Kapitel 5. Brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter

Transkript

1 Kapitel 5. Brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter 5.1 Indledning og læsevejledning Kapitlet omhandler kontakten til sundhedsvæsenet, herunder brug af medicin og brug af forebyggende ordninger. Desuden indgår brug af alternativ behandling. Alle områder er udtryk for sundheds- og sygdomsadfærd. Ved sundhedsadfærd forstås de handlinger, en person foretager med henblik på at bevare eller forbedre sin sundhedstilstand. Ved sygdomsadfærd forstås de bevidste elle ubevidste handlinger en person foretager for at afhjælpe eller mindske tegn på sygdom eller symptomer. Størsteparten af den gennemgåede litteratur er baseret på registerundersøgelser. Sidst i kapitlet er der en skematisk oversigt over litteratur fundet i litteratursøgningen, der direkte eller indirekte beskriver sundheds- og sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter. Følgende områder er medtaget i kapitlet: Praktiserende læge Øre-, næse-, halslæge Psykiater Indlæggelser på hospital og skadestue Medicinbrug Forebyggende tiltag (svangreomsorg, vaccination, screening) Fysioterapeut Psykolog Tandlæge Alternativ behandling 75

2 5.2 Praktiserende læge Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at i alle etniske grupper havde kvinder et højere gennemsnitligt antal besøg hos praktiserende læge end mænd (se figur 5.2a). I de fleste grupper havde kvinderne omkring dobbelt så mange årlige besøg. Libanesere havde det største antal besøg hos praktiserende læge om året, efterkommere havde det mindste. Praktiserende læge - Antal besøg om året 1 8 Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Skandinavien Figur 5.2a Kilde: Ingerslev, 2 Af Socialstyrelsens undersøgelse fremgår det, at kontaktmønstret til praktiserende læger blandt forskellige etniske minoriteter var anderledes end blandt svenskere. De fire undersøgte etniske minoriteter havde alle flere kontakter med deres praktiserende læge end svenskere, med undtagelse af telefoniske konsultationer. Primært polakker samt chilenske og tyrkiske mænd havde færre telefoniske kontakter til lægen end svenskerne. Det ses af en mere detaljeret beskrivelse af denne del af Socialstyrelsens undersøgelse, at hver tiende svensker havde et ikke-mødt behov for konsultation, tilsvarende havde 21-29% af de etniske minoriteter ikke-mødte behov (Hjern et al., 21). I den norske HUBRO-undersøgelse havde mandlige ikke-vestlige indvandrere flere kontakter til deres praktiserende læge end svenskere og vestlige indvandrere. Det samme gjaldt for kvinderne, med undtagelse af de 3-årige. Flere nordmænd end ikke-vestlige indvandrere havde været meget tilfredse ved deres sidste besøg. Andre lande I et hollandsk studie blev der fundet øget brug af praktiserende læger blandt tre ud af fire undersøgte etniske minoriteter, marokkanere og surinamesere. Der var en svag tendens til, at den sidste minoritetsgruppe (fra de Hollandske Antiller) havde benyttet praktiserende læger mindre end hollænderne. Tyrkernes og surinamesernes øgede brug kunne til dels forklares ud fra deres helbreds-status, 76

3 mens marokkanernes øgede brug af praktiserende læger forblev signifikant ved kontrol for dette (Stronks et al., 21). I et engelsk studie af åriges selvvurderede helbred nævnes det, at havde en større andel end hvide, der havde været mere end tre gange hos lægen inden for det seneste år, mens indere og afrikansk-caraibere ikke havde et signifikant anderledes kontaktmønster (Chandola et al., 2). Der var store forskelle mellem de etniske grupper, men der er en klar tendens til, at ikke-vestlige minoriteter hyppigere har kontakt med deres praktiserende læger end baggrundspopulationen. Der er ligeledes en tendens til, at kvinder oftere har kontakt til praktiserende læge end mænd. I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2 fandtes tilsvarende større brug af praktiserende læge blandt kvinder end mænd (Kjøller et al., 22). Man bør være opmærksom på, at i visse studier kan det større forbrug blandt kvinder muligvis tilskrives graviditets- og svangreundersøgelser. 5.3 Rockwool Fondens undersøgelse viste, at flere kvinder end mænd havde benyttet øjenlæge (se figur 5.3a). Danskere, vestlige minoriteter, efterkommere og eksjugoslaver havde det laveste antal besøg om året, mens og iranere havde flest besøg hos øjenlæger Antal besøg om året Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige Figur 5.3a Kilde: Ingerslev, 2 efterkommere vestlige Skandinavien Socialstyrelsens undersøgelse viste ingen kønsforskelle med hensyn til nedsat syn, og kun små forskelle de etniske grupper imellem. 77

4 Der er en tendens til, at antallet af besøg hos øjenlæge er større blandt etniske minoriteter end i baggrundspopulationen. Hverken den observerede forskel mellem minoritet og majoritet eller den observerede kønsforskel med hensyn til øjenlægebesøg i den danske undersøgelse understøttes af de svenske tal angående nedsat syn. 5.4 Øre-, næse-, halslæge Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at på nær blandt libanesere, havde kvinderne flere besøg om året hos øre-, næse-, halslæger end mændene i alle etniske grupper (se figur 5.4a). Antallet af besøg var højere blandt de fleste af de etniske minoriteter end blandt. Tyrkere, iranere, libanesere, polakker og havde haft flest besøg hos øre-, næse-, halslæger, mens vietnamesere, vestlige minoriteter og efterkommere havde haft færrest også i forhold til. Øre-, næse, halslæge - Antal besøg om året 3 25 Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.4a Kilde: Ingerslev, 2 Skandinavien Socialstyrelsens undersøgelse viste, at nedsat hørelse var oftere forekommende blandt mænd end kvinder. Derudover hørte flest svenskere dårligt 12% af mændene og 7% af kvinderne mens færrest polske og iranske kvinder havde dette problem, henholdsvis 3 og 4%. Kvinder havde oftere end mænd været til øre-næse-halslæge i alle etniske grupper, men den observerede kønsforskel med hensyn til brugen af øre-næse-halslæger i den danske undersøgelse kan ikke forklares ud fra de svenske tal angående nedsat hørelse, da disse viser, at mændene havde dårligere hørelse end kvinderne. 78

5 Blandt de fleste ikke-vestlige minoriteter havde flere mænd og kvinder været hos øre-næse-halslæge end danske mænd og kvinder. Dette understøttes ikke af de svenske tal, der viser, at svenskere oftest havde nedsat hørelse. 5.5 Psykiater Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at kvinder generelt havde et højere antal konsultationer om året hos praktiserende psykiatere end mænd (se figur 5.5a). Der var dog en markant forhøjet forekomst blandt libanesiske mænd i forhold til libanesiske kvinder. Somaliere, vietnamesere og efterkommere havde haft langt færre konsultationer hos en praktiserende psykiater end danskerne, mens libanesere, polakker, iranere og eksjugoslaver havde haft flere. Libanesiske mænd og polske kvinder var med henholdsvis 14 og 12 konsultationer pr. 1 personer pr. år, de grupper, hvor flest havde benyttet en praktiserende psykiater. Praktiserende psykiater - Antal konsultationer om året pr. 1 personer Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.5a Kilde: Ingerslev, 2 Skandinavien Af tallene fra Statens Folkhälsoinstitut fremgår det, at kvinder fra de fleste etniske minoriteter havde en højere indlæggelsesrate på psykiatrisk afdeling end de svenske med undtagelse af bosniske og tyrkiske kvinder havde alle en signifikant højere rate. Blandt mændene havde finner, polakker, iranere og irakere en signifikant højere indlæggelsesrate end svenske mænd, mens bosniere,, sydog mellemamerikanere samt asiater havde en signifikant lavere rate. I en svensk undersøgelse af kvinder i den fødedygtige alder havde alle etniske minoriteter en signifikant højere risiko for førstegangsindlæggelse på psykiatrisk hospital end svenske kvinder (Robertson et al., 23). 79

6 Det tyder på, at kvinder fra etniske minoriteter har en forhøjet risiko for indlæggelse på psykiatrisk afdeling og benytter praktiserende psykiatere mere end kvinder fra baggrundsbefolkningen. For mændenes vedkommende er det sværere at konkludere noget på tværs af de etniske grupper, men fælles for det danske og det svenske studie er, at polske og iranske mænd havde haft flere kontakter til psykiatere end danske og svenske mænd. Der er store forskelle mellem de etniske grupper i forbindelse med brugen af både praktiserende psykiatere og psykiatrisk afdeling, men for langt de fleste grupper gælder det, at kvinderne havde flere konsultationer med en psykiater end mændene. 5.6 Indlæggelser på hospital og skadestue Af Rockwool Fondens rapport fremgår det, at kvinder med anden etnisk herkomst end dansk havde langt flere hospitalsindlæggelser end danske, mens mænd havde stort set samme antal uanset hvilken etnisk gruppe, de kom fra (se figur 5.6a). Især somaliske kvinder havde haft mange indlæggelser; 2-3 gange flere end kvinderne fra alle andre etniske grupper. Både mænd og kvinder fra etniske minoriteter havde lidt oftere været på skadestuen end danske mænd og kvinder (se figur 5.6b). Af figurerne ses det, at vietnamesiske mænd havde det laveste antal skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Antallet af hospitalsindlæggelser pr. år blandt efterkommere svarede til s, mens antallet af skadestuebesøg var noget højere. Mandlige efterkommere havde haft mere end dobbelt så mange skadestuebesøg som danske mænd og også væsentligt flere end de andre etniske minoriteter. Hospital - Antal indlæggelser om året pr. 1 personer Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.6a Kilde: Ingerslev, 2 8

7 Skadestue - Antal kontakter om året pr. 1 personer Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.6b Kilde: Ingerslev, 2 I en undersøgelse af etniske minoriteters brug af skadestuen på Bispebjerg Hospital, havde eksjugoslaver, somaliere og oftere besøgt skadestuen end i optagelsesområdet, mens andre etniske minoriteter, primært vestlige, havde haft færre besøg (Nørredam et al., 24). Skandinavien Socialstyrelsens undersøgelse viser, at flere iranske og tyrkiske mænd end svenske havde været på hospitalet inden for de seneste tre måneder. Forskellene var små men dog statistisk signifikante. Et svensk registerstudie af kvinder i den fødedygtige alder viser, at ikke-europæiske flygtninge havde den højeste indlæggelsesrate på hospital i en femårig undersøgelsesperiode, og at risikoen for at have været indlagt minimum én gang var 25% højere blandt disse i forhold til svenskere. Andengenerationsindvandrere og finske arbejdere havde også en let forhøjet risiko for at have været indlagt. Tallene ændredes ikke, da der blev undersøgt for en effekt af socioøkonomisk status mm. (Robertson E, Malmström M 23). Et svensk specialstudie af 7-årige viser, at kun nordiskfødte indvandrere havde været indlagte oftere end svenskere, men forskellene var små alle etniske grupper imellem mellem 2,3% og 3,% havde været indlagt i løbet af en 6-årig periode. Der var heller ikke de store forskelle mellem grupperne med hensyn til indlæggelsestiden. Selvom denne var gennemsnitligt længere for afrikanere, asiater og folk fra middelhavslandene end for svenskere, skyldtes dette, at enkelte i disse grupper havde haft så lang indlæggelsestid, at den gennemsnitlige indlæggelsestid var øget, mens flertallet havde været indlagt i kortere tid end svenskerne (Silveira et al., 22). Etniske minoriteter har oftere end baggrundspopulationen været indlagt på hospital, men forskellene er små. At kvinder har haft flere indlæggelser end mænd i alle grupper, og at kvinder med anden etnisk herkomst end dansk har haft langt flere indlæggelser end danske, kan muligvis forklares med antallet af indlæggelser i forbindelse med fødsler. De hyppigere skadestuebesøg kan muligvis forklares med usikkerhed ved akut sygdom. 81

8 5.7 Medicinbrug I en spørgeskemaundersøgelse af selvrapporteret medicinbrug blandt 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, havde især piger fra etniske minoriteter et højere medicinbrug end danske. Piger fra vestlige minoriteter havde et signifikant forhøjet brug af piller mod hovedpine, mavepine og nervøsitet. For drenge fra vestlige minoriteter var brugen af piller mod nervøsitet også signifikant højere end blandt danske drenge. Der var ikke noget signifikant forhøjet medicinbrug blandt drenge fra ikke-vestlige minoriteter, mens piger fra disse havde et signifikant forhøjet brug af piller mod mavepine og nervøsitet samt sovepiller i forhold til danske piger (Holstein et al., 25). I en undersøgelse af 1 muslimske indvandrere nævnes det, at indvandrere har et stort forbrug af smertestillende midler, inklusiv beroligende midler, men hvor stort og hvilke medikamenter, der er tale om, oplyses ikke (Khan et al., 22b). Skandinavien Socialstyrelsens undersøgelse viser, at kvinder fra de fire undersøgte etniske minoriteter brugte sovemidler oftere end svenske kvinder. Det samme gjorde sig gældende for mænd, om end i mindre grad. Der var samme mønster med hensyn til brugen af antidepresiva og beroligende medicin, sidstnævnte gjaldt ikke for polakkerne, der havde taget beroligende medicin sjældnere end svenskerne. I en svensk undersøgelse af brugen af benzodiazepiner, var forbruget blandt kvinder højest blandt flygtninge (8,6%) og lavest blandt finner (3,6%). For mændenes vedkommende var det højest blandt sydeuropæere (6,4%) og lavest blandt svenskere (2,5%). Det højere indtag af benzodiazepiner forblev kun signifikant blandt kvindelige flygtninge og polske mænd, når der blev undersøgt for en effekt af socioøkonomisk status mm. (Bayard-Burfield et al., 2). Andre lande Et hollandsk studie viser, at forbruget af receptpligtig medicin var højere blandt tre ud af fire undersøgte etniske minoriteter end i baggrundsbefolkningen. Overforbruget kunne dog forklares ved socioøkonomisk status (Stronks et al., 21). Det tyder på, at der er et overforbrug af receptpligtig medicin blandt etniske minoriteter, også blandt børn. En stor del af overforbruget skyldtes sandsynligvis forskelle i socioøkonomisk status mellem minoritet og majoritet, men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er et overforbrug blandt etniske minoriteter, kun at overforbruget kan forklares. 5.8 Forebyggende tiltag Svangreomsorg og børnesundhed Af figur 5.8a-d fremgår det, at der er store forskelle mellem etniske minoriteter og med hensyn til brug af svangreomsorgen, mens forskellene er mindre, når det drejer sig om både jordemoderundersøgelser, brugen af forebyggende børneundersøgelser og vaccinationsdækning. I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet havde etniske minoritetsbørns mødre meget forskellige kontaktmønstre, hvad angår brugen af fødselsforberedelse, efterfødselskursus og mødregruppe, men alle grupperne havde en meget lavere deltagelse end de danske mødre (se figur 5.8a). Især benyttede ikke-danske mødre kun sjældent mødregrupper: 17% af de etniske minoritetsbørns mødre havde deltaget i en mødregruppe sammenholdt med 71% af de danske. 82

9 Andel, der deltager i svangreomsorg procent eksjugoslaver irakere sri lankanere somaliere Fødselsforberedelse Efterfødselskursus Mødregruppe Figur 5.8a Kilde: Just Jeppesen et al., 1998 I Rockwool Fondens undersøgelse var der en tendens til, at kvinder fra etniske minoriteter havde lidt færre jordemoderundersøgelser end danske, men forskellene var små (se figur 5.8b). Danske kvinder går i gennemsnit til knap syv undersøgelser, mens somaliske kvinder i gennemsnit kun går til fem undersøgelser. Antal Jordemoder - Gennemsnitligt antal undersøgelser eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.8b Kilde: Ingerslev, 2 Tosprogede børn havde signifikant sjældnere været til børneundersøgelse end danske børn (se figur 5.8c). Forskellene var dog små indtil 2-års alderen. Der var ligeledes små, men signifikante forskelle i vaccinationsdækningen. Indtil 2-års alderen var der en større dækning blandt de tosprogede i forhold til de danske børn, men danske børn havde oftest fået poliodråber i 2- og 3-årsalderen (se figur 5.8d). 83

10 Andel, der har været til forebyggende børneundersøgelse på forskellige alderstrin 1 8 procent 6 4 Tosprogede Danske 2 5 uger 5 måneder 1, 12 eller 15 måneder 2 år 3 år Figur 5.8c Kilde: Just Jeppesen et al., 21 Vaccinationsdækning procent Tosprogede Danske Kighoste 1 (5 uger) Kighoste 2 (9 uger) Kighoste 3 (1 mdr.) Di-Te-Pol 1 (5 mdr.) Di-Te-Pol 2 (6 mdr.) Di-Te-Pol 3 (1 mdr.) HIB 1 (5 mdr.) HIB 2 (6 mdr.) HIB 3 (16 mdr.) MFR 1 (15 mdr.) Figur 5.8d Kilde: Just Jeppesen et al., 21 Der er ikke store forskelle på og etniske minoriteter, hvad angår brugen af forebyggende tilbud til deres børn. Hverken mht. vaccinationsdækning, børneundersøgelser eller jordemoderbesøg. Med hensyn til svangreomsorg er der større forskelle mellem og etniske minoriteter. Det nævnes i litteraturen, at der tidligere har været lavere grad af benyttelse af disse forebyggende tiltag, og at stigningen kan skyldes, at børnene hyppigere har haft besøg af en sundhedsplejerske, og at sundhedsplejersker ofte benytter tolk (sundhedsplejerskers besøg er planlagt i forvejen, hvilket gør det nemmere at bestille tolk). Desuden findes der oversatte pjecer om de forskellige forebyggende tiltag, der eksisterer i forbindelse med graviditet, fødsel og tidlig barndom (Just Jeppesen et al., 21). 84

11 5.8.2 Screening Af en undersøgelse af brugen af tilbud om mammografiscreening fremgår det, at kvinder fra etniske minoriteter havde benyttet tilbuddet sjældnere end danske, og at de desuden oftere havde foretaget et passivt fravalg, det vil sige var udeblevet uden at give besked (se figur 5.8e). Pakistanske kvinder havde den mindste andel, der var blevet screenet og den største andel, der var udeblevne. Polske kvinders screeningsadfærd mindede meget om de danske kvinders. Tilbud om mammografiscreening procent Undersøgt Fravalg Udebleven 2 1 jugoslaver polakker Figur 5.8e Kilde: Holk et al., 22 En anden undersøgelse har ligeledes fundet indikation på, at kvinder fra etniske minoriteter benytter sig mindre af tilbud om mammografiscreening. For etniske minoritetskvinder havde mammografiscreening ikke nogen effekt på tumorstørrelse, hvilket tolkes som et udtryk for, at de ikke havde benyttet sig af tilbuddet om mammografiscreening i lige så høj grad som de danske kvinder (Nørredam et al., 1999). Ved begge undersøgelser af brugen af mammografiscreening var der mindre tilslutning til denne type forebyggende undersøgelse blandt kvinder fra etniske minoriteter end der var blandt danske kvinder, og det foreslås, at årsagerne måske kan findes i sproglige og kulturelle barrierer, uvidenhed om opbygningen af det danske sundhedsvæsen og en lavere prævalens af brystkræft i hjemlandene (Nørredam et al., 1999,Holk et al., 22). 85

12 5.9 Fysioterapeut Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at kvinder fra alle etniske grupper oftere havde benyttet fysioterapi end mænd (se figur 5.9a). Vietnamesiske og somaliske mænd samt mandlige efterkommere havde fået færrest behandlinger, og kun libanesiske mænd havde benyttet fysioterapi oftere end danske mænd. Danske kvinder havde benyttet fysioterapi oftere end kvinder fra de etniske minoriteter, men der var store forskelle imellem disse. Vestlige og iranske kvinder havde benyttet fysioterapi i samme omfang som danske kvinder, mens vietnamesere og efterkommere havde haft meget få behandlinger. Fysioterapi - Antal behandlinger om året pr. 1 personer Mænd Kvinder 5 eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.9a Kilde: Ingerslev, 2 Skandinavien I Socialstyrelsens undersøgelse havde kvinderne i alle fire undersøgte indvandrergrupper en højere andel (1-15%), der havde benyttet fysioterapi inden for en tre måneders periode end svenske kvinder (8%). Blandt mændene havde chilenere (11%) og iranere (8%) en højere andel end svenske mænd (5%). Andre lande I en hollandsk undersøgelse af etniske minoriteters brug af sundhedsvæsenet, var der i forbindelse med brug af fysioterapi ikke signifikante forskelle mellem de etniske minoriteter og hollænderne (Stronks et al., 21). Både de svenske og danske tal viser, at kvinder fra etniske minoriteter, ligesom svenske og danske kvinder, benytter fysioterapi oftere end mænd. Der er ikke overensstemmelse mellem de danske tal og tallene fra en svensk og en hollandsk undersøgelse i forhold til brugen af fysioterapi i forhold til etnicitet. Brugen af fysioterapi beskrives i den danske undersøgelse som lavere blandt etniske minoriteter, også blandt efterkommere end i baggrundsbefolkningen, mens den svenske og den hollandske undersøgelse viser den modsatte tendens. Dette kan muligvis hænge sammen med forskelle i sundhedsvæsenets organisation i de forskellige lande. 86

13 5.1 Psykolog Ved litteratursøgningen er der ikke fundet dansk litteratur om brugen af psykolog blandt etniske minoriteter. Skandinavien I Socialstyrelsens undersøgelse er brugen af psykolog kort beskrevet, men det samme er ikke tilfældet for svenskerne, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag 1. Inden for de fire undersøgte etniske minoriteter var der forholdsvis stor variation. Blandt kvinder var der flest chilenere (8%) og færrest (3%), der havde været til psykolog inden for de seneste tre måneder. For mænds vedkommende havde flest iranere (5%) og færrest polakker (1%) været til psykolog i samme tidsrum. I undersøgelsen var der endnu større variation i forhold til spørgsmålet om udækket behov for psykologhjælp. Flest iranske kvinder (19%) og chilenske mænd (1%) havde et udækket behov, mens der var færrest polske kvinder (7%) og mænd (6%), der havde et sådant Tandlæge Af Rockwool Fondens rapport fremgår det, at meget oftere havde været til tandlæge end alle etniske minoriteter (se figur 5.11a). Blandt de etniske minoriteter havde polske mænd og kvinder været til flest undersøgelser hos tandlægen, mens somalierne havde haft absolut færrest besøg om året: 9 besøg pr. 1 somaliske mænd og 15 pr. 1 somaliske kvinder. De tilsvarende tal for danske mænd og kvinder var henholdsvis 92 og 19. Efterkommere havde været meget sjældnere til tandlægen end. I alle etniske grupper benyttede kvinder tandlæge oftere end mænd, dog med undtagelse af vestlige mænd og kvinder. Tandlæge - Antal undersøgelser om året pr. 1 personer 12 Antal Mænd Kvinder eksjugoslaver iranere libanesere polakker somaliere vietnamesere alle ikke-vestlige efterkommere vestlige Figur 5.11a Kilde: Ingerslev, 2 1 I SUSY-2 oplyste 1,5% af (1,% blandt mænd og 2,% blandt kvinder) at have været til psykolog inden for en 3 måneders periode (Kjøller et al., 22) 87

14 Skandinavien Af Socialstyrelsens undersøgelse fremgår det, at signifikant færre etniske minoriteter end svenskere havde været til tandlægen inden for de seneste to år. Eksempelvis havde 21% af tyrkiske kvinder ikke været til tandlægen, mens dette kun gjaldt 6% af de svenske. En specialanalyse viste, at socioøkonomisk status ikke forklarede forskellene mellem de etniske minoriteter og svenskerne (Hjern et al., 2). I den norske HUBRO-undersøgelse var der i forhold til nordmænd færre ikke-vestlige indvandrere i alle aldersgrupper, der havde været til tandlægen inden for det seneste år. Etniske minoriteter går meget sjældnere til tandlægen end baggrundspopulationen. I den danske undersøgelse var det især somaliere, der ikke gik til tandlægen. Kvinder går lidt oftere til tandlægen end mænd i alle etniske grupper, på nær blandt de vestlige minoriteter Alternativ behandling Af en undersøgelse af 1 muslimske førstegenerationsindvandrere fremgår det, at 4% havde benyttet alternativ behandling (Khan et al., 22). Af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2 fremgår det, at 41,3% af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt har benyttet naturlægemidler eller naturmedicin, og at 44,6% har benyttet alternative behandlere (Kjøller et al., 22). Skandinavien I en svensk undersøgelse af kulturelle og religiøse betydninger for forestillinger om sundhed og sygdom, oplyste de fleste kvinder født i arabiske lande, at de ikke kendte til eller havde tillid til alternativ medicin og naturlægemidler. Derimod benyttede mange af de jugoslaviskfødte kvinder naturlægemidler te, urter o.lign. mens en del af de svenskfødte benyttede alternativ behandling som akupunktur, og til dels naturlægemidler (Hjelm et al., 23). En del etniske minoriteter kommer fra lande med en anden organisering af sundhedsvæsenet. Det kan give en formodning om, at de minoriteter, der kommer fra lande med en overvægt af lokale alternative (traditionelle) behandlere, også vil benytte mere alternative behandlingsformer i værtslandet, fx akupunktur og naturlægemidler. I dette litteraturstudie er der ikke fundet forskelle mellem etniske minoriteter og baggrundsbefolkningen, hvad angår brugen af alternativ medicin og behandling. Omkring 4% af både baggrundsbefolkning og minoritetsgrupper har benyttet alternative behandlingsformer i Emnespecifik oversigt over litteraturen De forfattere eller undersøgelser, der står i kursiv har ikke beskrevet den enkelte etniske minoritet, men har i stedet benyttet en samlebetegnelse for etniske minoriteter, som minoriteten hører ind under fx står studier af etniske minoriteter opgjort som ikke-vestlig eller arabisktalende i kursiv ved libanesere og irakere. De fulde referencer vil fremgå af den skematiske litteraturoversigt i kapitel 7. 88

15 Tyrkere Brug af sundhedsvæsenet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Hjern A (21), Socialstyrelsen, Grødtvedt et al 22a Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Medicinbrug Khan I (22b), Holstein BE Forebyggende tiltag, Nørredam M, (screening, svangreomsorg, Just Jeppesen K (1998), vaccination) Just Jeppesen K (21) Hjern A (21), Socialstyrelsen, Statens Folkhälsoinstitut, Robertson E, Silveira E Socialstyrelsen, Bayard-Burfield L (21), Bayard-Burfield L Stronks K, Uitewaal P, Chandola T Stronks K Stronks K Timmermans DRM Fysioterapeut Hjern A (21) Stronks K Psykolog Socialstyrelsen Tandlæge Socialstyrelsen, Hjern A (2), Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Khan I (22a) Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W Fødsler, Just Jeppesen Eskild A Carballo M K, Essén B Abort Eskild A Carballo M Eksjugoslaver Brug af sundhedsvæsenet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut, Robertson E, Silveira E Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Fysioterapeut Psykolog, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Tandlæge Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Hjelm K Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Fødsler, Just Jeppesen Eskild A K, Essén B Abort Eskild A 89

16 Irakere Brug af sundhedsvæsenet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater Andreasen J Indlæggelser Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut, Robertson E, Silveira E Medicinbrug Holstein BE, Khan I (22b) Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Fysioterapeut Psykolog Tandlæge Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Kahn I (22a) Hjelm K Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W Fødsler Just Jeppesen K, Essén B Eskild A Abort Eskild A Libanesere Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut, Silveira E, Robertson E Medicinbrug Holstein BE, Kahn I (22b) Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Fysioterapeut, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Psykolog Tandlæge Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Kahn I (22a) Hjelm K Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W, Fødsler, Essén B Eskild A Abort Eskild A 9

17 Pakistanere Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Robertson E, Silveira E, Statens Folkhälsoinstitut Medicinbrug Khan I (22b), Holstein BE Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Fysioterapeut Psykolog, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Tandlæge Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Khan I (22a) Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W Fødsler, Just Jeppesen Eskild A Carballo M K, Essén B Abort Eskild A Carballo M Somaliere Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut (psyk. afd. og alko), Robertson E, Silveira E Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination), Nørredam M, Kristensen LD, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Fysioterapeut Psykolog Tandlæge Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst el Youssef W Fødsler, Just Jeppesen Eskild A Carballo M K, Essén B Abort Eskild A Carballo M 91

18 Iranere Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Socialstyrelsen, Hjern A (21), Chandola T Grødtvedt et al 22a Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Socialstyrelsen, Hjern A (21), Statens Folkhälsoinstitut, Silveira E, Robertson E Medicinbrug Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Khan I (22b), Holstein BE, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Socialstyrelsen, Bayard-Burfield L (21), Bayard-Burfield L (2) Fysioterapeut Hjern A (21) Psykolog Tandlæge Socialstyrelsen, Hjern A (2), Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Khan I (22a) Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W Fødsler, Essén B Eskild A Abort Eskild A Polakker Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Hjern A (21), Socialstyrelsen, Chandola T Grødtvedt et al 22a Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Socialstyrelsen, Statens Folkhälsoinstitut, Hjern A (21), Silveira E, Robertson E Medicinbrug Holstein BE Socialstyrelsen, Bayard-Burfield L (21), Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination), Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Fysioterapeut Hjern A (21) Psykolog Socialstyrelsen Tandlæge Socialstyrelsen, Hjern A (2), Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Fødsler, Essén B Abort 92

19 Vietnamesere Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Grødtvedt et al 22a Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater, Andreasen J Indlæggelser, Nørredam M Robertson E, Silveira E, Statens Folkhälsoinstitut Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2) Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Fysioterapeut, Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21) Psykolog Tandlæge Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Fødsler, Essén B Eskild A Abort Eskild A Etniske minoriteter fra andre lande end de ovenstående eller blandt ikke-definerede undersøgelsespopulationer Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre lande Praktiserende læge Dyhr L (2) Hjern A (21), Socialstyrelsen, Grødtvedt et al 22a Stonks K, Chandola T Øre-, næse-, halslæge Psykiater Andreasen J Indlæggelser Nørredam M Socialstyrelsen, Robertson E, Stronks K Silveira E, Statens Folkhälsoinstitut, Hjern A Medicinbrug Khan I (22b), Holstein BE Socialstyrelsen, Bayard-Burfield L, Bayard-Burfield L (21) Stronks K Forebyggende tiltag (screening, svangreomsorg, vaccination) Nørredam M, Just Jeppesen K (1998), Just Jeppesen K (21), Kristensen LD Timmermans DRM Fysioterapeut Hjern A Stronks K Psykolog Socialstyrelsen Tandlæge Hjern A (21), Socialstyrelsen, Grødtvedt et al 22a Alternativ behandling Khan I (22a) Hjelm K Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen Gyn/obst Said AM, el Youssef W Fødsler Just Jeppesen K, Essén B Eskild A Carballo M Abort Eskild A Carballo M 93

20 5.14 Litteraturliste 1. Bayard-Burfield L, Sundquist J, Johansson SE. Self-reported long-standing psychiatric illness and intake of benzodiazepines - A comparison between foreign-born and Swedish-born people. Eur J Pub Health 2;1: Chandola T, Jenkinson C. Validating Self-rated Health in Different Ethnic Groups. Ethn Health 2;5(2): Hjelm K, Bard K, Nyberg P, Apelqvist J. Religious and cultural distance in beliefs about health and illness in women with diabetes mellitus of different origin living in Sweden. Int J Nurs Stud 23;4: Hjern A, Grindefjord M. Dental Health and Access to Dental Care for Ethnic Minorities in Sweden. Ethn Health 2;5(1): Hjern A, Haglund B, Persson G, Rosén M. Is there equity in access to health services for ethnic minorities in Sweden? Eur J Pub Health 21;11: Holk I, Rosdahl N, Petersen K. Indvandrerkvinders brug af mammografiscreening. Ugeskrift for Læger 22;164(2): Holstein BE, Hansen EH. Self-reported medicine use among adolescents from ethnic minority groups. Eur J Clin Pharmacol 25;61(1): Mogensen G, Matthiessen P, red. Integration i omkring årtusindskiftet - Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwool Fonden, Just Jeppesen K, Nielsen A. Tosprogede småbørn i. Socialforskningsinstituttet. 21; 1:6. 1. Just Jeppesen K, Nielsen A. Etniske mionoritetsbørn i - det første leveår. København. Socialforskningsinstituttet. 1998; 98: Khan I, Qassim M. Sundhed og sygelighed hos indvandrere II. Månedsskr Prakt Lægegern 22;8: Kjøller M, Rasmussen N. Sundhed & Sygelighed i 2... & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed Nørredam M, Krasnik A, Petersen J. Indvandrerkvinders adgang til det danske sundhedsvæsen - Adgang til hospitalsbehandling blandt indvandrerkvinder med brystkræft sammenlignet med danske kvinder. Ugeskrift for Læger 1999;161(31): Nørredam M, Krasnik A, Sørensen T, Keiding N, Michaelsen J, Sonne Nielsen A. Emergency room utilization in Copenhagen: a comparison of immigrant groups and Danish-born residents. Scand J Public Health 24;32(1): Robertson E, Malmström M, Sundquist J, Johansson S-E. Impact of country of birth on hospital admission for women of childbearing age in Sweden: a five year follow up study. J Epidemiol Community Health 23;57: Silveira E, Skoog I, Sundh V, Allebeck P, Steen B. Health and well-being among 7-year-old 94

21 migrants living in Sweden - results from the H 7 gerontological and geriatric population studies in Göteborg. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 22;37: Stronks K, Ravelli A, Reijneveld S. Immigrants in the Netherlands: Equal access for equal needs? J Epidemiol Community Health 21;55: