"Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden""

Transkript

1 Gymnasieskolernes Lærerforening "Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden" - en undersøgelse af inspektorernes arbejdsforhold September 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Gymnasieskolernes Lærerforening "Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden" - en undersøgelse af inspektorernes arbejdsforhold Oktober 2008 Dokument nr 1 Revision nr 4 Udgivelsesdato 29 oktober 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt nan, gia, vksw gia, vksw nan ISBN:

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 2 Sammenfatning og anbefalinger 5 21 Sammenfatning 5 22 Anbefalinger 12 3 Undersøgelsens metode Metode 15 4 Inspektorerne - hvem er de? Beskrivelse Baggrunden for at blive inspektorer Er inspektorerne forberedt på, hvad de går ind til? 17 5 Tilfredse med arbejdsforholdene? De fleste er tilfredse, men Inspektor om tre år? Hvad er godt, og hvad er skidt? Hvem er især utilfredse? Hvem regner især med at stoppe som inspektorer? 22 6 Ledelsesformer og indflydelse Ledelsesformer Indflydelse og beslutningskompetence Andre akademikere - Djøficering 33 7 Arbejdsbelastning, arbejdstid og arbejdsopgaver Arbejdsbelastning og arbejdstid Arbejdsopgaver 39 P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

4 2 8 Anerkendelse og relationer Anerkendelse Samarbejdet i ledelsen Forholdet til lærerne 45 9 Udviklingsmuligheder og løn Udviklingsmuligheder Løn Rolleklarhed og forventninger Udviklingen - ønsker og tendenser Ønsker om ændringer Hvad har gymnasiereformen, overgangen til selveje mv betydet ind til nu? 54 Bilag 1: Deltagere i interview, fokusgruppeinterview og workshops 56 P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

5 3 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af Cowis undersøgelse af Inspektorernes arbejdsforhold, som Gymnasieskolernes Lærerforening har taget initiativ til Undersøgelsen er blevet gennemført som et led i GL's bestræbelser på at bidrage til forbedringer af inspektorernes arbejdsforhold og skal bla ses i lyset af de omfattende ændringer af rammerne for gymnasieskolernes arbejde, der har fundet sted i de seneste år Baggrund 11 Baggrund og formål I 2001 gennemførte GL en undersøgelse af inspektorernes løn- og arbejdsforhold Undersøgelsen mundede ud i en række anbefalinger, der havde til formål at skabe forbedringer for inspektorerne Nogle af disse anbefalinger er blevet ført ud i livet - andre er ikke Siden undersøgelsen i 2001 har gymnasieområdet undergået en række væsentlige forandringer Det drejer sig bla om gymnasiereformen, der har medført nye arbejdsrutiner og omorganisering af samarbejdet på skolerne, om indførelsen af et nyt økonomisk taxameter-baseret styringssystem og om strukturreformen med overgang til selveje og heraf følgende krav til professionalisering af skolernes ledelse Disse organisatoriske og strukturelle ændringer har og vil få betydning for inspektorernes arbejdsområde, deres ansvar og kompetence og deres arbejdsmiljø GL organiserer stort set alle øvrige inspektorer og en mindre del af de ledende inspektorer Undersøgelsen har derfor primært fokus på de øvrige inspektorers arbejdsforhold Formål Dette projekt kan ses som en fornyet evaluering af Inspektorernes arbejdsforhold under hensyn til de forandringer og den udvikling, som har fundet og finder sted i disse år - bla med baggrund i gymnasiereformen og strukturreformen Samtidig vil projektet i et fremadrettet perspektiv fokusere på, hvad der skal til for at forbedre inspektorernes arbejdsforhold, og hvilke mulige fremtidige roller og ledelsesmodeller, der især vil være relevante i den forbindelse P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

6 4 Idet der først og fremmest sættes fokus på de øvrige inspektorer, er formålet med undersøgelsen, at: afdække inspektorernes rolle og arbejdsforhold på gymnasierne afdække konsekvenser for inspektorerne af forandringerne på gymnasieområdet indkredse de vigtigste forskelle og ligheder mellem inspektorernes og lærernes opfattelse af inspektorrollen indkredse mulighederne for forbedringer af inspektorernes arbejdsforhold og af de mulige fremtidige roller og ledelsesmodeller P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

7 5 2 Sammenfatning og anbefalinger 21 Sammenfatning Metode 211 Metode Undersøgelsens dataindsamling omfatter: En indledende kvalitativ dataindsamling bestående af indledende individuelle interviews En spørgeskemaundersøgelse blandt inspektorer, der er medlem af GL En uddybende kvalitativ undersøgelse baseret på fokusgruppeinterviews Workshops med deltagelse af rektorer, inspektorer, lærere og tillidsrepræsentanter Alder 212 Inspektorerne - hvem er de? Gennemsnitsalderen er 50 år blandt de øvrige inspektorer17 % er under 40 år og 38 % er under 50 år Blandt de ledende inspektorer er gennemsnitsalderen 53 år Anciennitet Relativt mange er blevet inspektorer inden for de sidste 5 år Det gælder 40 % af de øvrige inspektorer Resten dvs 60 % har mindst 5 år anciennitet De ledende inspektorers anciennitet er noget højere Inspektoraternes størrelse Baggrund for at blive inspektor Rekruttering med skub For de øvrige inspektorers vedkommende er det afsatte antal timer til inspektoratet i gennemsnit på 848 timer 28 % har et inspektorat på 1000 timer eller mere De ledende inspektorer i undersøgelsen har i gennemsnit et inspektorat på 1145 timer Som baggrund for at blive inspektor angiver inspektorerne et ønske om "at være med hvor det sker", "få indflydelse" og "få tingene til at glide" Flere siger direkte, at de ikke søgte inspektoratet for at få en lederrolle Det er ikke helt lige til at få besat inspektoraterne Der er ikke direkte rekrutteringsbesvær, men ofte skal der et eller flere skub til fra rektors side, for at få en lærer til at søge inspektoratet P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

8 6 Rolleskift Ikke forberedt på arbejdsmængden Generelt oplever inspektorerne et rolleskift i forholdet til lærerne i forbindelse med skiftet fra lærer til inspektor, men de fleste synes dog at være opmærksomme på dette, før de siger ja til inspektoratet Til gengæld er der en større del af inspektorerne, der ikke er forberedt på arbejdsmængden - selvom de på forhånd havde regnet med, at den blev større Som en inspektor siger til spørgsmålet, om inspektorerne var klar over, hvad de gik ind til: "Jeg var meget bevidst om det Det, der overraskede mig mest, var arbejdsmængden" De fleste er tilfredse, men det kan blive bedre 213 Tilfredse med arbejdsforholdene? Generelt er de fleste inspektorer tilfredse med deres arbejde De oplever, at de har et spændende, udfordrende og betydningsfuldt job, en høj grad af indflydelse og ansvar, og at de er med til at få rammerne om undervisningen på plads Derudover er de glade for, at de har mulighed for at undervise Alligevel er der ikke grund til at lade champagnepropperne springe Det kan blive væsentligt bedre En måling af de øvrige inspektorers samlede tilfredshed med deres arbejdsforhold giver en gennemsnitlig score, der udtrykker en vis tilfredshed med arbejdsforholdene, men hvor der på den anden side er gode muligheder for forbedringer Samtidig er de øvrige inspektorer mindre tilfredse end de ledende inspektorer Over 1/4 af inspektorerne er utilfredse / ikke særligt tilfredse Også inspektor om 3 år? Tilsammen kan vi karakterisere 72 % af de øvrige inspektorer som tilfredse eller meget tilfredse Blandt de ledende inspektorer er den tilsvarende andel 91 % Tilsammen er det lidt over 1/4 af de øvrige inspektorer enten direkte utilfredse med arbejdsforholdene eller ikke særligt tilfredse Mens en stor del af de ledende inspektorer er helt sikre på, at de også vil være inspektorer om tre år, hvis alder og helbred tillader det, er de øvrige inspektorer langt fra lige så sikre Årsagerne kan være mange - nogle af de øvrige inspektorer kan have påtaget sig jobbet for en midlertidig periode - men arbejdsmiljøet og arbejdstilfredsheden spiller formentlig en væsentlig rolle Som helhed er der ganske stor tilfredshed med indflydelsen på beslutninger vedr egne arbejdsområder, med opbakningen fra rektor og med indholdet af arbejdsopgaverne Tilfredsheden er også over middel, hvad angår samarbejdet med lærerne, anerkendelsen, indflydelsen på skolens strategiske beslutninger og samarbejdet i ledelsen Inspektorerne er især utilfredse med: Størst utilfredshed blandt de yngre og inspektorer med kortere anciennitet De forhold, inspektorerne især er utilfredse med, er lønnen, det afsatte antal timer til inspektoratet og mængden af arbejdsopgaverne En inspektor udtrykker det på denne måde: "Egentlig er jeg glad for at være inspektor, men de to grundlæggende problemer er, at der er alt for mange timer og for lidt i løn" Utilfredsheden er størst blandt de øvrige inspektorer, der har mindre end 5 års anciennitet og blandt de yngre inspektorer Også i disse grupper er det især lønnen, det afsatte antal timer til inspektoratet og mængden af arbejdsopgaver, der giver anledning til utilfredshed P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

