Medlemmerne foreningen

Transkript

1 Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål er DP blevet klogere på i de seneste måneder. Vi ser på centrale emner fra medlemsundersøgelsen. I dette og det kommende nummer af Psykolog Nyt bringes en række resultater fra den medlemsundersøgelse, Dansk Psykolog Forening gennemførte i januar og februar i år. Spørgeskemaet, som danner baggrund for medlemsundersøgelsen, blev udsendt med Psykolog Nyt 2/2000. De første resultater blev fremlagt på generalforsamlingen den marts 2000, ligesom der i de seneste numre af Psykolog Nyt er fremlagt resultater fra medlemsundersøgelsen. I alt 1626 personer besvarede spørgeskemaet, hvilket er flot for denne type undersøgelser, hvor alle medlemmer bedes om at deltage. Den høje svarprocent ca. 29 % betyder også, at der kan fæstes lid til resultaterne. Samtidig er svarfordelingen fordelt på køn, titel, beskæftigelsesområde m.v. også nogenlunde svarende til, hvad der gælder for medlemsskaren som helhed. Stadig skal man dog tænke på, at små udsving sagtens kan bero på, at ikke alle medlemmer har besvaret spørgeskemaet. Det er heller ikke alle spørgsmål, som er besvaret lige flittigt. Hvor svarprocenten er særlig lav, Nr

2 er det nævnt i det følgende. Når der også i det følgende angives procentsatser, er der tale om procentsatser for dem, som har besvaret spørgsmålene. De, der ikke har besvaret spørgsmålene, er således sorteret fra, når der opgives procenttal. Løn og pension En af årsagerne til, at medlemsundersøgelsen blev iværksat, var ønsket om at sikre en optimal service i forhold til medlemmerne. Hvordan anvender medlemmerne DP s tilbud og sekretariatsbistand? Hvordan ønsker man, at DP s service skal være i fremtiden? I den forbindelse er det ikke mindst vigtigt at vide, hvordan medlemmerne mener at assistancen er i forbindelse med hjælp til spørgsmål om løn og pension, da der her er tale om en kerneydelse fra DP s side. Der er meget stor forskel på, hvordan medlemmerne bruger DP, hvis de har problemer med løn og pension. Over 40 % af dem, der har besvaret spørgsmålet i medlemsundersøgelsen, har aldrig brugt at få hjælp fra DP til de to spørgsmål. En lille gruppe på ca. 4,5 % af medlemmerne har brugt sekretariatet fra 5 gange og opad til at få hjælp i de to spørgsmål. Der findes med andre ord en lille kerne af medlemmer, som gentagne gange bruger at få hjælp vedrørende løn og pension, og der findes en stor gruppe medlemmer, der aldrig får hjælp af DP til håndteringen af de to områder. Resultatet er vist i figur 1. Hvor mange gange har du fået hjælp i forbindelse med løn og pension? Figur gange 1,8% 4 gange 1,4% 5 gange 2,1% 3 gange 7,2% 0 gange 41,5% 2 gange 18,7% 1 gang 27,3% Geografiske forskelle Der er en vis geografisk forskel på, hvor meget medlemmerne søger hjælp i DP s sekretariat i forbindelse med løn og pension. 11,8 % af medlemmerne i Københavns og Frederiksberg kommuner har søgt hjælp i sekretariatet mere end tre gange. 12,4 % af mellemmerne i Københavns Amt og 16,4 % af medlemmerne i Frederiksborg Amt har gjort det samme. Men det samme tal for Ringkøbing Amt er 27,0 % og for Vejle Amt 23,0 %. Den geografiske forskel beror imidlertid ikke på afstanden til sekretariatet i København, for i Nordjyllands og Viborg amter har kun henholdsvis 9,1 % og 7,4 % af medlemmerne søgt hjælp i sekretariatet vedrørende løn og pension mere end tre gange, hvilket er bundrekord. Alder og anciennitet Alderen spiller også en rolle for, hvor meget medlemmerne søger hjælp, hvilket fremgår af tabel 1. Tabel 1 Hvor mange procent af de enkelte aldersgrupper har søgt hjælp i forbindelse