Nedtællingssignaler for fodgængere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedtællingssignaler for fodgængere"

Transkript

1 Gennemførelse af før- efter undersøgelse December Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning Kgs. Lyngby

2 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Metode Adfærdsundersøgelse Stopinterviews Videobaseret adfærdsundersøgelse Vester Voldgade/Frederiksberggade (ved Strøget) H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet og Industriens Hus Nørreport Station i feltet Frederiksborggade ved Metroens nedgang Christianshavns Torv i fodgængerfeltet ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerfeltet over Tietgensbroen ved Hovedbanegården Opsamling på Adfærdsstudier... 3 Stopinterviews Bilag 1 Angivelse af måleperioder samt antal registrerede fodgængere Bilag 2. Stopinterviews

3 1 Indledning Som følge af, at Københavns Kommune i 4 besluttede at etablere nedtællingssignaler i signalregulerede fodgængerovergange i Københavns Kommune, er der foretaget en undersøgelse af hvorvidt nedtællingssignaler har indflydelse på hvornår i signalomløbet forgængerne vælger at starte deres passage af krydset herunder om antallet af rødgængere ændrer sig ved etablering af nedtællingssignaler. Undersøgelsen er baseret på videooptagelser af de aktuelle kryds før- og efter etablering af nedtællingssignalerne. For at få en indikation af hvordan fodgængerne opfatter nedtællingssignalerne er der foretaget stopinterviews af ca. fodgængere i efterperioden. Nærværende notat indeholder resultaterne fra adfærdsundersøgelsen samt stopinterviews. Undersøgelsen er planlagt og udført af på bestilling af Københavns Kommune. 3

4 2. Sammenfatning I fem signalregulerede kryds i København, er der opsat nedtællingssignaler for den krydsende fodgængertrafik. Ved brug af videoregistrering er der lavet en undersøgelse af fodgængernes krydsningsadfærd før og efter opsætningen. Fodgængerfelterne som indgår i undersøgelsen er meget forskellige mht. geometri, længde af fodgængerfelt, trafikintensitet samt længde af grøntider og omløbstider. Adfærdsregistreringerne er suppleret med en stopinterviewundersøgelse. I Tabel 1 på side 31, ses et skema med angivelse af hovedresultater fra de fem kryds. Resultaterne fra adfærdsundersøgelsen viser, at andelen af grøngængere der starter passage i de første 3 sekunder af grøntiden enten er stigende eller uændret i efterperioden. Når andelen af grøngængere i de første 3 sekunder af grøntiden stiger, skyldes det formentligt, at de fodgængere der ankommer til krydset i rødtiden bruger nedtællingssignalerne til at gøre sig klar til at foretage en krydsning inden signalet skifter til grønt og dermed træder tidligere ud i krydset end i førperioden. Andelen af fodgængere der træder ud i det sidste sekund af grøntiden er uændret eller faldende i efterperioden. Dette kan skyldes, at fodgængere der ankommer sidst i grøntiden kan se at signalet skifter indenfor kort tid, og derfor enten tilpasser deres hastighed så de, for at kunne nå over, træder ud i krydset tidligere end før eller, at de stopper op og venter med at krydse til næste grønfase. I hovedparten af de undersøgte fodgængerstrømme, er den totale andel af rødgængere enten uændret eller faldende i efterperioden. I de få tilfælde hvor andelen af rødgængere stiger i efterperioden skyldes stigningen oftest en øget andel af rødgængere i de sidste sekunder af rødtiden. Der ses ingen stigning i andelen af rødgængere der starter deres passage fra en midterhelle. Andelen af rødgængere der træder ud i krydset i den midterste del af rødtiden falder generelt i efterperioden. Andelen af fodgængere der træder ud i krydset de sidste 3 sekunder af rødtiden er enten stigende eller uændret i efterperioden. Det skyldes formentligt, som tidligere nævnt, at fodgængerne bruger de sidste nedtællingssekunder af rødtiden til at gøre sig klar til at krydse - og indimellem starter krydsningen allerede i de sidste sekunder inden signalet skifter til grønt. For 12 af fodgængerstrømmene er stigningen signifikant på et % -niveau. For alle fem kryds samlet findes et mindre fald i andelen af rødgængere fra 14% i førperioden til 12% i efterperioden faldet er signifikant. Der er forskelle både mellem kryds og de enkelte krydsdele mht. hvorvidt andelen af rødgængere stiger eller falder, men samlet set kan det konstateres, at etablering af nedtællingssignalerne har medført en adfærdsændring hos fodgængerne. Undersøgelsen tyder på, at trafikanterne i høj grad benytter informationen fra nedtællingssignalerne til at beslutte hvornår i omløbstiden de vil påbegynde en krydsning. Andelen af fodgængere der starter en passage i midten af rødtiden falder, 4

5 mens andelen der krydser i de sidste sekunder af rødtiden samt i de første 3 sekunder af grøntiden stiger. Der er ikke noget i analysen der tyder på, at der er forskel i andelen af rødgængere i og uden for myldretiden. Som tidligere nævnt, tages der ved beregning af rødgængerandel ikke umiddelbart hensyn til at længden samt fordelingen af rød- og grøntid for de enkelte kryds og delfelter kan variere. Ved i stedet at beregne hvor mange fodgængere der træder ud i feltet per sekund grøntid og per sekund rødtid, fås en værdi som tager hensyn til længden af omløbstid samt fordelingen af grøn- og rødtid i de enkelte omløb. En sådan beregning for alle fem kryds samlet viser, at 7% af fodgængerne i førperioden træder ud i signalet per sekund rødt mod 6% i efterperioden. At disse værdier er mindre end den totale andel af fodgængere der starter en krydsning for rødt skyldes, at andelen af rødtiden i et gennemsnitligt omløb udgør 7% af omløbstiden, mens grøntiden udgør 3%. Stopinterviewene viser, at langt de fleste fodgængere forstår betydningen af nedtællingssignalerne og finder konceptet brugbart.

6 3 Metode Undersøgelsen består af en videobaseret adfærdsundersøgelse og et stopinterview af fodgængere. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de to delundersøgelser. De fem signalregulerede fodgængerovergange som indgår i undersøgelsen er: Vester Voldgade/Frederiksberggade (ved Strøget) H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet og Industriens Hus Nørreport Station i feltet Frederiksborggade ved Metroens nedgang Christianshavns Torv i fodgængerfeltet ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerfeltet over Tietgensbroen ved Hovedbanegården 3.1 Adfærdsundersøgelse Undersøgelsen er udført vha., videooptagelser af de fem lokaliteter før- og efter etablering af nedtællingssignaler og består af følgende registreringer: Optælling af fodgængere der starter passage af fodgængerovergangen mens der er grønt hhv. rødt signal. Længden af grøn- og rødtiderne for fodgængersignalet Registrering af hvor mange fodgængere der starter passage af krydset i: o De første sek. af grøntiden optalt sekund for sekund o De sidste sek. af grøntiden optalt sekund for sekund o I den resterende periode af grøntiden o De første sek. af rødtiden optalt sekund for sekund o De sidste sek. af rødtiden optalt sekund for sekund o Den resterende periode af rødtiden Længde af omløbstid samt fordeling af rød- og grøntider i de enkelte omløb er de samme i før- og efterperioden. Adfærdsundersøgelsen er foretaget på man-, tirs-, ons- eller torsdage i perioderne fra kl og fra kl Der er således 4 timers registrering af hver fodgængerovergang i hvert kryds i begge retninger. Førmålingerne er foretaget i oktober/november måned 4 og eftermålingerne er foretaget i maj. I Bilag 1, findes en oversigt over hvilke dage der er blevet målt samt en opgørelse over registrerede antal fodgængere. Opstilling af videokamera er sket under hensyntagen til, at de er så lidt synlige for trafikanterne som muligt men at det samtidigt er muligt at se hele fodgængerfeltet og i videst muligt omfang fodgængersignalet. 6

7 3.2 Stopinterviews Til vurdering af hvordan fodgængerne selv oplever og forstår de nye nedtællingssignaler, er der gennemført stopinterviews af fodgængere i et af de forsøgskryds. Der er foretaget i alt 6 stopinterviews af fodgængere som netop har krydset fodgængerfeltet ved: o H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet og Industriens Hus 7

8 4 Videobaseret adfærdsundersøgelse Nedenfor følger resultaterne af adfærdsundersøgelsen for de fem fodgængerovergange med nedtællingssignaler. Til brug for nedenstående resultater skal det bemærkes, at en rødgænger er defineret som en fodgænger, der sætter første fod ud i fodgængerfeltet i rødtiden. Tilsvarende definition gælder for grøngængere. En sådan beregning af andelen af rød- og grøngængere tager således ikke hensyn til omløbstidens fordeling af grøn- og rødtid. Hvis der eksempelvis i et omløb er lige lang rød- og grøntid, og fodgængerne ankommer tilfældigt til krydset, og alle er helt ligeglade med signalvisningen, bliver andelen af rødgængere %. Da omløbstidens længde- og fordeling af rød- og grøntid varierer i de fem kryds kan man derfor ikke umiddelbart sammenligne andelen af rødgængere/grøngængere fra kryds til kryds, mellem formiddag og eftermiddag eller fra delfelt til delfelt. Det skal bemærkes, at der kun er foretaget registreringer af fodgængere som er startet deres passage inden for fodgængerfeltet. Cyklister som kører i fodgængerfeltet er ikke medtaget i analysen. Som tidligere beskrevet, er der ud fra videooptagelser foretaget en optælling af fodgængere der passerer krydset i: o De første sek. af grøntiden optalt sekund for sekund o De sidste sek. af grøntiden optalt sekund for sekund o I den resterende periode af grøntiden o De første sek. af rødtiden optalt sekund for sekund o De sidste sek. af rødtiden optalt sekund for sekund o Den resterende periode af rødtiden Nedenfor følger resultaterne fra de fem fodgængerovergange. 8

9 Frederiksberggade (Ved Strøget) 4.1 Vester Voldgade/Frederiksberggade (ved Strøget) For at kunne se hele fodgængerfeltet samt det tilhørende fodgængersignal, har det været nødvendigt at filme krydset oppefra. Krydset er derfor filmet fra Burger King som ligger ved Strøget på hjørnet af Vester Voldgade og Frederiksberggade (se foto 1). Nedenfor er lavet en principskitse af krydset med angivelse af de definitioner af fodgængerretninger som bliver benyttet i den videre analyse. Foto 1. Fodgængerfeltet ved Vester Voldgade /Frederiksberggade (ved Strøget) efter anlæg af nedtællingssignal Retning 1 Retning 2 Vester Voldgade 9

10 Andel fodgængere der påbegynder krydsning, angive i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Retning 1 Der sker i efterperioden en stigning i andelen af fodgængere der starter deres passage af krydset i de første 3 sekunder af grøntiden. Andelen af rødgængere er om formiddagen hhv. 4% før og % - dvs. stort set uændret. Der ses i efterperioden en lille stigning i andelen af fodgængere der starter deres passage af krydset i det sidste sekund af rødtiden. Om eftermiddagen ses også en stigning i andelen af fodgængere der starter deres passage i de første 3 sekunder af grøntiden. Andelen af rødgængere er stort set uændret i efterperioden. De fleste rødgængere i efterperioden krydser i det sidste sekund af rødtiden. Vester Voldgade/Frederiksberggade (Strøget) - retning 1 - formiddag førperiode = % efterperiode = 4% Vester Voldgade/Frederiksberggade (Strøget) - retning 1 - eftermiddag førperiode = 6% efterperiode =4% Omløbstid

11 Andel fodgængere der påbegynder krydsning, angivet i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Retning 2 Om formiddagen stiger andelen af fodgængere der starter en krydsning i de første 3 sekunder af grøntiden, mens den stort set er uændret om eftermiddagen. Andelen af rødgængere er med 3% om formiddagen uændret fra før til efter, mens andelen af rødgængere er stort set uændret i efterperioden. Andelen af rødgængere der krydser i det sidste sekund af rødtiden stiger om formiddagen i efterperioden. Vester Voldgade/Frederiksberggade (Strøget) - Retning 2 - formiddag 3 førperiode = % efterperiode = 7% Vester Voldgade/Frederiksberggade (Strøget) - retning 2 - eftermiddag 3 3 førperiode = 3% efterperiode =3% Omløbstid

12 Vesterbrogade 4.2 H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet og Industriens Hus Da fodgængerfeltet har midterhelle har det ikke været muligt at dække hele fodgængerfeltet med et videokamera. Derfor er der i stedet benyttet to kamera som dækker hver sin delovergang. På nedenstående figur ses en principskitse af fodgængerfeltet med angivelse af hvilke betegnelser der vil blive brugt for de forskellige fodgængerretninger i den efterfølgende analyse. Foto2. Fodgængerfeltet HC. Andersens Boulevard/ Vesterbrogade For både før- og efterperiode gælder at % af fodgængerne vælger at starte deres passage af krydset i rødtiden. Rådhuspladsen Retning 2 Delovergang 2 H.C.A. Boulevard Delovergang 1 Retning 1 12

13 Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % For delovergang 1, retning 1 Andelen af fodgængere der i efterperioden starter deres passage i de 3 første sekunder af grøntiden stiger både formiddag og eftermiddag. Ligeledes stiger andelen af fodgængere der starter passage af krydset i de sidste 3 sekunder af rødtiden. Andelen af rødgængere efter er uændret om formiddagen mens der ses en markant stigning fra 3% før til 14% efter om eftermiddagen. Stigningen er specielt markant for fodgængere der starter krydsningen i de sidste 3 sek. af rødtiden. HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 1, retning 1 - formiddag 3 førperiode = 4% efterperiode =% HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 1, retning 1 - eftermiddag 3 førperiode = 3% efterperiode = 14%

14 Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Delovergang 1, retning 2 Her starter fodgængerne deres passage fra midterhellen. Der sker i efterperioden en stigning i andelen af fodgængere der starter deres passage af krydset i de første 3 sek. af grøntiden. Andelen af rødgængere om formiddagen falder fra 38% før til om 21% i efterperioden mens de tilsvarende tal er på hhv., 33% og 31% om eftermiddagen. Om eftermiddagen ses en tendens til, at flere fodgængere starter deres passage i de sidste 3 sek. af rødtiden. Andelen af rødgængere i den midterste del af rødtiden falder markant om formiddagen i efterperioden, mens der ses en stigning om eftermiddagen. HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 1, retning 2 - formiddag førperiode = 38% efterperiode = 21% HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 1, retning 2 - eftermiddag førperiode = 33% efterperiode = 31%

15 Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Delovergang 2, retning 1 Adfærdsmønstret for fodgængere der starter deres passage fra midterøen er stort set uændret fra før- til efterperioden. Andelen af rødgængere er uændret på 1%, dette gælder både formiddag og eftermiddag. De fleste fodgængere starter deres passage senere end 6 sekunder inde i grøntiden. Det skyldes formentligt at hovedparten af fodgængerne er startet passagen fra fortovskant og fortsætter krydsningen forbi midterhellen et stykke ind i grøntiden. HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 2, retning 1 - formiddag førperiode = 1% efterperiode = 1% HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 2, retning 1 - eftermiddag førperiode = 1% efterperiode = 1%

16 Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Andelen af fodgængere der påbegynder en krydsning i % Delovergang 2, retning 2 Der er i efterperioden en stigning i andelen af fodgængere der starter deres passage i den midterste del af grøntiden - mens andelen af rødgængere ligger uændret på 1%. Adfærdsmønsteret er stort set ens formiddag og eftermiddag. HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 2, retning 2 - formiddag 6 4 førperiode = 1% efterperiode = 1% HCA. Boulevard/Vesterbrogade - delovergang 2, retning 2 - eftermiddag førperiode = 1% efterperiode = 1%

17 4.3 Nørreport Station i feltet Frederiksborggade ved Metroens nedgang Fodgængerfeltet er delt i to af en midterhelle. Pga. krydsets snævre geometri har det ikke været muligt, at foretage videooptagelser hvor fodgængersignalerne er med. I stedet er videooptagelserne foretaget på tværs af de to delovergange. For delovergang 1 (se principskitse nedenfor), er der i begyndelsen og slutningen af hvert bånd foretaget en videooptagelse af fodgængersignalomløbet hvorefter der efterfølgende, uden at slukke videokameraet, er blevet filmet på tværs af overgangen. På denne måde har det efterfølgende været muligt, at bestemme hvornår signalet skifter mellem grønt og rødt. For delovergang 2, er det ud fra et cyklistsignal, og tilhørende signalgruppeplaner været muligt at Foto 3. Fodgængerfeltet ved Nørreport Station. bestemme hvornår fodgængersignalet skifter mellem grønt og rødt. Da der fra midterarealet på fodgængerfeltet er en op/nedgang til metroen kan fodgængerfeltet i princippet opfattes som to selvstændige overgange. Nørreport Station Retning 2 Delovergang 2 Delovergang 1 Retning 1 Frederiksborggade 17

18 Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Delovergang 1 retning 1 Andelen af fodgængere der starter deres passage af krydset i de 3 første sekunder af grøntiden stiger i efterperioden. Andelen af rødgængere er stort set uændret i efterperioden, dette gælder både i og udenfor myldretiden. Der er en tendens til, at andelen af rødgængere stiger lidt i de sidste sekunder af rødtiden, mens andelen af rødgængere i den midterste del af rødtiden generelt falder i efterperioden. Nørreport - delovergang 1, retning 1 - formiddag førperiode = 3% efterperiode =27% Omløbstid Nørreport - delovergang 1, retning 1 - eftermiddag førperiode = 23% efterperiode =22% Omløbstid

19 Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Delovergang 1 retning 2 Andelen af fodgængere der starter deres passage af krydset i de første 3 sek. af grøntiden stiger i efterperioden. Andelen af rødgængere falder fra 33% om formiddagen i førperioden til 26% i efterperioden. Om eftermiddagen falder andelen af rødgængere fra 3% i førperioden til % i efterperioden. Faldet i andel rødgængere findes specielt blandt fodgængere der starter passage af krydset midt i rødtiden. For både formiddag og eftermiddag falder andelen af rødgængere i den midterste del af rødtiden. Nørreport - delovergang 1, retning 2 - formiddag førperiode = 33% efterperiode =26% Omløbstid i sek Nørreport - delovergang 1, retning 2 - eftermiddag førperiode = 3% efterperiode =%

20 Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Delovergang 2 retning 1 Andelen af fodgængere der starter en krydsning i de første 3 sekunder af grøntiden stiger i efterperioden (gælder både formiddag og eftermiddag). Andelen af rødgængere i efterperioden er uændret om formiddagen, mens der om eftermiddagen ses en stigning fra 27% i før- til 34% i efterperioden. Andelen af rødgængere i den midterste del af rødtiden om formiddagen er stort set uændret i efterperioden. Om eftermiddagen falder andelen af rødgængere der passerer midt i midten i efterperioden. Andelen af fodgængere der starter en passage af krydset i de sidste sekunder af rødtiden stiger i efterperioden (gælder både formiddag og eftermiddag). Nørreport - delovergang 2, retning 1 - formiddag førperiode = 27% efterperiode = 34% Omløbstid Nørreport - delovergang 2, retning 1 - eftermiddag 3 3 førperiode = 27% efterperiode = 28% Omløbstid

21 Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Andel fodgængere der påbegynder en krydsning, angivet i % Delovergang 2 retning 2 Der sker i efterperioden en stigning i andelen af fodgængere der starter passage af krydset i de første 3 sekunder af grøntiden (gælder både formiddag og eftermiddag). Andelen af rødgængere er stort set uændret i efterperioden. For begge perioder gælder at andelen af rødgængere der starter en passage af krydset i de sidste 3 sek. af rødtiden stiger. Andelen af rødgængere det går midt i rødtiden falder mærkbart i de to efterperioder. Nørreport - delovergang 2, retning 2 - formiddag 3 førperiode = 3% efterperiode = 32% Omløbstid Nørreport - delovergang 2, retning 2 - eftermiddag førperiode = 32% efterperiode = 33% Omløbstid

22 Overgaden Oven Vandet 4.4 Christianshavns Torv i fodgængerfeltet ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Fodgængerfeltet er delt i to af en midterhelle (se foto 4). Der er derfor benyttet to videokameraer som dækker hver sin delovergang (se principskitse nedenfor). Det skal bemærkes at der i efterperioden er registreret omløbstider hvor nedtællingsfunktionen har været ude af drift. Registreringer af disse perioder er ikke medtaget i den videre undersøgelse. Foto 4. Fodgængerfeltet ved Torvegade ved Overgaden Oven Vandet. Foto er taget fra Christianshavns Metro mod Overgaden Oven Vandet Retning 2 Delovergang 2 Torvegade Delovergang 1 Retning 1 22

23 Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Delovergang 1 retning 1 Andelen af fodgængere der starter en krydsning af feltet falder i de første 3 sekunder af grøntiden om formiddagen men stiger om eftermiddagen. Andelen af rødgængere om formiddagen stiger markant fra % før til 12% efter. Specielt andelen af rødgængere der starter en krydsning i det sidste sekund af rødtiden er markant mens andelen af fodgængere der krydser midt i rødtiden stort set er uændret. Om eftermiddagen ses et markant fald fra % før til 4% efter i andelen af rødgængere, her sker faldet specielt blandt de fodgængere som i førperioden startede en krydsning i midten af rødtiden. Christianshavns Torv - Delovergang 1, retning 1 - formiddag førperiode = % efterperiode =12% Omløbstid Christianshavns Torv - Delovergang 1, retning 1 - eftermiddag førperiode = % efterperiode = 4%

24 Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Delovergang 1- retning 2 Her starter fodgængerne deres passage fra midterhellen. At andelen af fodgængere der starter en krydsning i de først sekunder af grøntiden er meget lav, skal ses som et udtryk for at hovedparten af de der krydser er startet deres passage op fra grønt fra fortovs kant og herefter krydser midterhellen i den midterste del af grøntiden. Der ses et generelt fald i andelen af rødgængere i efterperioden. Der er stort set ingen fodgængere der krydser i den sidste del af rødtiden. Christianshavns Torv - Delovergang 1, retning 2 - formiddag førperiode = 14% efterperiode =% Christianshavns Torv - Delovergang 1, retning 2 - eftermiddag førperiode = % efterperiode = 4%

25 Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Delovergang 2- retning 1 Her starter fodgængerne deres passage fra fodgængerhellen. Både formiddag og eftermiddag ses at andelen af fodgængere der starter krydsningen fra midterhellen i midten af grøntiden er større i efterperioden. Andelen af rødgængere falder generelt i efterperioden. For både før- og efterperiode gælder, at størsteparten af rødgængerne starter deres passage i de 3 første sekunder af rødtiden. Christianshavns Torv - Delovergang 2, retning 1 - formiddag førperiode = 21% efterperiode = 13% Christianshavns Torv - Delovergang 2, retning 1 - eftermiddag førperiode = % efterperiode = %

26 Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Procentdel af fodgængere der påbegynder en krydsning set i forhold til omløbstiden Delovergang 2 retning 2 Om formiddagen sker der, det atypiske, at andelen af fodgængere der starter deres passage i de første 3 sekunder af grøntiden falder i efterperioden. Andelen af rødgængere stiger i efterperioden det er specielt andelen af rødgængere som starter passage af krydset i det sidste sekund af rødtiden som stiger. Om eftermiddagen, stiger andelen af fodgængere som i efterperioden starter deres passage i de første 3 sekunder af grøntiden. Her ses et markant fald i andelen af rødgængere. Det største fald ses i andelen af rødgængere der starter passage i midten af rødtiden, mens andelen af rødgængere stiger markant i det sidste sekund af rødtiden. Christianshavns Torv - Delovergang 2, retning 2 - formiddag 3 3 førperiode = 12% efterperiode = 18% Christianshavns Torv - Delovergang 2, retning 2 - eftermiddag førperiode = 29% efterperiode = 19%

27 Bernstorffsvej 4. Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerfeltet over Tietgensbroen ved Hovedbanegården Videooptagelserne af krydset er foretaget med et videokamera som blev sat op så man ser krydset i retning mod Postterminalen, se foto. På nedenstående figur ses en principskitse af krydset. Foto. Fodgængerfeltet Bernstorffsgade/Tietgensgade Retning 2 Tietgensgade Retning 1 27

28 Andel fodgængere der starter passage af krydset, angivet i % Andel fodgængere der starter passage af krydset, angivet i % Retning 1 Andelen af fodgængere der starter en passage af krydset i de første 3 sek. af grøntiden stiger i efterperioden (gælder både formiddag og eftermiddag). Andelen af rødgængere er uændret om formiddagen mens der om eftermiddagen ses en stigning fra 2% før til 8% efter. Denne stigning ses specielt i de 2 første og det sidste sekund af rødtiden. Der er stort set ingen fodgængere der starter en krydsning i den midterste del af rødtiden. Tietgensgade retning 1, formiddag Rødgænger før: % Rødgænger efter: % Tietgensgade - retning 1, eftermiddag Rødgænger før: 2% Rødgænger efter: 8%

29 Andel fodgængere der påbegynder krydsning, angivet i % Andel fodgængere der starter passage af krydset angivet i % Retning 2 Både formiddag og eftermiddag ses en stigning i andelen af fodgængere der starter en krydsning i de 3 første sekunder af grøntiden. Andelen af rødgængere er stort set uændret i efterperioden. For både før- og efterperiode er andelen af rødgængere størst i det sidste sekund af rødtiden. Tietgensgade - retning 2, formiddag 3 3 Rødgænger før: % Rødgænger efter: 4% Tietgensgade - retning 2, eftermiddag Rødgænger før: 2% Rødgænger efter: 3%

30 4.6 Opsamling på Adfærdsstudier Nedenfor følger en kort opsummering af hovedresultaterne. Tal for hovedresultaterne fremgår også af tabel 1. Der er samlet set foretaget 3843 registreringer af fodgængere i førperioden mod 4383 fodgængere i efterperioden. Andelen af fodgængere der starter passage i de første 3 sekunder af grøntiden er enten stigende eller uændret i efterperioden. Når andelen af grøngængere i de første 3 sekunder af grøntiden stiger, skyldes det formentligt, at de fodgængere der ankommer til krydset i rødtiden bruger nedtællingssignalerne til at gøre sig klar til at foretage en krydsning inden signalet skifter til grønt og dermed træder tidligere ud i krydset end i førperioden. Andelen af fodgængere der træder ud i det sidste sekund af grøntiden er uændret eller faldende i efterperioden. I hovedparten af de undersøgte fodgængerstrømme, er den totale andel af rødgængere enten uændret eller faldende i efterperioden. I de tilfælde hvor andelen af rødgængere stiger i efterperioden, ses stigningen oftest i de sidste 3 sekunder af rødtiden. Der ses ingen stigning i andelen af rødgængere der starter deres passage fra midterhelle. Andelen af rødgængere der starter deres passage i det første sekund af rødtiden er enten uændret eller faldende i efterperioden. Det kan tyde på, at fodgængerne bruger informationen fra nedtællingssignalerne og venter med at starte krydsningen til det bliver grønt. Andelen af rødgængere der træder ud i krydset i den midterste del af rødtiden er enten uændret eller faldende i efterperioden dog ses en stigning for 3 af de 32 strømme. I alle tre tilfælde falder den totale andel af rødgængere i strømmen. Andelen af fodgængere der træder ud i krydset de sidste 3 sekunder af rødtiden er enten uændret eller stigende i efterperioden for 12 af fodgængerstrømmene er stigningen signifikant på et %-niveau. At flere vælger at starte en krydsning i de sidste 3 sekunder af rødtiden skyldes formentligt, at fodgængerne bruger informationen fra nedtællingssignalerne til at starte krydsningen umiddelbart før signalet skifter til grønt. Den totale andel af fodgængere der starter en krydsning af feltet i rødtiden er 14% (299) i førperioden mod 12% (394) i efterperioden faldet er signifikant. Som tidligere nævnt, tages der ved beregning af rødgængerandel ikke umiddelbart hensyn til at længde af omløbstider samt fordeling af rød- og grøntid for de enkelte kryds og delfelter kan variere. Ved i stedet at beregne hvor mange fodgængere der træder ud i feltet per sekund grøntid og per sekund rødtid fås en værdi som tager hensyn til længden af omløbstid samt fordelingen af grøn- og rødtid i de enkelte omløb. Den gennemsnitlige grøntid for alle fem kryds samlet udgør 3% af omløbstiden mens rødtiden udgør 7%. For alle fem kryds samlet fås, at 7% af fodgængerne i førperioden træder ud i signalet per sekund rødt mod 6% i efterpe- 3

31 rioden. Det vil sige, at andelen af fodgængere der træder ud per sekund rødtid stort set er uændret i efterperioden. Samlet set kan det konkluderes, at etablering af nedtællingssignalerne har medført en adfærdsændring hos trafikanterne. Undersøgelsen tyder på, at trafikanterne i høj grad benytter informationen fra nedtællingssignalerne til at beslutte hvornår i omløbstiden de vil påbegynde en krydsning. Det skal pointeres, at der er stor forskel på geometri og trafikforhold i de enkelte kryds. I kryds med meget tværkørende trafik er der færre rødgængere, mens der i kryds med mindre tværkørende trafik ses en tendens til, at det er lettere for fodgængerne at finde et egnet hul til krydsning i rødtiden. Der er ikke noget i analysen der tyder på, at der er forskel i andelen af rødgængere i og uden for myldretiden. De undersøgte Omløbstid (sek.) Start fra: Andel rødfodgængerstrømme Grøngænger med start (grøntid/rødtid) Midterhelle gængere i % Rødgængere med start: i grøntidens: Fortov før efter første sek. midt i rødtid sidste 3 sek. første 3 sek. sidste sek. Vestervoldgade-R1-F 7 (24/46) F % 4% falder/uændret uændret stiger* stiger uændret Vestervoldgade-R1-E 7 (24/46) F 6% 4% falder/uændret uændret stiger* stiger uændret Vester Voldgade-R2-F 7 (24/46) F % 7% falder/uændret uændret stiger* uændret uændret Vester Voldgade-R2-E 7 (24/46) F 3% 3% uændret uændret stiger* stiger uændret HCA.- D1-R1-F 8 (16/64) F 4% % uændret stiger/uændret stiger* stiger uændret HCA. D1-R1-E (18/82) F 3% 14% uændret stiger stiger* stiger klart falder/uændret HCA.- D1-R2-F 8 (16/64) M 38% 21% falder klart falder klart uændret stiger klart uændret HCA.- D1-R2-E (18/82) M 33% 31% falder stiger stiger* stiger klart stiger HCA.- D2-R1-F 8 (31/49) M 1% 1% ingen ingen ingen uændret ingen HCA.- D2-R1-E (33/67) M 1% 1% ingen ingen ingen uændret ingen HCA.-D2-R2-F 8 (31/49) F 1% 1% ingen ingen ingen uændret ingen HCA.-D2-R2-E (33/67) F 1% 1% ingen ingen ingen uændret ingen Nørreport-D1-R1-F 7 (28/42) F 3% 27% uændret falder uændret stiger uændret Nørreport-D1-R1-E 7 (28/42) F 23% 22% uændret falder uændret stiger uændret Nørreport-D1-R2-F 7 (28/42) F 33% 26% uændret falder uændret stiger klart uændret Nørreport-D1-R2-E 7 (28/42) F 3% % uændret falder uændret stiger uændret Nørreport-D2-R1-F 7 (/4) F 27% 34% uændret uændret stiger stiger klart falder/uændret Nørreport-D2-R1-E 7 (/4) F 27% 28% uændret falder stiger* stiger falder/uændret Nørreport-D2-R2-F 7 (/4) F 3% 32% uændret falder stiger* stiger klart uændret Nørreport-D2-R2-E 7 (/4) F 32% 33% uændret falder klart stiger* stiger klart uændret Christianshavn-D1-R1-F 8 (14/66) F % 12% uændret uændret stiger* stiger uændret Christianshavn-D1-R1-E (16/84) F % 4% uændret falder klart stiger/uændret stiger klart uændret Christianshavn-D1-R2-F 8 (14/66) M 14% % falder falder uændret uændret falder/uændret Christianshavn-D1-R2-E (16/84) M % 4% uændret uændret uændret uændret uændret Christianshavn-D2-R1-F 8 (14/66) M 21% 13% falder stiger/uændret uændret stiger falder Christianshavn-D2-R1-E (16/84) M % % falder uændret uændret uændret falder/uændret Christianshavn-D2-R2-F 8 (14/66) F 12% 18% uændret falder klart stiger* stiger klart uændret Christianshavn-D2-R2-E (16/84) F 29% 19% uændret uændret stiger uændret uændret Bernstorffsgade-R1-F 8 (36/44) F % % uændret ingen falder/uændret stiger klart uændret Bernstorffsgade-R1-E 8 (36/44) F 2% 8% uændret ingen stiger stiger klart uændret Bernstorffsgade-R2-F 8 (36/44) F % 4% uændret ingen uændret stiger klart uændret Bernstorffsgade-R2-E 8 (36/44) F 2% 3% uændret ingen uændret stiger uændret Tabel 1. Oversigt over hovedresultaterne fra adfærdsundersøgelsen. Eksempelvis ses, at andelen af rødgængere i fodgængerstrømmen i krydset på Christianshavns Torv for delovergang 2(D2), retning 2 (R2), om eftermiddagen (E) falder fra 29% i førperioden til 19% i efterperioden. For rødgængere med start i de sidste 3 sekunder af rødtiden, er stigninger som er signifikante på et % -niveau angivet med en * i tabellen. 31

32 Stopinterviews Nedenfor følger resultaterne af de indsamlede stopinterviews. For spørgsmål i stopinterviews se Bilag 2. Fordeling på alder og køn I alt 9 fodgængere er blevet interviewet. Fordelingen på køn er nogenlunde ligelig: af de interviewede er mænd, 1 kvinder. For 3 af de interviewede er der ikke registreret køn. Aldersmæssigt ser fordelingen ud som følger: 2 fodgængere er mellem 7 og12 år, 43 mellem 13 og 17 år, 81 mellem 18 og 4 år, 67 mellem 41 og 64 år og fodgængere var 6 år eller ældre. For en af fodgængerne er alderen ikke registreret. Indførelse af nedtællingssignaler samt brugbarhed 9% af alle fodgængere, svarende til 189 ud af 211 fodgængere har bemærket, at der er noget anderledes ved fodgængersignalet. Alle 189 fodgængere på nær 4, svarer at de har bemærket fodgængersignalet, mens de sidste 4 nævner andre forhold. 19 (91%) ud af 9 fodgængere finder at informationen er brugbar, 13 fodgængere (6%) finder den overflødig og 6 fodgængere (3%) svarer ved ikke. Af de 19 fodgængere (91%) som mener at informationen er brugbar, svarer 93 (4%) fodgængerne, at de vil starte passage af krydset hvis der er 3 sek. eller mindre tilbage af grøntiden, mens 96 (46%) fodgængere først vil starte en krydsning i den næste grøntid. 91 (44%) af fodgængerne svarer, at de vil påbegynde en krydsning indenfor de sidste 3 sekunder at grøntiden, mens 96 (46%) svarer at de vil blive stående, 1 (<1%) svarer, at det ikke har nogen betydning og 13 (6%) svarer ved ikke. 43 (21%) af fodgængerne svarer at de vil påbegynde en krydsning når der er 3 sekunder eller mindre tilbage af rødtiden, 142 (68%) svarer, at de vil vente med at krydse til fodgængersignalet er grønt, 3 (1%) svarer, at det ikke har nogen betydning mens 13 (6%) svarer ved ikke. Opsamling Samlet set kan det konkluderes, at de fleste af de adspurgte fodgængere forstår og finder informationen om hvor lang tid der er tilbage af hhv. grøn- og rødtiden brugbar. Knapt halvdelen (44%) af fodgængerne siger, at de ved ankomst til krydset når der er 3 sek. eller mindre tilbage af grøntiden vil starte en passage af fodgængerfeltet, mens 46% siger, at de vil vente med at passere til næste omløb. 22% af fodgængerne svarer, at de vil starte passage af krydset når der er 3 sekunder tilbage af rødtiden, mens, 71% svarer, at de først vil starte krydsningen, når fodgængersignalet viser grønt. 32

33 Bilag 1 Angivelse af måleperioder samt antal registrerede fodgængere Måleperioder: Måleperioder Kryds: Førmålinger Eftermålinger Nørreport 1-.og d. 7. november 4 2. maj Christianshavns Torv 7.-og d. 18. oktober maj Tietgensgade 21. og d.. oktober 4. og 27. april H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade 28. oktober og d. 2. november maj Vester Voldgade/Frederiksberggade (ved strøget) 21. oktober maj Antallet af registrerede fodgængere i før- og efterperioden: Retning 1 Retning 2 før efter før efter Formiddag Delovergang 1 Eftermiddag Formiddag Delovergang 2 Eftermiddag Christianshavns Torv i fodgængerfeltet over Torvegade ved Overgaden Oven Vandet Retning 1 Retning 2 før efter før efter Formiddag Delovergang 1 Eftermiddag Formiddag Delovergang 2 Eftermiddag Nørreport Station i feltet Frederiksborggade ved Metroens nedgang Retning 1 Retning 2 før efter før efter Formiddag Delovergang 1 Eftermiddag Formiddag Delovergang 2 Eftermiddag HC. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet Retning 1 Retning 2 før efter før efter Formiddag Delovergang 1 Eftermiddag Bernstorffsgade/Tietgensgade i fodgængerfeltet ved Tietgensbroen ved Hovedbanegården Retning 1 Retning 2 før efter før efter Formiddag Delovergang 1 Eftermiddag Vester Voldgade/Frederiksberggade (Ved strøget) 33

34 Bilag 2. Stopinterviews Stopinterview af fodgængere der netop har passeret krydset H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade i fodgængerfeltet ved Dragespringvandet og Industriens Hus. Stopinterviews af fodgængere maj Indledning på interview: Hej! Jeg hedder og kommer fra rådgivningsfirmaet. Vi er ved at lave en undersøgelse for Københavns Kommune, og vil meget gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende fodgængersignalet i den fodgængerovergang du lige har krydset. Det tager kun 3 minutter. Er det i orden? Hvis nej : Undskyld ulejligheden! 1) Har du bemærket noget anderledes ved det her fodgængersignal? Ja (gå til spørgsmål 2)? Nej (gå til spørgsmål 3) Hvis Ja : 2) Hvad er det der er anderledes:? Korrekt (gå til spørgsmål 4)? Ikke korrekt (gå til spørgsmål 3) Hvis Nej eller ikke korrekt : 3) Det vi tænker på er anderledes i denne fodgængerovergang, er at der er indført nedtællingssignaler for fodgængerne. Det vil sige, at signalet viser hvor mange sekunder der er tilbage før signalet skifter til hhv. grønt eller rødt (peg på signalet). 4) Synes du at informationen er brugbar eller overflødig? Brugbar (gå til spørgsmål )? Overflødig (gå til spørgsmål )? Ved ikke (afslut interviewet og sig Tak for hjælpen ) ) Hvis der er 3 sekunder eller mindre tilbage af grøntiden når du kommer frem til overgangen hvad gør du så?? Skynder dig over?? Bliver stående?? Har det ingen betydning?? Ved ikke 6) Når du kan se hvor lang tid der er tilbage af rødtiden, hvornår starter du så med at krydse?:? Når der er 3 sekunder eller mindre til signalet skifter til grønt? Venter du med at gå over til der er grønt?? Har det ingen betydning?? Ved ikke TAK FOR HJÆLPEN Efter interviewet noteres følgende: 7) Køn:? Mand Aldersgruppe:? 7-12? Kvinde? 13-17? 18-4? 41-64? 6+ 34

Fodgængerhastigheder

Fodgængerhastigheder Fodgængerhastigheder I signalregulerede fodgængerovergange Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Juni 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Fodgængerhastigheder i signalregulerede fodgængerovergange

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Adfærd ved stopstreg

Adfærd ved stopstreg Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere. - og diametralt modsat: a-fodgængere kun efter egen anmeldelse

Evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere. - og diametralt modsat: a-fodgængere kun efter egen anmeldelse Evaluering af nedtællingssignaler for fodgængere - og diametralt modsat: a-fodgængere kun efter egen anmeldelse Nedtællingssignaler for fodgængere Forringes trafiksikkerheden med nedtællingssignaler? Vejdirektoratet

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet august 2002 Af: Belinda la Cour Lund Atkins Danmark Vejtrafik og Sikkerhed Pilestræde 58 1112 København

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling: Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper: VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper

Læs mere

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Læs mere

Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg

Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg En helhedsløsning hvor alle, ledningsejere til vejmyndighed benytter samme værktøj. Hvor Forskningsministeriets visioner om digital forvaltning

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 28 DEL I Lene Herrstedt Juli 28 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Tavler

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Oktober 2012 Indhold Resumé...3 1. Indledning...5 2. Uheldsevaluering...9 3. Trafikantadfærd og trafikafvikling...

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Søren Underlien Jensen Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Oplevet tilfredshed for fodgængere og cyklister, der går/cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

CYKELTRAFIK PÅ RÅDHUSPLADSEN RAPPORT 17. AUGUST 2010

CYKELTRAFIK PÅ RÅDHUSPLADSEN RAPPORT 17. AUGUST 2010 CYKELTRAFIK PÅ RÅDHUSPLADSEN RAPPORT 17. AUGUST 2010 2 INDHOLD Indledning... 3 Eksisterende forhold...4 Kortlægning af rejsemønstret... 6 Vurdering af eksisterende fysiske forhold...8 Forslag til cykelforbindelser...

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger

Læs mere

Bilag 6 - Høringssvar

Bilag 6 - Høringssvar Bilag 6 - Høringssvar Hej Emmy d. 6. marts 2015 Vi har stadig problemer med at kunder og folk ikke kan komme forbi vores butik for bare cykler der bliver kastet alle steder. Men efter de nye ekstra stativer

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Traffic signals. Thomas Werdelin ÅF

Traffic signals. Thomas Werdelin ÅF Traffic signals Thomas Werdelin ÅF The effect of traffic signals in DK Approx. 2800 traffic signals in total. Potential road user savings of approx. 175.000.000 / 1.300.000.000 DKK per year. The report

Læs mere

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4 nr.: Kommune: Rødovre Rødovre Parkvej/Brandholms Alle () Nyt eller allerede foreslået tiltag Der er i dag busstyring af signalanlægget ved Brandholms Alle, men denne vurderes at kunne udvides med mere

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS Til Ringsted Kommune Trafik, Vej og Park Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Charlotte Brenneke Larsen Dokumenttype Notat Dato September 2013 Vurdering af trafikforholdene for taxier på. [Valgfri 2 - If no

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Indsatsplan for sikker fodgængertrafik

Indsatsplan for sikker fodgængertrafik Indsatsplan for sikker fodgængertrafik 2008-2012 Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter. guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere