NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NAKUUSA VI VIL OG VI KAN"

Transkript

1 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT :12 Else Christensen

2

3 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN. EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Kunuunnguaq Fleischer, Departementet for Uddannelse og Forskning Simon Lennert, KANUKOKA, De Grønlandske Kommuners Landsforening Susie Marthins, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Klaus Møller, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Tina Dam Rasmussen, MIPI, Videnscenter om Børn og Unge Ella Skifte, PAARISA, Det Grønlandske Sundhedsvæsen Charlotte Ørnskov, UNICEF Danmark ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Søren Skarby 2012 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INDLEDNING 11 Børnetopmødet i Ilulissat 12 Indhold i spørgeskemaet 13 Indhold i rapporten 14 2 DE UNGE PÅ TOPMØDET 15 Udvælgelsen af topmødets deltagere 15 Sammenfatning 22

6 3 SOCIALE FORHOLD, SOM DE UNGE SER 23 Sociale forhold, som de unge ser 25 Svag skolegang, ingen uddannelse og intet arbejde 27 Unges psykiske vanskeligheder 28 Sammenfatning 30 4 HVILKE SOCIALE PROBLEMER DER SKAL GØRES NOGET VED 33 Problemfyldt brug af cigaretter, alkohol og hash 34 Seksuelle overgreb 34 Mere individuelle problemer 35 Sammenfatning 35 5 AT TALE OM OG AT HANDLE PÅ SOCIALE PROBLEMER 37 Forskel mellem piger og drenge 37 Svært at tale om 38 Hvem har ansvaret for, at der gøres noget? 38 Sammenfatning 39 LITTERATUR 41 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD I løbet af de seneste år er Grønland begyndt at arbejde efter nye tanker inden for det sociale og økonomiske område. En af de væsentlige ting er, at man arbejder på at få almindelige mennesker til at tage mere socialt ansvar for sig selv og for andre menneskers almene trivsel og til at deltage mere aktivt for at bidrage til løsningen af sociale, arbejdsmæssige og økonomiske problemer. Denne rapport belyser de unges rolle i denne sammenhæng. Den handler om en gruppe helt unges kendskab til sociale problemer og om, hvad de unge mener, der bør gøres noget ved. NAKUUSA, der betyder lad os være stærke, er et projekt, der gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling i Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland. SFI har fået som konsulentopgave at følge en del af projektet. Målet er, at der skal skaffes en ny viden, som kan indgå i det almindelige arbejde i projektet NAKUUSA. Projektet løber over 4 år, og der udkommer en mindre rapport i hvert af årene 2012, 2013, 2014 og Denne rapport er den første fra projektet. Den består af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af 38 unge årige, som i oktober 2011 deltog i NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat. Målet med rap- 5

8 porten er at afdække de unges viden om og holdning til sociale problemer og sociale muligheder. Data for de unge, der deltog i NAKUUSA s Youth Forum, suppleres i løbet af 2012 med data fra elever fra de ældste klasser i 4-5 folkeskoler forskellige steder i Grønland, så der kan komme et mere fyldigt billede af de unges holdninger og meninger. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.art. Else Christensen. Cand.jur. Inger Koch-Nielsen, tidligere forskningsleder ved SFI, har været ekstern referee på rapporten. Rapporten er finansieret af UNICEF Danmark. København, april 2012 JØRGEN SØNDERGAARD 6

9 RESUMÉ Denne rapport er den første i en undersøgelse, hvor SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger unge, som har deltaget i NAKUUSA Youth Forum, der blev afholdt i Ilulissat i oktober NAKUUSA (der på dansk betyder: Lad os være stærke) er et projekt, der gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland. NAKUUSA Youth Forum, også kaldet Børnetopmødet, er den første store aktivitet. Rapporten indeholder resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af årige unge fra alle dele af Grønland, som deltog i NAKUUSA Youth Forum. De unge er blevet spurgt om: Deres viden om og holdning til sociale muligheder og (især) sociale problemer Deres vurdering af, hvor alvorlige, de mener, problemerne er Hvilke problemer der efter de unges mening bør gøres noget ved Hvem der har ansvaret for at gøre noget Hvem de unge selv og deres familier er. 7

10 Der er ikke spurgt om de unges personlige erfaringer. Rapporten fokuserer udelukkende på de unges almene viden og holdninger. DE UNDERSØGTE UNGE HAR RESSOURCER De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener. Denne første af de fire rapporter i serien omfatter kun de 38 unge, der var blandt de 39, der deltog i Youth Forum. I 2012 suppleres undersøgelsen med tilsvarende oplysninger for unge i de ældste klasser fra 4-5 skoler fra forskellige dele af Grønland. Det vil give lidt flere informationer og lidt større baggrund for at udtale sig om viden og holdninger hos unge i Grønland. En rapport fra den undersøgelse forventes at foreligge primo De unge, der har deltaget i Youth Forum, giver udtryk for, at det er vigtigt, at unge bliver hørt. De mener også, det er vigtigt, at unge deltager i diskussionen om unges sociale muligheder og problemer. De fleste synes, de selv har en god eller en nogenlunde god viden om sociale muligheder og sociale problemer. Der er dog en større andel af pigerne end af drengene, der mener, de har en god viden om sociale muligheder og sociale problemer. SOCIALE PROBLEMER De sociale problemer, de unge især fokuserer på, er et tidligt forbrug af cigaretter, hash og alkohol samt forældres brug af alkohol og hash. De unge peger desuden på seksuelle overgreb, druk og kriminalitet blandt unge som sociale problemer, ligesom de er opmærksomme på problemer i form af svag skolegang, ingen uddannelse efter folkeskolen og intet arbejde til unge. De unge er i mindre grad opmærksomme på, at unges forskellige psykiske vanskeligheder kan betegnes som sociale problemer. Spørgsmål, der peger på forhold, der kunne tolkes som sociale ressourcer, får ikke mange bekræftende svar. Det virker, som om sådanne forhold ikke fremtræder specielt synlige for de unge. Sammenfattende kan man derfor sige, at de unge er mere opmærksomme på sociale problemer end på sociale ressourcer. 8

11 DER SKAL HANDLES De unge mener stort set at der skal gøres noget ved de nævnte problemer. Men de har især fokus på, at der bør gøres noget ved det store forbrug af alkohol og hash, både hos unge og hos forældre. Det problem, der er færrest unge, som mener, der skal gøres noget ved, er individuelle psykiske problemer. Dette resultat svarer til, at der også var få af de unge, der var opmærksomme på individuelle psykiske problemer. Her er der dog en forskel mellem piger og drenge, idet piger i højere grad end drenge mener, der bør gøres noget ved dette problem. DER TALES IKKE OM SOCIALE PROBLEMER Der er stor forskel på, hvor meget de unge taler om sociale problemer med deres jævnaldrende. Piger taler oftere med jævnaldrende, end drenge gør, men både piger og drenge synes, det er svært at tale om. Konklusionen er, at samtidig med at de unge har kendskab til, at der findes sociale problemer, finder de det svært at tale om sociale problemer, ligesom de kun sjældent taler med jævnaldrende om sociale problemer. ANSVAR FOR AT LØSE SOCIALE PROBLEMER Næsten alle de unge mener, det især er forældre, der har ansvar for, at der sker noget. Omkring halvdelen af de unge peger samtidig på, at der efter deres opfattelse også ligger et ansvar hos politiet, hos de unge selv, hos psykologer, hos skolen, hos ansatte i forskellige departementer og kommuner samt hos landspolitikere og kommunalpolitikere. Igen er der her en kønsforskel, idet drengene i særlig grad mener, politiet har et ansvar, mens pigerne i særlig grad mener, at ansvaret ligger hos psykologerne. Spørgsmålene om, hvem der har ansvaret for at løse sociale problemer, er vanskelige spørgsmål, som ikke har nogen enkle svar. Flere af de unge har formentlig også haft lidt svært ved at besvare spørgsmålene. Med dette forbehold er den sammenfattende konklusion om ansvaret for at løse sociale problemer, at de unge har svært ved at få øje på direkte løsningsmodeller til de vanskeligheder, de kan beskrive. Konklusionen er præget af, at der ofte gives mere holdningsprægede end handlingsprægede svar på spørgsmålene om løsninger. Der er fx en del af de unge, der svarer, at man må tage sig sammen, så man ikke drikker for meget. Samtidig er der ikke nogen anvisninger på, hvordan man tager sig sammen, eller hvordan man eventuelt kan arbejde sammen med an- 9

12 dre for at mindske et stort alkoholforbrug. Det skal dog siges, at også blandt voksne vil der formentlig være flere holdningsprægede end handlingsprægede svar, for det er svære spørgsmål. ANBEFALING Undersøgelsen anbefaler, at man tager fraværet af handlingsprægede svar som udgangspunkt for det fremtidige arbejde og den fremtidige debat. De unge har i vid udstrækning viden om og holdninger til de eksisterende sociale problemer, men de har en mere begrænset viden om, hvad man kan gøre. Det betyder, at der er risiko for, at der i særlig grad fokuseres på holdninger og på, hvad der er rigtigt og forkert, i stedet for på, hvordan der kan handles i forhold til de nævnte sociale problemer, både når det drejer sig om almindelige menneskers muligheder i hverdagen, og når det drejer sig om en mere professionel indsats. En mulighed for at komme videre på den måde er, at man i langt højere grad lader hvordan-udsagn indgå i debatten i form af eksempler og mere handlingsprægede formuleringer i diskussionen. 10

13 KAPITEL 1 INDLEDNING Projektet NAKUUSA (på dansk: Lad os være stærke) gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. NAKUUSA startede i januar 2011 og fortsætter til og med udgangen af Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland (se Den første aktivitet i projektet NAKUUSA var et børnetopmøde under titlen NAKUUSA Youth Forum. Det blev afholdt i Ilulissat i oktober Denne rapport er den første i et forløb, hvor SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger unge fra NAKUUSA Youth Forum og følger op på Forummets arbejde. Rapporten indeholder resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse med 38 af de 39 unge, som deltog i Youth Forum i oktober Målet for SFI s undersøgelse er at afdække og følge de unges viden om, holdning til og syn på egne vilkår samt deres viden om, holdning til og syn på sociale muligheder og sociale problemer, herunder gennem de fire år at følge, om der er tegn på ændringer i de unges viden og holdninger. Undersøgelsen skal desuden gerne skaffe en ny og anvendelig viden, som kan indgå i det fortsatte arbejde i projektet NAKUUSA. I 2012 følges der op med en stort set tilsvarende spørgeskemaundersøgelse med årige elever fra 4-5 forskellige skoler i Grønland. 11

14 I 2013 gennemføres der en ny spørgeskemaundersøgelse med de unge, der deltog i Youth Forum i 2011, og i 2014 afsluttes opfølgningen med endnu en spørgeskemaundersøgelse af nogle nye årige elever fra 4-5 forskellige skoler. Der skrives i alt fire rapporter, der udkommer i marts/april i henholdsvis 2012, 2013, 2014 og BØRNETOPMØDET I ILULISSAT Børnetopmødet NAKUUSA Youth Forum var arrangeret for unge i alderen år, og alle unge i Grønland kunne søge om at deltage. I alt var der 149 unge fra hele landet, der søgte om at komme med. Det svarer til cirka 6 pct. af alle årige. I alt 39 af de unge, der havde søgt om det, blev udvalgt til at deltage i topmødet. Antallet af piger, der deltog i topmødet, var større end antallet af drenge. Det afspejler, at der var langt flere piger end drenge, der søgte om at deltage. Det væsentligste kriterium for at kunne være med var, at den unge havde gjort sig nogle tanker om børn og unges forhold, ligesom den unge gerne skulle have nogle overvejelser om, hvorfor han eller hun ønskede at deltage. Desuden måtte den unge gerne have nogle ideer til, hvordan han eller hun ønskede at viderebringe erfaringer fra topmødet, når han eller hun kom hjem. Endelig var det et mål, at der skulle være unge deltagere fra alle dele af Grønland samt unge fra såvel byer som bygder. Under topmødet udfyldte de unge det spørgeskema, der danner baggrund for rapporten. I alt 37 unge, 22 piger og 15 drenge, udfyldte det samlede spørgeskema, mens én ung udfyldte skemaet delvist, og én ung ikke udfyldte skemaet. Rapportens udsagn og konklusioner er baseret på de udfyldte spørgeskemaer. RESULTATERNE GÆLDER IKKE FOR ALLE UNGE Rapporten formidler udelukkende udsagn fra deltagerne i børnetopmødet. Resultaterne kan derfor ikke læses som udsagn, der gælder for alle unge i Grønland. Rapporten skal læses som det første trin i en forhåbentlig spændende bevægelse i debatten mellem unge og debatten mellem unge og voksne. Det skal dog understreges, at det er vigtigt at være 12

15 opmærksom på, at rapporten ikke indeholder repræsentative udsagn, der er dækkende for alle unge. I den næste rapport, der udkommer i begyndelsen af 2013, vil der være udsagn fra en større del af de grønlandske unge, og det vil dermed i højere grad være muligt at vurdere, hvad unge i Grønland generelt ved og mener. INDHOLD I SPØRGESKEMAET Spørgeskemaet er udarbejdet af SFI i samarbejde med Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling samt UNICEF Danmark. Det er dels baseret på undersøgelsen Børn i Grønland (Christensen, Kristensen & Baviskar, 2009), dels på viden fra undersøgelser, der beskæftiger sig med grønlændere, grønlandsk hverdagsliv og grønlandsk identitet nu og tidligere (Brochmann, 1992; Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, 2011; Folkver & Hvilsom, 1994; Heinrich, 2010; Joelsen, 2011; Kalig & Bannerjee, 2007; Nathansen, 2004; Schiermacher, 2010). Spørgeskemaet indeholder spørgsmål vedrørende de unges viden om og holdning til sociale muligheder og sociale problemer i Grønland, samt spørgsmål om, hvordan de unge har det sammen med andre unge, og om fritidsaktiviteter. Desuden er der en række spørgsmål om de unges opfattelse af, hvor alvorlige, de mener, forskellige sociale problemer er, hvad der efter de unges mening bør gøres noget ved, samt hvem der har ansvaret for, at der sker noget. Endelig er der spørgsmål, der mere generelt afdækker de unge selv og deres familier, så man kan danne sig et billede af, hvilke unge mennesker det er, der har deltaget i undersøgelsen. For at sikre, at de unge er klar over, hvad de bliver spurgt om, er der i forbindelse med flere spørgsmål først en helt kort beskrivelse af, hvad der menes med spørgsmålet. Spørgeskemaet kunne udfyldes i såvel en grønlandsk som en dansk udgave. Til sidst i spørgeskemaet var der plads til kommentarer. Mange unge har her skrevet kommentarer til såvel skemaets spørgsmål og til forløbet af topmødet. Hvor det er relevant, er disse kommentarer sat ind i rapporten som citater. Det ligger uden for rapportens formål at få at vide, hvilke sociale problemer de unge eventuelt selv har oplevet. Der er derfor ingen spørgsmål om de unges personlige erfaringer. Rapporten fokuserer udelukkende på de unges almene viden og holdninger. 13

16 INDHOLD I RAPPORTEN Rapporten er bygget op, så den har fire afsnit. I kapitel 2 er der en redegørelse for, hvilke unge der deltog i topmødet. Kapitlet redegør for de unges alder, hvilken skoleklasse de går i, deres sociale netværk og fritidsinteresser samt de unges uddannelsesplaner og fremtidsdrømme. Målet med kapitel 2 er at give et billede af, hvem der har besvaret spørgeskemaet, så man bedre kan vurdere de refererede udsagn. Redegørelsen giver desuden mulighed for at se på forskelle og ligheder mellem disse unge og de unge, der kommer til at besvare et nogenlunde tilsvarende spørgeskema i Kapitel 3 belyser de sociale forhold, som de unge ser, og dækker både sociale muligheder og sociale problemer. I spørgeskemaet er der lagt størst vægt på sociale forhold, der betegnes som problemer. Målet er at få et indtryk af, hvad de unge i særlig grad er optaget af, når de skal karakterisere, hvad de anser for sociale problemer. Afsnittet sluttes med et kort referat af dele fra slutdokumentet fra topmødet, hvor temaet sociale problemer også berøres. Kapitel 4 handler om, hvilke af de nævnte sociale problemer, som de unge mener, der skal gøres noget ved. Udgangspunktet er listen over problemer, som indgår i det foregående kapitel, og der er især tale om en prioritering af, hvor alvorlige problemerne anses for at være. Kapitlet kan på denne måde læses som en uddybning af det foregående kapitel. Kapitel 5 handler om, hvad der efter de unges mening kan og bør gøres noget ved, herunder om det er noget, de taler med andre om. Der er en ganske kort redegørelse for forskelle mellem piger og drenge. Afsnittet slutter med en redegørelse for, hvem der efter de unges opfattelse i særlig grad har ansvaret for at handle på de sociale problemer. 14

17 KAPITEL 2 DE UNGE PÅ TOPMØDET Et væsentligt spørgsmål er at finde ud af, hvem de unge, der deltog i topmødet, er. De er ikke repræsentative for alle unge i alderen år, men repræsenterer de et særligt udsnit af de unge? UDVÆLGELSEN AF TOPMØDETS DELTAGERE De unge deltagere i NAKUUSA Youth Forum blev udvalgt blandt de unge fra hele Grønland, som reagerede på et opslag om mødet med en opfordring til at søge om at komme med. Det var de unges eget valg at reagere på opslaget, ligesom de selv kunne bestemme, hvordan de ville begrunde deres ønske om at deltage. De unge er således tilfældigt udvalgt i den forstand, at der ikke er tale om en gruppe unge, der på forhånd var udpeget til at være med. Men alligevel var der tre væsentlige kriterier, som skulle opfyldes, for at den unge kunne få lov til at deltage. De unge skulle være mellem 13 og 15 år gamle, de skulle interessere sig for unges forhold og aktivt have lyst til at være med i en debat om unges sociale forhold. Desuden blev der lagt stor vægt på, at der skulle være deltagere fra såvel by som bygd og fra hele Grønland. Med denne udvælgelsesprocedure kan de 39 unge, der 15

18 deltog, selvfølgelig ikke defineres som værende repræsentative for alle unge i Grønland. ALDER OG SKOLEKLASSE Alle 38 unge, der har besvaret spørgeskemaet, har oplyst deres alder og skoleklasse. Halvdelen af de unge (i alt 19) er født i Det vil sige, at de i 2011 var 14 år gamle. 11 er født i 1996 og var 15 år gamle, mens otte er født i 1998 og var 13 år gamle. Svarende til dette gik 19 unge i 9. klasse, 10 i 10. klasse og syv i 8. klasse. (To unge har ikke oplyst, hvilken klasse de gik i). I alt 23 piger og 15 drenge deltog i undersøgelsen. BOPÆL Alle de 38, der har besvaret spørgeskemaet, har angivet deres bopæl. Der er relativt mange unge deltagere, som bor i en bygd. I alt 10 unge bor i en bygd, mens 28 bor i en by. Når det gælder alle børn og unge, er der ifølge Grønlands Statistik mindre end 20 pct., som bor i en bygd. Det vil sige, at hvis udvalget skulle svare til, hvor børn og unge reelt bor, skulle der kun have været omkring syv unge med fra bygderne. Generelt er de unge fra bygderne derfor med i et helt tilfredsstillende omfang. Tabel 2.1 viser, hvilke kommuner de unge, der deltog i børnetopmødet, bor i. TABEL 2.1 Piger og drenge fordelt efter bopælskommune. Antal. Kommune Antal piger Antal drenge Samlet antal unge Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Alle kommuner Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober Der er flest unge fra Qaasuitsup Kommunia. Qaasuitsup Kommunia er den nordligste af Grønlands fire kommuner. Den strækker sig fra Diskobugten til det nordligste beboede sted i Grønland, byen Qaanaaq med omkringliggende bygder. Qaasuitsup Kommunia består af de tidligere kommuner: Kangaasiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Der er unge deltagere fra alle byer og fra adskillige bygder i kommunen. Dernæst er der mange deltagere fra Kommuneqarfik Sermersooq. Kommuneqarfik Sermersooq er også en meget stor kommune, der stræk- 16

19 ker sig fra det vestlige Grønland over indlandsisen til Østgrønland. Hovedstaden Nuuk er den største by i kommunen. Desuden indgår byerne Ivittuut og Paamiut fra Vestgrønland i kommunen samt Tasiilaq med fem omkringliggende bygder og den meget nordligere beliggende Ittoqqormiit, begge i Østgrønland, også i kommunen. Det er unge fra de nævnte byer (undtagen Ivittuut) samt fra flere bygder, der har deltaget i børnetopmødet. Der er færre unge deltagere fra de to sidste kommuner. Dette skyldes primært, at kommunerne ikke har en lige så stor geografisk udstrækning. Det er derfor lettere at få dækket kommunernes boligområder med færre unge. Qeqqata Kommunia ligger i Vestgrønland mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. Den består af byerne Maniitsoq og Sisimiut samt nogle få bygder (herunder Kangerlussuaq, der har Grønlands internationale lufthavn). Der er unge deltagere fra kommunens to byer og fra flere bygder. Endelig er der også færre unge med fra Kommune Kujalleq, der er den sydligste og arealmæssigt mindste kommune. Kommune Kujalleq består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narssaq samt en række bygder. Igen er der unge deltagere fra kommunens byer og fra flere bygder. Det betyder, at alle områder er repræsenteret blandt de unge deltagere. I hele Grønland er der cirka en tredjedel af børn og unge (under 15 år), som bor i Qaasuitsup Kommunia, og cirka en tredjedel, der bor i Kommuneqarfik Sermersooq, mens den sidste tredjedel bor i enten Qeqqata Kommunia eller Kommune Kujalleq. Deltagerne i børnetopmødet er således valgt, så de kommer fra alle dele af Grønland og dermed i vid udstrækning kan dække alle beboede områder. FAMILIEFORHOLD Der er 36 unge, der har besvaret spørgsmålene om familieforhold. De fleste af de unge bor sammen med begge forældre (24 unge). Fem bor sammen med deres mor, som bor uden nogen partner, tre bor sammen med deres mor og mors nye mand, tre bor på skolehjem (børn fra bygder, der er flyttet på skolehjem i en by for at afslutte folkeskolen), og en ung bor på en døgninstitution. I alt 29 af de unge oplyser, at deres mor har et arbejde, mens 30 oplyser, at deres far har et arbejde. De fleste af de unge har flere søskende, og placeringen i søskendeflokken fordeles på den måde, at cirka en tredjedel af de unge er det ældste barn, en tredjedel er det yngste barn, og en tredjedel er et barn, der hverken er yngst eller ældst. 17

20 SOCIALT NETVÆRK Gennemgangen af de unges sociale netværk skal give et billede af, hvem de unge kender, hvem de er knyttet til, og hvordan de opfatter reglerne for fællesskab med andre unge. Alle 38 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen har besvaret spørgsmålene om socialt netværk. Næsten alle unge fortæller, at de som regel er sammen med nogenlunde jævnaldrende unge, når de har fri fra skole. Kun 5 pct. (2 unge) svarer, at de tit er alene, fordi de ikke har nogen at være sammen med. I alt 71 pct. (27 unge) svarer, at de som regel er med i en fast gruppe, som holder sammen. 24 pct. (9 unge) fortæller, at de er nogle stykker, der som regel er sammen, uden at de dog vil karakterisere det som en fast gruppe. Kun 5 pct. (2 unge) har ikke nogen faste personer, som de er sammen med. Det er de samme to, som nævner, at de tit er alene, fordi de ikke har nogen at være sammen med. KENDER VENNER FRA SKOLEN Langt de fleste unge, i alt 74 pct. (28 unge), går i skole sammen med de unge, som de er mest sammen med. Svaret er måske ikke så mærkeligt, dels er det i skolen, man tilbringer mange timer, dels kommer flere af de unge fra så små beboelsesområder, at der kun er én skole. Flere nævner dog også andre begrundelser. De kan fx have lært hinanden at kende gennem forældrene, som er venner, de kan være i familie med hinanden, eller de kan bo i nærheden af hinanden. I alle tilfælde er der tale om svar, som er typiske for mennesker i Grønland. Medmindre man bor i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat, må man næsten nødvendigvis gå i skole sammen, bo i nærheden af hinanden, have forældre, der er venner og/eller være i familie. AT VÆRE POPULÆR De unge er spurgt om, hvorvidt de tror, de er mere eller mindre populære end deres jævnaldrende. 45 pct. (17 unge) mener, de er lige så populære som andre, mens 34 pct. (13 unge) mener, de måske er lidt mere populære end andre jævnaldrende. De sidste 21 pct. (8 unge) har sat kryds ved ved ikke eller tror, de måske er mindre populære. De unge bliver også spurgt om, hvad der betyder noget for, om man er populær eller ej. Flertallet svarer, at det er vigtigt at være sød og venlig, at være god til at finde på noget at lave sammen, at sige sin mening, når noget bliver drøftet, at lade være med at sige for meget om an- 18

21 dre, at have mange venner og at være god til at holde på en hemmelighed, se tabel 2.2. TABEL 2.2 De unge pigers og drenges angivelse af, hvad der betyder noget for, om man er populær. Mulighed for at angive flere svar. Procent. Godt at være: Piger Drenge Alle Sød og venlig God til at finde på noget at lave sammen Sige sin mening, når noget bliver drøftet Lade være med at sige for meget om andre Have mange venner Være god til at holde på en hemmelighed Være god til sport Være dygtig i skolen Se godt ud Have smart tøj Have en flot mobiltelefon Antal i alt Anm.: N = 36, dvs. de resterende to ubesvarede ikke indgår i beregningerne. Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober Svarene afspejler dels, at der er temmelig stor enighed om, hvad der betyder noget for at blive populær, dels at der på visse punkter er store forskelle mellem piger og drenge. For begge køn er det vigtigste at være sød og venlig og at være god til at finde på noget at lave sammen. Både for pigerne og for drengene (men mest for pigerne) betyder det desuden noget at sige sin mening, når noget bliver drøftet, og at lade være med at sige for meget om andre. Det mest bemærkelsesværdige er, at det at være dygtig i skolen har en langt større betydning for pigerne end for drengene, når det handler om at være populær. Til gengæld mener drengene i lidt højere grad end pigerne, at det betyder noget at være god til sport. Begge køn er enige om, at det betyder noget at se godt ud og at have smart tøj, ligesom begge køn er enige om, at en smart mobiltelefon ikke har den store betydning for, om man bliver populær. Dog er der en enkelt, der skriver: Jeg har sat kryds i midten af det spørgsmål [om hvad der skal til, for at man bliver populær], fordi nogle børn og unge får faktisk flere venner, når de har enten en fed mobil, er gode til sport eller har flot tøj. 19

22 UDDANNELSESPLANER FOR FREMTIDEN På et spørgsmål om, hvorvidt de unge har tænkt sig at tage en uddannelse, når folkeskolen er afsluttet, er der 33 unge, der svarer, at de skal i gang med en uddannelse. Selvom ikke alle endnu helt klart ved, hvilken uddannelse de skal i gang med, er de helt sikre på, at de skal have en uddannelse. To af de unge svarer, at de måske skal i gang med en uddannelse, og kun tre unge svarer, at de ikke mener, de skal i gang med en uddannelse. I alt 27 af de unge svarer desuden, at de allerede nu har planer om, hvad de skal lave, når de er færdige med skolen, mens de resterende 11 endnu ikke er helt klar med planerne. DRØMME OM FREMTIDEN De unge er også blevet spurgt om, hvorvidt de har nogle drømme om, hvad de gerne vil have, der skal ske i fremtiden. I alt er der 10 udsagn i skemaet, som de kan besvare med ja, måske, nej eller ved ikke. Tabel 2.3 viser antallet af unge, der har svaret ja til de forskellige udsagn. Tabellen er opstillet efter antal udsagn og er inddelt efter antal piger og drenge, der svarer ja til hvert udsagn. TABEL 2.3 Antal piger og drenge fordelt efter drømme om fremtiden. Mulighed for at angive flere svar. Drømmer om at: Antal piger Antal drenge Samlet antal unge Få en uddannelse Være et glad menneske Synes livet er spændende Komme ud at rejse Hjælpe andre Bo i Grønland Få børn Få en fast partner Være interesseret i politik Få min uddannelse i Grønland Antal i alt Anm.: N = 37 dvs. en ubesvaret, der ikke indgår i beregningsgrundlaget. Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober De unges udsagn om deres drømme skal naturligvis læses med det forbehold, at spørgsmålene er besvaret af unge i alderen år. For nogle af de unge kan det derfor være alt for tidligt seriøst at begynde at drømme om fast partner og børn. Samtidig har næsten alle drømme om at få en uddannelse og om at få et liv, hvor man kan være et glad menneske, 20

23 der synes, at livet er spændende. Langtfra alle de unge drømmer om at bo i Grønland, når de bliver voksne. Men 23 ud af de 37, der har besvaret spørgsmålet, gør. Tre unge svarer direkte, at de ikke drømmer om at bo i Grønland, mens de resterende 11 er i tvivl. Tilsvarende er der kun et mindretal, der drømmer om at få deres uddannelse i Grønland. For deres vedkommende kan der meget vel være tale om, at de unge har nogle uddannelsesønsker, som ikke kan realiseres i Grønland. Piger og drenge svarer lidt forskelligt. Piger vil have en uddannelse, vil være glade for livet og vil hjælpe andre, mens drenge vil have en uddannelse, vil synes, at livet er spændende, og vil ud at rejse. DEJLIGT AT VÆRE MED PÅ TOPMØDET De fleste giver udtryk for, at det har været en god oplevelse at være med på børnetopmødet. Det illustreres af de forskellige kommentarer, de unge har skrevet i spørgeskemaerne: Det har været virkelig sjovt at være med i NAKUUSA Youth Forum! Tak! Spørgeskemaet giver nogle eftertanker, og nogle gange er spørgsmålene svære at svare på. Men de er også sjove og spændende, men nogle af spørgsmålene kunne faktisk godt være mere spændende. Jeg vil for det første sige tak til NAKUUSA for at have været med. Jeg er også meget interesseret i, hvilke holdninger og meninger de andre unge har. Jeg vil gerne takke NAKUUSA for at have været med og for den rejse, jeg har været igennem. Vi er blevet passet rigtigt godt. Det bliver svært at sige farvel til alle, og det vil være svært at komme over det. Jeg vil bare lykønske alle og sige tusind tak til alle. Jeg vil gerne sige tak til NAKUUSA for at have været med til topmødet. Jeg vil også gerne sige tak til NAKUUSA for at have været blandt de udvalgte, topmødet er bare super. Jeg har ikke haft nogen dårlige dage under topmødet. 21

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDER 13:16 ELSE CHRISTENSEN 13:16 UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR 15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

GRØNLÆNDERE I DANMARK

GRØNLÆNDERE I DANMARK GRØNLÆNDERE I DANMARK EN REGISTERBASERET KORTLÆGNING 15:29 SIDDHARTHA BAVISKAR 15:29 GRØNLÆNDERE I DANMARK EN REGISTERBASERET KORTLÆGNING SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere