NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NAKUUSA VI VIL OG VI KAN"

Transkript

1 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT :12 Else Christensen

2

3 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN. EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Kunuunnguaq Fleischer, Departementet for Uddannelse og Forskning Simon Lennert, KANUKOKA, De Grønlandske Kommuners Landsforening Susie Marthins, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Klaus Møller, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Tina Dam Rasmussen, MIPI, Videnscenter om Børn og Unge Ella Skifte, PAARISA, Det Grønlandske Sundhedsvæsen Charlotte Ørnskov, UNICEF Danmark ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Søren Skarby 2012 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INDLEDNING 11 Børnetopmødet i Ilulissat 12 Indhold i spørgeskemaet 13 Indhold i rapporten 14 2 DE UNGE PÅ TOPMØDET 15 Udvælgelsen af topmødets deltagere 15 Sammenfatning 22

6 3 SOCIALE FORHOLD, SOM DE UNGE SER 23 Sociale forhold, som de unge ser 25 Svag skolegang, ingen uddannelse og intet arbejde 27 Unges psykiske vanskeligheder 28 Sammenfatning 30 4 HVILKE SOCIALE PROBLEMER DER SKAL GØRES NOGET VED 33 Problemfyldt brug af cigaretter, alkohol og hash 34 Seksuelle overgreb 34 Mere individuelle problemer 35 Sammenfatning 35 5 AT TALE OM OG AT HANDLE PÅ SOCIALE PROBLEMER 37 Forskel mellem piger og drenge 37 Svært at tale om 38 Hvem har ansvaret for, at der gøres noget? 38 Sammenfatning 39 LITTERATUR 41 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD I løbet af de seneste år er Grønland begyndt at arbejde efter nye tanker inden for det sociale og økonomiske område. En af de væsentlige ting er, at man arbejder på at få almindelige mennesker til at tage mere socialt ansvar for sig selv og for andre menneskers almene trivsel og til at deltage mere aktivt for at bidrage til løsningen af sociale, arbejdsmæssige og økonomiske problemer. Denne rapport belyser de unges rolle i denne sammenhæng. Den handler om en gruppe helt unges kendskab til sociale problemer og om, hvad de unge mener, der bør gøres noget ved. NAKUUSA, der betyder lad os være stærke, er et projekt, der gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling i Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland. SFI har fået som konsulentopgave at følge en del af projektet. Målet er, at der skal skaffes en ny viden, som kan indgå i det almindelige arbejde i projektet NAKUUSA. Projektet løber over 4 år, og der udkommer en mindre rapport i hvert af årene 2012, 2013, 2014 og Denne rapport er den første fra projektet. Den består af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af 38 unge årige, som i oktober 2011 deltog i NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat. Målet med rap- 5

8 porten er at afdække de unges viden om og holdning til sociale problemer og sociale muligheder. Data for de unge, der deltog i NAKUUSA s Youth Forum, suppleres i løbet af 2012 med data fra elever fra de ældste klasser i 4-5 folkeskoler forskellige steder i Grønland, så der kan komme et mere fyldigt billede af de unges holdninger og meninger. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.art. Else Christensen. Cand.jur. Inger Koch-Nielsen, tidligere forskningsleder ved SFI, har været ekstern referee på rapporten. Rapporten er finansieret af UNICEF Danmark. København, april 2012 JØRGEN SØNDERGAARD 6

9 RESUMÉ Denne rapport er den første i en undersøgelse, hvor SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger unge, som har deltaget i NAKUUSA Youth Forum, der blev afholdt i Ilulissat i oktober NAKUUSA (der på dansk betyder: Lad os være stærke) er et projekt, der gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland. NAKUUSA Youth Forum, også kaldet Børnetopmødet, er den første store aktivitet. Rapporten indeholder resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse af årige unge fra alle dele af Grønland, som deltog i NAKUUSA Youth Forum. De unge er blevet spurgt om: Deres viden om og holdning til sociale muligheder og (især) sociale problemer Deres vurdering af, hvor alvorlige, de mener, problemerne er Hvilke problemer der efter de unges mening bør gøres noget ved Hvem der har ansvaret for at gøre noget Hvem de unge selv og deres familier er. 7