med løn og pension. Beskæftigelse Ifølge medlemsundersøgelsen er der forskel mellem, hvor meget medlem- Aldersgrupper/Efterspørgsel efter hjælp i DP s sekretariat Har søgt hjælp 1 gang eller mere Har søgt hjælp 3 gange eller mere i gruppen Tabel 2 Hvor mange procent af de enkelte anciennitetsgrupper har søgt hjælp i forbindelse med løn og pension. Anciennitet i DP/ Efterspørgsel efter hjælp i DP s sekretariat Har søgt hjælp 1 gang eller mere Har søgt hjælp 3 gange eller mere i gruppen Op til 30 år år år år 51 år og op 27,0 % 61,8 % 68,2 % 72,2 % 54,4 % 2,2 % 12,0 % 15,5 % 16,2 % 13,7 % Op til 5 år 5-10 år år år 20 år og op 56,5 % 69,3 % 70,1 % 66,3 % 65,0 % 9,4 % 9,4 % 16,7 % 22,4 % 14,1 % Det fremgår af tabellen, at de 40-årige er overrepræsenteret i gruppen, som ofte søger hjælp i forbindelse med løn og pension i Dansk Psykolog Forening. Det gælder både, når man ser på engangshenvendelserne og på flergangshenvendelserne. Der er også forskel mellem den anciennitet, man har som psykolog, og så hvor meget hjælp man søger i forbindelse med løn og pension, således som det fremgår af tabel 2. Tabel 2 viser, at det ifølge medlemsundersøgelsen ikke mindst er gruppen med en anciennitet på mellem 5 og 15 år, der trækker på sekretariatet for at få hjælp i forbindelse med løn og pension. Hvis dette resultat er dækkende for hele medlemsskaren, er det derfor ikke tilfældet, at det er de nyuddannede, der mest søger assistance i forbindelse med spørgsmål vedrørende løn og pension. 4 Nr

3 Figur Nej 64,4% Ja 35,6% 40 Med hjælp for DP centralt 81,8% Med hjælp fra tillidsrepræsentant 18,2% 0 Hvordan foretrækker du, at dine lønforhandlinger foregår? 0 Ville du være interesseret i at forhandle egen løn? Tabel 3 Hvor mange procent på de enkelte offentlige ansættelsesområder har efterspurgt assistance i forbindelse med løn og pension Offentlig ansættelsesområde/efterspørgsel efter assistance fra DP s sekretariat Har ikke søgt hjælp i DP s sekretariat Har søgt hjælp i DP s sekretariat 1-4 gange Har søgt hjælp i DP s sekretariat 5 gange eller mere Staten Amterne (herunder Københavns og Frederiksberg kommuner) 46,0 % 18,4 % 42,3 % 33,3 % 50,4 % 76,8 % 51,8 % 64,1 % 3,6 % 4,9 % 5,8 % 2,6 % Tabel 4 Beskæftigelsesområde og tilfredsheden med den opnåede assistance Beskæftigelsesområde/ Graden af utilfredshed Meget utilfredsstillende eller utilfredsstillende Kommunerne H:S Det offentlige Det private Det liberale 30,3 % 40,6 % 42,4 % merne i de enkelte beskæftigelsesområder (offentlig, privat, liberal-selvstændig) og inden for det offentlige område efterspørger sekretariatets hjælp ved løn- og pensionssager. Det er måske ikke så overraskende, at kun 32,0 % af de offentligt ansatte medlemmer aldrig har efterspurgt hjælpen, medens de tilsvarende tal for de privatansatte er 40,4 % og for det liberale område 45,2 %. Derimod kan det måske virke overraskende, at der også ifølge medlemsundersøgelsen inden for det offentlige ansættelsesområde er ikke ubetydelige forskelle med hensyn til, hvor meget assistance man efterspørger i DP på lønog pensionsområdet. Tabel 3 viser, hvor mange gange medlemmerne på de enkelte offentlige ansættelsesområder efterspørger assistance i forbindelse med løn og pension. Tabel 3 viser, at der blandt de statsansatte medlemmer ifølge medlemsundersøgelsen er mindst tilbøjelighed til at søge hjælp i DP s sekretariat i forbindelse med løn og pension. Omvendt er tilbøjeligheden størst blandt de amtsligt ansatte medlemmer. Endvidere kommer forholdsvis flest fra kommunerne blandt de medlemmer, der har søgt hjælp i DP s sekretariat fem gange eller flere. I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvordan medlemmerne foretrækker at lønforhandlinger foregår. Her er svaret ret klart: 81,8 % af medlemmerne ønsker, at lønforhandlingerne foregår med hjælp fra DP centralt, mens kun 18,2 % foretrækker, at det sker med hjælp fra en tillidsrepræsentant. Samtidig siger 64,4 % af medlemmerne nej til, at de er interesseret i selv at forhandle løn, mens hele 35,6 % siger ja. Hvis der skal forhandles løn med hjælp udefra, vil de fleste medlemmer med andre ord foretrække, at det sker med hjælp fra DP s faglige konsulenter, men godt en tredjedel ville også være interesseret i selv at forhandle deres løn. Tallene er vist i figur 2. Tilfreds med assistancen? De fleste medlemmer er ifølge medlemsundersøgelsen tilfredse med den assistance, de får i DP s sekretariat. Knap 53 % karakteriserer den som tilfredsstillende, og 15 % kalder den meget tilfredsstillende. Der er imidlertid også en del, som er utilfredse med den assistance, de får. 20 % kendetegner den som utilfredsstillende, mens 12 % kalder den meget util- Nr

4 fredsstillende. Tallene ses i figur 3. Figur 3 Hvordan har assistancen i sekretariatet været? Meget utilfredsstillende 11,7% Utilfredsstillende 20,5% Meget tilfredsstillende 15,1% Tilfredsstillende 52,7% Køn og anciennitet Om man er kvinde eller mand, spiller ingen rolle i forhold til, hvor tilfreds man er med assistancen fra DP. Andelen af utilfredse varierer med kun ét procentpoint. Lidt større variation ses, når tilfredsheden holdes op mod medlemmernes anciennitet. I alle anciennitetsgrupper er en overvejende tilfredshed med assistancen, men at der er størst utilfredshed (36,2 %) blandt dem, der har en mellemlang anciennitet på 5-10 år. Det er i øvrigt den samme gruppe, som i forholdsvis stor udstrækning efterspørger assistance fra DP i forbindelse med løn og pension. Samtidig er utilfredsheden forholdsvis lille (27,0 %) blandt dem med en anciennitet på år. Beskæftigelsesområde Der er noget større forskel i graden af tilfredshed/utilfredshed med assistancen fra DP s sekretariat, hvis man ser på, hvor medlemmerne er ansat. Af tabel 4 på side 5 fremgår graden af utilfredshed set i sammenhæng med beskæftigelsesområdet. Tabel 4 viser, at de offentlige ansatte finder assistancen fra DP s sekretariat mere tilfredsstillende end de privatansatte og medlemmer i den liberale gruppe. I den forbindelse skal det bemærkes, at der siden afviklingen af medlemsundersøgelsen er gennemført ændringer i sekretariatet, så at serviceringen af de privatansatte og det liberale område er blevet samlet og styrket. Typiske bemærkninger Her er i øvrigt nogle typiske bemærkninger til assistancen fra DP: Assistancen har været god, men præget af manglende tid fra sekretariatets side. Bedre orientering ønskes om indholdet af forhandling i forbindelse med ansættelse. NN tog affære, så jeg fik opfyldt mine rettigheder. Den ene gang meget utilfredsstillende den anden gang tilfredsstillende. De er dygtige og gode at snakke med men sagerne går for langsomt på grund af travlhed. Der blev kæmpet for, at jeg ikke skulle gå ned i løn ved jobskift. Det er svært at komme igennem pr. telefon, men når det lykkes, er hjælpen fin. Kender du din forening? Kendskabet til DP er i medlemsundersøgelsen målt ved dels at spørge til, om man kender DP s vedtægter, Tabel 5 Fordeling i tal og %/ Mødefrekvens Deltager aldrig i møderne Deltager 1-2 gange årligt Deltager tre eller flere gange årligt i alt handlingsprogram og organisationsmodel, og dels ved at spørge til brugen af DP s publikationer. Kendskabet til DP s vedtægter er forholdsvis stort, idet 61,0 % siger ja til, at de kender dem. I forhold hertil er kendskabet til DP s handlingsprogram noget mere begrænset, idet 37,2 % svarer ja til, at de kender det. 52,0 % ja til, at de kender DP s organisationsmodel.. DP s publikationer DP udgiver en række publikationer, som sendes til medlemmerne. Spørgsmålet er, om de anvendes. Derfor indgik der også et spørgsmål herom i medlemsundersøgelsen. Medlemsfortegnelsen viste sig at være populær blandt medlemmerne, idet hele 86,7 % angiver at benytte den. Det har i et stykke tid været på tale at lægge medlemsfortegnelsen ud på Internettet, således at den hurtigere og oftere kunne ajourføres. Derfor er det også interessant og positivt, at næsten 90 % af medlemmerne ifølge medlemsundersøgelsen har adgang til Internettet enten derhjemme, på jobbet eller begge steder. Publikationen Psykologen og Loven anvendes også af mange medlemmer. 55,4 % af de medlemmer, der har besvaret spørgsmålet, siger, at de anvender denne publikation, mens 36,9 % anvender Håndbogen for privatpraktiserende psykologer. Hvor tit medlemmer deltager i møder i sektionen. Fordeling målt i % ,0 % ,4 % 98 11,6 % ,0 % 6 Nr

5 Tabel 6 Mødedeltagelse i regionen og efterspørgsel efter assistance i DP s sekretariat. Mødedeltagelse i regionen/efterspørgsel efter assistance i forbindelse med løn og pension Har aldrig bedt om assistance i DP s sekretariat Har bedt om assistance 1-4 gange i DP s sekretariat Har bedt om assistance 5 gange eller mere i DP s sekretariat Har aldrig deltaget i møder i regionen DP og sektionerne Sektionsdækning af alle medlemmer i DP har i mange år været et politisk mål med DP s virksomhed. Alligevel svarer 59,1 % nej til spørgsmålet om, hvorvidt de er medlem af en sektion. Årsagen til, at medlemmer ikke er medlem af en sektion, er for en tredjedels vedkommende, at der ikke findes en sektion for de pågældende, mens det for totredjedeles vedkommende skyldes, at de ikke har taget stilling til spørgsmålet. Mødedeltagelse Blandt dem, der er medlem af en sektion, deltager knap halvdelen aldrig i sektionens møder. Omtrent det samme antal deltager i 1-2 møder årligt. I tabel 5 er vist svarene på, hvor tit de medlemmer, der ifølge medlemsundersøgelsen er medlem af en sektion, rent faktisk deltager i sektionens møder. Deltager i 1-2 møder årligt i regionen 48,1 % 35,5 % 32,8 % 48,7 % 59,4 % 61,2 % 3,2 % 5,1 % 6,0 % Deltager i 3 eller flere møder årligt i regionen Temaer på ønskeliste Der er mange forskellige kommentarer til spørgsmålet med forslag til, hvilke temaer sektionerne bør beskæftige sig med. Her følger nogle af de ofte nævnte: Arbejdsmiljø. Arbejdspres og løn. Efteruddannelse. Etiske spørgsmål. Konsekvenserne af Ny Løn for de psykiske arbejdsmiljø. Ledelse. Løn og ansættelsesvilkår. Organisationspsykologi. Psykologfaglig identitet. DP og regionerne Alle medlemmer af DP er per definition medlem af en region. Ifølge medlemsundersøgelsen deltager 9,5 % af medlemmer i 3 eller flere møder årligt i regionen. 36,7 % deltager i 1-2 møder, mens 53,8 % af dem, der har besvaret spørgsmålet, aldrig har deltaget i et møde i regionen. Der ser i øvrigt ud til at gøre sig den interessante sammenhæng gældende, at de medlemmer, der deltager oftest i møderne i regionen, også er dem, der oftest søger assistance i DP s sekretariat i forbindelse med løn og pension. Aktivitet det ene sted medfører med andre ord også til aktivitet det andet sted. Det kan skyldes flere ting. For det første kan der være tale om, at det ganske enkelt er de mest aktive medlemmer, der med i begge grupper. For det anden kan det skyldes, at aktivitet i regionen medfører viden om mulighederne for at få assistance i DP s sekretariat i forbindelse med løn og pension. I tabel 6 er vist sammenhængen mellem, hvor mange gange medlemmerne søger assistance i forbindelse med løn og pension på den ene side, og hvor tit medlemmerne deltager i møder i regionen. Det fremgår af tabellen, at 48,1 % af dem, der aldrig har deltaget i et møde i regionen, heller ikke har bedt om bistand fra DP s sekretariat. Blandt dem, der deltager i et eller flere årlige møder i regionen, er det kun omkring en tredjedel af medlemmerne, der aldrig har bedt DP s sekretariat om assistance. Omvendt har omkring 60 % af dem, der deltager i et eller flere årlige møder i regionen, også bedt DP s sekretariat om assistance 1-4 gange. Tilsvarende har kun 48,7 % af dem, der aldrig deltager i møder i regionen, bedt DP s sekretariat om assistance. Nr

6 Tabel 7 København og Frederiksberg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Aktivitetsniveauet i regionerne. Deltager aldrig i møder i regionen Deltager 1-2 gange årligt i møder i regionen Deltager 3 eller flere gange i møder i regionen Antal personer 63,0 % 32,3 % 4,7 % ,0 % 31,2 % 10,8 % 62 35,5 % 41,9 % 22,6 % 62 51,2 % 43,9 % 4,9 % 41 40,4 % 49,1 % 10,5 % 57 57,1 % 31,0 % 11,9 % 42 16,7 % 83,3 % 5 61,0 % 37,7 % 1,3 % 77 29,2 % 58,3 % 12,5 % 24 37,5 % 45,8 % 16,7 % 24 34,3 % 37,1 % 28,6 % 35 De enkelte regioner Der er en betydelig forskel i aktivitetsniveauet i de enkelte regioner. I København og Frederiksberg kommuner har 63,0 % af medlemmerne aldrig deltaget i et møde i regionen, mens 32,3 % deltager i 1-2 møder årligt og 4,7 % deltager 3 eller flere gange. I Ringkøbing Amt er de tilsvarende tal 34,3 %, 37,1 % og 28,6 %. Tallene for de enkelte regioner fremgår af tabel 7. Medlemsundersøgelsen afslører også, at der en betydelig forskel i ancienniteten i medlemsskaren i de enkelte regioner. I Vejle Amt har fx hele 33,9 % en anciennitet på kun op til 5 år, mens det tilsvarende tal for Sønderjyllands Amt er 11,5 %. De andre regioner ligger mellem disse to procenttal. Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Grønland Færøerne 41,9 % 53,2 % 4,8 % 62 40,4 % 47,4 % 12,3 % ,7 % 51,9 % 7,4 % 27 30,3 % 53,0 % 16,7 % 66 50,0 % 50,0 % 2 100,0 % Regionernes opgaver Her er nogle af kommentarerne til spørgsmålet om, hvad regionen skal arbejde med: Diverse kurser og temadage. Faglig udvikling. Foredrag med kapaciteter udefra. Jeg tror, min region er død. Netværk. DP og selskaberne DP støtter økonomisk og på anden vis oprettelsen af faglige selskaber, fordi det er her, den faglige interesse for faget trives. 55,1 % af DP s medlemmer er ifølge medlemsundersøgelsen medlem af et eller flere faglige selskaber. 18,6 % er medlem af to selskaber, mens 6-7 % er medlem af tre eller flere faglige selskaber. Geografisk forskel Geografien kan spille en vis rolle for, om man er medlem af et fagligt selskab eller ej. Blandt medlemmerne i Københavns og Frederiksberg kommuner, i Frederiksborg Amt og i Vestsjællands Amt er 5-10 %-point flere medlemmer ifølge medlemsundersøgelsen med i 8 Nr

7 Figur 4 Er du medlem af et fagligt selskab? 50 Hvor mange faglige selskaber er du medlem af? Ja 44,9% Nej 55,1% Antal et fagligt selskab end i landet som gennemsnit. Geografi er imidlertid ikke eneste forklaring på, at flere medlemmer tæt på hovedstaden er med i et fagligt selskab end i resten af landet. Fx er det bemærkelsesværdigt, at procentvis flere medlemmer på Fyn er med i et fagligt selskab end i Roskilde Amt. Blandt grundene til, at medlemmer ikke er med af et fagligt selskab, siger 30,5 %, at der ikke findes et fagligt selskab, der dækker vedkommendes faglige interesser. 35,5 % siger, at de ikke har tid eller lyst, mens 34,0 % mener, at aktiviteterne i selskaberne foregår for langt væk fra vedkommendes bopæl. Blandt kommentarer til, at medlemmerne ikke deltager i et fagligt selskab, er følgende: Deltager i selskab uden for DP. Det er svært at finde tid. Enlig mor. Er de også åbne for studerende? Deltagelsen i møderne Selv om man er medlem af et selskab, betyder det ikke nødvendigvis, at man deltager i selskabets møder. To tredjedele af selskabernes medlemmer deltager dog i mindst et årligt møde. Knap 20 % deltager i to årlige møde, mens andre 20 % deltager i 3-4 årlige møder i de faglige selskaber, de er medlemmer af. Autoriseret, specialist, supervisor Blandt dem, der har besvaret spørgsmålet om autorisation i medlemsundersøgelsen, har 57,9 % opnået autorisation. Autorisationerne er opnået i årene, som fremgår af tabel 8. Det store antal, som opnåede autorisation i 1994, skyldes en særlig overgangsordning. I medlemsundersøgelsen blev der også spurgt om, hvorvidt der var mulighed for at få arbejdsgiverbetalt den nødvendige supervision i forbindelse med opnåelse af offentlig autorisation som psykolog. Hertil svarede hele 67,9 % af de 1229 personer, som havde besvaret spørgsmålet, at der var mulighed for at få arbejdsgiverbetalt supervision i den forbindelse. Specialistgodkendelse Blandt dem, der havde besvaret spørgeskemaet, havde 19,8 % eller 305 personer opnået specialistgodkendel- se i et (268) eller flere (37) specialer havde ikke opnået specialistgodkendelse. Fordelingen af de specialistgodkendte på beskæftigelsesområder fremgår af tabel 9. Det fremgår af tabel 9, at langt flere i den liberale sektor er specialistgodkendt i et eller flere specialer end i det offentlige eller blandt de privatansatte. Samtidig er der også ifølge medlemsundersøgelsen en smule flere specialistgodkendte blandt de privatansatte end blandt de offentligt ansatte. Underopdeler man den liberale sektor i kliniske psykologer og arbejds- og organisationspsykologer, finder man, at 47,6 % af de kliniske psykologer er specialistgodkendte, mens det samme kun gælder for 10,8 % af arbejds- og organisationspsykologerne. Blandt dem, der havde opnået specialistgodkendelse, havde 320 eller 27,0 % søgt råd i DP i forbindelse med specialistuddannelsen. Heraf fandt 15,1 % rådgivningen meget utilfredsstillende, 23,7 % fandt den utilfredsstillende, 49,4 % fandt den tilfredsstillende, mens 11,7 % fandt den meget Nr

8 tilfredsstillende. Der er imidlertid ikke her angivet, hvornår rådgivningen fandt sted. Det kan være vigtigt, idet rådgivningen på specialistområdet netop er oprustet siden efteråret Supervisorgodkendelse Blandt dem, der har besvaret spørgsmålet, havde 235 eller 15,6 % opnået supervisorgodkendelse. Peter Nedergaard er sekretariatschef i Dansk Psykolog Forening Tabel 9 Fordelingen af de specialistgodkendte på beskæftigelsesområder. Andel på de enkelte beskæftigelsesområder, der har eller ikke har specialistgodkendelse Har godkendelse i et speciale Har godkendelse i to specialer Har ikke specialistgodkendelse Offentligt ansatte Privat ansatte 17,1 % 22,1 % 41,0 % 2,0 % 3,4 % 4,5 % 80,9 % 74,5 % 54,5 % Den liberale sektor (selvstændige) Fortsættelse følger I Psykolog Nyt 10/2000 fremlægges der flere resultater fra medlemsundersøgelsen. Læs her om: Psykologer og kursusdeltagelse. Dækket af en tillidsrepræsentant? Hvilken titel, hvilken beskæftigelse? Hvad med arbejdstiden? Og hvad synes medlemmerne om at være blevet spurgt? Tabel 8 Året, hvor autorisationen blev opnået. Før I alt personer Nr