Amternes tilbud på stammeområdet

Transkript

1 Amternes tilbud på stammeområdet Dansk Videnscenter for Stammen juni 2004

2 Per Fabæch Knudsen: Amternes tilbud på stammeområdet Udgivet af: Dansk Videnscenter for Stammen, København 2004 ISBN: Trykt: DPU Repro, København

3 Indhold Forord s. 5 Indledning s. 6 Baggrund Formål Metode Begrænsninger i undersøgelsen Opbygning af rapporten Vejledning i læsning af skemaerne s. 9 Besvarelserne i skemaform s. 12 Ressourcer og behov s. 12 Undersøgelse, børn s. 14 Undersøgelse, s. 16 Indsats overfor stammen s. 18 Opkvalificering højere kommunal betaling problemuddybning s. 20 Amternes tilbud på stammeområdet en sammenstilling s. 22 Diskussion og konklusion s. 29 Bilag s. 35 Bilag 1: Følgebrev til taleinstitutterne s. 35 Bilag 2: Spørgeskema s. 37

4 Forord Dansk Videnscenter for Stammen lavede i efteråret 2003 en landsdækkende undersøgelse af amters og kommuners tilbud til børn, unge og, der stammer. Undersøgelserne har resulteret i to rapporter, en vedr. amternes tilbud til børn, unge og, der stammer, og en vedr. kommunernes tilbud til børn, der stammer. Nærværende rapport beskriver amternes tilbud. Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse. Vi sendte brev med spørgeskema til 18 taleinstitutter/institutafdelinger i Danmark. Vi fik 15 besvarelser retur. Det giver en svarprocent på 83,3, hvilket vi synes er et rigtigt flot resultat. Vi vil derfor her benytte lejligheden til at sige rigtig mange tak til alle institutter, der har svaret på vores spørgsmål. Også en tak til Hermann Christmann, formand for Foreningen for Stammere i Danmark, og formand for bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, der har læst, kommenteret og rettet tekstmæssige fejl i rapporten. Vi har i rapporten bestræbt os på at være så præcise og nøjagtige som muligt i opgørelsen af svarene. Vi håber, det er lykkedes at gøre besvarelserne op, så det passer med de faktiske oplysninger, vi har fået. Skulle der være en fejl i sammenskrivningen anmoder vi om, at det vil blive meldt tilbage til undertegnede. Fejlene vil i givet fald blive rettet og meldt ud i Nyhedsbrevet. København, juni 2004 Per Fabæch Knudsen Centerleder 5

5 Indledning Baggrund For 10 år siden blev Dansk Videnscenter for Stammen etableret som ét af de 11 videnscentre indenfor handicapområdet. Formålet med oprettelsen af videnscentret var bl.a. at sikre, at fagfolk løbende kunne få del i den seneste viden om stammen og stammebehandling, således at de var bedre i stand til at dække de behov for indsats, som børn, unge og, der stammer, har. En af de første store opgaver, videnscentret påtog sig, var at kortlægge vidensniveauet og stammebehandlingssituationen anno Formålet med undersøgelsen var bl.a. at få et dybere kendskab til stammebehandlere og behandlingsinstitutioner indenfor stammeområdet, og at få et kendskab til hvilke tilbud der var til stammere i amter og kommuner. Siden er der sket meget indenfor stammeområdet i Danmark. Dette skyldes dels de mange fagfolks store arbejde i amter og kommuner, og dels videnscentrets indsats. Og ikke mindst er årsagen det samarbejde fagfolk i amter og kommuner og videnscentret har haft gennem årene, bl.a. gennem arbejdsgrupper, temadage, konferencer, kurser og projekter. Samtidig er der de seneste år sket nogle forandringer rundt om i amter og kommuner, som kan vække bekymring. Vores bekymring retter sig primært imod opsplitning af gamle PPR-forbund kommuner imellem, med den konsekvens at endnu mindre kommunale enheder har skullet tilvejebringe tilbud på de samme områder som hidtil med mindre bemanding. ændringer i den kommunale betaling for specialundervisning i amterne, som har medført at kommunerne selv påtager sig indsatsen overfor de børn, der hidtil er blevet sendt til stammespecialister i amtet. Dette medfører så igen, at tilbud i amterne beskæres og ekspertise dermed forsvinder. de stadig færre midler til at deltage i kurser og efteruddannelse for fagfolk indenfor stammeområdet pga. besparelser i amter og kommuner. Disse skal man kalde dem systembaserede faktorer må antages at have betydning for den indsats, der kan tilbydes mennesker, der stammer, og vi har derfor fundet det væsentligt at lave en ny undersøgelse af stammebehandlingssituationen i Danmark anno Formål Formålet med undersøgelsen er at give et billede af de tilbud amter og kommuner i dag har til børn og unge, der stammer, og deres familier, i lyset af den udvikling, der generelt har fundet sted på stammeområdet i de seneste år. Det er vores håb, at undersøgelsen kan give et billede af stammebehandlingssituationen i Danmark i dag (2003) kan dokumentere den udvikling, der er sket indenfor stammeområdet de seneste år kan afdække behovet for yderligere information om stammen til fagfolk og andre kan blive i stand til bedre at målrette vores fremtidige indsats 6

6 Metode Vi formulerede to spørgeskemaer, et til taleinstitutter og et til PPR-kontorer. Vi henvendte os derefter pr. brev til forstanderen for taleinstitutternes vedkommende, og den ledende skolepsykolog/talehørekonsulent for PPR-kontorernes vedkommende, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen. Det blev oplyst at spørgeskemaet også kunne sendes elektronisk eller downloades fra vores hjemmeside. Fristen for returnering af spørgeskemaet var sat ca. 3 uger efter brevets udsendelse, hvorefter vi sendte et nyt brev til de taleinstitutter og PPR-kontorer, der ikke havde besvaret spørgeskemaet, med en ny opfordring til at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet til amterne blev sendt til taleinstituttet i hvert amt, samt i Københavns og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune. Storstrøms Amt har to institutter, et for børn og et for unge/. Københavns Amt har besluttet at besvare skemaet for hhv. børneområdet og voksenområdet. Samlet set er der 18 potentielle spørgeskemabesvarere. Spørgeskemaet var konstrueret således, at flere af spørgsmålene kunne besvares med afkrydsning. En del spørgsmål krævede dog egentlige besvarelser, og enkelte spørgsmål kunne virke ret omfattende. Vi bad dog blot om, at spørgsmålene blev besvaret så præcist, som muligt. Vi nævnte også, at vi var klar over, at det kunne være vanskeligt at være helt eksakt ved flere af spørgsmålene. I de tilfælde, hvor besvarelserne krævede mere plads oplyste vi, at der kunne bruges yderligere papir. Endelig bad vi om, at spørgeskemaet blev besvaret med letlæselig håndskrift eller på skrivemaskine/computer. I følgebrevet til taleinstitutterne og PPR-kontorerne oplyste vi, at undersøgelsens resultater ville danne baggrund for en temadag, som Dansk Videnscenter for Stammen afholdt fredag den 23. januar 2004 med den foreløbige titel: Stammen i Danmark anno 2004 status og udviklingsmuligheder, ligesom vi oplyste, at undersøgelsens resultater ville blive samlet i en rapport og formidlet gennem artikler i videnscentrets nyhedsbrev og eventuelt andre fagblade. Der er kommet besvarelser fra 15 taleinstitutter eller institutafdelinger (en besvarelsesprocent på 83,3). Besvarelserne er blevet databehandlet under 5 overskrifter: ressourcer og behov undersøgelse, børn undersøgelse, indsats overfor stammen opkvalificering højere kommunal betaling - problemuddybning Besvarelserne er ført ind i skemaer, så de danner en oversigt over amternes tilbud. I de tilfælde hvor der ikke har været plads til den fulde besvarelse er der lavet en fodnote, som enten citerer eller refererer til besvarelsen af det aktuelle spørgsmål. Besvarelserne er efterfølgende blevet bearbejdet, så de giver et samlet billede af stammebehandlingssituationen på landsplan på amtsniveau. Undersøgelsens begrænsninger Undersøgelsen er ikke en egentlig videnskabelig undersøgelse, men en undersøgelse der giver et øjebliksbillede af stammebehandlingssituationen på amtsniveau i Danmark på nogle udvalgte parametre. 7

