Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)"

Transkript

1

2

3 Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport med hovedfund fra målinger før og efter interventionen

4 Titel Undertitel Forfattere Institution Udgiver Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport med hovedfund fra målinger før og efter interventionen Christoffer H. Andersen, Marianne Boysen, Mette Merete Pedersen, Sisse Steenberg, Lasse Kirkelund, Klaus Hansen, Jørgen Skotte, Peter Mortensen, Thomas Bredahl, Kirsten K. Roessler, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Lars L. Andersen, Gisela Sjøgaard (Fagligt ansvarlig) og Mette K. Zebis (Projektleder) Det Nationale Forskningscenter (NFA) Det Nationale Forskningscenter (NFA) Udgivet Februar 2012 Redaktion afsluttet: Maj Finansiel støtte Arbejdsmiljøforskningsfonden ISBN nr Varenummer AM0602 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax:

5 Forord Forskningsprojekt Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen - VIMS introducerer et nyt motionskoncept intelligent motion. Ved intelligent motion forstås fysisk træning af de muskler, som bliver særligt belastede, når et givet arbejde udføres. Målet med træningen er at øge den fysiske kapacitet, så medarbejderen bliver bedre i stand til at klare de fysiske belastninger, han eller hun bliver udsat for i arbejdet og muskel- og skeletbesvær undgås. VIMS-projektet består af tre delprojekter, som har bidraget med ny viden om, hvordan intelligent motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så det forebygger eller mindsker nakke-skuldersmerter ved computerarbejde og industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Nærværende rapport indeholder de første hovedfund fra VIMS delprojekt 2 Virksomhedstilpasset intelligent motion ved industrielt EGA. Det drejer sig om deskriptive data fra de indledende spørgeskemabesvarelser i januar 2009, opfølgning på 1. interventionsrunde juni 2009 samt de afsluttende besvarelser i januar De to deltagende virksomheder har modtaget rapporten som anden tilbagemelding af resultater fra undersøgelsen. VIMS-projektet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Institut for Idræt på Københavns Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I alt 565 medarbejdere med industrilaborantarbejde fra henholdsvis en privat og en offentlig virksomhed har medvirket i undersøgelsen. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik og Lektor Bente Rona Jensen, Københavns Universitet, Institut for Idræt har været lektører på rapporten. Palle Ørbæk Direktør 3

6 4

7 Indhold Forord... 3 Indhold... 5 Hovedkonklusioner... 7 Indledning... 9 Formål...11 Metode...13 Interventionen...15 Den specifikke nakke-skulderstyrketræning...15 Projektets tidsforløb...17 Information til deltagerne...17 Målinger...18 Spørgeskema...18 Træningsdagbog...18 Blodtryk...19 Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS...21 Implementering kræver motivation...21 Fysiske rammer...21 Træningsmiljøet...23 Træningsprogrammet...23 Resultater...25 Baggrundsdata for deltagerne...25 Baggrund for interventionsdeltagelse...27 Interventionens effekt på besvær...28 Deltagelse i interventionen (compliance)...30 Træningsbelastning...32 Deltagertilfredshed...33 Motiverende faktorer for træning i VIMS...34 Træningsrum...34 Træningsprogrammet...34 Træne alene eller som gruppe...34 Instruktørens rolle...35 Barrierer...36 Tid...36 Selvvurderet fysisk kapacitet...38 Styrke...38 Helbred...39 Psykosocialt arbejdsmiljø...39 Har VIMS motiveret til fysiske aktiviteter efter projektets ophør?...39 Sygefravær...40 Konklusioner og anbefalinger...43 Referencer

8 6

9 Hovedkonklusioner På basis af data fra spørgeskemabesvarelserne og de udfyldte træningsdagbøger kan vi drage følgende konklusioner. Blandt industrilaboranter forekom smerter og besvær primært i nakke, dominant skulder, brystryg og lænderyg. Muskelspecifik styrketræning medførte nedgang i besværsintensitet i nakke og den dominante skulder. I året, hvor interventionen foregik på virksomhederne, var sygefraværet lavere end året før. Træningsdeltagelsen var høj, og en overvejende begrundelse for eventuelt manglende deltagelse var for lidt tid. De mest motiverende faktorer for træning var, at træningsrummet var placeret tæt på arbejdspladsen, at man kunne træne i en gruppe og at selve træningsprogrammet var motiverende. En stor del af deltagerne i træningsgruppen oplevede øget socialt samvær med kollegerne, øget arbejdsglæde samt øget styrke, velvære og fysisk overskud i hverdagen. 7

