventes det at der i ca. 95% af tilfældene vil være en fastholdelseseffekt svarende til ca. 14 elever. Det vurderes endvidere, at der vil være behov for korterevarende samtaleforløb med ca. 20 elever. Af disse forventes det at der i ca. 90% af tilfældende vil være en fastholdelseseffekt svarende til ca. 18 elever. 19