Bilag 3 Transskription af interview med læreren Benjamin

Transkript

1 Bilag 3 Transskription af interview med læreren Benjamin I: Interviewer B: Benjamin I: Det først spørgsmål er, hvor lang tid har du været lærer her på skolen? B: Ja, jamen jeg startede i sommers, så jeg er helt frisk ude. I: Yes, og hvornår blev du færdiguddannet? B: Det blev jeg også i sommers. I: Også i sommers, jamen brand new. B: Yes. I: Okay. Vil du beskrive Bavnehøj som folkeskole og dets kerneværdier og målsætninger? B: Ja, Bavnehøj er en skole, som ligger i et område, hvor børnene kommer primært fra lokalområdet. Det være så Sydhavn, lidt fra Vesterbro og Valby. Så er det en skole som gerne vil have en profil, der hedder læring i bevægelse eller skolen i bevægelse tror jeg lige som er den profil, som de sælger sig på. Det er en skole som har rigtig mange ambitioner, men som måske ikke helt har midlerne, i hvert fald ikke bruger dem, som ambitionerne fortæller at skolen gerne vil. Det er en skole, som er, nu ved jeg ikke om I vil bruge det her i en opgave. Men det er en skole, hvor der er stor forskel på indskoling og udskoling, man kan se der er sket en stor forskel i elev, i klientellet, man kan se hvem der bor i Sydhavn nu og hvem der gjorde det engang i forhold til om det er udskoling eller indskoling. Der er flere ressourcestærke familier jo længere ned man kommer i klasserne. I: Så det er et nyere klientel? B: Ja det er et andet klientel, der er kommet i hvert fald. I: Hvad fik dig til lige præcist at søge arbejde her på den her skole? 1

2 B: Det var især det med læring i bevægelse, som jeg synes er en super fedt måde at arbejde på. Jeg kan godt lide, at der er lidt, ja hvad skal man sige, at der er lidt råderum i forhold til hvordan man laver sin undervisning. At det ikke er sådan, sådan og sådan (artikulerer med hænderne, ved at slå hånden i border tre gange), og så var det nok også primært at jeg kunne få en modtagerklasse, der gjorde at jeg valgt at søge her, fordi det tænkte jeg kunne være sindssygt spændende. Jeg har også selv arbejdet på en skole i Aarhus, hvor det meget var to sprogede og sådan og det synes jeg var virkelig spændende. Primært de to ting. I: Kan du overordnet beskrive dine ambitioner på dine elevers vegne? B: Der snakker vi 9. klasserne ik eller hvad? I: Ja, jeg tænker sådan, jo hvad der lige giver mening for dig, måske. Det er okay, hvis det ikke kun er 9. klasse. B: Hvis vi snakker i forhold til 9. klasse, så er min ambition på elevernes vegne, at de hver eneste gang at jeg har haft dem, skal de gerne have en oplevelse af, at de føler de har lært noget, at de har lært noget, at de ved hvad de skal brug det, de har lært til. Ikke nødvendigvis, når vi har diskussionsbaseret undervisning, skal det ikke være sådan at de ved det og det og det er lige præcist det, som de skal kunne, når vi har haft det her, men de skal have en overordnet forståelse af, hvorfor gør vi, som vi gør. Og i hvert fald noget af hvad de får ud af det, så kan jeg have mine skjulte agendaer, som kan både være det ene og det andet. Men der skal være noget, som de direkte kan tage med. Hov her er jeg sgu blevet oplyst eller blevet dygtigere. I: Ja. Hvordan er du blevet introduceret til skolereformen? Altså i din lærergerning. Og hvad var din første tanke omkring implementeringen af den? B: Jamen nu er jeg jo så heldig ikke at have prøvet det andet, kan man sige. Så det har ikke på den måde være en omvæltning for mig. Jeg kan godt mærke, at når man snakker nogen af de lidt ældre lærere, om hvordan det var engang, så er der meget de lige skal vænne sig til. For mig er det primært, vi har heldigvis en ret fleksibel ledelse hvad angår, at hvis jeg føler, og jeg ikke har mere undervisning, at nu kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig om at lave noget, så kan jeg godt gå ned og sige, er det ikke i orden at jeg arbejder hjemme, gå hjem og tage en halv time på sofaen og så se om ikke der er noget. Men det der med at det er blevet tidafsat, hvornår man er kreativ, det synes jeg er meget besværligt at arbejde under og der gik 2

3 også et godt stykke tid efter jeg begyndte her, før jeg stoppede med at arbejde hjemme. Altså det første stykke tid, arbejdede jeg også, når jeg kom hjem. Hvis jeg fik en ide om aftenen, så var det der jeg lavede det, så kunne jeg ikke lige skrive en note og starte på det dagen efter. Men det er jeg småt droslet ned på, det er sjældent, at jeg gør det nu. Altså jeg gør det stadig, men det er måske et kvarter om dagen, hvor det i starten var et par timer, at jeg sad om aftenen med det. Så i og med, at jeg ikke kender skolereformen, eller kender hvordan det var før skolereformen, så har jeg lidt svært ved at sige sådan. Altså jeg blev præsenteret for den nye skolereform, jeg er bare blevet præsenteret for nogle rammer og så er det sådan, at det er. Så lader jeg alle mulige andre om at prøve at optimere det ene og det andet. Så beholder jeg min mening for mig selv. I: Jeg har lige et uddybende spørgsmål i forhold til det du sagde med at eleverne blev oplyste og hvad de skal få ud af undervisningen. Altså hvad gør det, eller hvad har det af betydning, at de ved hvad de får med sig eller sådan? B: For mange elever så er der det må, at de ved godt, hvad de skal kunne, de ved godt, I har selv stødt på nogle af dem. De ved udmærket godt, hvad de skal fra nu af, det er de slet ikke i tvivl om. Og de ved udmærket godt, at når de begynder i gymnasiet til næste år, så er det sgu vigtigt, at de kan både det hele og det andet. Og derfor, så er vigtigt for mig, at de ved, at selv når vi laver læring i bevægelse, at så er der altså noget i det. Der ligger nogle ting, som de lærer, som ikke bare er, at lad os sige at jeg tager en grammatisk regel og forklarer dem. Men at der er noget mere i det de lære, end det de umiddelbart lige ser. I: Stadig lidt i det politiske. Hvordan oplever du den politiske dagsorden i forhold til folkeskolens virke i øjeblikket? B: Så kan jeg jo tage et meget konkret eksempel herfra. At vi får jo næste år også en M2 klasse. Der åbner et flygtningecenter i Valby. Alle flygtninge derfra skal herind. Der er lige kommet politisk forslag om at man gerne må rykke modtagerklasserne ud af folkeskolerne og at det sådan set kan være ikke læreruddannede, der kan have modtagerklasserne. Og det synes jeg egentlig er et meget godt billede af den spareplan, som jeg synes folkeskolen er inden under beskyttet af hvad de kalder en reform. Så for mig er det udelukkende bare spareplan og det synes jeg sagtens at man kan se på rigtig mange områder, at der, man vil gerne gøre lidt mere for lidt mindre og personligt, så er jeg bange for at det går ud over de lærere, der ikke kan finde ud af, hvornår de ikke skal arbejde hjemme og hvornår de skal arbejde hjemme og ja, hvordan og hvorledes man lige gør under de her strenge regler. Omvendt, så er jeg også af 3

4 den overbevisning, uden selv at have været lærer før, at der skulle ske et eller andet. Jeg er så ikke enig i det, det er blevet til, men jeg er enig i at der skulle være en eller anden form for styring af en arbejdstid. Men hvordan og hvorledes, det har jeg slet ikke noget belæg for at udtale mig om. I: Det er du kommet ind på, hvordan du så oplever de målsætninger i din praksis. Hvordan vil du beskrive faget Understøttende undervisning, hvis du kan komme lidt mere konkret ind på det? B: Ja og der ved jeg jo godt, at i har snakket med min leder og så siger jeg hende sgu nok lidt imod nu, men uden at være ærlig. Understøttende undervisning bliver der ikke brugt de helt store midler på her på skolen, fordi, når vi har det her, så er vi faktisk færre lærere på, end når det er vi ikke har et understøttende bånd i 5 lektion hver dag. Og der er vi faktisk færre lærere på, end når der ikke er understøttende pr elev er vi færre lærere. Så det her med at det skal være understøttende for elevernes læring, er så langt fra hvad jeg kan forstå. Det er det ikke. Altså vi bruger rigtig meget tid på lektielæsning her i udskolingen og jeg alle gør det forskelligt, der er ikke sådan en klar linje for det er sådan her, det er præcist det vi vil med det. Vi havde en masse gode ideer i starten af skoleåret, da vi planlagde skoleåret, der havde vi blandt andet, at den første tirsdag i hver måned, der skulle klasserne gå på skift om, at arrangerer hvad alle klasserne skulle lave. Der skulle være noget orienteringsløb eller et eller andet sjovt, hvor alle kunne være med. Og det kørte vi de første to måneder tror jeg og så blev det tabt i alle de andre arbejdsopgaver der var, og så er det bare ikke. Vi har ikke været gode nok og vi synes selv, at vi ikke har haft tid til at få det sat i gang igen. Så jeg synes det er meget op til lærerne og vurdere hvad understøttende undervisning er her på skolen. Jeg synes ikke der er sådan én klar sådan her gør vi fordi at. I: Det kunne du godt savne at der var en eller anden klarere linje for hvad i skulle gøre eller er det bare mere hvad ideen skulle være eller? B: Ja, når nu vi har det. Altså jeg synes, jeg ved ikke om vi synes vi skulle have det, nu er der jo mulighed for at der skal blive tolærere ordninger, så man kan fjerne de her bånd fra næste år, og det krydser jeg fingre for. Men når nu vi har det, så ville jeg ønske at der var nogle rammer, for de er der ikke. 4

5 I: Men ville det, du ville ikke synes, at det var et tab hvis understøttende undervisning blev. Altså er det korrekt forstået, at den der tolærere ordning er at, så er man to lærere i en fag faglig time? B: Ja. I: Så du ville ikke synes at det ærgerligt, hvis understøttende undervisning røg ud eller hvad man kan sige? Ville det være fint? B: Ja til en vis grad, jeg synes de har rigtig mange understøttende undervisningstimer lige nu. Jeg tror, M3 har ni om ugen eller sådan noget og jeg synes, det er ekstremt mange timer, hvor man ikke rigtig ved hvad det skal og man skal med det. Så i den forfatning som jeg synes at understøttende undervisning er i nu, så vil jeg overhovedet ikke savne det. Hvis der var nogle klarere rammer, hvis der var nogle midler, der gjorde at vi rent faktisk kunne rykke noget med det her understøttende undervisning, så kunne jeg godt se, at det er kommet for at blive. Men som det er nu, så er jeg ikke særlig positiv overfor, at vi har det. I: Hvad er dit indtryk at eleverne, for eksempel den her 9. klasse, hvordan de har det med understøttende undervisning? B: Jeg tror, de tænker, at det er lektielæsning, det er lidt en fritime, hvor, når vi har rigtig travlt, så kan vi lave en masse, når vi ikke har så travlt, så kan vi sætte os ude på gangen og lade som om vi laver noget. Vi har mandag og fredag, hvor det er lektielæsning, hvor vi ligesom har sørget for, så vidt det er muligt, at have en faglærer på fra hver af de store fag og så sidder jeg for eksempel herinde og så har jeg mit navneskilt ude på døren, hvor der står hvilke fag det er, så samles alle eleverne ude på gangen i starten og så skal de gå rundt til der, hvor de føler de har brug for hjælp. Og det er hver mandag og fredag, det er på den måde. Så kan der være sygdom og så kan der være kurser, så kan de ikke få hjælp i matematik og det er jo fordi, der savner jeg at ledelsen havde været lidt mere sådan her skal det være for det er meget op til os at sørge for at lappe de der huller, hvis der er en der er på kursus for eksempel eller hvis det ikke går op i skemaet. I: Og op til eleverne selv at søge læring eller hvad skal man sige i forhold til at man kan? B: Ja det kørte vi meget i starten med at de selv skulle gå rundt, det gør vi sådan set stadig, men nu bliver de alle sammen hevet ud af deres klasser og ud på gangen hvor de får at vide, 5

6 at så er der understøttende undervisning, jeg sidder her, Amanda sidder der, sådan, sådan og sådan. Så de ligesom skal tage et valg og ikke bare gå ind i deres egen klasse igen. Vi er desværre ramt af, at der er kommet 10. klasser på skolen, som skal være her fra Kirsebærhaven, hvilke betyder, før havde vi jo flere tomme lokaler stående, så kunne vi bruge dem, fordi det betød at de ikke bare kunne sætte sig ind i en 9. Klassen igen, men problemet er at nu er vi nødt til at bruge nogle af deres klasseværelser, hvilket så gør, at det er trygt, bare at sætte sig ind i sofaen. I: Har ledelsen besluttet hvordan I som lærere skal udføre understøttende undervisning? B: Ja altså jeg ved ikke om de har besluttet noget og det synes jeg jo egentlig siger det hele, at de er ikke tydelige nok omkring det og der bliver ikke fulgt op på det hvis der er nogle krav, så bliver der ikke fulgt op at de bliver overhovedet, i hvert fald ikke i udskoling, der kan jeg kun tale for udskolingen. Så om der er nogle krav, skal jeg faktisk ikke udelukke at der er, men så er de så utydelige, at vi ikke ligger mærke til det. Det er nok bare generelt, det her med en eller anden form for tydelig ledelse, som siger det er det her vi vil med det og ligesom følger op på får I nu gjort det og får i nu gjort det. Det er der i hvert fald ikke, så på den måde synes jeg ikke, at der er nogle krav til hvorledes understøttende undervisning skal faciliteres I: Okay. Det er jo meget interessant. Hvad for nogle styrker og svagheder rummer faget efter din helt personlige mening? B: Jeg synes, de største styrker er, hvis man rent faktisk kan friholde nogle lærere, så der kan være ekstra lærere på i understøttende undervisning, så det er en understøttende undervisning, så det ikke bare er en ny time, og nu gør vi det her. Jeg kan godt lide, at der er lidt et spillerum, hvor man kan lave nogle forskellige ting. Men problemet er, som det er lige nu, at der ikke rigtig er nogle rammer for hvad er det man kan lave, så man ved ikke sådan helt præcist hvad det er man kan lave. Så det bliver meget fordi det netop ligger der hver dag fra kl , bliver det bare meget lektielæsning. For eksempel så har jeg 8.klasse i kristendomskundskab lige inde jeg har dem i understøttende, så det er jo meget nærliggende. Vi har 45 minutter om ugen, arh så kunne vi lige runde op til halvanden time i den her uge. Så det er for meget hvad lærerne selv gør det til. Det synes jeg så at det leder hen til den svaghed, at det kræver ekstra forberedelse, som ikke er så håndgribeligt, altså det er ikke forberedelse af dansk eller forberedelse af engelsk, det er forberedelse af noget, som du selv skal finde ud af hvad er, før du overhovedet kan begynde at forberede det. 6

7 I: Hvordan ser du din rolle i understøttende undervisning? B: Nu har jo primært M3 i understøttende undervisning. Jeg har lige skiftet om til at jeg skal have 9. Fra næste uge, men eller har jeg faktisk kun M3 og 8. En enkelt gang. Og i M3 der er lidt ramt af det, at der er besluttet fra ledelsens side, at M3 skal ned og hjælpe i EAT boden hver dag. Det vil sige at man sender halvdelen af eleverne nærmest ned EAT boden og hjælpe og så har man så den anden halvdel, det er forskelligt hvem det er og hvordan og hvorledes. Min rolle i understøttende undervisning. Jeg ved det ikke. Umiddelbar, min tilgang til det fra start har i hvert fald været, at det var der de lavede noget, de ikke lavede de andre timer. At det ligesom var de 45 min, som de havde til enten at vi kunne lave en helt anden form for undervisning. Det kunne være, nogle gange har vi booket hallen og så er vi gået ned. Vi har en time hver mandag, mig og en kollega, hvor vi tager dem ned og så spiller vi forskellige boldspil med M3, hvor vi er to på. Det er den ene time, hvor vi er det. Men ellers så har det meget været og støtte op om der var der var huller lidt, det er lidt sådan jeg synes, at det fungere. Hvis de var lidt bagud i historie, så var det historie. Så det er lidt bare blevet en ekstra fagtime, idet så det ligesom bare understøttede fagtimerne faktisk. I: Hvordan tror du at understøttende undervisning kan understøtte den fag faglige undervisning, som det er tiltænkt? Hvordan kan det understøtte noget fagfagligt uden at være en fagfaglig time? B: Og det er jo der, hvor sådan noget som tolærere ordninger ville gøre en del, synes jeg. Fordi at det ville gøre, at man kunne få nogle andre ekspertiser ind på banen for eksempel. Man ville kunne, jeg ville kunne bruge timerne også til selv at sætte mig tilbage og se hvordan arbejder klassen egentligt med det her emne? Eksempelvis. Men jeg synes det er så langt fra den måde, som vi arbejder med det lige nu på, at det. Jeg har virkelig svært ved at forholde mig til det. Det er slet ikke den hverdag, jeg synes at jeg er i. I: Det er jo et meget godt billede på det. Så kaster vi os lidt over i diskussionsbaseret undervisning. Hvad var din første tanke om metoden, da du blev præsenteret for den? B: Åh selve metoden at sætte sig i en rundkreds og bare diskutere, synes jeg lød rigtig spændende. Og jeg begyndte straks at tænke, hvilke klasser ville kunne gøre det her og jeg tænkte at jeg er virkelig heldig, at jeg har en 9. klasse, som bare kan det her, en 7. klasse, som på et tidspunkt også vil være modne nok til også at kunne det og så har jeg en 8. klasse, som 7

8 bare ikke kan det. Så jeg tror min første tanke var, at der var nogle spændende elementer i det, også i forhold til at nu bedømmer jeg dem jo, når jeg skal give dem årskarakter i kristendom og historie meget på det mundtlige, og der har det jo været fedt at alle ligesom har haft mulighed for at komme på banen. Og at man har set nogle af dem, som måske ikke altid er så gode til at komme på banen, fordi de har været sådan lidt usikre på om det er i rigtigt det, de siger. De trives under det her med at det i hvert fald ikke er forkert, det som de siger. Det kan godt være at der er nogen, som er uenige i det du siger, men det er ikke forkert det du siger. Det synes jeg er en klar fordel og det var min første tanke. At det kunne få nogle af dem på banen, som måske ellers ikke er så gode til at komme på banen. Og det synes jeg især her ved sidste undervisningsgang, hvor Anam kom på banen, hun siger aldrig noget mundtlig, hun er så bange for at det er forkert, jeg har ikke set hende have hånden oppe siden jeg er startet, så det var helt fantastisk at det så også viste sig, at det kunne bruges på den måde. I: Hvordan ser du elevernes deltagelse i undervisningen? B: Når det er diskussionsbaseret? I: Ja. B: Jeg ser den lidt som man altid ser det, der er stadig et hierarki. Det er der ingen tvivl om. Men hvor hierarkiet ikke indeholdt alle før, så synes jeg i højere grad, det inviterer i hvert fald alle til at være med, hvilke almindelig tavleundervisning og udpegning måske ikke på sammen måde gør. Kan jeg ikke få spørgsmålet igen, nu glemte jeg helt hvad det er. I: Jamen det er bare hvordan du ser deres deltagelse. B: Jamen helt generelt, så synes jeg, at det er godt, at de ligesom kan blive understøttet, altså der er en eller anden form for usynlig stiladsering, i forhold til, at de bare snakker om noget, de egentlig har taget stilling til. Og det synes jeg tydeligt, at man kunne se på mange af dem, at det var deres mening, så de var ikke bange for at sige det for åh nej, hvad skal jeg sige nu. De vidste godt hvad de skulle sige, for det var det, som de mente. Og det var der en del af dem, som var trygge i og det synes jeg også kom til udtryk. I: I forhold til det her hierarki, som du er lidt inde på, er det så også omvendt ved de elever som er meget dominerende i det fagfaglige måske ikke kommer så meget på banen eller? 8

9 B: Både og. Det er ingen tvivl om, at dem som var dominerende, der også var de som generelt set er dominerende i timerne, altså det er dem, der har hånden oppe hver gang, det er der dem. Men det tror jeg også bare er en forstærkelse af, at de er rigtig dygtige, så det er sådan meget selvforstrækende, at så kan de også bare række hånden op hele tiden. Hvor jeg tror at Diskussionsbaseret undervisning godt kan give en selvforstrækede effekt for de som måske ikke er så meget med normalt, at de måske kunne komme mere på banen i de almindelige fagfaglige timer, hvor der ikke er diskussionsbaseret undervisning. Så jeg tænker, at der godt kunne være noget med at de her succesoplevelser, som en håndfuld af eleverne, der normalt ikke har så mange succesoplevelser i skolen, jeg kunne godt se at de succesoplevelser kunne være selvforstærkende og bringe det over i, når vi har normal undervisning for eksempel. I: Har eleverne andre muligheder end i den traditionelle undervisning? Ja i forhold til deres deltagelse og hvad skal man sige, det råderum, som de har? Ja i den her setting? B: Om de har andre muligheder end når der er normal undervisning? Ja jeg synes, at der er mere selvstyring end når jeg, det kunne jeg egentlig godt lide, at der er mere ansvar på dem. Den sidste gang vi havde her, hvor jeg sagde, nu siger jeg ikke noget, jeg sætter mig bare ned og så må i stirre på hinanden indtil i får sagt noget, at der bliver ansvaret ligesom lagt over på dem. Nu er det jer, der står for, at i ligesom får noget ud af det her, det er ikke mig mere. Og det var fedt at se, at der var nogen som greb den. Vi skal for alt i verden ikke bare sidde og være stille og kigge på hinanden. Nu skal vi lige snakke om det her. Det ser jeg som en god mulighed for dem, for at få noget medbestemmelse. Altså hvis de selv kunne vælge emner og få noget medansvar i forhold til at timen forløber godt, i forhold til at de lærer noget. I: Ja. Hvad er så din oplevelse med diskussionsbaseret undervisning nu, hvor du har afprøvet det i praksis i forhold til at du havde nogle ideer om metoden inden det blev afprøvet? B: Det er helt sikkert noget jeg vil blive ved med at gøre. Min oplevelser er også, at det ikke er noget man kan gøre i alle klasser. Det synes jeg, at jeg er blevet ret overbevist om efter at have prøvet det nu, at der er nogle steder, hvor de er så udtalte hierarkier, så man vil stadig kunne gøre, men ikke med succes i nogle klasser, hvor de måske ikke var så indstillede på at det var okay at være forskellige. Jeg er blevet væsentlig mere positiv i forhold til inden jeg gik ind i det her. Jeg havde for eksempel rigtig svært ved at se, hvad jeg skulle bruge det der evalueringsskema til og jeg havde svært ved at forstå helt præcist, hvad eleverne skulle have med derfra. Og der har jeg indset, at jeg måske heller ikke behøver at forstå, hvad eleverne 9

10 får med derfra, fordi det er meget forskelligt hvad de får med sig fra sådan en time alle sammen. Men jeg kan godt lide, det her med at man lige som deler meninger, man udnytter hinandens forskelligeheder til at blive mere nuanceret som klasse og som individer hver for sig, kunne man se, at de blev mere nuanceret hver for sig. Som de havde sammen. I: Når du siger det der med, at i nogle klasser vil det ikke kunne fungere, er det så fordi, at de ikke vil tage stilling til det hinanden siger eller tror de ikke at de ville turde at deltage, hvis der ikke er så god mulighed for at man bare siger hvad man mener? B: Hvis der er en klasse, hvor det ikke er særligt populært, at være anderledes eller populært at sige hvad man mener, der vil det være en rigtig hård opstartsfase i hvert fald i forhold til at få det til at fungere. I: Der er nogen, som bare vil trumfe lidt? B: Ja, der er nogen som vil trumfe, nogen som vil blive fuldstændig trynet og det er med tanke på en af mine andre klasser, at jeg tænker og kan slet ikke se, hvordan det på nogen måde vil fungere. Jeg tror ikke, at det er sådan, at man nødvendigvis skal have, det er ikke noget med, det er ikke bundet op på det faglige niveau på nogen måde. Det er det, jeg synes der er fedt ved det, det er uanset det faglige niveau, så kan alle sådan set være med. Det er klassens trivsel, der er det ikke alle klasser, jeg ville kunne få det til at fungere i. I: Du kommer lidt selv ind på det, men måske du kan sætte lidt flere ord på det her diskussionsskema, både sætte ord på hvad dine tanker var inden, men også nu hvor du haft afprøvet det de her tre gange. B: Min tanke inden var at det kommer jeg simpelthen ikke til at bruge til noget, det kommer jeg til at kigge på og tænke Jeg ved godt at han ikke sagde noget, jeg ved godt han ikke sagde noget, jeg ved godt at de to sad og snakkede hele tiden. Det var sådan min første indskydelse det kan jeg slet ikke finde ud af hvad jeg skal bruge til. Nu har jeg forældremøder om 10 dage og har gemt alle tre skemaer og skal have dem med, fordi at jeg har, vi har jo lige givet karakterer for nylig, for at de også selv kan få lov til at se dem. Prøv at se, du har faktisk siddet her i 25 min. sammen med dine klassekammerater uden at sige noget. Så er det heller ikke så underligt at jeg bliver nødt til at give dig 2 for det er faktisk et rigtig godt billede på hvordan det foregår i historie også. Jeg synes, der er en evaluering både i forhold til, at man kan spille lidt på de dygtigere elevers samvittighed, dem hvor man ved 10

11 du kan fanme god sige mere end du har gjort, dem der godt kan være mere aktive, kan man spille lidt på, hvis man kender eleverne godt nok til at vide hvem man kan tillade sig at gøre det ved. Men også i forhold til de svage elever, prøv at se du sagde faktisk 5 ting her, som Thore han greb og som faktisk var med at til udvikle hele den her samtale. Så jeg synes der er flere aspekter i den. I: Som sådan et boost remedie eller hvad kan man sige? B: Jeg synes, der er mange flere aspekter af det end jeg sådan lige umiddelbart tænkte, da jeg så det og jeg ikke var særlig imponeret og tænkte det var da noget underligt noget for at være helt ærlig. Det var lidt der jeg var, da jeg lige så det. I: Kan du beskrive din rolle i Diskussionsbaseret undervisning? Hvad ser du din rolle som? B: Ja. Jeg ser lidt min egen rolle som, at jeg skal måske mest af alt bare se det fra lidt et metaperspektiv, bare kigge ned på dem og så måske være the man in the sky, som lige siger nogle små stikord, som skal være katalysator for holde samtalen igang. Jeg skal ikke sørger for at alle kommer til orde, men i hvert fald med de spørgsmål jeg stiller og de dilemmaer jeg lægger ud, sørge for at det blive rnuanceret dækket ind med den viden jeg har om det og den forståelse jeg har af de forskellige emner. Så det for eksmepel ikke bare er en meget stært elev, der sidder og siger sådan og sådan og sådan er det fordi og så kan de andre bare sidde og sige, det er sikkert rigtigt. Der skal jeg helst være ham, der kan sige, meeen kunne det ikke også og så skulle de forhåbentlig kunne gribe den og begynde at snakke videre om det ud fra det. Så katalysator og egentlig være meget passiv. Sørger for så vidt det er muligt, at de selv holder den kørende. Ja hvis det var muligt, bare at give dem dilemmaet og så bare sidde og kigge på dem i 20 minutter. Men så hvis de ikke får det dækket ind, så smide lidt brænde på bålet, men ikke så meget andet end det. I: Hvordan har du det med den rolle? B: Jeg synes, det er anderledes. Altså jeg er vant til, når jeg for eksempel har engelsk, så hvis det er grammatik, så står jeg bare og siger sådan og sådan og sådan er det. Er du med og er du med?. Jeg plejer at have meget mere styr over diskussionerne der er og jeg plejer også have meget mere styr over hver eneste gang der er en som siger et eller andet. For eksempel vi har om filosofi i kritensdomskundskab, hver gang der er en som siger noget, så plejer jeg, hvis vi gør det ved tavlen, så plejer det at være mig, som siger kunne man ikke også anskue 11

12 det eller og jeg kan egentligt godt lide det, men jeg skulle også lige vænne mig til det. Okay, nu siger du noget, som egentlig godt kan være lidt ødelæggende for den her samtale, men vi prøver lige at se hvor det bære hen, det skulle jeg lige vænne mig til, at jeg ikke skulle bryde ind, så det virkede som om det var forkert det de sagde. Men bryde ind og vise, at der i hvert fald også er andre måder at tænke det på i hvert fald. I: Hvad med det her med at eleverne skal trække på deres egne personlige erfaringer, hvad synes du om det? B: Ja, det er sådan lidt både og må jeg nok indrømme. Jeg kan godt følge Thomas Ziehe med alt det her med at man også skal passe på, at det ikke bliver for meget fra elevperspektiv og alle sådan nogle ting ik. Men jeg synes under den her form og i forhold til at det er, altså vhis man gjorde det hver time, så ville jeg synes, at det var ganske forfærdeligt, at det hele skulle være ud fra hvad de gerne ville og hvad de kunne i forvejen og sådan noget. Men når det e rnoegt man gør engang imellem, hvis det er noget man kører med, lad os sige vi gjorde det i understøttende undervisning hver dag i 45 minutter, så ville jeg synes, at det var fint. At det var 45 minutter om dagen, hvor man fik lov til at forholde sig til, hvor er man egentlig selv i forhold til nogle forskellige ting. Så overordnet set, så kan jeg godt lide det. jeg synes det er en fed ide. Men jeg kan også godt se at man også skal passe på, at det ikke bliver for meget. Hvis det er på det her niveau, så synes jeg, at det er en fed måde at gøre det på. I: Hvordan ser du den her metode i forlængelse af Understøttende undervisning? Sådan i forhold til hvad for styrker og svagheder der gøre sig gældende i forhold til den her kobling, hvis man forestiller sig det? Det er måske svært, som i køre understøttende undervisning? B: Den er nemlig svær, når man ikke rigtig køre understøttende undervisning. Fordi jeg kan kun sige det i forhold til sådan vi kører det på. Og det er jo bare en helt anden måde. Det vil være lidt gætterier tror jeg. Er jeg bange for. Netop fordi vi kører det helt som vi selv synes uden overordnede mål for hvordan og hvorledes. I: Tror du at Diskussionsbaseret undervisning er noget, der kan understøtte den fag faglige undervisning? B: Det er jeg sikker på. Også fordi jeg selv allerede køre det i kristendom, jeg ved at deres samfundsfagslærer kører det i samfundsfag også. Ikke de samme rammer, men noget der minder meget om, men måske ikke er så forskningsbaseret og veludviklet, men måske bare 12

13 hvor man har tænkt det som en god ide. Så jeg ved, at når vi for eksempel snakker etik og moral i kristendom, er det en super fed måde at gøre det på. At jeg ligesom bare smider noget ud til dem og så kan de få lov til at arbejde med det. Og generelt i engelsk, så kunne det også være rigtig fedt, i forhold til at få noget mundtlig engelsk på. Så jeg synes i mange forskellige fag, er der nogle elementer af det, der kan bruges. Om det lige præcist er den setting, som jeg er blevet præsenteret for nu, det ved jeg ikke, men det er det bedste bud jeg har nu. Det kan godt være at hvis man for eksempel arbejder videre på det i engelsk, at man finder ud af at der er noget andet, som fungere bedre. Men sådan den overordnede ide bag, det synes jeg understøtter den fagfaglige undervisning vildt godt. 13