Metode for konsekvensberegninger for store havarier. Udslip fra Ringhals 3/4 gennem scrubber forårsaget af totalt elbortfald

Transkript

1 Downloaded from orbt.dtu.dk on: Mar 6, 207 Metode for konsekvensberegnnger for store havarer. Udslp fra Rnghals 3/4 gennem scrubber forårsaget af totalt elbortfald Nelsen, Flemmng K. Publcaton date: 988 Document Verson Forlagets udgvne verson Lnk to publcaton Ctaton (APA): Nelsen, F. K. (988). Metode for konsekvensberegnnger for store havarer. Udslp fra Rnghals 3/4 gennem scrubber forårsaget af totalt elbortfald. (RsøM; Nr. 2655). General rghts Copyrght and moral rghts for the publcatons made accessble n the publc portal are retaned by the authors and/or other copyrght owners and t s a condton of accessng publcatons that users recognse and abde by the legal requrements assocated wth these rghts. Users may download and prnt one copy of any publcaton from the publc portal for the purpose of prvate study or research. You may not further dstrbute the materal or use t for any proftmakng actvty or commercal gan You may freely dstrbute the URL dentfyng the publcaton n the publc portal If you beleve that ths document breaches copyrght please contact us provdng detals, and we wll remove access to the work mmedately and nvestgate your clam.

2 2>k8& o % IS RsøM2655 (fl Metode for konsekvensberegnnger for store havarer Udslp fra Rngfaals 3/4 gennem scrubber forårsaget af totalt elbortfald Flemmng Nelsen Forsknngscenter Rsø, 4000 Rosklde, Danmark Januar, 988

3 RsøM2655 METODE FOR KONSEKVENSBEREGNINGER FOR STORE HAVARIER Udslp fra Rnghals 3/4 gennem scrubber forårsaget af totalt elbortfald. Flemmng Nelsen Resumé. Vattenfall. Denne rapport er udarbejdet som kontraktrapport for Rapporten ndeholder en beregnng af straledoser omgvelserne forårsaget af et kernenedsmeltnngsuheld på Rnghals reaktor nr. 3/4. Ved beregnngerne er antaget udslp forårsaget af totalt elbortfald. Beregnngerne er foretaget med Rsøs sprednngs og dossberegnngsprogram PLUC0N4. Der er taget hensyn tl en dekontamnerngsfaktor på 500 en nstalleret scrubber. For at fnde repræsentatve vejrstuatoner er 2 års meteorologdata fra Rnghalsmasten analyseret. Som typsk vejrstuaton er valgt Pasqull D med en vndhastghed på 0 m/s og som ekstrem vejrstuaton er valgt Pasqull E med en vndhastghed på 2 m/s. Januar 988 Forsknngscenter Rsø, DK4000 Rosklde, Danmark.

4 ISBN ISSN Grafsk Servce, Rsø 988

5 3 /H INDHOLDS FORTEGNELSE. INDLEDNING 5 se 2. METEOROLOGI Indlednng Datamateralet Statstk over meteorologske parametre Deponerngspararnetre IQ 2.5. Blandngslagets højde 9 3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Bygnngsafskarmnng og fltrerng Vejreffekt Beregnng af organdoser Den effektve udbredelseshøjde UDSLIPSSTORRELSE OG TIDSFORLØB KONSEKVENSER EFTER UDSLIPPET FRA RINGHALS 3/ Indvddoser Kollektvdoser 4 6. REFERENCER 44 Blag A: Meteorologstatskk 46 Blag B: Dossomregnngsfaktorer 50 Blag C: Beregnngsresultater 53

6 5. INDLEDNING Denne rapport ndeholder en beregnng af stråledoser omgvelserne forårsaget af et kernenedsmeltnngsuheld på Rnghals reaktor nr. 3/4. Beregnngen er foretaget med Rsøs sprednngs og dossprogram PLUC0N4 (ThykerNelsen, 980). I kaptel 2 er meteorologdata fra Rnghalsmasten fra peroden /798 tl 30/6983 opdelt efter vndretnng, vndhastghed og stabltet. Herefter følger en beregnng af kumulatv frekvens udført med CRAC2. Som approksmaton tl 50% fraktlen bruges Pasqull D med en vndhastghed på 0 m/s, og som approksmaton tl 5% fraktlen bruges Pasqull E med en vndhastghed på 2 m/s. Endvdere er beskrevet hvlke deponerngsparametre og blandngslag, der er valgt. I kaptel 3 er redegjort for de øvrge beregnngsforudsætnnger. Dvs., bygnngsafskærmnng, vejreffekt, dossomregnngsfaktorer og effektv udbredelseshøjde. I kaptel 4 er aktvtetsndholdet, udslpsmangderne, tdsforløbet af udslppet og udslpshøjden gennemgået. I kaptel 5 er beregnngsresultaterne beskrevet. Der er regnet ndvddoser med ndendørs ophold 24 tmer, og ved normal farden et år efter udslppet. Der er desuden regnet kollektvdoser et antal uslpsretnnger fra Rnghals efter år startende med 24 tmers ndendørs ophold efterfulgt af 365 døqns normalt ophold på stedet.

7 6 2. METEOROLOGI 2.. Indlednng Ned henblk på beregnng af konsekvenserne af uheldsmassge radoaktvtetsudslp fra kernekraftværket Rnghals er udført en undersøgelse af de meteorologske forhold på denne plads. Undersøgelsen har varet begrcnset tl at omfatte data fra peroden /798 tl 30/6983 målt ved anlæggets meteorolog mas.t Datamateralet Fra meteorologmasten på Rnghals forelgger tmeverder for peroden /798 tl 30/6983. De data r der er målt for hver tme, er: Vndretnng højderne 24 m og 96 m. Vndhastghed højderne 24, 48 og 96 m. Temperaturen højden 2 m og temperaturdfferenserne: T (96 m) T (2 m), T (48 m) T (2 m), T (24 m) T (2 m) samt T (2 m) T (2 m) Statstk over meteorologske parametre Bestemmelse af stabltet Stabltetsforholdene er beregnet ud fra temperaturgradenten. Beregnngen af temperaturgradenten kan foretages på følgende måder: ) En smpel lnear temperaturgradent, hvor der kun tages hensyn tl temperaturen endepunkterne. 2) en lneer regresson, hvor der ved beregnngen af temperaturgradenten tages hensyn tl temperaturen endepunkterne og alle mellemlggende temperaturmålnger.

8 7 3) En potensfunkton af formen T(h)=a*h b, hvor konstanterne a og b fndes ud fra temperaturerne endepunkterne. 4) Samme potensfunkton som 3), men konstanterne a og b fndes nu som bedste ft tl kurven, det der tages hensyn tl temperaturen endepunkterne oq alle mellemlqqende temperaturmålnger. Da der kke er den store forskel på de 4 metoder, har v aftalt med Vattenfall at bruqe metode ). Stablteten kan derefter fndes ud fra tabel 2.., som stammer fra USAEC, 972. Beskrvelse Kategor T(00 m) T(0 m) meget ustabl ustabl let ustabl neutral let stabl meget stabl A B C D E P + G mndre end,9 fra,9 tl,7 fra,7 tl,5 fra,5 tl 0,5 fra 0,5 tl,5 starre end,5 Tabel 2.. Bestemmelse af stabltetsklasser fra den vertkale temperaturgradent. (USAEC, 972)

9 8 På fg. 2.. er vst stabltetens fordelng beregnet ud fra temperaturgradenten fra 2 tl 96 m. D 38.2% C.40% % A 7.93% F 9.24% E 40.9% Pg. 2.. Fordelng af atmosfarsk stabltet for Rnghals peroden /798 tl 30/6983. Temperaturgradent fra 2 tl 96 m. Svagheden ved denne metode er, at kke alle relevante stabltetsparametre ndgår klassfkatonen. For et marnt tempereret klma vl det typsk gælde at en statstk på grundlag af temperaturgradenten "halder" for meget tl den stable sde. Dvs., at der er for stor andel af stable, specelt let stable, stuatoner og for få ustable og neutrale stuatoner. I betragtnng af/ at det vasentlgste formål med narvarende undersøgelse er at gve en oversgt over de mulge udslpsstuatoner for Rnghalsvarket, skønnes uskkerheden ved den betragtede metode at vare acceptabel.

10 Udslpsretnng På fg er fordelngen af udslpsretnng vst. Det ses, at udbredelsesretnngen 90 grader er den mest sandsynlge med 4,9% af tden. Vnden barer altså et eventuelt udslp nd sektoren 90, som omfatter 30 med ± 5 omkrng retnngen 90 knapt 5% af tden ,9% 20 8,3% Pg, 2.2. Fordelng af udslpsretnng for Rnghals peroden /798 tl 30/6983. Der benyttes vndretnng for højden 96 m. I blag A på tabel Al er vst fordelngen af stablteterne de enkelte udbredelsesretnnger. Det ses, at kombnatonen af stabltet D og udslpsretnng 90 grader er den mest sandsynlge ved 6,9% af tden.

11 Vndhastghed og udslpsretnng I blag A på tabel A2 er vst vndhastghedens fordelng de enkelte udslpsretnger. Det ses, at kombnatonen af vndhastghed over 0 m/s og udslpsretnng 90 grader er den mest sandsynlge med 5,7% af tden. I øvrgt ses af tabellen, at udslpsretnng 80 grader (vnd fra nord) gver vndhastgheder sgnfkant lavere end ved andre retnnger. Forklarngen er sandsynlgvs, at nordenvnd på det betragtede sted ofte er ledsaget af kølgt vejr med stabl atmosfære. I blag A på tabel A3 ses fordelngen af stabltet de enkelte vndhastghedsntervaller for alle vndretnnger under ét. Det ses, at kombnatonen af stabltet E og vndhastghed mellem 6 og 0 m/s er den mest sandsynlge med 5,3% af tden. Af totalerne nederst ses, at mddelvndhastgheden er ca. 7 m/s ved stabltet A, B og C, ca. 8 m/s ved stabltet D og E og 4,8 m/s ved stabltet P Regn Det tlsendte datamaterale ndeholder ngen oplysnnger om regnfrekvenser og regnntensteter. Por at mulggøre en fraktlberegnng med CRAC 2 (Rtche, 984) er det nødvendgt at kende regnfrekvensen. Det antages derfor, at fordelngen af regn mellem stablteter ved Rnghals er den samme som ved Rsø.?or Rsø antages følgende (ThykerNelsen, 932): A B C D E P Total Rec,'n 0,5%,5% 2,5% 9,5% 4,5% 2,5% 7,2% Ttert 99,5% 98,5% 97,5% 90,5% 95,5% 97,5% 92,8%

12 Regnhyppgheden ved Rsø er højere end ved Rnghals. I mangel af opgvelser fra Rnghals bruges mddelværden fra Bulltofta, Torslanda og Kalmar: 3,42 %. (Her burde kun være taget hensyn tl Torslanda, der er den eneste vestkyst placerng. Herved stger regnhyppgheden tl 3,59%). Når der tages hensyn tl stabltetsfordelngen ved Rnghals kan regnfrekvensen herefter beregnes: Stabltet A Stabltet B Stabltet C Stabltet D Stabltet E Stabltet P 7 ' 93.* : 2,35 :,40 :38,2 :40,9 : 9,24 % X % X % X % X % X % X 0,5,5 2,5 9,5 4,5 2,5 % % % % % % X X X X X X 3,42 3,42 3,42 3,42 3,42 3,42 %/7,2 %/7,2 %/7,2 %/7,2 %/7,2 %/7,2 % % % % % % = 0,088 = 0,067 * 0,066 =,7238 = 0,8742 = 0,097 % % % % % % I 2,7598 % Dsse procenttal skal afrundes tl et helt antal regnvejrsstuatoner. Ved denne afrundng er der sket en mndre afrundngfejl således, at der alt regnes med regnvejr 2,6 % af peroden og tørvejr de resterende 97,4 % af peroden. Regnen er opdelt på udslpsretnnger som vst blag A på tabel A4.(Ovenstående opgørelse medfører en undervurderng af regnfrekvensen på Rnghalskraftstatonen. Frekvens bruges kun CRAC2 fraktlberegnngen) CRAC2beregnnger CRAC2 krtver tmedata for ét helt kalenderår startende den / kl. 00:00 og sluttende den 3/2 kl. 23:00. Det naturlge valg den her betragtede stuaton er året 982. På fg er vst stabltetens fordelng beregnet ud fra temperaturgradenten fra 2 tl 96 m for året 982. Året 982 afvger, som det ses af tabel 2.2. kke sgnfcant fra peroden /7 98 tl 30/6 983 hvad fordelngen af stablteter angår.

13 2 D 43.6% C.85% B 2.72% A.6% F 9.66% E 30.6% Fg Fordelng af atmosfærsk stabltet for Rnghals 982. Temperaturgradent fra 2 tl 96 m. Stabltet Fordelng peroden /798 tl 30/6983 (Pg. 2..) Fordelng 982 (Fg 2.3.) Afvgelse A B C D e F 7,93 % 2,35 %,40 % 38,2 % 40,9 % 9,24 %,6 % 2,72 %,85 % 43,6 % 30,6 % 9,66 % 3,67 % 0,37 % 0,45 % 5,4 % 0,3 % 0,42 % Tabel 2.2. For at mulggøre en CRAC2 beregnng er det nødvendgt at begranse meteorologdata tl ét helt kalenderår. Som det ses tabellen medfører dette kun en oegranset afvgelse stabltetsfordelngen.

14 3 Metoden CRAC2 er nu at beregne doser under en rakke vejrstuatoner (tdsserer af stabltet, vndhastghed, retnng og nedbørsmængde), der er typske for det betragtede år. Ideelt bor man "starte" hver eneste tme året rundt og beregne fraktlerne pådette grundlag. Det kan mdlertd vses, at det er tlstrakkelgt at beregne nogle få tlfalde ndenfor hver af de meteorologske stuatoner. Metoden er, at man opdeler de mulge kombnatoner af meteorogske parametre et antal karaktersktske vejrstuatoner således som vst tabel 2.3. Ved at sarge for at beregnngerne fordeler sg på alle dsse stuatoner overensstemmelse med den hyppghed, hvormed de forekommer, er man skker på at få alle ekstreme stuatoner med, samtdg med at man får en god approksmaton tl sandsynlghedsfordejngen af doser gvne afstande. Erfarngen (Rtche, 984 og WASH400) vser, at 4 beregnnger ndenfor hver stuaton er tlstrækkelgt. Man kan da najes med 6 beregnnger for ét år mod 8760, hvs alle stuatoner skulle gennemregnes. Fordelngen af 982 statstkken for Rnghal's?å meteorologske stuatoner er vst på fg D T % C 4 4.6% C 3.06% Slow.54% D % Ren 6.95% F 3 T 5 7.9% F T 2.08% E T 4 5.5% E % Fg Fordelng af 932 statstkken for Rnghals på meteorologske stuatoner tl brug for CRAC2. For at lette overblkket er de 29 vejrstuatoner slået sammen tl 0 på fguren. F.eks. omfatter ET4 stuatonerne 2023.

15 Vejrstuatoner med reqn tøvrqe verstuatoner : Det reqner, når udslppet starter 2: Udslppet mader reqn 08 km fra værket 3: 86 4: 624 5: : : 4048 Vejrstuatoner uden reqn, hvor vndhastqheden falder fra mere end 3 m/s tl mndre end 2 m/s 8: Vndhastqhed n falder 0 6 km fra vcrket 9: 624 0: 2432 : : : Stabltet A, B oq C med vndhastghed under 3 m/s 4: A, B og C over 3 m/s 5: D under m/s 6: D fra tl 2 m/s 7: D fra 2 tl 3 m/s 8: 0 fra 3 tl 5 m/s 9: D over 5 m/s 20: E under m/s 2: B fra tl 2 m/s 22: E fra 2 tl 3 m/s 23: E fra 3 tl 5 m/s 24: E over 5 m/s 25: P under l m/s 26: P fra tl 2 m/s 27: P fra 2 tl 3 m/s 28: P fra 3 tl 5 m/s 29: P over 5 m/s Tabel 2.3. De forekommende vejrstuatoner opdeles dsse 29 vejrstuatoner. I hver stuaton udvalqes 4 tlfalde«hvor der bereqnes doser med CRAC2. ud fra vejrstuatonernes hyppghed kan fraktlerne herefter bereqnes.

16 5 Det vrker umddelbart overraskende, at det regner 6,95 % af vejrstuatonerne, når det kun antaqes at regne 2,6 % af tden. Antallet af regnvejrsstuatoner er altså ca. 2,7 gange så højt, som antallet af tmer hvor det regner. Dette kan kun skyldes en lav vndhastghed tmerne umddelbart før regnen beqynder. det de foregående tmer blver en "regnvejrsstuaton", når regnen starter mndre end 48 km fra værket. Dette er llustreret med eksemplet tabel 2.4. Udslp starter Vndhast qhed m/s Vejrstuaton kl. x2 kl. x kl. x ngen regn ngen regn regn 4,9 4,9 4,9 6 4 Tabel 2.4. Eksempel, der vser hvordan de 2 foregående udslpstdspunkter blver tl "regnvejrsstuatoner", når det regner kl. x. En øvre qrsnse for den gennemsntlge vndhastghed før regn blver: 48 km/,7 tmer * 7,8 m/s. Dette gælder kun, hvs regntmerne er spredt helt javnt over året. Da der også vl vare en del stuatoner med regnperoder på mere end en tmes varghed, blver den gennemsntlge vndhastghed far regn mndre end 7,8 m/s. For at udføre en fraktlberegnnc er det nødvendgt at antage et udslp. Her er brugt et 82 mnutters udslp med 96% af»delgasserne, 3% af jod og Cs, 27% af Te og Sb, 2% af Sr og 0,9% af Ru, Rh og Te fra en reaktor, der er 7% mndre end Rnghals 3/4. Dette udslp begynder ved starten af hver af de 6 udvalgte vejrstuatoner. Beregnngen er udført for akutte knoglemarvsdoser.

17 6 "c > S 6 5 : 8 : m! m I m ml! m! m 89 IH I2S I' Do«I«CaSv] Pq Sandsynlgheden for akutte knoglemarvsdoser større end eller lg de vste doser secs forskellge afstande fra værket ( mle =,6093 km) Det der har nteresse ved fraktlberegnngen er sandsynlgheder, afstande og vejrstuatoner. De beregnede doser er kun et hjælpemddel tl at fnde de vejrstuatoner, der svarer tl bestemte fraktler bestemte afstande. Dvs., det har kke den store betydnng, om udslppet er ldt større eller mndre, eller om der regnes på et andet organ end knoglemarven. Resultatet af beregnngerne blver de på fg vste kurver. Kurverne vser, sandsynlgheden for at doss er større end eller lg en bestemt vard seks forskellge afstande fra varket. Af fguren ses f.eks., at der afstanden mle er 50 % sandsynlghed for doser større end eller lg 47 msv og 5 % sandsynlghed for doser større end eller lg 200 msv.

18 7 På fg er vst 5 % og 50 % fraktlerne som funkton af afstanden. 50 % fraktlen vokser op tl et aaksaua 8 km fra varket på ca. 63 asv og falder derefter tl ca. 5 nsv 50 ka fra varket. 5 % fraktlen gver doser, der er ca. 3 gange så naje soa 50 % fraktlen. På fg er tllge vst doserne. Pasqull D aed en vndhastghed på 0 a/s, soa gver en god approksmaton af 50 % fraktlen på alle afstande fra 8 tl 50 ka. Pasqull B aed en vndhastghed på 2 a/s gver en tlsvarende approksmaton tl 5 % fraktlen. > n f r l : 5 % f Pofet I 2 Sob 2 m/ 3: 58 % frokti 4; Sob D IØn/ Afstand kml Pg % og 50 % fraktlerne som funkton af afstanden fra varket. Desuden vejrstuatonerne Pasqull D med vndhastgheden 0 m/s og Pasqull E med vndhastgheden 2 m/s.

19 Deponerngsparametre Materaler ataosfaren r partkulære eller luftformge, kan afsattes på overfladen ved forskellge processer. Hele dette kompleks af processer kaldes bekvemt for deponerng. Deponerng afhænger af tre typer parametre. For det fmrste parametre, der beskrver det materale, der afsattes, tor det andet meteorologske parametre beskrvende temperatur, vndhastghed, fugtghedsprocent m.m. Por det trede parametre, der beskrver overfladen, f.eks. ruhedslmngder, vegetatonstype og denstet m.m. lår man skal dskutere deponerngspar arne tre, er det hensgt smcssgt at opdele deponerngsprocesserne forskellge grupper efter materaletyper (luftarter, partkler) meteorologske forhold (ter og våddeponerng) overfladetyper (ru og glatte overflader). Alle overflader betragtes som ru overflader (bevoksede overflader, græsmarker, kornmarker etc.), det der her fås de største deponerngsparametre. Por tørdeponerng forbndelse med et hypotetsk reaktoruheld er det sår nødvendgt at beskæftge sg med uorgansk jod og methyljod d. På baggrund af mange ekspermentelle bestemmelser af tørdeponerngsparametre for uorgansk jod kan det konkluderes, at en typsk vard kan sattes tl 0,7 cm/s, og at det vl vare meget usandsynlgt, at værden vl overstge cm/s. Por methyljodd er værden ca. 00 gange mndre end for uorgansk jod (Henemann 980 og Sehmel 980). Ovenstående tørdeponerngsparameter på cm/s kan kun bruges ved stabltet A, B, C og D for vndhastgheder større end 3 m/s. Ved mndre vndhastgheder og ved stabltet E og

20 9 P overstger denne deponerngsparameter det maksmalt»ulge (ThykerNelsen, 982). Tørdeponerngsparametre for det øvrge udslp fås fra Roed 98. De ved beregnngerne brugte tørdeponerngsparametre ses på tabel 2.5. Stabltet D B Vndhastghed 0 n/s 2 m/s Terdeponerngsparaneter Methyljodd Uorgansk jod Øvrgt udslp 0,0 cm/s 0,0 cm/s cm/s 0,3 cm/s 0,2 cm/s 0,2 cm/s Tabel 2.5. De valgte tørdeponerngsparametre som funkton af Pasqull stabltet og vndhastghed. (Øvrgt udslp omfatter kke»delgasser, der kke deponeres). Ved udslppet kommer kun en del af den deponerede jod fra jod udslppet, medens resten dannes ved henfald af Tellur. Dvs. den totale tørdeponerngsparameter for uorgansk jod blver mndre end de tal, der står tabel 2.5. under uorgansk jod. I regnvejrstuatonen med ntensteten på 20 mm/tme er våddeponerngsparameteren sat tl 3*0~ 6 /s for nethyljodd og 3*0~ 4 /s for det øvrge udslp (Engelmann, 968) Blandngslagets højde For stabltet D er antaget et blandngslag højden 500 m og for stabltet B højden 200 m (ThykerNelsen, 980). Dette blandngslag kan kke gennemtrænges af udslppet, hvs udbredelse dermed begrænses tl området mellem blandngslaget og jordoverfladen.

21 20 3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3.. Bygnnqsafskaranng og fltrerng Afskaranngsfaktorer under skypassage (ndendørs) I beregnnger af doss fra deponeret aktvtet på overflader anvendes doss én æters afstand over en plan flade af uendelq udstrcknng og med jevnt fordelt overfladeaktvtet soa referencedoss. Den reelle doss vl altd vare andre end referencedoss på grund af forskellge reduktonsfaktorer, ssoa afskaranng fra oakrnglggende bygnnger og de bygnnger eller transportmdler, aan opholder sg. Ocn afskeraende vrknng af en bygnng kan udtrykkes ved en afskaranngsfaktor, soa er forholdet eellea doss, der modtages henholdsvs nde og udenfor bygnngen. For ndendørs ophold fs følgende af sk«ranng s faktor er fordelt på hustyper ved Rnghals: 0% d) flerfamlehuse 20% d) parcelhuse, mursten 70% d)trshuse Gennemsntlge af sk«mnngs faktorer Indendørs Skypasage Deposton 0,3b) 0,03«) 0,60 0,«) 0,9 ) 0.3»» 0,73 0,233 Tabel 3.. Afskaranngsfaktorer ved ndendørs ophold. Der er brugt følgende referencer a) Hedemann, 984 tabel 5 og 6 tradtonelt, b) Statens Strålskyddsnsttut, 979, Vol. 5, tabel 4.3, c) WASH400 og d) personlg kommunkaton med lensstyrelsen Halland 7/4985.

22 2 Plterfaktor Buse vrker so*, flter mod den forurenede luft udendørs, det partkler hanger fast der og vndueskarme stedet for at trange»ed luftskftet nd huset. Den herved opnåede redukton nhalatonsdoserne kaldes flterfaktoren. Plterfaktoren for ndendørs ophold sattes tl 0,33, so«navnt Mljøstyrelsen 984. Opholdstder For at kunne tage hensyn tl at personer opholder sg såvel udendørs soa ndendørs efter skypassage er det nødvendgt at anvende en tdsadlet afsksrmnngsfaktor for deponeret aktvtet. I «angel af svenske tal anvendes a«erkanske (Aldrch, 978), her opgves følgende «dlede opholdstder: Udendørs: Transport: Bolg, arbejde og skole: 6% af tden 5% af tden 89% af tden Ved transport ndregnes en faktor 0,5 som følge af transportmdlets egen afskarmende vrknng (Laurdsen 98). Afskørmnngsfaktor efter skypassage (normal farden) Herefter kan den tdsmdlede afskarmnngsfaktor for deponeret aktvtet beregnes: Udendørs: Transport: Bolg, arbede Jalt o, skole: 0,06. 0,05 0,,s» 0 r 89 0,,233«0,06 0,025 0,207 0,292

23 Vejreffekt Aktvtet, der er deponeret udendørs, vl 30«følge af vejrlg og specelt regn forsvnde hurtgere«end den fysske halverngstd betnger. Der er tale o«en korttdseffekt so«følge af nedbør, der falder samtdg med eller de første par dage efter deponerngen, samt o«en langtdseffekt. H.J, Gale angver en halverngstd på ca. 227 dage for korttdseffekten og ca. 00 år for langtdseffekten (Gale, 963}. Dette gelder kun for cesum, men anvendes for alle deponerede sotoper. Efter 2 måneder vl cssum vare den domnerende sotop. Herefter blver reduktonsfaktoren, hvor t angves år: 0,63 exp(l,3t) +0,37 exp(0,0075t), 3.3. Beregnng af organdoser Doss tl de enkelte organer beregnes som summen af de 3 dosskomponenter ganmadoss fra skypassage og deponeret aktvtet og ndåndngsdosen Knoglemarv Det antages almndelgvs (WASH400), at skade på knoglemarven er den vgtgste årsag tl tdlg død på grund af store strålngsdoser tl hele kroppen. Det vl sge, at strålngsskade af lunger og mavetarmkanal sandsynlgvs kke vl v*re dødbrngende, medmndre knoglemarven også beskadges. Por knoglemarvsdoser er tarskelvsrden, hvorunder der kke kan ske tdlge dødsfald ved mnmal behandlng Sv. Den akutte knoglemarvsdoss beregnes som summen af gammadoss fra skypassage, gammadoss fra deponeret aktvtet ntegreret over opholdstden, og ndånd ngsdosen ntegreret tl den 30. dag. Størstedelen af doss tl knoglemarven modtages ndenfor den første måned.

24 Lunger Radoaktve stoffer, SOB tlherer aktnderne (som nkorporeres lymfeknuderne), lånthangruppen og andre grad ruthenumgruppen gver det sterste bdrag tl lungedoss. Hellen 50% og 0% af den nhalerede doss vl vare absorberet ndenfor et år. Doss tl lungerne beregnes derfor som summen af g mados s fra skypassager gammadoss fra deponeret aktvtet ntegreret over opholdstden og den nterne doss tl lungerne fra nhalaton ntegreret over et år. For lungedoser er der WASH400 (fg. VI 93) vst sammenhangen mellem sandsynlgheden for dedsfald ndenfor et år og den modtagne lungedoss. Bn lungedoss på 50 Sv gver en dødsrsko på 2%, og en lungedoss på 40 Sv gver en dødsrsko på %. Da rskoen for akut skade afhenger af hastqheden, hvormed lungedoss akkumuleres, vl denne beregnngsmetode overvurdere doss Skjoldbruskkrtel 3 vl bdrage med ca. 2/3 af doss tl skoldbruskkrtelen. Da 3 har en halverngstd på 8 dage, og de andre radoaktve jodsotoper, der kommer betragtnng, har en halverngstd på mndre end en dag, vl størstedelen af nhalatonsdoss tl skjoldbruskkrtelen vare absorberet løbet af en måned. Ifølge WASH400 er tarskelværden for akutte skader som følge af skjoldbruskkrteldoser 250 Sv. Doss beregnes som summen af gammadoss fra skypassage, gammadoss fra deponeret aktvtet ntegreret over opholdstden, og den nterne doss tl skjoldbruskkrtelen fra ndåndet aktvtet ntegreret over uge. Doss fra nhalaton er beregnet for børn, der er den krtske gruppe, ved at gange dossfaktorerne for voksne med 2 (Cedervall, 985).

25 Hele kroppen flor at opqere de aulge langtdskonsekvenser af bestrålng af hele kroppen beregnes det såkaldte co ttede effektve dossekv valent. Dette beregnes SOM su en af ga ados s fra skypassage* ga doss fra deponeret aktvtet ntegreret over opholdstden* og det co ttede effektve dossekv valent fra nhalaton* Det co ttede effektve dos s«kvvalent fra nhalaton (H50) *r defneret soa: hvor "50 H r w T* 50* 50'* 50 ars co t tyl dossekvvalent for organ. W<f f» Vagt faktor for organ. Su at onen foretages for gonader* bryst«skjoldbruskkrtel* skelet og 5 anjre organer. knoqlenarv, lunger* Data for* O50 og ff T er taget fra ICRP 979.

26 Dossoaregnngsfaktorer I blag B på tabel Bl er vst de beregnngerne brugte omregnngsfaktorer fra nhalaton tl henholdsvs knoglemarvs, lunge r skjoldbruskkrtel og helkropsdoss. ror de aed V aerkede sotoper bruges faktorer fra Vattenfall (Cedervall, 985) og for 3e æd ff asrkede sotoper bruges faktorer fra HASH400, appendx VI, tabel D2. PL0C0N4 ndeholder ngen tlsvarende dossoaregnngsfaktorer tl beregnng af gaaaadoser fra skypassage og deponeret aktvtet. I stedet ndeholder prograaaet en tabel aed gaaaaudbytter opdelt på 8 energgrupper for hver enkelt sotop. Ved hjalp af dsse udbyttet al kan gaaaadoser luft beregnes. For at få doser organer er det nødvendgt at tage hensyn tl selvafskarmnngen kroppen. Her er brugt de selvafkaranngsfaktorer, soa er vst blag B på tabel B2. Ved at beregne koncentraton af deponeret aktvtet og dosshastgheden for hver enkelt sotop kan selvafskarmnngsfaktorerne blag B på tabel B3 for deponeret aktvtet beregnes. Gaaaadoss fra skypassage beregnes ved at ntegrere dossbdragene fra hele den radoaktve sky. Doss afhenger således kke kun af luftkoncentratonen det pågeldende sted. Der ekssterer derfor kke smple omregnngsfaktorer <nellen luftkoncentratonen et gvet sted og gammadoss fra skypassage.

27 Den effektve udbredelseshejde Den effektve udbredelseshejde beregnes sæt su en af skorstenshejden og vareelefcet. Der ses bort fra varmeafgvelsen ved radoaktve henfald og fra fortetnngsvareen fra den ledsagende damp. Da energfrgerelseshastgheden ved det betragtede udslp antages at vare 0 NN, blver den effektve udbredelseshejde lg ed udslpshejden, dvs. 48,45 m.

28 27 4. UDSLIPSSTØRRELSE OG TIDSFORLØB Der betragtes et uheld på Rnghals reaktor nr. 3/4. Uheldet starter med totalt elbortfald efterfulgt af manglende reaktornedluknng. Kernen blver hurtgt frlagt på grund af utlstrækkelg fødevandstlførsel og utlgængelgt nødkølesystem. Kernen overhedes og smelter gennem reaktortanken. Reaktoreffekten er 00% frem tl uheldets start, og herefter resteffekt. Udslppet varer godt tme med konstant udslp peroden, som vst på tabel 4.. Td fra nedluknng s Start: Varghed 400 sek ( tme og 500 s) Ophør: Tabel 4.. Uheldets tdsforløb.

29 28 Udslpsprocenterne er som vst tabel 4.2. Idet Antmon antages at have samme udslpsprocent som Tellur. Der er taget hensyn tl en dekontamnerngsfaktor på 500 en nstalleret scrubber. Isotopgruppe Udslpsprocent Ædelgas og methyljodd Jod og Cs Te og Sb Sr og Ba 30 7E4 7E4 7E6 Tabel 4.2. Udslpsprocenter for det betragtede uheld. Ved hjalp af programmet HMP, der både kan beregne fssonsproduktndhold som BEGAFIP og transuranndhold, beregnes nventaret kernen ved start og sluttdspunktet af peroden. Herefter beregnes udslppet ved hjalp af formlen: Ml p (MlM2)/ln ( ) M2 hvor p er udslpsprocenten Ml er aktvteten ved starten af udslpsperoden M2 er aktvteten ved slutnngen af udslpsperoden Det således beregnede udslp ses tabel 4,3. På tabellen er desuden vst aktvteten ved nedluknng og det sarnlco, jslp

30 29 procent af nedluknngsaktvteten. På grund af henfald før og under udslppet blver dsse udslpsprocenter mndre end procenterne tabel 4.2. Eneste undtagelse er Xe35, hvor det samlede udslp udgør 46,9% af aktvteten på nedluknngstdspunktet, det nventaret af Xe35 er stgende de første tmer efter nedluknng på grund af henfald af 35. Bemærk at jodaktvteten på nedluknngstdspunktet er opdelt 99,3% uorgansk jod (f.eks. Csl) og 0,7% organsk jod, dvs. methyljodd. Andelen af organsk jod er en konservatv vurderng fra WASH 400. Ifølge Chrstensen, 984, vl den bedste vurderng af methyljodd ndholdet reaktorndeslutnngen vare 0,2% af den samlede mængde jod. Ud over de på tabel 4.3 vste sotoper ndgår Rb88, Y90 og Lal40 beregnngerne, det der regnes med følgende henfald tl radoaktve datterprodukter: Kr85m Kr88 Sr Kr85 Rb88 Y90 Tel 3 Tel 32 I3u y + + I3u I32u Xel3m Sbl27 Sbl Tel27 T6l29m I33u I35u > + Xel33 Xel35 Tel29m + Tel 29 Xel37 > Csl 37 Tel3m > Tel 3 Xel38 Bal40 > > Csl 38 Lal40 Alle andre henfald antages at ske tl sotoper, der kke har nteresse for dossberegnngerne.

31 30 Isotop f Aktvtet ved nedluknng TBq Aktvtet efter 8.700s TBq Aktvtet efter s TBq Udslp TBq Udslp % af nedluknngsaktvcet Kr 83m Kr 8Sm Kr 85 Kr 87 Kr 88 Sr 90 Sb27 Sb29 Te27m Tel 27 Tel29m Tte29 Te3m Te3 TB32 I 3u I 3o I 32u I 32o I 33u I 33o I 34u I 34o I 35u I 35o Xe3m Xé33m Xe33 Xe35m Xe35 Xe3? Xe38 Cs34 Cs36 Cs37 CS38 Bal 40 3,72E5 8,6755,99E4,49E6 2,06E6 2,6B5 8,45E5 3,0E4 2,E5,33E5 8,0B5 3,82E5 2,47B6 4,07E6 2,74E6,93E4 4,00E6 2,82E4 5,87B6 4,I4E4 6,58E6 4,64E4 5,60E6 3,95E4,5éé4,53E5 5,86E6,77E6,0805 5;39Eé 4,93E6 2,97E5 8,86E4,96E5 5,4E6 5,24E6,79E5 3,88E5,99E4 8,42E4 5,69E5 M7E 2,E5 3,68E5 3,0E4 2,0E5,33E 4,78E5 3,40E5 6,42E4 3,88E6 2,70B6,90E4 3,86B6 2,72F4 5,06E6 3,5784 2,74E5,93E3 3,24E6 2,28E4,6664,5E5 5,?4B6 7,P6E5, 7E6,48E8,09 2,97E5 8,76E4,96E5 6,5É3 5,8E6,42E5 3,25E5,99E4 4,5E4 4,29E5,47E5 2,09E5 3,07B5 3,0E4 2,0E5,33E5 4,2E5 3,32E5 6,09B4 3,85E6 2,é9B6,90E4 3,83E6 2,70E4 4,88E6 3,44E4,9E5 8,4E2 2,87E6 2,03E4,&E4,5E5 5,84E6 7,07E5,7E6 6,E24 3,80E2 2,97E5 8,73E4,%E5,45E3 5,7E6 4,79E4,07E5 5,98E3,88E4,49E5,63E2,47 2,36 2,7E,47 9,32E 3,4 2,35 4,38E 2,7E ; 9E 5,70E3 2,69E 8,3E3 3,48E,G5E4,30 3,94E2 2,4E 6,45E3 4, 7E3 4,53E4,75B6 2,24E5 5,08E5 3, $E20 9,43E2 2,08 6,2E,29E,23E 3,00 El,26 7,20 7,66Eé 6,8E4 2,79E4 7,00E4 6.97E4 6,98E4 3,92E4 6,5E4,77E5 6.65E4 é,é9e4 2,95E 6,73E4 2,88E 5,93E4 2,54E,98E5 8,49E 3,82E4,64E 3,00E 2,97E 2,99E,27E 4,69E é,é«e25,9e6 7,00E4 6,9E4 I,37 I 7,00E4 2,38E2 4,40E7 3,62E 6,9E6 Tabel 4.3, Aktvtet ved nedluknng, s efter nedluknng og s efter nedluknng. Udslppet og udslppet procent af nedluknngsaktvtet. Jodsotoperne er opdelt uorgansk (u) og organsk (o) jod. På fg. 4.. er vst tdsforløbet for skypassage som funkton af centerlneafstanden for vndhastgheden 0 m/s, der bruges ved stabltet 0. Pg vser tlsvarende tdsforløbet for vndhastgheden 2 m/s, der bruges ved stabltet E.

32 3 V noha*tgh«4: tfe»/s Skypassage t = Forkant Z 3ogkan 5 t a t S S» 3 S «4 S S a Afatand Zm3 Tdsforløb for skypassage med vndhastghed 0 m/s, som bruges ved stabltet D. 4 Vndhost oh«d: 2 m/s Skypassag«t Forkant 2 Bagkant Tdsforløb for skypassage med vndhastghed 2 m/s, som bruges ved stabltet E.

33 32 5. KONSEKVENSER EFTER UDSLIPPET FRA RINGHALS 3/4. I dette kaptel er redegjort for konsekvenserne form af ndvddoser omgvelserne ud tl 50 km afstand såvel som for kollektvdoser ud tl 70 km (for at tage befolknngskoncentratonen omkrng Goteborg med betragtnng). Det skal bemærkes, som det er dskuteret ThykerNelsen 980, at modellen beregner doser med rmelg nøjagtghed ud tl km fra klden, dvs. ndenfor en faktor 23, men at man på længere afstande får en overvurderng af doserne, som på 50 km kan være op tl en faktor 0 over den egentlge værd. For kollektvdosernes vedkommende skal det bemærkes, at nøjagtgheden også afhænger af det anvendte demografske materale. Store befolknngskoncentratoner belggende på større afstande (Gdteborg) kan således gve urealstsk store bdrag tl kollektvdosen, hvs uheldet sker den pågældende retnng. 5.. Indvddoser 5... Pasqull 0, 0 m/s, ngen regn På fgurerne, der vser ndvddo9s under skyens centerlne, dvs. maksmaldoss den pågældende afstand, er det valgt at bruge en logartmsk nddelng af abcssen, der vser afstanden fra udslpspunktet. Herved lægges vægt på at llustrere forholdene nærmest værket, hvor doserne er størst, og som derfor har størst nteresse. De 24 tmer er regnet fra nedluknngstdspunktet.

34 33 Stabl tat: O Vndhast oh*d: t9m/» Vaaddaponar ng: 9 Mad S* I vof tka«rmn p»g > 6 INDENDeRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING O a I : Gamma akypoasao* 2: Gamma aaponarat 3: Inha h«i krop 4: Total halkrop S Afstand tø Ikml Fq. 5.. Total helkropsdoss opdelt dosskomponenter. På fgur 5.. er vst gammadoss fra skypassagen, gammadoss fra deponeret aktvtet, nhalatonsbdraget tl helkropsdoss, samt summen af de tre komponenter. Da varmendholdet udslppet antages at vare 0 MW og udslppet sker fra lav højde (48,45 m) når skyens ndhold af radoaktvtet jordoverfladen ndenfor varkets hegn. Den maksmale doss omgvelserne fås derfor ved værkets hegn, der her er sat tl en afstand af 500 m.

35 34! \ 4 XND&etftS I 24 TIMER» EFTER NEDLUKKXN6 \ «\ O \ \ t: Kno«l«M 2: Skjoldbruskkrtel 3: Lungsds««4: Hftlkropadoats \ \ t.s 5 l» Afstand tkml Pg Organdoser ved 24 tmers ndendørs ophold. På fgur 5.2. er vst organdoserne tl knoglemarv, skjoldbruskkrtel, lunger samt helkropsdoss, der er dentsk med sumkurven pé fg. 5.. Der skal geres opmcrksom pé de forskellge ordnatvcrder pé de forskellge fgurer. Doser msv Gammadoss fra deponeret aktvtet Tot dl doss maksmal skypassage Inhalaton Terskelvard Lunge Knoglemarv Skjoldbruskk. Helkrop punktet Tabel 5.. Organdoser 500 m fra varket ved Pasqull D, vndhastghed 0 m/s og ngen regn.

36 35 I ttbel 5.. er vst maksaalvmrder afstanden 500 u fra vmrket, altså den afstand hvor der for denne vejrstuaton er fundet de største dossvarder. Der er vst dosskomponenternes fordelng på de forskellge organer, og der er sdste kolonne vst tarskelvarderne for akutte vrknnger, der er narmere beskrevet kaptel 3. Som det ses af tabel 5.. kommer knoglemarvsdoserne højst op på 47 msv ved vmrkets hegn. Der vl derfor kke vare rsko for tdlge dødsfald eller akutte sygdoøstlfmlde. Af tabel 5.. ses, at skjoldbruskkrteldoss afstanden 500 m blver 53 msv, hvlket kke vl medføre akutte skader. Det ses yderlgere, at lungedoss højst blver 6 msv, hvlket kke gver rsko for lungesygdomme endsge tdlge dødsfald. Bn mere detaljeret analyse med bl.a. dossfordelng på sotopgrupper fndes blag C Pasqull D, 0 m/s, 20 mm regn/tme På fg. 5.3 er vst den totale helkropsdoss ved 20 mm regn tmen og tl sammenlgnng kurve 4 fra fg. 5. og 5.2. Cer er beregnngen taget hensyn tl udvasknngen af den radoaktve sky, og der regnes med, at 20% af det udvaskede materale vl løbe bort med regnvandet. Doss stger mndre end,6%, det er så ldt, at det skjules af stregtykkelsen. På fg. 5.4 er vst koncentratonen af deponeret aktvtet ved 20 mm regn tmen sammenlgnet med den tlsvarende kurve uden regn. Det ses, at den store regnntenstet medfører ca. 4 gange forøget koncentraton ved varkets hegn.

37 > n c u 4 a øø 00 «<\, M 4 M 7S 72 n 4 0* se t \ 2 \» \ \ >» m ' k S 5 tø Afstand tkml 36 Stob Mt«t: D Vndhost ah«d: tdm/a Mod S«I vaf«koorw ng INDENDØRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING Total h«ikropodo«s : 28 mm rogn/tn* 20 X af r rtd ng 2: Vaaddoponor ng= 0 Fg Total helkropsdoss ved 20 mm regn tmen, sammenlgnet med kurven uden regn. Stabl Itat: D V ndho«t ahad: Øm/ 24 TIMER EFTER NEDLUKNING Koncantraton af daponarat akt v t*t : 20 mm raan/t m«20 V, af r nd ng 2 VoaddaponarIna: 0 S t( Afstand Ckm3 Pg Koncentraton af deponeret aktvtet ved 20 mm regn tmen, sammenlgnet med kurven uden regn.

38 37 Den maksmale doss omgvelserne fås ved varkets hegn, der er sat tl en afstand af 500 m. I dette punkt er helkropsdoss opdelt dosskomponenter tabel 5.2. Doser msv Gammadoss fra skypassage deponeret aktvtet Inhalaton Total doss maksmal pelkrop 49 efter 24 tmer 50 punktet 00 Tabel 5.2. Doser 500 m fra værket ved Pasqull O, vndhastghed 0 m/s og 20 mm regn tmen 24 tmer efter nedluknng.

39 38 På fg er den totale helkropsdoss ved en regnntenstet på 20 mm tmen opdelt dosskomponenter. Ved sammenlgnng med fg. 5.. ses, at dosskomponenterne er omtrent uforandret fra stuatonen uden regn. Gammadoss fra deponeret aktvtet er steget, svarende tl stgnngen koncentraton af deponeret aktvtet på fg Denne dosskomponent vokser fra 0,4% tl 0,6% af den totale doss ved vsrkets hegn Pasqull E, 2 m/s, med og uden meanderng n å fg er vst total helkropsdoss ved stabltet E med en vndhastghed på 2 m/s. Der er kke beregnet meander faktorer på grundlag af vejrstatstkken, men som et regneeksempel er valgt en meanderfaktor på 4. Endelg er tl sammenlgnng vst den totale helkropsdoss ved stabltet D, som går gen fra de foregående fgurer. Da stabltet B har mndre horsontal sprednng end stabltet 0, blver skyen mere koncentreret, og det medfører, at centerlne doss vokser. De to stabltet E stuatoner gver derfor større centerlne doser end stabltet D. Den maksmale doss omgvelserne fås ved værkets hegn, der er sat tl en afstand af 500 m. I denne afstand er skjoldbruskkrtel og helkropsdoss opdelt dosskomponenter for de to stabltet E stuatoner tabel 5.3.

40 39 StabllUt' D Vndha*tIgKmd: tøm/s Mmd S*Ivafmkomrmn ng INOENOeRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING 28 mm rmgn pr. tm«20 X ofr t nd ng t«gamma kypasmao«2: Gamma dmponmrmt 3: InhoI hmi krop 4: Total hm Ikrop 5 «Afstand Ckm] 5. Total helkropsdoss opdelt dosskoraponenter ved 20 ram regn tmen. saa 4W 449 INDENDØRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING Voodd*pon«rno : 0 Mmd 3m I vof komrmn I r»g \ ^ 30* sa m 248 am taa 2* m > \2 \ \ \ \ \ V, \ \ \ \ N % \ S \ TotoI hmlkropmd *!«Stab E 2 m/m 2 Stab E 2 m/m Mmandmrfoktor 4 3: Stab D 0 m/m 4t * >» t.% II* M Mmané CkmJ 6. Total helkropsdoss ved stabltet E og D.

41 40 Doser msv Gamnados s fra skypassage deponeret aktvtet Inhalaton Total doss maksmalpunktet 5kjoldbruskk. ngen meander eander faktor lelkrop ngen meander eande: faktor Tabel 5.3. Doser 500 m fra værket ved Pasqll B, vndhastghed 2 m/s Normal færden år Den totale helkropsdoss stger som funkton af tden det første år efter uheldet. Stgnngen skyldes udelukkende gammadoss fra deponeret aktvtet, det nhalatonsdoss og gammadoss fra skypassage kke vokser, når skypassagen er forb. Afstand 500 m 5 km 0 km 50 km D. 0 m/s. naen rean Efter 24 tmer 0,4% 0,6% 0,8% 0,23% Efter 365 døgn 0,90% 0,78% 0,76% 0,80% D, 0 m/s, 20 mm/h Efter 24 tmer Efter 365 døgn 0,6% 5,0%,2% 5,0% 2,% 6,2% 5,3% 9,3% Tabel 5.4. Gammadoss fra deponeret aktvtets andel af den totale helkropsdoss efter 24 tmers ndendørs ophold og efter yderlgere års normal farden. I tabel 5.4. er vst andelen af doss fra deponeret aktvtet efter hhv. 24 tmer og et års normal farden på centerlnen fre forskellge afstande fra uheldsstedet.

42 Kollektvdoser På fg og fg er vst befolknng s fordel ngen omkrng Rnghals ud tl 70 km fra værket opdelt 2 sektorer på hver % af befolknngen ud tl 70 km bor sektoren (mod nord), medens de øvrge sektorer tlsammen kun ndeholder 23% af befolknngen. Den store befolknng denne sektor skyldes Goteborg mellem 42 og 58 km fra værket. Der beregnes kollektve helkropsdoser efter år. Efter det første døgn ndendørs regnes med normal færden 365 dage på det pågældende sted. Det vser sg, at mere end 99% af den samlede doss modtages det første døgn under skypassagen, medens de resterende 365 dages ophold kun gver anlednng tl under % af doss. For at fnde de maksmale konsekvenser beregnes kollektvdoser for 36 forskellge retnnger (fra 330 tl 30 3 sprng, fra 30 tl 70 0 sprng og desuden retnng 320 ). Der tages hensyn tl et område på ± 25 omkrng dsse udslpsretnnger. Beregnngerne er llustreret blag C. fg. C.4.C.7. En sådan beregnng vser, at ud tl en afstand af 40 km er det retnngen 50 grader med Varberg, der domnerer. Herefter kommer Goteborg med retnng 354 grader. Den maksmale doss på 94 mandsv, der fndes retnng 354 grader, svarer tl mndre end den naturlge baggrundsstrålng på 5 måneder tl den pågældende befolknng p* ca fra kosmsk strålng, ntern strålng og strålng fra undergrunden på ca. msv/år. Hertl kommer bdrag fra medcnsk bestrålng og radon fra bolger.

43 42 Fg Befolknngsfordelng sektorsegmenter 070 km fra Rnghals følge Bergqvst, 980. Samlet befolknngstal ud tl 70 km er

44 43 Pg Befolknngsfordelng sektorsegmenter 022 km fra Rnghals følge Bergqvst, 980. Samlet befolknngstal ud tl 22 km er

45 44 6. REFERENCER ALDRICH, D.C., m.ffl., 978, "Publc protecton strateges for potental nuclear reactor accdents: Shelterng concepts wth exstng publc and prvate structures", SAND BERGQVIST, G. och FINCK, R., 980, "Befolknngens geografska fordelng krng svenska kårnkraftverk", FOA rapport C 4022 A3. CEDERVALL, B., 985, "Dosomvandlngsfaktorer for beråknng av omgvnngskonsekvenser vd mssode eller haver vd kårnkraf tverk", Vattenfall KS60/84, Rev.. CHRISTENSEN, H., 984, "Lterature survey of the radaton chemstry n contanment after a severe accdent", Studsvk NW84/640. ENGELMANN, R.J., 968, "The calculaton of precptaton scavenng". In "Meteorology and atomc energy", edted by D.H. Slade, USAEC Techncal Informaton Center, Oak Rdge, Tennessee, GALE, H.J., m.fl., 963, "The weatherng of caesum 37 n sol", AERER424. HEDEMANN JENSEN, P., 984, "Calculated sheldng factors for selected European houses", RsaM2474. HEINEMANN, K. and VOGT, K.J., 980, "Measurements of the deposton of odne onto vegetaton and of the bologcal halflfe of odne on vegetaton", Health Physcs J9, ICRP 79. "Lmts for the ntake of radonucldes by workers". ICRP publcaton 30, part, 979. LAURIDSEN, 8. and HEDEMANN JENSEN, P., 98, "Sheldng factors for vehcles to gamma radaton from actvty deposted on ground surfaces", RsoM2339.

46 45 MILJØSTYRELSEN, 984, "Rapport om nedsættelsesfaktorer fra doser ved ophold nden døre". NRC, 975, "Reactor Safety Study. An assessment of accdent rsks n U.S. commercal nuclear power plants", WASH400 (NUREG 7 5/04). O'BRIEN, K. and SANNA, R., 976, "The dstrbuton of absorbed doserates n humans from exposure to envronmental gamma rays". Health Physcs 22.' 778. RITCHIE, L.T. et al., 984, "CRAC2 model descrpton". NUREG CR2552/SAND ROED, J., 98, "Undersøgelse af overfladedeponerng med henblk på beregnng af deponerngen af luftbåret materale frgjort ved kernenedsmeltnng kraftreaktorer", Rsø M2274. SEHMEL, G.A., 980, "Model predctons and a summary of dry deposton velocty data", accepteret tl atmospherc envronment 98. STATENS STRALSKYDOSINSTITUT, 979, "Effektvare Beredskap. Konsekvensbeskrvnnger". Vol. 5. THYKIERNIELSEN, S., 980, "The Rsø model for calculatng the consequences of the release of radoactve materal to the atmosphere", RsøM224. THYKIERNIELSEN, S. and LARSEN, S., 982, "The mportance of deposton for ndvdual and collectve doses n connecton wth routne releases from nuclear power plants", RsøM2205. USAEC, (U.S. Atomc Energy Commsson), 972, "Onste meteorologcal programs". Safety Gude 23, Offce of Standards Development (NRC Regulatory Gude.23).

47 Blag A: Meteorologstatstk Udslpsretnng Grader Stabltet A % m/s Stabltet B % m/s Stabltet C m/s Stabltet D % m/s Stabltet B % m/s Stabltet P % m/s 5 45,48 5,85 0,29 6,39 0,7 5,87 4,38 8,62 3,88 9,53 0,60 4, ,38 6,03 0,4 6,86 0,22 6,4 4,62 8,43 4,86 8,95 0,45 5, ,76 7,09 0,32 7,04 0,26 7,76 6,92 8,68 6,5 9,28 0,49 6,8 0535,06 7,85 0,26 7,8 0,2 6,69 2,66 7,4 3,93 9,30 0,3 3, ,69 7,96 0,9 7,4 0,3 9,63 2,0 6,8 2,07 7,24 0,66 4, ,3 6,32 0,07 4,76 0,03 4,78,62 5,93 2,48 5,54 0,80 3, ,4 6,63 0,04 6,80 0,02 5,6,82 6,73 2,05 6,88 0,84 4, ,4 5,05 0,06 5,8 0,03 6,57,75 6,90,79 6,85 0,73 4, ,25 5,56 0,0 5,62 0,03 5,77 2,0 6,72 2,56 6,64 0,62 3, ,34 6,09 0,5 5,50 0,M 6,96 2,5 6,5 3,94 7,27,26 4, ,46 7,59 0, 7,84 0,6 6,87 3,54 8,29 3,09 7,82,48 5, ,0 6,28 0,35 6,38 0,3 7,25 4,28 8,89 4,05 8,58 0,99 5,86 Tabel Al. Øverste tal angver fordelngen af stabltet de enkelte udslpsretnnger for Rnghals % af peroden /798 tl 30/6983. Nederste tal angver mddelvndhastgheden for den pågaldende kombnaton, der benyttes vndhastghed og retnng for højden 96 m.

48 47 Udslpsretnng Grader under m/s % m/s 3 m/s % m/s V ndhastghed 36 m/s % m/s 60 m/s % m/s over 0 m/s % m/s TOTEM. m/s ,06 0,65 0,87 2,0 2,8 4,36 3,32 7,70 3,73 3,5 0,79 8, ,06 0,69 0,93 2,0 2,89 4,37 4,08 7,96 3,97 2,64,93 8, ,07 0,69,04,97 2,85 4,30 5,2 7,8 5,73 3,05 4,9 8, ,4 0,66 0,89,98 2,7 4,30 2,20 7,58 2,95 3,49 8,34 8, ,05 0,70 0,64 2,00,84 4,38 2,04 7,6,9 2,50 5,75 6, ,79 0,52 0,56 2,00,68 4,34,54 7,60 0,57,84 5,3 5, ,06 0,66 0,46,82,7 4,60 2,2 7,43 0,56,97 4,9 6, ,07 0,63 0,5 2,03,36 4,40,97 7,65 0,59,64 4,50 6, ,06 0,76 0,45,87 2,0 4,39 2,6 7,55 0,53,83 5,66 6, ,05 0,72 0,68 2,04 2,73 4,47 3,99 7,67 0,86,34 8,32 6, ,06 0,64 0,59,8 2,09 4,43 4,2 7,84,99 2,33 8,85 7, ,07 0,74 0,66 2,2 2,65 4,38 3,95 7,69 3,57 2,65 0,90 8,4 Total,54 0,60 8,29,99 26,80 4,39 37,5 7,7 26,23 00,00 2,76 H Tabel A2. Øverste tal angver fordelngen af vndhastgheder de enjcelte udslpsretnnger for Rnghals % af peroden /798 tl 30/6983. Nederste tal angver mddel vndhastgheden for den pågældende kombnaton. Der benyttes vndhastghed og retnng for højden 96 m.

49 48 Vndhastghed Stabltet A % a/s Stabl<xt B % a/s Stabltet C % s/s Stabltet D % «/s Stabltet E % a/s Stabltet P % a/s Onder lvs 0,0 0,75 0,0 0,50 0,0 0,50 0,45 0,63 0,67 0,56 0,39 0,62 3 m/s 0,32 2,6 C.8 2,3 0, 2,M 2,97,9t 2,76,%.93,98 36 a/s 3,20 4,40 0, ,44 4,39 8,75 4,39», a/s 3,28 7,45 0,9 7,59 0,57 7,58 4,63 7,75 5,29 7, ,26 Over 0 a/s M2,85 0,34 2,25 0,27 2,9,42 2,47 2,72 3, ,43 Total 7,93 6,62 2,35 6,6,40 7,0»,2 7,86 0,86 8,7 9,24 4,76 Tabel A3. Øverste tal angver fordelngen af stabltet de enkelte vndhastgheds ntervaller for Rnghals % af peroden /798 tl 30/6983. Nederste tal angver mddelvndhastgheden for den pagaldende kombnaton.

50 49 Udslpsretnng Grader Stabltet A % Stabltet 8 % Stabltet C % Stabltet D % Stabltet E % Stabltet F t Total % ,3 2,9 0,7 0, ,6 3,5 0,2 0, ,2 2,5 4,4 0,2 7, ,2 0,4 2,0 3,3 0,4 6, ,2 5,5,5 7, ,8 2,4 0,2 4, ,2, 3, ,,5 0,9 5, ,4 0,7 0,2 5, , 4,2 0,4 9, ,5 2,6 0,4 8, ,2 5,9 4,8 0,2,2 total 0,4 0,2 0,7 6,8 33,0 4,0 00 Tabel A4. fordelngen af den td det regner opdelt udslpsretnnger og stablteter. Tabellen omfatter kun 2,6 % af peroden fra /7 98 tl 30/6 983, det det er tørvejr de resterende 97,4 % af peroden.

51 50 Blag B: Dossomregnngsfaktorer Isotop Knoglemarv Sv/Bq Lunger Sv/Bq Skjoldbruskk. Sv/Bq Helkrop Sv/Bq Kr 85mW Kr 85 W Kr 87 W Kr 88 W Bb 88 V Sr 90 V Y 90 V Sb27 V Sb29 V Te27taV Te27 V Tte29ntV T*29 V Te3mV Te3 V T«32 V I 3UV I 3oV I 32V I 32oV I m XV I 33oV I 34V I 34oV I 35V I 35oV Xe33 W Xét35 W Cs34 V Cs36 V Cs37 V CS38 V Bal40 V La40 V,05E3,65E3 3,5E3 8,38E3,44E2 3,06E,6Et,89E0,87E 2,84E 7,39E2 8,87E0,86E3 2,4E0 ME2 4,IOE0 7,77E 7,77E 2,2E 2,2E 3,7"5EH 3,75E 9,04E2 9,04E2 4,9E 4,9E 4,32E3 5,68E3 4,53E9 3,O0E9 3,74E9 8,08E2 8,79E0 2,26E0 5 r 68E4 4,86E4 2,59E3 5,4!E3,03E0 7,00E7 9 r 3E9 7,9E9 7,88E0 3,59E8 4,47E0 2,63E8,28E0 2,7E9 6/78E 2,50E9 6,76E0 6,76E0 2,86B0 2,86E0 8,27E0,54E0,54E0 5,28E0 5,28E0,E3 2,54E3,8E8 3,6E9,48E8,5E0,22E9 3,56E9 5,4E4 4,86E4 2,62E3 5,4E3 3,00E2 8,66E2 U36E2,95E0 2,86E 6,94E2 6,4éE2,35E0 2,04E3 2,22E0.26E2 2,94E0,49E7,49E7 3,58E9 3,58E9 9;%Eé 9,70E8 6,06E0 6,06E0»88E8,88E8,08E3 2,46E3 2,36E9 2,34E9 2,08E9,32E 2,82E0 3,02E0 2,E4 2,70E4 8,E4,8E3 2,20E 3,40E7 2,20E9,50E9,60E0 5,30E9 },80Ell 5,50E9,80E,50E9»20E0 2,0E9 8,80E9 8,80E9 9,0E 9,0E,50E9,50E9 3,00E 3,00E 3,00E0 3,66Et6 6,76E4,05E3,30E8 2,00E9 8,70E9 2,40E 9/70E0,20E9 Tabel Bl. De beregnngerne brugte dossomregnngsfaktorer for nhalatonsdoss. De benyttede ntegratonstder er for knoglemarv 30 dage, for lunger år, for skjoldbruskkrtel uge og for hele kroppen 50 år. For de med V msrkede sotoper er faktorerne opgvet af Vattenfall, medens der for de med W msrkede sotoper bruges faktorer fra WASH400, Appendx VI, Tabel D2.

52 5 Energgruppe Knoglemarv Lunger Skjoldbruskk. Helkrop. under 0,08 HeV 0,4700 0,4500 0,5300 0,4500 0,08 MeV 0,5 MeV 0,500 0,5400 0,577 0,5400 0,5 MeV 0,25 MeV 0,4500 0,4600 0,5756 0,4900 0,25 MeV 0,5 MeV 0,4800 0,4900 0,569 0,5200 0,5 MeV 0,85 MeV 0,5000 0,500 0,6400 0,5400 0,85 MeV,33 MeV 0,527 0,53 0,7373 0,5644,33 MeV 2,03 MeV 0,5600 0,600 0,6400 0,6200 over 2,03 MeV 0,6000 0,6200 0,6900 0,6400 Tabel B2. Selvafskærmnngsfaktorer bruqt ved beregnng af gammadoser fra skypassage og deponeret aktvtet tl henholdsvs knoglemarv, lunger, skjoldbruskkrtel og helkrop. (Fra O'Bren, 976).

53 52 Isotop Knoglenarv Selvafsksrmngsfaktorer lunger Skjoldbruskk. Helkrop. Doss luft (SvA)/(Bq/m2) Bb 88 Sr 90 Y 90 Sb27 Sb29 Tte27m Tte27 Te29m Ife29 Te3m Tfell te 32 I 3u I 3o I 32u I 32o I 33u I 33o I 34u I 34o I 35u I 35o CS34 CS36 CS37 CS38 Ba4G U40 0,569 0,494 0,55 0,500 0,473 0,52 0,56 0,452 0,483 0,483 0,504 0,504 0,504 0,504 0,505 0,505 0,536 0,536 0,502 0,509 0,500 0,563 0,492 0,542 0,606 0,502 0 f 527 0,50 0,476 0,522 6,526 0,460 0,492 0,492 0,57 0,57 0,52 0,52 0,57 0,57 0,557 0,557 0,53 0,56 0,50 0l^5 0,500 0,578 0,690 0,69 0,672 0,639 0,569 0,674 6,649 0,572 0,578 0,578 0,647 0,é47 0,652 0,652 0,664 0,664 0,685 0,685 0,64 0,677 0,640 0,67 0,68 0,639 0,624 0,534 0,557 0,540 0,50 0,553 6,552 0,488 0,524 0,524 0,546 0,546 0,543 0,543 0,545 0,545 0,58 0,58 0,542 0,548 0,540 0,63 0,529 0,595 2,72E ,50E2 6.7E2 0 0,40E3 3,23E3 6.84E2,96E2,05E2 2,22E2 2,22E2,6E,éE 3,79E2 3,79E2,34E,34E 7,8E2 7,8E2 8,0E2,05E 3.00E2,6E,20E2,09E Tabel B3. De beregnngerne brugte selvafskarranngsfaktorer for deponeret aktvtet. For at beregne gamnadoss fra deponeret aktvtet skal koncentratonen af deponeret aktvtet ntegreres over det betragtede tdsrun, ganges med doss luft, med selvafsksrmnngsfaktoren for det pågaldende organ, med afsksrmnngsfaktoren for ndendørs eller normalt ophold og med en faktor 0,7 for jordafstermnng.

54 53 Blag C: Beregnngsresultater På fg. ClA og C.lB er vst helkropsdoser for 24 tmers ndendørs ophold opdelt på 5 sotopgrupper: Methyljodd, uorgansk jod, ædelgas, cæsum og andre sotoper. På fg. CIA er vst den absolutte fordelng, hvor sumkurven er den samme som kurve 4 på fg. 5.. og På fg. C.IB er sumkurven sat tl 00%, og den relatve dossfordelng af de 5 sotopgrupper er vst. Af kurverne ses, at det kun er ædelgas og methyljodd, der har betydnng for doss. Hver af de 2 sotopgrupper gver ca. 50% af den samlede doss. Ædelgasser bdrager tl den eksterne gammadoss, medens methyljodd bdrager gennem nhalatonsdoss. Andelen af organsk jod er konservatvt valgt fra WASH400. På fg. C.2A og C.2B er vst koncentratonen af deponeret aktvtet opdelt 4 sotopgrupper: Methyljodd, uorgansk jod, cæsum og andre sotoper. Ædelgasserne bdrager kke tl koncentratonen af deponeret aktvtet. Cæsumsotoperne bdrager kke væsentlgt tl den deponerede aktvtet 24 tmer efter nedluknng, men efterhånden som de mere kortlvede sotoper henfalder, vl cæsums andel af koncentratoenn stge. Dossfordelngen er ca. 65% tl methyljodd, ca. 3«tl uorgansk jod og ca. 4% tl andre sotoper. Kun en del af jodkoncentratonen skyldes jodudslppet, resten skyldes henfald af Tellur. På fg. C.3 er vst den totale doss tl skjoldbruskkrtelen de to stabltet C stuatoner og stabltet D. Oa den maksmale doss omgvelserne alle 3 stuatoner fås ved værkets hegn, der er sat tl en afstand af 500 m, gver de to stabltet E stuatoner større doser end stabltet 0 på alle afstande ud tl 50 km. På fg. C.4 er vst koncentraton af deponeret aktvtet ved stabltet D og de to B stablteter. Også for deponeret aktvtet fås den maksmale koncentraton ved værkets hegn alle 3 stuatoner, det skyens ndhold af radoaktvtet når jordoverfalden ndenfor værkets hegn. Stabltet D med vndhastgheden 0 m/s gver mndst doser på alle afstande ud tl 50 km.

55 !W Vlndhoaclah««(Wo Vooddooonorn«: Mod S*lv«'s(0«r«n.a Total Solkr«> to <."» NESL'JICMINe 9 f ' Mo«r>yl jodtd 2: Uorgon«* jod 3 : A«««90s 4: CooOu«3: Anac* Mtoetr 6: Sua Fg. C.A. Total helkropsdoss opdelt sotopgrupper. n M n M W M 7 *r «*» n Stoo I tot:!> V ndhost ohod: lews Vooddooonor I no,: 3!od Sal vor"skoortm ng Total S«!'<<M>«do«o NCCNoaRs : 24 r«res» t a ftohvl jod d 'Jorgons* jod Aoeo90* Caas yjm Andro otoeor $ f. Afaona' Cj Fq. c.lb.. Isotopgruppefordelng af total helkropsdoss.

56 Stobt l «t: 0 V rdhas: ghad:! 9m/a Vooad«oorv«j rg ' 9 <one«nfcro:!on of d*oon«r t c ok: v':*: t: MatKyljodd 2 Uorgortsk jod 3 = Co««ua 4= Anar«sotoo«** S: Sun S I«Afatand CIuJ Koncentraton af deponeret aktvtet opdelt sotopgrupper efter 24 tmer.? _ 5 ] 96 n "r 64^ 98 «72 C S4 M S«52 4«44 *!!! j Slob It«t' 0 V ndho» Ighad I Øm/ Vooddaoonar na: 9 Kone*nc.a: on or* daoon ar «c ak : v «s ; c * ' »f 24 'r 2 ~TT ; j I : Mathy jod d 2: Uorgonak jod 3: Caaaum 4: Anar«aoeoo«r ,. s 4 3 S 0 53 Af»ton Ck*J sotopgruppefordelng af koncentraton af deponeret aktvtet efter 24 tmer.

57 56 72«k A r \ \ XNDENMRS I 24 TIMES EFTER NEDLUKNING Voaddaoorxtr t ng: 3 M*d S«I var* kacrnn ng > S2M L \ \ Total 6o*l«t! Skjoldbruskkrtel * o I : Stob E 2.<*/«24«2= Stab E 2 m/s Macndsrføksor 4 3. S too 0!3../S S II Afstand CkaJ Total skjoldbruskkrteldoss ved stabltet E og 0, K, 24 TIMER EFTER NEDLUKNING Voaddsoonsr ng: 9 «34, f N T \ Koncan r o on af d*øon«r«; okfvat 23 24*M \ r \ \ V V 2««", r L N «Af«tand Ck/n" \ \ \ \ *\ M \^C> : Stab 2 n/s 2: Stab c 2 n/s Msandsrfaktor 4 3= Stab 0!3 m/s. Koncentraton af deponeret aktvtet ved stabltet E og 0.

58 57 På fg. C.5 C.8 er vst sodosskurver for henholdsvs gantmadoss fra skypassage, gammadoss fra deponeret aktvtet, nhalatonsdossbdraget tl helkropsdoss og den totale helkropsdoss. På grund af den relatvt høje vndhastghed blver sodosskurverne relatvt smalle og langstrakte. Det er valgt at præsentere sodosskurverne på et kort med vndretnng mod Varberg, der lgger mellem 8 og 22 km fra værket. Dmensonerne på sodosskurverne fremgår af tabel Cl. Startafstand fra værket km Slutafstand fra værket km Maksmal bredde! km Areal km2 Gammadoss fra skypassage over msv over 2 msv over 5 msv ,3 2,6,6 0, ,9 Gammadoss fra deponeret aktvtet over 0,003 msv over 0,005 msv over 0,0 msv Inhalaton 0 0 o ,7,8,0 ' ,9 helkrop over 0,5 msv over msv over 2 msv ,'),9, Total helkrop over msv over 2 msv over 5 msv ,4! 2,3 r Tabel Cl. Dmensoner på sodosskurver ved Pasqull 0, vndhastghed 0 m/s. Der regne«med 24 tmers ndendørs ophold efter nedluknng.

59 /"" VftT 58? 9' c 5 Gammadoss fra skypassage ved ndendørs ophol; v arberg o Tråslovslaee 9 P*?' Ct6 ' Gammadoss fra deponerat aktvtet ved 24 tmers ndendørs oohold.

60 59 Varbers: Tråslovslåge 0 Rm p 9 c 7 I^halatonsdossbdrag tl helkropsdoss med ntegratonstd oå 50 år. / sv to & <fc & Varber W\>^ 3 >p TraslovslageJP \ C*rt» BjorczA^X \ & & ^ F 9 c 8 Tota * nelkropsdoss med ntegratonstd på 50 år.