FRA SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER

Transkript

1 Byfornyelse FRA SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder

2 FRA SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Indhold sociale partnerskaber giver store resultater med små midler 5 tendens: Fra sponsorater til sociale partnerskaber 6 gevinster ved partnerskaber i udsatte byområder 10 virksomhedens kreativitet fik et kick 12 vejle Brandvæsen fik skabt godt forhold til udsat boligområde 16 lego og JydskeVestkysten: Lille indsats - stor effekt 20 skandia har skabt gejst hos medarbejderne med Idéer for Livet 24 mary Fonden og Nykredits kernekompetence giver Råd til Livet 26 Titel: FRA SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder Udgivet af Socialministeriet, december oplag, 1. udgave Forfattere: Lise Heiner Schmidt og Camilla Rosengaard, COWI A/S BRFkredit donerer computere til almene boligområder 28 Partnerskab gav adgang til politikerne i Høje Taastrup 30 7 gode råd til vellykkede sociale partnerskaber 32 Omslag og layout: Silkeborg Bogtryk A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk A/S Forsidefoto: Taastrup Teater Fotos: Peter Christensen, Vejle Brandvæsen, Christian Deichmann Haagerup, Orla Lund (Jydske-Vestkysten), Jacob Djurhuus Stejskal (JydskeVestkysten), Søren Kristensen v/ Thiim & Kristensen, Mary Fonden, BRF-kredit, Jens V. Nielsen og Jytte Andersen, Leder af Billedskolen i Høje-Taastrup ISBN (elektronisk version) Udgivelsen er støttet af byfornyelseslovens forsøgsmidler Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf.: E-post: p-lex@sm.dk 541 Tryksag 469 Foto: Peter Christensen 2 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 3

4 Sociale partnerskaber giver store resultater med små midler Flere virksomheder - både små og store - vælger i disse år at tage et socialt ansvar og gøre noget for andre. Det gør virksomhederne, fordi det giver mening for dem, og fordi de kan se, at deres kompetencer og ressourcer med fordel kan bruges af andre og i samspil med andre. Nye alliancer og partnerskaber opstår, og flere af disse har fokus på de såkaldte udsatte byområders beboere. Opmærksomheden er på børnene, som ofte har færre muligheder end andre børn og på de voksne, hvor f.eks. en virksomheds donation af computere kan gøre en verden til forskel. Nærværende idékatalog indeholder de bedste eksempler på sociale partnerskaber og alliancer, som er til gavn for både virksomheder og beboere i udsatte byområder. Eksemplerne viser, at der med få midler kan skabes store resultater, som er til fordel for begge parter. De udsatte byområders beboere får nye muligheder, men virksomhederne kan også profitere af partnerskaberne. De får f.eks. glade, stolte og motiverede medarbejdere, nye input til forretningsudvikling og innovation, bedre produkter, profilering af deres virksomhed, betydelig presseomtale og meget mere. Rigtig god læselyst - og inspiration til igangsættelse af flere partnerskaber! Socialministeriet Foto: Jens V. Nielsen 4 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 5

5 Tendens: Fra sponsorater til sociale partnerskaber Baggrunden er, at sociale partnerskaber sætter aftryk både i virksomhederne, og hos dem partnerskabet vedrører. Et partnerskab skaber engagement, netværk og forankring i modsætning til sponsoratets mere flygtige natur. Det giver virksomheden en klar social profil, som appellerer til nutidens bevidste forbrugere, og det gør den mere interessant for andre virksomheder at samarbejde og handle med. En oplagt mulighed for virksomheder er at etablere sociale partnerskaber til fordel for beboere i udsatte byområder. Her er områdefornyelsesprojekter en god indgang, fordi de i deres bestræbelse på at skabe bedre by- og boligområder har fokus på at indgå partnerskaber med virksomheder og andre aktører. Mange virksomheder bruger sponsorater til at støtte aktiviteter i lokalsamfund. Det kan være den lokale fodboldklub, et museum eller i forbindelse med en årlig begivenhed. Sociale partnerskaber er skridtet videre! En ny tendens er, at sociale partnerskaber nu også anvendes til gavn for udsatte boligområder og deres beboere. Områdefornyelsen - en indgang for virksomheder med mod på partnerskaber Hvert år modtager en række kommuner statslig støtte til en områdefornyelse af nedslidte byområder. Det overordnede formål med en områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder og derigennem gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Det er vigtigt, at en områdefornyelse inddrager de berørte borgere, foreninger og øvrige interessenter i forpligtende partnerskaber til udvikling af området. Derfor stilles der krav om, at kommunen arbejder gennem forpligtende partnerskaber uden at der dog stilles krav til, hvordan et partnerskab organiseres. Det kommer helt an på områdets lokale udfordringer og problemer fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner. I den forbindelse kan det give god mening at tænke private virksomheder ind i en områdefornyelse gennem konkrete sociale partnerskaber. Områdefornyelsen støtter de fire områdetyper: Nedslidte byområder i mindre byer, Nedslidte byområder i større byer, Nyere boligområder med store sociale problemer og Ældre erhvervs- og havneområder. Det er alene kommunerne, som kan søge midler fra Socialministeriet til igangsættelse af en områdefornyelsesindsats, og der fordres et element af egenfinansiering fra kommunens side. Nogle steder er kommunens områdefornyelse organiseret fra rådhuset, mens den andre steder er drevet af et områdesekretariat. En evaluering af områdefornyelsen har vist, at følgeinvesteringer af indsatsen er 1 til 5, hvor hver investeret krone i området genererer 5 kroner. Foto: Christian Deichmann Haagerup Se oversigten over de områdefornyelsesprojekter, der er i Danmark på Socialministeriets hjemmeside: Du kan kontakte det områdefornyelsesprojekt, som f.eks. ligger tættest på din virksomhed, og tale med dem om, hvordan I sammen kan igangsætte et partnerskab, der er til gavn for både jer og dem. 6 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 7

6 Add-on-modellen: Projekter som ikke umiddelbart kan relateres til virksomhedens profil og de produkter, virksomheden beskæftiger sig med. Den strategisk integrerede model: Virksomheden udvælger projekter, hvor aktiviteterne ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens profil og kerneydelser. Sociale partnerskaber som en del af virksomhedens CSR-strategi For nogle virksomheder vil et socialt partnerskab være en del af virksomhedens CSR-strategi - som er en strategi for, hvordan en virksomhed arbejder med miljømæssig og social bæredygtighed. For andre virksomheder er CSR slet ikke et begreb, der arbejdes med. Her vælges partnerskabet, fordi det er i tråd med virksomhedens værdier. Fælles for dem er, at de ønsker at vise social ansvarlighed og anvende virksomhedens ressourcer til at gøre gavn og nytte for andre samtidig med, at virksomheden styrker sin position og får noget igen. Corporate Social Responsibility (CSR) Corporate Social Responsibility (CSR) oversættes til dansk som Forretningsdrevet Samfundsansvar eller Virksomheders Samfundsmæssige Engagement. Der findes ikke en entydig definition på CSR. Vi definerer her CSR som En virksomheds strategi om at udvikle samfundsansvar i forhold til dens kernekompetencer med fokus på f.eks. sociale, etiske og miljømæssige hensyn. For yderligere se: To modeller for partnerskaber Der eksisterer to modeller for sociale partnerskaber - den såkaldte Add-on-model, hvor partnerskaber ikke direkte relaterer sig til virksomhedens kerneydelse, men udspringer af medarbejdernes og ledelsens ønske om at gøre en forskel i forhold til en særlig sag eller gruppe. Den anden model er Den strategisk integrerede model, som tager Foto: Jens V. Nielsen udgangspunkt i virksomhedens ydelser og produkter og dermed afspejler virksomhedens mission og værdier. Valg af model vil afhænge af, hvor tæt en sammenhæng virksomheden ønsker, der skal være mellem virksomhedens profil og indsatsen. Redegørelse for samfundsansvar og Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Med virkning for regnskabsåret 2009 skal alle større virksomheder afgive oplysninger om samfundsansvar i ledelsesberetningen. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen drejer det sig om ca virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er ikke omfattet af kravet, men kan frivilligt vælge at udarbejde en redegørelse. For information om Redegørelse for samfundsansvar - praktisk vejledning og inspiration se: På hjemmesiden er der også information om Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. 8 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 9

7 Gevinster ved partnerskaber i udsatte byområder Der er stor forskel på de partnerskaber, som beskrives i dette idékatalog. De har mange former og ansigter : Nogle er formaliserede, andre er uformelle. Nogle er kortvarige, andre længerevarende. Mange bygger på et enkelt koncept, få er omfattende. Nogle partnerskaber er del af virksomhedernes CSR-indsats (virksomhedernes sociale ansvar), andre arbejder slet ikke med dette begreb. De er geografisk spredt, og virksomhederne er spredt på mange forskellige brancher. Mangfoldigheden er stor. Der er ikke en enkel model eller skabelon for, hvordan et succesfuldt socialt partnerskab etableres. Fælles for alle partnerskaberne er dog, at de gør en stor forskel, og at parterne sammen opnår resultater, som ingen af dem kunne opnå alene. De partnerskaber, som præsenteres i dette idékatalog, har fokus på at gøre en forskel for beboerne i udsatte boligområder. Det er udtryk for en ny tendens, som på kort tid er slået igennem på grund af de mange mærkbare gevinster og sidegevinster: Slipper for hærværk og graffiti Da den kreative virksomhed Schiller House på Ydre Nørrebro gik i partnerskab med skole og klubber i området om et fotoprojekt for kvarterets børn og unge, fik det den positive sidegevinst, at de unge følte en tilknytning til Schiller House. Virksomheden blev en del af lokalsamfundet og er siden projektets begyndelse blevet skånet for hærværk og graffiti. Samtidig gav kvarterets børn og unge de ansatte et kæmpe kick i kreativiteten ved at bidrage med skæve vinkler og anderledes ideer. Rekruttering af fremtidige ansatte Også Vejle Brandvæsen har skabt større tryghed for deres medarbejdere ved at gå i partnerskab med aktører i det lokale boligområde Nørremarken. En praktikordning på brandstationen for kvarterets unge har sat en stopper for uheldige episoder, hvor brandmænd oplevede, at der blev kastet ting efter en af brandbilerne. De unges tilknytning til brandstationen har tilmed skabt et grundlag for fremtidig rekruttering. Foto: Peter Christensen Kendskab til nye kunder Legetøjskoncernen LEGO, der sammen med dagbladet JydskeVestkysten har adopteret en skoleklasse, peger også på, at det lokale kendskab til LEGO som arbejdsplads er en gevinst ved adoptionsprojektet. JydskeVestkysten har i kraft af projektet vundet indsigt i en helt ny målgruppe for deres avis - både som avislæsere og som kilder. Gejst og stolthed hos medarbejderne Det gælder for samtlige projekter, at medarbejderne oplever stor glæde ved at kunne gøre en forskel. Skandia lancerede sit partnerskabsprojekt Idéer for livet som et decideret personalegode og opnåede hurtigt en massiv tilslutning fra knap halvdelen af koncernens medarbejdere. Partnerskabet har skabt netværk på tværs af virksomhedens afdelinger, og Idéer for livet er et yndet emne, når de ansatte i fritiden skal fortælle om deres arbejdsplads. Virksomhedens værdier bliver synlige Nykredits og BRFkredits partnerskaber udspringer af virksomhedernes værdigrundlag. Medarbejderne i Nykredits partnerskabsprojekt Råd til Livet oplever, at virksomhedens værdier får liv og giver mening, når de tager del i projektet. Tilsvarende gør sig gældende hos BRFkredit, som via partnerskab med lokale aktører forærer brugt it-udstyr til almene boligområder. Kontakt til lokalpolitikerne Partnerskaber handler også om at få indflydelse på udviklingen i et lokalområde. I Høje Taastrup er flere virksomheder gået aktivt ind i et lokalt partnerskab med kommunen om at udvikle bymidten. Partnerskabet har givet virksomhederne en ny adgang til lokalpolitikerne og åbnet samarbejdsmuligheder lokalt. Får god branding Drivkraften for alle de partnerskaber, som optræder i dette katalog, er ønsket om at gøre en forskel. Branding har ikke været hovedformålet. Alligevel har alle partnerskaberne høstet positiv presseomtale og som sidegevinst skabt en platform for god branding af deres virksomhed. Foto: Orla Lund, JydskeVestkysten Foto: Vejle Brandvæsen Foto: Jytte Andersen, Leder af Billedskolen i Høje-Taastrup 10 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 11

8 Mimersgadekvarteret på Ydre Nørrebro Fotografen Leif Schiller havde boet ti år i New York, da han kom hjem til Danmark og etablerede sig med sin foto- og reklamevirksomhed på Ydre Nørrebro. Leif Schiller blev efter mange år i udlandet overrasket over, hvor hård en medfart Nørrebro fik i pressen. Han besluttede sig for at gøre noget aktivt for at skabe et positivt image af bydelen. Talentfulde lopper Børnene virkede som om, de var en sæk lopper. De var gode til at suge til sig og fantastisk dygtige. De udfordrede os med deres talent, siger Poul Kofoed fra Schiller House, som bakkes op af Carsten Eberlin: Virksomhedens kreativitet fik et kick Leif ville gerne skabe positive historier for at give børnene i boligkvarteret en positiv selvforståelse. Han sagde, at vi var nødt til at gribe i egen barm og starte med os selv. Projektet bidrog til de gode og anderledes historier, vi fik god pressedækning i lokalpressen, og vi var også i Politiken. Børnene fik en viden om en branche, som var fremmed for dem, siger Poul Kofoed, som i samarbejde med Carsten Eberlin fra Schiller House drev projektet videre efter Leif Schillers død. Farver i Sort/Hvid blev taget med engangskameraer af børn og unge fra Mimersgadekvarteret. Børnene havde alle deltaget i fotoseminarer med fotograf Leif Schiller. Det var lysten til at gøre en forskel for børnene i Mimersgadekvarteret på Ydre Nørrebro, der gav fotograf Leif Schiller ideen til fotoprojektet Galleri Hamlet for bydelens børn. De spørgelystne og innovative børn og unge i projektet endte med at give medarbejderne i foto- og reklamevirksomheden Schiller House et kreativt kick. Galleri Hamlets første udstilling Farver i Sort/Hvid blev indviet d. 20. august Udstillingen bestod af 42 fotografier i sort-hvid på hver 1,6x2,7 m. Billederne kunne ses på Schiller Houses 130 meter lange gavl ud mod Hamletsgade. Foto: Peter Christensen 12 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 13

9 Mimersgadekvarteret på Ydre Nørrebro Børnene virkede som om, de var en sæk lopper. Gode til at suge til sig og fantastisk dygtige. De udfordrede os med deres talent. Poul Kofoed fra Schiller House De professionelle fotografer og grafikere blev faktisk udfordret rent kreativt af børnene. De har et helt rent sind og ser andre ting end os. Ingen graffiti på murene Med projektet Galleri Hamlet blev Schiller House en integreret del af bydelen. Fra at være en anonym kreativ virksomhed i et udsat boligområde fik de unge og deres forældre et positivt tilhørsforhold til virksomheden. Projektet skabte relationer til lokalsamfundet og åbnede virksomheden op mod omverdenen. Det har været meget positivt og bl.a. betydet, at vi ingen graffiti har haft på murene, siden projektet startede, forklarer Poul Kofoed. Foto: Peter Christensen Galleri Hamlet: Nordens længste gadegalleri Galleri Hamlet er et fotoprojekt produceret af børn og unge i kvarteret omkring Mimersgade på Nørrebro i København. Projektet er støttet af Socialministeriet. Det blev iværksat af virksomheden Schiller House i partnerskab med Områdefornyelsen i Mimersgade, Socialministeriet og lærere og pædagoger fra skoler og fritidsklubber i kvarteret. Projektet resulterede i tre udendørs udstillinger i 2006, 2007 og 2008 på Schiller Houses 130 meter lange gavl ud mod Hamletsgade. Foto: Peter Christensen Foto: Peter Christensen Læs mere på: dk/ og i publikationen Alle kan arbejde med socialt ansvar. Håndbog for virksomheder, kommuner og institutioner. Publikationen kan ses på Socialministeriets hjemmeside på 14 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 15

10 Gennem Ild og Vand Vejle Brandvæsen fik skabt godt forhold til udsat boligområde Foto: Vejle Brandvæsen Vi har fået styrket samarbejdet på stationen! Vi har oplevet ægte engagement fra brandmændene. Brandmændene føler, at de gør en forskel. Brandmand Bruno Karlsen, Vejle Brandvæsen Vejle Brandvæsen var ude for, at der i boligområdet Nørremarken blev kastet ting efter en af deres brandbiler, og at der blev stjålet udstyr og set skævt til brandfolkene. Disse episoder blev startskuddet til partnerskabsprojektet Gennem ild og vand med flere aktører i Nørremarken. Et partnerskab som i den grad har vendt stemningen og skabt et godt forhold mellem brandstationen og lokalområdets beboere. Partnerskabsprojektet Gennem Ild og Vand er det første af sin art i Danmark. Med inspiration fra Skotland afholder Vejle Brandstation årligt 2-4 besøg af en uges varighed for piger og drenge i alderen år fra de tre skoler, der dækker boligområdet Nørremarken. Målet er at styrke relationen til de unge i området og på den måde skabe større tryghed for brandfolkene. Initiativet er søsat af Steen Søgaard fra byfornyelsesprogrammet Byen i Balance. Udvælgelsen af de unge sker ved, at Steen Søgaard, SSPmedarbejdere (Skole, Socialforvaltning og Politi) og lærere fra de 3 skoler, som indgår i partnerskabet, indstiller de unge til deltagelse i et ugeophold. De unge lærer bl.a. førstehjælp, almen brandforebyggelse og slukningsøvelser. Projektet Foto: Vejle Brandvæsen Foto: Vejle Brandvæsen 16 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 17

11 Gennem Ild og Vand har oplevet en stor tilslutning, og der er allerede afholdt 6 ugeophold. Brandchef var fyr og flamme Vejle Brandvæsen sagde ja til at gå med i projektet for at få kontakt med de unge: Vi så projektet som en god måde, hvorpå vi kunne arbejde forebyggende med en målgruppe, som ellers er overset. Herudover havde vi i brandvæsnet i forvejen et værdisæt, der matchede. Vi havde allerede forholdt os til problemstillingerne, men selve projektidéen var vi ikke selv kommet på. Vores chef Bruno Karlsen var fyr og flamme, og så det som en god måde til at blive kendt og accepteret af de unge. Vejle Brandvæsen har ikke udarbejdet en egentlig CSR-politik, men de har udarbejdet en virksomhedsplan, og har de seneste år gjort meget for at fokusere på en social profil i beredskabsarbejdet. Bl.a. i form af ansættelse af personer i fleksjob. Ifølge brandmand Bruno Karlsen fra Vejle Brandvæsen har arbejdet med de unge været en speciel, positiv og sjov oplevelse for brandvæsenet: Vi har fået styrket samarbejdet på stationen! Vi har oplevet ægte engagement fra brandmændene. Brandmændene føler, at de gør en forskel. Projektet styrker deres indbyrdes forhold, når to personer er ansvarlige for et sådant forløb. Projektet har derfor også en effekt for brandstationen. Første gang flere unge får ros For de unge er ugeopholdet også en særlig oplevelse. De får et afbræk i hverdagen, hvor de får nye oplevelser og styrket deres selvtillid og evner. Efter et forløb overrækkes to diplomer; ét for gennemførelse af forløbet og ét for førstehjælpskursus. Disse uddeles af byens borgermester ved et afslutningsarrangement, hvor de unges forældre og skolelærere er inviterede, og hvor de unge viser deres færdigheder. Ud over diplomer får de unge også hver en skriftlig udtalelse fra de brandmænd, som har stået for ugeopholdet. Flere af de unge fortæller, at det er første gang de har mødt voksne, som har anerkendt dem og rost dem. Ro og orden i området Partnerskabsprojektet har også betydet, at der er skabt ro i Nørremarken. Der er skabt nye relationer og brandvæsenet er nu kendt i området. Det har været en god måde at komme i kontakt med de unge og at minimere konflikter. Områdets unge har fået indblik i, hvad det vil sige at være brandmand, og brandvæsenet forventer, at projektet vil føre til, at flere ønsker at blive brandmænd. Partnerskabsprojektet Gennem Ild og Vand er det første af sin art i Danmark. Med inspiration fra Skotland afholder Vejle Brandstation årligt 2-4 besøg af en uges varighed for unge i alderen år fra boligområdet Nørremarken. Gennem ild og vand Partnerskabets parter: Vejle Brandvæsen, Byen i Balance (Nørremarken, Vejle), 3 skoler (1 i Nørremarken og 2 i Bredballe), SSP-arbejdet. Byen i Balance er et helhedsorienteret byudviklingsprojekt, der forventes afsluttet i Det er støttet med midler fra Socialministeriets byfornyelseskontor. Se mere på: Vejle Brandvæsen hører under Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune. Der er 35 ansatte heraf 20 brandmænd. Herudover er der 60 deltidsansatte brandfolk. Finansiering: Projektet er finansieret af midler fra Socialministeriet og Integrationsministeriet. Foto: Vejle Brandvæsen 18 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 19

12 adoptionsvirksomheder Julearrangement JydskeVestkystens adoptivklasse var på besøg for at pynte avisens juletræ. LEGO og JydskeVestkysten: Lille indsats - stor effekt To gange årligt mødes LEGO og dagbladet JydskeVestkysten med de skoleklasser, som de har adopteret. Besøgene gennemføres på få timer, men sætter sig alligevel afgørende spor hos både børnene og virksomhederne. JydskeVestkysten og LEGO sagde begge ja med det samme, da de af Karsten B. Vester fra Virksomhedsnetværket i Trekantsområdet blev spurgt, om de ville adoptere en skoleklasse og følge den fra 1 til 10. klasse. LEGO adopterede en skoleklasse fra det udsatte boligområde Nørremarken i Vejle, mens JyskeVestkystens klasse kom fra Bakkeskolen i det østlige Esbjerg. Den tætte kontakt med målgruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk har været en væsentlig årsag til, at de to virksomheder har valgt at satse på partnerskabet. Vi kan gøre noget godt for børnene, men de kan også gøre noget for os. De giver os mulighed for at få kontakt med en målgruppe, som ellers er meget svær at få kontakt til, fortæller Mikael Kamber, tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten, nu mediedirektør i DR. Adoptionsprojektet LEGO og JydskeVestkysten har adopteret skoleklasser fra såkaldte udsatte boligområder. LEGO har adopteret tre klasser på Nørremarkskolen i Vejle og JydskeVestkysten en 2. klasse på Bakkeskolen i det østlige Esbjerg. Sidstnævnte klasse har 100 pct. børn med anden etnisk baggrund end dansk. Læs mere på: For JydskeVestkysten er det vigtigt at få kontakt til og viden om etniske minoriteter, som ofte om- Foto: Jacob Djurhuus Stejskal, JydskeVestkysten 20 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 21

13 adoptionsvirksomheder tales i avisspalterne. Avisen får nye kilder i miljøet og adgang til potentielle nye kunder i form af nye avislæsere. Vi har en forpligtelse til at gøre noget For JydskeVestkysten og LEGO handler partnerskabet dog om meget mere end det: Vi har som virksomhed også et ansvar for den udfordring, som samfundet står over for - og et ansvar for at bidrage til at finde en løsning. De står over for en række barrierer. For dem skal der ofte mere til for at få et godt arbejde og en god uddannelse. Alt for mange ved ikke, hvad de skal, når de går ud af skolen. Vi skal hjælpe, siger Mikael Kamber. Overkommeligt projekt og stor pressedækning Adoptionsprojektet er ifølge besøgsleder Aksel Krabbe Nielsen fra LEGO et overkommeligt koncept, som de allerfleste virksomheder vil kunne klare - særligt fordi det giver så meget igen: Det er et kanongodt projekt. Man skal ikke være bange for det. Det tager ikke så mange ressourcer - og de oplevelser, man får, er guld værd. Det er sjovt og en jobberigelse for de medarbejdere, der er med. Børnene er så begejstrede. Vi føler virkelig, at vi gør en forskel. Vi har også oplevet stor pressedækning. Det er et kanongodt projekt. Man skal ikke være bange for det. Det tager ikke så mange ressourcer - og de oplevelser, man får, er guld værd. Det er sjovt og en jobberigelse for de medarbejdere, der er med. Besøgsleder Aksel Krabbe Nielsen fra LEGO JydskeVestkysten og LEGO s kontaktpersoner bruger ca. 1 arbejdsdag pr. aktivitet/pr. halve år (møder, planlægning m.v.). Partnerskaberne stopper, når 9. klasse er afsluttet. Mikael Kamber (tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten, nu mediedirektør i DR) er her fuldt engageret i en af adoptionsklasserne. Foto: Orla Lund, JydskeVestkysten 22 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 23

14 Idéer for Livet Ambassadører Skandia har skabt gejst hos medarbejderne med Idéer for Livet Skandias partnerskab Idéer for Livet Ambassadører har skabt sammenhold mellem medarbejderne og gjort dem til stærke ambassadører for deres arbejdsplads. Samtidig har projektet påvirket effektiviteten i en positiv retning, så omkostningen for virksomheden ved at give medarbejderne fri til frivilligt arbejde er meget lille. Sagsbehandler Barbara Jane Tsomanis fra Skandia er frivillig i Dansk Flygtningehjælps drengeklub på Glasvej på Nørrebro en gang om ugen. Hun spiller bl.a. fodbold med drengene fra drengeklubben. Foto: Søren Kristensen v/ Thiim & Kristensen Skandias topledelse ville gerne give deres medarbejdere et anderledes personalegode, som samtidig kunne underbygge koncernens profil som socialt ansvarlig virksomhed. Ledelsen kiggede over Øresund til den svenske del af virksomheden, hvor det har været en stor succes at give medarbejderne fri til at arbejde frivilligt. I dag får Skandias danske medarbejdere hver måned mulighed for at yde to timers frivillig indsats inden for arbejdstiden. Indsatsen, der bliver koordineret med seks hjælpeorganisationer, er blevet modtaget meget positivt i koncernen. Vores ambition var, at 15 pct. af medarbejderne skulle deltage, men det har været en kæmpe succes, og mere end 45 pct. af medarbejderne deltager. Vi oplever, at det er engagementet, som driver værket, og mange medarbejdere leverer også timer af deres fritid til det frivillige arbejde. Det er vigtigt, at medarbejderne er drevet af passion. Derfor sætter vi ikke mål op for, hvor meget tid af deres fritid de skal levere. Vores mål er, at vi ønsker engagerede medarbejdere, siger projektleder i Skandia, Vibeke Molin. Partnerskabet kitter virksomheden sammen Mange af Skandias medarbejdere vil gerne yde en frivillig indsats. Idéer for Livet gør det nemt at passe ind i en travl hverdag med job, børn og fritidsinteresser. Medarbejdere kan vælge mellem flere forskellige typer af frivillige opgaver bl.a. bistå med lektiehjælp og sociale aktiviteter i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp for børn og unge i udsatte boligområder. Det giver et løft til boligområderne. En anden af de populære frivillige opgaver er ifølge Vibeke Molin at pakke bl.a. kampagnepakker og breve: Hele huset summer af liv, når vi har pakkeopgaver. Medarbejderne møder hinanden på kryds og tværs, og det kitter virksomheden sammen, at vi har det fælles store projekt, forklarer Vibeke Molin, som samtidig peger på, at de timer, som medarbejderne får fri til at yde en frivillig indsats, bliver indhentet igen: Vi har registreret, at opgaverne bliver løst alligevel, selvom der går to timer fra til frivilligt arbejde om måneden. Et hot emne ved middagsselskaberne Idéer for Livet begyndte som et anderledes personalegode. Sådan er det også blevet modtaget med høj grad af medarbejdertilslutning. Samtidig har projektet været med til at brande virksomheden gennem medarbejderne: Når medarbejderne fortæller om deres arbejdsplads ved middagsselskaberne, er det Idéer for Livet, de fortæller om, forklarer Vibeke Molin. Idéer for livet Skandia tager et socialt ansvar via de to initiativer Idéer for livet Fonden og Idéer for livet Ambassadører. Samlet går de under navnet Idéer for livet. Fonden er en almennyttig fond og har til formål at yde støtte til personer, foreninger eller andre, som yder en frivillig indsats. Idéer for livet Ambassadører giver Skandias medarbejdere mulighed for at yde en frivillig indsats i arbejdstiden. Ambassadør-projektet er et samarbejde mellem Skandia og de seks hjælpeorganisationer Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og Masangas Venner, der alle tilbyder Skandias medarbejdere frivillige aktiviteter med fokus på børn og unge og andre udsatte grupper. Læs mere på: 24 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 25

15 råd til livet Foto: Mary Fonden Mary Fonden og Nykredits kernekompetence giver Råd til Livet Finansiel bæredygtighed er en af Nykredits bærende ideer. Derfor var det nærliggende for Nykredit at takke ja til Mary Fondens projekt Råd til Livet, hvor koncernen via sin kernekompetence - økonomisk rådgivning - bidrager til at skabe bæredygtighed i voldsramte kvinders økonomi og give kvinderne Råd til Livet. Der var ikke meget at betænke sig på, da Mary Fonden henvendte sig til Nykredit med anmodning om at hjælpe voldsramte og udsatte kvinder med økonomisk, juridisk og personlig rådgivning i regi af Mary Fonden og i samarbejde med Mødrehjælpen. Nykredits samfundsansvar er dybt integreret i virksomhedens idégrundlag og har altid været det. Nykredits CSR-politik tager sit afsæt i vores idégrundlag Finansiel Bæredygtighed. Derfor var det nærliggende at sige ja til, at vi bidrager med vores ekspertise ved at give nogen af vores Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen, H. K. H. Kronprinsesse Mary, Mary Fondens direktør Birgitte Hagemann Snabe og Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen. medarbejdere mulighed for at indgå i projektet som økonomiske mentorer for kvinderne. Mødrehjælpen bidrager med social og juridisk rådgivning, siger CSR-chef i Nykredit, Birgitte Bruun. Når vi ser på, hvordan vi bedst kan bidrage til samfundet, så er det ved at bringe vores kompetencer i spil. Bæredygtigheden er størst, hvis man kan læne sig af op af sine egne kompetencer. Den anbefaling kan vi godt give videre til andre virksomheder, fastslår Birgitte Bruun. Råd til Livet imødekommer medarbejdernes ønske Mentorerne bruger deres fritid på at rådgive kvinderne i Mødrehjælpens lokaler, mens Nykredit finansierer projektet sammen med Foreningen Østifterne. Med projektet imødekommer vi medarbejdernes ønske om at arbejde frivilligt, og vi giver dem muligheden for at bruge deres professionelle kompetencer i det frivillige arbejde. Det er vigtigt for os, at arbejdet foregår i medarbejdernes fritid. Arbejdet skal være frivilligt for, at medarbejderen får følelsen af at give et bidrag til samfundet, siger Birgitte Bruun, som bakkes op af en af Nykredits 13 mentorer Lone Risbjerg: Jeg føler, at vi gør en forskel for kvinderne. I dag får de helhedsrådgivning. Personligt er projektet en øjenåbner, der også er med til at udbygge mine kompetencer, og det giver meget mening for mig. Råd til Livet Finanskoncernen Nykredit hjælper i partnerskab med Mary Fonden og Mødrehjælpen udsatte kvinder til at få Råd til Livet. En række Nykreditmedarbejdere fungerer som økonomiske mentorer for de kvinder, der får rådgivning hos Mødrehjælpen. På den måde får kvinderne rådgivning om deres samlede livssituation. Læs mere om Nykredit og Råd til Livet på Flere mentorer på vej Partnerskabet med Mary Fonden og Mødrehjælpen har hovedfokus på voldsramte kvinder i hovedstadsområdet, men der er gode muligheder for ekspansion: Der er stor interesse blandt medarbejderne i hele landet, siger Birgitte Bruun. Når vi ser på, hvordan vi bedst kan bidrage til samfundet, så er det ved at bringe vores kompetencer i spil. Den anbefaling kan vi godt give videre til andre virksomheder. CSR-chef i Nykredit, Birgitte Bruun 26 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 27

16 computerdonation BRFkredit donerer computere til almene boligområder Vi har sponsorater, men det er ikke noget, vi gør så meget i. Involvering er bedre. Det har en mere langsigtet effekt og vi kommer tættere på kunderne. Projektleder Dorthe Spliid Mortensen BRFkredit har arbejdet med social ansvarlighed længe før, at CSR blev et fænomen, som virksomheder bruger for at brande sig. De donerer bl.a. computere til udsatte boligområder. Foto: BRFkredit BRFkredits projektchef Lene Hjort og projektleder Dorthe Spliid Mortensen modtager computere fra samarbejdspartneren IT-Rycycling, der har gjort computerne klar til videre brug i boligområderne. BRFkredits kunder i den almene boligsektor spiller en nøglerolle i koncernens CSR-indsats. Gennem PÅ TVÆRS, boligsociale projekter med udgangspunkt i de almene boligområder, ønsker BRFkredit at være med til at forbedre vilkårene for beboerne. Her går virksomheden i partnerskab med boligselskaber, erhvervsliv, offentlige myndigheder og foreninger for at løfte de boligsociale opgaver. Et af BRFkredits meget populære projekter er donation af computere til initiativer i almene boligområder. Siden 2004 har koncernen doneret sine brugte computere til bl.a. netcafeer, aktivitetscentre og it-projekter i boligområder rundt om i landet. I 2009 donerede koncernen 153 computere til 7 projekter, mens virksomheden i 2010 har som mål at donere 200 computere til udvalgte områder. Der er en meget stor gruppe i de almene boligområder, som ikke er med på den digitale bølge. I nogle områder er det op til 70 pct. af beboerne, som ikke har adgang til computer og internet. Adgangen til internettet betyder rigtig meget for deltagelsen i det almindelige samfundsliv og for integrationen, forklarer projektchef Lene Hjorth. Princippet er enkelt. Vi udskifter løbende vores IT-udstyr i BRFkredit, fordi vi har behov for de nyeste maskiner til at drive vores forretning med. Men computernes levetid er jo ikke opbrugt, når vi udskifter dem. Vi donerer computerne sammen med Microsoft, som sponsorerer softwaren, og IT-recycling, der klargør maskinerne gratis, siger projektleder Dorthe Spliid Mortensen. Involvering frem for sponsorater Mange virksomheder neddrosler i disse år deres sponsorater til fordel for direkte involvering i sociale partnerskaber. Den tendens gør sig også gældende for BRFkredit. Vi har sponsorater, men det er ikke noget, vi gør så meget i. Involvering er bedre. Det har en mere langsigtet effekt og vi kommer tættere på kunderne, siger projektleder Dorthe Spliid Mortensen. Lang tradition for lokale partnerskaber BRFkredit er et realkreditinstitut med 850 medarbejdere. Koncernen har en lang tradition for social ansvarlighed. Udover donation af computere arbejder BRFkredit med en række sociale partnerskaber i almene boligområder i regi af programmet PÅ TVÆRS. Projekterne opstår på baggrund af et behov i et lokalområde, og BRFkredit arbejder tæt sammen med beboere, boligselskaber, erhvervsliv, offentlige myndigheder og foreninger om hvert enkelt projekt. Læs mere på: og 28 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 29

17 Kulturringen Partnerskab gav adgang til politikerne i Høje Taastrup De lokale virksomheder i Høje Taastrup har fået adgang til politikerne og til hinanden gennem kommunens sociale partnerskab. Det har skabt grobund for helhedsorienterede løsninger, der tilgodeser både beboere og virksomheder. Inddragelse og indflydelse har været nøgleordene i kulturpartnerskabet Kulturringen i Høje Taastrup. Igennem fem år har erhvervsdrivende, byrådsmedlemmer og repræsentanter for områdets kulturinstitutioner og boligselskaber med jævne mellemrum mødtes i regi af Kulturringen for at drøfte udviklingen af byen. Kommunen besluttede, hvordan partnerskabet skulle opbygges. Fra et kommunalt perspektiv var det afgørende, at byrådspolitikerne var aktivt deltagende i Kulturringen : Foto: Jytte Andersen, Leder af Billedskolen i Høje-Taastrup Kulturpartnerskabet Kulturringen afholdt åbne tegnestuer. Her kunne områdets børn og unge komme med deres ideer til, hvordan Taastrup Teater og Kjeld Abells Plads kunne se ud efter renoveringen. Private virksomheder og de store ejendomsselskaber i Høje Taastrup har haft en klar interesse i at deltage i partnerskabet, fordi de var sikret reel indflydelse på udviklingen af byområdet. På grund af partnerskabet har vi været i stand til at påvirke politikerne og give dem input ude fra virkeligheden. Jens-Erik Larsen fra Nordea Ejendomme Vi ville gerne give indflydelsen ud lokalt, men der skulle også være byrådspolitikere med for at skabe forbindelse til byrådet. På den måde er vi lykkedes med en afbureaukratisering, forklarer specialkonsulent i Høje Taastrup Kommune, Rune Fløe Bæklund. For de private virksomheder har partnerskabet åbnet for adgang til det politiske niveau og sikret bæredygtige beslutninger. Vi har bl.a. fået gennemført gode trafikale løsninger i området. På grund af partnerskabet har vi været i stand til at påvirke politikerne og give dem input ude fra virkeligheden. Der er fundet gode kompromisser gennem partnerskabet, siger Jens-Erik Larsen fra Nordea Ejendomme. Netværk virker De store ejendomsselskaber har ligeledes set en interesse i at deltage aktivt i partnerskabet og dermed opnå indflydelse: Der har været mange snakke mellem interessenter i projektet og politikerne før og efter møderne. Det har skabt stor værdi for os at deltage i det her netværk, fordi det er nemmere at tage kontakt til en politiker, når man allerede én gang har mødtes. Netværk virker, forklarer ejendomsleder for KAB i Taastrupgaard, Finn Larsen. Effektive gå-hjem-møder Opskriften på det vellykkede partnerskab i Høje Taastrup har været effektive gå-hjem-møder med en klar dagsorden og stringent mødeledelse fra kommunens side. Kommunen har ydet en stor indsats ved at drive partnerskabet. Vi har fået klar besked om processen hele vejen igennem, siger Jens-Erik Larsen. Møderne har haft en klar dagsorden, og tingene er blevet handlet løbende af med de enkelte interessenter undervejs. Der har absolut ingen sendrægtighedsfornemmelser været i forløbet, fastslår Finn Larsen. Kulturpartnerskabet i Høje Taastrup Kulturpartnerskabet i Høje Taastrup er et formaliseret partnerskab med egen forretningsorden bestående af 5 repræsentanter fra byrådet, 4 fra erhvervsområdet og 5-6 repræsentanter fra kulturinstitutioner og boligorganisationer i området. Partnerskabet har stor indflydelse på de 13,5 mio. kr., der er afsat til udvikling af området. Partnerskabet har fået midler fra Den særlige byfornyelsesindsats fra under Socialministeriet. Indsatsen er et led i regeringens plan Flere i beskæftigelse - lavere ledighed. Læs mere på: Høje Taastrup Kommunes hjemmeside på og på Socialministeriets hjemmeside på 30 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 31

18 7 gode råd til vellykkede sociale partnerskaber Virksomhederne i dette idékatalog fremhæver 7 gode råd, som andre virksomheder med fordel kan have glæde af, når nye sociale partnerskaber søsættes: 1. Overvej indledningsvis, hvilken partnerskabsmodel der passer bedst til virksomheden. Det vil sige Add-on-modellen eller Den strategisk integrerede model. 4. Udpeg en ankerperson i din virksomhed, som skal står for kontakt med jeres partner(e), og som løbende holder virksomhedens ledelse orienteret. 2. Beslut jer for, hvilken målgruppe I ønsker at fokusere på, hvad I har af mål og succeskriterier, og hvad I forestiller jer, I kan afsætte af tid og ressourcer. 3. Identificér en eller flere partnere, I gerne vil samarbejde med. Det kan være et områdefornyelsesprojekt, hvis der er sådan et i jeres by eller lokalområde. I kan også spørge en af kommunens forvaltninger (f.eks. børn og unge, kultur, fritid eller integration) eller I kan tage kontakt til en forening eller en NGO. 5. Hvis midlerne til partnerskabet er begrænsede, er det muligt at søge fonde og puljer m.v. 6. Tænk i hele processen på, om partnerskabets resultater skal kommunikeres, f.eks. til lokalpressen. Lav eventuelt en plan for, hvilke budskaber I vil ud med, til hvem, hvordan og hvornår. 7. Aftal med jeres partner(e), hvordan I gensidigt sørger for at orientere hinanden, så projektets fremdrift sikres. Se oversigten over de områdefornyelsesprojekter, der er i Danmark på Socialministeriets hjemmeside: under byfornyelse. Du kan kontakte det områdefornyelsesprojekt, som f.eks. ligger tættest på din virksomhed, og tale med dem om, hvordan I sammen kan igangsætte et partnerskab, der er til gavn for både jer og dem. Foto: Peter Christensen 32 fra SPONSORATER TIL SOCIALE PARTNERSKABER Idékatalog til virksomheder 33

19

20