7 Ved udformningen af spørgeskemaerne har vi ved nogle af spørgsmålene ikke været præcise nok i vores formuleringer, hvilket har medført, at de, der har besvaret skemaet, har kunnet være i tvivl om, hvad de skulle svare. Det gælder f.eks. ved spørgsmål 1 (se bilag 2), hvor vi ikke havde taget højde for, at der naturligvis også må bruges tid på visitation, indkaldelse til tilbud, møder, journalskrivning, etc. Dette betyder, at nogle af svarene kan være helt konkrete opgørelser over tid anvendt til undersøgelse, rådgivning, vejledning og undervisning/behandling, mens andre besvarelser (typisk der hvor der er angivet antal stillinger) måske også indeholder tid anvendt til visitation, etc. Det gælder også ved spørgsmål 4, hvor vi spørger om hvor mange børn, unge og der efterfølgende (efter undersøgelsen) modtog et tilbud fra taleinstituttet i form af rådgivning, vejledning og/eller undervisning/behandling. Nogle har kun talt de børn, unge og med, der var til undersøgelse sidste år, mens andre har talt alle med, altså også gengangere fra tidligere år. Det er endvidere en begrænsning i undersøgelsen, at vi ikke har spurgt nærmere om indhold i undervisning/behandling af stammen, men har holdt os til tilbudets art og hvilke former for tilbud, der gives. Opbygning af rapporten Efter et forord og indledning følger et kapitel der rummer en vejledning i læsning/tydning af besvarelserne i skemaform. Næste kapitel er en samlet oversigt over besvarelserne i skemaform. Besvarelserne er delt op i fem overskrifter (som nævnt under metode ). Dette kapitel følges af en sammenstilling af amternes tilbud på stammeområdet. I det følgende kapitel diskuterer og vurderer vi amternes tilbud på stammeområdet, og rapporten sluttes af en med en konklusion. 8

8 Undersøgelse af amternes tilbud på stammeområdet vejledning i læsning af skemaerne I næste kapitel samles informationerne fra de enkelte amters besvarelser i skemaform. Det kræver lidt vejledning at læse disse skemaer, hvorfor det i det følgende beskrives, hvordan skemaerne er opdelt efter følgende 4 overskrifter, og hvordan de skal læses. Ressourcer og behov Under overskriften ressourcer og behov har vi samlet informationerne om, hvor mange ressourcer (timer), der anvendtes til stammeområdet sidste år 1 til undersøgelse, rådgivning, vejledning og undervisning/behandling. Vi ser på forholdet mellem ressourcer og efterspørgsel. Dette følges op af en oversigt over, hvor mange børn, unge og, der var til undersøgelse sidste år, og hvor mange af disse børn, unge og, der efterfølgende modtog et tilbud i form af rådgivning/vejledning og/eller undervisning/behandling. Endelig oplyser vi om, hvor mange mennesker, der bor i amtet. Undersøgelse af stammen Under overskriften undersøgelse af stammen har vi samlet informationerne om, hvordan en typisk undersøgelse forløber af hhv. børn og unge/: hvem der deltager i undersøgelsen, hvilke tegn på stammen/stammeadfærd der bliver set efter (for børns vedkommende), om der anvendes vurderingsmaterialer til hjælp for undersøgelsen, om der anvendes tekniske hjælpemidler, og hvor lang tid en undersøgelse typisk varer. Indsats overfor stammen Under overskriften indsats overfor stammen har vi samlet informationerne om, hvilke teorier/metoder, der ligger til grund for tilbudet til barnet og familien, og den unge/. Dernæst ser vi på hvilken indsats amterne tilbyder, og i hvilken form tilbudet gives. Endelig ser vi på, om stammen/stammeadfærden vurderes ved afslutning af undervisnings/behandlingsforløbet og om der er en bestemt follow-up procedure, når undervisningen/behandlingen er ophørt. Opkvalificering højere kommunal betaling problemuddybning Under denne overskrift samler vi oplysninger om taleinstitutternes deltagelse i arbejdsgrupper under Dansk Videnscenter for Stammen, kursus/temadage om stammen og deltagelse i internationale konferencer om stammen. Vi ser også om nogle af taleinstitutternes medarbejdere har taget efteruddannelsen i stammen, som CVU, Haderslev og DAVS har arrangeret. Endelig ser vi på, om der opleves problemer i forbindelse med den højere kommunale betaling for henvisning til amtslig bistand i forbindelse med stammen, og om der er emner/problemstillinger taleinstitutterne vil uddybe. Hvordan skemaerne skal læses Det skal nævnes, at amter, der ikke har besvaret spørgeskemaet, er markeret med gråt i skemaerne. Det samme gør sig gældende for amtstilbud, hvor det ikke er relevant at institutterne besvarer spørgeskemaet, da der ikke er et tilbud til børn hhv. unge/. For alle skemaerne gælder i øvrigt, at en bindestreg i kolonnerne markerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 1 Taleinstitutterne har selv kunne vælge sidste kalenderår eller skoleår som opgørelsesår. 9

9 Ressourcer og behov 1. kolonne: amterne er listet alfabetisk. Det fremgår af det enkelte amt om de kun behandler (og unge) eller både unge/ og børn. I Købehavns Amt og Storstrøms Amts tilfælde er der (mulige) besvarelser fra to institutter eller institutafdelinger. 2. kolonne: timer, der anvendtes sidste år til stammeområdet kolonne: forholdet mellem ressourcer og efterspørgsel. 1 = manglende ressourcer, X = overensstemmelse mellem ressourcer og efterspørgsel, 2 = manglende efterspørgsel. 4. kolonne: børn, unge eller, der var til undersøgelse sidste år sat overfor hvor mange børn, unge og, der efterfølgende modtog et tilbud. 5. kolonne: indbyggerantallet i amtet. Undersøgelse af stammen hos børn 1. kolonne: hvem deltager i undersøgelsen? 2. kolonne: hvilke tegn på stammen/stammeadfærd, der kigges på ved undersøgelsen. 3. kolonne: er der anvendt vurderingsmaterialer i undersøgelsen? hvilke? 4. kolonne: er der anvendt tekniske hjælpemidler i undersøgelsen? hvilke? 5. kolonne: varigheden af en typisk undersøgelse af børn. Undersøgelse af stammen hos unge og 1. kolonne: hvem deltager i undersøgelsen? 2. kolonne: er der anvendt vurderingsmaterialer i undersøgelsen? hvilke? 3. kolonne: er der anvendt tekniske hjælpemidler i undersøgelsen? hvilke? 4. kolonne: varigheden af en typisk undersøgelse af unge og. Indsats overfor stammen 1. kolonne: hvilke teorier/metoder ligger primært til grund for amtets tilbud. 2. kolonne: hvad tilbyder taleinstituttet børn (og familie): a = vejledning/rådgivning af forældre b = vejledning/rådgivning af pædagoger, lærere eller andre c = undervisning behandling af barnet d = tværfaglig indsats. 3. kolonne: hvad tilbyder taleinstituttet unge og : e = undervisning/behandling af den unge/ f = tværfaglig indsats g = henvisning af den unge/ til et tilbud i et andet amt. 4. kolonne: hvilken form tilbudet gives i: h = individuel el. gruppevejledning/rådgivning af forældre i = individuel el. gruppevejledning/rådgivning af andre j = individuel undervisning/behandling af barnet k = gruppeundervisning/behandling af barnet l = individuel undervisning/behandling af unge/ m = gruppeundervisning/behandling af unge/ n = som korte og/eller intensive forløb (både børn og unge/) o = som længerevarende ekstensive forløb (både børn og unge/). 5. kolonne: vurderes stammen/stammeadfærd systematisk ved afslutning af behandlingsforløbet? 2 I et enkelt tilfælde er der oplyst et vist antal timer pr. uge, i andre tilfælde er der nævnt antal stillinger, der dækker stammeområdet. I alle disse tilfælde har vi omregnet til timeforbruget pr. år beregnet på 40 uger. Lektioner er omregnet til timer. 10

10 6. kolonne: er der en bestemt follow-up procedure efter undervisningens/behandlingens ophør. Opkvalificering højere kommunal betaling problemuddybning 1. kolonne: deltager taleinstituttets medarbejdere i arbejdsgrupper under Dansk Videnscenter for Stammen, kursus/temadage om stammen og/eller i internationale konferencer om stammen? 2. kolonne: har taleinstituttets medarbejdere deltaget i efteruddannelsen i stammen arrangeret af CVU, Haderslev og DAVS? 3. kolonne: er der problemer vedr. den højere kommunale betaling ved henvisning til amtslig bistand i forbindelse med stammen? 4. kolonne: er der yderligere emner/problemstillinger at uddybe? 11

11 Besvarelserne i skemaform Ressourcer og behov Amt/kommune Bornholms Regionskommune, Timer til stammeområdet sidste år Ressourcer contra efterspørgsel Hvor mange til uns./beh.? Indbyggerantal i amtet ca. 20 timer X uns.: 1 beh.: 0 3 ca Frederiksberg Kommune, børn og 4 (X) 2 5 uns.: 5 b, 1 v. beh.: 5 b, 1 v Frederiksborg Amt, børn og 1480 timer 7 X uns.: 5 b, 8 v beh.: 32 b, 15 v Fyns Amt, børn og timer X uns.: 41 b, 10 v beh.: 41 b, 10 v. ca Københavns Amt, børn 8400 timer 10 1 uns.: 11 beh.: Københavns Amt, lektioner 12 uns.: 17 beh.: Københavns Kommune 14, 1271 lektioner (timer, red.) X uns. 27 beh.: Nordjyllands Amt, børn og 2748 timer 16 1 uns.:? b, 25 v. beh.: 18 b, v. 17 ca Ribe Amt, 146,5 time 18 X uns.: 6 beh.: Vi har anmodninger om uv. med en frekvens á 2-3 elever i f.eks. samme år, og så kan der godt gå eksempelvis 1 år imellem, før vi får den næste anmodning om uv. 4 Samlet set anvendes på både børne- og voksenområdet ½ stilling (både PPR- og institutfunktion). 5 Overensstemmelse på børneområdet, mangler efterspørgsel på voksenområdet. 6 Herudover blev en voksen visiteret til gruppetilbud i andet amt timer pr. uge i 40 uger. Heraf 14,8 timer til voksenområdet, 22,2 timer til folkeskoleområdet (indtægtsdækket) 8 Bilag til uddybelse af undersøgelse af stammen vedlagt. 9 3½ stilling á 37 timer i 40 uger = fuldtidsstillinger, 2 deltidsstillinger (hhv. 30 og 32 timer) dette indbefatter også tid til adm., udvalgsarbejde, møder etc. Ren undervisningstid er ca timer (overslag) 11 Børnene er visiteret, og kommer alle til en indledende samtale/uns. med deres forældre eneundervisningslektioner og 70 holdlektioner. I vores sammentælling sætter vi 1 lektion = 1 time. 13 En underviser var langtidssygemeldt, ellers nogenlunde passende. 14 Bilag til uddybelse af CSV s tilbud vedlagt besvarelsen af spørgeskemaet har fået eneundervisning, mens 15 har fået holdundervisning (nogle har fået både ene- og holduv.) 16 Voksenområdet har 6/7-stilling, børneområdet har 1 stilling (fordelt på flere personer). 13/7 stilling á 37 timer i 40 uger = 2748 timer 17 Skønnet, da TI Nordjylland er gået over til nyt registreringssystem. 18 Undervisning 134,5 time, specialpædagogisk bistand 12 timer. 12

12 Ressourcer og behov - fortsat Amt/kommune Ringkøbing Amt Timer til stammeområdet sidste år Ressourcer contra efterspørgsel Hvor mange til uns./beh.? Indbyggerantal Roskilde Amt, Storstrøms Amt, børn Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, børn og Vejle Amt, Vestsjællands Amt Viborg Amt, Århus Amt, børn og 493 timer 19 X (2) 20 uns.: 6-8 beh.: timer 21 (1) X 22 uns.: 23 beh timer 24 X uns.: 7 b, 16 v. beh.: alle? 25 2 uns.: 8 beh.: 6 (2 fravalgte) - X uns.: 14 beh.: timer 26 X 27 uns.: 4 b, 32 v. beh.: 57 b, 32 v ca /3 stilling á 37 timer i 40 uger = 493 timer. 20 Der kunne godt være flere, men så mangler der nok ressourcer 21 Småbørnsstammen, ca. 41 timer, små skolebørn, 10 timer, store skolebørn, 60 timer, information til andre, 20 timer, stammerapporter, 20 timer og vejledning 6 timer. 22 Overensstemmelse ved småbørnsstammen og store skolebørn, manglede ressource ved små skolebørn (er blevet tilført i dette skoleår). 23 De kommunale talepædagoger laver de indledende undersøgelser og henviser til TI timer pr. uge i 40 uger. Heraf ¾ stilling til voksenområdet og ¼ stilling til børneområdet. 25 Det har vi ikke lavet opgørelse over. 26 2,47 stilling á 37 timer i 40 uger = 3656 timer 27 Enkelte kurser måtte aflyses pga. manglende tilmelding, i øvrigt god overensstemmelse. 13

13 Undersøgelse, børn Amt/kommune Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, børn og Frederiksborg Amt, børn og Fyns Amt, børn og Københavns Amt, børn Københavns Amt, Hvem deltager i undersøgelsen barn og forældre barn og forældre barn og forældre barn og forældre og 2 talepædagoger, der efterfølgende skal undervise Stammen og stammeadfærd stammeform, tricks, medbevægelser, øjenkontakt, spændinger 28 åben st., undgåelsesadfærd, stammebevidsthed, dialog om st. tp.- og elevskemaet i S98/2000 dækker meget godt Anvendes vurderingsmat.? Anvendes hjælpemidler? Varighed af uns. ja nej 1 time nej nej 29 video ved legeuns., bånd ved samtaleuns. i nogle tilfælde video ved uns. af småbørn video af leg/samtale ml. barn og forældre 1 time 1½ time 1 time Københavns Kommune Nordjyllands Amt, børn og Ribe Amt, Ringkøbing Amt Undersøgelsen deles op i en legeundersøgelse og en samtaleundersøgelse. Legeundersøgelsen kigger efter Kontakt, spontan talelyst og kommunikationsstil, sproglig kompetence. Desuden noteres specifikke stammeincidenser, som beskrives i forhold til primær-sekundær stammen. Der tages stilling til variationer i stammemønstre i forhold til den specifikke situation. Samtaleundersøgelsen: Børnene interviewes om hvad deres bekymringer og problemer er i forhold til stammen. Derefter opfordres de til at fortælle alment om deres hverdag, kammerater, interesser mm. Forældrene er tilhørere. Efterfølgende bliver forældrene interviewet om barnets problemer og udvikling, samt om de har kommentarer til barnets udlægning. Der udarbejdes en beskrivelse på baggrund af de subjektive vurderinger, samt en objektiv beskrivelse ud fra det logopædiske indtryk: talelyst, kontakt, sproglig kompetence, kommunikativ intention mm. På baggrund af båndoptagelse udarbejdes en analyse som inkluderer observationer af åben stammen samt formodninger om og tegn på skjult stammen. 29 Småbørn: S-98 forældreskema, talepædagogskema og efterfølgende kommunikationsskema udfyldes. Skolebørn: Nogle gange udfylder vi S2000-talepædagog+elev+forældreskemaet, hvis ikke det er med i indstillingspapirerne, men ellers foregår det som en samtale, hvor vi dels danner os et indtryk af barnets stammen og personlighed, dels fortæller om vores tilbud og hører om deres forventninger. 30 Ingen forundersøgelse. Visitationen ligger hos PPR. Herefter venteliste på Taleinstituttet. 14

14 Undersøgelse, børn - fortsat Amt/kommune Roskilde Amt, Hvem deltager i undersøgelsen Stammen og stammeadfærd Anvendes vurderingsmat.? Anvendes hjælpemidler? Varighed af uns. Storstrøms Amt, børn Storstrøms Amt, i løbet af kursusforløbet anvendes video - Sønderjyllands Amt, børn og Vejle Amt, barn og forældre den hørlige st. båndes. koncentration, øjenkontakt, motorik, sprogbrug iagttages. Tricks og medbevægelser noteres. ja lydbånd/video 1½ time 32 Vestsjællands Amt Viborg Amt, Århus Amt, børn og talepædagog evt. psykolog gentagelser, forlængelser, blokeringer, stammetricks, øjenkontakt, talelyst delvis nej 1 time 31 Børnene bliver henvist af de kommunale talepædagoger, som laver den indledende undersøgelse. 32 Foregår i hjemmet. Fordelt på samtale med forældre, barn, søskende og en lege/hyggesituation på barnets værelse hvor barnet er tilstede. Båndes også. 15

15 Undersøgelse, Amt/kommune Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, børn og Frederiksborg Amt, børn og Hvem deltager i undersøgelsen Anvendes vurderingsmaterialer? Anvendes hjælpemidler? tp. og elev 33 nej nej, men ret konsekvent i.forb. m. uv. den unge selv samt ledsager, hvis det ønskes den stammende person Varighed af undersøgelsen min ja ja 1-2 timer nej båndoptagelse af samtalen 1 time Fyns Amt børn og klienten nej ja, båndoptager 1½ time Københavns Amt børn Københavns Amt Københavns Kommune, elev + evt. pårørende 34 - nej 1 time se note 2 se note 2 se note 2 Nordjyllands Amt, børn og Ribe Amt, Ringkøbing Amt den unge/ (af og til sammen med forældre, ven, studievejl. etc.) eleven plus forældre, hvis eleven ønsker det internt skema underviser benytter egne vurderingsmaterialer ja, i enkelte tilfælde nej ca. 1 time 1 time plus journalskrivning 33 og Muligvis en bisidder for eleven, om denne ønsker det. 34 I undersøgelsen, som vi kalder en førstegangs samtale, deltager ansøgeren og én af de 3 undervisere på området. Samtalen tager sit udgangspunkt i et spørgeskema, som er ens for alle 1. gangs samtaler (vedlagt besvarelsen som bilag). Samtalen varer typisk 45 minutter, men kan kræve længere tid. 16

16 Undersøgelse, - fortsat Amt/kommune Hvem deltager i undersøgelsen Anvendes vurderingsmaterialer? Roskilde Amt, elev og logopæd nej, men vil begynde på det Storstrøms Amt, børn Storstrøms Amt, Anvendes hjælpemidler? ja Varighed af undersøgelsen 45 min. Sønderjyllands Amt, børn og Vejle Amt, klienten, sjældent sammen med kæreste/ægtefælle tp. plus den unge/ eget us.skema, eget vurderingsgrundlag lydbånd eller video 1 time el. mere efter behov ja ja meget varierende Vestsjællands Amt Viborg Amt, Århus Amt, børn og elev, logopæd og sommetider et familiemedlem ja nej, aldrig første gang 1-2½ time (afh. af logopæd) tp. delvist nej 1 time 17

