VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen m.fl.

2

3 Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakkeskulderregionen (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1

4 Titel Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Undertitel Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Forfattere Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Institution Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Udgiver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Redaktion afsluttet Februar 2012 Udgivet Juni 2012 Finansiel støtte Arbejdsmiljøforskningsfonden ISBN nr

5 Indhold Hovedkonklusioner... 5 Indledning... 7 Baggrund og status over foreliggende viden... 7 Formål... 9 Metode Udvælgelse af deltagere Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Projektets tidsforløb Information til deltagerne Målinger Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Implementering kræver motivation Fysiske rammer Træningsmiljøet Træningsprogrammet Resultater Baggrundsdata for deltagerne Oversigt over besvær ved baseline Baggrund for at deltage i interventionen Interventionens effekt på besvær Deltagelse i interventionen (compliance) Deltagertilfredshed Motiverende faktorer for træning i VIMS Barrierer Psykosocialt arbejdsmiljø Konklusioner og anbefalinger Referencer

6 4

7 Hovedkonklusioner På baggrund af data fra besvarelser af spørgeskemaer og de udfyldte træningsdagbøger kan vi drage følgende konklusioner: Blandt kontoransatte forekom smerter og besvær primært i nakke, ryg og den dominante skulder. Muskelspecifik styrketræning medførte omtrent en halvering i intensiteten af besvær i nakke og den dominante skulder. Deltagelsen i træningen var på højde med tidligere lignende undersøgelser gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø deltagerne udførte i gennemsnit 2/3 af de foreskrevne træningspas, og for lidt tid var en overvejende begrundelse for eventuelt manglende deltagelse. De mest motiverende faktorer for deltagelse i træning var o at træningsrummet var indbydende o muligheden for at træne sammen med kollegerne i en gruppe o at der var en instruktør tilstede o at træningsrummet var placeret tæt på deltagerens arbejdsstation. 5

8 6

9 Indledning Baggrund og status over foreliggende viden Analyser fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 viser, at nakke-skulderbesvær fortsat er vidt udbredt blandt ansatte med alment kontorarbejde (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljo-og-helbred/alle-svar-forjobgrupper/diagram?group=nak10_jobgrp_3002). Disse danske fund er i overensstemmelse med internationale studier (Punnett & Wegman 2004). Generelt rapporterer kvinder mere besvær end mænd, og blandt kontorarbejdere ligger kvinderne helt i top, når man ser på den andel af medarbejderne, der rapporterer besvær i mere end 30 dage inden for det sidste år. Det er veldokumenteret, at mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme som diabetes og fedme, samt at sådanne sygdomme kan begrænses ved motion, der øger stofskiftet og belaster kredsløbet (Pedersen & Saltin 2003). Derimod er den videnskabelige dokumentation endnu meget sparsom hvad angår effekter af motion i forhold til at begrænse omfanget af smerter i bevægeapparatet (Verhagen et al. 2007). Hovedparten af de studier, der har dokumenteret en positiv effekt af træning på smerter i bevægeapparatet, er karakteriseret ved forholdsvis intensiv træning gennem længere tid (Proper et al. 2003; Ylinen 2007). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital afsluttet to projekter SPA og RAMIN der omhandler fysisk træning med henblik på reduktion af nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte. SPA-projektet (Sundhedsfremme På Arbejdspladsen 1 ) viste, at både muskelspecifik styrketræning med 2 træningspas à 30 minutter om ugen og generel motion førte til en signifikant reduktion i nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte sammenlignet med en kontrolgruppe af kontoransatte, der fik rådgivning om sundhedsfremme (Blangsted et al. 2006). En positiv effekt på nakke-skuldersmerter blev opnået efter fire til fem måneder, og effekten var bibeholdt ved projektets afslutning efter et år. RAMIN-projektet (Rehabilitering af muskelsmerter i nakken 2 ) viste, at kontoransatte med kroniske og relativt intensive nakke-skuldersmerter opnåede en markant reduktion af smerternes intensitet gennem en målrettet styrketræning af nakke-skuldermusklerne i 10 uger (Andersen et al. 2008). SPA- og RAMIN-projekterne udgjorde de første skridt i retningen af at udvikle intelligent motion på arbejdspladsen. Intelligent motion er defineret som motion, der kompenserer for arbejdets fysiske belastninger under hensyntagen til arbejdstagerens fysiske kapacitet og helbredsstatus. Målet er, at udvikling af smerter i eksempelvis nakke og skuldre reduceres eller helt undgås. Den hidtidige forskning tyder på, at især dynamisk styrketræning er effektiv med henblik på at forebygge smerter i nakke-skulderregionen blandt kontoransatte med omfattende pc-arbejde, hvor arbejdet er fastlåst med langvarige, statiske muskelbelastninger. Selvom vores viden fortsat er

10 begrænset til kontoransatte med computerarbejde, er SPA- og RAMIN-projekterne potentielt vigtige gennembrud. Baggrunden for nærværende projekt var manglende viden om effekten af den specifikke nakkeskuldertræning på arbejdere med industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Desuden ønskede vi information om, hvordan intelligent motion af forskellig varighed kan indpasses i den konkrete arbejdsgang på virksomheden. Projektet blev tilrettelagt som en interventionsundersøgelse med henblik på at skabe denne viden. 8

11 Formål Projektets overordnede formål var at skabe øget viden om, hvordan intelligent motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved EGA. For at opnå dette var det vigtigt, at den deltagende virksomhed havde medindflydelse på tilrettelæggelsen og implementeringen af intelligent motion (tid, sted, tilpasning til arbejdsdagen, motivation), som herved blev gjort participatorisk. Samtidigt var målet at sikre, at virksomhedens ledelse og medarbejdere fik ejerskab til intelligent motion, samt at der blev lavet en detaljeret procesbeskrivelse med henblik på at opnå så meget viden som muligt om implementering. Projektets konkrete formål var at skabe ny viden, der kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er effekten af intelligent motion af forskellig varighed og frekvens, men med samme akkumulerede ugentlige træningsmængde? Formålet var, at a. udvikle intelligent motion 3 i samarbejde med virksomheder b. beskrive både processen og profilen af den intelligente motion samt c. teste effekten af den valgte form for intelligent motion mht. reduktion af nakkeskulderbesvær 2. Hvor vigtig er en træningsinstruktør for sikker og effektiv træning? Formålet var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder a. motivationsfaktorer b. træningsvejlederens rolle c. træningsmiljø d. sociale relationer e. fysiske rammer m.m. 3 9

12 10

13 Metode Udvælgelse af deltagere Medarbejdere med kontorarbejde hos en landsdækkende virksomhed (N=2.114) fik tilsendt et spørgeskema vedrørende deres interesse for at deltage i interventionen (se figur). I alt svarede 990 personer på spørgeskemaet, heraf var 573 respondenter egnede og ønskede at deltage i interventionen. Af sikkerhedsmæssige årsager opstillede NFA en række eksklusionskriterier for at undgå, at den enkelte arbejdstager blev overbelastet med evt. skade til følge. Kriterierne var: graviditet forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme komplikationer fra tidligere ulykker andre alvorlige sygdomme. Projektet er godkendt af Etisk Komité (protokol nr.: HC ) og anmeldt til ClinicalTrial.gov (NCT ). De 573 deltagere blev udtrukket til 4 træningsgrupper og en referencegruppe med følgende fordeling: 1WS: 1 træningspas om ugen med supervision af én time (N=116) 3WS: 3 træningspas om ugen med supervision af 20 minutter pr. gang (N=126) 9WS: 9 træningspas om ugen med supervision af 7 minutter pr. gang (N=106) 3MS: 3 træningspas om ugen med minimal supervision (kun supervision den første uge) af 20 minutter pr. gang (N=124) referencegruppe (N=101). Alle 4 træningsgrupper trænede dermed 1 time pr. uge. Undervejs i interventionen var der et frafald på 209 personer i træningsgrupperne fordelt på 47 personer i 1WS, 51 personer 3WS, 51 personer i 9WS og 60 personer i 3MS. I referencegruppen var der et frafald på 20 personer. Således gennemførte 69 personer i 1WS, 75 personer i 3WS, 55 personer i 9WS, 64 personer i 3MS og 81 personer i referencegruppen interventionsperioden på de 20 uger. Ved anden spørgeskemarunde i juli 2010 svarede 344 personer på spørgeskemaet, hvoraf 263 var fra træningsgrupperne og 81 fra referencegruppen. 11

14 Figur 1. Flowchart for interventionens første runde. 12

15 Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Styrketræningen bestod af 5 øvelser: Frontløft Foroverbøjet sideløft Skulderløft Sideløft Håndledsextension Figur 2. De 5 træningsøvelser. Styrketræningsprogrammet havde til hensigt at forbedre muskelstyrke og -udholdenhed i relevante muskelgrupper for herved at forebygge og lindre smerter i nakke- og skuldermuskulaturen. Øvelserne blev nøje udvalgt ud fra positive fund i tidligere undersøgelser (SPA, RAMIN). Ligeledes vidner litteraturen om, at de valgte skulderøvelser giver en høj aktivering af m. trapezius (nakkemuskulaturen). M. trapezius er en af de muskler, hvor kontoransatte oftest får smertefulde myoser. Det er primært i den øverste del af m. trapezius, at der opstår myoser, men hyppigt forekommer myoserne også i m. levator scapulae og m. infraspinatus, to andre nakke- og skuldermuskler. Fordi målgruppen var kontoransatte, blev der udvalgt en øvelse specielt for underarm/- hånd, da nogle ansatte med meget taste-/muse-arbejde oplever forøget besvær her. 13

16 Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i nedenstående figur. Første spørgeskema (basismålingen) blev udsendt i februar 2010, andet spørgeskema blev udsendt i juli 2010 og tredje spørgeskema blev udsendt i december Interventionen for både trænings- og referencegruppen startede i februar 2010 og fortsatte i 20 uger frem til midten af juli I efteråret 2010 fik referencegruppen tilbudt træning, mens den oprindelige træningsgruppe ikke fik noget organiseret tilbud. De kunne dog fortsætte træningen på egen hånd (crossover). Intervention Intervention Kontrol Langtidseffekt Figur 3. Tidslinje for interventionen. Information til deltagerne Gennem projektperioden informerede NFA både deltagere og andre ansatte i virksomheden om interventionen. Informationen omfattede bl.a.: 1. Foldere med kort, generel information om projektet. Uddelt til medarbejdere på informationsmøder i december Invitation til at deltage i projektet med information om projektet samt spørgeskema udsendt via til alle medarbejdere med kontorarbejde i virksomheden. De, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang, modtog en rykker. 3. Svar til alle medarbejdere, der ønskede at deltage, om de var inkluderet i interventionen eller ej samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4. Information om interventionen samt samtykkeerklæring til deltagerne i interventionen. Målinger Standardiserede spørgeskemaer blev anvendt til at måle effekten af interventionen. Endvidere blev træningsdeltagelse og progression via træningsdagbog registreret for træningsgrupperne. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. 14

17 Spørgeskema Alle deltagere modtog et spørgeskema i elektronisk form hhv. før første interventionsrunde, efter første interventionsrunde og efter anden interventionsrunde jf. figur 3. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner i spørgeskemaet. Generelle oplysninger om deltagerne (fx køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderede fysiske ressourcer, sygefravær). Information vedrørende den enkeltes arbejde (fx arbejdsstillinger og psykosocialt arbejdsmiljø). Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder). Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport). Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (anden og tredje testrunde). Træningsdagbog Træningsdagbogen blev introduceret som et værktøj for at hjælpe den enkelte deltager med kontinuerligt at finde de rigtige træningsbelastninger. Deltageren noterede træningsvægtene under hvert træningspas, så de rigtige vægte let kunne findes i efterfølgende træningspas, og for at deltageren kunne blive motiveret af sin fremgang, efterhånden som ugerne skred frem. For træningsvejlederen var træningsdagbogen en hjælp til at følge deltagerens udvikling helt præcist, så den bedst mulige hjælp og vejledning kunne gives. Træningsdagbog og kuglepenne blev placeret i træningsrummet i kassetter, så deltageren og træningsvejlederen altid havde adgang til den. Nedenfor er vist en side fra træningsdagbogen. 15

18 Figur 4. Udsnit fra træningsdagbogen. 16

19 Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Et af formålene med VIMS var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder motivationsfaktorer, træningsvejlederens rolle, træningsmiljø, sociale relationer, fysiske rammer m.m. for at besvare forskningsspørgsmålet: Hvordan kan intelligent motion implementeres på virksomheder med kontorarbejde? Resultaterne i dette afsnit stammer fra anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, som blev besvaret af de 263 personer fra træningsgruppen. Implementering kræver motivation For at kunne implementere et nyt tiltag på en virksomhed er der behov for, at virksomheden kan se en mening med tiltaget, at tiltaget er relevant, og at tiltaget opfylder de mål, som virksomheden måtte have. Således kan en høj forekomst af nakke- og skulderbesvær blandt medarbejdere, evt. med øget sygefravær eller lavere produktivitet til følge, motivere virksomheden til at engagere sig i et sundhedsfremmende projekt. Der skal være et mål for implementeringen af tiltaget både for virksomheden og i særdeleshed også for medarbejderen. Oplysning og information om smertereducerende træning kan virke motiverende som en øjenåbner eller kickstarter. Men skal tiltaget blive en succes, vil det i høj grad afhænge af, om tiltaget formår at skabe rammer, som får medarbejderne til at fortsætte med at træne. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at en persons motivation for deltagelse kan ændre sig over tid, ligesom der altid vil være konkurrerende interesser, som til tider kan overskygge lysten til at motionere. Med VIMS er der gjort store anstrengelser for at lave en intervention, hvor træningsvilkårene appellerer til deltagerne. For at få en fysiologisk effekt af træning er træningsdeltagelse helt afgørende. Gennem samarbejde med pædagogiske og sundhedspsykologiske eksperter blev nogle elementære didaktiske og motivationsmæssige virkemidler kortlagt og forsøgt implementeret. Herunder nævnes nogle overordnede punkter: fysiske rammer træningsmiljø træningsprogram. 17

20 Fysiske rammer Vi forsøgte at gøre de fysiske rammer eller træningsrummet indbydende ved at benytte et lyst, rent og ventileret rum med plads til fri bevægelse. Der blev ophængt en VIMS-træningsplakat, så deltagerne kunne se øvelserne og retningslinjer for, hvordan de udfører øvelserne korrekt. Figur 5. VIMS-plakat med de 5 træningsøvelser. Rummet blev så vidt muligt skærmet af, så deltagerne ikke følte sig udstillet under træningen. Dette var desværre ikke praktisk muligt på alle arbejdspladser, så enkelte steder måtte deltagerne træne på gangen. Baseret på erfaringer fra et tidligere projekt var det nemlig også vigtigt, at træningen kunne foregå tæt på deltagernes arbejdsplads. Træningsrummet skulle, om muligt, altid være tilgængeligt, og der skulle være håndvægte med små belastningsintervaller (ca. 1 kg ved vægte under 10 kg og 2,5-5 kg ved de tungere vægte). I hvert træningsrum var der følgende vægte: 18

21 1 Kg 1-3 sæt 2 Kg 3 sæt 3 kg 3 sæt 4 kg 3 sæt 5 kg 3 sæt 5,5-7 kg 2-4 sæt 8 kg 3 sæt 10,5 kg 2 sæt 12,5 kg 1 sæt 15 kg 1 sæt 17,5 kg 1 sæt 20 kg 1 sæt 22,5 kg 1 sæt 25 kg 1 sæt Tabel 1. VIMS-håndvægtssæt og billede fra et af træningsrummene. Træningsmiljøet Intentionen var at skabe et sikkert, trygt og positivt træningsmiljø ved at få instruktørerne til at lytte til og respektere udøverne samt være omsorgsfulde og tillidsvækkende. Deltagerne skulle have en fornemmelse af at være en del af en privilegeret gruppe, hvor velvære og glæde var i fokus. Den enkelte skulle føle sig vigtig og værdsat via personlig positiv feedback samt ved varetagelse af den enkeltes træningspræferencer mht. muligheden for både at træne alene eller som en del af en gruppe. Træningsprogrammet Træningsprogrammet var teoretisk velfunderet, og der findes videnskabelig dokumentation for, at de valgte øvelser har en forebyggende og smertereducerende effekt på nakke-skulderbesvær blandt kontorarbejdere. Træningsprogrammet blev gjort overskueligt med simple øvelser for at fremme succesoplevelsen og øge deltagernes motivation og selvtillid. Træningsmængde og belastning varierede over tid, og den stigende belastning i træningen havde til formål at virke som et motiverende element. Deltagerne fik vejledning til træningen, men den enkelte havde indflydelse på tilrettelæggelsen af træningen hvad angår både tid og belastning. 19

22 20

23 Resultater Baggrundsdata for deltagerne Lidt om deltagerne i projektet: Den gennemsnitlige alder ved opstart var henholdsvis 44 ± 11 år og 49 ± 9 år for kvinder og mænd. 57,6 % af deltagerne var kvinder og 42,4 % mænd. Deltagerne havde primært besvær i nakken, lænderyggen og højre skulder. Deltagernes besvær før træningsforløbet Nakke: Størstedelen af deltagerne havde haft besvær i nakken i løbet af de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at være 3,2 på en skala fra 0 til 9 (se nedenstående figur). Antallet var: 89 % af deltagerne i 1WS 89 % af deltagerne i 3WS 88 % af deltagerne i 9WS 92 % af deltagerne i 3MS og 90 % af deltagerne i referencegruppen. Højre skulder: Over halvdelen af deltagerne havde haft besvær i højre skulder inden for de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at været 2,09 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 69 % af deltagerne i 1WS 69 % af deltagerne i 3WS 63 % af deltagerne i 9WS 66 % af deltagerne i 3MS og 62 % af deltagerne i referencegruppen. Lænderyg: Omkring tre fjerdedele af deltagerne havde haft besvær i lænderyggen inden for de seneste 12 måneder. De vurderede, at besværet de seneste 3 måneder i gennemsnit havde været 2,65 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 70 % af deltagerne i 1WS 79 % af deltagerne i 3WS 75 % af deltagerne i 9WS 77 % af deltagerne i 3MS og 79 % af deltagerne i referencegruppen. Underarm: For underarmen var besværet 1,02 på en skala fra 0 til 9. 21

24 Oversigt over besvær ved baseline Figur 6. Graden af besvær (0-9) blandt deltagerne de sidste 3 måneder ved baseline. 22

25 Baggrund for at deltage i interventionen Alle deltagerne blev bedt om at angive grunden til, at de ønskede at deltage i interventionen. De tre faktorer, som blev vægtet højst, var: 1. forbedret sundhed 2. forbedret fysisk og psykisk arbejdsmiljø 3. afveksling i arbejdet. Figur 7. De hyppigste motivationsfaktorer for at deltage i VIMS-projektet. 23

26 Interventionens effekt på besvær Efter de 20 ugers træning oplevede deltagerne i alle 4 træningsgrupper i gennemsnit et fald i oplevet nakkesmerte inden for de seneste 3 måneder på 44 % blandt deltagerne i 1WS 48 % blandt deltagerne i 3WS 47 % blandt deltagerne i 9WS og 54 % blandt deltagerne i 3MS. Dette gennemsnit omfattede både deltagere med besvær ved projektets start samt deltagere uden besvær. Tilsvarende så vi i referencegruppen et fald på 22 %. Det er ikke unormalt, at besværet varierer gennem året, hvilket faldet i smerte i referencegruppen kan være et udslag af. Figur 8. Ændring i oplevet nakkesmerte de seneste 3 måneder. 1WS=1 træningspas om ugen med supervision, 3WS=3 træningspas om ugen med supervision, 9WS=9 træningspas om ugen med supervision, 3MS=3 træningspas om ugen med minimal supervision, REF=referencegruppen. 24

27 Deltagelse i interventionen (compliance) Svarene fra spørgeskemaet omkring selvrapporteret deltagelse viser, at det er forskelligt hvor meget deltagerne har trænet i løbet af interventionen. Lidt over halvdelen af deltagerne (54 %) har i gennemsnit trænet mindst 20 minutter om ugen. 34 % er enten stoppet med at træne undervejs i forløbet eller har slet ikke benyttet sig af træningstilbuddet. 60% 50% 40% 30% 20% 1WS 3WS 9WS 3MS 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Jeg er stoppet med at deltage (angiv dato nedenfor) Har ikke benyttet mig af tilbuddet om at træne Figur 9. Selvrapporteret deltagelse i træningsgruppe, foråret

28 Deltagertilfredshed På spørgsmålet om træningstilbuddet havde levet op til forventningerne svarede deltagerne i træningsgruppen som følger: Ja, i høj grad 40 % Ja, i nogen grad 43 % Nej, ikke helt 8 % Nej, slet ikke 2 % Procent af træningsgruppen Ved ikke 7 % 5 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke helt Nej, sle t i kke V ed ikke Figur 10. Opfyldelse af forventninger til projektet. Motiverende faktorer for træning i VIMS Træningsrum Træningens fysiske rammer var vigtige for deltagelsen. Ved etablering af rummene på arbejdspladserne vægtede vi, at rummene lå så tæt på deltagernes arbejdsplads samt, hvor det var muligt, at de var lyse, rene og generelt indbydende. 17,5 % svarede, at træningsrummet var motiverende. Det var således den største motivationsfaktor. 26

29 Procent af træningsgruppen Træningsrum Træne i gruppe Træne alene Træning tæt på Træning med instruktør Figur 11. De 5 væsentligste motivationsfaktorer for at komme til træning. Træne alene eller som gruppe Deltagerne kunne frit vælge, om de ønskede at træne alene eller med kolleger. De blev dog opfordret til at træne sammen med kolleger for at opnå et socialt element ved træningen. 17,1 % svarede, at det havde været motiverende for deres træning, at der var mulighed for at træne med en gruppe. Til sammenligning var 7,7 % motiverede af at kunne træne alene. Træning tæt på Mangler I ikke at kommentere denne faktor? Instruktørens rolle Instruktørens rolle har været at sikre god kvalitet i træningen ved at vejlede deltagerne i at udføre øvelserne korrekt, justere træningsvægt ift. øvelser, vejlede omkring problemer (smerte, træningsbarrierer) og at skabe en god stemning omkring træningen. I uddannelsen af instruktørerne har der været fokus på, at de skulle finde den rette balance i vejledningen, så deltagerne ville finde mening i træningen og dermed få ejerskab til træningen. Som nævnt tidligere kan en persons motivation for at deltage ændre sig undervejs i forløbet. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig dialog med deltageren. Dette uanset om deltageren træner for følelsen af fysisk/psykisk velvære, afstresning, et afbræk i hverdagen eller for at have socialt samvær med kolleger. Når det gælder træning med eller uden instruktør, så tegner der sig et billede af, at en stor del af deltagerne valgte kun at benyttede tilbuddet om at træne med instruktør ved opstart. 27

30 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 1WS 3WS 9WS 3MS 30% 20% 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Kun ved opstart Figur 12. Træning med instruktør til stede. 28

31 Barrierer Tid Aftalen med virksomheden var, at deltagerne fik én time ugentligt i arbejdstiden til at træne. På trods af dette var tid den største barriere for at træne, hvilket også er set i andre lignende undersøgelser. 19,9 % svarede, at manglende tid var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 4,2 % svarede, at det var svært at komme i gang igen, hvis de havde haft en periode med ferie som den hyppigste årsag. Kun 4,2 % svarede, at manglende lyst var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 25 Procent af træningsgruppen Manglende tid Manglende lyst/interesse Svært ved at komme i gang efter ferie Figur 13. Hyppigste årsag til fravær fra træningen. 29

32 Psykosocialt arbejdsmiljø Efter interventionen oplevede 21 % i træningsgrupperne øget socialt samvær med kollegerne, 25 % oplevede øget fysisk overskud i dagligdagen og 10 % oplevede øget arbejdsglæde. Mindre end 1 % oplevede en forringelse i det psykosociale arbejdsmiljø på disse 3 punkter. 30

33 Konklusioner og anbefalinger Ud fra det opstillede formål og de præsenterede resultater kan det konkluderes, at en times ugentlig styrketræning for skulder og nakke kan fordeles på flere forskellige måder, der alle har en gavnlig effekt og mindsker smerter: 1 times træning en gang om ugen 3 gange 20 minutters træning om ugen eller 9 gange 7 minutters træning om ugen. Dette betyder bl.a., at virksomheder kan tillade sig en større grad af fleksibilitet mht. at indpasse træningen i de daglige rutiner. Endvidere kan det konkluderes, at træning uden instruktør også har en gavnlig effekt på besvær i skulder og nakke, men at mange medarbejdere opfatter instruktøren som en vigtig motivationsfaktor. Ud fra både deltagelsesgrad i træningen og deltagernes tilfredshed kan vi konkludere, at VIMS-skabelonen fungerer som et godt udgangspunkt for at implementere intelligent motion på kontorvirksomheder. Fundamentalt i konceptet er, at det tilpasses den enkelte virksomhed. I denne tilpasning er der flere elementer, som kan medvirke til at gøre tilbuddet om træning motiverende for den enkelte: 1. at træningen foregår i et indbydende rum 2. at deltagerne har mulighed for at træne i en gruppe 3. at der er en instruktør til stede 4. at træningsrummet er tæt på deltagerens individuelle arbejdsplads. Deltagerne angav manglende tid som den vigtigste grund til ikke at få trænet. Det er derfor en vigtig faktor, at der er opbakning fra ledelsen til at sikre tiden til deltagelse. 31

34 32

35 Referencer Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger A & Sjøgaard G. Effect of two contrasting types of physical exercises on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 2008;59: Blangsted AK, Ekner D, Hansen ÅM, Hansen EA, Jørgensen MB, Pedersen MT, Olsen HB, Hansen K, Andersen L, Hansen L, Søgaard K & Sjøgaard G. Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) København, Arbejdsmiljøinstituttet. Pedersen BK & Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Proper KI, Koning M, Van der Beek AJ, Hildebrandt VH, Bosscher RJ & Van Mechelen W. The effectiveness of worksite physical activity programs on physical activity, physical fitness, and health. Clin J Sport Med 2003;13: Punnett L & Wegman DH. Work-related musculoskeletal disorders: the epidemiologic evidence and the debate. J Electromyogr Kinesiol 2004;14: Verhagen AP, Karels C, Bierma-Zeinstra SM, Feleus A, Dahaghin S, Burdorf A & Koes BW. Exercise proves effective in a systematic review of work-related complaints of the arm, neck, or shoulder. J. Clin. Epidemiol. 2007;60: Ylinen J. Physical exercises and functional rehabilitation for the management of chronic neck pain. Eura. Medicophys. 2007;43:

36

37

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport med hovedfund fra målinger før og efter interventionen Titel Undertitel Forfattere Institution

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere