VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen m.fl.

2

3 Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakkeskulderregionen (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1

4 Titel Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Undertitel Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Forfattere Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Institution Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Udgiver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Redaktion afsluttet Februar 2012 Udgivet Juni 2012 Finansiel støtte Arbejdsmiljøforskningsfonden ISBN nr

5 Indhold Hovedkonklusioner... 5 Indledning... 7 Baggrund og status over foreliggende viden... 7 Formål... 9 Metode Udvælgelse af deltagere Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Projektets tidsforløb Information til deltagerne Målinger Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Implementering kræver motivation Fysiske rammer Træningsmiljøet Træningsprogrammet Resultater Baggrundsdata for deltagerne Oversigt over besvær ved baseline Baggrund for at deltage i interventionen Interventionens effekt på besvær Deltagelse i interventionen (compliance) Deltagertilfredshed Motiverende faktorer for træning i VIMS Barrierer Psykosocialt arbejdsmiljø Konklusioner og anbefalinger Referencer

6 4

7 Hovedkonklusioner På baggrund af data fra besvarelser af spørgeskemaer og de udfyldte træningsdagbøger kan vi drage følgende konklusioner: Blandt kontoransatte forekom smerter og besvær primært i nakke, ryg og den dominante skulder. Muskelspecifik styrketræning medførte omtrent en halvering i intensiteten af besvær i nakke og den dominante skulder. Deltagelsen i træningen var på højde med tidligere lignende undersøgelser gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø deltagerne udførte i gennemsnit 2/3 af de foreskrevne træningspas, og for lidt tid var en overvejende begrundelse for eventuelt manglende deltagelse. De mest motiverende faktorer for deltagelse i træning var o at træningsrummet var indbydende o muligheden for at træne sammen med kollegerne i en gruppe o at der var en instruktør tilstede o at træningsrummet var placeret tæt på deltagerens arbejdsstation. 5

8 6

9 Indledning Baggrund og status over foreliggende viden Analyser fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 viser, at nakke-skulderbesvær fortsat er vidt udbredt blandt ansatte med alment kontorarbejde (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljo-og-helbred/alle-svar-forjobgrupper/diagram?group=nak10_jobgrp_3002). Disse danske fund er i overensstemmelse med internationale studier (Punnett & Wegman 2004). Generelt rapporterer kvinder mere besvær end mænd, og blandt kontorarbejdere ligger kvinderne helt i top, når man ser på den andel af medarbejderne, der rapporterer besvær i mere end 30 dage inden for det sidste år. Det er veldokumenteret, at mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme som diabetes og fedme, samt at sådanne sygdomme kan begrænses ved motion, der øger stofskiftet og belaster kredsløbet (Pedersen & Saltin 2003). Derimod er den videnskabelige dokumentation endnu meget sparsom hvad angår effekter af motion i forhold til at begrænse omfanget af smerter i bevægeapparatet (Verhagen et al. 2007). Hovedparten af de studier, der har dokumenteret en positiv effekt af træning på smerter i bevægeapparatet, er karakteriseret ved forholdsvis intensiv træning gennem længere tid (Proper et al. 2003; Ylinen 2007). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital afsluttet to projekter SPA og RAMIN der omhandler fysisk træning med henblik på reduktion af nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte. SPA-projektet (Sundhedsfremme På Arbejdspladsen 1 ) viste, at både muskelspecifik styrketræning med 2 træningspas à 30 minutter om ugen og generel motion førte til en signifikant reduktion i nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte sammenlignet med en kontrolgruppe af kontoransatte, der fik rådgivning om sundhedsfremme (Blangsted et al. 2006). En positiv effekt på nakke-skuldersmerter blev opnået efter fire til fem måneder, og effekten var bibeholdt ved projektets afslutning efter et år. RAMIN-projektet (Rehabilitering af muskelsmerter i nakken 2 ) viste, at kontoransatte med kroniske og relativt intensive nakke-skuldersmerter opnåede en markant reduktion af smerternes intensitet gennem en målrettet styrketræning af nakke-skuldermusklerne i 10 uger (Andersen et al. 2008). SPA- og RAMIN-projekterne udgjorde de første skridt i retningen af at udvikle intelligent motion på arbejdspladsen. Intelligent motion er defineret som motion, der kompenserer for arbejdets fysiske belastninger under hensyntagen til arbejdstagerens fysiske kapacitet og helbredsstatus. Målet er, at udvikling af smerter i eksempelvis nakke og skuldre reduceres eller helt undgås. Den hidtidige forskning tyder på, at især dynamisk styrketræning er effektiv med henblik på at forebygge smerter i nakke-skulderregionen blandt kontoransatte med omfattende pc-arbejde, hvor arbejdet er fastlåst med langvarige, statiske muskelbelastninger. Selvom vores viden fortsat er

10 begrænset til kontoransatte med computerarbejde, er SPA- og RAMIN-projekterne potentielt vigtige gennembrud. Baggrunden for nærværende projekt var manglende viden om effekten af den specifikke nakkeskuldertræning på arbejdere med industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Desuden ønskede vi information om, hvordan intelligent motion af forskellig varighed kan indpasses i den konkrete arbejdsgang på virksomheden. Projektet blev tilrettelagt som en interventionsundersøgelse med henblik på at skabe denne viden. 8

11 Formål Projektets overordnede formål var at skabe øget viden om, hvordan intelligent motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved EGA. For at opnå dette var det vigtigt, at den deltagende virksomhed havde medindflydelse på tilrettelæggelsen og implementeringen af intelligent motion (tid, sted, tilpasning til arbejdsdagen, motivation), som herved blev gjort participatorisk. Samtidigt var målet at sikre, at virksomhedens ledelse og medarbejdere fik ejerskab til intelligent motion, samt at der blev lavet en detaljeret procesbeskrivelse med henblik på at opnå så meget viden som muligt om implementering. Projektets konkrete formål var at skabe ny viden, der kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er effekten af intelligent motion af forskellig varighed og frekvens, men med samme akkumulerede ugentlige træningsmængde? Formålet var, at a. udvikle intelligent motion 3 i samarbejde med virksomheder b. beskrive både processen og profilen af den intelligente motion samt c. teste effekten af den valgte form for intelligent motion mht. reduktion af nakkeskulderbesvær 2. Hvor vigtig er en træningsinstruktør for sikker og effektiv træning? Formålet var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder a. motivationsfaktorer b. træningsvejlederens rolle c. træningsmiljø d. sociale relationer e. fysiske rammer m.m. 3 9

12 10

13 Metode Udvælgelse af deltagere Medarbejdere med kontorarbejde hos en landsdækkende virksomhed (N=2.114) fik tilsendt et spørgeskema vedrørende deres interesse for at deltage i interventionen (se figur). I alt svarede 990 personer på spørgeskemaet, heraf var 573 respondenter egnede og ønskede at deltage i interventionen. Af sikkerhedsmæssige årsager opstillede NFA en række eksklusionskriterier for at undgå, at den enkelte arbejdstager blev overbelastet med evt. skade til følge. Kriterierne var: graviditet forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme komplikationer fra tidligere ulykker andre alvorlige sygdomme. Projektet er godkendt af Etisk Komité (protokol nr.: HC ) og anmeldt til ClinicalTrial.gov (NCT ). De 573 deltagere blev udtrukket til 4 træningsgrupper og en referencegruppe med følgende fordeling: 1WS: 1 træningspas om ugen med supervision af én time (N=116) 3WS: 3 træningspas om ugen med supervision af 20 minutter pr. gang (N=126) 9WS: 9 træningspas om ugen med supervision af 7 minutter pr. gang (N=106) 3MS: 3 træningspas om ugen med minimal supervision (kun supervision den første uge) af 20 minutter pr. gang (N=124) referencegruppe (N=101). Alle 4 træningsgrupper trænede dermed 1 time pr. uge. Undervejs i interventionen var der et frafald på 209 personer i træningsgrupperne fordelt på 47 personer i 1WS, 51 personer 3WS, 51 personer i 9WS og 60 personer i 3MS. I referencegruppen var der et frafald på 20 personer. Således gennemførte 69 personer i 1WS, 75 personer i 3WS, 55 personer i 9WS, 64 personer i 3MS og 81 personer i referencegruppen interventionsperioden på de 20 uger. Ved anden spørgeskemarunde i juli 2010 svarede 344 personer på spørgeskemaet, hvoraf 263 var fra træningsgrupperne og 81 fra referencegruppen. 11

14 Figur 1. Flowchart for interventionens første runde. 12

15 Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Styrketræningen bestod af 5 øvelser: Frontløft Foroverbøjet sideløft Skulderløft Sideløft Håndledsextension Figur 2. De 5 træningsøvelser. Styrketræningsprogrammet havde til hensigt at forbedre muskelstyrke og -udholdenhed i relevante muskelgrupper for herved at forebygge og lindre smerter i nakke- og skuldermuskulaturen. Øvelserne blev nøje udvalgt ud fra positive fund i tidligere undersøgelser (SPA, RAMIN). Ligeledes vidner litteraturen om, at de valgte skulderøvelser giver en høj aktivering af m. trapezius (nakkemuskulaturen). M. trapezius er en af de muskler, hvor kontoransatte oftest får smertefulde myoser. Det er primært i den øverste del af m. trapezius, at der opstår myoser, men hyppigt forekommer myoserne også i m. levator scapulae og m. infraspinatus, to andre nakke- og skuldermuskler. Fordi målgruppen var kontoransatte, blev der udvalgt en øvelse specielt for underarm/- hånd, da nogle ansatte med meget taste-/muse-arbejde oplever forøget besvær her. 13

16 Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i nedenstående figur. Første spørgeskema (basismålingen) blev udsendt i februar 2010, andet spørgeskema blev udsendt i juli 2010 og tredje spørgeskema blev udsendt i december Interventionen for både trænings- og referencegruppen startede i februar 2010 og fortsatte i 20 uger frem til midten af juli I efteråret 2010 fik referencegruppen tilbudt træning, mens den oprindelige træningsgruppe ikke fik noget organiseret tilbud. De kunne dog fortsætte træningen på egen hånd (crossover). Intervention Intervention Kontrol Langtidseffekt Figur 3. Tidslinje for interventionen. Information til deltagerne Gennem projektperioden informerede NFA både deltagere og andre ansatte i virksomheden om interventionen. Informationen omfattede bl.a.: 1. Foldere med kort, generel information om projektet. Uddelt til medarbejdere på informationsmøder i december Invitation til at deltage i projektet med information om projektet samt spørgeskema udsendt via til alle medarbejdere med kontorarbejde i virksomheden. De, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang, modtog en rykker. 3. Svar til alle medarbejdere, der ønskede at deltage, om de var inkluderet i interventionen eller ej samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4. Information om interventionen samt samtykkeerklæring til deltagerne i interventionen. Målinger Standardiserede spørgeskemaer blev anvendt til at måle effekten af interventionen. Endvidere blev træningsdeltagelse og progression via træningsdagbog registreret for træningsgrupperne. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. 14

17 Spørgeskema Alle deltagere modtog et spørgeskema i elektronisk form hhv. før første interventionsrunde, efter første interventionsrunde og efter anden interventionsrunde jf. figur 3. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner i spørgeskemaet. Generelle oplysninger om deltagerne (fx køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderede fysiske ressourcer, sygefravær). Information vedrørende den enkeltes arbejde (fx arbejdsstillinger og psykosocialt arbejdsmiljø). Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder). Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport). Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (anden og tredje testrunde). Træningsdagbog Træningsdagbogen blev introduceret som et værktøj for at hjælpe den enkelte deltager med kontinuerligt at finde de rigtige træningsbelastninger. Deltageren noterede træningsvægtene under hvert træningspas, så de rigtige vægte let kunne findes i efterfølgende træningspas, og for at deltageren kunne blive motiveret af sin fremgang, efterhånden som ugerne skred frem. For træningsvejlederen var træningsdagbogen en hjælp til at følge deltagerens udvikling helt præcist, så den bedst mulige hjælp og vejledning kunne gives. Træningsdagbog og kuglepenne blev placeret i træningsrummet i kassetter, så deltageren og træningsvejlederen altid havde adgang til den. Nedenfor er vist en side fra træningsdagbogen. 15

18 Figur 4. Udsnit fra træningsdagbogen. 16

19 Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Et af formålene med VIMS var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder motivationsfaktorer, træningsvejlederens rolle, træningsmiljø, sociale relationer, fysiske rammer m.m. for at besvare forskningsspørgsmålet: Hvordan kan intelligent motion implementeres på virksomheder med kontorarbejde? Resultaterne i dette afsnit stammer fra anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, som blev besvaret af de 263 personer fra træningsgruppen. Implementering kræver motivation For at kunne implementere et nyt tiltag på en virksomhed er der behov for, at virksomheden kan se en mening med tiltaget, at tiltaget er relevant, og at tiltaget opfylder de mål, som virksomheden måtte have. Således kan en høj forekomst af nakke- og skulderbesvær blandt medarbejdere, evt. med øget sygefravær eller lavere produktivitet til følge, motivere virksomheden til at engagere sig i et sundhedsfremmende projekt. Der skal være et mål for implementeringen af tiltaget både for virksomheden og i særdeleshed også for medarbejderen. Oplysning og information om smertereducerende træning kan virke motiverende som en øjenåbner eller kickstarter. Men skal tiltaget blive en succes, vil det i høj grad afhænge af, om tiltaget formår at skabe rammer, som får medarbejderne til at fortsætte med at træne. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at en persons motivation for deltagelse kan ændre sig over tid, ligesom der altid vil være konkurrerende interesser, som til tider kan overskygge lysten til at motionere. Med VIMS er der gjort store anstrengelser for at lave en intervention, hvor træningsvilkårene appellerer til deltagerne. For at få en fysiologisk effekt af træning er træningsdeltagelse helt afgørende. Gennem samarbejde med pædagogiske og sundhedspsykologiske eksperter blev nogle elementære didaktiske og motivationsmæssige virkemidler kortlagt og forsøgt implementeret. Herunder nævnes nogle overordnede punkter: fysiske rammer træningsmiljø træningsprogram. 17

20 Fysiske rammer Vi forsøgte at gøre de fysiske rammer eller træningsrummet indbydende ved at benytte et lyst, rent og ventileret rum med plads til fri bevægelse. Der blev ophængt en VIMS-træningsplakat, så deltagerne kunne se øvelserne og retningslinjer for, hvordan de udfører øvelserne korrekt. Figur 5. VIMS-plakat med de 5 træningsøvelser. Rummet blev så vidt muligt skærmet af, så deltagerne ikke følte sig udstillet under træningen. Dette var desværre ikke praktisk muligt på alle arbejdspladser, så enkelte steder måtte deltagerne træne på gangen. Baseret på erfaringer fra et tidligere projekt var det nemlig også vigtigt, at træningen kunne foregå tæt på deltagernes arbejdsplads. Træningsrummet skulle, om muligt, altid være tilgængeligt, og der skulle være håndvægte med små belastningsintervaller (ca. 1 kg ved vægte under 10 kg og 2,5-5 kg ved de tungere vægte). I hvert træningsrum var der følgende vægte: 18

21 1 Kg 1-3 sæt 2 Kg 3 sæt 3 kg 3 sæt 4 kg 3 sæt 5 kg 3 sæt 5,5-7 kg 2-4 sæt 8 kg 3 sæt 10,5 kg 2 sæt 12,5 kg 1 sæt 15 kg 1 sæt 17,5 kg 1 sæt 20 kg 1 sæt 22,5 kg 1 sæt 25 kg 1 sæt Tabel 1. VIMS-håndvægtssæt og billede fra et af træningsrummene. Træningsmiljøet Intentionen var at skabe et sikkert, trygt og positivt træningsmiljø ved at få instruktørerne til at lytte til og respektere udøverne samt være omsorgsfulde og tillidsvækkende. Deltagerne skulle have en fornemmelse af at være en del af en privilegeret gruppe, hvor velvære og glæde var i fokus. Den enkelte skulle føle sig vigtig og værdsat via personlig positiv feedback samt ved varetagelse af den enkeltes træningspræferencer mht. muligheden for både at træne alene eller som en del af en gruppe. Træningsprogrammet Træningsprogrammet var teoretisk velfunderet, og der findes videnskabelig dokumentation for, at de valgte øvelser har en forebyggende og smertereducerende effekt på nakke-skulderbesvær blandt kontorarbejdere. Træningsprogrammet blev gjort overskueligt med simple øvelser for at fremme succesoplevelsen og øge deltagernes motivation og selvtillid. Træningsmængde og belastning varierede over tid, og den stigende belastning i træningen havde til formål at virke som et motiverende element. Deltagerne fik vejledning til træningen, men den enkelte havde indflydelse på tilrettelæggelsen af træningen hvad angår både tid og belastning. 19

22 20

23 Resultater Baggrundsdata for deltagerne Lidt om deltagerne i projektet: Den gennemsnitlige alder ved opstart var henholdsvis 44 ± 11 år og 49 ± 9 år for kvinder og mænd. 57,6 % af deltagerne var kvinder og 42,4 % mænd. Deltagerne havde primært besvær i nakken, lænderyggen og højre skulder. Deltagernes besvær før træningsforløbet Nakke: Størstedelen af deltagerne havde haft besvær i nakken i løbet af de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at være 3,2 på en skala fra 0 til 9 (se nedenstående figur). Antallet var: 89 % af deltagerne i 1WS 89 % af deltagerne i 3WS 88 % af deltagerne i 9WS 92 % af deltagerne i 3MS og 90 % af deltagerne i referencegruppen. Højre skulder: Over halvdelen af deltagerne havde haft besvær i højre skulder inden for de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at været 2,09 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 69 % af deltagerne i 1WS 69 % af deltagerne i 3WS 63 % af deltagerne i 9WS 66 % af deltagerne i 3MS og 62 % af deltagerne i referencegruppen. Lænderyg: Omkring tre fjerdedele af deltagerne havde haft besvær i lænderyggen inden for de seneste 12 måneder. De vurderede, at besværet de seneste 3 måneder i gennemsnit havde været 2,65 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 70 % af deltagerne i 1WS 79 % af deltagerne i 3WS 75 % af deltagerne i 9WS 77 % af deltagerne i 3MS og 79 % af deltagerne i referencegruppen. Underarm: For underarmen var besværet 1,02 på en skala fra 0 til 9. 21

24 Oversigt over besvær ved baseline Figur 6. Graden af besvær (0-9) blandt deltagerne de sidste 3 måneder ved baseline. 22

25 Baggrund for at deltage i interventionen Alle deltagerne blev bedt om at angive grunden til, at de ønskede at deltage i interventionen. De tre faktorer, som blev vægtet højst, var: 1. forbedret sundhed 2. forbedret fysisk og psykisk arbejdsmiljø 3. afveksling i arbejdet. Figur 7. De hyppigste motivationsfaktorer for at deltage i VIMS-projektet. 23

26 Interventionens effekt på besvær Efter de 20 ugers træning oplevede deltagerne i alle 4 træningsgrupper i gennemsnit et fald i oplevet nakkesmerte inden for de seneste 3 måneder på 44 % blandt deltagerne i 1WS 48 % blandt deltagerne i 3WS 47 % blandt deltagerne i 9WS og 54 % blandt deltagerne i 3MS. Dette gennemsnit omfattede både deltagere med besvær ved projektets start samt deltagere uden besvær. Tilsvarende så vi i referencegruppen et fald på 22 %. Det er ikke unormalt, at besværet varierer gennem året, hvilket faldet i smerte i referencegruppen kan være et udslag af. Figur 8. Ændring i oplevet nakkesmerte de seneste 3 måneder. 1WS=1 træningspas om ugen med supervision, 3WS=3 træningspas om ugen med supervision, 9WS=9 træningspas om ugen med supervision, 3MS=3 træningspas om ugen med minimal supervision, REF=referencegruppen. 24

27 Deltagelse i interventionen (compliance) Svarene fra spørgeskemaet omkring selvrapporteret deltagelse viser, at det er forskelligt hvor meget deltagerne har trænet i løbet af interventionen. Lidt over halvdelen af deltagerne (54 %) har i gennemsnit trænet mindst 20 minutter om ugen. 34 % er enten stoppet med at træne undervejs i forløbet eller har slet ikke benyttet sig af træningstilbuddet. 60% 50% 40% 30% 20% 1WS 3WS 9WS 3MS 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Jeg er stoppet med at deltage (angiv dato nedenfor) Har ikke benyttet mig af tilbuddet om at træne Figur 9. Selvrapporteret deltagelse i træningsgruppe, foråret

28 Deltagertilfredshed På spørgsmålet om træningstilbuddet havde levet op til forventningerne svarede deltagerne i træningsgruppen som følger: Ja, i høj grad 40 % Ja, i nogen grad 43 % Nej, ikke helt 8 % Nej, slet ikke 2 % Procent af træningsgruppen Ved ikke 7 % 5 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke helt Nej, sle t i kke V ed ikke Figur 10. Opfyldelse af forventninger til projektet. Motiverende faktorer for træning i VIMS Træningsrum Træningens fysiske rammer var vigtige for deltagelsen. Ved etablering af rummene på arbejdspladserne vægtede vi, at rummene lå så tæt på deltagernes arbejdsplads samt, hvor det var muligt, at de var lyse, rene og generelt indbydende. 17,5 % svarede, at træningsrummet var motiverende. Det var således den største motivationsfaktor. 26

29 Procent af træningsgruppen Træningsrum Træne i gruppe Træne alene Træning tæt på Træning med instruktør Figur 11. De 5 væsentligste motivationsfaktorer for at komme til træning. Træne alene eller som gruppe Deltagerne kunne frit vælge, om de ønskede at træne alene eller med kolleger. De blev dog opfordret til at træne sammen med kolleger for at opnå et socialt element ved træningen. 17,1 % svarede, at det havde været motiverende for deres træning, at der var mulighed for at træne med en gruppe. Til sammenligning var 7,7 % motiverede af at kunne træne alene. Træning tæt på Mangler I ikke at kommentere denne faktor? Instruktørens rolle Instruktørens rolle har været at sikre god kvalitet i træningen ved at vejlede deltagerne i at udføre øvelserne korrekt, justere træningsvægt ift. øvelser, vejlede omkring problemer (smerte, træningsbarrierer) og at skabe en god stemning omkring træningen. I uddannelsen af instruktørerne har der været fokus på, at de skulle finde den rette balance i vejledningen, så deltagerne ville finde mening i træningen og dermed få ejerskab til træningen. Som nævnt tidligere kan en persons motivation for at deltage ændre sig undervejs i forløbet. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig dialog med deltageren. Dette uanset om deltageren træner for følelsen af fysisk/psykisk velvære, afstresning, et afbræk i hverdagen eller for at have socialt samvær med kolleger. Når det gælder træning med eller uden instruktør, så tegner der sig et billede af, at en stor del af deltagerne valgte kun at benyttede tilbuddet om at træne med instruktør ved opstart. 27

30 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 1WS 3WS 9WS 3MS 30% 20% 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Kun ved opstart Figur 12. Træning med instruktør til stede. 28

31 Barrierer Tid Aftalen med virksomheden var, at deltagerne fik én time ugentligt i arbejdstiden til at træne. På trods af dette var tid den største barriere for at træne, hvilket også er set i andre lignende undersøgelser. 19,9 % svarede, at manglende tid var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 4,2 % svarede, at det var svært at komme i gang igen, hvis de havde haft en periode med ferie som den hyppigste årsag. Kun 4,2 % svarede, at manglende lyst var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 25 Procent af træningsgruppen Manglende tid Manglende lyst/interesse Svært ved at komme i gang efter ferie Figur 13. Hyppigste årsag til fravær fra træningen. 29

32 Psykosocialt arbejdsmiljø Efter interventionen oplevede 21 % i træningsgrupperne øget socialt samvær med kollegerne, 25 % oplevede øget fysisk overskud i dagligdagen og 10 % oplevede øget arbejdsglæde. Mindre end 1 % oplevede en forringelse i det psykosociale arbejdsmiljø på disse 3 punkter. 30

33 Konklusioner og anbefalinger Ud fra det opstillede formål og de præsenterede resultater kan det konkluderes, at en times ugentlig styrketræning for skulder og nakke kan fordeles på flere forskellige måder, der alle har en gavnlig effekt og mindsker smerter: 1 times træning en gang om ugen 3 gange 20 minutters træning om ugen eller 9 gange 7 minutters træning om ugen. Dette betyder bl.a., at virksomheder kan tillade sig en større grad af fleksibilitet mht. at indpasse træningen i de daglige rutiner. Endvidere kan det konkluderes, at træning uden instruktør også har en gavnlig effekt på besvær i skulder og nakke, men at mange medarbejdere opfatter instruktøren som en vigtig motivationsfaktor. Ud fra både deltagelsesgrad i træningen og deltagernes tilfredshed kan vi konkludere, at VIMS-skabelonen fungerer som et godt udgangspunkt for at implementere intelligent motion på kontorvirksomheder. Fundamentalt i konceptet er, at det tilpasses den enkelte virksomhed. I denne tilpasning er der flere elementer, som kan medvirke til at gøre tilbuddet om træning motiverende for den enkelte: 1. at træningen foregår i et indbydende rum 2. at deltagerne har mulighed for at træne i en gruppe 3. at der er en instruktør til stede 4. at træningsrummet er tæt på deltagerens individuelle arbejdsplads. Deltagerne angav manglende tid som den vigtigste grund til ikke at få trænet. Det er derfor en vigtig faktor, at der er opbakning fra ledelsen til at sikre tiden til deltagelse. 31

34 32

35 Referencer Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger A & Sjøgaard G. Effect of two contrasting types of physical exercises on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 2008;59: Blangsted AK, Ekner D, Hansen ÅM, Hansen EA, Jørgensen MB, Pedersen MT, Olsen HB, Hansen K, Andersen L, Hansen L, Søgaard K & Sjøgaard G. Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) København, Arbejdsmiljøinstituttet. Pedersen BK & Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Proper KI, Koning M, Van der Beek AJ, Hildebrandt VH, Bosscher RJ & Van Mechelen W. The effectiveness of worksite physical activity programs on physical activity, physical fitness, and health. Clin J Sport Med 2003;13: Punnett L & Wegman DH. Work-related musculoskeletal disorders: the epidemiologic evidence and the debate. J Electromyogr Kinesiol 2004;14: Verhagen AP, Karels C, Bierma-Zeinstra SM, Feleus A, Dahaghin S, Burdorf A & Koes BW. Exercise proves effective in a systematic review of work-related complaints of the arm, neck, or shoulder. J. Clin. Epidemiol. 2007;60: Ylinen J. Physical exercises and functional rehabilitation for the management of chronic neck pain. Eura. Medicophys. 2007;43:

36

37

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport med hovedfund fra målinger før og efter interventionen Titel Undertitel Forfattere Institution

Læs mere

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)

Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (projekt 2007-42-88) Det Nationale Forskningscenter for

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA)

Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægeapparatbesvær blandt kontoransatte Anne Katrine Blangsted Dorte Ekner Åse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København

Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Arbejdsmiljø København Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Udarbejdet af: Torben

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Program 1. Sundhed på arbejdspladsen et lille historisk overblik 2. Implementering

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Præsenteret af ph.d. studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Vejledere: Marie Birk Jørgensen, Andreas

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Vi vil spørge om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Det er frivilligt at deltage

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Projektleder Kaya Roessler Syddansk Universitet kroessler@health.sdu.dk Projektmedarbejder Thomas Gjelstrup Bredahl, Birgitte Bredahl, SDU Finn

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Nøglen for nedslidningsproblemet og sundhedsfremme? Andreas Holtermann, Professor, PhD Twitter @profholtermann Hvor stort problem er muskelskeletbesvær (smerte)

Læs mere

»Sundhedsfremme på arbejdspladsen

»Sundhedsfremme på arbejdspladsen »Sundhedsfremme på arbejdspladsen Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde??

Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde?? Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde?? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for idræt og Biomekanik

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Præsenteret af forsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Kollegaer: Marie Birk Jørgensen, Andreas Holtermann,

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Med kroppen på arbejde

Med kroppen på arbejde Med kroppen på arbejde v. Allan A. Dehn og Anne-Birte Ransby Formål Viden om forebyggelse af smerter i muskler og led Redskaber til at sætte det på dagsordenen på apoteket Erfaringsudveksling, mulighed

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere