Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Lovforslagets konsekvenser for vrksomhederne Formål med lovforslaget Admnstratve konsekvenser af lovforslaget Admnstratve omstllngsomkostnnger Nuværende løbende admnstratve byrder årlgt (bassmålng) Løbende admnstratve lettelser årlgt som følge af lovforslaget Opsamlng Vrksomhedernes kommentarer og anbefalnger 8 Blag A. Lovforslagets relevante måleparametre 11 Blag B. Uddybnng af de admnstratve konsekvenser 16 Blag. Baggrunden for målng af admnstratve konsekvenser ved AMVAB-metoden 46

3 1. Resumé Denne ex ante målng afdækker de forventede admnstratve konsekvenser for erhvervslvet forbundet med forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet. Målngen afdækker således kke andre eventuelle konsekvenser for erhvervslvet. Desuden omfatter målngen en bassmålng af de admnstratve byrder, der følger af de ekssterende regler om autorsaton el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet. I dag består de admnstratve byrder overordnet set, at vrksomhederne dels skal ansøge om autorsaton, dels skal udarbejde og vedlgeholde et kvaltetsstyrngssystem, som er en forudsætnng for, at vrksomhederne kan få samt opretholde sn autorsaton. De nuværende admnstratve byrder for vrksomhederne el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet fremgår af tabel 1. Tabel 1: Samlede admnstratve byrder for el-, vvs- og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Løbende admnstratve byrder årlgt 244,3 Med det fremsatte lovforslag vl vrksomhederne opleve admnstratve lettelser, det vrksomhederne fremadrettet skal ndsende færre ansøgnnger tl Skkerhedsstyrelsen om godkendelse som teknsk ansvarlg. Desuden skal vrksomhederne fremadrettet bruge mndre td at udarbejde og vedlgeholde deres kvaltetsstyrngssystem, det der med lovforslaget lægges op tl en redukton antallet af dokumentatonskrav, der stlles tl vrksomhederne. De samlede admnstratve lettelser, der følger af lovforslaget fremgår af tabel 2. Tabel 2: Samlede admnstratve lettelser for el-, vvs- og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Årlge admnstratve lettelser 46,7 3

4 2. Lovforslagets konsekvenser for vrksomhederne 2.1 Formål med lovforslaget Hdtl har der ekssteret henholdsvs en autorsatonsordnng gældende for el-området samt en autorsatonsordnng gældende for vvs- og kloakområdet. Med det nye lovforslag lægges der op tl at ndføre én fælles autorsatonsordnng, således at der gælder de samme regler tværs af el-, vvs- og kloakområdet. Formålet med loven er at skabe en mere moderne autorsatonsordnng med mndre detalregulerng af vrksomhederne, uden at der hermed gås komproms med skkerheden ved nstallatonerne. Dette sker prmært form af en autorsatonsordnng med forenklede krav tl vrksomhedernes egenkontrol. Efter de gældende regler stlles der både el-, vvs- og kloakområdet krav om, at vrksomhederne skal etablere og anvende et kvaltetsstyrngssystem. I dag stlles der mdlertd forskellge krav tl systemerne elområdet set forhold tl systemerne vvs- og kloakområdet. Med lovforslaget lægges der op tl, at vrksomhederne el-, vvs- og kloakområderne fremover skal anvende et kvaltetsledelsessystem, der er fælles for alle vrksomheder og som omfatter færre forhold, der skal være beskrevet, end det er tlfældet dag. 2.2 Admnstratve konsekvenser af lovforslaget I det følgende beskrves først de løbende admnstratve byrder forbundet med den ekssterende regulerng. Herefter beskrves de lettelser af ekssterende byrder, som lovforslaget medfører Admnstratve omstllngsomkostnnger Det er vurderngen, at der kke vl være admnstratve omstllngsomkostnnger forbundet med lovforslaget Nuværende løbende admnstratve byrder årlgt (bassmålng) Det ndgår som en del af nærværende målng at foretage en bassmålng af de admnstratve byrder, der følger af den ekssterende lovgvnng 1. I dag reguleres autorsatonsordnngen el-området af en anden lovgvnng end autorsatonsordnngen vvs- og kloakområdet. Nedenfor gennemgås derfor el-området samt vvs- og kloakområdet hver for sg, selvom der er betydelge overlap kravene og de heraf afledte admnstratve aktvteter. Admnstratve byrder for el-nstallatører For at kunne udføre autorsatonskrævende arbejde el-området, kræver det både en vrksomhedsautorsaton og en personlg autorsaton. For nye vrksomheder betyder det, at de skal ansøge Skkerhedsstyrelsen om dels personlg autorsaton, dels om vrksomhedsautorsaton. Tdsforbruget forbundet med at udarbejde ansøgnngerne medfører således admnstratve byrder for nye vrksomheder, der løbende etablerer sg elområdet. Desuden gælder det, at autorsatonen af vrksomheden og autorsatonen af den tlknyttede person er gensdgt afhængge. Det har den konsekvens, at den personlge autorsaton bortfalder, hvs en el-nstallatør fratræder sn stllng en vrksomhed, samt at den gældende el-nstallatør skal ndsende en ny ansøgnng om personlg autorsaton den nye vrksomhed. 1 Der er 2006 blevet lavet en målng benævnt Opgørelse af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved oprettelse og vedlgeholdelse af et SKS-/KS-system for el., vvs-, gas- og kloakbranchen, der delvst dækker de admnstratve byrder omfattet af denne målng. I det følgende vl den blve refereret tl som målngen. Idet det er vurderet, at der er en række uskkerheder forbundet med den tdlgere målng, er det besluttet at foretage en bassmålng som en del af ex ante-målngen. 4

5 Vrksomhedens autorsaton bortfalder lgeledes, når den personlgt autorserede elnstallatør fratræder sn stllng. Den personlge autorsaton bortfalder, når vrksomheden ophører eller hvs Skkerhedsstyrelsen tlbagekalder vrksomhedens autorsaton. Før en vrksomhed kan få autorsaton, skal vrksomheden udarbejde et Skkerhedskvaltetsstyrngs-system (SKS-system). Et SKS-system har tl formål at kvaltetsskre arbejdet vrksomheden med henblk at opnå højst mulg elskkerhed. SKS-systemet skal dokumenteres form af en manual eller samlng af dokumenter, der en systematsk og overskuelg måde dokumenterer dverse procedurer, vurdernger, nstruktoner mv. Nye vrksomheder bruger således admnstratv td at opbygge SKS-systemet, således at SKS-systemet lever op tl kravene, der stlles hertl. Kravene tl en vrksomheds SKS-system afhænger af vrksomhedens størrelse og komplekstet, og jo større og jo mere kompleks en vrksomhed er, jo større er kravene tl vrksomheden. Samtdg er der vrksomheder, for hvlke det kke er alle SKS-krav, som er relevante. Inden en vrksomhed kan ansøge om vrksomhedsautorsaton, skal SKS-systemet være forhåndsgodkendt af en kontrolnstans, der er godkendt af Skkerhedsstyrelsen. Vrksomheden betaler kontrolnstansen for forhåndsgodkendelsen af SKS-systemet. Herudover skal alle autorserede el-vrksomheder aktvt benytte systemet, og vrksomhederne er forplgtgede tl løbende at vedlgeholde SKS-systemet. Vrksomhedens admnstratve aktvteter knyttet hertl ndebærer admnstratve bryder for vrksomhederne. Dsse aktvteter omfatter bl.a. dokumentaton for procedurer samt opdaterng af procedurer, hvs der sker ændrnger vrksomhedens organserng eller opgaver. Desuden skal vrksomhedens ledelse efter behov og mnmum én gang årlgt gennemføre en evaluerng samt kontrol (ntern audt) af SKS-systemet. Vrksomhedernes SKS-system skal løbende og som mnmum hvert andet år efterprøves af en kontrolnstans godkendt af Skkerhedsstyrelsen. Kontrolnstansens efterprøvnng er en forudsætnng for at opretholde autorsaton. For vrksomhederne ndebærer efterprøvnngen, at der el-vrksomheden skal afsættes td tl at gennemgå SKS-systemet med den eksterne kontrolnstans. Endvdere betaler vrksomheden kontrolnstanserne for efterprøvnngsbesøgene. På el-området kan autorserede el-nstallatører dag vælge at delegere ansvaret for nstrukton og tlsyn med hensyn tl konkrete arbejdsopgaver eller ansvarsområder tl underordnede medarbejdere. Den autorserede er ansvarlg for at vurdere den gældende medarbejders kvalfkatoner relaton tl delegerngen, og denne vurderng skal dokumenteres. Delegerngen sker ved en skrftlg aftale, der skal underskrves af den autorserede, af medarbejderen og vrksomhedens ledelse, og dokumentaton herfor skal fremgå af SKS-systemet. Vrksomhedens admnstratve aktvteter lgger udarbejdelsen af den skrftlge aftale om delegerng. Af tabel 3 fremgår de samlede admnstratve byrder, der følger af de ekssterende regler om autorsaton el-området. Tabel 3: Nuværende admnstratve byrder for el-vrksomheder Samfunds, mo. kr. Løbende admnstratve byrder årlgt 90,4 Admnstratve byrder for vvs-nstallatører og kloakmestre 5

6 På vvs- og kloakområdet kræver det også to ansøgnnger tl Skkerstyrelsen før der kan udføres autorsatonskrævende arbejde. For det første skal der ansøges om vrksomhedsautorsaton. For det andet er det et krav for at opnå autorsaton, at der vrksomheden er en teknsk ansvarlg. Der skal således ved sden af en ansøgnng om vrksomhedsautorsaton også ansøges om godkendelse af en person som teknsk ansvarlg vrksomheden. Tdsforbruget forbundet med at udarbejde ansøgnngerne medfører således admnstratve byrder for nye vrksomheder, der løbende etablerer sg vvs- og kloakområdet. Lgesom el-området gælder det desuden, at autorsatonen af vrksomheden og godkendelsen af den tlknyttede teknske ansvarlge er gensdgt afhængge. Det har den konsekvens, at godkendelsen som teknsk ansvar bortfalder, hvs denne fratræder sn stllng en vrksomhed, samt at den gældende skal ndsende en ny ansøgnng om godkendelse som teknsk ansvarlg den nye vrksomhed. Før en vrksomhed kan få autorsaton vvs- og kloakområdet, skal vrksomheden udarbejde et Kvaltetsstyrngs-system (KS-system). KS-systemet har tl formål at skre, at det udførte arbejde opfylder nstallatonsbestemmelserne samt kvalteten af og skkerheden ved de færdge nstallatoner. Nye vrksomheder bruger således admnstratv td at opbygge KS-systemet, således at KS-systemet lever op tl kravene, der stlles hertl. I dag er det kke de samme krav, der stlles tl systemerne vvs- og kloakområdet set forhold tl systemerne el-området. Hvs en vrksomhed alene skal udføre nstallatons- og servcearbejder vand- og santetsnstallatoner, kan vrksomheden vælge mellem at mplementere et KS-system eller at tlslutte sg den særlge tlsynsordnng. Den særlge tlsynsordnng er kke omfattet af nærværende målng. Inden en vrksomhed kan ansøge om vrksomhedsautorsaton, skal KS-systemet være forhåndsgodkendt af en kontrolnstans, der er godkendt af Skkerhedsstyrelsen. Vrksomheden betaler kontrolnstansen for forhåndsgodkendelsen af KS-systemet. Herudover skal alle autorserede vvs- og kloakområdet aktvt benytte systemet, og vrksomhederne er forplgtgede tl løbende at vedlgeholde KS-systemet. Vrksomhedens admnstratve aktvteter knyttet hertl ndebærer admnstratve bryder for vrksomhederne. Dsse aktvteter omfatter bl.a. dokumentaton for procedurer samt opdaterng af procedurer, hvs der sker ændrnger vrksomhedens organserng eller opgaver. Desuden skal vrksomhedens ledelse efter behov og mnmum én gang årlgt gennemføre en evaluerng samt kontrol (ntern audt) af KS-systemet. I modsætnng tl el-området stlles der dag kke krav om dokumentaton for gennemført evaluerng. Vrksomhedernes KS-system skal løbende og som mnmum hvert andet år efterprøves af en kontrolnstans godkendt af Skkerhedsstyrelsen. Kontrolnstansens efterprøvnng er en forudsætnng for at opretholde autorsaton. For vrksomhederne ndebærer efterprøvnngen, at vrksomhederne skal afsætte td tl at gennemgå KS-systemet med den eksterne kontrolnstans. Endvdere betaler vrksomheden kontrolnstanserne for efterprøvnngsbesøgene. Af tabel 4 fremgår de samlede admnstratve byrder, der følger af de ekssterende regler om autorsaton vvs- og kloakområdet. Tabel 4: Nuværende admnstratve byrder for vvs-og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Løbende admnstratve byrder årlgt 153,9 Samlede admnstratve byrder el-, vvs- og kloakområdet 6

7 I tabel 5 er de nuværende admnstratve byrder, der følger af de ekssterende regler om autorsaton el-, vvs- og kloakområdet samlet. Tabel 5: Samlede admnstratve byrder for el, vvs- og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Løbende admnstratve byrder årlgt 244, Løbende admnstratve lettelser årlgt som følge af lovforslaget I det følgende beskrves lettelser af de ekssterende admnstratve byrder, der følger af lovforslaget. Admnstratve lettelser for el-nstallatører Med lovforslaget er godkendelsen af den faglgt ansvarlge kke længere knyttet sammen med vrksomhedens ansøgnng om autorsaton, og der kan opnås godkendelse som faglgt ansvarlg tl et bestemt autorsatonsområde, når den godkendte kompetencegvende prøve er bestået og ansøgeren er myndg og kke er under værgemål. Fremover får vrksomheden dermed ansvaret for, at den gældende person har de faglge kompetencer, der nødvendge forhold tl vrksomhedens behov, og som matcher forretnngsområde. Den admnstratve lettelse består, at personer med godkendelse som faglgt ansvarlg, som skfter ansættelsessted, kke længere behøver at genansøge om at blve godkendt som faglg ansvarlg. Fremover skal der således alene ansøges om godkendelse én gang. I stedet for at den gældende skal genansøge, skal vrksomheden blot meddele Skkerhedsstyrelsen, når vrksomheden får en ny faglgt ansvarlg tlknyttet. Herudover medfører lovforslaget admnstratve lettelser for el-vrksomhederne, det det nuværende SKSsystem erstattes af et nyt kvaltetsledelsessystem. Det nye kvaltetsledelsessystem ndebærer en betydelg redukton dokumentatons- og procedurebeskrvelseskravene tl vrksomhederne. Eksempelvs reduceres kravene tl vrksomhedernes dokumentaton for uddannelse af medarbejdere samt for vedlgeholdelse af udstyr. Vrksomhederne skal dermed bruge mndre td at dokumentere og stedet fokusere mere slutkontrollen. For vrksomhederne får det den konsekvens, at der vl være et mndre admnstratvt tdsforbrug forbndelse med både udarbejdelsen og den løbende vedlgeholdelse af kvaltetsledelsessystemet. Endelg betyder lovforslaget, at reglerne om det særlge personlge strafansvar el-området afskaffes. Det gver vrksomhederne større fleksbltet og bedre mulghed for at tlrettelægge arbejdet, det der kke er behov for en nøje opdelng af ansvaret mellem flere autorserede personer og nterne regler om delegaton af ansvaret. Konsekvenserne for vrksomhedernes admnstratve tdsforbrug består, at der kke fremadrettet vl være krav om skrftlge aftaler om delegerng af ansvar. Af tabel 6 fremgår de samlede admnstratve lettelser for el-vrksomheder, der følger af lovforslaget. Tabel 6: Admnstratve lettelser for el-vrksomheder Samfunds, mo. kr. Årlge admnstratve lettelser 25,5 Admnstratve lettelser for vvs-nstallatører og kloakmestre Tlsvarende el-området ndebærer lovforslaget, at godkendelse af den faglgt ansvarlge og vrksomhedens ansøgnng om autorsaton vvs- og kloakområdet kke længere gensdgt afhængge, og den faglgt ansvarlge vl derfor kke fremover skulle genansøge om godkendelse som faglgt ansvarlg, hvs personen skfter ansættelsessted. På vvs- og kloakområdet skal faglgt ansvarlge fremadrettet lgeledes kun ansøge om godkendelse én gang, og det nye ansættelsessted skal stedet blot gve Skkerhedsstyrelsen besked, når der tlknyttes en ny faglgt ansvarlg. 7

8 Desuden medfører det nye kvaltetsledelsessystem, der følger af lovforslaget, også admnstratve lettelser for vrksomheder vvs- og kloakområdet, om end de admnstratve lettelser kke er lge så omfattende som el-området. Lettelserne skyldes, som el-området, en redukton kravene tl dokumentaton af procedurer, nstruktoner mv. For vrksomhederne vvs- og kloakområdet får det derfor lgeledes den konsekvens, at det admnstratve tdsforbrug forbndelse med både udarbejdelsen og den løbende vedlgeholdelse af kvaltetsledelsessystemet blver mndre end dag. Af tabel 7 fremgår de samlede admnstratve lettelser for vvs- og kloakvrksomheder, der følger af lovforslaget. Tabel 7: Admnstratve lettelser for vvs- og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Årlge admnstratve lettelser 21,2 Samlede admnstratve lettelser el-, vvs- og kloakområdet I tabel 8 er de admnstratve lettelser, der følger af lovforslaget om autorsaton el-, vvs- og kloakområdet samlet. Tabel 8: Samlede admnstratve lettelser for el-, vvs- og kloakvrksomheder Samfunds, mo. kr. Årlge admnstratve lettelser 46, Opsamlng Tabel 9 vser de admnstratve byrder el-, vvs- og kloakområdet, som følger af de ekssterende regler om autorsaton, målt bassmålngen samt de admnstratve lettelser, der følger af lovforslaget. Tabel 9: Admnstratve byrder og lettelser Samfunds, mo. kr. Løbende admnstratve byrder årlgt (bassmålng) 244,3 Årlge admnstratve lettelser (lovforslaget) 46,7 2.3 Vrksomhedernes kommentarer og anbefalnger I forbndelse med afholdelsen af ntervews med el-, vvs- og kloakvrksomheder er der ndsamlet en række kvaltatve kommentarer tl autorsatonsordnngen. Vrksomhedernes kommentarer vedrører alene SKS-/KSsystemet, det respondenterne kke har haft bemærknnger tl ansøgnngerne, der skal udarbejdes som led udstedelsen af autorsaton. Vrksomhedernes kommentarer adskller sg kke væsentlgt tværs af nstallatonsområderne el, vvs og kloak, og kommentarerne er derfor kke opdelt områder. Generelt udtrykker respondenterne, at de godt kan se fornuften bestemmelserne om, at vrksomhederne skal have et godkendt SKS-/KS-system. Som det kommer tl udtryk de to følgende ctater, er der blandt respondenterne en oplevelse af, at systemet gør en forskel for skkerheden forhold tl tdlgere: Der må helt skkert være færre fejl dag end tdlgere. 8

9 I begyndelsen syntes jeg, at det var træls, men dag ser jeg det som et godt redskab. Det er godt, at der er sporbarhed. Men der er også respondenter, som kke gver meget for systemet. De mener, at systemet hurtgt kan blve konkurrenceforvrdende, ford de mener, at nogle vrksomheder kan slppe afsted med at bruge væsentlgt mndre td end andre. Det er jo bare en kontrol af dg selv. Systemet blver kke bedre end det, folk selv gør ud af det. Også selvom der er ekstern kontrol. Fælles for de fleste vrksomheder er dog, at de mener, at systemet tager meget af deres td. Det kommer fx tl udtryk nedenstående ctat: Et KS-system skal der være, men det tager en frygtelg masse td. Der er desuden flere vrksomheder, der mener, at der kke er proportonaltet mellem den ene sde den admnstratve td de bruger systemet og den anden sde fordelene ved at have systemet. Det kommer eksempelvs tl udtryk følgende to ctater: Tdsforbruget overstger gevnsten ved systemet. For små vrksomheder vvs-området er det ldt at skyde gråspurve med kanoner. En respondent foreslår derfor, at der højere grad kunne dfferenteres mellem dokumentatonskravene tl vrksomheder alt efter opgavernes karakter: Der kunne godt ndføres en bagatelgrænse for, hvornår der er behov for, at arbejdet skal dokumenteres. En undtagelse herfra er de små vrksomheder el-området, der kke fnder, at de bruger den store td løbende at vedlgeholde systemet. Men der er også respondenter, der fremhæver, at kravene tl dokumentaton af procedurer mv. er drekte hæmmende for at drve vrksomhed. Der er for meget paprnusser. Det gør, at man afholder sg fra at tage sg nye typer af opgaver. Det admnstratve arbejde er smpelthen for tungt. Endelg mener flere respondenter, at det vlle være godt med en konsolderng af lovgvnngen el-, vvs- og kloaknstallatonsområderne: Der er meget overlap al den lovgvnng. Det trænger rgtg meget tl en opdaterng. Respondenterne har mdlertd kke haft forslag tl, hvordan systemet kan forenkles. Det kommer eksempelvs tl udtryk det følgende ctat: Det er rrterende, at det er så komplceret, og det er svært at forstå sproget. Men jeg har svært ved at se, hvordan man kan forenkle det Tl gengæld har respondenterne været postve over for de lettelser, der lægges op tl med lovforslaget om en ny og fælles autorsatonsordnng. 9

10 10

11 Blag A. Lovforslagets relevante måleparametre A.1 er Der ndgår overordnet set følgende tre segmenter målngen: El-vrksomheder VVS-vrksomheder (herunder gasvrksomheder) Kloakvrksomheder Hvert af de tre segmenter er yderlgere opdelt vrksomheder med 0-1 ansatte og vrksomheder med 2-19 ansatte. Den yderlgere opdelng af vrksomhederne sker for at tage højde for, at en række dokumentatonskrav er rettet mod vrksomhedens ansatte, hvorfor det admnstratve arbejde stger, når vrksomheden har flere ansatte. Målngen omfatter kke vrksomheder med flere end 19 ansatte, det det er Skkerhedsstyrelsens vurderng, at de større vrksomheder almndelgvs har ISO 9001 certfcerng og derfor kke har SKS- /KS-system. erngen fremgår af tabel 10 nedenfor. Tabel 10: erng erng 0-1 ansatte 2-19 ansatte El-vrksomheder X X VVS-vrksomheder X X Kloakvrksomheder X X A.2 er og hyppghed I målngen benyttes følgende populatoner hhv. el-, vvs- og kloakområdet: Antal autorserede vrksomheder alt Antal årlgt udstedte nye autorsatoner Antal udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton På el-området anvendes endvdere populatonen antal skrftlge aftaler om delegerng af ansvar pr. år tl opgørelse af de admnstratve byrder forbundet med skrftlge aftaler om delegerng af ansvar. ernes fordelng nformatonsforplgtgelserne fremgår af tabel 11 nedenfor. Tabel 11: er fordelt de enkelte nformatonsforplgtgelser Informatons- Hyppghed 11

12 Alle forplgtgelse Krav om mplementerng af et SKS-/KS-system Løbende vedlgeholdelse af SKS- /KS-systemet Efterprøvnng af SKS-/KSsystemet Ansøgnng om vrksomhedsautorsaton Ansøgnng om personlg autorsaton/godkendelse som teknsk ansvarlg Ny ansøgnng om godkendelse ved jobskfte Antal årlgt udstedte autorsatoner 1 Antal autorserede vrksomheder alt 1 Antal autorserede vrksomheder alt 0,5 Antal årlgt udstedte autorsatoner 1 Antal årlgt udstedte autorsatoner 1 Antal årlgt udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton 1 Ny ansøgnng om vrksomhedsautorsaton Meddelelse ved ny personlg autorsaton/teknsk ansvarlg Antal ansøgnnger om vrksomhedsautorsaton autorsaton som følge af, at vrksomheden kke længere har faglgt ansvarlg tlknyttet Antal årlgt udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton 1 1 Elvrksomheder med 2-19 ansatte Krav om skrftlg aftale om delegerng af ansvar Antal skrftlge aftaler om delegerng af ansvar pr. år 1 Skkerhedsstyrelsen har opgjort populatonerne for alle vrksomheder el-, vvs- og kloakområdet baggrund af deres autorsatonsregstre, og opgørelsen fremgår af tabel 12. På vvs- og kloakområdet kan vrksomheder, der arbejder med vand- og afløbsnstallatoner tlmelde sg den særlge tlsynsordnng stedet for at have et KS-system. erne, der anvendes målngen skal således fratrækkes vrksomheder, der er tlmeldt den særlge tlsynsordnng. Skkerhedsstyrelsen har opgjort, at hhv. 36 vrksomheder med autorsaton vand- og afløbsområdet og 130 kloakvrksomheder dag er tlmeldt den særlge tlsynsordnng svarende tl hhv. 1 pct. og 4 pct. erne vvs- og kloakområdet opgjort ekskl. vrksomheder tlmeldt den særlge tlsynsordnng fremgår af tabel 12. Tabel 12: er opgjort for alle vrksomheder el-, vvs- og kloakområdet Antal autorserede vrksomheder alt Antal årlgt udstedte nye autorsatoner Antal autorserede vrksomheder ekskl. den særlge tlsynsordnng Antal årlgt udstedte nye autorsatoner ekskl. den særlge tlsynsordnng Antal årlgt udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton Antal årlgt udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton ekskl. den særlge tlsynsordnng El VVS Kloak I alt

13 Det er kke mulgt va oplysnngerne autorsatonsregstrene at fordele antallet af autorsatoner vrksomhedsstørrelse (antal ansatte). I 2006-målngen er anvendt en nøgle tl fordelng af populatonerne antal ansatte vrksomhederne, der fremgår af tabel 13. Skkerhedsstyrelsen har forbndelse med udarbejdelsen af nærværende målng ndhentet oplysnnger om fordelngen af vrksomhederne efter antal ansatte fra tre brancheorgansatoner. Det er Skkerhedsstyrelsens vurderng, at de ndhentede stkprøver kke gver anlednng tl at ændre den fordelng af vrksomheder antal ansatte, der er anvendt 2006-målngen. Tabel 13: Fordelng af vrksomheder antal ansatte 0-1 ansatte () 2-9 ansatte () ansatte () ansatte () 50+ ansatte () El VVS Kloak Skkerhedsstyrelsen skønner endvdere, at ca. 10 pct. af tlfældene, hvor en personlgt autorseret/teknsk ansvarlg skfter job ndebærer det, at vrksomheden må ansøge om ny vrksomhedsautorsaton. På baggrund af ovenstående er det mulgt at estmere populatonerne tl brug for målngen. De anvendte populatonerne fremgår af tabel 14. Tabel 14: er anvendt målngen Antal autorserede vrksomheder Antal årlgt udstedte nye autorsatoner 0-1 ansatte 2-19 Ansatte 0-1 ansatte 2-19 ansatte Antal årlgt udstedte autorsatoner, hvor vrksomheden allerede har autorsaton 0-1 ansatte 2-19 ansatte Antal ansøgnnger om vrksomhedsautorsaton autorsaton som følge af, at vrksomheden kke længere har faglgt ansvarlg tlknyttet 0-1 ansatte El VVS Kloak ansatte Endelg skønner Skkerhedsstyrelsen, at halvdelen af elnstallatørvrksomhederne med mere end 10 ansatte anvender skrftlge aftaler om delegerng af ansvar. Det er samtdg Skkerhedsstyrelsens vurderng, at de gældende vrksomheder udarbejder eller revderer aftaler en gang årlgt. en antal skrftlge aftaler om delegerng af ansvar pr. år er således opgjort tl 340. A.3 Vrksomhedsntervew Målngen er gennemført med 22 ntervews. Det var oprndelgt planlagt at gennemføre 18 ntervews. Der har mdlertd været behov for at gennemføre flere med henblk at skre konsstens vrksomhedernes svar, det flere af de ntervewede vrksomhederne kke vurderes tl at være normalt effektve. Det var endvdere oprndelgt planlagt at gennemføre 6 ntervews som ansgt-tl-ansgt ntervews og 12 ntervews som telefonntervews. Det har mdlertd kun været mulgt at gennemføre 1 ntervew som et ansgt-tl ansgt ntervew. De øvrge planlagte ansgt-tl-ansgt ntervew er enten blevet aflyst eller respondenterne har ønsket at ændre ntervewet tl et telefonntervew med henvsnng tl tlrettelæggelsen af deres arbejdsdag. Det skal hertl bemærkes, at det generelt har været svært at få lavet ntervewaftaler, samt at relatvt mange vrksomheder har sagt ja tl et ntervew for efterfølgende at aflyse. De afholdte ntervews fordelt segmenter fremgår af tabel

14 Tabel 15: Afholdte ntervews fordelt segmenter erng 0-1 ansatte 2-19 ansatte El-vrksomheder 1 ansgt-tl-ansgt ntervew 5 telefonntervews 2 telefonntervews VVS-vrksomheder 3 telefonntervews 3 telefonntervews Kloakvrksomheder 3 telefonntervews 5 telefonntervews I målngen ndgår der både admnstratve byrder, der knytter sg tl etablerngen af nye vrksomheder (ansøgnng om hhv. autorsaton og godkendelse som teknsk ansvarlg samt udarbejdelsen af et SKS-/KS-system) samt admnstratve byrder, som knytter sg tl den løbende vedlgeholdelse af SKS-/KS-systemet. Med henblk at måle de admnstratve byrder forbundet med etablerng af nye vrksomheder har Skkerhedsstyrelsen hjulpet med at udvælge vrksomheder nden for segmenterne, der for nylgt har fået autorsaton. A.4 Omkostnngsparatmetre Der er målngen anvendt nedenstående nterne omkostnngsparametre. Tabel 16: Interne omkostnngsparametre Personalegruppe 2011-prser nkl. overhead 2 El-vrksomheder Håndværker - mester 373,75 kr. VVS-vrksomheder Håndværker - mester 373,75 kr. Kloakvrksomheder Håndværker - mester 373,75 kr. Foruden vrksomhedernes eget admnstratve tdsforbrug har vrksomhederne også udgfter tl eksterne form af betalngen tl kontrolnstanserne for hhv. forhåndsgodkendelse samt efterprøvnng (mnmum hvert andet år) af SKS-/KS-systemet. Vrksomhedernes udgft tl den eksterne kontrolnstans er opgjort som et smpelt gennemsnt af prserne fra prslsterne hos følgende kontrolnstanser. Q-kontrol (el, vvs og kloak) AMU-kontrolnstans (vvs og kloak) Teknologsk Insttut Kontrolnstans (vvs og kloak) Byggerets Kvaltetskontrol (el, vvs og kloak) LDM Kontrolnstans ApS (el, vvs og kloak) TEKNIQ Kvaltet ApS (el, vvs og kloak) Prslsterne er hentet fra kontrolnstansernes hjemmesder. Flere af kontrolnstanserne dfferenterer prserne efter vrksomhedens størrelse, hvlket der er taget højde for opgørelsen. 2 Tmelønnen udsprnger af begrebet fortjeneste sat forhold tl den præsterede arbejdstd, som Danmarks Statstk anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens ndtægter forbndelse med et ansættelsesforhold, herunder penson, ATP, personalegoder, fere- og søn- og hellg-dagsbetalnger. Sygdom, fere mv. er trukket fra. Hertl lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostnnger forbndelse med faste admnstratonsomkostnnger, dvs. eksempelvs udgfter tl kontor (husleje eller bygnngsafskrvnnger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 14

15 Vrksomhedernes udgfter tl kontrolnstanserne forbndelse med hhv. forhåndsgodkendelse og efterprøvnng opgjort segmenter fremgår af tabel 17. Tabel 17: afskaffelser - vrksomhedernes udgfter tl kontrolnstanserne Udgft tl kontrolnstansens forhåndsgodkendelse af SKS-/KS-system (kr. pr. vrksomhed) Årlg udgft tl kontrolnstansernes efterprøvnngsbesøg (mnmum hvert andet år) (kr. pr. vrksomhed) 0-1 ansatte 2-19 ansatte 0-1 ansatte 2-19 ansatte El VVS Kloak Det er beregnngen af de admnstratve konsekvenser, der følger af lovforslaget forudsat, at ændrngerne SKS-/KS-systemet kke vl få betydnng for vrksomhedernes udgft tl kontrolnstanserne. Det er således forudsat, at et mndre admnstratvt tungt kvaltetsledelsessystem kke vl gve sg udslag lavere prser hos kontrolnstanserne. A.5 Regulerngens oprndelse Regulerngen er natonal lovgvnng ( regulerng). 15

16 Blag B. Uddybnng af de admnstratve konsekvenser I det følgende gennemgås de ekssterende admnstratve krav knyttet tl autorsatonsordnngen el-, vvsog kloakområdet samt hvordan de admnstratve krav vrkes af lovforslaget om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet. B.1 Løbende admnstratve byrder årlgt Det følger af 5 BEK nr af 13. december 2007 samt 7 BEK nr af 14. december 2006, at vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet skal mplementere et godkendt hhv. SKS- og KSsystem for at opnå vrksomhedsautorsaton. Kravene tl hvad der skal ndgå SKS-/KS-systemet er hovedsagelg fastsat hhv. 7, stk. 2 og 9, stk. 2 de to bekendtgørelser. Dette er ndfanget nformatonsforplgtgelsen Krav om mplementerng af et SKS-/KS-system. Desuden skal vrksomhederne sørge for løbende at vedlgeholde deres SKS-/KS-system, hvlket er ndfanget nformatonsforplgtgelsen Løbende vedlgeholdelse af SKS-/KS-systemet. Lovforslaget medfører, at systemerne ændrer navn tl kvaltetsledelsessystem, og der fremadrettet vl være ét fælles system for nstallatonsområderne el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet. Det nye kvaltetsledelsessystem omfatter færre forhold, der skal være beskrevet, end det er tlfældet dag. Kravene tl kvaltetsledelsessystemet vl blve fastsat en bekendtgørelse udstedt medfør af lovforslagets 20, stk. 3, nr. 1. Reduktonen kravene tl kvaltetsledelsessystemet forhold tl det nuværende SKS-/KS-system ndebærer admnstratve lettelser for vrksomhederne og har således ndflydelse tdsforbruget forbundet med ovennævnte nformatonsforplgtgelser. Det følger af 16 BEK nr. 1522, at en autorseret el-nstallatører dag kan vælge at delegere ansvaret for nstrukton og tlsyn med hensyn tl konkrete arbejdsopgaver eller ansvarsområder tl underordnede medarbejdere. Den autorserede er ansvarlg for at vurdere den gældende medarbejders kvalfkatoner relaton tl delegerngen, og denne vurderng skal dokumenteres. Delegerngen sker ved en skrftlg aftale, der skal underskrves af den autorserede, af medarbejderen og vrksomhedens ledelse, og dokumentaton herfor skal fremgå af SKS-systemet. De nærmere krav tl, hvad der skal fremgå af aftalen er fastsat 16, stk. 4. Dette er ndfanget af nformatonsforplgtgelsen Krav om skrftlg aftale om delegerng af ansvar. Lovforslaget betyder, at der kke fremadrettet vl være krav om skrftlge aftaler om delegerng af ansvar. Det skyldes, at reglerne om det særlge personlge strafansvar el-området afskaffes. Det gver vrksomhederne større fleksbltet og bedre mulghed for at tlrettelægge arbejdet, det der kke er behov for en nøje opdelng af ansvaret mellem flere autorserede personer og nterne regler om delegaton af ansvaret. Dermed bortfalder nformatonsforplgtgelsen Krav om skrftlg aftale om delegerng af ansvar med lovforslaget. Af hhv. 13, stk. 1 BEK nr og 16, stk. 1, BEK nr følger det, at vrksomhedernes SKS-/KSsystem løbende og som mnmum hvert andet år skal efterprøves af en kontrolnstans godkendt af Skkerhedsstyrelsen 3. Kontrolnstansens efterprøvnng er en forudsætnng for at opretholde autorsaton. For vrksomhederne ndebærer efterprøvnngen, at der el-vrksomheden skal afsætte td tl at gennemgå SKS/KSsystemet med den eksterne kontrolnstans. Endvdere betaler vrksomheden kontrolnstanserne for efterprøvnngsbesøgene, hvlket har karakter af løbende omkostnnger tl form af eksterne servceydelser. Dette er ndfanget nformatonsforplgtgelsen Efterprøvnng af SKS-/KS-systemet. 3 Kravet tl vrksomhederne om at anvende et SKS-system blev ndført Først fra og med 2008 har der været krav om, at SKS-systemet skal godkendes og løbende efterprøves af en kontrolnstans. Kravet tl vrksomhederne om, at KS-systemet skal godkendes og løbende efterprøves af en kontrolnstans blev ndført 2000 samtdg med kravet om, at vrksomhederne skal anvende et KS-system. 16

17 Kravet om kontrolnstansernes efterprøvnng af kvaltetsledelsessystemet mnmum hvert andet år vdereføres lovforslaget, og lovforslaget har således kke betydnng for nformatonsforplgtgelsen. For at kunne udføre autorsatonskrævende arbejde el-området kræver det både en vrksomhedsautorsaton og en personlg autorsaton. Af hhv. 3 BEK nr og 5 BEK nr fremgår det, at ansøgnngen om vrksomhedsautorsaton og hhv. personlg autorsaton og godkendelse som teknsk ansvar skal ndgves tl Skkerhedsstyrelsen særlge skemaer. Dette ndfanges nformatonsforplgtgelserne Ansøgnng om personlg autorsaton/godkendelse som teknsk ansvarlg og Ansøgnng om vrksomhedsautorsaton. Med lovforslaget ændres der kke her. I dag gælder det desuden, at autorsatonen af vrksomheden og autorsatonen af den tlknyttede person er gensdgt afhængge. Betngelserne for at opnå en vrksomhedsautorsaton følger af 5, stk. 2 den gældende lov om autorsaton af elnstallatører mv. og 7, stk. 1 den gældende lov om gasnstallatoner og nstallatoner forbndelse med vand- og afløbslednnger. Det har den konsekvens, at den personlge autorsaton bortfalder/godkendelsen som teknsk ansvarlg, hvs personen fratræder sn stllng en vrksomhed, samt at den gældende person skal ndsende en ny ansøgnng om personlg autorsaton den nye vrksomhed. Det ndfanges nformatonsforplgtgelsen Ny ansøgnng om personlg autorsaton/godkendelse af teknsk ansvarlg ved jobskfte tl anden vrksomhed. Desuden gælder, at vrksomhedens autorsaton bortfalder, hvs vrksomheden kke længere har en faglgt ansvarlg tlknyttet. Det ndfanges nformatonsforplgtgelsen Ansøgnng om ny vrksomhedsautorsaton. Med lovforslagets 9 foreslås det, at godkendelsen af den faglgt ansvarlge kke er knyttet sammen med vrksomhedens autorsaton. Det betyder, at personen kke skal genansøge om godkendelse ved jobskfte tl en anden vrksomhed. Dermed bortfalder nformatonsforplgtgelsen Ny ansøgnng om personlg autorsaton/godkendelse af teknsk ansvarlg ved jobskfte tl anden vrksomhed med lovforslaget. Det følger af lovforslagets 19, stk. 1, at vrksomhederne stedet ndenfor 2 uger skal gve Skkerhedsstyrelsen meddelelse, når vrksomheden får en ny faglgt ansvarlg tlknyttet. Dette kan ske va en e-mal tl Skkerhedsstyrelsen, hvoraf der fremgår den faglgt ansvarlges navn og PR-nummer. Dette ndfanges den nye nformatonsforplgtgelse Meddelelse om ny faglgt ansvarlg. 17

18 Tabel: Kortlægnng af de løbende admnstratve byrder årlgt El-vrksomheder 0-1 ansatte Informatonsforplgtelse A: Krav om mplementerng af et SKS-system 71 Dokumentaton for gennemført evaluerng Dokumentaton for den autorseredes placerng, ansvar og beføjelser Dokumentaton for afgrænsnngen af flere autorseredes ndbyrdes ansvar og beføjelser Dokumentaton for evt. aftale om delegerng af ansvar fra den autorserede tl en underordnet medarbejder, samt dennes faglge kvalfkatoner Dokumentaton for aftalegennemgang nden ndgåelse af bndende aftaler om udførelse af opgaver Oplysnngskrav 6: Dokumentaton for styrng af ndkøb Oplysnngskrav 7: Dokumentaton for den autorserede bemandng af opgaver samt dokumentaton for bemandng, når bemandng foretages af andre end den autorserede Oplysnngskrav 8: Dokumentaton for behovet for nstrukton af medarbejdere forhold tl kvalfkatoner og opgavetyper Oplysnngskrav 9: Dokumentaton for skrftlge procedurer og nstruktoner forhold tl vrksomhedens opgavetyper Oplysnngskrav 10: Dokumentaton for tlsyn med arbejdets udførelse forhold tl kvalfkatoner og opgavetyper - Før - Efter 18 af populatonen Hyppghed årlgt - Før årlgt - Efter årlgt Forskel 1,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 0,00 373, ,88 0,00 373, ,88 0,00 373, ,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 1,88 373, henvsnng

19 Oplysnngskrav 11: Dokumentaton for eftersyn og afprøvnng af elnstallatonen henhold tl stærkstrømbekendtgørelsen Oplysnngskrav 12: Dokumentaton for uddannelse og trænng Oplysnngskrav 13: Dokumentaton for vedlgeholdelse af udstyr samt behov for skrftlg vedlgeholdelsesrutne Oplysnngskrav 14: Dokumentaton for skrng af, at begåede elskkerhedsmæssge fejl ved udførelsen af arbejder kke gentages Oplysnngskrav 15: Dokumentaton for gennemført kontrol (ntern audt) jf. 18, samt dokumentaton for resultatet af kontrollen Oplysnngskrav 16: Dokumentaton for dokumentstyrng tl skrng af, at vrksomheden er besddelse af alt relevant lovgvnngs- og vejlednngsmaterale Informatonsforplgtelse B: Løbende vedlgeholdelse af SKS-systemet Dokumentaton for gennemført evaluerng Dokumentaton for den autorseredes placerng, ansvar og beføjelser Dokumentaton for afgrænsnngen af flere autorseredes ndbyrdes ansvar og beføjelser Dokumentaton for evt. aftale om delegerng af ansvar fra den autorserede tl en underordnet medarbejder, samt dennes faglge kvalfkatoner Dokumentaton for aftalegennemgang nden ndgåelse af bndende aftaler om udførelse af - Før - Efter af populatonen Hyppghed årlgt - Før årlgt - Efter årlgt Forskel 1,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 0,94 373, ,88 1,88 373, ,88 1,88 373, ,88 0,02 373, ,05 0,05 373, henvsnng 0,00 0,00 373, ,00 0,00 373, ,00 0,00 373, ,05 0,00 373,

20 opgaver Oplysnngskrav 6: Dokumentaton for styrng af ndkøb Oplysnngskrav 7: Dokumentaton for den autorserede bemandng af opgaver samt dokumentaton for bemandng, når bemandng foretages af andre end den autorserede Oplysnngskrav 8: Dokumentaton for behovet for nstrukton af medarbejdere forhold tl kvalfkatoner og opgavetyper Oplysnngskrav 9: Dokumentaton for skrftlge procedurer og nstruktoner forhold tl vrksomhedens opgavetyper Oplysnngskrav 10: Dokumentaton for tlsyn med arbejdets udførelse forhold tl kvalfkatoner og opgavetyper Oplysnngskrav 11: Dokumentaton for eftersyn og afprøvnng af elnstallatonen henhold tl stærkstrømbekendtgørelsen Oplysnngskrav 12: Dokumentaton for uddannelse og trænng Oplysnngskrav 13: Dokumentaton for vedlgeholdelse af udstyr samt behov for skrftlg vedlgeholdelsesrutne Oplysnngskrav 14: Dokumentaton for skrng af, at begåede elskkerhedsmæssge fejl ved udførelsen af arbejder kke gentages Oplysnngskrav 15: Dokumentaton for gennemført kontrol (ntern audt) jf. 18, samt dokumentaton for resultatet af kontrollen Oplysnngskrav 16: Dokumentaton for dokumentstyrng tl skrng af, at vrksomheden er besddelse af alt relevant lovgvnngs- og vejlednngsmaterale - Før - Efter af populatonen Hyppghed årlgt - Før årlgt - Efter årlgt Forskel henvsnng 0,05 0,00 373, ,05 0,00 373, ,00 0,00 373, ,00 0,00 373, ,00 0,00 373, ,80 0,80 373, ,80 0,80 373, ,80 0,40 373, ,80 0,80 373, ,80 0,80 373, ,80 0,00 373,