Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse"

Transkript

1 Etniske grupper Kriminalitet og forebyggelse

2 Etniske grupper Kriminalitet og forebyggelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Tlf Fax Mail Rapporten er udarbejdet af cand.jur. Ida Asmussen. Supervision af lektor Annika Snare, Københavns Universitet og medarbejdere fra Det Kriminalpræventive Råds sekretariat Forsidefoto er fotograferet på Tec Frederiksberg. Tak til de unge på fotoet. Fotograf: Ulla Skov Oplag: 1000 DKR.nr.: ISBN: Rigspolitiets trykkeri Juni 2004

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Indhold 4 Begrebsdefinitioner 5 Del I: Kriminalstatistik om etniske minoriteter 7 1. Danmarks Statistiks undersøgelse om kriminalitet og national oprindelse i år Undersøgelsens begrænsninger Disposition for Del I En særlig kriminel gruppe? Andel af kriminelle enkeltpersoner Antallet af kriminelle forhold Kriminalitetens alvor Sammenfatning Oprindelseslandets betydning for kriminaliteten Overhyppighed, når der tages højde for sociale og økonomiske forskelle Kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning Kriminalstatistik i Sverige og Norge I Sverige er efterkommere mindre kriminelle end indvandrere Afslutning: målgruppen for det kriminalitetsforebyggende arbejde 19 Del II: Forklaringer på kriminalitet blandt etniske minoriteter Kulturkonflikt og tilpasningsproblemer Den unges kulturkonflikt Konflikt mellem retsnormer Kulturforskelle Eksklusion Diskrimination på arbejdsmarkedet Selektion i retssystemet Øget bevågenhed Selvrapporteringsundersøgelser Kulturelle forskelle på tilbøjeligheden til at tilstå Selektion afhænger af fremtræden og forhåndsviden 34

4 Indholdsfortegnelse Borgernes anmeldelser til politiet Sammenfatning Selektiv indvandring Årsagsforklaringerne og overrepræsentationen Unge etniske mænd Kriminalitetsforskellen på personer fra mere og mindre udviklede lande Kriminalitetsforskellen på første- og andengenerationsindvandrere Afslutning: teoriernes forklaringsværdi 40 Del III: Tilgange til kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter Tilgange med afsæt i den socioøkonomiske forklaringsmodel og teorien om selektiv indvandring Gadeplan Fædregrupper Ung til ung Produktorientering Lommepengeprojektet Lektiehjælp Helhedsorientering Samarbejde på tværs af myndighederne En familie ét kontaktled til de offentlige myndigheder Tilgange med afsæt i kulturelle forklaringer Den tosprogede medarbejder Rollemodeller Medfølende, velmenende pædagoger Intime familieproblemer Inddragelse af forældrene Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene Kulturkendskab Konsekvens og faste rammer Samarbejdsaftaler Handleplaner Tilgange med afsæt i forklaringer, der omhandler eksklusion, stigmatisering og selektion Gruppeidentitet Dialog Dialog mellem etniske unge og de sociale myndigheder 60

5 Indholdsfortegnelse Dialog mellem etniske unge og politiet Styrkelse af nærpolitiet Unødvendige konflikter Afslutning: en flerstrenget og fleksibel forebyggelsesstrategi 62 KONKLUSION 67 Kildemateriale 71 Bilag til Del III 77

6 Indholdsfortegnelse

7 INDLEDNING Etniske minoriteter og kriminalitet udgør et lille hjørne af det samlede kriminalitetsbillede i Danmark godt 10 procent af den kriminalitet, der blev pådømt i år 2000, blev begået af indvandrere og efterkommere. 1 I 1998 udgav Det Kriminalpræventive Råd rapporten, Etniske grupper - kriminalitet og forebyggelse. Dengang som nu var der tale om et varmt politisk emne, og debatten har ofte været meget følelsesladet. Der har været en række eksempler på, at konkrete tilfælde af kriminalitet begået af personer af udenlandsk herkomst er blevet debatteret indgående i medierne, og kriminalitet har været et væsentligt argument i diskussionen om begrænsning af indvandring. 2 Nogle mener, at debatten i Danmark ligesom i flere andre lande i Vesteuropa har været præget af det, der undertiden betegnes moral panic. 3 Hermed menes, at etniske minoriteter og kriminalitet via medieoverskrifter og politiske udtalelser er kommet til at fremstå som et stærkt alarmerende samfundsproblem, 4 som der må iværksættes tiltag overfor, og at der herved iscenesættes eller accelereres et problem i form af stempling og stigmatisering. Årsakene til at en ungdom stjeler kan opprinnelig være at han eller hun vil leve opp til kameratenes forventninger og vise sit mot. Men en fortsatt kriminell karriere kan være begrunnet i andre forhold som kan tilbakeføres til at man i egne og andres øyne bliver opplevd som kriminel. 5 Følelsen af at blive opfattet som kriminel er ikke fremmed for de unge indvandrere: Når fru Olsen kommer gående på gaden og vi står nogle stykker og snakker, kan jeg mærke, hun er bange for os. Det er ikke nogen rar fornemmelse. 6 Og at denne følelse kan udmønte sig i kriminalitet synes heller ikke at være utænkelig. En nydansker formulerer her, hvilke konsekvenser, han mener, det ville få, hvis drengene fra Blågårds Plads fandt ud af, at nogle betragter dem som en bande : 1 Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 1 og Kyvsgaards beregninger i Notat vedrørende Kriminalitet og national oprindelse Se f.eks. Kyvsgaard, 2000:70. 3 Begrebet moral panic synes at være nært beslægtet med den socialkonstruktionistiske tankegang: According to the constructionist approach, the deviance or criminality of migrants or those attributed to them are to be considered as the result of interactions among different social actors in defined frames. The main actors are: the government, local authorities, police and judicial system, mass-media, opinion-makers, citizen commitees and moral entrepreneurs. Therfore it is a phenomenon or social fact identified and explained by means of the police acts, of the justice administration, by the analysis of statistics regarding criminality, often reflecting social or racial prejudices as well as power relations, Palidda, Frangoulis & Papantoniou, 1999:21. 4 At mange danskere overtager mediernes negative generaliseringer af etniske minoriteter bekræftes ifølge Hansen & Katznelson af en undersøgelse af Gaasholt & Togeby, Heraf fremgår, at 80 pct. af den danske befolkning alene får viden om indvandrere og efterkommere fra medierne, idet de ikke møder etniske minoriteter i deres dagligdag. 5 Hauge, 2001:100.

8 "Det værste kunne være, at drengene (fra Blågårds Plads, red.) fandt ud af, at folk synes, at de er en bande - så de begyndte at kalde sig et eller andet - så er det, de bliver farlige. Prøv at forestil dig 400 unger dernede fra gjorde sig til en bande - København ville blive et brændende lokum..." 7 Stigmatiseringsproblematikken har været anvendt som begrundelse for, at man slet ikke bør beskæftige sig med etniske minoriteter og kriminalitet alene sammenkoblingen af persongruppen og kriminalitet antages således at kunne bidrage til (yderligere) stempling. Der er imidlertid også nogle, der indtager det modsatte synspunkt; at det kan være en fordel at sætte fokus på unge med høje kriminalitetsrater. Leder af Vollsmose-sekretariatet, Lise Færch mener, at en målrettet og massiv indsats fra myndighedernes side ikke er den eneste forklaring på, at det på tre år er lykkedes at nedbringe kriminaliteten blandt unge under 17 år i den østlige bydel af Odense, hvortil Vollsmose hører, med 40 procent. 8 Hun mener, at det har været lige så afgørende, at den negative fokus fra mediernes side har fået bydelens borgere op på tæerne: Den enorme fokus på Vollsmose påvirker i sig selv borgerne i positiv retning. Både de og skolerne og de øvrige institutioner gør sig simpelthen mere umage, når omverdenen kigger så meget med. 9 Valgforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener også, at fokus på indvandrerdebatten kan have positive virkninger: Man har diskuteret, om stærk fokus på indvandrerproblematikken virker som benzin på bålet - eller som en katarsis, der så at sige renser luften og afmystificerer emnet. Her viser undersøgelser, at når indvandrerdebatten blusser op og tingene bliver vendt, er den langsigtede effekt en stigende tolerance. Folk vænner sig til problematikken og bliver ofte mere tolerante, når de bliver konfronteret med emnet. På kort sigt kan en intens indvandrerdebat godt betyde, at Dansk Folkeparti går frem i meningsmålingerne. Men på langt sigt er det typiske, at folk bliver mere positive overfor flygtninge og indvandrere i dagligdagen. 10 Når Det Kriminalpræventive Råd atter vælger at udgive en rapport om emnet, er det ikke, fordi vi ønsker at sætte fokus på etniske minoriteter og kriminalitet. Vi mener på den anden side heller ikke, at man undgår stigmatisering ved at undlade at beskæftige sig med emnet. Vi mener derimod, at det er vigtigt at informere om emnet på en nøgtern måde, så der skabes et modstykke til de myter, som fører til stempling og fordømmelse. Der synes da heller ikke at være nogen fare for at skabe fordomme eller en ny debat - den er allerede i fuld gang. Når Det Kriminalpræventive Råd udgiver denne rapport, er det, fordi vi opfatter etniske minoriteter og 6 Den 18-årige indvandrer Muhammed, citeret i Berlingske Tidende den 25. juni Andersen, Mørck, Christensen & Minke, 2001:34. Det var netop virkninger som denne, Rigspolitiets gadebanderapporter fra 1998 og 1999 blev kritiseret for at have, jf. Bai (1999) og Kock (1999). Kritikerne påpegede således i tråd med stigmatiseringsteorien, at det øgede fokus og defineringen af visse unges gruppetilhørsforhold som bander i sig selv kan skabe eller forstærke problemet. 8 Vollsmosesekretariatet, 2003:9. Det skal hertil bemærkes, at kriminaliteten i resten af byen i samme periode faldt med 17 pct. 9 Politiken den 6. juni Søndagsavisen den 21. januar

9 kriminalitet som et emne, hvor vi ligesom på en række andre områder, vedvarende må opdatere den foreliggende viden for derved fortsat at kunne udvikle og forbedre det forebyggende arbejde. Følgende fremstilling vil vise, at unge mænd med anden etnisk baggrund er overrepræsenterede i kriminalstatistikken, også selvom der tages højde for arbejdsløshed, urbanisering, de to gruppers alderssammensætning mv. Så længe der er en overrepræsentation, er det uhyre vigtigt at overveje hvorfor. Er årsagen, at personkredsen står i en kulturkonflikt, skal der således forebygges på en anden måde, end hvis årsagsforklaringen f.eks. skal findes i selektion i politi- og retssystem. Hvis vi af angst for at bidrage til stempling og stigmatisering undlader at overveje mulige forklaringer, har vi intet holdbart grundlag for at forebygge. Og i så fald lader vi for alvor de etniske minoriteter i stikken. Endelig kan en afdækning af mulige årsager lige så vel vaccinere mod stigmatisering: Det är även möjligt att om folk får en rimlig förklaring till varför en grupp står för en andelsmässigt större del av brottsligheten, och den förklaringen är att det beror på ojämlikheter och strukturella processer i samhället och inte gruppen som sådan eller de personer som ingår i den, skulle de uppleva gruppens brottslighet som mindre problematisk. 11 Det Kriminalpræventive Råd finder det vigtigt via kriminalstatistikken at afsøge, hvad der kendetegner den særlige risikogruppe, overveje hvilke årsager den udfundne gruppe kan have til at begå kriminalitet og på den baggrund skitsere mulige veje i det forebyggende arbejde. Det Kriminalpræventive Råd er således meget enig med svenske kriminologer i, at der er en mangel på denne viden: Det är dock viktigt, inte minst för att motverka konspirationsteoretiska resonemang, att kunskap produceras inte bara om hur det statistiskt ser ut, utan även om orsaker och möjligheter till förebyggande arbete, och att en debatt förs. 12 Når etniske minoriteter her beskrives som én samlet gruppe, er det ikke udtryk for, at de opfattes som en homogen størrelse. Der er naturligvis store forskelle på de etniske gruppers kultur og mentalitet, ligesom baggrunden for at have bosat sig i Danmark er væsensforskellig. Tilsvarende gælder, når bestemte etniske grupper beskrives. Variationen indadtil i en kultur kan således være langt større end variationen mellem to kulturer. 13 Men man kan sige det samme om fremstillinger om bestemte køn, aldersgrupper, socioøkonomiske grupper mv.: enhver fremstilling, der forsøger at pege på nogle fællestræk for bestemte grupper, er således en abstraktion fra det individuelle og konkrete, som naturligvis må være udgangspunktet for en kriminalpræventiv indsats. Omvendt kan en generel viden om det at være af anden herkomst end majoriteten bidrage til en bedre 11 Pettersson, 2001: Ahlberg & Lööw, 2002: Prieur, 1999:35. 3

10 forståelse af, hvad der kan være på spil hos den enkelte. Og det er det, der er hensigten med denne fremstilling. Indhold Formålet med denne rapport er at orientere om emnet kriminalitet og etniske minoriteter med henblik på at danne grundlag for forebyggelse på området. Rapporten vil stille følgende spørgsmål: 1) Hvordan ser kriminalitetsbilledet ud? 2) Hvorfor ser det sådan ud? 3) Hvordan kan man forebygge? Behandlingen af spørgsmålene vil være strukturerende for fremstillingen: Del I vil således redegøre for kriminalstatistikkens tal kombineret med en række demografiske og socioøkonomiske data som f.eks. alder og indkomst. Del II vil beskrive de mest centrale forklaringsmodeller, forskning har peget på med henblik på at forklare, hvorfor etniske minoriteter er overrepræsenterede. Og Del III vil bestå af en opsamling af en række praktikeres erfaringer med kriminalprævention blandt etniske minoriteter. Del I vil vise, at etniske minoriteter oftere registreres for kriminalitet end den øvrige befolkning. På baggrund af aktuelle kriminalstatistiske undersøgelser vil denne overrepræsentation blive analyseret ved at besvare spørgsmål som: Er overrepræsentationen aldersbestemt? Er det af betydning, hvor de etniske minoriteter oprindelig kommer fra? Er der forskel på kriminalitetsmønsteret blandt de nyankomne og efterkommerne? Reduceres overrepræsentationen, når sociale og økonomiske forskelle indregnes i statistikken? Endelig vil situationen i Danmark blive sammenlignet med andre vestlige lande, primært Sverige og Norge. I Del II beskrives andre mulige forklaringer end socioøkonomiske forskelle på det forhold, at unge mænd af udenlandsk herkomst forholdsmæssigt oftere registreres for kriminalitet. Kendskabet til de sociale, psykologiske og kulturelle årsagsforklaringer anses således for et helt basalt udgangspunkt for den kriminalpræventive indsats. Del III vil give nogle konkrete bud på, hvilke tilgange, der erfaringsmæssigt har været brugbare i det forebyggende arbejde med etniske minoriteter. Grundlaget herfor er en række interviews med socialarbejdere, pædagoger og politifolk, der har erfaring med udsatte børn og unge af udenlandsk herkomst samt evalueringsrapporter, projektbeskrivelser mv. 4

11 Begrebsdefinitioner Indvandrer* er en person, der er født i udlandet og hvis forældre (eller kun den ene, hvis der ikke foreligger oplysninger om den anden) begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, kategoriseres personen som indvandrer. Andengenerationsindvandrer/efterkommer* er en person, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, kategoriseres personen som efterkommer. Personer af udenlandsk herkomst/etniske minoriteter/tosprogede/nydanskere og lign. er indvandrere og efterkommere under ét, jf. definitionerne ovenfor. Den øvrige befolkning* er personer, der hverken er indvandrere eller efterkommere, dvs. personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen den øvrige befolkning, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Mere udviklede lande* omfatter alle europæiske lande, ekskl. Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Desuden indgår USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand som mere udviklede lande. Mindre udviklede lande* omfatter alle øvrige lande. Opdelingen følger FN s definition fra 1994 (Developed countries and Less Developed countries). * Definitionen er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks, 2002:1f. 5

12 6

13 Del I Kriminalstatistik om etniske minoriteter De seneste år er der i Danmark gennemført en række undersøgelser 14, der belyser omfanget af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med befolkningen som helhed. Da undersøgelsernes hovedkonklusioner er meget ens, vil følgende fremstilling tage udgangspunkt i den seneste danske undersøgelse fra Danmarks Statistik (2002) omhandlende år Andre undersøgelser, herunder fra Sverige og Norge, vil blive inddraget i det omfang, de indeholder supplerende eller modstridende resultater. 1. Danmarks Statistiks undersøgelse om kriminalitet og national oprindelse i år Danmarks Statistik har hentet oplysninger fra Kriminalregisteret om alle personer, som i år 2000 har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser, og som har et personnummer. 16 Undersøgelsespopulationen vedrører dog kun de årige, idet den kriminelle lavalder er 15 år, mens den øvre aldersgrænse skyldes, at meget få mennesker over 65 år begår kriminalitet. En person figurerer som kriminel, hvis vedkommende i år 2000 blev kendt skyldig i mindst ét forhold for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller andre særlove. 17 Har en person modtaget flere afgørelser i løbet af år 2000, er afgørelsen med den alvorligste sanktion udvalgt, dvs. f.eks. frihedsstraf frem for bøde, af flere frihedsstraffe den længste, og af flere bødestraffe den højeste. 14 Der sigtes til Danmarks Statistiks undersøgelser vedrørende årene 1995 og 2000 (1998 og 2002) samt undersøgelser baseret på data fra Danmarks Statistik: Justitsministeriets Forskningsenheds undersøgelse ved Kyvsgaard vedrørende 1998, og beregningerne vedrørende foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed ved Larsen (2000). 15 Beskrivelsen af undersøgelsens metode og begrænsninger er i det væsentlige også dækkende for Danmarks Statistiks undersøgelse vedrørende 1995 samt undersøgelsen vedrørende 1998, hvor bearbejdningen af tallene er foretaget af Justitsministeriets Forskningsenhed. 16 Turister, asylansøgere og personer uden lovligt ophold i Danmark er således ikke omfattet af den personkreds, som er indeholdt i den del af undersøgelsen, der vil blive præsenteret her. 17 En person anses for skyldig i kriminalitet, hvis overtrædelsen er afgjort med: - frihedsstraf - bøde - tiltalefrafald - tiltale undladt (bortset fra tiltale undladt i henhold til retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 2 dvs. at de foreliggende beviser ikke er holdbare, og at videre efterforskning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig) eller 7

14 Disse oplysninger er sammenkørt med oplysninger om indvandrerstaus, jf. afsnittet begrebsdefinitioner ovenfor, og oprindelsesland samt oplysninger om uddannelse, stilling, indkomst mv. Formålet er at sige noget om omfanget af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med den øvrige befolkning, og om hvilken rolle forskellen mellem gruppernes sociale og økonomiske situation spiller i den henseende. Da unge uanset etnisk herkomst begår væsentlig mere kriminalitet end de øvrige aldersgrupper, og alderssammensætningen er forskellig blandt indvandrere, efterkommere og den øvrige befolkning ville en umiddelbar sammenligning være lidet oplysende. Derfor er de tal, der beskrives i undersøgelsen og her korrigerede for, at grupperne bestående af henholdsvis indvandrere, efterkommere og danskere har forskellige aldersprofiler Undersøgelsens begrænsninger Den væsentligste begrænsning ved at anvende domfældelser som måleenhed for kriminalitet er, at kriminalitet reduceres til de forbrydelser, som både opdages, opklares og bevismæssigt kan bære en domfældelse. I denne sammenhæng, hvor forskellige etniske grupper skal sammenlignes, medfører det, at hvis den kriminalitet, en gruppe typisk begår, har en høj opklaringsprocent, vil gruppen fremtræde som ansvarlig for en større andel af den samlede mængde lovovertrædelser, end den i virkeligheden er. Omvendt vil en gruppe, der typisk begår kriminalitet, der har en lav opklaringsprocent, fremtræde som værende mindre kriminel. Som det vil fremgå af afsnit 2.3. nedenfor, peger visse undersøgelser på, at politi og retssystem har en øget opmærksomhed mod unge mænd med minoritetsbaggrund, hvilket kan betyde, at sandsynligheden for at blive opdaget er større, hvis man tilhører denne gruppe. Hvis unge mænd af anden etnisk herkomst oftere bliver opdaget, vil de også oftere blive domfældt, og det kan til en vis grad få gruppen til at fremstå som mere kriminel i sammenligning med den øvrige befolkning, end tilfældet er. Da tallene for kvinder skal tages med et vist forbehold på grund af det begrænsede antal registreringer, vil følgende fremstilling koncentreres om den mandlige befolkning. Det skal i den forbindelse erindres, at den begrænsede registrering skyldes, at kvinder generelt - uanset oprindelse - begår markant mindre kriminalitet end mænd Disposition for Del I For en nærmere analyse af, om en gruppe er mere kriminel end gennemsnittet, må det først og fremmest undersøges, om gruppen har en forholdsmæssig stor andel af kriminelle enkeltpersoner. - andre afgørelser (bortset fra frifindelse) 18 Teknisk er det gjort ved at benytte en indirekte aldersstandardisering, idet hyppighederne vises i form af indeks for hele landet, jf. Danmarks Statistik, 2002:3. 19 Af de personer, der i år 2000 blev fundet skyldige i kriminalitet, var kvinder, jf. 2002:4. Det svarer til, at ca. hver sjette forbrydelse begås af en kvinde. 8

15 Hvis det er tilfældet, kan gruppen dog alligevel være ansvarlig for færre lovovertrædelser end gennemsnittet, idet de kriminelle enkeltpersoner kan have begået forholdsvis få lovovertrædelser. Om en gruppe er særlig kriminel må altså også ses i lyset af, hvor mange lovovertrædelser, de kriminelle i gruppen begår. Selv hvis antallet af lovovertrædelser er højere eller på linje med landsgennemsnittet, kan man stadig ikke med sikkerhed konkludere, at gruppen er særlig kriminel, idet selve lovovertrædelsernes art kan være mindre alvorlige. Når man vurderer, om en gruppe er mere kriminel end gennemsnittet, må man altså i hvert fald forholde sig til følgende tre spørgsmål: 1) Hvor stor er gruppens andel af kriminelle personer? 2) Hvad er antallet af forhold pr. kriminel person i gruppen? 3) Hvor alvorlig er den kriminalitet, personerne i gruppen begår? Først vil disse tre spørgsmål blive behandlet med henblik på at besvare om, og i hvilket omfang, personer af udenlandsk herkomst ifølge kriminalstatistikken udgør en særlig kriminel gruppe. Som nævnt i indledningen er etniske minoriteter en meget sammensat gruppe, og det spiller en væsentlig rolle for kriminalitetshyppigheden, hvor indvandrerne/efterkommerne kommer fra. Derfor vil der herefter følge et afsnit om betydningen af oprindelsesland. Sandsynligheden for at være kriminel er uafhængig af etnisk baggrund størst, hvis man er en ung mand, der lever i en storby under dårlige sociale og økonomiske forhold. 20 Blandt personer af udenlandsk herkomst er der flere med netop disse karakteristika, dvs. at man allerede på denne baggrund må forvente, at gruppen af udenlandsk herkomst har flere kriminelle personer end etniske danskere. Med henblik på at undersøge, hvorvidt minoritetsnationalitet isoleret set er af betydning for kriminalitet, skal der derefter ses nærmere på, hvilken rolle socioøkonomiske forskelle på de to grupper spiller. Endelig vil det skitserede kriminalitetsbillede i Danmark blive sammenholdt med tilsvarende undersøgelser i Sverige og Norge En særlig kriminel gruppe? Andel af kriminelle enkeltpersoner Spørgsmålet er her, hvor stor andelen af kriminelle enkeltpersoner blandt indvandrere og efterkommere er sammenlignet med den øvrige befolkning. Både indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i alle aldersgrupper fra år. 21 Samlet er overrepræsentationen for kvinder af udenlandsk herkomst på 27 pct., for mænd af 20 Jf. f.eks. Kyvsgaard, 2001:372f. 21 Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 1. Aldersgrupperne er opdelt i årige, årige, årige, årige, årige og årige. Andelen af mandlige efterkommere i alderen år og kvindelige 9

16 udenlandsk herkomst på 38 pct. Overrepræsentationen blandt mændene er primært et resultat af en særlig høj kriminalitetshyppighed blandt unge mænd af udenlandsk oprindelse. Der er tale om næsten dobbelt så mange kriminelle blandt mandlige indvandrere og efterkommere i alderen år som blandt øvrige mænd i samme alder. Procentvis andel af mandlige årige, der i år 2000 blev kendt skyldig i en lovovertrædelse: Indvandrere: 11,3 pct. Efterkommere: 11,9 pct. Øvrige: 6,0 pct. For de mandlige efterkommere fortsætter det høje kriminalitetsniveau op til 29-årsalderen. Der er mere end dobbelt så mange kriminelle blandt mandlige efterkommere i alderen år. Kriminalitetshyppigheden blandt mandlige efterkommere i alderen år er således 18,5 ud af 100 mod 8,0 ud af 100 blandt den tilsvarende gruppe mænd af dansk oprindelse. Den høje kriminalitetshyppighed blandt de mandlige efterkommere bør dog ses i lyset af, at det absolutte antal personer og afgørelser er af begrænset størrelse. Det samlede antal mandlige efterkommere i alderen år, der er kendt skyldige i 2000, er således i alt kun personer. Når mandlige indvandrere bliver over 19 år og mandlige efterkommere over 29 år 22 sker der et markant fald i kriminalitetshyppigheden, og herefter er der kun tale om en mindre grad af overrepræsentation Antallet af kriminelle forhold Når der skal ses nærmere på antallet af kriminelle forhold blandt indvandrere/efterkommere, er det med henblik på at afklare, om et lavere antal forhold eventuelt kunne kompensere for den højere andel af kriminelle enkeltpersoner. Undersøgelsen vedrørende år 2000 indeholder ikke beregninger af antallet af kriminelle forhold, men Danmarks Statistiks tidligere undersøgelser vedrørende år 1995 og 1998 indeholder sammenligninger af antallet af forhold blandt mandlige indvandrere, efterkommere og den samlede mandlige befolkning. Af undersøgelsen vedrørende 1995 fremgår det, at mandlige indvandrere havde ca. samme antal forhold pr. kriminel som landsgennemsnittet. Det fremgår endvidere af både undersøgelsen vedrørerende år 1995 og 1998, at de mandlige efterkommere efterkommere i alderen år var dog for små til, at det har været forsvarligt at foretage en opgørelse og sammenligning med de andre grupper. 22 Det er dog ikke på baggrund af denne eller andre statistiske undersøgelser til at vide præcis, hvornår den særlig høje overrepræsentation falder, idet forskellen ikke er beregnet for hver eneste alderstrin, men i samlede aldersgrupper, der spænder over 5 eller 10 år. De alderstrin, der nævnes, er derfor alene retningsgivende. 10

17 havde ca. et forhold mere pr. person i forhold til landsgennemsnittet. 23 Antallet af kriminelle forhold rokker således ikke ved den overrepræsentation, der blev konstateret ovenfor Kriminalitetens alvor Spørgsmålet er endelig, hvor alvorlig den kriminalitet, indvandrere og efterkommere begår, er. Ser man på typen af lovovertrædelser, har indvandrere og efterkommere en større andel overtrædelser af straffeloven end den øvrige befolkning. Indvandrere og efterkommere begår især flere ejendomsforbrydelser, herunder indbrud og tyverier. 24 For mændenes vedkommende, påkalder også voldsområdet sig særlig opmærksomhed. Procentvis andel af voldsforbrydelser blandt mænd i år 2000: Indvandrere: 8,5 pct. Efterkommere: 11,1 pct. Øvrige: 4,7 pct. Indvandrere og efterkommere begår derimod færre overtrædelser af færdselsloven end den øvrige befolkning, herunder specielt færre overtrædelser af færdselsloven kombineret med spiritus. Især de mandlige efterkommere adskiller sig fra de indfødte ved at have væsentlig flere straffelovsovertrædelser og færre færdselslovsovertrædelser. 25 At personer af udenlandsk herkomst begår flere straffelovsovertrædelser er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kriminaliteten er mere alvorlig end blandt den øvrige befolkning. Et mere præcist parameter kan være andelen af kriminelle personer, der er blevet idømt en frihedsstraf. Procentvis andel af mænd, der blev idømt en frihedsstraf i år 2000: Indvandrere: 19,6 pct. Efterkommere: 27,1 pct. Øvrige: 15,4 pct. Vi ser tilsyneladende samme princip som ovenfor vedrørende kriminelle enkeltpersoner, at både indvandrere og efterkommere udmærker sig negativt, og herunder især efterkommerne: der er 23 Både undersøgelsen vedrørende 1995 og 1998 viser imidlertid, at kvindelige indvandrere havde færre forhold pr. person end både efterkommere og øvrige kvinder. 24 Næsten halvdelen af de kriminelle forhold, der begås af indvandrerkvinder er tyverier. Blandt de kvindelige efterkommere udgør tyverier knap en trediedel af forbrydelserne, mens andelen af tyverier blandt de øvrige kvinder udgør knap en sjettedel, jf. Danmarks Statistik, 2002:4. 25 Af de lovovertrædelser, som begås af mandlige efterkommere udgør 46 pct. færdselslovsovertrædelser, for mandlige indvandrere er det 54 pct., mens tallet for den øvrige mandlige befolkning er 69 pct. Omvendt udgør 11

18 flere mandlige efterkommere, der er blevet idømt en frihedsstraf end mandlige indvandrere, men begge grupper har en højere andel end den øvrige mandlige befolkning. Tilsvarende er der færre mandlige efterkommere, hvis lovovertrædelse er resulteret i en bødeafgørelse end mandlige indvandrere, og begge grupper har en mindre andel, der har modtaget en bødeafgørelse end den øvrige mandlige befolkning Sammenfatning Når gruppen af mandlige efterkommere tilsyneladende har flest kriminelle, har flest forhold pr. kriminel samt har flere personer, der er blevet idømt en frihedsstraf for hovedforholdet, må konklusionen på ovenstående analyse være, at mandlige efterkommere ifølge den registrerede kriminalitet udgør en særlig kriminel gruppe. Også gruppen af mandlige indvandrere synes at have en højere kriminalitetsnorm: den mandlige indvandrergruppe har således flere kriminelle enkeltpersoner, og de begåede forhold er generelt alvorligere end blandt den øvrige befolkning. Endelig har vi set, at især de årige mandlige indvandrere og årige mandlige efterkommere er overrepræsenterede i kriminalstatistikken Oprindelseslandets betydning for kriminaliteten Som tidligere nævnt er alder af betydning for overrepræsentationen. Et andet forhold, der spiller en væsentlig rolle, er, hvor indvandrerne og efterkommerne kommer fra. Kriminalitetsoverhyppigheden er størst blandt mænd fra de lande, som ifølge FN s definition er mindre udviklede; 27 i år 2000 var den gennemsnitlige overhyppighed blandt mænd fra disse lande 67 pct. højere end landsgennemsnittet. Hvad angår de årige og årige mænd fra de mindre udviklede lande, er der tale om en overrepræsentation på henholdsvis 97 og 81 pct. over landsgennemsnittet. Når man ser nærmere på de enkelte landegrupper, fremgår det, at overhyppigheden er størst blandt de årige mænd fra Afrika, Asien og det øvrige Europa (dvs. Europa eksklusiv EU-landene). Overhyppighed blandt årige mænd fordelt på oprindelseslandegrupper: Afrika: 110 pct. Asien: 92 pct. Øvrige Europa: 75 pct. straffelovsovertrædelser blandt mandlige efterkommere 43 pct, blandt mandlige indvandrere 35 pct., og kun 22 pct. blandt de øvrige mænd, jf. Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er der også i sammenligning med de øvrige kvinder færre, der har modtaget en bødeafgørelse og flere, der har modtaget en frihedsstraf, jf. Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel For en nærmere definition af mere og mindre udviklede lande, jf. afsnittet Begrebsdefinitioner ovenfor. 12

19 Også årige mænd fra de mere udviklede lande i verden er overrepræsenterede i forhold til den tilsvarende gruppe indfødte, om end i mere begrænset omfang (31 pct.). Samlet set er kriminaliteten blandt personer fra de mere udviklede lande tæt på landsgennemsnittet, for EUlande og USA endog under landsgennemsnittet. 28 Det skal hertil bemærkes, at det blandt kvinder ikke gør nogen væsentlig forskel, om de kommer fra et mere eller mindre udviklet oprindelsesland. Der er således tale om overhyppigheder på henholdsvis 25 pct. blandt kvinder fra mere udviklede lande og 29 pct. blandt kvinder fra de mindre udviklede lande Overhyppighed, når der tages højde for sociale og økonomiske forskelle Quetelet, der på det kriminologiske område er kendt for sit arbejde med demografisk statistik, påpegede allerede i 1831, at unge mænd, de fattige, de arbejdsløse og de dårligst uddannede havde den højeste kriminalitetsfrekvens. 30 At denne tankegang stadig har aktualitet udmøntede sig senest i en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed fra 2003, 31 der viser, at omfanget af kriminalitet i landets kommuner/politikredse i vidt omfang er proportionalt med tilstedeværelsen af bl.a. de faktorer, som Quetelet beskrev. Etniske minoriteter adskiller sig fra den øvrige befolkning ved at have flere unge, flere arbejdsløse, flere med en lavere indkomst og flere med en lavere eller slet ingen uddannelse. Der er altså allerede som følge heraf grund til at forvente, at sandsynligheden for at være kriminel er større blandt personer af udenlandsk herkomst dvs. på baggrund af forhold, der altså ikke har med nationalitet at gøre. Det er således klart, at det kan være misvisende at sammenligne to befolkningsgrupper, der på en række andre punkter end herkomst, og herunder i særdeleshed punkter, der indikerer kriminalitet, adskiller sig fra hinanden. Nedenfor skal ses nærmere på, i hvilket omfang overrepræsentationen mindskes, når der korrigeres dvs. tages højde for, at indvandrere og efterkommere er socialt og økonomisk dårligere stillede end indfødte danskere. Danmarks Statistik har foretaget sammenligninger af personer af dansk og udenlandsk herkomst med henholdsvis samme familieforhold, indkomst, stilling, uddannelse og urbaniseringsgrad. Der er endvidere foretaget sammenligninger af personer, der modtager samme sociale ydelser. 32 Som det vil fremgå, bidrager alle de nævnte faktorer til at forklare 28 Se Larsen (2001) for yderligere oplysninger om de enkelte landes befolkningsgrupper. 29 Det kan umiddelbart synes modstridende, at det af Danmarks Statistik, 2002:oversigtstabel 7 fremgår, at der blandt kvinder fra Afrika og Asien, som tilhører kategorien mindre udviklede lande, er en overhyppighed på henholdsvis 139 pct. og 204 pct. Forklaringen er, at det absolutte antal kvinder fra disse lande, er forholdsvis små. 30 Hauge, 2001: Clausen & Kyvsgaard, For en nærmere definition af kategorierne henvises til Danmarks Statistik, 2002:9ff. 13

20 overhyppigheden, undtagen familieforhold. 33 Forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard (2002) har på baggrund af Danmarks Statistiks resultater opstillet en tabel, som vil blive præsenteret her i en udbygget udgave. Da det er mænd med minoritetsbaggrund, der er omdrejningspunkt for denne fremstilling, omhandler tabellen alene mænd. (Som nævnt indeholder samtlige de tal, der her er angivet, korrektion for aldersforskelle på indvandrere, efterkommere og øvrige. Af hensyn til overskueligheden er aldersforskelle også angivet i tabellen). Tabel 1. Mandlige indvandreres og efterkommeres overrepræsentation i forhold til kriminalitet ukorrigeret og korrigeret for demografiske og sociale forskelle Procent overhyppighed Ukorrigeret + 49 % Korrigeret for aldersforskelle + 38 % Korrigeret for forskelle mht. alder og urbaniseringsgrad + 35 % Korrigeret for forskelle mht. alder og uddannelse + 33 % Korrigeret for forskelle mht. alder og indkomst + 19 % Korrigeret for forskelle mht. alder og socioøkonomisk stillingsgruppe + 8 % Korrigeret for forskelle mht. alder og modtagelse af sociale ydelser + 7 % Tabel 1 viser, at overrepræsentationen reduceres betydeligt, når der tages højde for aldersforskellene i de to befolkningsgrupper. Derudover spiller indkomstforskelle en væsentlig rolle, idet overhyppigheden halveres fra 38 til 19 pct., når der tages højde herfor. Endnu vigtigere 33 Familieforhold vedrører spørgsmålet om man er enlig, samlevende, samboende eller gift, og om man har hjemmeboende børn. Korrektionen herfor ændrer næsten ikke overrepræsentationen for hverken mænd eller kvinder, 14

21 er dog tilknytningen og placeringen på arbejdsmarkedet, der reducerer overhyppigheden til 7 og 8 pct. Herom skriver Kyvsgaard: Når denne reduktion bliver så kraftig hænger det sammen med, at en betydelig andel af personerne med udenlandsk oprindelse er uden for arbejdsmarkedet og uden beskæftigelse, og at denne gruppe har en noget lavere kriminalitetshyppighed end den tilsvarende gruppe af dansk oprindelse Kontanthjælpsmodtagere Ser man isoleret på personer, der modtager kontanthjælp, har såvel personer af dansk og udenlandsk herkomst som forventeligt en høj kriminalitetshyppighed. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at der både blandt mænd og kvinder er væsentlig færre kriminelle blandt kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst end blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere. Blandt mandlige kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst er overhyppigheden således på 111 pct., blandt øvrige mandlige kontanthjælpsmodtagere på 184 pct. (De årige mandlige kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst udgør dog en undtagelse hertil, idet overhyppigheden i denne gruppe er lidt højere end blandt de øvrige årige kontanthjælpsmodtagere). Blandt kvindelige kontanthjælpsmodtagere er forskellen endnu mere udtalt: overhyppigheden er på 67 pct. blandt kvindelige kontanthjælpsmodtagere af udenlandsk herkomst, på 163 pct. for øvrige kvindelige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning Da Danmarks Statistik ikke har korrigeret for samtlige sociale og demografiske forskelle på én gang, kan der ikke siges noget præcist om forskellen på kriminalitetshyppigheden mellem personer af dansk og udenlandsk oprindelse. I den forbindelse skal det bemærkes, at en del af korrektions-kriterierne i vidt omfang refererer til den samme personkreds, f.eks. indkomst, socioøkonomisk stillingsgruppe og modtagelse af sociale ydelser. Resultaterne efterlader dog ingen tvivl om, at det forhold, at indvandrere og efterkommere generelt er socialt og økonomisk dårligere stillede end gruppen af indfødte i væsentligt omfang forklarer den overrepræsentation, som fremkommer, når man alene ser på kriminalstatistikkens tal. Det må dog fortsat antages, at unge mænd af anden etnisk herkomst er overrepræsenterede - det vil sige også, når der tages højde for de sociale og demografiske forskelle. Tabellen viser således alene den samlede forskel på alle aldersgrupper. Når man ser nærmere på, hvordan forskellene fordeler sig på aldersgrupperne, fremgår det, at overrepræsentationen blandt de årige, og i en vis udstrækning også de årige 35 fortsat, altså på trods af indregningen af de jf. Danmarks Statistik, 2002:10 samt oversigtstabel Kyvsgaard, 2002:3. 35 Når det kun i en vis udstrækning gælder de årige mænd, skyldes det, at de har samme begrænsede overhyppighed, når der korrigeres for alder og socioøkonomisk stillingsgruppe som den samlede gruppe mænd af udenlandsk herkomst, dvs. en overhyppighed på 8 pct., men at overhyppigheden, når der korrigeres for alder og 15

22 sociale og demografiske forskelle, er væsentlig højere end blandt deres jævnaldrende af dansk herkomst. Den tidligere omtalte undersøgelse af kriminalitetsniveauet i danske kommuner og politikredse foretaget af Justitsministeriets Forskningsenhed 36 kan sætte betydningen af overrepræsentationen i perspektiv. Undersøgelsen viser, at en høj andel indvandrere og efterkommere i en kommune ikke i sig selv indikerer et højere kriminalitetsniveau. Derimod indikerer både en høj andel unge i alderen år, en høj andel kontanthjælpsmodtagere og en høj andel enlige kvinder med børn et højere kriminalitetsniveau. Det samme gælder en høj urbaniseringsgrad. Samtlige de nævnte forhold spiller altså en mere afgørende rolle for kriminalitetsniveauet i en kommune end antallet af indbyggere med minoritetsbaggrund. Taget i betragtning, hvor meget indvandrerkriminalitet har fyldt i den offentlige debat, er det tankevækkende, at alle disse forhold er af større betydning for kriminalitetsomfanget end andelen af personer med anden etnisk baggrund. Sammenfattende er overrepræsentationen af etniske minoriteter i kriminalstatistikken altså væsentlig mindre, når de sociale og økonomiske faktorer indregnes. Set i lyset heraf giver undersøgelsen fra Danmarks Statistik alene belæg for med sikkerhed at kunne konkludere, at de årige mænd med minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i et omfang, der ikke alene lader sig forklare under henvisning til disse faktorer. Før der med Del II ses nærmere på andre mulige forklaringer, skal kriminalitetsbilledet af etniske minoriteter og indfødte i de lande, vi normalt sammenligner os med, belyses Kriminalstatistik i Sverige og Norge Svenske undersøgelser viser, at indvandrere har en ca. dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som personer af svensk oprindelse, mens kriminalitetshyppigheden for indvandrernes børn er omkring 50 pct. højere, 37 se mere herom nedenfor. Tilsvarende viser den seneste norske undersøgelse 38 en overrepræsentation af personer af udenlandsk herkomst i det norske straffesystem på ca. 50 pct. Der er altså intet, der tyder på, at Danmark skulle have et særligt kriminalitetsproblem i forhold til etniske minoriteter. 39 Hvad angår det forhold, at en høj kriminalitetshyppighed primært knytter sig til personer fra de mindre udviklede lande, er samme tendens konstateret i Norge, 40 hvorimod Sverige også har en væsentlig højere kriminalitetshyppighed blandt personer fra f.eks. andre nordiske lande. social ydelse er på 14 pct. mod 7 pct. for den samlede gruppe mænd, jf. tabel 1 ovenfor samt Danmarks Statistik, 2002: oversigtstabellerne 10 og Clausen & Kyvsgaard, Ahlberg, Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, Se evt. også Kyvsgaard, 2000: Gundersen, Haslund, Hustad & Stene, 2000:29. 16

23 "Trots att per capita brottsligheten i Finland, Norge och Danmark generelt sett förmodligen är lägre än i Sverige - och med säkerhet åtminstone inte högre - är andelen invandrade norrmän och danskar som registrerats för brott nästen dubbelt så hög som motsvarende andel för svenskar." 41 Dette interessante og for Sverige særegne resultat vil blive diskuteret nærmere i forbindelse med årsagsforklaringer på kriminalitet blandt etniske minoriteter, jf. afsnit og 2.4. nedenfor. Sverige adskiller sig endvidere fra både Danmark og de øvrige vestlige lande derved, at andengenerationsindvandrere i Sverige er mindre kriminelle end førstegenerationsindvandrere. Da dette forhold er særlig interessant for nærværende fremstilling, skal det behandles nærmere straks nedenfor I Sverige er efterkommere mindre kriminelle end indvandrere Den viden, der findes om indvandrerkriminalitet i Sverige, baserer sig på en undersøgelse af den svenske kriminolog Jan Ahlberg fra Han har analyseret kriminaliteten blandt alle personer i alderen år i perioden Ahlbergs resultater er senere blevet bekræftet af en mindre undersøgelse ved Kriminologiska Institutionen i Stockholm og af nogle specialundersøgelser af bestemte forbrydelser. 42 Ahlbergs metode består i at sammenkøre registeret over borgerne med registeret over misstänkte personer. 43 Undersøgelsen viser, at både første- og andengenerationsindvandrere 44 er overrepræsenterede i forhold til svenskerne. 41 Ahlberg, 1996: Ahlberg & Lööw, 2002: En person er misstänkt, hvis politi eller anklagemyndighed har besluttet at indlede en forundersøgelse. At være misstänkt synes altså at svare til det, der i Danmark kaldes sigtet. Som det vil fremgå af afsnit nedenfor, resulterer sigtelser af indvandrere og efterkommere signifikant oftere i påtaleopgivelse eller frifindelse sammenlignet med personer af dansk herkomst. Såfremt man anvender sigtelse som måleenhed for kriminalitet, ville indvandrere og efterkommere derfor komme til at fremstå som værende mere kriminelle, end tilfældet reelt er. Uanset om dette også er tilfældet i Sverige, synes det således mere sikkert at vælge et parameter som f.eks. Danmark Statistiks, hvor man kun figurerer som kriminel, dersom man er fundet skyldig i en strafbar lovovertrædelse, jf. note 17. Der er dog ikke enighed på dette punkt. Som beskrevet foretrækker Ahlberg at bruge registeret over misstänkte fremfor registeret over lagförda. Lagförda defineres som personer som godkänt strafföreläggande, meddelats åtalsunderlåtelse eller dömts i brottmål, se f.eks. Ahlberg (red.), Brottsutvecklingen 1992 och 1993, BRÅ, Stockholm, Oversat til dansk betyder det personer, der er fundet skyldige i en strafbar forbrydelse, idet de enten har erkendt sig skyldige, har fået tiltalefrafald eller er blevet idømt en straf dvs. en definition, der er meget lig Danmarks Statistiks. Ahlberg anfører, at det sandsynligvis er uden betydning for resultatet af hans undersøgelse, om registeret over misstänkta eller lagförda anvendes. Denne opfattelse henfører han til, at man internationalt har fundet resultater, der tyder på en vis etnisk diskriminering på anklager- og domstolsniveau, men ikke hos politiet. Ahlberg henviser i den forbindelse til Junger, M., Ethnic Minorities. Crime and Public Policy i Hood, R. (red.), Crime and Criminal Policy in Europe, Proceedings of European Colloquium 1988, Centre for Criminological Research, University of Oxford, Ahlbergs begreb barn af invandrer kan dog ikke direkte oversættes til andengenerationsindvandrer. Barn af invandrer dækker over personer, der er 15 år eller derover, som er født og tilmeldt folkeregisteret i Sverige og har mindst én forælder, der er født i udlandet. En person, der har én forælder af dansk herkomst og én indvandrerforælder vil altså figurere som barn af invandrer i Ahlbergs undersøgelse, men ikke som efterkommer i undersøgelsen fra Danmarks Statistik, jf. afsnittet begrebsdefinitioner ovenfor. Eftersom gruppen med forældre, hvoraf kun den ene er indvandrer, er væsentlig mindre kriminel end gruppen med to indvandrerforældre, må man altså regne med, at barn af invandrer -gruppen hos Ahlberg fremstår noget mindre kriminel end efterkommergruppen i undersøgelsen fra Danmarks Statistik,

24 Som følge af den debat om kriminelle unge mænd af udenlandsk herkomst i storbyerne, der også har været (og fortsat er) aktuel i Sverige, 45 har Ahlberg inddraget et særligt afsnit om denne gruppe. I lighed med situationen i Danmark, er unge mænd af udenlandsk herkomst i alderen år markant oftere registreret end grupperne totalt. Ifølge undersøgelsen af unge mænd i storbyområder var hver fjerde indvandrer, hver sjette barn af indvandrer og hver ottende svensker registreret for kriminalitet i perioden Undersøgelsen dokumenterer ligefrem en klar tendens til, at jo længere tid en indvandrer opholder sig i Sverige, desto mere aftager kriminaliteten. På denne baggrund beregner Ahlberg, at det gennemsnitligt tager 28 år, før en indvandrer befinder sig på samme kriminalitetsniveau som en svensker. Det skal i denne sammenhæng understreges, at omfanget af overrepræsentationen af personer af udenlandsk herkomst er meget lig den, de danske undersøgelser viser, og det er således alene fordelingen af overrepræsentationen på indvandrere og efterkommere, der er forskellig. Tendensen til en gradvis kriminalitetstilpasning blandt indvandrere i Sverige viser sig også, når man ser på arten af de kriminelle handlinger; der er en klar tendens til, at indvandrernes overrepræsentation er større, jo mere alvorlig kriminalitet, der er tale om, og denne tendens ses ikke hos andengenerationsindvandrerne, der begår kriminalitet af samme grovhedsgrad som de indfødte svenskere. 46 Også hvad angår aldersmønsteret, er andengenerationsindvandrerne lig svenskerne, dvs. at udviklingsmønsteret med en relativt stærkt reduceret kriminalitet med stigende alder er ens for svenskere og andengenerationsindvandrere. Indvandrernes overrepræsentation er derimod stigende med alderen. Den svenske undersøgelse vakte international forundring. Studier i en række vestlige lande har således samstemmende vist det modsatte resultat: at andengenerationen har en højere kriminalitetsoverhyppighed end førstegenerationen. 47 I forsøget på at forklare, hvordan det er lykkedes Sverige at reducere andengenerationseffekten, har man peget på, at det svenske velfærdssystem spiller en afgørende rolle for integrationen og dermed for en tilpasning, der reducerer kriminaliteten. 48 Der synes imidlertid ikke at være iøjnefaldende forskelle på den danske og svenske velfærdsmodel. Sammenlignende studier af Sverige og Danmark, f.eks. af hvilke slags immigranter, der modtages i landene, af integrationspolitik og arbejdsmarkedspolitik ville derfor være interessante. 45 Starten på debatten i Sverige menes at kunne fastsættes meget præcist med Pockettidningen R s udgivelse af et nummer om indvandrere i 1978, hvoraf det bl.a. fremgik, at der var flere udenlandske statsborgere end svenske statsborgere, der var fundet skyldige i en strafbar forbrydelse, Hofer, Sarnecki & Tham,1998:70 samt Pettersson, 2001: Hjulmand, 1996: Hofer, Sarnecki & Tham,1998:80f og Martens, 1997: Tonry, 1997:23. 18

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Notat Side 1 af 5 Til Liberal Alliance Til Orientering Kopi til Byrådets medlemmer Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Liberal Alliance har d. 4. september 2014 stillet

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr..7 Aug. 3 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL 3 Fortsat stigning i ledigheden i forhold til sidste år. Der var i juni 3 en stigning i antallet

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere