Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Transkript

1 d Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne vurdere det aktuelle kapactetspres med henblk på at tlrettelægge en hensgtsmæssg stablserngspoltk, er det afgørende at kende det strukturelle (langsgtede) nveau for bl.a. arbedsstyrken. Det Økonomske Råds Sekretarat har udvklet en ny metode tl bestemmelse af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat dokumenterer dette arbede. 1. Introdukton Hdtl har Det Økonomske Råds Sekretarat (DØRS) anvendt et Hodrck-Prescott (HP) flter tl udglatnng af den faktske arbedsstyrke, når den strukturelle arbedsstyrke skulle vurderes. En ulempe ved denne tlgang er mdlertd, at denne type af udglatnng kke kan adsklle ændrnger den faktske arbedsstyrke, der skyldes konunkturskft, fra ændrnger, der skyldes strukturelle ændrnger. Eksempelvs må man formode, at udfasnngen af arbedsmarkedsorlovsordnngen årene op mod årtusndeskftet og efterlønsreformen fra 2008 vl gve anlednng tl øget erhvervsfrekvens på særlgt de sene alderstrn og dermed øget strukturel arbedsstyrke. I modsat retnng trækker eksempelvs forlængelsen af barselsorloven 2003 og ændrngen folkepensonsalderen fra 67 tl 65 år 2004, lgesom et generelt forstærket ønske om mere uddannelse blandt unge vl føre tl et fald den strukturelle arbedsstyrke. Forskellene mellem den faktske arbedsstyrke og to bud på strukturel arbedsstyrke ses af Fgur 1. Den faktske arbedsstyrke ses at være ganske volatl over td, og det noteres særlgt, at arbedsstyrken årene op tl krsen steg særlgt kraftgt, og at den efterfølgende faldt markant. De to bud på en strukturel arbedsstyrke vser en langt mere flad ud- n:\rapport\f13\kap1\udkast\baggrundsnotater\strukturel arbedsstyrke.doc

2 vklng over td, ford væsentlge dele af stgnngen og af det efterfølgende fald netop er udtryk for først en god og sden hen dårlg konunkturstuaton. Bevægelserne sger således kke meget om den underlggende udvklng arbedsstyrken. Fguren vser også, at udvklngen baseret på HP-fltrerngen er meget stabl over td, mens der er mere bevægelse den strukturelle arbedsstyrke baseret på den metode, som nærværende notat dokumenterer. Fgur 1. Arbedsstyrken pers Faktsk arbedsstyrke Strukturel arbedsstyrke E12 (HP-flter) Strukturel arbedsstyrke Klde: ADAM s og ADAM s databanker og egne beregnnger. DØRS nye beregnng af den strukturelle arbedsstyrke bygger på en såkaldt bottom uptlgang. Erhvervsfrekvensen fastlægges ved at se på den samlede befolknng og de grupper af personer, som står uden for arbedsmarkedet. Ved at dentfcere konunkturbdrag hhv. strukturbdrag grupperne uden for arbedsmarkedet, bestemmes konunkturbdrag hhv. strukturbdrag erhvervsfrekvensen. 2. Metode tl fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Befolknngen på hvert alderstrn,, består af folk arbedsstyrken, a, og folk på ndkomstoverførsler (uden for arbedsstyrken), x, hvor angver, hvlken ordnng, der er tale om f.eks. efterløn eller førtdspenson. Desuden arbedes der med en restgruppe, r, der angver folk uden for arbedsstyrken, som kke umddelbart kan placeres nogen specfk ordnng. 1 1 Se Tabel 1 nedenfor for at få et overblk over de konkrete ordnnger, der sondres mellem beregnngerne

3 2.1. Fastlæggelse af det strukturelle antal overførselsmodtagere Det gælder dermed, at antallet af personer arbedsstyrken og antallet af personer uden for arbedsstyrken, herunder antallet af personer restgruppen, på hvert alderstrn summerer tl den samlede befolknng: (1a) a x + r =. + Hermed er det mulgt, at omskrve (1a) tl andele ft. befolknngen på de respektve alderstrn: a x r (1b) + + = 1 Bemærk, at første led (1b) angver erhvervsfrekvensen for aldersgruppen. I (1b) er der tale om de faktske størrelser for personer arbedsstyrken, men sammenhængen holder også, hvs der stedet ses på de tlsvarende strukturelle størrelser: a x r (1c) + + = 1. Her angvera,, x og r de strukturelle nveauer for a, x hhv. den samlede befolknng pr. antagelse altd er strukturel (svarende tl = r, mens ). d fra (1c) kan den strukturelle erhvervsfrekvens skrves som (2) a, x r =

4 Sondrngen mellem de faktske og strukturelle nveauer for antallet af overførselsmodtagere beror på en konunkturrensnng. Som udgangspunkt 2 benyttes for alle dsse ordnnger x følgende estmatonslgnng: x,0,1,2 (3) = β + β trend + ε + β K, strukturel konunktur hvor trend er en lneær trend, og K er et sæt af varable, der anvendes tl konunkturrensnng af erhvervsfrekvensen, f. afsnt 3. Det bemærkes, at resdualen ovenstående tages som udtryk for strukturelle ændrnger frekvensen. I prakss er bevægelser x / udtryk for skft konunkturstuatonen og for nsttutonelle ændrnger. Sdstnævnte er af struktrel karakter, men kan kke som det konunkturbetngede bdrag dentfceres. Derfor er det valgt at betragte bevægelser resdualen som udtryk for strukturelle ændrnger. Hermed er det mulgt at fratrække det konunkturmæssge bdrag tl denne frekvens og herved få et bud på det strukturelle nveau for, x :,, K x x x,0,1 (4a) = = β + β trend + ε,, K hvor x / er det konunkturmæssge bdrag, der blev fundet (3), dvs. (4b) x, K,2 = β K. 2 Der tages endvdere høde for dverse reformer af de enkelte ordnnger (f.eks. nedsat pensonsalder, forlænget barselsorlov og lgnende). Derfor er (3) estmatonslgnngen for den enkelte ordnng, såfremt der kke har været reformer, som menes at have påvrket tlgangen tl ordnngen. Den konkrete varant af (3), som estmeres, gennemgås nedenfor for hver af de enkelte grupper

5 2.2. Fastlæggelse af den strukturelle erhvervsfrekvens Den faktske erhvervsfrekvens antages at bestå af tre komponenter: strukturel erhvervsfrekvens, ε a / a / K, konunkturbdrag, a /, og øvrge mdlertdge forhold, (5a) a a = a + K a + ε Tlsvarende antager v, at også restgruppen består af de tre dele K ε r r r r (5b) = + +, og på baggrund af (1b), (4a) og (5a-b) kan erhvervsfrekvensen skrves som (6) a,, K K ε x x r r r = For hvert alderstrn foretages derfor en estmaton for erhvervsfrekvensen for alder gvet ved (7) a x x =,, K α + α trend + α K K / / r / r r x / x / K ε {, ε hvor de strukturelle og konunkturbetngede frekvenser x /, hhv. x /, K er bestemt (3)

6 Denne estmaton er analog tl estmatonen, der foretages for hver af ordnngerne uden for arbedsstyrken, f. (3) ovenfor. 3 I forhold tl ovenstående er der dog den forskel, at resdualen her betragtes som værende af kke-strukturel karakter. Det er vurderet, at de strukturelle bdrag nden for de respektve overførselsgrupper er håndteret ovenfor, så derfra betragtes resdualen som udtryk for mdlertdge forhold. Af (7) ses det, at konunkturbdraget erhvervsfrekvensen er opdelt to konunkturbdrag fra hhv. restgruppen og grupperne uden for arbedsstyrken. En konunkturbetnget stgnng dsse frekvenser vl således gve et negatvt konunkturbdrag tl arbedsstyrken K, K K a x r (8) = +. Da bestemmelsen af antallet af personer på ordnnger uden for arbedsstyrken er foretaget som en ren konunkturrensnng af det faktske antal personer (og resdualen hermed blev betragtet som værende af strukturel karakter), vl det gælde at alle personer, der af mdlertdge grunde er uden for arbedsstyrken nødvendgvs befnder sg restgruppen. Med andre ord haves (9) a ε ε r =. Lgeledes følger det strukturelle nveau for restgruppen af de estmerede parametre (7) og kan skrves som (10a) r 0 1 = α + α trend. Den trend, der fndes erhvervsfrekvenserne (efter der er korrgeret for strukturel trend grupperne uden for arbedsmarkedet ved konunkturrensnngen af x / ) går gen med modsat fortegn restgruppen uden for arbedsstyrken. Den underlggende trend, 3 I prakss foretages der en konunkturrensnng af andelen restgruppen, det der f. (1b) gælder r = a 1. x - 6 -

7 erhvervsfrekvenserne, som kke skyldes trend grupperne på ndkomstoverførsel, skyldes således trend restgruppen. I lgnng (7), hvor erhvervsfrekvensen regresseres på konunkturndkatorerne K, svarer det resterende bdrag fra K tl konunkturbdraget fra restgruppen, dvs. K r (10b) = α K. Herfra kan det strukturelle antal personer aldersgruppe fndes ved at multplcere de strukturelle erhvervsfrekvenser på hvert alderstrn med den tlhørende befolknngsstørrelse på dette alderstrn. 0 1, (11a) a = ( α + α trend ) x, og tlsvarende kan den samlede strukturelle arbedsstyrke fndes ved at summe hen over alle aldersgrupper (11b) a a. Op gennem 2000 erne er der kommet flere grænsearbedere tl Danmark, dvs. arbedere, som ndgår den samlede arbedsstyrke, men kke befolknngsgrundlaget. Der fndes kke aldersopdelte tal for dsse grænsearbedere, men Natonalregnskabet opgør antallet af udenlandske beskæftgede Danmark. I datagrundlaget, som anvendes dsse beregnnger, er grænsearbedere derfor en del af restgruppen. Grænsearbedere håndteres særsklt, og der er årene lagt nd som en stgnng den strukturelle arbedsstyrke, fordelt ævnt på de årge, f. afsnt Datagrundlaget Datagrundlaget for nærværende analyser er ADAM, som er en befolknngsmodel og formodel tl ADAM. Databanken ndeholder data om befolknngen fordelt på arbedsstyrke og personer uden for arbedsstyrken (børn, alderspensonster, ndkomstoverførsler). I alderen forelgger data på etårs alderstrn, mens der for er tale om én samlet aldersopgørelse for børn under 14 og ét for personer ældre end

8 Datasættet er konstrueret, det der anvendes frekvenser fra RAS (den regsterbaserede arbedsstyrke statstk) tl at skabe databanken. Dsse frekvenser er opgort medo året den forstand, at f.eks observatonen er beregnet som gennemsnttet af RAS prmo 2011 (som er fra november 2010) og RAS prmo 2012 (som er fra november 2011). Dermed er 2011 den seneste observaton ADAM. Tabel 1 gver et overblk over de grupper, der ndgår ADAM Tabel 1. ADAM Anm.: Klde: Varabel pers Samlet befolknng Børn b Pensonster udenfor arbedsstyrken pfp + pt Arbedsduelge w Arbedsstyrke a Beskæftgelse Q heraf - folkepensonster Qpfp førtdspensonster Qpfo sygedagpenge Qms løntlskud Qlt kommunal aktverng Qak Ledge l heraf - dagpengemodtagere ld kontanthælpsmodtagere lk denfor arbedsstyrke wxa ddannelsessøgende uxa Aktverngsydelse (dagpenge) ad Revalderng ry Feredagpenge lf Sygedagpenge ms Barselsdagpenge mb Arbedsmarkedsorlov mo Efterløn pef Overgangsydelse pov Førtdspenson pfo Kontanthælp kr Kommunal aktverng ak Ledghedsydelse ly Øvrge (restgruppe) q I ADAM er det flere restgrupper, som tager høde for forskellge forhold, bl.a. overgangen fra RAS tl ADAM, dobbelttællng af ledge ledghedsstatstkken, grænsearbedere etc. A- DAM s restgrupper ndgår tabellen som en samlet restgruppe. ADAM s databank

9 Konunkturkomponenten K, der f. (3) anvendes ved konunkturrensnngen af erhvervsfrekvenserne består af to varable. Den ene varabel er DØRS s ledghedsgap (ul_gap) fra efteråret Den anden varabel er Danmarks Statstks ndkator for kapactetspresset (kapactetsbegrænsnnger) ndustren (kap). Sdstnævnte omregnes som afvgelser fra gennemsnttet estmatonsperoden. Ledghedsgap er valgt, det det er den varabel, der umddelbart bedst beskrver presset på arbedsmarkedet. Imdlertd har der de senere år været en tendens tl, at arbedsstyrken er reduceret væsentlgt mere, end ledgheden er steget. Et omtrent uændret ledghedsgap år, hvor der er store bevægelser arbedsstyrken, som må formodes at være delvst konunkturbetnget, rskerer derfor at gve en utlstrækkelg konunkturrensnng. Derfor er ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnnger medtaget som yderlgere forklarende konunkturvarabel. 4. Beregnng af den strukturelle arbedsstyrke Som præsenteret afsnt 2 er første skrdt beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke at fastlægge de strukturelle nveauer for frekvenserne af personer uden for arbedsstyrken på de ordnnger, der er opgvet tabel 1. Dernæst benyttes dsse som nputs tl beregnngen af det strukturelle nveau for erhvervsfrekvenserne. Sluttelgt er det mulgt at bestemme det strukturelle antal personer arbedsstyrken. Estmatonerne er foretaget over peroden Overførselsordnnger uden for arbedsstyrken Estmatonen af konunkturbdrag hhv. strukturbdrag bestandsfrekvenser for personer på ordnnger uden for arbedsstyrken tager udgangspunkt (3) ovenfor. I det følgende vses resultaterne for hver ordnng, og hver af dsse ordnnger gennemgås det følgende ddannelsessøgende ddannelsessøgende uden beskæftgelse (uxa) er ADAM kke defneret ud fra en modtaget ydelse, men ud fra et krterum om uddannelsesaktvtet. Dermed ndgår såvel beskæftgede som kke-beskæftgede S-modtagere gruppen, lgesom kkebeskæftgede studerende, der har opbrugt alle deres S-klp samt kke-beskæftgede studerende ved uddannelse, der kke gver adgang tl S, er nkluderet. Bestandsfrekvensen for studerende er kke overraskende størst for de yngre årgange og nærmest neglgbel for de ældre. Der er derfor kun beregnet et konunkturbdrag for alderstrnne

10 ne op tl 45 år. Endvdere er der sden 2008 sket en markant stgnng antallet af studerende (uden bbeskæftgelse), f. Fgur 2. Fgur 2. ddannelsessøgende uden for arbedsstyrken pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Anm.: Den blå kurve vser den faktske bestand af uddannelsessøgende uden for arbedsstyrken, mens den brune kurve er den faktske bestand renset for konunkturbdraget. Konunkturbdraget tl antallet af uddannelsessøgende er vst med grøn (høre akse). Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For hvert alderstrn blandt de årge er følgende relaton estmeret uxa udd,0 udd,1 udd udd,2 udd,3 = β + β trend + ε + β ul _ gap + β kap, = 16,...,45. Dette svarer således tl at betragte alle studerende, der er ældre end 45 år som værende strukturelle. Gruppen er mdlertd meget llle, og der er kke fundet anlednng tl konunkturrensnng. De estmerede koeffcenter er vst Fgur

11 Fgur 3. Estmerede koeffcenter, uddannelsessøgende 0.35 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret 45 Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner de to nederste fgurer angver 1,96 gange standardafvgelsen. I høre panel er koeffcenten tl ndustrens kapactetsbegrænsnng restrkteret tl 0 den fede, stplede kurve for de årge. I venstre panel vser den fede, stplede kurve den estmerede koeffcent tl ledghedsgap, når der er på restrkton på koeffcenten tl kapactetsbegrænsnng. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. De estmerede koeffcenter tl de to konunkturvarabler gver anlednng tl konunkturbdraget, der er angvet som den grønne kurve Fgur 2. Det ses, at årene var antallet af kke-beskæftgede studerende under det konunkturrensede nveau, lgesom den aktuelt lgger forholdsvst høt. Denne gruppe reagerer således ganske kraftgt på konunkturstuatonen Kontanthælpsmodtagere uden for arbedsstyrken (matchgruppe 3) Kontanthælpsmodtagere matchgruppe 3 (kr) vurderes kke at være arbedsmarkedsparate, og regnes kke for en del af arbedsstyrken. Her benyttes (3) kun for de årge, selvom der er ældre (men ganske få) kontanthælpsmodtagere, der stammer fra ordnngen tden før folkepensonsalderen blev nedsat. Det antages således, at alle 65+-årge kontanthælpsmodtagere altd er strukturelle

12 Konkret er følgende estmeret: kr kont,0 kont,1 kont,2 kont,3 kont = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64. Resultaterne fremgår af Fgur 4. Fgur 4. Kontanthælpsmodtagere uden for arbedsstyrken pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. De estmerede koeffcenter er vst Fgur

13 Fgur 5. Estmerede koeffcenter, kontanthælpsmodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner den trede fgur angver 1,96 gange standardafvgelsen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Den estmerede trend relatonen vser, at der over peroden har været tendens tl en faldende frekvens for de årge (dette ses ved, at koeffcenten tl trend for de årge er negatv), mens andelen af kontanthælpsmodtagere for de yngre og de ældre er stgende. Det estmerede konstantled, vser dog at den generelle bestandsfrekvens for de årge er noget høere end for de ældre. Der er kke fundet et konunkturbdrag fra ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnng, så koeffcenten kont,3 β er her restrkteret tl 0 estmatonerne. Det estmerede bdrag fra ledghedsgap er generelt heller kke sgnfkant. Dog udvser det størst konunkturfølsomhed for de yngre årgange, som så aftager gradvst med alderen, hvlket man vlle forvente, og bdraget fra ledghedsgap medtages derfor allgevel. For de 55+-årge bndes koeffcenten tl ledghedsgappet endvdere tl 0, og alle kontanthælpsmodtagere fra 55 år og derover antages dermed at være af strukturel karakter. Tl trods for den svage sgnfkans, udgør antallet af konunkturelle kontanthælpsmodtagere et forholdsvst stort antal, f. Fgur 4 (grøn kurve). Dette er bemærkelsesværdgt

14 betragtnng af, at matchgruppe-nddelngen burde være uafhængg af konunkturstuatonen Aktverng Der er to typer af aktverede befolknngsregnskabet. Det dreer sg om aktverede dagpengemodtagere (ad) og aktverede kontanthælpsmodtagere (ak), som kke står tl rådghed for arbedsmarkedet. De to grupper af aktverede er vst Fgur 6. For dsse to grupper estmeres følgende ad ak aktdp,0 aktdp,1 aktdp,2 aktdp,3 aktdp = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64. = β + β aktkt,0 aktkt,4 + β δ aktkt, trend + β trend + ε aktkt,2 aktkt, ul _ gap + β = 18,...,64. aktkt,3 kap For de kontanthælpsaktverede tllades endvdere en knækket trend fra 2007 for at modellere øget tlgang tl ordnngen de seneste år. 4 Begge grupper af aktverede estmeres for alderstrnnene fra 18-64, svarende tl at de få 65+-årge, der er aktverng, antages at være strukturelle. Fgur 6. Aktverede dagpenge- og kontanthælpsmodtagere Dagpengemodtagere Kontanthælpsmodtagere pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For de dagpengeaktverede fndes kke et bdrag fra ledghedsgap, men kun fra ndustrens ndkator for kapactetsbegrænsnng. For de kommunalt aktverede fndes et kon- 4 Dummyen 2007 δ er 0 årene og 1 årene

15 unkturbdrag fra såvel ndustrndkatoren for kapactetsbegrænsnng for alle alderstrn som fra ledghedsgap for de årge. De estmerede koeffcenter er vst Fgur 7 og Fgur 8. Fgur 7. Estmerede koeffcenter, aktverede dagpengemodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) konstantled nkl. dummy Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner fguren nederst tl venstre angver 1,96 gange standardafvgelsen. I nederste høre fgur angver den fuldt optrukne lne de estmerede koeffcenter når koeffcenten tl ledghedsgap er frt estmeret, mens den fede stplede vser den estmerede koeffcent når koeffcenten tl ledghedsgap er bundet tl 0. Konfdensbåndet er beregnet ud fra koeffcenterne estmatonen, hvor kun ndustrndkatoren ndgår. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger

16 Fgur 8. Estmerede koeffcenter, aktverede kontanthælpsmodtagere Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Trendkoeffcent nkl. dummy Koeffcent tl dummy ( ) Estmeret Koeffcent tl dummy Koeffcent tl ledghedsgap Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: Se Fgur 7. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Konunkturbdraget er vst Fgur 6 ovenfor, hvor det ses, at der under krsen fra er kommet ca flere dagpengeaktverede og godt flere kontanthælpsaktverede, som følge af konunkturerne (de grønne kurver) Førtdspensonster uden beskæftgelse Førtdspensonster udgør en af de helt store grupper udenfor arbedsmarkedet, der modtager ndkomstoverførsler. Fgur 9 vser udvklngen antallet af førtdspensonster sden Bemærk, at førtdspenson er en permanent ordnng den forstand, at de

17 der før tlkendt førtdspenson næppe stort omfang forlader ordnngen for at overgå tl andre ordnnger før de når folkepensonsalderen. En del af den faldende tendens antallet af førtdspensonster sden 1996 kan gvetvs tlskrves den lavere folkepensonsalder fra reformen Fgur 9. Førtdspensonster uden beskæftgelse pers pers Faktsk Konunkturrenset (strukturel) Konunkturbdrag (h.akse) Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Den estmerede lgnng for bestandsfrekvensen af førtdspensonster uden beskæftgelse er gvet ved pfo foep,0 foep,1 foep,2 foep,3 foep = β + β trend + β ul _ gap + β kap + ε, = 18,...,64 Der er kke fundet et bdrag fra ndkatoren for ndustrens kapactetsbegrænsnng, og bdraget fra ledghedsgap er da også begrænset, men er for de årge allgevel sgnfkant, selvom den enkeltes sandsynlghed for at blve førtdspensoneret kke burde afhænge af den aktuelle konunkturstuaton. Det samlede konunkturbdrag er dog fraset peroden relatvt beskedent, f. Fgur

18 Fgur 10. Estmerede koeffcenter, førtdspensonster uden for arbedsstyrken 0.30 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: De estmerede koeffcenter er vst aldersfordelt. De stplede, smalle lner fguren nederst angver 1,96 gange standardafvgelsen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For de 50+-årge udvdes konfdensbåndet betydelgt med alderen, og koeffcenten tl ledghedsgap bndes tl 0 for dsse alderstrn, f. Fgur 10. Den estmerede konstant vser kke overraskende, en stgende tendens over alderen. Det skyldes vd udstræknng, at førtdspenson er en tlstand, der sældent forlades, før man når folkepensonsalderen. Således består af bestanden af eksempelvs de 45-årge førtdspensonster kke blot af de 45-årge, der netop er blevet tlkendt førtdspenson, men også af alle de 45-årge, der tdlgere lvet fk tlkendt førtdspenson, og som aldrg har forladt ordnngen Ledghedsydelse Ledghedsydelse er en særlg ydelse for dem, der er vsteret tl et fleksob, men som er ledge. Ordnngen blev ndført 2001, og sden da har der været en kraftg stgnng antallet af personer på ordnngen, f. Fgur 11. Sammenlgnet med de fleste øvrge ordnnger, er gruppen kke desto mndre forholdsvs llle

19 Fgur 11. Ledghedsydelse pers pers Faktsk Konunkturbdrag (h.akse) Konunkturrenset (strukturel) Anm.: Konunkturbdraget skal naturlgvs bndes tl 0 før 2001, hvlket også er skat rensnngen af erhvervsfrekvensen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. For andelen af personer på ledghedsydelse er der estmeret følgende lgnng ly ledg,0 ledg,1 ledg,2 ledg = β + β trend + β ul _ gap + ε, = 18,...,

20 Fgur 12. Estmerede koeffcenter, ledghedsydelse Konstantled Koeff tl trend Estmeret konstantled (nveau) Estmeret Koeffcent tl trend Koeffcent tl ledghedsgap Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Anm.: Konunkturbdraget skal naturlgvs bndes tl 0 før 2001, hvlket også er skat rensnngen af erhvervsfrekvensen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Der er kke fundet et bdrag fra ndustrndkatoren for kapactetsbegrænsnng Øvrge grupper uden for arbedsstyrken Der er foretaget tlsvarende estmatoner baseret på (3) for andre grupper af modtagere af ndkomstoverførsler. Her er der mdlertd kke fundet et sgnfkant eller entydgt konunkturbdrag. Det antages derfor at antallet af personer dsse grupper altd er strukturelle. Dsse grupper omfatter: kke-beskæftgede modtagere af sygedagpenge (ums) barselsdagpenge (umb) feredagpenge (ulf) kke-beskæftgede efterlønsmodtagere (upef) modtagere af revalderngsydelse (ury) overgangsydelse (upov) personer på arbedsmarkedsorlov (umo) folke- og tenestemandspensonster uden beskæftgelse (upfp hhv. upt)

21 Om dsse ordnnger gælder det, at overgangsydelsen og dverse arbedsmarkedsorlovsregler er afskaffet og udfaset gennem de seneste år. For dsse gruppers vedkommende vl bestanden således falde fremadrettet og helt bortfalde. Reformen af barselsorloven 2003 har betydet, at betydelgt flere personer står uden for arbedsstyrken (eller samme antal står uden for arbedsstyrken længere), og samlet set har det gvet anlednng tl et permanent dræn arbedsstyrken på godt personer. Fgur 13 herunder vser for hver af ordnngerne det samlede antal personer på ordnngen estmatonsperoden. Det store fald antallet af efterlønsmodtagere skyldes altoverveende nedsættelse af folkepensonsalderen

22 Fgur 13. Øvrge befolknngsgrupper. Altd strukturelle. Barselsdagpenge Efterløn pers pers Faktsk Faktsk Feredagpenge Folke- og tenestemandspenson pers pers Faktsk Faktsk Revalderngsydelse Sygedagpenge pers pers Faktsk Faktsk Anm.: Personer på ordnnger uden for arbedsstyrken, hvor der kke er dentfceret et konunkturbdrag. Klde: ADAM. 5. Strukturel arbedsstyrke Baseret på estmatonerne beskrevet ovenfor har v nu mulghed for at beregne dels det strukturelle, dels det konunkturelle bdrag lgnngerne (4a-c). De kendte (navngvne) grupper uden for arbedsstyrken ADAM s databank, som er vst Tabel 1, er håndteret ovenfor. Det udestår nu at bestemme den strukturelle hhv. den konunkturelle/mdlertdge varaton restgruppen, f. (7)

23 5.1. Grænsearbedere Af Natonalregnskabet fremgår det mdlertd, at der Danmark ekssterer et større antal grænsearbedere, dvs. arbedere, som ndgår arbedsstyrken, men kke befolknngen. Dsse vl befnde sg restgruppen. Over peroden har der været tale om en stgnng antallet af grænsearbedere på ca personer, f. Fgur 14. Her antages det, at af dsse er strukturelle, og at de fordeler sg ævnt over de årge. Fgur 14. Grænsearbedere, pers Grænsearbedere Klde: Danmarks Statstk, Natonalregnskabet. Konkret ndregnes de grænsearbedere ved at konstruere en dummy for årene Koeffcenten tl denne dummy bndes tl en ensartet værd for de årge, således at bdragene summer tl personer. Med andre ord modfceres (7) tl (11) a, x x =, K α ul _ gap + 1 α + α trend + α graense + ε, = 15,...,70, hvor graense er en dummy for grænsearbedere, som er lgelgt fordelt årene antages at tlgå den danske arbedsstyrke. De to første bdrag på høresden af (11) summer tl bestandsfrekvensen for hver af ordnngerne. Rent teknsk ndgår dsse estmatonen med koeffcenter restrkteret tl 1. De øvrge estmerede parametre er gengvet Fgur

24 Fgur 15. Estmerede parametre, arbedsstyrken 1.2 Konstantled Koeffcent tl trend Estmeret kostantled Estmeret Koeffcent tl trend trend når Koeffcent t. ul_gap frt est Koeffcent tl ledghedsgap Koeffcent tl kapactetsbegrænsnng Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret Frt estmeret konunkturfølsomhed Restrkteret 69 Anm.: Det estmerede konstantled er 1 mnus alfa fra lgnngen. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Erhvervsfrekvensen er estmeret for alle alderen samt for gruppen af 71+-årge. Som det fremgår af de estmerede koeffcenter tl ledghedsgap hhv. ndkator for kapactetsbegrænsnng, er der kke meget konunkturvaraton tlbage restgruppen, efter der er renset for dverse ordnnger uden for arbedsstyrken. Koeffcenten tl kapactetsbegrænsnngen restrkteres tl 0, og som konunkturbdrag fra ledghedsgap medtages det estmerede bdrag kun for de årge. Det vl sge, at de øvrge alderstrn altd betragtes som strukturelle (restgruppe/selvforsørgede). Ved at summere de strukturelle (konunkturrensede) bdrag fra ordnngerne uden for arbedsstyrken, som det er beskrevet afsnt 3, med det strukturelle bdrag (7), kan den strukturelle arbedsstyrke, der er vst Fgur 1, beregnes dvklngen den strukturelle arbedsstyrke I Fgur 16-Fgur 18 vses de strukturelle bdrag tl arbedsstyrken fra forskellge klder

25 Af Fgur 16 ses det, at der fra skete et fald antallet af folkepensonster, men at denne udvklng omtrent modsvares af en stgnng antallet af efterlønnere. Dette skyldes alene, at folkepensonsalderen (og dermed også længden af efterlønsperoden) er sænket fra 67 tl 65 år. dfasnngen af orlovs- og overgangsydelserne har bdraget med omkrng personer tl arbedsstyrken fra Fgur 16. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers Strukturel arbedsstyrke efterløn pensonster -70 år Trend + Demograf uddannelse orlov+overgang 2010 Anm.: Både orlovs- og overgangsydelse er ordnnger, der nu er fuldt udfaset. Grafen vser udvklngen antallet af folke- og tenestemandspensonster op tl 70 år. Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Af Fgur 17 fremgår det, at barselsreformen 2003 har reduceret arbedsstyrken strukturelt med omkrng personer. Omvendt gver en tlgang af grænsearbedere en strukturel stgnng, det der pr. antagelse er lagt grænsearbedere nd fra Derudover har et øget aktverngsomfang af kontanthælpsmodtagere drænet arbedsstyrken for omkrng personer

26 Fgur 17. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers fere aktverede, kontanthælp syge aktverede, dagpenge Grænsearbedere barsel 2010 Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger. Af Fgur 18 bemærkes det, at der har været en markant strukturel stgnng antallet af kke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, mens der er strukturelt færre førtdspensonster og revaldender. Fgur 18. Dekomponerng af udvklng strukturel arbedsstyrke, pers revalderng kontanthælp ledghedsydelse FØP Klde: ADAM, Danmarks Statstk, Statstkbanken og egne beregnnger