10 Der er ikke spurgt om de unges personlige erfaringer. Rapporten fokuserer udelukkende på de unges almene viden og holdninger. DE UNDERSØGTE UNGE HAR RESSOURCER De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener. Denne første af de fire rapporter i serien omfatter kun de 38 unge, der var blandt de 39, der deltog i Youth Forum. I 2012 suppleres undersøgelsen med tilsvarende oplysninger for unge i de ældste klasser fra 4-5 skoler fra forskellige dele af Grønland. Det vil give lidt flere informationer og lidt større baggrund for at udtale sig om viden og holdninger hos unge i Grønland. En rapport fra den undersøgelse forventes at foreligge primo De unge, der har deltaget i Youth Forum, giver udtryk for, at det er vigtigt, at unge bliver hørt. De mener også, det er vigtigt, at unge deltager i diskussionen om unges sociale muligheder og problemer. De fleste synes, de selv har en god eller en nogenlunde god viden om sociale muligheder og sociale problemer. Der er dog en større andel af pigerne end af drengene, der mener, de har en god viden om sociale muligheder og sociale problemer. SOCIALE PROBLEMER De sociale problemer, de unge især fokuserer på, er et tidligt forbrug af cigaretter, hash og alkohol samt forældres brug af alkohol og hash. De unge peger desuden på seksuelle overgreb, druk og kriminalitet blandt unge som sociale problemer, ligesom de er opmærksomme på problemer i form af svag skolegang, ingen uddannelse efter folkeskolen og intet arbejde til unge. De unge er i mindre grad opmærksomme på, at unges forskellige psykiske vanskeligheder kan betegnes som sociale problemer. Spørgsmål, der peger på forhold, der kunne tolkes som sociale ressourcer, får ikke mange bekræftende svar. Det virker, som om sådanne forhold ikke fremtræder specielt synlige for de unge. Sammenfattende kan man derfor sige, at de unge er mere opmærksomme på sociale problemer end på sociale ressourcer. 8

11 DER SKAL HANDLES De unge mener stort set at der skal gøres noget ved de nævnte problemer. Men de har især fokus på, at der bør gøres noget ved det store forbrug af alkohol og hash, både hos unge og hos forældre. Det problem, der er færrest unge, som mener, der skal gøres noget ved, er individuelle psykiske problemer. Dette resultat svarer til, at der også var få af de unge, der var opmærksomme på individuelle psykiske problemer. Her er der dog en forskel mellem piger og drenge, idet piger i højere grad end drenge mener, der bør gøres noget ved dette problem. DER TALES IKKE OM SOCIALE PROBLEMER Der er stor forskel på, hvor meget de unge taler om sociale problemer med deres jævnaldrende. Piger taler oftere med jævnaldrende, end drenge gør, men både piger og drenge synes, det er svært at tale om. Konklusionen er, at samtidig med at de unge har kendskab til, at der findes sociale problemer, finder de det svært at tale om sociale problemer, ligesom de kun sjældent taler med jævnaldrende om sociale problemer. ANSVAR FOR AT LØSE SOCIALE PROBLEMER Næsten alle de unge mener, det især er forældre, der har ansvar for, at der sker noget. Omkring halvdelen af de unge peger samtidig på, at der efter deres opfattelse også ligger et ansvar hos politiet, hos de unge selv, hos psykologer, hos skolen, hos ansatte i forskellige departementer og kommuner samt hos landspolitikere og kommunalpolitikere. Igen er der her en kønsforskel, idet drengene i særlig grad mener, politiet har et ansvar, mens pigerne i særlig grad mener, at ansvaret ligger hos psykologerne. Spørgsmålene om, hvem der har ansvaret for at løse sociale problemer, er vanskelige spørgsmål, som ikke har nogen enkle svar. Flere af de unge har formentlig også haft lidt svært ved at besvare spørgsmålene. Med dette forbehold er den sammenfattende konklusion om ansvaret for at løse sociale problemer, at de unge har svært ved at få øje på direkte løsningsmodeller til de vanskeligheder, de kan beskrive. Konklusionen er præget af, at der ofte gives mere holdningsprægede end handlingsprægede svar på spørgsmålene om løsninger. Der er fx en del af de unge, der svarer, at man må tage sig sammen, så man ikke drikker for meget. Samtidig er der ikke nogen anvisninger på, hvordan man tager sig sammen, eller hvordan man eventuelt kan arbejde sammen med an- 9

