VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

Transkript

1 VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen m.fl.

2

3 Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakkeskulderregionen (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1

4 Titel Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen (VIMS) Undertitel Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte Forfattere Christoffer H. Andersen, Mikkel B. Petersen, Markus D. Jakobsen, Emil Sundstrup, Marianne Boysen, Klaus Hansen, Bibi Gram, Thomas Bredahl, Mogens T. Pedersen, Ole S. Mortensen, Mette K. Zebis, Gisela Sjøgaard (fagligt ansvarlig), Lars L. Andersen (projektleder) Institution Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Udgiver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Redaktion afsluttet Februar 2012 Udgivet Juni 2012 Finansiel støtte Arbejdsmiljøforskningsfonden ISBN nr

5 Indhold Hovedkonklusioner... 5 Indledning... 7 Baggrund og status over foreliggende viden... 7 Formål... 9 Metode Udvælgelse af deltagere Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Projektets tidsforløb Information til deltagerne Målinger Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Implementering kræver motivation Fysiske rammer Træningsmiljøet Træningsprogrammet Resultater Baggrundsdata for deltagerne Oversigt over besvær ved baseline Baggrund for at deltage i interventionen Interventionens effekt på besvær Deltagelse i interventionen (compliance) Deltagertilfredshed Motiverende faktorer for træning i VIMS Barrierer Psykosocialt arbejdsmiljø Konklusioner og anbefalinger Referencer

6 4

7 Hovedkonklusioner På baggrund af data fra besvarelser af spørgeskemaer og de udfyldte træningsdagbøger kan vi drage følgende konklusioner: Blandt kontoransatte forekom smerter og besvær primært i nakke, ryg og den dominante skulder. Muskelspecifik styrketræning medførte omtrent en halvering i intensiteten af besvær i nakke og den dominante skulder. Deltagelsen i træningen var på højde med tidligere lignende undersøgelser gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø deltagerne udførte i gennemsnit 2/3 af de foreskrevne træningspas, og for lidt tid var en overvejende begrundelse for eventuelt manglende deltagelse. De mest motiverende faktorer for deltagelse i træning var o at træningsrummet var indbydende o muligheden for at træne sammen med kollegerne i en gruppe o at der var en instruktør tilstede o at træningsrummet var placeret tæt på deltagerens arbejdsstation. 5

8 6

9 Indledning Baggrund og status over foreliggende viden Analyser fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 viser, at nakke-skulderbesvær fortsat er vidt udbredt blandt ansatte med alment kontorarbejde ( Disse danske fund er i overensstemmelse med internationale studier (Punnett & Wegman 2004). Generelt rapporterer kvinder mere besvær end mænd, og blandt kontorarbejdere ligger kvinderne helt i top, når man ser på den andel af medarbejderne, der rapporterer besvær i mere end 30 dage inden for det sidste år. Det er veldokumenteret, at mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme som diabetes og fedme, samt at sådanne sygdomme kan begrænses ved motion, der øger stofskiftet og belaster kredsløbet (Pedersen & Saltin 2003). Derimod er den videnskabelige dokumentation endnu meget sparsom hvad angår effekter af motion i forhold til at begrænse omfanget af smerter i bevægeapparatet (Verhagen et al. 2007). Hovedparten af de studier, der har dokumenteret en positiv effekt af træning på smerter i bevægeapparatet, er karakteriseret ved forholdsvis intensiv træning gennem længere tid (Proper et al. 2003; Ylinen 2007). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital afsluttet to projekter SPA og RAMIN der omhandler fysisk træning med henblik på reduktion af nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte. SPA-projektet (Sundhedsfremme På Arbejdspladsen 1 ) viste, at både muskelspecifik styrketræning med 2 træningspas à 30 minutter om ugen og generel motion førte til en signifikant reduktion i nakke-skuldersmerter blandt kontoransatte sammenlignet med en kontrolgruppe af kontoransatte, der fik rådgivning om sundhedsfremme (Blangsted et al. 2006). En positiv effekt på nakke-skuldersmerter blev opnået efter fire til fem måneder, og effekten var bibeholdt ved projektets afslutning efter et år. RAMIN-projektet (Rehabilitering af muskelsmerter i nakken 2 ) viste, at kontoransatte med kroniske og relativt intensive nakke-skuldersmerter opnåede en markant reduktion af smerternes intensitet gennem en målrettet styrketræning af nakke-skuldermusklerne i 10 uger (Andersen et al. 2008). SPA- og RAMIN-projekterne udgjorde de første skridt i retningen af at udvikle intelligent motion på arbejdspladsen. Intelligent motion er defineret som motion, der kompenserer for arbejdets fysiske belastninger under hensyntagen til arbejdstagerens fysiske kapacitet og helbredsstatus. Målet er, at udvikling af smerter i eksempelvis nakke og skuldre reduceres eller helt undgås. Den hidtidige forskning tyder på, at især dynamisk styrketræning er effektiv med henblik på at forebygge smerter i nakke-skulderregionen blandt kontoransatte med omfattende pc-arbejde, hvor arbejdet er fastlåst med langvarige, statiske muskelbelastninger. Selvom vores viden fortsat er

10 begrænset til kontoransatte med computerarbejde, er SPA- og RAMIN-projekterne potentielt vigtige gennembrud. Baggrunden for nærværende projekt var manglende viden om effekten af den specifikke nakkeskuldertræning på arbejdere med industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Desuden ønskede vi information om, hvordan intelligent motion af forskellig varighed kan indpasses i den konkrete arbejdsgang på virksomheden. Projektet blev tilrettelagt som en interventionsundersøgelse med henblik på at skabe denne viden. 8

11 Formål Projektets overordnede formål var at skabe øget viden om, hvordan intelligent motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved EGA. For at opnå dette var det vigtigt, at den deltagende virksomhed havde medindflydelse på tilrettelæggelsen og implementeringen af intelligent motion (tid, sted, tilpasning til arbejdsdagen, motivation), som herved blev gjort participatorisk. Samtidigt var målet at sikre, at virksomhedens ledelse og medarbejdere fik ejerskab til intelligent motion, samt at der blev lavet en detaljeret procesbeskrivelse med henblik på at opnå så meget viden som muligt om implementering. Projektets konkrete formål var at skabe ny viden, der kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er effekten af intelligent motion af forskellig varighed og frekvens, men med samme akkumulerede ugentlige træningsmængde? Formålet var, at a. udvikle intelligent motion 3 i samarbejde med virksomheder b. beskrive både processen og profilen af den intelligente motion samt c. teste effekten af den valgte form for intelligent motion mht. reduktion af nakkeskulderbesvær 2. Hvor vigtig er en træningsinstruktør for sikker og effektiv træning? Formålet var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder a. motivationsfaktorer b. træningsvejlederens rolle c. træningsmiljø d. sociale relationer e. fysiske rammer m.m

12 10

13 Metode Udvælgelse af deltagere Medarbejdere med kontorarbejde hos en landsdækkende virksomhed (N=2.114) fik tilsendt et spørgeskema vedrørende deres interesse for at deltage i interventionen (se figur). I alt svarede 990 personer på spørgeskemaet, heraf var 573 respondenter egnede og ønskede at deltage i interventionen. Af sikkerhedsmæssige årsager opstillede NFA en række eksklusionskriterier for at undgå, at den enkelte arbejdstager blev overbelastet med evt. skade til følge. Kriterierne var: graviditet forhøjet blodtryk/hjertekarsygdomme komplikationer fra tidligere ulykker andre alvorlige sygdomme. Projektet er godkendt af Etisk Komité (protokol nr.: HC ) og anmeldt til ClinicalTrial.gov (NCT ). De 573 deltagere blev udtrukket til 4 træningsgrupper og en referencegruppe med følgende fordeling: 1WS: 1 træningspas om ugen med supervision af én time (N=116) 3WS: 3 træningspas om ugen med supervision af 20 minutter pr. gang (N=126) 9WS: 9 træningspas om ugen med supervision af 7 minutter pr. gang (N=106) 3MS: 3 træningspas om ugen med minimal supervision (kun supervision den første uge) af 20 minutter pr. gang (N=124) referencegruppe (N=101). Alle 4 træningsgrupper trænede dermed 1 time pr. uge. Undervejs i interventionen var der et frafald på 209 personer i træningsgrupperne fordelt på 47 personer i 1WS, 51 personer 3WS, 51 personer i 9WS og 60 personer i 3MS. I referencegruppen var der et frafald på 20 personer. Således gennemførte 69 personer i 1WS, 75 personer i 3WS, 55 personer i 9WS, 64 personer i 3MS og 81 personer i referencegruppen interventionsperioden på de 20 uger. Ved anden spørgeskemarunde i juli 2010 svarede 344 personer på spørgeskemaet, hvoraf 263 var fra træningsgrupperne og 81 fra referencegruppen. 11

14 Figur 1. Flowchart for interventionens første runde. 12

15 Interventionen Den specifikke nakke-skulderstyrketræning Styrketræningen bestod af 5 øvelser: Frontløft Foroverbøjet sideløft Skulderløft Sideløft Håndledsextension Figur 2. De 5 træningsøvelser. Styrketræningsprogrammet havde til hensigt at forbedre muskelstyrke og -udholdenhed i relevante muskelgrupper for herved at forebygge og lindre smerter i nakke- og skuldermuskulaturen. Øvelserne blev nøje udvalgt ud fra positive fund i tidligere undersøgelser (SPA, RAMIN). Ligeledes vidner litteraturen om, at de valgte skulderøvelser giver en høj aktivering af m. trapezius (nakkemuskulaturen). M. trapezius er en af de muskler, hvor kontoransatte oftest får smertefulde myoser. Det er primært i den øverste del af m. trapezius, at der opstår myoser, men hyppigt forekommer myoserne også i m. levator scapulae og m. infraspinatus, to andre nakke- og skuldermuskler. Fordi målgruppen var kontoransatte, blev der udvalgt en øvelse specielt for underarm/- hånd, da nogle ansatte med meget taste-/muse-arbejde oplever forøget besvær her. 13

16 Projektets tidsforløb Projektets tidsforløb er skitseret i nedenstående figur. Første spørgeskema (basismålingen) blev udsendt i februar 2010, andet spørgeskema blev udsendt i juli 2010 og tredje spørgeskema blev udsendt i december Interventionen for både trænings- og referencegruppen startede i februar 2010 og fortsatte i 20 uger frem til midten af juli I efteråret 2010 fik referencegruppen tilbudt træning, mens den oprindelige træningsgruppe ikke fik noget organiseret tilbud. De kunne dog fortsætte træningen på egen hånd (crossover). Intervention Intervention Kontrol Langtidseffekt Figur 3. Tidslinje for interventionen. Information til deltagerne Gennem projektperioden informerede NFA både deltagere og andre ansatte i virksomheden om interventionen. Informationen omfattede bl.a.: 1. Foldere med kort, generel information om projektet. Uddelt til medarbejdere på informationsmøder i december Invitation til at deltage i projektet med information om projektet samt spørgeskema udsendt via til alle medarbejdere med kontorarbejde i virksomheden. De, der ikke svarede tilbage på invitationen i første omgang, modtog en rykker. 3. Svar til alle medarbejdere, der ønskede at deltage, om de var inkluderet i interventionen eller ej samt begrundelse for eventuel eksklusion. 4. Information om interventionen samt samtykkeerklæring til deltagerne i interventionen. Målinger Standardiserede spørgeskemaer blev anvendt til at måle effekten af interventionen. Endvidere blev træningsdeltagelse og progression via træningsdagbog registreret for træningsgrupperne. De forskellige målemetoder er beskrevet i det følgende. 14

17 Spørgeskema Alle deltagere modtog et spørgeskema i elektronisk form hhv. før første interventionsrunde, efter første interventionsrunde og efter anden interventionsrunde jf. figur 3. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede emner i spørgeskemaet. Generelle oplysninger om deltagerne (fx køn, alder, bolig- og familieforhold, fysisk og psykisk helbred og velvære, selvvurderede fysiske ressourcer, sygefravær). Information vedrørende den enkeltes arbejde (fx arbejdsstillinger og psykosocialt arbejdsmiljø). Bevægeapparatbesvær (nakke/skuldre/albuer/hænder og håndled/ryg/hofter/knæ/fødder). Fysisk aktivitet (på arbejdet/under transport/i hjem og have/ifm. fritid og sport). Deltagelse i og tilfredshed med interventionen (anden og tredje testrunde). Træningsdagbog Træningsdagbogen blev introduceret som et værktøj for at hjælpe den enkelte deltager med kontinuerligt at finde de rigtige træningsbelastninger. Deltageren noterede træningsvægtene under hvert træningspas, så de rigtige vægte let kunne findes i efterfølgende træningspas, og for at deltageren kunne blive motiveret af sin fremgang, efterhånden som ugerne skred frem. For træningsvejlederen var træningsdagbogen en hjælp til at følge deltagerens udvikling helt præcist, så den bedst mulige hjælp og vejledning kunne gives. Træningsdagbog og kuglepenne blev placeret i træningsrummet i kassetter, så deltageren og træningsvejlederen altid havde adgang til den. Nedenfor er vist en side fra træningsdagbogen. 15

18 Figur 4. Udsnit fra træningsdagbogen. 16

19 Evaluering af motivationsfaktorer i VIMS Et af formålene med VIMS var at udarbejde praktiske redskaber, der kunne gøre virksomheder i stand til selv at udføre intelligent motion - herunder motivationsfaktorer, træningsvejlederens rolle, træningsmiljø, sociale relationer, fysiske rammer m.m. for at besvare forskningsspørgsmålet: Hvordan kan intelligent motion implementeres på virksomheder med kontorarbejde? Resultaterne i dette afsnit stammer fra anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, som blev besvaret af de 263 personer fra træningsgruppen. Implementering kræver motivation For at kunne implementere et nyt tiltag på en virksomhed er der behov for, at virksomheden kan se en mening med tiltaget, at tiltaget er relevant, og at tiltaget opfylder de mål, som virksomheden måtte have. Således kan en høj forekomst af nakke- og skulderbesvær blandt medarbejdere, evt. med øget sygefravær eller lavere produktivitet til følge, motivere virksomheden til at engagere sig i et sundhedsfremmende projekt. Der skal være et mål for implementeringen af tiltaget både for virksomheden og i særdeleshed også for medarbejderen. Oplysning og information om smertereducerende træning kan virke motiverende som en øjenåbner eller kickstarter. Men skal tiltaget blive en succes, vil det i høj grad afhænge af, om tiltaget formår at skabe rammer, som får medarbejderne til at fortsætte med at træne. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at en persons motivation for deltagelse kan ændre sig over tid, ligesom der altid vil være konkurrerende interesser, som til tider kan overskygge lysten til at motionere. Med VIMS er der gjort store anstrengelser for at lave en intervention, hvor træningsvilkårene appellerer til deltagerne. For at få en fysiologisk effekt af træning er træningsdeltagelse helt afgørende. Gennem samarbejde med pædagogiske og sundhedspsykologiske eksperter blev nogle elementære didaktiske og motivationsmæssige virkemidler kortlagt og forsøgt implementeret. Herunder nævnes nogle overordnede punkter: fysiske rammer træningsmiljø træningsprogram. 17

20 Fysiske rammer Vi forsøgte at gøre de fysiske rammer eller træningsrummet indbydende ved at benytte et lyst, rent og ventileret rum med plads til fri bevægelse. Der blev ophængt en VIMS-træningsplakat, så deltagerne kunne se øvelserne og retningslinjer for, hvordan de udfører øvelserne korrekt. Figur 5. VIMS-plakat med de 5 træningsøvelser. Rummet blev så vidt muligt skærmet af, så deltagerne ikke følte sig udstillet under træningen. Dette var desværre ikke praktisk muligt på alle arbejdspladser, så enkelte steder måtte deltagerne træne på gangen. Baseret på erfaringer fra et tidligere projekt var det nemlig også vigtigt, at træningen kunne foregå tæt på deltagernes arbejdsplads. Træningsrummet skulle, om muligt, altid være tilgængeligt, og der skulle være håndvægte med små belastningsintervaller (ca. 1 kg ved vægte under 10 kg og 2,5-5 kg ved de tungere vægte). I hvert træningsrum var der følgende vægte: 18

21 1 Kg 1-3 sæt 2 Kg 3 sæt 3 kg 3 sæt 4 kg 3 sæt 5 kg 3 sæt 5,5-7 kg 2-4 sæt 8 kg 3 sæt 10,5 kg 2 sæt 12,5 kg 1 sæt 15 kg 1 sæt 17,5 kg 1 sæt 20 kg 1 sæt 22,5 kg 1 sæt 25 kg 1 sæt Tabel 1. VIMS-håndvægtssæt og billede fra et af træningsrummene. Træningsmiljøet Intentionen var at skabe et sikkert, trygt og positivt træningsmiljø ved at få instruktørerne til at lytte til og respektere udøverne samt være omsorgsfulde og tillidsvækkende. Deltagerne skulle have en fornemmelse af at være en del af en privilegeret gruppe, hvor velvære og glæde var i fokus. Den enkelte skulle føle sig vigtig og værdsat via personlig positiv feedback samt ved varetagelse af den enkeltes træningspræferencer mht. muligheden for både at træne alene eller som en del af en gruppe. Træningsprogrammet Træningsprogrammet var teoretisk velfunderet, og der findes videnskabelig dokumentation for, at de valgte øvelser har en forebyggende og smertereducerende effekt på nakke-skulderbesvær blandt kontorarbejdere. Træningsprogrammet blev gjort overskueligt med simple øvelser for at fremme succesoplevelsen og øge deltagernes motivation og selvtillid. Træningsmængde og belastning varierede over tid, og den stigende belastning i træningen havde til formål at virke som et motiverende element. Deltagerne fik vejledning til træningen, men den enkelte havde indflydelse på tilrettelæggelsen af træningen hvad angår både tid og belastning. 19

22 20

23 Resultater Baggrundsdata for deltagerne Lidt om deltagerne i projektet: Den gennemsnitlige alder ved opstart var henholdsvis 44 ± 11 år og 49 ± 9 år for kvinder og mænd. 57,6 % af deltagerne var kvinder og 42,4 % mænd. Deltagerne havde primært besvær i nakken, lænderyggen og højre skulder. Deltagernes besvær før træningsforløbet Nakke: Størstedelen af deltagerne havde haft besvær i nakken i løbet af de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at være 3,2 på en skala fra 0 til 9 (se nedenstående figur). Antallet var: 89 % af deltagerne i 1WS 89 % af deltagerne i 3WS 88 % af deltagerne i 9WS 92 % af deltagerne i 3MS og 90 % af deltagerne i referencegruppen. Højre skulder: Over halvdelen af deltagerne havde haft besvær i højre skulder inden for de seneste 12 måneder. De seneste 3 måneder havde de vurderet besværet til gennemsnitligt at været 2,09 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 69 % af deltagerne i 1WS 69 % af deltagerne i 3WS 63 % af deltagerne i 9WS 66 % af deltagerne i 3MS og 62 % af deltagerne i referencegruppen. Lænderyg: Omkring tre fjerdedele af deltagerne havde haft besvær i lænderyggen inden for de seneste 12 måneder. De vurderede, at besværet de seneste 3 måneder i gennemsnit havde været 2,65 på en skala fra 0 til 9. Antallet var: 70 % af deltagerne i 1WS 79 % af deltagerne i 3WS 75 % af deltagerne i 9WS 77 % af deltagerne i 3MS og 79 % af deltagerne i referencegruppen. Underarm: For underarmen var besværet 1,02 på en skala fra 0 til 9. 21

24 Oversigt over besvær ved baseline Figur 6. Graden af besvær (0-9) blandt deltagerne de sidste 3 måneder ved baseline. 22

25 Baggrund for at deltage i interventionen Alle deltagerne blev bedt om at angive grunden til, at de ønskede at deltage i interventionen. De tre faktorer, som blev vægtet højst, var: 1. forbedret sundhed 2. forbedret fysisk og psykisk arbejdsmiljø 3. afveksling i arbejdet. Figur 7. De hyppigste motivationsfaktorer for at deltage i VIMS-projektet. 23

26 Interventionens effekt på besvær Efter de 20 ugers træning oplevede deltagerne i alle 4 træningsgrupper i gennemsnit et fald i oplevet nakkesmerte inden for de seneste 3 måneder på 44 % blandt deltagerne i 1WS 48 % blandt deltagerne i 3WS 47 % blandt deltagerne i 9WS og 54 % blandt deltagerne i 3MS. Dette gennemsnit omfattede både deltagere med besvær ved projektets start samt deltagere uden besvær. Tilsvarende så vi i referencegruppen et fald på 22 %. Det er ikke unormalt, at besværet varierer gennem året, hvilket faldet i smerte i referencegruppen kan være et udslag af. Figur 8. Ændring i oplevet nakkesmerte de seneste 3 måneder. 1WS=1 træningspas om ugen med supervision, 3WS=3 træningspas om ugen med supervision, 9WS=9 træningspas om ugen med supervision, 3MS=3 træningspas om ugen med minimal supervision, REF=referencegruppen. 24

27 Deltagelse i interventionen (compliance) Svarene fra spørgeskemaet omkring selvrapporteret deltagelse viser, at det er forskelligt hvor meget deltagerne har trænet i løbet af interventionen. Lidt over halvdelen af deltagerne (54 %) har i gennemsnit trænet mindst 20 minutter om ugen. 34 % er enten stoppet med at træne undervejs i forløbet eller har slet ikke benyttet sig af træningstilbuddet. 60% 50% 40% 30% 20% 1WS 3WS 9WS 3MS 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Jeg er stoppet med at deltage (angiv dato nedenfor) Har ikke benyttet mig af tilbuddet om at træne Figur 9. Selvrapporteret deltagelse i træningsgruppe, foråret

28 Deltagertilfredshed På spørgsmålet om træningstilbuddet havde levet op til forventningerne svarede deltagerne i træningsgruppen som følger: Ja, i høj grad 40 % Ja, i nogen grad 43 % Nej, ikke helt 8 % Nej, slet ikke 2 % Procent af træningsgruppen Ved ikke 7 % 5 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke helt Nej, sle t i kke V ed ikke Figur 10. Opfyldelse af forventninger til projektet. Motiverende faktorer for træning i VIMS Træningsrum Træningens fysiske rammer var vigtige for deltagelsen. Ved etablering af rummene på arbejdspladserne vægtede vi, at rummene lå så tæt på deltagernes arbejdsplads samt, hvor det var muligt, at de var lyse, rene og generelt indbydende. 17,5 % svarede, at træningsrummet var motiverende. Det var således den største motivationsfaktor. 26

29 Procent af træningsgruppen Træningsrum Træne i gruppe Træne alene Træning tæt på Træning med instruktør Figur 11. De 5 væsentligste motivationsfaktorer for at komme til træning. Træne alene eller som gruppe Deltagerne kunne frit vælge, om de ønskede at træne alene eller med kolleger. De blev dog opfordret til at træne sammen med kolleger for at opnå et socialt element ved træningen. 17,1 % svarede, at det havde været motiverende for deres træning, at der var mulighed for at træne med en gruppe. Til sammenligning var 7,7 % motiverede af at kunne træne alene. Træning tæt på Mangler I ikke at kommentere denne faktor? Instruktørens rolle Instruktørens rolle har været at sikre god kvalitet i træningen ved at vejlede deltagerne i at udføre øvelserne korrekt, justere træningsvægt ift. øvelser, vejlede omkring problemer (smerte, træningsbarrierer) og at skabe en god stemning omkring træningen. I uddannelsen af instruktørerne har der været fokus på, at de skulle finde den rette balance i vejledningen, så deltagerne ville finde mening i træningen og dermed få ejerskab til træningen. Som nævnt tidligere kan en persons motivation for at deltage ændre sig undervejs i forløbet. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig dialog med deltageren. Dette uanset om deltageren træner for følelsen af fysisk/psykisk velvære, afstresning, et afbræk i hverdagen eller for at have socialt samvær med kolleger. Når det gælder træning med eller uden instruktør, så tegner der sig et billede af, at en stor del af deltagerne valgte kun at benyttede tilbuddet om at træne med instruktør ved opstart. 27

30 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 1WS 3WS 9WS 3MS 30% 20% 10% 0% Regelmæssigt min om ugen Regelmæssigt min om ugen Uregelmæssigt, dog mindst 80 min om måneden Uregelmæssigt, dog mindst min om måneden Kun ved opstart Figur 12. Træning med instruktør til stede. 28

31 Barrierer Tid Aftalen med virksomheden var, at deltagerne fik én time ugentligt i arbejdstiden til at træne. På trods af dette var tid den største barriere for at træne, hvilket også er set i andre lignende undersøgelser. 19,9 % svarede, at manglende tid var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 4,2 % svarede, at det var svært at komme i gang igen, hvis de havde haft en periode med ferie som den hyppigste årsag. Kun 4,2 % svarede, at manglende lyst var den hyppigste årsag til fravær fra træning. 25 Procent af træningsgruppen Manglende tid Manglende lyst/interesse Svært ved at komme i gang efter ferie Figur 13. Hyppigste årsag til fravær fra træningen. 29

32 Psykosocialt arbejdsmiljø Efter interventionen oplevede 21 % i træningsgrupperne øget socialt samvær med kollegerne, 25 % oplevede øget fysisk overskud i dagligdagen og 10 % oplevede øget arbejdsglæde. Mindre end 1 % oplevede en forringelse i det psykosociale arbejdsmiljø på disse 3 punkter. 30

33 Konklusioner og anbefalinger Ud fra det opstillede formål og de præsenterede resultater kan det konkluderes, at en times ugentlig styrketræning for skulder og nakke kan fordeles på flere forskellige måder, der alle har en gavnlig effekt og mindsker smerter: 1 times træning en gang om ugen 3 gange 20 minutters træning om ugen eller 9 gange 7 minutters træning om ugen. Dette betyder bl.a., at virksomheder kan tillade sig en større grad af fleksibilitet mht. at indpasse træningen i de daglige rutiner. Endvidere kan det konkluderes, at træning uden instruktør også har en gavnlig effekt på besvær i skulder og nakke, men at mange medarbejdere opfatter instruktøren som en vigtig motivationsfaktor. Ud fra både deltagelsesgrad i træningen og deltagernes tilfredshed kan vi konkludere, at VIMS-skabelonen fungerer som et godt udgangspunkt for at implementere intelligent motion på kontorvirksomheder. Fundamentalt i konceptet er, at det tilpasses den enkelte virksomhed. I denne tilpasning er der flere elementer, som kan medvirke til at gøre tilbuddet om træning motiverende for den enkelte: 1. at træningen foregår i et indbydende rum 2. at deltagerne har mulighed for at træne i en gruppe 3. at der er en instruktør til stede 4. at træningsrummet er tæt på deltagerens individuelle arbejdsplads. Deltagerne angav manglende tid som den vigtigste grund til ikke at få trænet. Det er derfor en vigtig faktor, at der er opbakning fra ledelsen til at sikre tiden til deltagelse. 31

34 32

35 Referencer Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger A & Sjøgaard G. Effect of two contrasting types of physical exercises on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 2008;59: Blangsted AK, Ekner D, Hansen ÅM, Hansen EA, Jørgensen MB, Pedersen MT, Olsen HB, Hansen K, Andersen L, Hansen L, Søgaard K & Sjøgaard G. Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA) København, Arbejdsmiljøinstituttet. Pedersen BK & Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Proper KI, Koning M, Van der Beek AJ, Hildebrandt VH, Bosscher RJ & Van Mechelen W. The effectiveness of worksite physical activity programs on physical activity, physical fitness, and health. Clin J Sport Med 2003;13: Punnett L & Wegman DH. Work-related musculoskeletal disorders: the epidemiologic evidence and the debate. J Electromyogr Kinesiol 2004;14: Verhagen AP, Karels C, Bierma-Zeinstra SM, Feleus A, Dahaghin S, Burdorf A & Koes BW. Exercise proves effective in a systematic review of work-related complaints of the arm, neck, or shoulder. J. Clin. Epidemiol. 2007;60: Ylinen J. Physical exercises and functional rehabilitation for the management of chronic neck pain. Eura. Medicophys. 2007;43:

36

37