17 Indsats overfor stammen Amt/kommune Teori/metode Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, børn og Tilbud til barn/familie Tilbud til unge/ især Van - e, (f), (g) 36 Riper Hvilken form? l 37, o (selvindsigt tager tid) a, b, c, d e, g h, i, j, l, n, o Systematisk vurdering af st. ved afslutning ja, som helhedskonklusion, bl.a. fordi st. kan være så flukturerende ja Bestemt follow-up procedure? nej ja Frederiksborg Amt, børn og nonavoidance a, b, c e h, i, j, k, l, 39 m, o 40 nej Fyns Amt, børn og non-avoidance a, b, c, d e, f h, i, k, l, m, n, o ja ja, afh. af klientens behov Københavns Amt, børn 41 a, b, c, d - h, i, j, k, n, o nej 42 nej Københavns Amt, - - e, f h, i, l, m, n o ja nej Københavns Kommune, Nordjyllands Amt, børn og acceptbeh., tekniktræning efter ansøgers behov acceptmetoden, Van Riper, Boberg og Kully, fluency shaping - e, (f) 43 l, m, n, o nej grupper indk. til opfølgning ½ år efter afslutning a, b, c, d e, (f) 44 h, i, j, k, l, m, n, o efter ½ år udfyldes evalueringsskema, herefter vurderes fremtidigt behov v: nej, b: hvordan går det skema efter 1 år 35 og i mindre grad Fluency Shaping. Faseforløbene vægtes og især selvindsigt med fokus på desensibilisering. 36 Det kan hænde en fysioterapeut kobles på Meget gerne, (henv. til andet amt, red.) når det er muligt, men det kræver både en motiveret elev samt en pose penge (tidligere f.eks. det gode ugekursus med bl.a. psykologen Dodo Astrup). 37 Herunder ofte rådgivning til en eventuel skole (studievejleder/klasselærer) når der er tale om unge. 38 På børneområdet non-avoidance samt teorigrundlaget bag Lidcombe-programmet, på voksenområdet Van Riper - Webster. 39 Non-avoidance som teoretisk reference. En eksistentialistisk opfattelse af mødet og den kliniske praksis. 40 Der foretages en vurdering af stammeadfærd og problemopfattelse med hovedvægt på det subjektive. 41 Generelt er det non-avoidance, Van Riper der er grundlaget. Men i småbørnsundervisningen også Demands & Capacity, Starkweather. I vores metoder er vi desuden inspireret af bl.a.: kognitive metoder (som hos f.eks. Webster), relations-psykologi (som f.eks. Kempler-instituttet), Marte Meo, Dorte Hansens bog om skolebørn, Carl Dell, som noget nyt Lidcombe der er sikkert noget jeg ikke lige kan komme i tanke om, men det er nok de vigtigste. I vores team er der folk med erfaringer fra bl.a. dysfasiundervisning, stemmelidelser, drama/teater, gestaltterapi - erfaringer som selvfølgelig også indgår i vores måde at undervise på. 42 Ikke i form af en gentaget undersøgelse som f.eks. S-98/2000 som direkte sammenlignes før/efter. Der skrives en grundig rapport om de tilbud der er givet og om barnets udvikling og udbytte af forløbet. 43 i få tilfælde i samarbejde med psykolog 44 Af og til psykolog. 18

18 Indsats overfor stammen - fortsat Amt/kommune Teori/metode Tilbud til barn/familie Ribe Amt, Ringkøbing Amt procesorienteret uv. ud fra nonavoidance principper 45 Tilbud til unge/ Hvilken form? Systematisk vurdering af st. ved afslutning - e h, i, l, m, o evalueres af elev og lærer 46 Bestemt follow-up procedure? nej Roskilde Amt, modificeret nonavoidance - e (i) 47, l, (m) 48, n, o Storstrøms Amt, børn acceptmetoden a, b, c 49 e 50 h, i, j, k, l, m 51, n, o Storstrøms Amt, nej nej ja 52 nej 53 Sønderjyllands Amt, børn og 54 a, b, c 55 e 56 h, i, j, k, l, m, n, o ja Vejle Amt, Vestsjællands Amt non-avoidance principper - e l, m, n ja nej Viborg Amt, - - e, f l, m, n, o ja delvis Århus Amt, børn og non-avoidance a, b, c, d e, f h, i, k, l, m, n, o ja nej 45 Indhold: MIDVAS, let stamme-metoden, samt redskaber fra G. Websters flydende stammen. 46 Ingen systematisk vurdering (svarerne er lidt usikre på, hvad vi mener med ordet systematisk). 47 Hvis nødvendigt ikke så ofte 48 Hvis der er nok elever der passer sammen/kan samtidig. 49 Desværre har vi ikke mulighed for at samarbejde med psykologer/fysioterapeuter. Vi ville gerne, men da børnene kommer fra hele amtet er dette vanskeligt. 50 Undervisning/behandling/vejledning af unge op til 18 år henvises til specialundervisningscentret i Storstrøms Amt. 51 Besvarelserne l og m ydes til unge op til 18 år. 52 Fulgt op af forældrekonsultationer/orientering af pædagoger/lærere. 53 Desværre, men vi arbejder kraftigt på det. Det er et stort ønske fra forældrene + os, men vi har manglet ressourcer. 54 børn og unge: Van Riper, Starkweather, Larsson, : non-avoidance, samtaleteknik, S.R.T.-metodik (Tinge), adfærdsterapi, Fluency-Shaping metoder. 55 Undervisning på internat indledes og afsluttes med forældremøder. 1 uges internat med børn + forældre. Skolebørn undervises også på internat af 1 uge, hvori indgår en kursusdag for lærere/pædagoger og tp. ere. Skolestammegrupperne oprettes efter behov og betragtes som opfølgning af internaterne ca. 1 år efter. Fællesmøde med forældrene før og efter undervisningens start og slut. 56 Gruppeundervisning etableres, selvhjælpsgrupper søges etableret. 57 Alle forløb afsluttes med en status. I foranstaltningsforslagene indgår instrukser til tp.ere i PPR-regi og evt. henv. til psykolog eller fysioterapeut. 58 Intensiv undervisning større intervaller follow-up/kontrolbesøg evt. gentagelse af undervisning og/eller gruppeundervisning 19

19 Opkvalificering højere kommunal betaling - problemuddybning Amt/kommune Bornholms Regionskommune Opkvalificering ved deltagelse i arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer Deltagelse i efteruddannelse, hvornår? Problemer med højere kommunal betaling nej nej nej 59 nej 60 Uddybning af problemstillinger Frederiksberg Kommune børn og Frederiksborg Amt, børn og Fyns Amt, børn og Københavns Amt, børn arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage nej, men en medarbejder har gennemført Lidcombe-udd. i England , nej 61? 62 nej nej ja Københavns Amt, kurser/temadage, int. konferencer - - ikke i øjeblikket 65 Københavns Kommune, arbejdsgrupper, int. konferencer nej - 66 Nordjyllands Amt, børn og arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer ja som noget nyt tilbyder vi fremover uv. til skolebørn (10-14 år) 59 Vi har ikke hidtil oplevet problemer voksenområdet er i mellemtiden overgået til at være en regionskommune. 60 Vi anbefaler gerne og informerer grundigt om stammeforeningens kurser m.v. og det forum, der eksisterer her. 61 Kommunikationscentret varetager såvel PPR-funktionen som taleinstitutfunktionen. Det tror vi selv vil kunne være en fordel for vore brugere manglende administrative barrierer og mulighed for sammenhængende indsats. Til gengæld ser vi et behov for et regionalt samarbejde på stammeområdet. 62 Det kan vi ikke afgøre, men vi mærker at kommunerne er meget opmærksomme på det økonomiske perspektiv. 63 Ja, i høj grad, især prisen for tilbuddene til skolebørn afholder en del kommuner fra at visitere børn hertil, hvilket sås tydeligt i 2003, hvor ca. 25visitationer blev trukket tilbage, da kommunerne opdagede at prisen var steget. 64 Det er problematisk at udregne prisen for vores tilbud på baggrund af samlet antal indskrivningsdage, da skolebørnstilbuddet foregår i 3 afgrænsede intensive ugeforløb adskilt af perioder uden undervisning - de kommer til at betale for mange dage uden undervisning Vi er skeptiske overfor, om kommunerne tilbyder tilsvarende eller god nok undervisning til de skolebørn, hvis visitationer de trækker tilbage. 65 Vi er glade for I findes gør brug af jer, hvilket vi vil fortsætte med. Stort og dejligt sikkerhedsnet 66 Vi ønsker mere tid til faglig udveksling, men har for nylig modtaget besked om, at der stadig kun kan bevilges 1 møde i netværksarbejdet pr. medarbejder om året. Dertil kommer ønsket om deltagelse i de internationale kongresser. Vi deltog sidste år med 2 medarbejdere i BSA s kongres i London og det har givet en mængde inspiration til artikler, revidering af læseplan, fornyet engagement etc.. 20

20 Opkvalificering højere kommunal betaling problemuddybning - fortsat Amt/kommune Ribe Amt, Ringkøbing Amt Opkvalificering ved deltagelse i arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage Deltagelse i efteruddannelse, hvornår? - - Problemer med højere kommunal betaling Uddybning af problemstillinger 67 Roskilde Amt, Storstrøms Amt, børn Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, børn og arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer nej - nej nej nej, vi oplever tværtimod større søgning nej - 68 Vejle Amt, arbejdsgrupper, kurser/temadage ? - Vestsjællands Amt Viborg Amt, arbejdsgrupper, kurser/temadage alt bliver betalt af amtet nej Århus Amt, børn og arbejdsgrupper, kurser/temadage, int. konferencer ja - 67 Vi sætter fokus på stammeområdet i det kommende år, da vi ønsker at styrke vores tilbud til stammere. Der vil bl.a. blive set på overgangen fra det kommunale PPR regi til det amtskommunale voksen regi. 68 Geografisk er vi et stort amt, hvilket kan give transportproblemer (lange afstande) for de mindre børn/deres forældre logopæd har en stammeterapeutisk uddannelse fra et udenlandsk universitet. 21

21 Amternes tilbud på stammeområdet en sammenstilling I dette kapitel samler og bearbejder vi informationerne fra de enkelte amter og laver en samlet opgørelse over, hvordan stammebehandlingssituationen ser ud på landsplan på amtsniveau. Opgørelsen er objektiv forstået på den måde, at vi samler og beregner de forskellige oplysninger uden vurdering og diskussion. Vurdering og diskussion af eventuelle problemstillinger, der fremgår af materialet, vender vi tilbage til i næste kapitel. Ressourcer og behov Ressourcer (timer) til stammeområdet 80% (12) af de 15 taleinstitutter/institutafdelinger (fremover blot benævnt taleinstitut eller institut), der har besvaret skemaet, har angivet hvor mange timer/lektioner de har anvendt på stammeområdet sidste år. Nogle har besvaret spørgsmålet med antal timer pr. uge eller antal stillinger indenfor stammeområdet. Vi har omregnet disse oplysninger til 40 uger pr. år for at få sammenlignelige tal. De anvendte timer til stammeområdet kan ikke læses alene, men må ses i forhold til indbyggerantallet i amtet for at der kan laves sammenligninger på tværs af amterne (se nedenfor). 6,7% (1) taleinstitut har svaret, at det ikke laver opgørelser over ressourceforbrug på enkeltområder. 6,7% (1) taleinstitut (der også samtidig er et primærkommunalt tilbud) har svaret, at der i alt anvendes ½ stilling til børne- og voksenområdet til sammen. 6,7% (1) taleinstitut har ikke besvaret spørgsmålet. For at kunne lave en sammenligning mellem amternes anvendelse af ressourcer på stammeområdet, har vi divideret det antal timer/lektioner, der blev anvendt sidste år, med indbyggerantallet i amtet. Figur 1 og 2 viser timer anvendt pr indbyggere 70 til stammeområdet hele sidste opgørelsesår. Figur 1: Anvendt tid på stammeområdet pr indbyggere sidste år taleinstitutter, der udelukkende har tilbud til (eller for ét instituts vedkommende børn) 71 Minutter Amt 1 anvendte 36 minutter (kun tilbud til ), amt 2 anvendte 52 minutter (kun tilbud til ), amt 3 anvendte 2 timer og 25 minutter (kun tilbud til børn, voksentilbud ej oplyst), amt 4 anvendte 2 time og 52 minutter (kun tilbud til ), og amt 5 anvendte 3 time og 23 minutter 72 (kun tilbud til ) 70 Statistisk set vil der pr indbyggere være cirka 10 mennesker, der stammer men det er ikke det antal, der er i behandling. 71 Indbyggerantallet for (over 18 år) er sat til 75% af amtets samlede indbyggerantal. For børn fra 0-18 år er indbyggerantallet sat til 25% af amtets samlede indbyggerantal. 72 Oplyst i lektioner. 1 lektion er her sat = 1 time. 22

22 Figur 2: Anvendt tid på stammeområdet pr indbyggere sidste år taleinstitutter, der har tilbud til både børn og Minutter Amt 1 anvendte 2 timer og 39 minutter, amt 2 anvendte 3 timer og 30 minutter, amt 3 anvendte 3 timer og 43 minutter, amt 4 anvendte 3 timer og 51 minutter, amt 5 anvendte 4 timer og 28 minutter 73, og amt 6 anvendte 6 timer og 58 minutter. Forholdet mellem ressourcer og efterspørgsel 53,3% (8) institutter svarede, at der var overensstemmelse mellem ressourcer og efterspørgsel. 20% (3) at der manglede ressourcer. 6,7% (1) har svaret, at der mangler efterspørgsel. 6,7% (1) har svaret, at der er overensstemmelse på børneområdet, men mangler efterspørgsel på voksenområdet. 6,7% (1) har svaret, at der godt kunne være større efterspørgsel, men at der så til gengæld nok ville mangle ressourcer. 6,7% (1) har svaret, at der er overensstemmelse ved småbørn og store skolebørn, men manglede ressourcer ved små skolebørn. Antal børn, unge og i undersøgelse og behandling Taleinstitutterne har også besvaret spørgsmålet om, hvor mange børn, unge og de havde til undersøgelse sidste år og hvor mange der efterfølgende modtog et tilbud i form af stammebehandling. Vi har formuleret spørgsmålet uklart, hvilket betyder, at nogle har oplyst, hvor mange af dem, der var til undersøgelse sidste år, der fik et tilbud om behandling, mens andre har oplyst det samlede antal, der modtog stammebehandling sidste år (altså både de, der blev undersøgt sidste år, og de, der er blevet undersøgt tidligere). Den samlede opgørelse er derfor ikke helt præcis. De 15 institutter havde tilsammen 62 børn og unge/ til undersøgelse. Til sammen havde de 15 institutter 235 børn og unge/ i stammebehandling. Undersøgelse af stammen, børn Hvem deltager i undersøgelsen Af de 8 institutter, der har tilbud til børn, der stammer, oplyser 50,0% (4), at barn og forældre deltager i undersøgelsen. 12,5% (1) svarer barn, forældre og 2 talepædagoger. 25% (2) svarer, at de ingen forundersøgelse laver, da børnene bliver henvist af de kommunale talepædagoger, som har foretaget forundersøgelsen. 12,5% svarer talepædagog og evt. psykolog. Hvilke tegn på stammen/stammeadfærd kigges efter ved undersøgelsen? De 6 institutter, der undersøger barnet, der stammer, har besvaret spørgsmålet detaljeret med præcis beskrivelse af hvilke symptomer/hvilken adfærd, de kigger efter. 73 To besvarelser fra samme amt fra hhv. børneafd. og voksenafd. er opgjort samlet. Delvist oplyst i timer, delvist i lektioner. 1 lektion er her sat = 1 time. 23

23 Anvendelse af vurderingsmaterialer 50% (3) af de 6 institutter, der undersøger barnet, bruger vurderingsmaterialer, 16,7% (1) bruger vurderingsmaterialer delvist, mens 33,3% (2) ikke anvender vurderingsmaterialer. Anvendelse af tekniske hjælpemidler 66,7% (4) af de 6 institutter, der undersøger barnet, bruger tekniske hjælpemidler i form af båndoptager og/eller video. 33,3% (2) gør ikke. Et af de institutter, der ikke laver forundersøgelse af barnet, oplyser, at de anvender videooptagelser i kursusforløbet. Varighed af undersøgelsen 66,7% (4) af de 6 institutter, der undersøger barnet, bruger 1 time til undersøgelsen. 33,3% (2) bruger 1½ time. Undersøgelse af stammen, unge/ Hvem deltager i undersøgelsen Af de 13 taleinstitutter, der har tilbud til unge og, der stammer, svarer 92,3% (12) den unge, klienten etc. Flere af disse institutter svarer endvidere, at klienten også kan have en ledsager med (pårørende, forældre, ven eller kæreste/ægtefælle). 7,7% (1) svarer talepædagog. Anvendelse af vurderingsmaterialer 53,8% (7) af de 13 institutter, der har tilbud til unge og, anvender vurderingsmaterialer af forskellig slags. 7,7% (1) bruger vurderingsmaterialer delvist, mens 30,7% (4) ikke anvender vurderingsmaterialer. 7,7% (1) besvarer ikke spørgsmålet. Anvendelse af tekniske hjælpemidler 46,2% (6) af de 13 institutter, der har tilbud til unge og, anvender tekniske hjælpemidler i forbindelse med undersøgelsen. 7,7% (1) bruger tekniske hjælpemidler delvist. 38,5% (5) anvender ikke tekniske hjælpemidler. 7,7% (1) besvarer ikke spørgsmålet. Varighed af undersøgelsen 46,2% (6) af de 13 institutter, der har tilbud til unge og, bruger 1 time på undersøgelsen, enkelte med tilføjelsen eller mere efter behov og plus journalskrivning". 15,4% (2) svarer 45 minutter, den ene med tilføjelsen men kan kræve længere tid. 7,7% (1) svarer minutter. 7,7% (1) svarer 1½ time. 7,7% (1) svarer 1-2 timer. 7,7% (1) svarer 1-2½ time (afhængig af hvilken logopæd, der udfører undersøgelsen), mens 7,7% (1) svarer meget varierende. 24

24 Figur 3: Procent af taleinstitutter, der anvender den angivne tid til undersøgelsen af 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 45 minutter 1 time Mere end 1 time Varierende Indsats overfor stammen Teorier/metoder 86,7% (13) af de 15 taleinstitutter, der har besvaret spørgeskemaet, har primært nonavoidance behandling som grundlag i en eller anden form. 61,5% (8) af disse 13 taleinstitutter har også svaret, at de har andre teorier/metoder som en del af deres grundlag. Det kan være benævnt med teoriens/metodens navn som f.eks. fluency shaping og Lidcombe eller ved en repræsentant for nogle teorier/metoder som f.eks. William Webster og C. Woody Starkweather. 13,3% af taleinstitutterne har ikke besvaret spørgsmålet. Taleinstituttets tilbud til børn, der stammer Det følgende viser de enkelte taleinstitutters tilbud til børn, der stammer. Der var 4 afkrydsningskategorier på spørgeskemaet, hvor det enkelte institut kunne afkrydse i alle de felter, der var aktuelle for dem. Alle (8) institutter, der har tilbud til børn, tilbyder vejledning/rådgivning af forældre, vejledning/rådgivning af pædagoger, lærere eller andre og undervisning af barnet. 62,50% (5) tilbyder også tværfaglig indsats, f.eks. psykolog og/eller fysioterapeut. Figur 4: Procent af taleinstitutter, der tilbyder nedennævnte indsats til børn 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Vejl. Forældre Vejl. Pæd./lærer Undervisning Tværfaglig indsats Taleinstituttets tilbud til, der stammer De 13 taleinstitutter, der har tilbud til, har også besvaret spørgsmålet om hvad de kan tilbyde unge/, der stammer. Der var 3 afkrydsningskategorier på spørgeske- 25

25 maet, hvor det enkelte institut kunne afkrydse i de felter, der var aktuelle for det. Alle 13tilbyder undervisning/behandling af den unge/, der stammer. Ét af de institutter, der kun har tilbud til børn, har også svaret, at det har et tilbud til unge op til 18 år. 53,8% (7) af institutterne tilbyder tværfaglig indsats for de 3 institutters vedkommende dog kun af og til. 15,4% (2) bruger at henvise til tilbud i andre amter. Figur 5: Procent af taleinstitutter, der tilbyder unge/ nedennævnte indsats 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Undervisning /behandling Tværfaglig indsats Henvisning til andet amt Tilbudets form Taleinstitutterne har også besvaret hvilken form deres tilbud gives i. Der var 8 afkrydsningskategorier, hvoraf 2 drejede sig om individuel eller gruppevejledning af forældre eller andre, 2 drejede sig om individuel eller gruppeundervisning/behandling af børn, 2 drejede sig om individuel eller gruppeundervisning/behandling af, og 2 drejede sig om varigheden af undervisnings/behandlingsforløbet. Det enkelte taleinstitut kunne afkrydse i alle de felter, der var aktuelle for det. 66,7% (10) tilbyder individuel eller gruppevejledning/rådgivning af forældre. 73,3% (11) tilbyder individuel eller gruppevejledning/rådgivning af andre. Dette indbefatter 1 institut, der oplyser, at de gør det hvis nødvendigt ikke så ofte. 75% (6) af de institutter, der har tilbud til børn, tilbyder individuel undervisning af barnet. 87,5% (7) tilbyder gruppeundervisning af barnet. 1 taleinstitut yder udelukkende individuel undervisning, 2 taleinstitutter yder udelukkende gruppeundervisning, mens 5 taleinstitutter tilbyder såvel individuel undervisning som gruppeundervisning. Alle 13 taleinstitutter, der har tilbud til unge/, der stammer, tilbyder individuel undervisning/behandling. 84,6% (11) af de 13 institutter har også gruppeundervisning/behand-ling af den unge/, der stammer. Ét af de institutter, der kun har tilbud til børn, har også svaret, at det har gruppeundervisning af unge op til 18 år. 80% (12) af taleinstitutterne giver deres undervisningstilbud i form af korte og/eller intensive forløb. 93,3%% (14) giver deres tilbud i form af længerevarende ekstensive forløb. Systematisk vurdering af stammen/stammeadfærd ved afslutning af forløbet 66,6% (10) af taleinstitutterne vurderer systematisk stammen/stammeadfærd ved afslutning af undervisnings/behandlingsforløbet, mens 33,3% (5) ikke gør det. Dog svarer 1 institut, at det skriver en grundig rapport om de tilbud, der er givet, og om barnets udvikling og udbytte af forløbet. Et andet institut svarer, at der efter ½ år udfyldes et 26

26 evalueringsskema, hvorefter det fremtidige behov vurderes. Et tredje institut er lidt usikkert på, hvad vi mener med ordet systematisk. Fast follow-up procedure 20% (3) af taleinstitutterne har svaret ja til, at de har en bestemt follow-up procedure. Det ene institut har dog svaret at det er afhængigt af klientens behov. Et andet institut har svaret at de yder intensiv undervisning større intervaller follow-up/kontrolbesøg evt. gentagelse af undervisning og/eller gruppeundervisning. 20% (3) har delvist en bestemt follow-up procedure. 60% (9) har ingen bestemt follow-up procedure. Figur 6: Procent af institutter der har/ikke har bestemt follow-up procedure 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Follow-up Delvist follow-up Ikke follow-up Yderligere spørgsmål Deltagelse i arbejdsgrupper, kurser/temadage eller internationale konferencer 86,7% (13) af taleinstitutterne har medarbejdere, der deltager i en af de fire arbejdsgrupper som Dansk Videnscenter for Stammen organiserer. 86,7% (13) af taleinstitutterne har medarbejdere, der har deltaget i kurser og/eller temadage om stammen. 66,6% (10) af institutterne har medarbejdere, der har deltaget i en international konference. 6,7% (1) af institutterne har besvaret spørgsmålet med et nej. Figur 7: Procent af taleinstitutter, der deltager i arbejdsgrupper, kurser/temadage eller internationale konferencer 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Kurser/ temadage Arbejdsgrupper Int. Konferencer Nej 27

27 Efteruddannelse i stammen i CVU, Haderslev (tidligere DLH, Haderslev) I alt har 53,3% (8) af taleinstitutterne deltaget med medarbejdere på Efteruddannelsen i stammen, som er udbudt af CVU, Haderslev. Der har været 3 efteruddannelsesforløb: et i , et i og et i ,3% (2) institutter har haft medarbejdere med på alle 3 efteruddannelsesforløb. 46,7% (7) af institutterne har ikke haft medarbejdere med på Efteruddannelsen i stammen eller har ikke besvaret spørgsmålet. Problemer med indførelsen af den højere kommunale betaling ved henvisning til amtslig bistand Dette spørgsmål er rettet til de 8 institutter, der har tilbud til børn, der stammer. 37,5% (3) af institutterne oplever problemer i forbindelse med henvisning til amtslig bistand som følge af den højere kommunale betaling. 50% (4) oplever ikke problemer i den forbindelse. Ét af de 4 institutter svarer, at det tværtimod oplever større søgning. 12,5% (1) har svaret, at det kan vi ikke afgøre, men vi mærker at kommunerne er meget opmærksomme på det økonomiske perspektiv. Uddybning af emner/problemstillinger Vi har givet mulighed for, at taleinstitutterne i besvarelsen kunne uddybe emner eller problemstillinger. Dette har 40% (6) af institutterne benyttet sig af, mens 60% ikke har gjort det. De emner eller problemstillinger, der blev nævnt, var: Kommunikationscentret varetager såvel PPR-funktionen som taleinstitutfunktionen. Det tror vi selv vil kunne være en fordel for vore brugere manglende administrative barrierer og mulighed for sammenhængende indsats. Til gengæld ser vi et behov for et regionalt samarbejde på stammeområdet. Det er problematisk at udregne prisen for vores tilbud på baggrund af samlet antal indskrivningsdage, da skolebørnstilbuddet foregår i 3 afgrænsede intensive ugeforløb adskilt af perioder uden undervisning - de kommer til at betale for mange dage uden undervisning Vi er skeptiske overfor, om kommunerne tilbyder tilsvarende eller god nok undervisning til de skolebørn, hvis visitationer de trækker tilbage (kommunerne i amtet havde sidste år trukket 25 visitationer tilbage, da de opdagede at prisen var steget, red.). Vi ønsker mere tid til faglig udveksling, men har for nylig modtaget besked om, at der stadig kun kan bevilges 1 møde i netværksarbejdet pr. medarbejder om året. Dertil kommer ønsket om deltagelse i de internationale kongresser. Vi deltog sidste år med 2 medarbejdere i BSA s kongres i London og det har givet en mængde inspiration til artikler, revidering af læseplan, fornyet engagement etc.. Som noget nyt tilbyder vi fremover uv. til skolebørn (10-14 år). Vi sætter fokus på stammeområdet i det kommende år, da vi ønsker at styrke vores tilbud til stammere. Der vil bl.a. blive set på overgangen fra det kommunale PPR regi til det amtskommunale voksen regi. Geografisk er vi et stort amt, hvilket kan give transportproblemer (lange afstande) for de mindre børn/deres forældre. 28

28 Diskussion og konklusion Diskussion Efter udlægningen af særforsorgen i 1980 er stammebehandlingen i Danmark organiseret sådan, at kommunerne tager sig af børn der er under eller i den undervisningspligtige alder, mens amterne tager sig af over den undervisningspligtige alder samt for flere amters vedkommende de børn, som kommunerne henviser, når kommunen ikke selv har et tilbud, der kan dække barnets behov. Stammebehandlingen i amterne foregår på taleinstitutter, kommunikationscentre, voksenundervisningscentre etc. (i det følgende blot benævnt taleinstitutter), men er alle steder baseret på lovgrundlaget om specialundervisning for og for de amters vedkommende, der også har tilbud til børn folkeskolelovens 20, stk. 2 (enkelte taleinstitutter har også tilbud til børn, der ikke er baseret på folkeskolelovens 20, stk. 2). Det er en udbredt forventning om, at der på taleinstitutterne er en ekspertise til stede og et beredskab, der er parat, når der er behov for det. Det forventes, at der er forskellige typer af tilbud som f.eks. individuel behandling, gruppebehandling, korte, intensive forløb, tværfaglig indsats, osv., således at den enkelte kan sikres et tilbud der matcher hans eller hendes behov i den aktuelle situation. Der står nemlig i Lov om specialundervisning for, at undervisningens indhold skal være tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. For at kunne leve op til disse forventninger/det lovmæssige grundlag, kræves det naturligvis, at amterne/taleinstitutterne afsætter tilstrækkelige ressourcer. På baggrund af disse indledende bemærkninger, vil vi i det følgende diskutere nogle af de forhold og problemstillinger, vi finder i undersøgelsesmaterialet. Vi har valgt at gøre det ud fra en forståelse af de faktorer, der efter vores opfattelse bør være grundlaget for en god stammebehandling. God stammebehandling bør indeholde en omfattende undersøgelse af stammen/stammeproblemet, der afdækker behovet for indsats, et undervisnings/behandlingsforløb, der kan bestå af forskellige elementer alt efter stammerens behov (og en løbende justering af indsatsen), en systematisk vurdering af stammen/stammeadfærden ved afslutningen af et forløb, så både stammer og behandler kan danne sig et billede af gjorte fremskridt, hvad der eventuelt mangler at blive arbejdet videre med, etc., en bestemt follow-up procedure så stammeren har mulighed for at komme tilbage i et undervisnings/behandlingsforløb, når han eller hun har behov for det. Forudsætningen for gennemførelsen af en god stammebehandling er viden og tid: viden om stammen og dens mulige sociale og psykologiske konsekvenser, og viden om forskellige typer af indsats tilpasset den enkelte stammers behov. At tilegne sig denne viden kræver tid og ressourcer, ligesom den gode stammebehandling af den enkelte stammer også kræver tid nogle gange endda rigtig lang tid. Ser vi på undersøgelsens opgørelse over anvendelsen af tid på stammeområdet, tegner der sig et blandet billede. Undersøgelsen viser, at der er ret stor forskel på tidsforbruget i 29