Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Sosu-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU C, Social- og Sundhedsuddannelsescentret Institutionsnummer: Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan

2 1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for Historisk udvikling og opnåede resultater - angives på baggrund af opgørelse i Ludus efter samme procedure som ved handlingsplanen for 2008, jf. bilag 1. Frafaldsprocent måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb 25,19 % 22,19 % 19,55 % Sosu hjælper 21,27 % 19,27 % 16,67 % Sosu assistent 22,19 % 20,19 % 7,59 % Pgu/Pau 13,04 % 11,04 % 8,29 % Frafaldsprocenter 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Sosu grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pgu/Pau måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Figur 1 Skolen har gennemført en række foranstaltninger for at bedre skolemiljøet, hvoraf vi har haft et par med i vores handlingsplan. SOSU C har til fulde opnået det resultat, der var målsætningen i handlingsplanen. Men hvad, der har medført dette meget kraftige fald, kan have en lang række forklaringer og vi kan ikke sige, hvilke der har betydet hvad, men af generelle ting skal vi ikke undlade at nævne flg.: Der er indført voksenløn under hele uddannelsen som SOSU assistent, hvilket klart har medført en større søgning og måske samtidig helt naturligt et mindre frafald. Der er startet et hold SOSU assistenter ekstra i november måned og her er et eventuelt frafald selvfølgelig endnu ikke registret i tallene. Finanskrisen har bevirket, at det er vanskeligere at få andet job, hvorfor tilskyndelsen til at stoppe uddannelsen for evt. at få et bedre betalt, men mindre sikkert job, er klart faldet. Nedenfor gives en yderligere beskrivelse af disse indsatsområder, der har været med i handlingsplanen for 2008: Indsatsområde 1: Psykologstøtte Indsatsområde 2: Mentorordninger 2

3 Psykologstøtte SOSU C s projekt: Psykologisk Rådgivning er et projekt skabt under Servicestyrelsens pulje til udvikling og etablering af psykologiske behandlingstilbud. SOSU C har ansat en fuldtidsmedarbejder i projektet. Denne medarbejder er psykolog og varetager udarbejdelsen og udviklingen af projektet samt varetager den psykologiske rådgivning. En del af eleverne på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har personlige erfaringer og sociale baggrunde, der gør, at de har store vanskeligheder i forhold til læring, og ikke magter at gennemføre en uddannelse. Der er et stort behov for etablering af psykologisk rådgivning og støtte på baggrund af, at en del elever har begyndende eller lettere psykiske og eksistentielle problemer. Behovet drejer sig om forebyggende psykologisk rådgivning af elever i uddannelsesforløb. Mål Det primære mål med projektet er derfor at: Fastholde elever på uddannelsen gennem støtte og rådgivning af både psykologiske og sociale problematikker. Denne rådgivning og støtte skal være med til at sikre, at elevernes personlige kompetencer kan stå mål med de udfordringer, de møder i læringssituationer på skolen og i praktikken, og dermed også i deres fremtidige job som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Psykologisk Rådgivning har i projektets første år været en åben rådgivning. Dvs. at interessenter kunne henvise alle elever, der blev vurderet til at have et behov for psykologisk rådgivning i forhold til fastholdelse. At rådgivningen har været åben, har betydet, at evt. brugere kunne henvende sig direkte til psykologen udenom f.eks. undervisere. Dette har tydeliggjort, at projektet i højere grad er et tilbud til eleverne, end et tilbud til interessenterne om kollegial sparring om eleven. Der er ikke en visiterende enhed før psykologen, hvilket betyder, at det er psykologen, på baggrund af en visiterende og udredende samtale, der vurderer, hvilken hjælp den enkelte elev har behov for. Vurderes elevens problematikker for alvorlige og at være udenfor projektets ramme for psykologisk støtte og rådgivning med fokus på fastholdelse, bliver eleven viderehenvist til anden psykologisk behandling. Dette valg foretages ofte af elever med svære psykiatriske problemstillinger, misbrug, og/eller sygesikringsberettigede problemstillinger. I alt er 16 elever det første år, blevet viderehenvist enten efter udredning, under forløb ved symptomforværring eller hvis antallet af samtaler ikke skønnes tilstrækkelige. 3

4 Resultater Pr. 1/ har der været 179 elever inden over projektet. 119 af elever fik rådgivning i Brøndby og 60 elever fik rådgivning i Gladsaxe. Heraf tog 20 elever kontakt til rådgivningen, men uden at starte et forløb. Disse 20 elever tælles ikke med i datamaterialet, da der ikke for nærværende er indhentet informationer om eleverne. Årsagerne til at en elev ikke starter i et forløb, kan være mange, bl.a. fortrydelse, dårlig timing, forglemmelse osv. Alder Gennemsnitsalderen på de elever 159 elever, der modtog psykologisk rådgivning var 33,84 år, hvor af den yngste elev var 16 år ved henvendelse og den ældste elev 59 år ved henvendelse. Aldersgennemsnittet for elever under 25 år var 20,73 år. 32,7 % af de elever, der modtog psykologisk rådgivning er under 25 år, dvs., godt 1/3 af projektets brugere. Uddannelse SOSU C tilbyder flere uddannelser, og eleverne er første år fordelt således: PGU og PGU/GVU havde 19 elever i Psykologisk Rådgivning. SSH havde 74 elever i Psykologisk Rådgivning. SSA havde 54 elever i Psykologisk Rådgivning. Grundforløb for unge havde 7 elever i Psykologisk Rådgivning. PAU havde 5 elever i Psykologisk Rådgivning. Resultater I alt har 47 elever (13 elever fra Gladsaxe) ud af de 159 gennemført deres uddannelse efter et rådgivningsforløb hos psykologen. Ud af de 47 elever er 20 elever under 25 år. Udover de elever, der har gennemført deres uddannelse er 94 elever eller 59 % af eleverne, der har modtaget psykologisk rådgivning eller som aktuelt er i et forløb, fastholdt i deres uddannelse. 17 elever har afbrudt deres uddannelse, enten pga. personlige problemer, sygdom eller fyring m.m. 1 elev er sygemeldt og 1 elev er på barsel. Det primære mål er som tidligere beskrevet at fastholde elever på uddannelsen gennem støtte og rådgivning af både psykologiske og sociale problematikker. Ifølge dataanalysen i forrige afsnit er 88,7 % af projektets brugere fastholdt i uddannelse, heraf har 29,5 % gennemført deres uddannelse. De elever, der har opsøgt tilbuddet om Psykologisk Rådgivning har i mere eller mindre grad været frafaldstruet i deres uddannelsesforløb. Derfor må en fastholdelsesprocent på 88,7 % siges at være en succes for projektet. Udover den mere kvantitative analyse af projektets målsætninger og de indsamlede data, er der i løbet af projektets første år dukket mere kvalitative resultater op. Det er gennem dialog med projektets brugere og interessenter, at disse opdagelser er gjort. Resultaterne er derfor ikke målelige og vil derfor blot være en beskrivelse af de sideeffekter, som psykologen har oplevet. 4

5 Det er blevet tydeligt, at projektet fremmer elevernes ressourcer og evne til at få udbytte af deres uddannelse. Dette opleves både af eleverne selv, der har modtaget psykologisk rådgivning, og af de undervisere, der møder eleverne ude i miljøet. At have et tilbud om psykologhjælp på skolen forebygger, at psykiske problemer udvikler sig til behandlingskrævende sygdomme. Der fremmes en tidlig opsporing af elever med psykiske problemer. Psykologen kan kontaktes akut, hvilket ofte resulterer i, at problemer bliver løst med det samme og ikke bliver henlagt. Psykologens daglige gang på skolen er med til at aftabuisere psykiske problemer og psykisk sygdom. Ved projektets start var det tydeligt, at interessenterne dvs. især skolens kontaktlærere havde brug for enten en supervisor eller en henvisningsmulighed pga. graden af elevernes personlige problemer. Projektets ramme muliggjorde det sidste: en henvisningsmulighed. Det betyder, at projekt Psykologisk Rådgivning ikke blot er at tilbud til eleverne, men også bevirker, at de undervisere, der benytter sig af henvisningsmuligheden, føler sig afhjulpet og aflastet. Flere undervisere ytrer stor tilfredshed med denne mulighed, og fortæller om et mindre stressende og belastende arbejdsmiljø i deres dagligdag. Perspektivering SOSU C s projekt Psykologisk Rådgivning har som omtalt i det første år været et tilbud for alle skolens elever i Brøndby og Gladsaxe uanset alder. Sådan vil det ikke være i projektets andet år, hvor der vil blive sat en aldersramme for projektet således, at kun elever under 25 år vil kunne benytte sig af tilbuddet. Årsagen til denne afgrænsning er sket efter en præcisering af målgruppen fra Servicestyrelsen. Som nævnt indledningsvist er Servicestyrelsens projekt et børne- og unge projekt med en aldersramme på op til 25 år. SOSU C søgte i sin tid ind i projektet med mulighed for at tilbyde alle elever psykologisk rådgivning, hvilket i første omgang blev godkendt. Efter første år har også Servicestyrelsen gjort status, og vil SOSU C fortsætte i projektet, skal fokus i andet år af projektet være indsatsområdet år. I den anledning er retningslinjerne for projektet blevet tilpasset de nye krav. Dette vil selvfølgelig svække forsøget på at fastholde den fine nedgang i frafaldet, vi har set på SOSU C idet ca. 2/3 af de frafaldstruede elever der hidtil har benyttes tilbuddet om psykologisk rådgivning har været over 25 år. Såfremt det ikke lykkedes os at få etableret et tilsvarende tilbud for elever over 25 år. Kan man frygte at de elever over 25 år, der hidtil har været benævnt som frafaldstruede, vil være blandt de elever der dropper ud af uddannelsessystemet. 5

6 Mentorordninger Målgruppen for handlingsplanen 2008 var alle elever på SOSU C s grund- og hovedforløb. Vi har sammen med de øvrige SOSU-skoler i Region Hovedstaden, fået etableret et projekt omkring mentorordninger, der er ansat projektvejledere, og gang i etableringen af projekt- og arbejdsgrupper. Ligesom udvælgelsen af undervisere, der har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne være rollemodeller for mentorerne, er gennemført. Da projektet først vil komme endeligt i gang i løbet af 2009, vil det derfor først evalueres i næste handlingsplan. Denne evaluering tager derfor udgangspunkt i den mentorordning, som har været rettet mod flygtninge og indvandrere, mentor - mentee ordningen. Beskrivelsen af denne ordning ser således ud. Mentor og mentee Alle med en anden etnisk baggrund end dansk, som er i gang med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse får nu et godt tilbud. Du kan fremover få en mentor. På den måde bliver du selv mentee. En mentor er en person, der kan give støtte, både fagligt, sprogligt og menneskeligt. Den person, der modtager støtte fra en mentor, hedder en mentee. Det er måske svære ord, men det er noget der kan blive en stor praktisk hjælpe for dig. Mentor-netværk på SOSU C Mentor-netværket i sosu-uddannelserne har til formål at skabe en professionel kontakt mellem mentee og mentor, som kan støtte mentee på en saglig måde, både fagligt og personligt. Mentor-netværk Sosu bygger på et ligeværdigt og gensidigt forhold mellem to mennesker, mentee og mentor. Hvem kan blive mentee? Du skal have interesse for at bruge en mentor som støtteperson i din udvikling. Du skal have lyst til at modtage støtte, både med hensyn til det faglige, det at lære dansk og også til at udvikle dig personligt. Krav til mentee Du skal kunne spørge og være åben for gode råd og vejledning. Du skal være villig til at tage ansvar for din egen udvikling. Du skal vise respekt. Du skal være en ærlig og fortrolig samtalepartner. Du skal arbejde med at blive klar over dine egne mål og behov og du skal være villig til åbent at snakke om dem. Det praktiske forløb Du mødes med din mentor en gang om måneden. I laver sammen en aftale. Som mentee bestemmer du, hvad I skal tale med hinanden om. Din mentor lytter, giver råd og er din sparringspartner. Hvem kan blive mentor? En mentor er en person med en erhvervsfaglig baggrund inden for social- og sundhedsuddannelserne, som har lyst og overskud til at fungere som støtteperson for et andet menneske. Krav til mentor Du skal kunne lytte, spørge, guide og være sparringspartner. Du skal vise respekt. Du skal være villig til at åbne dit netværk for en anden person. Du skal være villig til at dele dine erhvervserfaringer og samfundsfaglige viden med mentee. En mentor kan ikke og skal ikke være ekspert i alt. Det praktiske forløb Du mødes med din mentee en gang om måneden. I laver sammen en aftale. Det er mentee, som bestemmer, hvad I skal tale om, mens du lytter, guider og er sparringspartner. Det er forskelligt, hvad den enkelte mentee har brug for. 6

7 Resultater I dette mentorarbejde er der i 2007/2008 etableret 36 mentorpar. Ud af disse har 20 mentees gennemført deres uddannelse, 14 er stadig under uddannelse og 2 er ophørt, 1 grundet sygdom og 1 grundet for få danskfaglige kompetencer. Der er i perioden afholdt 2 mentorkurser, 1 på én eftermiddag og 1 på tre eftermiddage. Der er afholdt 4 cafèeftermiddage, idet det sociale netværk er vigtigt at styrke for denne målgruppe. Både mentees og mentorer giver udtryk for, at det har været en positiv oplevelse, hvor også både sproglige og kulturelle barrierer flyttes. Som ved alle foranstaltninger, der tager sigte mod at nedsætte frafaldet, vil vi selvfølgelig ikke ud fra projektets gennemførelse kunne fastslå, hvilken speciel effekt denne ordning har haft på det generelle frafald og derved besvare spørgsmålet, hvem ville have stoppet, og hvem ville have fuldført under alle omstændigheder? Men det er helt klart vores opfattelse, at dette tiltag har været en medvirkende årsag til, at skolen som helhed kan se et meget markant fald i vores samlede frafald. 7

8 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udviklingen i tilgangen Tilgang: UNI-C tal 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Tabel 1 Opgørelsen skal opstilles efter tal fra to forskellige systemer nemlig LUDUS 2007 og UNI-C for Derved kommer ovenstående tabel til at omhandle to forskellige perioder LUDUS (for året 1/ / ) og UNI-C for perioden (1/ /6 2008) Det giver selvsagt ikke mening at sammenligne tallene. Men hvis vi laver en sammenligning mellem de tal vi på skolen selv kan udtrække fra LUDUS for årene 2007 og 2008, ser det noget anderledes ud nemlig: Tilgang: Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Tilgang Tabel Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Figur 2 Hvilket svarer noget bedre til skolens generelle indtryk, idet vi har oplevet en større aktivitet og fået oprettet flere hold i Disse statistiske fejlopstillinger vil selvfølgelig rette sig i løbet af 2009, når vi begynder at få alle vore tal til opgørelsen fra UNI-C. 8

9 Elevsammensætning Alder Aldersgrupper år år år 25+ år Figur 3 Selv om vi ifølge lovgivningen er regnet blandt ungdomsuddannelser, fremgår det af figur 1, at langt hovedparten af vore elever er over 25 år. Alder Under 25 Over 25 Samlet Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Grundforløb ,00 % 0 0,00 % ,00 % Frafald 29 24,79 % 0 0,00 % 29 24,79 % Sosu hjælper ,60 % ,40 % ,00 % Frafald 36 6,56 % 48 8,74 % 84 15,30 % Sosu assistent ,75 % ,25 % ,00 % Frafald 10 3,13 % 26 8,13 % 36 11,25 % Pau 43 84,31 % 8 15,69 % ,00 % Frafald 4 7,84 % 1 1,96 % 5 9,80 % Tabel 3 Som det fremgår af tabel 3, er alderssammensætningen på de forskellige forløb meget uensartet. På Grundforløb samt PAU er majoritet af eleverne unge under 25 år, medens majoriteten af elever på SOSU såvel hjælper som assistent over 25 år. 9

10 Aldersgrupper Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau 1 Under 25 Frafald Over 25 Frafald Figur 4 Frafaldet indenfor aldersgrupperne og uddannelserne giver en klar indikation om, at vores frafald først og fremmest ligger i gruppen af unge under 25 år. Det højeste frafald af alle ses på grundforløbet, hvor vi har ca. 25 % der falder fra. Heraf kan vi ved dybere analyse se, at 22 % afbryder uden omvalg, hvilket vil sige, at vi ikke mere kan følge dem i erhvervsskolesystemet, sådan som det gøres op via EASY-S. 10

11 Grundforløb Køn instnr kon Data Total SOSU C, Brøndby Kvinde Antal 71 i pct. 94,67 % Mand Antal 4 i pct. 5,33 % SOSU C, Brøndby Antal SOSU C, Brøndby i pct. 64,10 % SOSU C, Gladsaxe Kvinde Antal 36 i pct. 85,71 % Mand Antal 6 i pct. 14,29 % SOSU C, Gladsaxe Antal SOSU C, Gladsaxe i pct. 35,90 % Total Antal 117 Total i pct. 100,00% Tabel 4 Hovedforløb instnr udd kon Data Total Pct SOSU C 2002 PAU Kvinde I alt 46 90,20 % Social- og Sundhedsuddannelses Centret, Mand I alt 5 9,80 % 2002 PAU I alt 51 8,01 % Brøndby 2003 Trin 1 Kvinde I alt ,20 % Mand I alt 20 3,14 % 2003 Trin 1 I alt ,16 % 2004 Trin 2 Kvinde I alt ,53 % Mand I alt 18 7,47 % 2004 Trin 2 I alt ,83 % SOSU C, Brøndby I alt ,57 % SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret, Gladsaxe 2003 Trin 1 Kvinde I alt ,82 % Mand I alt 33 16,18 % 2003 Trin 1 I alt ,08 % 2004 Trin 2 Kvinde I alt 72 91,14 % Mand I alt 7 8,86 % 2004 Trin 2 I alt 79 27,92 % SOSU C, Gladsaxe I alt ,76 % Total I alt ,00 % Tabel 5 I såvel tabel 4 som 5 kan vi se, at det her omhandler en uddannelsesindgang, der klart har appel til kvinder, idet alle såvel grundforløb som hovedforløb i begge afdelinger har en repræsentation af kvinder på mellem 84 og 95 % af eleverne på hovedforløbet. Vi vil i den følgende tabel forsøge at klarlægge frafaldsandel set i relation til alder og køn. 11

12 Køn, alder og frafald Grundforløb instnr udd alder køn Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal SOSU C, Brøndby 2001 Grundforløb -17 år Kvinde Antal i pct 4,00 % 18,00 % 76,00 % 2,00 % 100,00 % Mand Antal 3 3 i pct 0,00 % 0,00 % 100,00 % 0,00 % 100,00 % -17 år Antal år i pct 3,77 % 16,98 % 77,36 % 1,89 % 100,00 % år Kvinde Antal i pct 0,00 % 16,67 % 66,67 % 16,67 % 100,00 % Mand Antal 1 1 i pct 0,00 % 0,00 % 100,00 % 0,00 % 100,00 % år Antal år i pct 0,00 % 15,79 % 68,42 % 15,79 % 100,00 % år Kvinde Antal i pct 0,00 % 66,67 % 33,33 % 0,00 % 100,00 % år Antal år i pct 0,00 % 66,67 % 33,33 % 0,00 % 100,00 % 2001 Grundforløb Antal Grundforløb i pct 2,67 % 18,67 % 73,33 % 5,33 % 100,00 % SOSU C, Brøndby Antal SOSU C, Brøndby i pct 2,67 % 18,67 % 73,33 % 5,33 % 100,00 % instnr udd alder køn Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal SOSU C, Gladsaxe 2001 Grundforløb -17 år Kvinde Antal i pct 0,00 % 26,09 % 73,91 % 0,00 % 100,00 % Mand Antal 4 4 i pct 0,00 % 0,00 % 100,00 % 0,00 % 100,00 % -17 år Antal år i pct 0,00 % 22,22 % 77,78 % 0,00 % 100,00 % år Kvinde Antal i pct 10,00 % 40,00 % 50,00 % 0,00 % 100,00 % Mand Antal 1 1 i pct 0,00 % 0,00 % 100,00 % 0,00 % 100,00 % år Antal år i pct 9,09 % 36,36 % 54,55 % 0,00 % 100,00 % år Kvinde Antal i pct 0,00 % 33,33 % 66,67 % 0,00 % 100,00 % Mand Antal 1 1 i pct 0,00 % 100,00 % 0,00 % 0,00 % 100,00 % år Antal år i pct 0,00 % 50,00 % 50,00 % 0,00 % 100,00 % 2001 Grundforløb Antal Grundforløb i pct 2,38 % 28,57 % 69,05 % 0,00 % 100,00 % SOSU C, Gladsaxe Antal SOSU C, Gladsaxe i pct 2,38 % 28,57 % 69,05 % 0,00 % 100,00 % Total Antal på SOSU C Total i pct. på SOSU C 2,56 % 22,22 % 71,79 % 3,42 % 100,00 % pct. satserne er af den enkelte gruppe. Tabel 6 Når man, på trods af de små tal der indgår i ovennævnte, ser lidt nærmere på tabel 6 kan vi se: Det ser ud til, at frafaldsprocenter bliver større jo ældre elever bliver. At vi tilsyneladende har et ca. 10 % større procentvis frafald i Gladsaxe end i Brøndby. 12

13 Hovedforløb PAU udd 2003 Trin 1 Brøndby udd køn alder Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal 2002 Kvinde -17 år Antal 9 9 PAU I pct. 100,00% år Antal I pct. 100,00% år Antal I pct. 40,00% 60,00% 25+ år Antal I pct. 20,00% 80,00% Kvinde Antal Kvinde I pct. 18,52% 81,48% Mand år Antal 4 4 I pct. 100,00% år Antal 1 1 I pct. 100,00% Mand Antal PAU Antal PAU I pct. 16,13% 83,87% Tabel 7 Igen ser vi en overvægt af kvindelige elever, dette ser dog ikke ud til at have påvirket mændene på uddannelsen snarere tværtimod, idet vi ingen frafald har blandt disse. SOSU Trin 1 Brøndby Gladsaxe Hoved køn alder Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang total Kvinde -17 år Antal I pct. 38,46% 61,54% 100,00% år Antal I pct. 15,00% 85,00% 33,33% 66,67% år Antal I pct. 3,70% 29,63% 66,67% 20,00% 80,00% 25+ år Antal I pct. 2,78% 44,44% 2,78% 50,00% 37,50% 62,50% Kvinde Antal Kvinde I pct. 1,83% 33,94% 0,92% 63,30% 25,81% 74,19% Mand -17 år Antal 1 1 I pct. 100,00% år Antal I pct. 50,00% 50,00% 100,00% år Antal I pct. 50,00% 50,00% 100,00% 25+ år Antal I pct. 22,22% 77,78% 33,33% 66,67% Mand Antal Mand I pct. 7,14% 28,57% 64,29% 41,18% 58,82% 2003 Trin 1 Antal Trin 1 I pct. 0,87% 14,78% 0,29% 84,06% 100,00% 14,71% 85,29% Tabel 8 Generelt en lav frafaldsprocent ligeligt fordelt på afdelingerne, dog ser det ud til, at jo færre mænd der er i aldersgruppen, jo større risiko er der for, at de falder fra uddannelsen. 13

14 udd 2004 Trin 2 SOSU Trin 2 Brøndby Gladsaxe Hoved køn alder Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang total Kvinde -17 år Antal 4 4 I pct. 100,00% år Antal I pct. 6,67% 93,33% 16,67% 83,33% år Antal I pct. 30,00% 70,00% 11,11% 88,89% 25+ år Antal I pct. 38,46% 3,85% 57,69% 20,00% 80,00% Kvinde Antal Kvinde I pct. 26,15% 1,54% 72,31% 16,67% 83,33% Mand år Antal 1 1 I pct. 100,00% år Antal I pct. 100,00% 0,00% 100,00% 25+ år Antal I pct. 14,29% 85,71% 20,00% 80,00% Mand Antal Mand I pct. 10,00% 90,00% 16,67% 83,33% 2004 Trin 2 Antal Trin 2 I pct. 24,00% 1,33% 74,67% 16,67% 83,33% SOSU C, afdelinger Antal SOSU C, afdelinger I pct. 0,47% 13,03% 0,31% 86,19% 100,00% 13,43% 86,57% Tabel 9 Generelt en lav frafaldsprocent ligeligt fordelt på afdelingerne, igen her ser det ud til jo færre mænd der er i aldersgruppen, jo større risiko er der for, at de falder fra uddannelsen. Total tallene for SOSU C Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Totaler for SOSU C antal Totaler for SOSU C i pct. 0,33% 13,15% 0,22% 86,30% Tabel 10 Frafald på SOSU C Frafald for SOSU C i pct ,30% 100% Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal 13,15% 0,33% 0,22% Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Figur 5 Figur 6 Generelt ser vi et meget lavt frafald på alle hovedforløbene, hvilket må siges at være særdeles tilfredsstillende 14

15 Etnicitet Etnicitet 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere uoplyst Figur 7 Grundforløb instnr udd herkomst Data Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hoved total 2001 Grundforløb Dansk herkomst Antal i Pct 3,85% 23,08% 69,23% 3,85% 100,00% SOSU C, Brøndby Efterkommere Antal i Pct 0,00% 6,25% 87,50% 6,25% 100,00% Indvandrere Antal i Pct 0,00% 14,29% 71,43% 14,29% 100,00% 2001 Grundforløb Antal Grundforløb i Pct 2,67% 18,67% 73,33% 5,33% 100,00% SOSU C, Brøndby Antal SOSU C, Brøndby i Pct 2,67% 18,67% 73,33% 5,33% 100,00% 2001 Grundforløb Dansk herkomst Antal i Pct 0,00% 29,41% 70,59% 0,00% 100,00% SOSU C, Gladsaxe Efterkommere Antal i Pct 50,00% 50,00% 0,00% 0,00% 100,00% Indvandrere Antal i Pct 0,00% 16,67% 83,33% 0,00% 100,00% 2001 Grundforløb Antal Grundforløb i Pct 2,38% 28,57% 69,05% 0,00% 100,00% SOSU C, Gladsaxe Antal SOSU C, Gladsaxe i Pct 2,38% 28,57% 69,05% 0,00% 100,00% Total Antal Total i Pct 2,56% 22,22% 71,79% 3,42% 100,00% Tabel 11 Tallene er for små til at kunne fortælle noget om, hvorvidt etniciteten har betydning for frafaldet, f.eks ses det, at falder én person fra giver dette 50 % frafald. 15

16 Hovedforløb Brøndby udd herkomst Data Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total PAU Dansk herkomst elever i pct 7,14% 92,86% Efterkommere elever i pct 20,00% 80,00% Indvandrere elever i pct 25,00% 75,00% PAU i alt PAU I alt i pct 9,80% 90,20% Tallene er så små, at der ikke vil give noget realistisk billede at analysere dem. Brøndby Gladsaxe udd herkomst Data Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total SOSU Dansk Trin 1 herkomst elever i pct 1,34% 15,63% 0,45% 82,59% 19,61% 80,39% Efterkommere elever i pct 30,43% 69,57% 100,00% Indvandrere elever i pct 8,25% 91,75% 10,53% 89,47% Uoplyst/ukendt elever 1 1 i pct 100,00% 0,00% Trin 1 i alt Trin 1 i pct 0,87% 14,78% 0,29% 84,06% 14,71% 85,29% Selv om tallene er små, kan det se ud til, at der er større frafald blandt efterkommere, specielt i Brøndby. Brøndby Gladsaxe udd herkomst Data Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total SOSU Dansk Trin 2 herkomst elever i pct 11,48% 0,55% 87,98% 11,54% 88,46% Efterkommere elever i pct 100,00% 100,00% Indvandrere elever i pct 13,33% 0,00% 86,67% 8,33% 91,67% Uoplyst/ukendt elever 1 1 i pct 100,00% Trin 2 i alt Trin 2 i pct 11,20% 0,41% 88,38% 10,13% 89,87% Tallene indikerer, at den etniske herkomst ikke har betydning for gennemførelsen af trin 2, assistentuddannelsen. SOSU C afdelinger antal SOSU C afdelinger i pct. 0,47% 13,03% 0,31% 86,19% 13,43% 86,57% Der ser ikke ud til at være den store forskel på frafaldsprocenter på de enkelte afdelinger. Afbr (mo) Afbr (uo) Fuldf Igang Hoved total Total antal SOSU C elever Total antal SOSU C i pct 0,33% 13,15% 0,22% 86,30% Tabel 12 16

17 3. Særlige indsatsområder i 2009 SOSU C ønsker at videreføre de indsatsområder vi startede i 2008 som vi oplever, har haft en glimrende effekt, nemlig: 1. Psykologstøtte Beskrivelse af problemstillingen Frafaldet blandt eleverne på SOSU C er for højt, og årsagerne til deres frafald er ikke entydige. Undervisere oplever: Elever har et højt angstniveau, både i klasse- og i gruppesammenhænge Elever, der har behov for at udlevere sig selv ukritisk i læringsrummet Elever med lavt selvtillid, selvværdsfølelse og angst Det, at vores elever arbejder med og skal støtte andre mennesker i deres arbejde nogle gange kan fremprovokere glemte/fortrængte/ureflekterede oplevelser fra eget liv, især i forbindelse med undervisning eller praktik i udviklingspsykologi og psykiatriens faglige profil Elever med problemer i forhold til deres etniske baggrund Piger med anden etnisk baggrund der mere eller mindre tvinges i ægteskab Elevers krise i forbindelse med dødsfald og/eller misbrug i familien Mange af eleverne er den primære omsorgsperson i deres familie og vennekreds De giver og giver og kan have svært ved at mærke egne behov for at få og modtage omsorg, ligesom de kan have svært ved at sætte grænser - både i forhold til patienter og borgere, men også i forhold til elevkammerater og lærere/vejledere Praktikforløbene kan også være voldsomme oplevelser for eleverne. Mange elever brug for støtte til at gå til eksamen Målgruppen Alle elever på SOSU C s grund- og hovedforløb. Det indebærer en meget stor mangfoldighed med hensyn til målgruppen hvad angår alder og etnicitet. Målgruppen vil således være frafaldstruede elever, hvor eleven oplever det meningsfuldt at modtage psykologisk støtte. Vi har sikret finansiering til gruppen under 25 år. Initiativer Psykologisk rådgivning og støtte til frafaldstruede elever. Formålet med initiativet er at fastholde elever i uddannelse gennem psykologisk rådgivning og støtte. Rådgivningen og støtten skal være med til at sikre, at elevernes personlige kompetencer kan stå mål ned de udfordringer, de møder i læringssituationer på skolen og i praktikken. Der er ansat en psykolog på SOSU C fra 1. marts 2008 i første omgang for en 2 årig periode. Vi forventer at denne ordning videreføres. Den primære opgave er: at gennemføre samtaleforløb med elever på individuel basis at etablere og afholde gruppesamtaler udvikle relevante metoder at opsamle erfaringer og dokumentation for indsatsen at indgå i videndeling med relevante kollegaer på SOSU C: undervisere, kontaktlærere, uddannelsesvejledere og kollegaer på andre uddannelsesinstitutioner. Effekten SOSU C forventer at initiativet Psykologisk rådgivning og støtte til frafaldstruede elever kan nedbringe frafaldet med 3 % af det samlede frafald. 17

18 2. Mentorordninger Beskrivelse af problemstillingen Frafaldet blandt eleverne på SOSU C er for højt og årsagerne til deres frafald er ikke entydige. Undervisere oplever: Elever med lavt selvtillid, selvværdsfølelse og angst Elever med problemer i forhold til deres etniske baggrund Piger med anden etnisk baggrund der mere eller mindre tvinges i ægteskab Mange af eleverne er den primære omsorgsperson i deres familie og vennekreds De giver og giver og kan have svært ved at mærke egne behov for at få og modtage omsorg, ligesom de kan have svært ved at sætte grænser - både i forhold til patienter og borgere, men også i forhold til elevkammerater og lærere/vejledere Praktikforløbene kan også være voldsomme oplevelser for eleverne. Målgruppen Alle elever på SOSU C s grundforløb og hovedforløb. Det indebærer en meget stor mangfoldighed med hensyn til målgruppen hvad angår alder og etnicitet. Målgruppen vil således være frafaldstruede elever, hvor eleven oplever det meningsfuldt at indgå i en mentor-mentee relation. Initiativer Etablering af mentorordning til støtte for frafaldstruede elever. Formålet med etablering af mentorordninger er at fastholde frafaldstruede elever i gennemførsel af uddannelse ved hjælp af faglig, personlig, social eller praktisk støtte fra en mentor. Målet er at reducere frafaldet samt give den enkelte elev en god oplevelse, en større selvtillid og et øget selvværd ved at erfare, at det, man sætter sig for, kan lykkes. Nedsættelse af styregruppe bestående af underviser- og ledelsesrepræsentanter. Udvælgelse af mentornetværk bestående af undervisere fra hhv. Gladsaxe og Brøndby skoleafdelinger. Oprettelse af mentorkontor i 2-3 timer/uge pr afd. Opgaverne for mentornetværket er orientering/pr for mentorordning, tilmelding af hhv. mentorer og mentees, matching af mentor /mentee ved hjælp af interviewguide, udarbejdelse af mentorkontrakter, mentorbeviser, kursusmateriale til mentorkurser, evaluering og supervision. Uddannelsesforløb for mentorer 2-3 gange årligt. For at kunne deltage i styregruppe og mentornetværk skal man være i besiddelse af personlige kompetencer til at kunne indgå som rollemodel for mentorerne samt kunne fungere som supervisor i mentor/mentee- relationernes mangfoldighed. Mentorerne rekrutteres dels blandt elever på de nævnte uddannelsesforløb, dels blandt uddannet personale indenfor social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område. I forbindelse med rekruttering af mentorer vægtes de personlige kompetencer højt. For at kunne fungere som mentor, skal man være i besiddelse af indlevelsesevne, tålmodighed, respekt for forskellighed og interesse i at påtage sig den udfordring at hjælpe en mentee til at gennemføre et uddannelsesforløb. Mentorerne kvalificeres til mentoropgaven via et timers mentorkursus indeholdende flg. moduler: Modul 1. Introduktion og afklaring af mentorrollen. Modul 2. Kommunikation, aktiv lytning ved hjælp af øvelser, cases og videooptagelser. Forskellige former for samtaleværktøjer. Modul 3. Refleksion over kommunikation ved hjælp af de optagne videofilm. Modul 4. Coaching og konflikthåndtering. 18

19 Modul 5. Cafèeftermiddag med erfaringsudveksling. Rekruttering af mentees foregår i tæt samarbejde med kontaktlærerne, uddannelsesvejlederne på og uden for SOSU C, uddannelseskonsulenter og praktikvejledere. Afdækning af mentees behov foregår via interview i mentornetværket. I rekruttering og matching af mentor /mentee vægtes ligeværdigheden højt. Der laves kontrakt mellem mentor og mentee, og begge parter får bevis for gennemført forløb. Mentornetværket har løbende og min. én gang pr måned kontakt til de matchede par. Der gives desuden supervision efter behov undervejs i forløbet. Alle mentor/mentee-forløb afsluttes med en evaluering i samarbejde med mentornetværket. Effekten. SOSU C forventer at matche 50 par/ mentor-mentees pr år og heraf forventes 90 % at gennemføre det påbegyndte uddannelsesforløb. 19

20 Fremtidige mål - angivet ud fra UNI-Cs forløbsindikator Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start 2008 resultat 2009-måltal Fremtidige mål 2010-måltal Grundforløb Sosu hjælper Sosu assistent Pau Tabel 13 Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* 2009 måltal 2010 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Tabel 14 20