9 7 Vil 1/5 af de yngste inspektorer forlade inspektorjobbet? De yngre inspektorers mindre arbejdstilfredshed har betydning for deres lyst til at fortsætte i inspektorjobbet 19 % af inspektorerne under 39 år regner ikke med at de har lyst til at være inspektorer om tre år eller svarer 'ved ikke' Umiddelbart svarer dette til den generelle tendens til, at mobiliteten er højere i de yngre aldersklasser og har en tendens til at falde med alderen For inspektorernes vedkommende hænger den sammen med, at de yngre er mindre tilfredse end de øvrige aldersgrupper Noget tyder på, at en del af de yngre inspektorer forbinder inspektorjobbet med udfordringer, som de ikke finder det særligt tillokkende at fortsætte med Undersøgelsen kan med et vist forbehold tolkes i retning af, at det især gælder udfordringer som: mængden af arbejdsopgaver, det afsatte antal timer til inspektoratet, indflydelsen på skolens strategiske beslutninger, samarbejdet i ledelsen, den anerkendelse de får for deres arbejde, mulighederne for kompetenceudvikling og lønnen Ønsker man at fastholde så mange af de yngre inspektorer som muligt, bør man derfor være opmærksomme på denne gruppe, og her kan man som udgangspunkt sætte fokus på de nævnte områder Hertil kommer, at de yngre i højere grad end de øvrige aldersgrupper, får omstødt deres beslutninger og udmeldinger af rektor Dette forhold bør derfor også indgå i en eventuel indsats for at fastholde de yngre inspektorer Ledelsesformer Flest på gymnasier med teamledelse Mindre tilfredshed med rektorstyring 214 Ledelsesformer og indflydelse I undersøgelsen har vi skelnet imellem tre forskellige ledelsesformer, som ser ud til at have væsentlig betydning for de øvrige inspektorers arbejdsforhold: Rektorstyring, hvor der kun i mindre grad er uddelegeret beslutningskompetence til de øvrige inspektorer Teamledelse, hvor de øvrige inspektorer også udgør en del af ledelsen - ikke blot i princippet men også i praksis, samt flad ledelsesstruktur, hvor de fleste beslutninger træffes af lærerkollegiet og/eller af den fagprofessionelle lærer (de tre ledelsesformer er yderligere beskrevet i rapportens kapitel 6) Langt de fleste inspektorer arbejder på gymnasier med teamledelse 79 % af undersøgelsens inspektorer karakteriserer således ledelsesformen på deres skole som teamledelse 17 % mener, at ledelsesformen er rektorstyret og 5 % vurderer, at deres gymnasium har en flad ledelsesstruktur Der er relativt stor, men ikke fuldstændig enighed mellem inspektorerne om, hvordan de vil karakterisere ledelsesformen på deres skole På 30 af de 138 gymnasier i undersøgelsen peger inspektorerne ikke på den samme ledelsesform På resten dvs på 79 % af gymnasierne i undersøgelsen peger inspektorerne kun på én ledelsesform Tilfredsheden er væsentligt mindre og utilfredsheden tilsvarende større på de rektorstyrede gymnasier end på de to andre typer af gymnasier Her er der efter alt at dømme et stort rum for forbedring af arbejdsforholdene Generelt oplever inspektorerne, at de har beslutningskompetence inden for deres egne inspektorområder Dette er vigtigt for arbejdstilfredsheden, men det er ikke tilstrækkeligt Det er også afgørende for inspektorernes trivsel og arbejdsglæde, at de i praksis udgør en del af teamledelsen og er med til at forme og P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

10 8 tage de langsigtede beslutninger om skolen - og på denne måde medvirker til at gavne skolen og skabe så gode rammer for undervisningen og dermed lærerne og eleverne som muligt Indflydelse på de strategiske ledelsesbeslutninger Der er meget stor forskel på inspektorernes indflydelse på de strategiske ledelsesbeslutninger mellem inspektorerne på de rektorstyrede skoler, skolerne med flad ledelsesstruktur og de teamledede skoler Det er ikke overraskende set i lyset af vores afgrænsning af de tre ledelsesformer, men det er væsentligt 83 % af inspektorerne på de rektorstyrede gymnasier mener således ikke, at de har væsentligt indflydelse på de strategiske ledelsesbeslutninger På skoler med flad ledelsesstruktur er den tilsvarende andel 36 % På de teamledede skoler er den 18 % Inspektorernes indflydelse på de strategiske ledelsesbeslutninger ser ud til at have stor betydning for deres arbejdstilfredshed Herudover deltager inspektorerne på de teamledede skoler langt hyppigere i diskussionerne af skolens strategiske beslutninger sammenlignet med specielt inspektorerne på de rektorstyrede gymnasier men også med inspektorerne på skolerne med flad ledelsesstruktur Samtidig har de hyppigere mulighed for at deltage i regelmæssige ledelsesmøder end inspektorerne på de rektorstyrede gymnasier Beslutningskompetencen inden for egne ansvarsområder ser også ud til at være størst på de teamledede gymnasier og selv fordelingen af beslutningskompetence i ledelsesgruppen vurderes af inspektorerne som mere klar på de teamledede gymnasier end på de øvrige skoler Endelig omstøder rektorerne tilsyneladende ikke i samme omfang afgørelser, som inspektorerne har meldt ud, på de teamledede gymnasier som på skoler med rektorstyring og flad ledelsesstruktur Ansvarsfordeling Omstødelse af beslutninger Mange af de øvrige inspektorer oplever, at ansvarsfordelingen i ledelsen er klar og tydelig Ikke desto mindre tyder resultaterne på, at der ligger et problem her Samtidig er der imidlertid også mange, der giver udtryk for, at det er så som så med klarheden - og det har tilsyneladende stor betydning for arbejdstilfredsheden Oplevelsen af, at ansvarsfordelingen er uklar kan evt hænge sammen med, at det i mange tilfælde alene er opgavefordelingen, og ikke det ledelsesrelaterede samarbejde, der bliver drøftet og nedskrevet En inspektor siger: "Det gælder alle beslutninger man kan gå ind til rektor og få dem omgjort - også fordi vi ikke har klart har beskrevet, hvem der har ansvaret for hvad" Ca en tredjedel af de øvrige inspektorer har inden for det sidste år oplevet, at rektor har omstødt en beslutning, de havde taget eller meldt ud I 43 % af tilfældene skete dette uden, at rektor havde drøftet det med den øvrige inspektor forinden Der er som nævnt en tendens til, at det i højere grad er de yngre inspektorer og inspektorer med kortere anciennitet, der får omstødt beslutningerne - ikke mindst uden at de er varskoet på forhånd Det tyder på, at det er vanskeligere for de yngre og mindre erfarne inspektorer at komme igennem med deres beslutninger Det er formentlig en del af forklaringen på de yngre inspektorers mindre arbejdstilfredshed Undersøgelsen peger på, at der er flere skoler, der har gode erfaringer med en praksis, der indebærer, at det ALTID overlades til inspektoren at melde beslutningsændringer ud P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

11 9 Djøficering Undersøgelsen tyder på, at der på lige knap halvdelen af gymnasierne er ansat andre akademikere end gymnasielærere til at løse bestemte opgaver som feks at stå for økonomien Inspektorernes generelle oplevelse er, at det er en stor hjælp for dem, når der ansættes kvalificerede medarbejdere til særlige funktoner som feks økonomimedarbejdere og bibliotekarer Som en inspektor siger: "Det er svært at forestille sig ulemper ved at ha' en økonomimedarbejder" Den store fokus på økonomien kan imidlertid betyde, at en del beslutninger bliver taget af rektor, vicerektor og den økonomiansvarlige i stedet for af teamledelsen Dette sker blandt andet i forbindelse med budgetlægningen Nogle af de interviewede har oplevet en tendens til, at der danner sig en sådan topledelse, der ikke er indtegnet i organisationsplanen, og som holder uannoncerede møder uden om teamledelsen Resultatet er, at teamledelsen derefter bliver præsenteret for forslag til beslutninger, der opleves som om, de allerede er taget Dette finder inspektorerne meget utilfredsstillende, fordi det ses som en klar begrænsning af deres indflydelse Inspektoraternes størrelse Arbejdstid 215 Arbejdsbelastning, arbejdstid og arbejdsopgaver Det afsatte antal timer til inspektoratet er som nævnt et af de tre forhold, som de øvrige inspektorer er mest utilfredse med Et stort inspektorat opleves som nødvendigt for at have tilstrækkelig tid til at varetage de mere komplekse opgaver - herunder indgå i ledelsen Samtidig levner et stort inspektorat inspektorerne mulighed for at tage vare på sig selv, fordi det øger fleksibiliteten, og dermed gør planlægningen af eget arbejde lettere Et stort inspektorat er på ca 1000 timer og med plads til et undervisningshold ved siden af Undersøgelsen tyder på, at de øvrige inspektorer i gennemsnit arbejder 46 timer om ugen, når de ser bort fra ferier Det dækker over, at 26 % angiver en gennemsnitlig ugentlig på 40 timer eller derunder, mens 46 % har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der er højere end 46 timer 12 % af de øvrige inspektorer har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der er højere end 50 timer Der er en meget klar sammenhæng mellem inspektorernes ugentlige antal arbejdstimer og tilfredsheden med mængden af arbejdsopgaver Kun blandt de øvrige inspektorer, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer og derunder, er flertallet af inspektorer tilfredse med mængden af arbejdsopgaver Videregivelse af opgaver til HKmedarbejdere Undersøgelsen tyder på, at der er basis for at reducere en del af arbejdsbyrden ved at flytte nogle af opgaverne over til HK-medarbejdere Halvdelen af de øvrige inspektorer varetager efter eget udsagn nogle eller mange opgaver, der uden videre kan videregives til HK-medarbejdere - evt efter en kortere oplæring Undersøgelsen viser, at resultaterne af at videregive opgaver til HKmedarbejderne bliver bedre, når opgaverne videregives efter en langsigtet plan, end når det lige brænder på Inspektorerne er imidlertid ikke enige om, hvilke opgaver, der kan varetages af HK-medarbejdere Nogle mener feks, at "skemaplanlægning" ved sygdom, bør varetages af en inspektor, mens andre mener, at dette bør være en HK- P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

12 10 opgave Erfaringerne er forskellige på de forskellige skoler, og inspektorerne har vanskeligt ved at afgrænse, hvad der bør være HK-opgaver, og hvad der bør være inspektoropgaver Alle er dog enige om, at det er væsentligt at forsøge at lette inspektorernes arbejdsbyrde og sikre mere tid til egentlige ledelsesopgaver ved at uddelegere de relevante opgaver til det administrative personale MUS-samtaler Halvdelen (49 %) af de ledende inspektorer og en femtedel (20 %) af de øvrige inspektorer afholder MUS-samtaler med skolens lærere Det er især inspektorer i 40'erne, inspektorer med større inspektorater og inspektorer på de teamledede gymnasier, der afholder MUS-samtaler Der er også betydelig regional forskel på, om inspektorerne holder MUS-samtaler Det er således især inspektorerne i region Midtjylland og til dels også i region Sjælland, der gør dette En eventuel erfaringsudveksling om fordele og ulemper i forbindelse med inspektorernes afholdelse af MUS-samtaler kan derfor måske med fordel tage udgangspunkt i erfaringerne fra disse to regioner Anerkendelse 216 Anerkendelse og relationer Langt de fleste øvrige inspektorer (70 %) får meget anerkendelse fra rektor og generelt møder inspektorerne mere anerkendelse fra rektor end fra lærerne Et relativt stort mindretal bestående af resten dvs 30 % oplever imidlertid kun, at de i nogen eller ringe grad eller slet ikke får anerkendelse fra rektor Anerkendelsen har væsentlig betydning for arbejdstilfredsheden Der er således en stærk sammenhæng mellem inspektorernes vurdering af, hvor meget anerkendelse de får for deres arbejde, og deres samlede arbejdstilfredshed Specielt ser anerkendelse fra rektor ud til have væsentlig betydning 1/5 af de øvrige inspektorer er mere i klemme end resten De oplever kun nogen eller mindre anerkendelse fra både rektor og lærerne Gruppen udgør især en vis del af inspektorerne på skoler med flad ledelsesstruktur (28 %), på de rektorstyrede skoler (27 %) og blandt inspektorer med kortere inspektoranciennitet (27 %) Samarbejde i ledelsen Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet i ledelsen 70 % af samtlige inspektorer i undersøgelsen og 68 % af de øvrige inspektorer kan karakteriseres som tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet i ledelsen Ikke uventet spiller skolens ledelsesform imidlertid en afgørende rolle for de øvrige inspektorers vurdering af ledelsessamarbejdet Tilfredsheden er markant større på de teamledede skoler end på de øvrige skoler På de teamledede skoler er 79 % af inspektorerne således tilfredse/meget tilfredse med samarbejdet i ledelsen På de rektorstyrede skoler er den tilsvarende andel 23 % og på skolerne med flad ledelsesstruktur er den 50 % Forholdet til lærerne Spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at mange af de øvrige inspektorer føler det vanskeligt at indfri lærernes krav til dem51 % af de øvrige inspektorer mener således, de kun i nogen eller ringe grad har muligheder for at indtage den leder-rolle, som lærerne mener, de bør Der er mange årsager hertil, men blandt P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

13 11 årsagerne er ifølge inspektorerne dels forventninger om større beslutningskompetence, end inspektorerne har, dels forventninger om mere administration og mindre ledelse og dels forventninger om et højere serviceniveau, end det er rimeligt inden for inspektoratets rammer 217 Udviklingsmuligheder og løn Kompetenceudvikling Ca halvdelen af de øvrige inspektorer giver udtryk for, at de har behov for kompetenceudvikling Specielt kompetenceudvikling inden for personaleledelse og strategisk ledelse skiller sig ud, men også faglig viden inden for eget inspektorområde og flere andre områder ligger relativt højt på ønskelisten Problemet er at afse tiden til at deltage, hvilket ofte betyder, at kompetenceudvikling vælges fra Inspektorerne mener, det er vigtigt, at kursusforløbene er specifikt målrettet mod deres situation I forlængelse af dette er der generel enighed om, at LUPkurserne har været meget anvendelige 1 Inspektorerne er desuden meget positive overfor, at Gymnasieskolernes Lærerforening afholder nogle kurser målrettet mod inspektorerne Samtidig er de endog meget positive overfor tanken om en modulopbygget masteruddannelse i GL-regi, der betyder, at man kan gennemføre en masteruddannelse i ledelse, men med mulighed for at forløbet samlet set varer længere end 2 år Løn Lønnen er som nævnt det af de undersøgte arbejdsforhold, der giver størst anledning til utilfredshed hos de øvrige inspektorer Alt i alt er halvdelen af de øvrige inspektorer direkte utilfredse med lønnen - og utilfredsheden er markant hos 42 % Inspektorerne ser det som et problem, at den enkeltes løn ikke modsvarer arbejdsindsatsen, og opfatter deres løn som utilstrækkelig set i forhold til lærernes De fleste inspektorer har eksempler på, at lærere med specialfunktioner oppebærer den samme løn som de selv, og dette opleves som klart utilfredsstillende Resultatløn vurderes ikke som hensigtsmæssig af de interviewede inspektorer, bla fordi de generelt opfatter gymnasieskolen, som præget af teamarbejde og derfor ikke umiddelbart kan se relevansen af individuelle resultatlønsaftaler Rolleklarhed 218 Rolleklarhed og forventninger Der er flere tegn på, at nogle inspektorer ikke er helt klare i deres opfattelse af inspektorrollen Uklarheden omkring inspektorernes lederrolle kan hænge 1 Undervisningsministeriet har sammen med skolelederforeningerne udviklet skræddersyede lederudviklingsforløb, som udbydes for ledere ved de uddannelsesinstitutioner, som med kommunalreformen bliver selvejende og de institutioner, der skal implementere reformen af de gymnasiale uddannelser Formålet med kurserne er at sikre, at lederne er klædt på til at møde de nye udfordringer, som reformerne fører med sig P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

14 12 sammen med, at team-ledelsen på en del skoler ikke fungerer optimalt Det er vanskeligere at være klar og autoritativ i sin lederrolle, hvis rektor i kraft af sine handlinger og beslutninger signalerer, at inspektorerne ikke har ansvar for ledelsesbeslutningerne Ønsker 219 Ønsker til udviklingen Som det er fremgået, er inspektorerne generelt ganske godt tilfredse med deres arbejdsforhold De ønsker imidlertid en forbedring af lønvilkårene svarende til deres ansvar og den indsats de yder, større overensstemmelse mellem det afsatte antal timer til inspektoratet og omfanget af arbejdsopgaver, og etablering og udvikling af et velfungerende ledelsesteam på de enkelte skoler De nye tiltag, der indebærer, at GL centralt varetager lønforhandlingerne vedr inspektorerne samt idéerne om at tilbyde en modulopbygget masteruddannelse i ledelse i GL's regi, vurderer inspektorerne meget positivt Herudover ønsker inspektorerne fortsat at undervise Uanset om der sker en yderligere professionalisering af inspektorernes ledelsesarbejde lægger de således meget stor vægt på, at inspektorjobbet fortsat indebærer undervisning af et til to hold Både rektorer og lærere deler inspektorernes opfattelse af, at det er væsentligt at bibeholde kravet om, at inspektorerne skal undervise Dialogen på workshoppen viste, at flere rektorer ønsker, at inspektorerne indgår som ledere i en fuldt udviklet teamledelse En vej hertil kan blandt andet være at definere inspektoraterne ud fra opgaver, der kræver ledelsesmæssig i modsætning til administrativ beslutningskompetence Samtidig gav flere rektorer udtryk for, at inspektorjobbet bør være en fast stilling Tilsammen vil dette give inspektorerne bedre mulighed for at udvikle sig som professionelle ledere Anbefalinger 22 Anbefalinger På baggrund af den samlede undersøgelse vil COWI pege på 12 centrale anbefalinger De fleste af anbefalingerne er i en tidligere version blevet afprøvet på to workshops 2 med det formål at kvalificere og nuancere dem yderligere Med henblik på at omsætte anbefalingerne til noget mere konkret og handlingsrettet, er der udarbejdet et separat idekatalog med forslag og ideer til hvilke områder, der blandt andet kan fokuseres på i forbindelse med bestræbelserne på at indfri de enkelte anbefalinger Forslagene og ideerne bygger dels på undersøgelsens analyse og dels på resultaterne af de to workshops, der er afholdt i forbindelse med projektet 3 1 Teamledelse er den foretrukne ledelsesform Undersøgelsen viser, at teamledelse er den ledelsesform, som flest føler tilfredshed ved Derfor vil det 2 En for tillidsrepræsentanter og øvrige inspektorer, samt en for rektorer, ledende inspektorer samt øvrige inspektorer 3 Idékataloget kan fås ved henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

15 13 også være en god ide at implementere denne ledelsesform fuldt ud, således at man både får teamledelse af navn og af gavn 2 Der er behov for at tydeliggøre ledelsesformen dvs få den implementeret fuldt ud, da der på nogle skoler (30 ud af 138) er uenighed blandt respondenterne om, hvilken ledelsesform man har Det er vigtigt at kommunikere formen og formålet med den valgte ledelsesform tydeligt ud til alle medarbejdere, og det har betydning for rollen som inspektor, at det er helt klart, hvilken rolle man spiller som inspektor Er man leder eller administrator, og hvilket ansvar og beføjelser har man? 3 Mellemlederproblematik - når halvdelen af inspektorerne finder det vanskeligt at leve op til lærernes forventninger kan det være værd at arbejde med rolleklarhed og forventninger De afholdte interviews viser et dilemma i lærernes krav, der på den ene side indebærer en forventning om, at inspektorerne er tydelige ledere, og på den anden en forventning om, at inspektorerne skal være et serviceorgan og en del af lærergruppen Der er behov for at præcisere, forklare samt løbende kommunikere inspektorernes rolle og for løbende at understøtte denne i ord og handling Problematikken handler også om, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af tydelig ledelsesmæssig karakter 4 Yngre inspektorer - da de yngre inspektorer (under 40 år) i højere grad er utilfredse og i større udstrækning får omstødt deres beslutninger af rektor, er der behov for at se nærmere på dette på det enkelte gymnasium Der kan være behov for at sikre mere støtte og pondus til de yngre inspektorer og evt sikre erfaringsudveksling på tværs gennem dannelse af netværk mellem yngre inspektorer 5 Inspektoraternes størrelse - der er behov for arbejde med store inspektorater for at opnå bedre arbejdsforhold for inspektorerne Inspektoraterne skal have en størrelse som gør dem store nok til at udvikle kompetence og deltage i strategisk ledelse Et relativt stort inspektorat forbedrer ligeledes fleksibiliteten samt muligheden for optimal tilrettelæggelse af arbejdet 6 Ansvarsfordeling - dvs opgavefordeling og beslutningskompetence i ledelsen Sørg for en klar opgavefordeling i ledelsen samt klarhed om beslutningskompetence Godt 40 % af inspektorerne finder, at ansvarsfordelingen er uklar, og en lidt mindre procentdel finder beslutningskompetencen uklar Der er en tendens til, at det strategiske ledelsesarbejde og organiseringen heraf ikke er formuleret på skrift - dette bør ændres 7 Arbejdstiden - der bør kigges på inspektorernes høje arbejdstid, herunder bør det bla drøftes, hvilke opgaver der kan flyttes til HK-medarbejdere Såvel rektorer, som lærere og inspektorerne selv mener, at inspektorerne arbejder for meget 8 Anerkendelse - 1/5 af inspektorerne føler sig utilstrækkeligt anerkendt af både lærere og rektor Det vil være værd at se nærmere på denne proble- P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

16 14 matik på det enkelte gymnasium (hvad skyldes det? Hvorfor opleves det sådan osv?) 9 Inspektorjobbet (øvrige inspektorer) som fast stilling Jobbet som inspektor kan med den nye mulighed i overenskomsten gøres til en karrierevej, hvor det bla bliver muligt at søge videre til anden skole i rollen som inspektor Det indebærer nogle fordele i form af en professionalisering af arbejdet At gøre inspektorjobbet til en karrieremulighed vil også åbne en alternativ karrierevej for gymnasielærere Det vil ligeledes være lettere at formulere nogle egentlige ledelsesbeføjelser, når inspektoren ikke på forhånd forventes at vende tilbage i lærergerningen Nogle har anført, at inspektorstillinger har en midlertidig karakter, men i virkeligheden bliver man allerede mange år i rollen som inspektor (60 % har mere end 5 års inspektoranciennitet) Ved at åbne for denne mulighed vil man også bidrage til en automatisk erfaringsudveksling mellem gymnasierne Derudover vil det give en mulig vej til et jobskifte ud af gymnasieskolen, således at man ikke fastlåses i en enkelt karrierevej Blandt de mulige ulemper kan bla være en negativ effekt på rekrutteringsmulighederne, idet det kan være lettere at overskue en foreløbig tjans som inspektor, hvor man er garanteret tilbagevenden til lærergerningen 4 10 Kompetenceudvikling - der er behov for, at ledelsen aktivt får det prioriteret Politikken på gymnasierne ser ud til at være, at man gerne vil prioritere efteruddannelse, men der er behov for at få planlagt og tilrettelagt dette, så det i højere grad føres ud i livet Der er endvidere behov for at finde frem til de rigtige efteruddannelsesforløb, og her har GL's modulopbyggede uddannelse været nævnt som en god mulighed 11 Aktiv erfaringsudveksling - En ikke udtømt mulighed er dannelse af netværk (eller systematisk anvendelse af eksisterende netværk), således at man mellem gymnasierne kan få gavn af hinandens erfaringer på inspektorområdet gennem en systematisk og målrettet udveksling Et eksempel herpå er samarbejdet mellem gymnasier i Silkeborg, Svendborg, Næstved og Århus, som sammen har afholdt ledelseskurser 12 En aflønning der svarer til indsatsen - det udtrykkes såvel fra inspektorerne selv, som fra deres lærerkolleger, at aflønningen ikke står mål med indsatsen 4 Da denne anbefaling blev afprøvet på de to workshops, vandt den ikke stor genklang hos blandt andet øvrige inspektorer og lærere (TR), mens den faldt i god jord hos rektorer og ledende inspektorer P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

17 15 3 Undersøgelsens metode Metode 31 Metode Undersøgelsen er opdelt i fire dele: En indledende kvalitativ dataindsamling med henblik på at fremstille relevante og meningsfyldte spørgeguides og tilvejebringe relevant baggrundsviden I denne del af undersøgelsen er der foretaget indledende individuelle interviews med en rektor, en ledende inspektor og en øvrig inspektor En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige inspektorer, der er medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening Der er i alt kommet svar fra 336 inspektorer af de 404 inspektorer i populationer Det svarer til en svarprocent på 83 % 86 % af deltagerne i undersøgelsen er øvrige inspektorer Resten, dvs 14 % af deltagerne er ledende inspektorer (45 personer) 5 En uddybende kvalitativ undersøgelse baseret på tre fokusgruppeinterviews med øvrige inspektorer i henholdsvis Jylland, på Fyn og på Sjælland med i alt 15 deltagere samt et fokusgruppeinterview med deltagelse af fire tillidsrepræsentanter og seks lærere og et personligt interview med en rektor To workshops med deltagelse af hhv inspektorer, lærere og tillidsrepræsentanter samt rektorer og inspektorer I alt 27 personer har deltaget i de to workshops, hvis formål var at præsentere og diskutere nogle af undersøgelsens hovedresultater, præsentere, afprøve og nuancere COWIs forslag til anbefalinger samt udarbejde forslag og ideer til handlingsanvisninger knyttet til de enkelte anbefalinger Alt i alt har 25 inspektorer, 2 ledende inspektorer, 8 rektorer, 9 tillidsrepræsentanter og 8 lærere deltaget i de gennemførte interview, fokusgruppeinterview og workshops 5 De ledende inspektorer i undersøgelsen er medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening og næppe repræsentative for hele populationen af ledende inspektorer, idet flertallet af ledende inspektorer ikke længere er medlemmer af GL P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

18 16 4 Inspektorerne - hvem er de? Beskrivelse på baggrundsforhold 41 Beskrivelse Der er lidt flere mænd end kvinder blandt inspektorerne Blandt de øvrige inspektorer er fordelingen 54 % mænd og 46 % kvinder Blandt de ledende inspektorer er kønsfordelingen mere skæv: Her er 69 % mænd og 31 % kvinder Gennemsnitsalderen er 50 år blandt de øvrige inspektorer17 % er under 40 år og 38 % er under 50 år De ledende inspektorers gennemsnitsalder er 53 år 33 % af de øvrige inspektorer har børn under teenage-alderen Det samme er tilfældet for 29 % af de ledende inspektorer En relativt stor del af de øvrige inspektorer er blevet inspektorer inden for de sidste fem år 40 % af de øvrige inspektorer har således en anciennitet på mindre end 5 år 27 % har været inspektorer i 5-10 år og 32 % har været inspektorer i 11 år eller mere De ledende inspektorers anciennitet er en del større For de øvrige inspektorers vedkommende er det afsatte antal timer til inspektoratet i gennemsnit på 848 timer 21 % af de øvrige inspektorer har et inspektorat på mindre end 700 timer 28 % har et inspektorat på 1000 timer eller mere De ledende inspektorer i undersøgelsen har i gennemsnit et inspektorat på 1145 timer 28 % af de øvrige inspektorer er på skoler medmindre end 500 elever 46 % er på skoler med elever og 26 % er på skoler med 750 elever eller mere Baggrund for at blive inspektor 42 Baggrunden for at blive inspektorer Med nogle få undtagelser, angiver inspektorerne i fokusgruppeinterviewene, at deres motivation for at søge et inspektorat, ikke var ønsket om at være leder, men et ønske om "at være med hvor det sker", "få indflydelse" og "få tingene til at glide" "Jeg kan godt lide at få det praktiske til at fungere", som én udtrykker det En del anser sig selv for at være meget engagerede og for flere passede søgningen til inspektoratet med, at de havde sagt nogle andre faglige interessegrupper fra Flere inspektorer pointerer direkte, at de ikke søgte inspektoratet ud fra et ønske om en lederrolle En inspektor udtrykker det på denne måde: "Jeg sidder ikke her for at være leder - ikke for at bestemme" P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

19 17 Generelt angiver interviewpersonerne, at det er vanskeligt at få besat et ledigt inspektorat Der er ikke direkte rekrutteringsbesvær, men ofte kræver det et skub fra rektors side, inden en lærer søger inspektoratet Alle interviewpersonerne kender til, at et nyt inspektorat først er blevet besat efter en kraftig opfordring fra rektor Flere af inspektorerne var først ikke interesserede, og enkelte af interviewpersonerne blev inspektorer efter et vist pres Én "efter at have sagt nej 3 gange", og en anden siger:"året efter gav jeg mig så" Rolleskift 43 Er inspektorerne forberedt på, hvad de går ind til? Langt den største del af de inspektorer der deltog i fokusgruppeinterviewene har tydeligt mærket et rolleskift i forbindelse med skiftet at lærer til inspektor Der er ikke de samme muligheder "for at hyggesnakke" med lærerne, - man bliver hurtigt afbrudt af "inspektorsnak" Samtidig er det tydeligt, at "man er ikke en del af fællesskabet mere", og "man går tidligere hjem fra julefrokost" Det er dog, hvad inspektorerne havde forventet og opfattes ikke som et problem, - med undtagelse af nogle få, der oplever, at det især er et problem på faggruppemøderne Interviewpersonerne har alle været opmærksomme på rolleskiftet, inden de sagde ja til inspektoratet og inddrog dette faktum i overvejelserne om at blive inspektor De er samtidig meget opmærksomme på at ridse konsekvenserne op overfor de lærere, der overvejer en inspektorstilling Enkelte kender dog til tilfælde, hvor rolleskiftet har betydet, at en inspektor har valgt ikke at fortsætte Overrasket over arbejdsmængden Til gengæld er der en større del af inspektorerne, der ikke var forberedt på arbejdsmængden, selvom de godt var klar over, at den ville blive øget med den nye stilling Som en inspektor siger til spørgsmålet, om inspektorerne var klar over, hvad de gik ind til: "Jeg var meget bevidst om det Det, der overraskede mig mest, var arbejdsmængden" Der er flere, der giver udtryk for, at arbejdsmængden overraskede dem, og de kender flere eksempler på, at arbejdsmængden har været årsag til, at en inspektor har forladt funktionen P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

20 18 5 Tilfredse med arbejdsforholdene? De fleste inspektorer er tilfredse men det kan blive bedre 51 De fleste er tilfredse, men Generelt er de fleste inspektorer tilfredse med deres arbejde Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at de oplever, at de har et spændende, udfordrende og betydningsfuldt job, en høj grad af indflydelse og ansvar, og at de er med til at få rammerne om undervisningen på plads Derudover er de glade for, at de har mulighed for at undervise Alligevel er der ikke grund til at lade champagnepropperne springe Det kan blive væsentligt bedre - som det vil fremgå af dette og de følgende afsnit På en skala fra 0 til 10 - hvor 0 er mest utilfreds, 10 er mest tilfreds og 5 er midtpunktet - resulterer en måling af de øvrige inspektorers samlede tilfredshed med deres arbejdsforhold i en gennemsnitlig score på 7,1 (Figur 51) Altså en samlet gennemsnitlig score, der udtrykker en vis tilfredshed med arbejdsforholdene, men hvor der på den anden side er gode muligheder for forbedringer Figur 51 Inspektorernes gennemsnitlige tilfredshed med arbejdsforholdene - på en skala fra 0-10 Samlet set, hvor tilfreds er du alt i alt med dine arbejdsforhold som inspektor? Øvrige inspektorer 7,1 Ledende inspektorer 7, P:\67657A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig\Rapport GL-Endelig-DOC

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Sct. Knuds Gymnasium November 2012 Opdragsgiver Sct. Knuds Gymnasium Adresse Læssøegade 154 5230 Odense M Telefon: 63 11 56 60 www.sctknud-gym.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (82 besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 85% (19 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 6 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

Samarbejdsorganisationen i en ny tid Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kursuskatalog 2012/13

Kursuskatalog 2012/13 Kursuskatalog 2012/13 Ledelse - organisation - samarbejde Gymnasieskolernes Lederforening Indhold Kursus for nye rektorer og vicerektorer... 4 Lyst til ledelse... 5 Realisering af strategien kursus for

Læs mere