12 dre for at mindske et stort alkoholforbrug. Det skal dog siges, at også blandt voksne vil der formentlig være flere holdningsprægede end handlingsprægede svar, for det er svære spørgsmål. ANBEFALING Undersøgelsen anbefaler, at man tager fraværet af handlingsprægede svar som udgangspunkt for det fremtidige arbejde og den fremtidige debat. De unge har i vid udstrækning viden om og holdninger til de eksisterende sociale problemer, men de har en mere begrænset viden om, hvad man kan gøre. Det betyder, at der er risiko for, at der i særlig grad fokuseres på holdninger og på, hvad der er rigtigt og forkert, i stedet for på, hvordan der kan handles i forhold til de nævnte sociale problemer, både når det drejer sig om almindelige menneskers muligheder i hverdagen, og når det drejer sig om en mere professionel indsats. En mulighed for at komme videre på den måde er, at man i langt højere grad lader hvordan-udsagn indgå i debatten i form af eksempler og mere handlingsprægede formuleringer i diskussionen. 10

13 KAPITEL 1 INDLEDNING Projektet NAKUUSA (på dansk: Lad os være stærke) gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. NAKUUSA startede i januar 2011 og fortsætter til og med udgangen af Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland (se Den første aktivitet i projektet NAKUUSA var et børnetopmøde under titlen NAKUUSA Youth Forum. Det blev afholdt i Ilulissat i oktober Denne rapport er den første i et forløb, hvor SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger unge fra NAKUUSA Youth Forum og følger op på Forummets arbejde. Rapporten indeholder resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse med 38 af de 39 unge, som deltog i Youth Forum i oktober Målet for SFI s undersøgelse er at afdække og følge de unges viden om, holdning til og syn på egne vilkår samt deres viden om, holdning til og syn på sociale muligheder og sociale problemer, herunder gennem de fire år at følge, om der er tegn på ændringer i de unges viden og holdninger. Undersøgelsen skal desuden gerne skaffe en ny og anvendelig viden, som kan indgå i det fortsatte arbejde i projektet NAKUUSA. I 2012 følges der op med en stort set tilsvarende spørgeskemaundersøgelse med årige elever fra 4-5 forskellige skoler i Grønland. 11

14 I 2013 gennemføres der en ny spørgeskemaundersøgelse med de unge, der deltog i Youth Forum i 2011, og i 2014 afsluttes opfølgningen med endnu en spørgeskemaundersøgelse af nogle nye årige elever fra 4-5 forskellige skoler. Der skrives i alt fire rapporter, der udkommer i marts/april i henholdsvis 2012, 2013, 2014 og BØRNETOPMØDET I ILULISSAT Børnetopmødet NAKUUSA Youth Forum var arrangeret for unge i alderen år, og alle unge i Grønland kunne søge om at deltage. I alt var der 149 unge fra hele landet, der søgte om at komme med. Det svarer til cirka 6 pct. af alle årige. I alt 39 af de unge, der havde søgt om det, blev udvalgt til at deltage i topmødet. Antallet af piger, der deltog i topmødet, var større end antallet af drenge. Det afspejler, at der var langt flere piger end drenge, der søgte om at deltage. Det væsentligste kriterium for at kunne være med var, at den unge havde gjort sig nogle tanker om børn og unges forhold, ligesom den unge gerne skulle have nogle overvejelser om, hvorfor han eller hun ønskede at deltage. Desuden måtte den unge gerne have nogle ideer til, hvordan han eller hun ønskede at viderebringe erfaringer fra topmødet, når han eller hun kom hjem. Endelig var det et mål, at der skulle være unge deltagere fra alle dele af Grønland samt unge fra såvel byer som bygder. Under topmødet udfyldte de unge det spørgeskema, der danner baggrund for rapporten. I alt 37 unge, 22 piger og 15 drenge, udfyldte det samlede spørgeskema, mens én ung udfyldte skemaet delvist, og én ung ikke udfyldte skemaet. Rapportens udsagn og konklusioner er baseret på de udfyldte spørgeskemaer. RESULTATERNE GÆLDER IKKE FOR ALLE UNGE Rapporten formidler udelukkende udsagn fra deltagerne i børnetopmødet. Resultaterne kan derfor ikke læses som udsagn, der gælder for alle unge i Grønland. Rapporten skal læses som det første trin i en forhåbentlig spændende bevægelse i debatten mellem unge og debatten mellem unge og voksne. Det skal dog understreges, at det er vigtigt at være 12

15 opmærksom på, at rapporten ikke indeholder repræsentative udsagn, der er dækkende for alle unge. I den næste rapport, der udkommer i begyndelsen af 2013, vil der være udsagn fra en større del af de grønlandske unge, og det vil dermed i højere grad være muligt at vurdere, hvad unge i Grønland generelt ved og mener. INDHOLD I SPØRGESKEMAET Spørgeskemaet er udarbejdet af SFI i samarbejde med Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling samt UNICEF Danmark. Det er dels baseret på undersøgelsen Børn i Grønland (Christensen, Kristensen & Baviskar, 2009), dels på viden fra undersøgelser, der beskæftiger sig med grønlændere, grønlandsk hverdagsliv og grønlandsk identitet nu og tidligere (Brochmann, 1992; Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, 2011; Folkver & Hvilsom, 1994; Heinrich, 2010; Joelsen, 2011; Kalig & Bannerjee, 2007; Nathansen, 2004; Schiermacher, 2010). Spørgeskemaet indeholder spørgsmål vedrørende de unges viden om og holdning til sociale muligheder og sociale problemer i Grønland, samt spørgsmål om, hvordan de unge har det sammen med andre unge, og om fritidsaktiviteter. Desuden er der en række spørgsmål om de unges opfattelse af, hvor alvorlige, de mener, forskellige sociale problemer er, hvad der efter de unges mening bør gøres noget ved, samt hvem der har ansvaret for, at der sker noget. Endelig er der spørgsmål, der mere generelt afdækker de unge selv og deres familier, så man kan danne sig et billede af, hvilke unge mennesker det er, der har deltaget i undersøgelsen. For at sikre, at de unge er klar over, hvad de bliver spurgt om, er der i forbindelse med flere spørgsmål først en helt kort beskrivelse af, hvad der menes med spørgsmålet. Spørgeskemaet kunne udfyldes i såvel en grønlandsk som en dansk udgave. Til sidst i spørgeskemaet var der plads til kommentarer. Mange unge har her skrevet kommentarer til såvel skemaets spørgsmål og til forløbet af topmødet. Hvor det er relevant, er disse kommentarer sat ind i rapporten som citater. Det ligger uden for rapportens formål at få at vide, hvilke sociale problemer de unge eventuelt selv har oplevet. Der er derfor ingen spørgsmål om de unges personlige erfaringer. Rapporten fokuserer udelukkende på de unges almene viden og holdninger. 13

16 INDHOLD I RAPPORTEN Rapporten er bygget op, så den har fire afsnit. I kapitel 2 er der en redegørelse for, hvilke unge der deltog i topmødet. Kapitlet redegør for de unges alder, hvilken skoleklasse de går i, deres sociale netværk og fritidsinteresser samt de unges uddannelsesplaner og fremtidsdrømme. Målet med kapitel 2 er at give et billede af, hvem der har besvaret spørgeskemaet, så man bedre kan vurdere de refererede udsagn. Redegørelsen giver desuden mulighed for at se på forskelle og ligheder mellem disse unge og de unge, der kommer til at besvare et nogenlunde tilsvarende spørgeskema i Kapitel 3 belyser de sociale forhold, som de unge ser, og dækker både sociale muligheder og sociale problemer. I spørgeskemaet er der lagt størst vægt på sociale forhold, der betegnes som problemer. Målet er at få et indtryk af, hvad de unge i særlig grad er optaget af, når de skal karakterisere, hvad de anser for sociale problemer. Afsnittet sluttes med et kort referat af dele fra slutdokumentet fra topmødet, hvor temaet sociale problemer også berøres. Kapitel 4 handler om, hvilke af de nævnte sociale problemer, som de unge mener, der skal gøres noget ved. Udgangspunktet er listen over problemer, som indgår i det foregående kapitel, og der er især tale om en prioritering af, hvor alvorlige problemerne anses for at være. Kapitlet kan på denne måde læses som en uddybning af det foregående kapitel. Kapitel 5 handler om, hvad der efter de unges mening kan og bør gøres noget ved, herunder om det er noget, de taler med andre om. Der er en ganske kort redegørelse for forskelle mellem piger og drenge. Afsnittet slutter med en redegørelse for, hvem der efter de unges opfattelse i særlig grad har ansvaret for at handle på de sociale problemer. 14

17 KAPITEL 2 DE UNGE PÅ TOPMØDET Et væsentligt spørgsmål er at finde ud af, hvem de unge, der deltog i topmødet, er. De er ikke repræsentative for alle unge i alderen år, men repræsenterer de et særligt udsnit af de unge? UDVÆLGELSEN AF TOPMØDETS DELTAGERE De unge deltagere i NAKUUSA Youth Forum blev udvalgt blandt de unge fra hele Grønland, som reagerede på et opslag om mødet med en opfordring til at søge om at komme med. Det var de unges eget valg at reagere på opslaget, ligesom de selv kunne bestemme, hvordan de ville begrunde deres ønske om at deltage. De unge er således tilfældigt udvalgt i den forstand, at der ikke er tale om en gruppe unge, der på forhånd var udpeget til at være med. Men alligevel var der tre væsentlige kriterier, som skulle opfyldes, for at den unge kunne få lov til at deltage. De unge skulle være mellem 13 og 15 år gamle, de skulle interessere sig for unges forhold og aktivt have lyst til at være med i en debat om unges sociale forhold. Desuden blev der lagt stor vægt på, at der skulle være deltagere fra såvel by som bygd og fra hele Grønland. Med denne udvælgelsesprocedure kan de 39 unge, der 15

18 deltog, selvfølgelig ikke defineres som værende repræsentative for alle unge i Grønland. ALDER OG SKOLEKLASSE Alle 38 unge, der har besvaret spørgeskemaet, har oplyst deres alder og skoleklasse. Halvdelen af de unge (i alt 19) er født i Det vil sige, at de i 2011 var 14 år gamle. 11 er født i 1996 og var 15 år gamle, mens otte er født i 1998 og var 13 år gamle. Svarende til dette gik 19 unge i 9. klasse, 10 i 10. klasse og syv i 8. klasse. (To unge har ikke oplyst, hvilken klasse de gik i). I alt 23 piger og 15 drenge deltog i undersøgelsen. BOPÆL Alle de 38, der har besvaret spørgeskemaet, har angivet deres bopæl. Der er relativt mange unge deltagere, som bor i en bygd. I alt 10 unge bor i en bygd, mens 28 bor i en by. Når det gælder alle børn og unge, er der ifølge Grønlands Statistik mindre end 20 pct., som bor i en bygd. Det vil sige, at hvis udvalget skulle svare til, hvor børn og unge reelt bor, skulle der kun have været omkring syv unge med fra bygderne. Generelt er de unge fra bygderne derfor med i et helt tilfredsstillende omfang. Tabel 2.1 viser, hvilke kommuner de unge, der deltog i børnetopmødet, bor i. TABEL 2.1 Piger og drenge fordelt efter bopælskommune. Antal. Kommune Antal piger Antal drenge Samlet antal unge Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Alle kommuner Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober Der er flest unge fra Qaasuitsup Kommunia. Qaasuitsup Kommunia er den nordligste af Grønlands fire kommuner. Den strækker sig fra Diskobugten til det nordligste beboede sted i Grønland, byen Qaanaaq med omkringliggende bygder. Qaasuitsup Kommunia består af de tidligere kommuner: Kangaasiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Der er unge deltagere fra alle byer og fra adskillige bygder i kommunen. Dernæst er der mange deltagere fra Kommuneqarfik Sermersooq. Kommuneqarfik Sermersooq er også en meget stor kommune, der stræk- 16

19 ker sig fra det vestlige Grønland over indlandsisen til Østgrønland. Hovedstaden Nuuk er den største by i kommunen. Desuden indgår byerne Ivittuut og Paamiut fra Vestgrønland i kommunen samt Tasiilaq med fem omkringliggende bygder og den meget nordligere beliggende Ittoqqormiit, begge i Østgrønland, også i kommunen. Det er unge fra de nævnte byer (undtagen Ivittuut) samt fra flere bygder, der har deltaget i børnetopmødet. Der er færre unge deltagere fra de to sidste kommuner. Dette skyldes primært, at kommunerne ikke har en lige så stor geografisk udstrækning. Det er derfor lettere at få dækket kommunernes boligområder med færre unge. Qeqqata Kommunia ligger i Vestgrønland mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. Den består af byerne Maniitsoq og Sisimiut samt nogle få bygder (herunder Kangerlussuaq, der har Grønlands internationale lufthavn). Der er unge deltagere fra kommunens to byer og fra flere bygder. Endelig er der også færre unge med fra Kommune Kujalleq, der er den sydligste og arealmæssigt mindste kommune. Kommune Kujalleq består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narssaq samt en række bygder. Igen er der unge deltagere fra kommunens byer og fra flere bygder. Det betyder, at alle områder er repræsenteret blandt de unge deltagere. I hele Grønland er der cirka en tredjedel af børn og unge (under 15 år), som bor i Qaasuitsup Kommunia, og cirka en tredjedel, der bor i Kommuneqarfik Sermersooq, mens den sidste tredjedel bor i enten Qeqqata Kommunia eller Kommune Kujalleq. Deltagerne i børnetopmødet er således valgt, så de kommer fra alle dele af Grønland og dermed i vid udstrækning kan dække alle beboede områder. FAMILIEFORHOLD Der er 36 unge, der har besvaret spørgsmålene om familieforhold. De fleste af de unge bor sammen med begge forældre (24 unge). Fem bor sammen med deres mor, som bor uden nogen partner, tre bor sammen med deres mor og mors nye mand, tre bor på skolehjem (børn fra bygder, der er flyttet på skolehjem i en by for at afslutte folkeskolen), og en ung bor på en døgninstitution. I alt 29 af de unge oplyser, at deres mor har et arbejde, mens 30 oplyser, at deres far har et arbejde. De fleste af de unge har flere søskende, og placeringen i søskendeflokken fordeles på den måde, at cirka en tredjedel af de unge er det ældste barn, en tredjedel er det yngste barn, og en tredjedel er et barn, der hverken er yngst eller ældst. 17

20 SOCIALT NETVÆRK Gennemgangen af de unges sociale netværk skal give et billede af, hvem de unge kender, hvem de er knyttet til, og hvordan de opfatter reglerne for fællesskab med andre unge. Alle 38 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen har besvaret spørgsmålene om socialt netværk. Næsten alle unge fortæller, at de som regel er sammen med nogenlunde jævnaldrende unge, når de har fri fra skole. Kun 5 pct. (2 unge) svarer, at de tit er alene, fordi de ikke har nogen at være sammen med. I alt 71 pct. (27 unge) svarer, at de som regel er med i en fast gruppe, som holder sammen. 24 pct. (9 unge) fortæller, at de er nogle stykker, der som regel er sammen, uden at de dog vil karakterisere det som en fast gruppe. Kun 5 pct. (2 unge) har ikke nogen faste personer, som de er sammen med. Det er de samme to, som nævner, at de tit er alene, fordi de ikke har nogen at være sammen med. KENDER VENNER FRA SKOLEN Langt de fleste unge, i alt 74 pct. (28 unge), går i skole sammen med de unge, som de er mest sammen med. Svaret er måske ikke så mærkeligt, dels er det i skolen, man tilbringer mange timer, dels kommer flere af de unge fra så små beboelsesområder, at der kun er én skole. Flere nævner dog også andre begrundelser. De kan fx have lært hinanden at kende gennem forældrene, som er venner, de kan være i familie med hinanden, eller de kan bo i nærheden af hinanden. I alle tilfælde er der tale om svar, som er typiske for mennesker i Grønland. Medmindre man bor i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat, må man næsten nødvendigvis gå i skole sammen, bo i nærheden af hinanden, have forældre, der er venner og/eller være i familie. AT VÆRE POPULÆR De unge er spurgt om, hvorvidt de tror, de er mere eller mindre populære end deres jævnaldrende. 45 pct. (17 unge) mener, de er lige så populære som andre, mens 34 pct. (13 unge) mener, de måske er lidt mere populære end andre jævnaldrende. De sidste 21 pct. (8 unge) har sat kryds ved ved ikke eller tror, de måske er mindre populære. De unge bliver også spurgt om, hvad der betyder noget for, om man er populær eller ej. Flertallet svarer, at det er vigtigt at være sød og venlig, at være god til at finde på noget at lave sammen, at sige sin mening, når noget bliver drøftet, at lade være med at sige for meget om an- 18

21 dre, at have mange venner og at være god til at holde på en hemmelighed, se tabel 2.2. TABEL 2.2 De unge pigers og drenges angivelse af, hvad der betyder noget for, om man er populær. Mulighed for at angive flere svar. Procent. Godt at være: Piger Drenge Alle Sød og venlig God til at finde på noget at lave sammen Sige sin mening, når noget bliver drøftet Lade være med at sige for meget om andre Have mange venner Være god til at holde på en hemmelighed Være god til sport Være dygtig i skolen Se godt ud Have smart tøj Have en flot mobiltelefon Antal i alt Anm.: N = 36, dvs. de resterende to ubesvarede ikke indgår i beregningerne. Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober Svarene afspejler dels, at der er temmelig stor enighed om, hvad der betyder noget for at blive populær, dels at der på visse punkter er store forskelle mellem piger og drenge. For begge køn er det vigtigste at være sød og venlig og at være god til at finde på noget at lave sammen. Både for pigerne og for drengene (men mest for pigerne) betyder det desuden noget at sige sin mening, når noget bliver drøftet, og at lade være med at sige for meget om andre. Det mest bemærkelsesværdige er, at det at være dygtig i skolen har en langt større betydning for pigerne end for drengene, når det handler om at være populær. Til gengæld mener drengene i lidt højere grad end pigerne, at det betyder noget at være god til sport. Begge køn er enige om, at det betyder noget at se godt ud og at have smart tøj, ligesom begge køn er enige om, at en smart mobiltelefon ikke har den store betydning for, om man bliver populær. Dog er der en enkelt, der skriver: Jeg har sat kryds i midten af det spørgsmål [om hvad der skal til, for at man bliver populær], fordi nogle børn og unge får faktisk flere venner, når de har enten en fed mobil, er gode til sport eller har flot tøj. 19

22 UDDANNELSESPLANER FOR FREMTIDEN På et spørgsmål om, hvorvidt de unge har tænkt sig at tage en uddannelse, når folkeskolen er afsluttet, er der 33 unge, der svarer, at de skal i gang med en uddannelse. Selvom ikke alle endnu helt klart ved, hvilken uddannelse de skal i gang med, er de helt sikre på, at de skal have en uddannelse. To af de unge svarer, at de måske skal i gang med en uddannelse, og kun tre unge svarer, at de ikke mener, de skal i gang med en uddannelse. I alt 27 af de unge svarer desuden, at de allerede nu har planer om, hvad de skal lave, når de er færdige med skolen, mens de resterende 11 endnu ikke er helt klar med planerne. DRØMME OM FREMTIDEN De unge er også blevet spurgt om, hvorvidt de har nogle drømme om, hvad de gerne vil have, der skal ske i fremtiden. I alt er der 10 udsagn i skemaet, som de kan besvare med ja, måske, nej eller ved ikke. Tabel 2.3 viser antallet af unge, der har svaret ja til de forskellige udsagn. Tabellen er opstillet efter antal udsagn og er inddelt efter antal piger og drenge, der svarer ja til hvert udsagn. TABEL 2.3 Antal piger og drenge fordelt efter drømme om fremtiden. Mulighed for at angive flere svar. Drømmer om at: Antal piger Antal drenge Samlet antal unge Få en uddannelse Være et glad menneske Synes livet er spændende Komme ud at rejse Hjælpe andre Bo i Grønland Få børn Få en fast partner Være interesseret i politik Få min uddannelse i Grønland Antal i alt Anm.: N = 37 dvs. en ubesvaret, der ikke indgår i beregningsgrundlaget. Kilde: Spørgeskema på børnetopmødet i Ilulissat, oktober De unges udsagn om deres drømme skal naturligvis læses med det forbehold, at spørgsmålene er besvaret af unge i alderen år. For nogle af de unge kan det derfor være alt for tidligt seriøst at begynde at drømme om fast partner og børn. Samtidig har næsten alle drømme om at få en uddannelse og om at få et liv, hvor man kan være et glad menneske, 20

23 der synes, at livet er spændende. Langtfra alle de unge drømmer om at bo i Grønland, når de bliver voksne. Men 23 ud af de 37, der har besvaret spørgsmålet, gør. Tre unge svarer direkte, at de ikke drømmer om at bo i Grønland, mens de resterende 11 er i tvivl. Tilsvarende er der kun et mindretal, der drømmer om at få deres uddannelse i Grønland. For deres vedkommende kan der meget vel være tale om, at de unge har nogle uddannelsesønsker, som ikke kan realiseres i Grønland. Piger og drenge svarer lidt forskelligt. Piger vil have en uddannelse, vil være glade for livet og vil hjælpe andre, mens drenge vil have en uddannelse, vil synes, at livet er spændende, og vil ud at rejse. DEJLIGT AT VÆRE MED PÅ TOPMØDET De fleste giver udtryk for, at det har været en god oplevelse at være med på børnetopmødet. Det illustreres af de forskellige kommentarer, de unge har skrevet i spørgeskemaerne: Det har været virkelig sjovt at være med i NAKUUSA Youth Forum! Tak! Spørgeskemaet giver nogle eftertanker, og nogle gange er spørgsmålene svære at svare på. Men de er også sjove og spændende, men nogle af spørgsmålene kunne faktisk godt være mere spændende. Jeg vil for det første sige tak til NAKUUSA for at have været med. Jeg er også meget interesseret i, hvilke holdninger og meninger de andre unge har. Jeg vil gerne takke NAKUUSA for at have været med og for den rejse, jeg har været igennem. Vi er blevet passet rigtigt godt. Det bliver svært at sige farvel til alle, og det vil være svært at komme over det. Jeg vil bare lykønske alle og sige tusind tak til alle. Jeg vil gerne sige tak til NAKUUSA for at have været med til topmødet. Jeg vil også gerne sige tak til NAKUUSA for at have været blandt de udvalgte, topmødet er bare super. Jeg har ikke haft nogen dårlige dage under topmødet. 21

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDER 13:16 ELSE CHRISTENSEN 13:16 UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA

DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA INTERVIEW MED MEDLEMMER AF NAKUUSAS BØRNEPANEL 15:25 ELSE CHRISTENSEN 15:25 DET HAR VI LÆRT AF NAKUUSA INTERVIEW MED MEDLEMMER AF NAKUUSAS BØRNEPANEL ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

15:33 EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE 15:33

15:33 EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE 15:33 Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Justitsvæsen EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE I denne rapport har SFI fulgt 26 børn, der for 3-5 år siden

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier

Sådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Sådan bruger du internettet elevrapport MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Indhold 3 Forord 4 Hvem, hvad og hvorfor? 4 Mange tak for hjælpen! 5 Hvem deltog i undersøgelsen?

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016. 1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 21 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE Denne status skal give et indledende og forsøgsvist billede på, hvordan vi kan dokumentere og måle progression for tilbuddets

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR 15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

BØRN I GRØNLAND 09:01 BØRN I GRØNLAND EN KORTLÆGNING AF 0-14-ÅRIGE BØRNS OG FAMILIERS TRIVSEL E. CHRISTENSEN, L. G. KRISTENSEN, S.

BØRN I GRØNLAND 09:01 BØRN I GRØNLAND EN KORTLÆGNING AF 0-14-ÅRIGE BØRNS OG FAMILIERS TRIVSEL E. CHRISTENSEN, L. G. KRISTENSEN, S. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Sundhed EN KORTLÆGNING AF 0-14-ÅRIGE BØRNS OG FAMILIERS TRIVSEL Undersøgelsen viser, at de fleste børn i Grønland har

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK

GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK 10:03 ELSE CHRISTENSEN 10:03 GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK Afdelingsleder:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

SFl. Pli BERETNINGER FRA BØRN OG UNGE I SLÆGTSPLEJE. Socialudvalget SOU alm. del Bilag 128 Offentligt. Lit: /,; lé * L * -*'*

SFl. Pli BERETNINGER FRA BØRN OG UNGE I SLÆGTSPLEJE. Socialudvalget SOU alm. del Bilag 128 Offentligt. Lit: /,; lé * L * -*'* Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 128 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Lit: /,; lé BERETNINGER FRA BØRN OG UNGE I SLÆGTSPLEJE * L * -*'* Pli "DET ER JO MIN FAMILIE!". BERETNINGER

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere