Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke"

Transkript

1 d Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne vurdere det aktuelle kapactetspres med henblk på at tlrettelægge en hensgtsmæssg stablserngspoltk, er det afgørende at kende det strukturelle (langsgtede) nveau for bl.a. arbedsstyrken. Det Økonomske Råds Sekretarat har udvklet en ny metode tl bestemmelse af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat dokumenterer dette arbede. 1. Introdukton Hdtl har Det Økonomske Råds Sekretarat (DØRS) anvendt et Hodrck-Prescott (HP) flter tl udglatnng af den faktske arbedsstyrke, når den strukturelle arbedsstyrke skulle vurderes. En ulempe ved denne tlgang er mdlertd, at denne type af udglatnng kke kan adsklle ændrnger den faktske arbedsstyrke, der skyldes konunkturskft, fra ændrnger, der skyldes strukturelle ændrnger. Eksempelvs må man formode, at udfasnngen af arbedsmarkedsorlovsordnngen årene op mod årtusndeskftet og efterlønsreformen fra 2008 vl gve anlednng tl øget erhvervsfrekvens på særlgt de sene alderstrn og dermed øget strukturel arbedsstyrke. I modsat retnng trækker eksempelvs forlængelsen af barselsorloven 2003 og ændrngen folkepensonsalderen fra 67 tl 65 år 2004, lgesom et generelt forstærket ønske om mere uddannelse blandt unge vl føre tl et fald den strukturelle arbedsstyrke. Forskellene mellem den faktske arbedsstyrke og to bud på strukturel arbedsstyrke ses af Fgur 1. Den faktske arbedsstyrke ses at være ganske volatl over td, og det noteres særlgt, at arbedsstyrken årene op tl krsen steg særlgt kraftgt, og at den efterfølgende faldt markant. De to bud på en strukturel arbedsstyrke vser en langt mere flad ud- n:\rapport\f13\kap1\udkast\baggrundsnotater\strukturel arbedsstyrke.doc

2 vklng over td, ford væsentlge dele af stgnngen og af det efterfølgende fald netop er udtryk for først en god og sden hen dårlg konunkturstuaton. Bevægelserne sger således kke meget om den underlggende udvklng arbedsstyrken. Fguren vser også, at udvklngen baseret på HP-fltrerngen er meget stabl over td, mens der er mere bevægelse den strukturelle arbedsstyrke baseret på den metode, som nærværende notat dokumenterer. Fgur 1. Arbedsstyrken pers Faktsk arbedsstyrke Strukturel arbedsstyrke E12 (HP-flter) Strukturel arbedsstyrke Klde: ADAM s og ADAM s databanker og egne beregnnger. DØRS nye beregnng af den strukturelle arbedsstyrke bygger på en såkaldt bottom uptlgang. Erhvervsfrekvensen fastlægges ved at se på den samlede befolknng og de grupper af personer, som står uden for arbedsmarkedet. Ved at dentfcere konunkturbdrag hhv. strukturbdrag grupperne uden for arbedsmarkedet, bestemmes konunkturbdrag hhv. strukturbdrag erhvervsfrekvensen. 2. Metode tl fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Befolknngen på hvert alderstrn,, består af folk arbedsstyrken, a, og folk på ndkomstoverførsler (uden for arbedsstyrken), x, hvor angver, hvlken ordnng, der er tale om f.eks. efterløn eller førtdspenson. Desuden arbedes der med en restgruppe, r, der angver folk uden for arbedsstyrken, som kke umddelbart kan placeres nogen specfk ordnng. 1 1 Se Tabel 1 nedenfor for at få et overblk over de konkrete ordnnger, der sondres mellem beregnngerne

3 2.1. Fastlæggelse af det strukturelle antal overførselsmodtagere Det gælder dermed, at antallet af personer arbedsstyrken og antallet af personer uden for arbedsstyrken, herunder antallet af personer restgruppen, på hvert alderstrn summerer tl den samlede befolknng: (1a) a x + r =. + Hermed er det mulgt, at omskrve (1a) tl andele ft. befolknngen på de respektve alderstrn: a x r (1b) + + = 1 Bemærk, at første led (1b) angver erhvervsfrekvensen for aldersgruppen. I (1b) er der tale om de faktske størrelser for personer arbedsstyrken, men sammenhængen holder også, hvs der stedet ses på de tlsvarende strukturelle størrelser: a x r (1c) + + = 1. Her angvera,, x og r de strukturelle nveauer for a, x hhv. den samlede befolknng pr. antagelse altd er strukturel (svarende tl = r, mens ). d fra (1c) kan den strukturelle erhvervsfrekvens skrves som (2) a, x r =

4 Sondrngen mellem de faktske og strukturelle nveauer for antallet af overførselsmodtagere beror på en konunkturrensnng. Som udgangspunkt 2 benyttes for alle dsse ordnnger x følgende estmatonslgnng: x,0,1,2 (3) = β + β trend + ε + β K, strukturel konunktur hvor trend er en lneær trend, og K er et sæt af varable, der anvendes tl konunkturrensnng af erhvervsfrekvensen, f. afsnt 3. Det bemærkes, at resdualen ovenstående tages som udtryk for strukturelle ændrnger frekvensen. I prakss er bevægelser x / udtryk for skft konunkturstuatonen og for nsttutonelle ændrnger. Sdstnævnte er af struktrel karakter, men kan kke som det konunkturbetngede bdrag dentfceres. Derfor er det valgt at betragte bevægelser resdualen som udtryk for strukturelle ændrnger. Hermed er det mulgt at fratrække det konunkturmæssge bdrag tl denne frekvens og herved få et bud på det strukturelle nveau for, x :,, K x x x,0,1 (4a) = = β + β trend + ε,, K hvor x / er det konunkturmæssge bdrag, der blev fundet (3), dvs. (4b) x, K,2 = β K. 2 Der tages endvdere høde for dverse reformer af de enkelte ordnnger (f.eks. nedsat pensonsalder, forlænget barselsorlov og lgnende). Derfor er (3) estmatonslgnngen for den enkelte ordnng, såfremt der kke har været reformer, som menes at have påvrket tlgangen tl ordnngen. Den konkrete varant af (3), som estmeres, gennemgås nedenfor for hver af de enkelte grupper

5 2.2. Fastlæggelse af den strukturelle erhvervsfrekvens Den faktske erhvervsfrekvens antages at bestå af tre komponenter: strukturel erhvervsfrekvens, ε a / a / K, konunkturbdrag, a /, og øvrge mdlertdge forhold, (5a) a a = a + K a + ε Tlsvarende antager v, at også restgruppen består af de tre dele K ε r r r r (5b) = + +, og på baggrund af (1b), (4a) og (5a-b) kan erhvervsfrekvensen skrves som (6) a,, K K ε x x r r r = For hvert alderstrn foretages derfor en estmaton for erhvervsfrekvensen for alder gvet ved (7) a x x =,, K α + α trend + α K K / / r / r r x / x / K ε {, ε hvor de strukturelle og konunkturbetngede frekvenser x /, hhv. x /, K er bestemt (3)

6 Denne estmaton er analog tl estmatonen, der foretages for hver af ordnngerne uden for arbedsstyrken, f. (3) ovenfor. 3 I forhold tl ovenstående er der dog den forskel, at resdualen her betragtes som værende af kke-strukturel karakter. Det er vurderet, at de strukturelle bdrag nden for de respektve overførselsgrupper er håndteret ovenfor, så derfra betragtes resdualen som udtryk for mdlertdge forhold. Af (7) ses det, at konunkturbdraget erhvervsfrekvensen er opdelt to konunkturbdrag fra hhv. restgruppen og grupperne uden for arbedsstyrken. En konunkturbetnget stgnng dsse frekvenser vl således gve et negatvt konunkturbdrag tl arbedsstyrken K, K K a x r (8) = +. Da bestemmelsen af antallet af personer på ordnnger uden for arbedsstyrken er foretaget som en ren konunkturrensnng af det faktske antal personer (og resdualen hermed blev betragtet som værende af strukturel karakter), vl det gælde at alle personer, der af mdlertdge grunde er uden for arbedsstyrken nødvendgvs befnder sg restgruppen. Med andre ord haves (9) a ε ε r =. Lgeledes følger det strukturelle nveau for restgruppen af de estmerede parametre (7) og kan skrves som (10a) r 0 1 = α + α trend. Den trend, der fndes erhvervsfrekvenserne (efter der er korrgeret for strukturel trend grupperne uden for arbedsmarkedet ved konunkturrensnngen af x / ) går gen med modsat fortegn restgruppen uden for arbedsstyrken. Den underlggende trend, 3 I prakss foretages der en konunkturrensnng af andelen restgruppen, det der f. (1b) gælder r = a 1. x - 6 -

7 erhvervsfrekvenserne, som kke skyldes trend grupperne på ndkomstoverførsel, skyldes således trend restgruppen. I lgnng (7), hvor erhvervsfrekvensen regresseres på konunkturndkatorerne K, svarer det resterende bdrag fra K tl konunkturbdraget fra restgruppen, dvs. K r (10b) = α K. Herfra kan det strukturelle antal personer aldersgruppe fndes ved at multplcere de strukturelle erhvervsfrekvenser på hvert alderstrn med den tlhørende befolknngsstørrelse på dette alderstrn. 0 1, (11a) a = ( α + α trend ) x, og tlsvarende kan den samlede strukturelle arbedsstyrke fndes ved at summe hen over alle aldersgrupper (11b) a a. Op gennem 2000 erne er der kommet flere grænsearbedere tl Danmark, dvs. arbedere, som ndgår den samlede arbedsstyrke, men kke befolknngsgrundlaget. Der fndes kke aldersopdelte tal for dsse grænsearbedere, men Natonalregnskabet opgør antallet af udenlandske beskæftgede Danmark. I datagrundlaget, som anvendes dsse beregnnger, er grænsearbedere derfor en del af restgruppen. Grænsearbedere håndteres særsklt, og der er årene lagt nd som en stgnng den strukturelle arbedsstyrke, fordelt ævnt på de årge, f. afsnt Datagrundlaget Datagrundlaget for nærværende analyser er ADAM, som er en befolknngsmodel og formodel tl ADAM. Databanken ndeholder data om befolknngen fordelt på arbedsstyrke og personer uden for arbedsstyrken (børn, alderspensonster, ndkomstoverførsler). I alderen forelgger data på etårs alderstrn, mens der for er tale om én samlet aldersopgørelse for børn under 14 og ét for personer ældre end

8 Datasættet er konstrueret, det der anvendes frekvenser fra RAS (den regsterbaserede arbedsstyrke statstk) tl at skabe databanken. Dsse frekvenser er opgort medo året den forstand, at f.eks observatonen er beregnet som gennemsnttet af RAS prmo 2011 (som er fra november 2010) og RAS prmo 2012 (som er fra november 2011). Dermed er 2011 den seneste observaton ADAM. Tabel 1 gver et overblk over de grupper, der ndgår ADAM Tabel 1. ADAM Anm.: Klde: Varabel pers Samlet befolknng Børn b Pensonster udenfor arbedsstyrken pfp + pt Arbedsduelge w Arbedsstyrke a Beskæftgelse Q heraf - folkepensonster Qpfp førtdspensonster Qpfo sygedagpenge Qms løntlskud Qlt kommunal aktverng Qak Ledge l heraf - dagpengemodtagere ld kontanthælpsmodtagere lk denfor arbedsstyrke wxa ddannelsessøgende uxa Aktverngsydelse (dagpenge) ad Revalderng ry Feredagpenge lf Sygedagpenge ms Barselsdagpenge mb Arbedsmarkedsorlov mo Efterløn pef Overgangsydelse pov Førtdspenson pfo Kontanthælp kr Kommunal aktverng ak Ledghedsydelse ly Øvrge (restgruppe) q I ADAM er det flere restgrupper, som tager høde for forskellge forhold, bl.a. overgangen fra RAS tl ADAM, dobbelttællng af ledge ledghedsstatstkken, grænsearbedere etc. A- DAM s restgrupper ndgår tabellen som en samlet restgruppe. ADAM s databank

9 Konunkturkomponenten K, der f. (3) anvendes ved konunkturrensnngen af erhvervsfrekvenserne består af to varable. Den ene varabel er DØRS s ledghedsgap (ul_gap) fra efteråret Den anden varabel er Danmarks Statstks ndkator for kapactetspresset (kapactetsbegrænsnnger) ndustren (kap). Sdstnævnte omregnes som afvgelser fra gennemsnttet estmatonsperoden. Ledghedsgap er valgt, det det er den varabel, der umddelbart bedst beskrver presset på arbedsmarkedet. Imdlertd har der de senere år været en tendens tl, at arbedsstyrken er reduceret væsentlgt mere, end ledgheden er steget. Et omtrent uændret ledghedsgap år, hvor der er store bevægelser arbedsstyrken, som må formodes at være delvst konunkturbetnget, rskerer derfor at gve en utlstrækkelg konunkturrensnng. Derfor er ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnnger medtaget som yderlgere forklarende konunkturvarabel. 4. Beregnng af den strukturelle arbedsstyrke Som præsenteret afsnt 2 er første skrdt beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke at fastlægge de strukturelle nveauer for frekvenserne af personer uden for arbedsstyrken på de ordnnger, der er opgvet tabel 1. Dernæst benyttes dsse som nputs tl beregnngen af det strukturelle nveau for erhvervsfrekvenserne. Sluttelgt er det mulgt at bestemme det strukturelle antal personer arbedsstyrken. Estmatonerne er foretaget over peroden Overførselsordnnger uden for arbedsstyrken Estmatonen af konunkturbdrag hhv. strukturbdrag bestandsfrekvenser for personer på ordnnger uden for arbedsstyrken tager udgangspunkt (3) ovenfor. I det følgende vses resultaterne for hver ordnng, og hver af dsse ordnnger gennemgås det følgende ddannelsessøgende ddannelsessøgende uden beskæftgelse (uxa) er ADAM kke defneret ud fra en modtaget ydelse, men ud fra et krterum om uddannelsesaktvtet. Dermed ndgår såvel beskæftgede som kke-beskæftgede S-modtagere gruppen, lgesom kkebeskæftgede studerende, der har opbrugt alle deres S-klp samt kke-beskæftgede studerende ved uddannelse, der kke gver adgang tl S, er nkluderet. Bestandsfrekvensen for studerende er kke overraskende størst for de yngre årgange og nærmest neglgbel for de ældre. Der er derfor kun beregnet et konunkturbdrag for alderstrnne

10 ne op tl 45 år. Endvdere er der sden 2008 sket en markant stgnng antallet af studerende (uden bbeskæftgelse), f. Fgur 2. Fgur 2. ddannelsessøgende uden for arbedsstyrken pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Anm.: Den blå kurve vser den faktske bestand af uddannelsessøgende uden for arbedsstyrken, mens den brune kurve er den faktske bestand renset for konunkturbdraget. Konunkturbdraget tl antallet af uddannelsessøgende er vst med grøn (høre akse). Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For hvert alderstrn blandt de årge er følgende relaton estmeret uxa udd,0 udd,1 udd udd,2 udd,3 = β + β trend + ε + β ul _ gap + β kap, = 16,...,45. Dette svarer således tl at betragte alle studerende, der er ældre end 45 år som værende strukturelle. Gruppen er mdlertd meget llle, og der er kke fundet anlednng tl konunkturrensnng. De estmerede koeffcenter er vst Fgur

11 Fgur 3. Estmerede koeffcenter, uddannelsessøgende 0.35 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret 45 Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner de to nederste fgurer angver 1,96 gange standardafvgelsen. I høre panel er koeffcenten tl ndustrens kapactetsbegrænsnng restrkteret tl 0 den fede, stplede kurve for de årge. I venstre panel vser den fede, stplede kurve den estmerede koeffcent tl ledghedsgap, når der er på restrkton på koeffcenten tl kapactetsbegrænsnng. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. De estmerede koeffcenter tl de to konunkturvarabler gver anlednng tl konunkturbdraget, der er angvet som den grønne kurve Fgur 2. Det ses, at årene var antallet af kke-beskæftgede studerende under det konunkturrensede nveau, lgesom den aktuelt lgger forholdsvst høt. Denne gruppe reagerer således ganske kraftgt på konunkturstuatonen Kontanthælpsmodtagere uden for arbedsstyrken (matchgruppe 3) Kontanthælpsmodtagere matchgruppe 3 (kr) vurderes kke at være arbedsmarkedsparate, og regnes kke for en del af arbedsstyrken. Her benyttes (3) kun for de årge, selvom der er ældre (men ganske få) kontanthælpsmodtagere, der stammer fra ordnngen tden før folkepensonsalderen blev nedsat. Det antages således, at alle 65+-årge kontanthælpsmodtagere altd er strukturelle

12 Konkret er følgende estmeret: kr kont,0 kont,1 kont,2 kont,3 kont = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64. Resultaterne fremgår af Fgur 4. Fgur 4. Kontanthælpsmodtagere uden for arbedsstyrken pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. De estmerede koeffcenter er vst Fgur

13 Fgur 5. Estmerede koeffcenter, kontanthælpsmodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner den trede fgur angver 1,96 gange standardafvgelsen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Den estmerede trend relatonen vser, at der over peroden har været tendens tl en faldende frekvens for de årge (dette ses ved, at koeffcenten tl trend for de årge er negatv), mens andelen af kontanthælpsmodtagere for de yngre og de ældre er stgende. Det estmerede konstantled, vser dog at den generelle bestandsfrekvens for de årge er noget høere end for de ældre. Der er kke fundet et konunkturbdrag fra ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnng, så koeffcenten kont,3 β er her restrkteret tl 0 estmatonerne. Det estmerede bdrag fra ledghedsgap er generelt heller kke sgnfkant. Dog udvser det størst konunkturfølsomhed for de yngre årgange, som så aftager gradvst med alderen, hvlket man vlle forvente, og bdraget fra ledghedsgap medtages derfor allgevel. For de 55+-årge bndes koeffcenten tl ledghedsgappet endvdere tl 0, og alle kontanthælpsmodtagere fra 55 år og derover antages dermed at være af strukturel karakter. Tl trods for den svage sgnfkans, udgør antallet af konunkturelle kontanthælpsmodtagere et forholdsvst stort antal, f. Fgur 4 (grøn kurve). Dette er bemærkelsesværdgt

14 betragtnng af, at matchgruppe-nddelngen burde være uafhængg af konunkturstuatonen Aktverng Der er to typer af aktverede befolknngsregnskabet. Det dreer sg om aktverede dagpengemodtagere (ad) og aktverede kontanthælpsmodtagere (ak), som kke står tl rådghed for arbedsmarkedet. De to grupper af aktverede er vst Fgur 6. For dsse to grupper estmeres følgende ad ak aktdp,0 aktdp,1 aktdp,2 aktdp,3 aktdp = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64. = β + β aktkt,0 aktkt,4 + β δ aktkt, trend + β trend + ε aktkt,2 aktkt, ul _ gap + β = 18,...,64. aktkt,3 kap For de kontanthælpsaktverede tllades endvdere en knækket trend fra 2007 for at modellere øget tlgang tl ordnngen de seneste år. 4 Begge grupper af aktverede estmeres for alderstrnnene fra 18-64, svarende tl at de få 65+-årge, der er aktverng, antages at være strukturelle. Fgur 6. Aktverede dagpenge- og kontanthælpsmodtagere Dagpengemodtagere Kontanthælpsmodtagere pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For de dagpengeaktverede fndes kke et bdrag fra ledghedsgap, men kun fra ndustrens ndkator for kapactetsbegrænsnng. For de kommunalt aktverede fndes et kon- 4 Dummyen 2007 δ er 0 årene og 1 årene

15 unkturbdrag fra såvel ndustrndkatoren for kapactetsbegrænsnng for alle alderstrn som fra ledghedsgap for de årge. De estmerede koeffcenter er vst Fgur 7 og Fgur 8. Fgur 7. Estmerede koeffcenter, aktverede dagpengemodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) konstantled nkl. dummy Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner fguren nederst tl venstre angver 1,96 gange standardafvgelsen. I nederste høre fgur angver den fuldt optrukne lne de estmerede koeffcenter når koeffcenten tl ledghedsgap er frt estmeret, mens den fede stplede vser den estmerede koeffcent når koeffcenten tl ledghedsgap er bundet tl 0. Konfdensbåndet er beregnet ud fra koeffcenterne estmatonen, hvor kun ndustrndkatoren ndgår. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger

16 Fgur 8. Estmerede koeffcenter, aktverede kontanthælpsmodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Trendkoeffcent nkl. dummy Koeffcent tl dummy ( ) Estmeret Koeffcent tl dummy Koeffcent tl ledghedsgap Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: Se Fgur 7. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Konunkturbdraget er vst Fgur 6 ovenfor, hvor det ses, at der under krsen fra er kommet ca flere dagpengeaktverede og godt flere kontanthælpsaktverede, som følge af konunkturerne (de grønne kurver) Førtdspensonster uden beskæftgelse Førtdspensonster udgør en af de helt store grupper udenfor arbedsmarkedet, der modtager ndkomstoverførsler. Fgur 9 vser udvklngen antallet af førtdspensonster sden Bemærk, at førtdspenson er en permanent ordnng den forstand, at de

17 der før tlkendt førtdspenson næppe stort omfang forlader ordnngen for at overgå tl andre ordnnger før de når folkepensonsalderen. En del af den faldende tendens antallet af førtdspensonster sden 1996 kan gvetvs tlskrves den lavere folkepensonsalder fra reformen Fgur 9. Førtdspensonster uden beskæftgelse pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Den estmerede lgnng for bestandsfrekvensen af førtdspensonster uden beskæftgelse er gvet ved pfo foep,0 foep,1 foep,2 foep,3 foep = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64 Der er kke fundet et bdrag fra ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnng, og bdraget fra ledghedsgap er da også begrænset, men er for de årge allgevel sgnfkant, selvom den enkeltes sandsynlghed for at blve førtdspensoneret kke burde afhænge af den aktuelle konunkturstuaton. Det samlede konunkturbdrag er dog fraset peroden relatvt beskedent, f. Fgur

18 Fgur 10. Estmerede koeffcenter, førtdspensonster uden for arbedsstyrken 0.30 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner fguren nederst angver 1,96 gange standardafvgelsen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For de 50+-årge udvdes konfdensbåndet betydelgt med alderen, og koeffcenten tl ledghedsgap bndes tl 0 for dsse alderstrn, f. Fgur 10. Den estmerede konstant vser kke overraskende, en stgende tendens over alderen. Det skyldes vd udstræknng, at førtdspenson er en tlstand, der sældent forlades, før man når folkepensonsalderen. Således består af bestanden af eksempelvs de 45-årge førtdspensonster kke blot af de 45-årge, der netop er blevet tlkendt førtdspenson, men også af alle de 45-årge, der tdlgere lvet fk tlkendt førtdspenson, og som aldrg har forladt ordnngen Ledghedsydelse Ledghedsydelse er en særlg ydelse for dem, der er vsteret tl et fleksob, men som er ledge. Ordnngen blev ndført 2001, og sden da har der været en kraftg stgnng antallet af personer på ordnngen, f. Fgur 11. Sammenlgnet med de fleste øvrge ordnnger, er gruppen kke desto mndre forholdsvs llle

19 Fgur 11. Ledghedsydelse pers pers Faktsk Konunkturbdrag (h.akse) Konunkturrenset (strukturel) Anm.: Konunkturbdraget skal naturlgvs bndes tl 0 før 2001, hvlket også er skat rensnngen af erhvervsfrekvensen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For andelen af personer på ledghedsydelse er der estmeret følgende lgnng ly ledg,0 ledg,1 ledg,2 ledg = β + β trend + β ul _ gap + ε, = 18,...,

20 Fgur 12. Estmerede koeffcenter, ledghedsydelse Konstantled Koeff tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: Konunkturbdraget skal naturlgvs bndes tl 0 før 2001, hvlket også er skat rensnngen af erhvervsfrekvensen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Der er kke fundet et bdrag fra ndustrndkatoren for kapactetsbegrænsnng Øvrge grupper uden for arbedsstyrken Der er foretaget tlsvarende estmatoner baseret på (3) for andre grupper af modtagere af ndkomstoverførsler. Her er der mdlertd kke fundet et sgnfkant eller entydgt konunkturbdrag. Det antages derfor at antallet af personer dsse grupper altd er strukturelle. Dsse grupper omfatter: kke-beskæftgede modtagere af sygedagpenge (ums) barselsdagpenge (umb) feredagpenge (ulf) kke-beskæftgede efterlønsmodtagere (upef) modtagere af revalderngsydelse (ury) overgangsydelse (upov) personer på arbedsmarkedsorlov (umo) folke- og tenestemandspensonster uden beskæftgelse (upfp hhv. upt)

21 Om dsse ordnnger gælder det, at overgangsydelsen og dverse arbedsmarkedsorlovsregler er afskaffet og udfaset gennem de seneste år. For dsse gruppers vedkommende vl bestanden således falde fremadrettet og helt bortfalde. Reformen af barselsorloven 2003 har betydet, at betydelgt flere personer står uden for arbedsstyrken (eller samme antal står uden for arbedsstyrken længere), og samlet set har det gvet anlednng tl et permanent dræn arbedsstyrken på godt personer. Fgur 13 herunder vser for hver af ordnngerne det samlede antal personer på ordnngen estmatonsperoden. Det store fald antallet af efterlønsmodtagere skyldes altoverveende nedsættelse af folkepensonsalderen

22 Fgur 13. Øvrge befolknngsgrupper. Altd strukturelle. Barselsdagpenge Efterløn pers pers Faktsk Faktsk Feredagpenge Folke- og tenestemandspenson pers pers Faktsk Faktsk Revalderngsydelse Sygedagpenge pers pers Faktsk Faktsk Anm.: Personer på ordnnger uden for arbedsstyrken, hvor der kke er dentfceret et konunkturbdrag. Klde: ADAM. 5. Strukturel arbedsstyrke Baseret på estmatonerne beskrevet ovenfor har v nu mulghed for at beregne dels det strukturelle, dels det konunkturelle bdrag lgnngerne (4a-c). De kendte (navngvne) grupper uden for arbedsstyrken ADAM s databank, som er vst Tabel 1, er håndteret ovenfor. Det udestår nu at bestemme den strukturelle hhv. den konunkturelle/mdlertdge varaton restgruppen, f. (7)

23 5.1. Grænsearbedere Af Natonalregnskabet fremgår det mdlertd, at der Danmark ekssterer et større antal grænsearbedere, dvs. arbedere, som ndgår arbedsstyrken, men kke befolknngen. Dsse vl befnde sg restgruppen. Over peroden har der været tale om en stgnng antallet af grænsearbedere på ca personer, f. Fgur 14. Her antages det, at af dsse er strukturelle, og at de fordeler sg ævnt over de årge. Fgur 14. Grænsearbedere, pers Grænsearbedere Klde: Danmarks Statstk, Natonalregnskabet. Konkret ndregnes de grænsearbedere ved at konstruere en dummy for årene Koeffcenten tl denne dummy bndes tl en ensartet værd for de årge, således at bdragene summer tl personer. Med andre ord modfceres (7) tl (11) a, x x =, K α ul _ gap + 1 α + α trend + α graense + ε, = 15,...,70, hvor graense er en dummy for grænsearbedere, som er lgelgt fordelt årene antages at tlgå den danske arbedsstyrke. De to første bdrag på høresden af (11) summer tl bestandsfrekvensen for hver af ordnngerne. Rent teknsk ndgår dsse estmatonen med koeffcenter restrkteret tl 1. De øvrge estmerede parametre er gengvet Fgur

24 Fgur 15. Estmerede parametre, arbedsstyrken 1.2 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret kostantled Estmeret Koeffcent tl trend trend når Koeffcent t. ul_gap frt est Koeffcent tl ledghedsgap Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret 69 Anm.: Det estmerede konstantled er 1 mnus alfa fra lgnngen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Erhvervsfrekvensen er estmeret for alle alderen samt for gruppen af 71+-årge. Som det fremgår af de estmerede koeffcenter tl ledghedsgap hhv. ndkator for kapactetsbegrænsnng, er der kke meget konunkturvaraton tlbage restgruppen, efter der er renset for dverse ordnnger uden for arbedsstyrken. Koeffcenten tl kapactetsbegrænsnngen restrkteres tl 0, og som konunkturbdrag fra ledghedsgap medtages det estmerede bdrag kun for de årge. Det vl sge, at de øvrge alderstrn altd betragtes som strukturelle (restgruppe/selvforsørgede). Ved at summere de strukturelle (konunkturrensede) bdrag fra ordnngerne uden for arbedsstyrken, som det er beskrevet afsnt 3, med det strukturelle bdrag (7), kan den strukturelle arbedsstyrke, der er vst Fgur 1, beregnes dvklngen den strukturelle arbedsstyrke I Fgur 16-Fgur 18 vses de strukturelle bdrag tl arbedsstyrken fra forskellge klder

25 Af Fgur 16 ses det, at der fra skete et fald antallet af folkepensonster, men at denne udvklng omtrent modsvares af en stgnng antallet af efterlønnere. Dette skyldes alene, at folkepensonsalderen (og dermed også længden af efterlønsperoden) er sænket fra 67 tl 65 år. dfasnngen af orlovs- og overgangsydelserne har bdraget med omkrng personer tl arbedsstyrken fra Fgur 16. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers Strukturel arbedsstyrke efterløn pensonster -70 år Trend + Demograf uddannelse orlov+overgang 2010 Anm.: Både orlovs- og overgangsydelse er ordnnger, der nu er fuldt udfaset. Grafen vser udvklngen antallet af folke- og tenestemandspensonster op tl 70 år. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Af Fgur 17 fremgår det, at barselsreformen 2003 har reduceret arbedsstyrken strukturelt med omkrng personer. Omvendt gver en tlgang af grænsearbedere en strukturel stgnng, det der pr. antagelse er lagt grænsearbedere nd fra Derudover har et øget aktverngsomfang af kontanthælpsmodtagere drænet arbedsstyrken for omkrng personer

26 Fgur 17. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers fere aktverede, kontanthælp syge aktverede, dagpenge Grænsearbedere barsel 2010 Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Af Fgur 18 bemærkes det, at der har været en markant strukturel stgnng antallet af kke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, mens der er strukturelt færre førtdspensonster og revaldender. Fgur 18. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers revalderng kontanthælp ledghedsydelse FØP Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke

Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke 08.02.2016 Jesper Gregers Lnaa og ofe Andersen Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke De Økonomske Råds ekretarat har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1 Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr [udkast] Andreas Østergaard Iversen 140609 Estmaton af CES - forbrugssystemet med og uden dynamk: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

econstor zbw www.econstor.eu

econstor zbw www.econstor.eu econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4

Læs mere

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Indholdsfortegnelse Instrumentopsætning Betjening Tekniske specificationer Indstillinger Meddelseskoder Vedligeholdelse Garanti

Indholdsfortegnelse Instrumentopsætning Betjening Tekniske specificationer Indstillinger Meddelseskoder Vedligeholdelse Garanti Indholdsfortegnelse Instrumentopsætnng - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Introdukton - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Oversgt - - - - - - - - - - -

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen Vægtet model Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - kkb@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ kkb/undervsnng/lf3 Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Gvet n uafhængge

Læs mere

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Opsamlng vedr. nferens uden MLR.5: Beregnng af robuste standardfejl og kovarans under heteroskedastctet (W8.) W.6: Flere emner en multpel regressonsmodel Inferens den

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Kvalitet af indsendte måledata

Kvalitet af indsendte måledata Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel.

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel. tmeløn rentefølsonhed, FINDAN, ændrng,lneær, absolutte Wfbz, Nøgleord:.jh c:abswfbz varabel. forklarende supplerende som betalngsbalancemål et nddrage at lykkes det og rentefølsomhed, høj rmelg en af kendetegnet

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109 Indholdsfortegnelse Generelle bemærknnger 3 Hovedoversgt tl regnskab 21 Regnskabsoversgt 25 Stats 15 Den dvdede balance 19 Tværgående artsoversgt 113 Bevllngsoversgt 117 Bemærknnger: Mljø- og Teknkdvalget

Læs mere

Statikstik II 4. Lektion. Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 4. Lektion. Generelle Lineære Modeller Statkstk II 4. Lekton Generelle Lneære Modeller Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet X + k = E( Y X ) = α + β x + + β

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lønstigninger på større overenskomster

Lønstigninger på større overenskomster Lønstgnnger på større overenskomster Den gennemsntlge lønstgnng for alle medarbejdere under en overenskomst er sjældent lgelgt fordelt. Her vses lønstgnngerne for stllngsgrupper over 5 på en række større

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.4) Kvanttatve metoder Heteroskedastctet 6. aprl 007 Sdste gang: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Whte s korrekton af OLS varansen Test for heteroskedastctet

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed

Læs mere

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3 Sde : 1/3 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkredterngsbestemmelse gælder ved DANAK s akkredterng af kalbrerngslaboratorer. 1. Akkredterede kalbrerngslaboratorer skal ved estmerng af uskkerhed, rapporterng

Læs mere