10 8

11 Indledning Baggrund og status over foreliggende viden Analyser i Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK 2005) viser, at nakke-skulderbesvær fortsat er vidt udbredt blandt lønmodtagere og selvstændige (se Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) notat til Arbejdsmiljøjrådet (AMR) den 25. september 2006). Disse danske fund er i overensstemmelse med internationale studier (1). Generelt rapporterer kvinder mere besvær end mænd, og blandt levnedsmiddelarbejdere i nærings- og nydelsesindustrien ligger kvinderne helt i top (55 %), når man ser på den andel af medarbejderne, der rapporterer besvær i mere end 30 dage inden for det sidste år. En tilsvarende grad af besvær er fundet i andre typer af industrivirksomheder med manuel håndtering. Det er veldokumenteret, at mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for de store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme i form af diabetes og fedme, samt at sådanne sygdomme kan begrænses ved motion, der øger stofskiftet og belaster kredsløbet (2). Derimod er den videnskabelige dokumentation endnu meget sparsom hvad angår effekter af motion i forhold til at begrænse omfanget af smerter i bevægeapparatet (3). Hovedparten af de studier, der har dokumenteret en positiv effekt af træning på smerter i bevægeapparatet, er karakteriseret ved forholdsvis intensiv træning gennem længere tid (4;5). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital afsluttet to projekter SPA og RAMIN der omhandler fysisk træning med henblik på reduktion af nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte. SPA-projektet (Sundhedsfremme På Arbejdspladsen 1 ) viste, at såvel muskelspecifik styrketræning (med 2 træningspas à 30 minutter om ugen) som generel motion førte til en signifikant reduktion i nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte sammenlignet med en kontrolgruppe af kontoransatte, der fik rådgivning om sundhedsfremme(6). En positiv effekt på nakke-skuldersmerter blev opnået efter fire til fem måneder, og effekten var bibeholdt ved projektets afslutning efter et år. RAMIN-projektet (Rehabilitering af muskel-smerter i nakken) 2 viste, at kontoransatte med kroniske og relativt intensive nakke-skuldersmerter opnåede en markant reduktion af smerteintensiteten gennem en målrettet styrketræning af nakkeskuldermusklerne i 10 uger (Ugeskrift for læger 2008, Andersen et al). SPA- og RAMIN-projekterne udgjorde de første skridt i retning af at udvikle Intelligent Motion på arbejdspladsen. Intelligent Motion er defineret som motion, der kompenserer for arbejdets fysiske belastninger under hensyntagen til arbejdstagerens fysiske kapacitet og helbredsstatus. Målet er, at udvikling af smerter i eksempelvis nakke og skuldre reduceres eller helt undgås. Den hidtidige forskning tyder på, at især dynamisk styrketræning er effektiv med henblik på at forebygge smerter i nakke-skulderregionen blandt kontoransatte med omfattende pc-arbejde, hvor arbejdet er fastlåst med langvarige, statiske muskelbelastninger. Selv om vores viden fortsat er begrænset til kontoransatte med computerarbejde, er SPA- og RAMIN-projekterne potentielt vigtige gennembrud

12 Baggrunden for nærværende projekt var manglende viden om effekten af den specifikke nakkeskuldertræning på arbejdere med industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Desuden ønskede vi information om, hvordan Intelligent Motion kan indpasses i den konkrete arbejdsgang på virksomheden. Projektet blev tilrettelagt som en interventionsundersøgelse med henblik på at skabe denne viden. 10

13 Formål Projektets overordnede formål var at skabe øget viden om, hvordan Intelligent Motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). For at opnå dette var det vigtigt, at de involverede virksomheder havde medindflydelse på tilrettelæggelsen og implementeringen af Intelligent Motion (tid, sted, tilpasning til arbejdsdagen, motivation), som herved blev gjort participatorisk. Samtidigt var målet at sikre, at virksomhedens ledelse og medarbejdere fik ejerskab til Intelligente Motion, samt at der blev lavet en detaljeret procesbeskrivelse med henblik på at opnå så meget viden som muligt om implementering. Projektets konkrete formål var at skabe ny viden, der kunne besvare følgende spørgsmål: 1) Er virksomhedstilpasset Intelligent Motion også effektiv på industrielle virksomheder, hvor motionsprofilen tilpasses medarbejdere, som har EGA-præget arbejde (fx industrilaboranter)? Formålet var at udvikle Intelligent Motion 3 i samarbejde med virksomheder, at beskrive både processen og profilen af den Intelligente Motion samt at teste effekten af den valgte form for Intelligent Motion mht. reduktion af nakkeskulderbesvær. 2) Hvordan kan Intelligent Motion i praksis implementeres på industrielle virksomheder? Formålet var at udarbejde viden, der kunne sætte virksomheder i stand til selv at udføre Intelligent Motion - herunder motivationsfaktorer, træningsvejlederens rolle, træningsmiljø, sociale relationer, fysiske rammer m.m

14 12

15 Metode Udvælgelse af deltagere Medarbejdere med industrilaborantarbejde hos en privat (N=500) og en offentlig virksomhed (N=354) fik tilsendt et spørgeskema vedrørende deres interesse for at deltage i interventionen (se Figur 1). I alt svarede 669 personer på spørgeskemaet, heraf var 565 interesserede i at deltage i interventionen. Af sikkerhedsmæssige årsager for den enkelte arbejdstager og for at undgå overbelastning med evt. skade til følge, opstillede NFA en række eksklusionskriterier som: graviditet, forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme, komplikationer fra tidligere ulykker samt andre alvorlige sygdomme. Projektet er godkendt af Etisk Komité (protokol nr.: HC ). I alt blev 537 personer inviteret til at deltage i selve interventionen, hvoraf 282 blev udtrukket til træningsgruppe og 255 til referencegruppe. I efterfølgende fysioterapeutiske udredninger blev 6 ekskluderet i træningsgruppen og 3 i kontrolgruppen, således at der ved interventionsstart var 276 i træningsgruppen og 252 i kontrolgruppen. Undervejs i interventionen var der et frafald på 33 personer i træningsgruppen og 9 personer i referencegruppen, således at 246 i træningsgruppen og 243 personer i kontrolgruppen gennemførte de 20 uger. Ved anden spørgeskemarunde i juni 2009 svarede 448 personer på spørgeskemaet, hvoraf 211 var fra træningsgruppen og 237 fra referencegruppen. Ved tredje spørgeskemarunde februar 2010 svarede 327 personer på spørgeskemaet, hvoraf 169 var fra træningsgruppen og 158 var fra referencegruppen. 13

16 CONSORT 2010 Flow Diagram Enrollment 854 Questionnaires sent Excluded (n= 317) Did not reply (n= 185) Not meeting inclusion criteria (n= 28) Declined to participate (n= 104) Randomized (n= 537 ) Allocated to training (n= 282 ) Received allocated intervention (n= 276 ) Did not receive allocated intervention due to health reasons (n= 6 ) Allocation Allocated to control (n= 255 ) Received allocated intervention (n= 252 ) Did not receive allocated intervention due to health reasons (n= 3 ) Follow-Up Lost to follow-up (n= 33 ) Lost to follow-up (n= 9 ) Analysed (n= 211 ) Excluded from analysis (did not reply) (n= 32 ) Analysis Analysed (n= 237 ) Excluded from analysis (did not reply) (n= 6 ) Figur 1. Flowchart for interventionens første runde 14

17 Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Frontløft Foroverbøjet sideløft Skulderløft Sideløft Håndledsextension Figur 2. De fem træningsøvelser Styrketræningen bestod af fem øvelser Styrketræningsprogrammet havde til hensigt at forbedre muskelstyrke og -udholdenhed i relevante muskelgrupper for herved at forebygge og lindre smerter i nakke- og skuldermuskulaturen (SPA, RAMIN). Øvelserne blev nøje udvalgt ud fra positive fund i tidligere undersøgelser. Ligeledes vidner litteraturen om, at de valgte skulderøvelser giver en høj aktivering af m. trapezius (nakkemuskulaturen). M. trapezius er en af de muskler, der oftest besidder smertefulde myoser. Det er primært i den øverste del af m. trapezius, at der opstår myoser, men hyppigt forekommer myoserne også i m. levator scapulae og m. infraspinatus, to andre nakke- og skuldermuskler. Fordi målgruppen var laboranter, blev der udvalgt en øvelse specielt for underarm/hånd, da vi fra virksomhedernes side havde fået oplyst, at de oplevede forøget besvær her. 15

18 16

19 Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i nedenstående figur. Første spørgeskema (basismålinger) blev udsendt i januar 2009, anden spørgeskemarunde blev gennemført i juni 2009 og tredje spørgeskemarunde blev gennemført i januar Interventionen blev startet op i februar 2009 for både trænings- og referencegruppen og fortsatte 20 uger - indtil midten af juni I efteråret 2009 fik referencegruppen træningstilbuddet, mens den oprindelige træningsgruppe ikke fik noget organiseret tilbud, og eventuel fortsat træning var på egen hånd (crossover). Tredje spørgeskemarunde blev gennemført februar Intervention Intervention Kontrol Langtidseffekt Figur 3. Tidslinje for interventionen Information til deltagerne Gennem projektperioden gjorde NFA en række tiltag for at informere både deltagere og andre ansatte i virksomhederne om interventionen. Disse tiltag omfattede bl.a.: 1. Foldere med kort generel information om projektet. Uddelt til medarbejdere på VIMSinformationsmøder i december Invitation til deltagelse i projektet med information om projektet samt spørgeskema udsendt via til alle medarbejdere med industrilaborantarbejde i de to virksomheder. En rykker blev sendt til de, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang. 3. Svar til alle medarbejdere, der viste interesse for deltagelse, om hvorvidt de var inkluderet i interventionen eller ej samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4. Information om interventionen samt samtykkeerklæring til de personer, der blev inkluderet i interventionen. 17

20 5. Information og status på interventionen til møder lokalt i de enkelte afdelinger undervejs i interventionen. Målinger Standardiserede spørgeskemaer blev anvendt til at måle effekten af interventionen. Endvidere blev træningsdeltagelse og progression via træningsdagbog registreret for træningsgruppen. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. Spørgeskema Spørgeskemaer blev tilsendt alle deltagere i elektronisk form hhv. før første interventionsrunde, efter første interventionsrunde og efter anden interventionsrunde jf. figur 3. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner i spørgeskemaerne: Generelle oplysninger om deltagerne (fx køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderede fysiske ressourcer, sygefravær) Information vedrørende den enkeltes arbejde (fx arbejdsstillinger og psykosocialt arbejdsmiljø) Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder) Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport) Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (anden og tredje testrunde). Træningsdagbog Træningsdagbogen blev introduceret som et værktøj for at hjælpe den enkelte deltager med kontinuerligt at finde de rigtige træningsbelastninger. Deltageren noterede træningsvægtene under hvert træningspas, så de rigtige vægte let kunne findes i efterfølgende træningspas og for at deltageren kunne blive motiveret af sin fremgang, efterhånden som ugerne skred frem. For træningsvejlederen var træningsdagbogen en hjælp til at følge deltagerens udvikling helt præcist, så den bedst mulige hjælp og vejledning kunne gives. Træningsdagbogen blev placeret i træningsrummet i kassetter (sammen med kuglepenne), således at deltageren og træningsvejlederen altid havde tilgang til den. Nedenfor er vist en side fra træningsdagbogen. 18

21 Figur 4. Udsnit fra træningsdagbogen Blodtryk Blodtryk blev målt før inklusion af deltagerne, idet systolisk blodtryk over 160 eller diastolisk blodtryk over 100 var et eksklusionskriterium for at minimere enhver risiko, der kan være forbundet med styrketræning. Der blev målt blodtryk på alle deltagere inden interventionen. Alle deltagere fik en tilbagemeldingsseddel indeholdende deres egne resultater. 19

22 20

23 Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Et af formålene med VIMS var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre Intelligent Motion - herunder motivationsfaktorer, træningsvejlederens rolle, træningsmiljø, sociale relationer, fysiske rammer m.m. for at besvare forskningsspørgsmålet: Hvordan kan Intelligent Motion implementeres på industrielle virksomheder? Resultaterne i dette afsnit stammer fra anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, og som blev besvaret af 211 personer fra træningsgruppen. Implementering kræver motivation For at kunne implementere et nyt tiltag på en virksomhed er der behov for, at virksomheden kan se en mening med tiltaget, at tiltaget er relevant, og at tiltaget kan opfylde de mål, som virksomheden måtte have. Således kan en høj forekomst af nakke- og skulderbesvær blandt medarbejdere, evt. med øget sygefravær eller lavere produktivitet til følge, motivere virksomheden til at engagere sig i et sundhedsfremmende projekt. Der skal være et mål for implementeringen af tiltaget både for virksomheden og i særdeleshed også for medarbejderen. Oplysning og information om smertereducerende træning kan virke motiverende som en øjenåbner eller kickstarter. Men skal tiltaget blive en succes, vil det i høj grad afhænge af, om tiltaget formår at skabe rammer, som får medarbejderne til at fortsætte med at træne. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at en persons motivation for deltagelse kan ændre sig over tid, ligesom der altid vil være konkurrerende interesser, som til tider kan overskygge lysten til at motionere. Med VIMS er der gjort store anstrengelser for at lave en intervention, hvor træningsvilkårene var appellerede til deltagerne. For at få en fysiologisk effekt af træning er compliance helt afgørende. Gennem samarbejde med pædagogiske og sundhedspsykologiske eksperter blev nogle elementære didaktiske og motivationsmæssige virkemidler kortlagt og forsøgt implementeret. Herunder nævnes nogle overordnede punkter: Fysiske rammer Træningsmiljø Træningsprogram Didaktiske overvejelser Fysiske rammer Vi forsøgte at gøre de fysiske rammer eller træningsrummet indbydende i form af et lyst, rent og ventileret rum med plads til fri bevægelse. Der blev ophængt en VIMS-træningsplakat, så deltagerne kunne se øvelserne og retningslinjer for øvelsernes korrekte udførelse. 21

24 Figur 5. VIMS-plakat med de fem træningsøvelser Rummet blev skærmet af, så deltagerne ikke fik oplevelsen af at være til udstilling under træningen. Det var af høj prioritet, at rummet var placeret tæt på deltagernes arbejdsplads, så transporttid minimeredes. Træningsrummet skulle, om muligt, altid være tilgængeligt, og håndvægte forefindes med små belastningsintervaller (ca. 1 kg ved vægte under 10 kg og 2,5-5 kg ved de tungere vægte). I hvert vægtrum var der følgende vægte: 22

25 Tabel 1. VIMS-håndvægtssæt og billede fra et af træningsrummene 1 Kg 1-3 sæt 2 Kg 3 sæt 3 kg 3 sæt 4 kg 3 sæt 5 kg 3 sæt 5,5-7 kg 2-4 sæt 8 kg 3 sæt 10,5 kg 2 sæt 12,5 kg 1 sæt 15 kg 1 sæt 17,5 kg 1 sæt 20 kg 1 sæt 22,5 kg 1 sæt 25 kg 1 sæt Træningsmiljøet Intentionen var at skabe et sikkert, trygt og positivt træningsmiljø ved at få instruktørerne til at lytte til og respektere udøverne samt være omsorgsfulde og tillidsvækkende. Deltagerne skulle have en fornemmelse af at være en del af en privilegeret gruppe og et hyggeligt forum, hvor velvære og glæde var i fokus. Den enkelte skulle føle sig vigtig og værdsat via personlig positiv feedback samt ved varetagelse af den enkeltes træningspræferencer mht. at træne alene eller som en del af en gruppe. Træningsprogrammet Træningsprogrammet var teoretisk velfunderet, og der findes videnskabelig dokumentation for en forebyggende og smertereducerende effekt på nakke-skulderbesvær ved de valgte øvelser blandt kontorarbejdere. Træningsprogrammet blev gjort overskueligt med simple øvelser for at fremme succesoplevelsen og øge motivation og selvtillid. Træningsmængde og belastning blev varieret over tid, og progressionen i træningsbelastningen havde til formål at virke som et motiverende element. Træningen superviseredes, men den enkelte havde indflydelse på valg af træningsbelastning. 23

26 24

27 Resultater Baggrundsdata for deltagerne Projektdeltagerne fordelte sig således, at den gennemsnitlige alder ved opstart var 43 ± 10 år fordelt på 16 % mænd og 84 % kvinder. Deltagerne havde primært besvær i nakken, højre skulder og lænderyggen: Nakke: 31 % af deltagerne havde haft mere end 30 dages besvær i nakken de seneste 12 måneder, og de seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at være 2,7 på en skala fra 0 til 9 (se figur 6). Højre skulder: For højre skulder rapporterede 22 % af deltagerne mere end 30 dages besvær inden for de seneste 12 måneder, og de seneste 3 måneder havde besværet gennemsnitligt været 2,4 på en skala fra 0 til 9. Lænderyg: For lænderyggen rapporterede 22 % af deltagerne mere end 30 dages besvær inden for de seneste 12 måneder, og de seneste 3 måneder havde besværet gennemsnitligt været 2,3 på en skala fra 0 til 9. Underarm: For underarmen var besværet 1,1 på en skala fra 0 til 9. 25

28 Figur 6. Graden af besvær (0-9) de sidste 3 måneder ved baseline 26

29 Baggrund for interventionsdeltagelse Alle deltagerne blev bedt om at angive deres motivationsgrunde for at deltage i interventionen. De tre faktorer, som blev vægtet højst, var: 1. forbedret sundhed 2. forbedret fysisk og psykisk arbejdsmiljø 3. afveksling i arbejdet Procent af træningsgruppen Forbedre sundhed Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Afveksling i arbejdet Figur 7. De hyppigste motivationsfaktorer for at deltage i VIMS-projektet 27

30 Interventionens effekt på besvær Efter de 20 ugers træning så vi i hele træningsgruppen en gennemsnitlig reduktion på 37 % i oplevet nakkesmerte inden for de seneste 3 måneder. Dette gennemsnit omfattede både deltagere med besvær ved projektets start samt deltagere uden besvær. Tilsvarende så vi i referencegruppen en reduktion på 14 %. Det er ikke unormalt, at der er årstidsvariation, hvilket referencegruppens smertereduktion indikerer. 20% Ændring i oplevet smerte 0% -20% -40% Reference - 14 % Træning - 37 % -60% Figur 8. Ændring i oplevet nakkesmerte seneste 3 måneder I underarmen var der ikke kroniske smerter, men der var mange, som rapporterede om akut smerte (tennisalbue) udløst under enkelte øvelser undervejs i træningsforløbet. Den følgende side viser udviklingen i besvær (seneste 3 mdr.) i de forskellige kropsregioner hos hhv. træningsgruppen og referencegruppen. I træningsgruppen svarede 41 % efter interventionen, at de generelt oplevede mindre smerte i kroppen, mens 8 % meldte om øget smerte. Ligeledes oplevede 20 % af træningsgruppen mindre hovedpine efter interventionen, mens 3 % oplevede øget hovedpine. 28

31 Tabel 2. Oversigt over udviklingen i besvær (0-9)i de enkelte kropsregioner i de sidste 3 måneder Fysisk region Tidspunkt Træningsgruppe Referencegruppe Nakke jan-09 2,9 2,6 jun-09 1,8 2,3 feb-10 1,9 1,8 Højre skulder jan-09 2,4 2,3 jun-09 1,4 1,6 feb-10 1,4 1,1 Venstre skulder jan-09 1,4 1,5 jun-09 0,9 1 feb-10 0,9 0,9 Ryggens øverste del jan-09 1,9 1,9 jun-09 1,1 2 feb-10 1,2 1,2 Lænderyg jan ,4 jun-09 1,9 2,3 feb-10 1,6 2,1 Højre albue jan-09 1,1 1 jun-09 0,7 1 feb-10 0,8 0,7 Venstre albue jan-09 0,5 0,3 jun-09 0,4 0,3 feb-10 0,4 0,3 Højre hånd jan-09 1,7 1,7 jun-09 0,9 1,2 feb-10 0,8 1,1 Venstre hånd jan-09 0,7 0,7 jun-09 0,5 0,5 feb-10 0,4 0,4 Hofte jan-09 0,7 0,7 jun-09 0,4 0,7 feb-10 0,5 0,6 knæ jan-09 0,9 1,4 jun-09 0,8 1,1 feb-10 0,9 0,8 Fødder jan-09 0,9 0,9 jun-09 0,6 0,7 feb-10 0,8 0,5 29

32 Deltagelse i interventionen (compliance) Optegnelserne fra træningsdagbøgerne og svarene fra spørgeskemaet omkring selvrapporteret deltagelse viser, at deltagelsesgraden i interventionen har været høj. Størsteparten af deltagerne (63 %) har gennemsnitligt trænet to til tre gange om ugen, og 87 % har trænet minimum én gang om ugen. 87 % regelmæssig deltagelse Procent af træningsgruppen gange/uge 1-2 gange/uge 1 gang/uge 2-3 gange/mdr Aldrig Stoppet Figur 9. Selvrapporteret træningsdeltagelse i træningsgruppe, foråret

33 Et tilsvarende billede danner sig for efteråret 2009, hvor referencegruppen begyndte at træne % regelmæssig deltagelse 60 Procent af træningsgruppe gange/uge 1-2 gange/uge 1 gang/ uge 2-3 gange/mdr Aldrig Stoppet Figur 10. Selvrapporteret træningsdeltagelse i hos den anden træningsgruppe, efteråret

34 Træningsbelastning Ud fra træningsdagbøgerne ses, at der er sket en fordobling i træningsbelastningen fra uge 1 til uge 20. Dette tyder på, at deltagerne er blevet stærkere, og at træningen har fungeret efter hensigten. Grafen viser udviklingen i den gennemsnitlige belastning i tre ud af de fem øvelser. Samtidig kan man udlede, at det er vigtigt at have et vidt spænd af vægte. 25 Træningsvægte Skulderløft Kg Sideløft 10 Foroverbøjet sideløft Uge Figur 11. Gennemsnitsvægt for benyttede træningsvægte i tre af de benyttede øvelser Vi gør opmærksom på, at der ved brug af tunge vægte skal lægges meget vægt på korrekt løfteergonomi. 32

35 Deltagertilfredshed På spørgsmålet om VIMS-tilbuddet havde levet op til forventningerne svarede træningsgruppen som følger: Procent af træningsgruppen Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke helt Nej, slet ikke Ved ikke Figur 12. Opfyldelse af forventninger til projektet 33

36 Motiverende faktorer for træning i VIMS Træningsrum Træningens fysiske rammer var vigtige for deltagelsen. Ved etablering af rummene på arbejdspladserne vægtede vi, at rummene lå så tæt på deltagernes arbejdsplads samt, hvor det var muligt, at de var lyse, rene og generelt indbydende. 55 % svarede, at det var motiverende, at træningsrummet var tæt på, hvor de arbejdede. Det var således den største motivationsfaktor. 10 % var motiverede af, at træningsrummet var indbydende Procent af træningsgruppen Træningprogram Gruppe Træning tæt på Instruktør Figur 13. De fire væsentligste motivationsparametre for at komme til træning Træningsprogrammet Tanken bag træningsprogrammet var, at det skulle være effektivt og overskueligt. De fem udvalgte øvelser havde ved tidligere undersøgelser vist sig effektive på nakke- og skuldersmerter, og desuden skulle træningsdagbogen og de ugentlige registreringer, udover at tjene som data, også synliggøre træningsfremgang for deltageren. 38 % svarede, at træningsprogrammet havde været motiverende. Træningsdagbogen var motiverende for 17 %, hvorimod de ugentlige registreringer af smerte og motivation kun motiverede 7 %. Blandt de deltagere, der trænede, lå den ugentlige gennemsnitlige selvrapporterede motivation for at træne konsekvent mellem 4 og 5 på skalaen, hvor 1 svarede til mindst motiveret og 5 til mest motiveret. Træne alene eller som gruppe Deltagerne kunne frit vælge, om de ønskede at træne alene eller med kolleger. De blev dog opfordret til at træne sammen med kolleger for at opnå et socialt element ved træningen. 34

37 53 % svarede, at det havde været motiverende for deres træning, at der var mulighed for at træne med en gruppe. Til sammenligning var 21 % motiverede af at kunne træne alene. Instruktørens rolle I VIMS har instruktørens rolle været at sikre god kvalitet i træningen i forhold til udførelse af øvelser, justere træningsvægt ift. øvelser, vejlede omkring problemer (smerte, barrierer mod træning) og at skabe en god stemning omkring træningen. I uddannelsen af instruktører til VIMS har der været fokus på, at instruktøren skulle finde den rette balance i vejledningen, således at deltageren ville finde mening i træningen og dermed få ejerskab til træningen. Som nævnt tidligere kan en persons motivation for deltagelse ændre sig undervejs i forløbet, og derfor er en kontinuerlig dialog med deltageren vigtig. Dette uanset om deltageren træner for følelsen af fysisk/psykisk velvære, afstresning, et afbræk i hverdagen eller for at have socialt samvær med kolleger. Når det gælder træning med eller uden instruktør, så delte deltagerne sig i to markante grupper. Gruppe 1 udgjorde 89 deltagere (42 %), som fortrinsvis valgte at træne med instruktør hver gang eller cirka én gang pr. uge. Gruppe 2 udgjorde 122 deltagere (58 %), som sjældent eller aldrig trænede med instruktør. 42 % 58 % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hver gang Ofte Sjældent Aldrig Figur 14. Træning med instruktør til stede Der var en høj selvrapporteret deltagelsesgrad (to til tre gange pr. uge) i begge grupper (ca. 64 % af alle deltagere, der var tilmeldt projektet, trænede to til tre gange om ugen i de i alt 20 uger, som træningen varede), men det var markant, at ingen deltagere i gruppe 1 stoppede, og at der generelt var færre med lav selvrapporteret træningsdeltagelse i denne gruppe. Begge grupper havde generel mærkbar smerte- 35

38 reduktion, men smertereduktionen i gruppe 1 var mere markant end i gruppe 2. Dette kan ikke uden videre tolkes som, at en instruktør giver større smertereduktion og hindre frafald, men kan eksempelvis også være et udtryk for en selektion i gruppen. SMERTEREDUKTION - NAKKE VAS ÆNDRING Gruppe 1 Gruppe 2 Figur 15. Reduktion i besvær på VAS skala (0-10) for Gruppe 1 (regelmæssig instruktion) og Gruppe 2 (uregelmæssig instruktion)" Tabel 3: Fordeling mellem træningsdeltagelse og instruktionsgrad Deltagelse Instruktørgrad Regelmæssigt 2-3 gang Regelmæssigt 1-2 gange Ca. 1 gang om ugen Uregelmæssigt, mindst 4 gange pr måned Stoppet Ikke deltaget Hver gang 8% 0% 0% 0% 0% 0% Ofte 25% 7% 1% 0% 2% 0% Sjældent 27% 9% 7% 3% 6% 1% Aldrig 3% 0% 1% 1% 0% 2% Vælger vi eksempelvis at lave en tilsvarende opdeling mht. instruktionsmængde, men kun inkluderer deltagere der har trænet mindst én gang om ugen er smertereduktionen i gruppe 1 (meget instruktion) stadig 1,4 mens den i gruppe 2 (mindre instruktion) kun er 1,0. 30 % af alle deltagerne i træningsgruppen svarede, at de var motiverede af, at der var en instruktør til stede, og 16 % syntes, at det var motiverende, at det var den samme instruktør hver gang. 17 % havde ønsket en bedre introduktion i opstarten, 10 % ønskede mere tid med instruktør, mens 66 % af deltagerne svarede, at de ikke ønskede noget anderledes i forhold til instruktøren. Barrierer Tid Aftalen med virksomhederne var, at deltagerne fik én time ugentligt i arbejdstiden til at træne. På trods af dette var tid den største barriere mod træning, hvilket også er set i lignende undersøgelser. 36

39 60 % svarede, at manglende tid var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 13 % svarede, at det var svært at komme i gang igen, hvis de havde haft en periode med ferie som den hyppigste årsag. Kun 8 % svarede, at manglende lyst var den hyppigste årsag til fravær fra træning Procent af træningsgruppen Manglende tid Manglende lyst Ferie Figur 16. Hyppigste årsager til ikke at benytte VIMS-tilbuddet 37

40 Selvvurderet fysisk kapacitet Styrke I spørgsmålene omkring selvvurderet fysisk kapacitet ses den største ændring i træningsgruppens vurdering af egen styrke. Fysiske ressourcer -Styrke (træningsgruppe) 25% 20% pre Post 15% 10% 5% 0% Dårlig Super Vurdering af egen styrke Fysiske ressourcer -Styrke (referencegruppe) 25% 20% pre Post 15% 10% 5% 0% Dårlig Super Vurdering af egen styrke Figur 17. Selvvurderet styrke for de to grupper før og efter interventionen Gennemsnitsscoren for referencegruppen var ved interventionsstart 5,8 og ved interventionens afslutning 5,9. Tilsvarende gik træningsgruppen fra 5,9 til 6,4. Dette stemmer overens med, at 75 % af deltagerne i træningsgruppen svarede, at de følte øget styrke ved interventionens afslutning. 38

41 Tabel 4. Gennemsnit for selvvurderet styrke Reference Træning pre post pre post 5,8 5,9 5,9 6,4 Helbred Ved interventionens start svarede over 90 % i begge grupper, at deres helbred var enten godt, vældig godt eller fremragende. Ved interventionens afslutning oplevede 55 % af træningsgruppen øget velvære, 35 % øget fysisk overskud i hverdagen og 11 % mindre stress. 1-2 % af deltagerne i træningsgruppen oplevede dog en forværring på disse punkter. Tabel 5. Selvrapporteret helbred før og efter interventionen, foråret 2009 Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Reference Træning pre post pre Post Fremragende 13 % 15 % 12 % 18 % Vældig godt 46 % 46 % 45 % 49 % Godt 33 % 32 % 39 % 30 % Mindre godt 8 % 7 % 4 % 2 % Dårligt 0 % 0 % 0 % 0 % Psykosocialt arbejdsmiljø Efter interventionen oplevede 38 % i træningsgruppen øget socialt samvær med kollegerne, og 26 % oplevede øget arbejdsglæde. Mindre end 1 % oplevede en forringelse i det psykosociale arbejdsmiljø på disse to punkter. Har VIMS motiveret til fysiske aktiviteter efter projektets ophør? I træningsgruppen svarede 73 % af deltagerne, at VIMS havde motiveret dem til fysiske aktiviteter, som de ville fortsætte med efter projektets ophør. At 36 % af deltagerne i referencegruppen også svarede, at VIMS havde motiveret dem til fysiske aktiviteter, kan muligvis skyldes en synergistisk effekt. 39

42 Tabel 6. Deltagernes lyst til fysisk aktivitet efter interventionsperioden Referencegruppe Træningsgruppe Ja 36 % 73 % Nej 64 % 27 % Af ja-svarerne i træningsgruppen svarede 59 % desuden, at de ville benytte arbejdspladsens træningsfaciliteter, 34 % at de ville begynde at cykle, 40 % at de ville begynde at løbe og 34 % at de ville begynde på styrketræning. I denne gruppe svarede 50 %, at de oplevede øget lyst til at motionere efter interventionen. Sygefravær Det oplyste sygefravær viser, at for kontrolperioden, 2008, var der en tydelig årstidsvariation med mest sygefravær i første og fjerde kvartal. I fjerde kvartal 2009 så vi ikke denne tendens. På dette tidspunkt havde den første træningsgruppe trænet superviseret første halve år af 2009 og haft lov til at fortsætte usuperviseret i anden halvdel af Den anden træningsgruppe havde trænet superviseret siden starten af tredje kvartal. Træningen ser således ud til at have medvirket til at forhindre den normale stigning i sygefravær i vinterkvartalerne. Undersøgelsen var dog ikke designet til at påvise dette, så andre forklarende faktorer kan ikke udelukkes. Endvidere er data ikke normalfordelte, så bare få personer med meget sygefravær, der går til og fra, kan ændre kurven en del. 40

43 Sygefravær - VIMS Kontrolperiode Interventionsperiode Interventionsgruppe 1 Interventionsgruppe 2 Sygefraværsdage pr. kvartal. 3 2,5 2 1,5 1 0, Kvartal Figur 18. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. kvartal for 2008 og

44 42

45 Konklusioner og anbefalinger Ud fra det opstillede formål og de præsenterede resultater kan følgende konkluderes: 1. Er virksomhedstilpasset Intelligent Motion også effektiv på industrielle virksomheder, hvor profilen tilpasses ansatte, som har EGA-præget arbejde? Medarbejderne i undersøgelsen havde primært besvær i nakke, dominant skulder, brystryg og lænderyg. I underarmen var der ikke kroniske smerter, men der var mange, der rapporterede om akut smerte ved enkelte øvelser undervejs i træningsforløbet. Besværsintensiteten i nakke og skuldre blev reduceret markant ved hjælp af specifik styrketræning. VIMS-styrketræningen førte til en øget oplevelse af styrke, og træningsgruppen følte ved interventionens afslutning øget velvære og fysisk overskud i hverdagen. 2. Hvordan kan Intelligent Motion i praksis implementeres på industrielle virksomheder? Ud fra både deltagelsesgrad i træningen og deltagertilfredshed kan vi konkludere, at VIMS-skabelonen fungerer som et godt udgangspunkt for at implementere Intelligent Motion på industrielle virksomheder. Fundamentalt i konceptet er, at det tilpasses den enkelte virksomhed. I denne tilpasning er der flere elementer, som kan medvirke til at gøre træningstilbuddet motiverende for den enkelte: 1. at træningsrummet er tæt på 2. at der er mulighed for at træne i en gruppe 3. at træningsprogrammet er bygget op om enkle og effektive øvelser 4. at der er instruktør til stede. Deltagerne angav manglende tid som den vigtigste grund til ikke at få trænet. Det er derfor en vigtig faktor, at der er tid til træningen. Det er således vigtigt, at der er opbakning fra ledelsen til at sikre tiden til deltagelse. Udviklingen i de anvendte vægte viser, at det er vigtigt at have vægte op til 25 kg med en så fin inddeling som muligt. Vi gør opmærksom på, at der ved brug af tunge vægte SKAL lægges meget vægt på korrekt løfteergonomi. 43

46 44

47 Referencer (1) Punnett L, Wegman DH. Work-related musculoskeletal disorders: the epidemiologic evidence and the debate. Journal of Electromyography and Kinesiology 2004;14: (2) Pedersen BK, Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse; (3) Verhagen AP, Karels C, Bierma-Zeinstra SM, Feleus A, Dahaghin S, Burdorf A, Koes BW. Exercise proves effective in a systematic review of work-related complaints of the arm, neck, or shoulder. Journal of Clinical Epidemiology 2007;60(2): (4) Proper KI, Koning M, Van der Beek AJ, Hildebrandt VH, Bosscher RJ, Van Mechelen W. The effectiveness of worksite physical activity programs on physical activity, physical fitness, and health. Clinical Journal of Sport Medicine 2003;13(2): (5) Ylinen J. Physical exercises and functional rehabilitation for the management of chronic neck pain. Europa Medicophysica 2007;43(1): (6) Blangsted AK, Ekner D, Hansen ÅM, Hansen EA, Jørgensen MB, Pedersen MT, Olsen HB, Hansen K, Andersen L, Hansen L, Søgaard K, Sjøgaard G. Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA). København: Arbejdsmiljøinstituttet; Report. 45

48

49 Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indhold. Forord 3. Den gode nyhed 6 job og Krop 2 udgave, 1 oplag 2012 Videncenter for Arbejdsmiljø. 5 ømme punkter 10. Det nytter at forebygge 16

Indhold. Forord 3. Den gode nyhed 6 job og Krop 2 udgave, 1 oplag 2012 Videncenter for Arbejdsmiljø. 5 ømme punkter 10. Det nytter at forebygge 16 Denne lommebog fortæller kort og godt, hvordan arbejdspladserne kan forebygge og håndtere smerter i muskler og led via en samlet og fælles indsats Rigtig mange medarbejdere og ledere får ondt i ryg, nakke

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere