Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren?

Transkript

1 Bachelorprojekt Juni 2010 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren? Bachelorprojekt Afleveres den 4. juni 2010 Hovedvejleder: Laila Ottesen Bivejleder: Glen Nielsen Institut for Idræt tegn svarende til 29,8 normalsider Bilag: 23 sider Af Tanja Ravnholt

2 Resumé Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Danskernes motions- og sportsvaner 2007 og Sport og motion i danskernes hverdag af Maja Pilgaard udgør dette bachelorprojekts datamateriale, som omhandler sammenhæng mellem danskernes socioøkonomiske positioner og deres valg af idrætsgren. I opgaven udføres krydstabelsanalyser, der ikke tidligere er udført på disse data, og derigennem undersøges det, om personer fra lavere sociale lag har større sandsynlighed for at dyrke en bestemt idræt i forhold til personer fra højere sociale lag og omvendt. Ved hjælp af Pierre Bourdieus teorier omkring habitus og social distinktion forsøger denne opgave at forklare, hvorfor det viser sig, at nogle idrætter er mere populære blandt personer fra lavere sociale lag, mens andre hyppigere dyrkes af personer fra højere sociale lag. De danske kommuner kan bruge denne viden om den skæve rekruttering i idrætsgrenene til at støtte de idrætter, der rekrutterer flest personer fra de lavere sociale lag, for på denne måde at øge idrætsdeltagelsen hos netop den gruppe, hvor der er flest inaktive. Idrætsforskningen kan få glæde af denne opgave, da det ville være interessant fremover at tilføje nogle spørgsmål til de eksisterende spørgeskemaer for at komme nærmere svaret på, hvordan socioøkonomiske faktorer påvirker danskernes valg af idrætsgren. Abstract What is the importance of education and income for the preferences in sport? Danskernes motions- og sportsvaner 2007 (The Danish exercise and sport habits in 2007) and Sport og motion i danskernes hverdag (Sports and exercise in the Danish daily) by Maja Pilgaard, provides the data material to this bachelor project, which presents the relation between the socioeconomic positions of the Danish people and their preference to certain sports. In this project there has been carried out cross-table analysis not previously performed on these data, and thereby it has been examined whether people from lower social strata are more likely to participate in a particular sport than people from higher social strata and vice versa. Using Pierre Bourdieu's theories about habitus and social distinction, this project explains why it appears that some sports are more popular among people from lower social strata, while others are more often Side 2 af 52

3 performed by people from higher social strata. The Danish society can use this knowledge about the unequal recruitment to different sports to economically support the sports that especially recruit many people from lower social strata, in order to increase sports participation among this group that has the highest percentage of inactive people. Sport Research can use this project as an inspiration because it would be interesting to add some questions to existing surveys to get detailed answers on how socioeconomic factors affect the Danish people s preference to sports. Side 3 af 52

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren?... 2 Abstract... 2 What is the importance of education and income for the preferences in sport?... 2 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Idrætsdeltagelsen i Danmark... 7 Aldersfordeling... 9 Kønsfordeling... 9 Deltagelse i idrætsgrene fordelt på socialgruppe Begrebsafklaring Teori Bourdieus begreber, habitus og social distinktion Habitus Social distinktion Idrætternes forskellige kvaliteter Hypoteser Opgavens opbygning Spørgeskema som metode Kritik af spørgeskema som metode Socioøkonomisk gruppering efter uddannelsesniveau og husstandsindkomst Denne opgaves gruppeinddeling Den statistiske behandling af data Side 4 af 52

5 Resultater Uddannelsesgrupper Arbejderklasseidrætter Overklasseidrætter Indkomstgrupper Arbejderklasseidrætter Overklasseidrætter Sammenligning med tidligere forskning Fodbold Håndbold Styrketræning Sejlsport Tennis Jogging/Motionsløb Øvrige idrætsgrene med signifikante tendenser Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Side 5 af 52

6 Indledning Danskernes idrætsvaner har siden 1964 været genstand for flere undersøgelser, og disse har især været fokuseret på idrætsdeltagelsen, køns- og aldersforskelle, samt idrætsdeltagelsen set i forhold til socioøkonomiske faktorer. Jeg har i mit uddannelsesforløb på Institut for Idræt fået lyst til at undersøge baggrunden hos de idrætsaktive i de forskellige idrætsgrene, drevet af indsigt fra fagene Idræt og bevægelseskultur og Idræt før, nu og i fremtiden. Her inspirerede teksterne om overklassens tidligere distinktion fra den øvrige befolkning mig til at ville vide, om der i dag stadig findes tydelige sociale forskelle i valget af idrætsgren, eller om nutidens højere levestandard har udjævnet denne forskel. I faget Idræt og bevægelseskultur har jeg beskæftiget mig med idrætsdeltageres baggrund kontra valget af idrætsgren, men på dette tidspunkt (efteråret 2007) forelå der ikke materiale der passede i omfang til min ugeopgave. Derfor blev det kun til en meget generaliserende opgave, hvor jeg undersøgte deltagelsen i forskellige idrætsgrene set i forhold til bopæl. Jeg foretog en meget grov inddeling af tre bopælsområder i arbejder-, middel- og overklasse, vel vidende, at ikke alle beboere på fx Østerbro og i Sundby Nord kan betragtes som hhv. overklasse og arbejderklasse, og vel vidende, at jeg lagde en ældre klassemodel ned over et nyere samfund. Ovenfor omtalte opgave gjorde mig nysgerrig på at vide mere, og derfor benytter jeg nu muligheden for at gå i dybden med det samme emne på en mere grundig og detaljeret måde. Min nysgerrighed for at undersøge sociale forskelle i valget af idrætsgren blev yderligere forstærket da jeg læste Sport og motion i danskernes hverdag af Maja Pilgaard. Til min overraskelse var der i denne publikation kun foretaget en analyse, der viste sociale forskelle i aktivitetsvalget af 10 af de 47 mulige idrætsgrene. Maja Pilgaard skriver, at: den uddannelsesmæssige baggrund ikke øver indflydelse på valget af øvrige aktiviteter, når denne kategori betragtes som helhed. 1 Da man ikke udnytter det detaljerede datamateriale optimalt ved, at slå resten af idrætsgrenene sammen til en øvrige -kategori, vil jeg i denne opgave se på de sociale forskelle i aktivitetsvalget på alle 47 idrætsgrene. 1 Pilgaard, 2009, s. 89 Side 6 af 52

7 Undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2007 af Maja Pilgaard, indeholder alle relevante spørgsmål til respondenterne, hvorfor jeg anvender datamaterialet fra denne undersøgelse, venligst udlånt af Maja Pilgaard og Dansk Data Arkiv. Problemformulering - Hvilke sammenhænge findes der mellem respondenternes uddannelsesmæssige samt økonomiske baggrund, og deres valg af idrætsgren? - Kan man klassificere enkelte idrætsgrene, som værende domineret af personer med højt uddannelsesniveau og/eller økonomisk velstillede personer? Kan man på samme måde se, at nogen idrætsgrene domineres af personer med lavt uddannelsesniveau og/eller lav husstandsindkomst? - Hvordan kan eventuelle sammenhænge forklares ud fra Bourdieus teorier om habitus og social distinktion? Idrætsdeltagelsen i Danmark I Danmark har man siden 1964 undersøgt danskernes motionsvaner vha. spørgeskemaundersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet. Tidligere (1964, 1975, 1987, 1993, 1998 og 2004) har disse motionsundersøgelser været en lille del af en omfattende kulturvaneundersøgelse, men i 2007, var det en særskilt undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut. I 2002 var der også en særskilt idrætsvaneundersøgelse, udført af Lokale- og Anlægsfonden. Spørgeskemaerne har gennem årene ændret design og indhold for at være tidssvarende, men dette gør også, at det kan være svært at sammenligne data fra undersøgelse til undersøgelse. Derfor har man valgt at fastholde hovedspørgsmålet for at kunne sammenligne undersøgelserne på netop dette punkt. Dette hovedspørgsmål har dog undergået en ændring i ordlyden: Side 7 af 52

8 1964 Dyrker De sport? 1975 Dyrker De sport (motion)? 1987 og 1993 Dyrker De sport eller motion? 1998 og 2007 Dyrker De normalt sport eller motion? Tabel 1 Spørgsmålets ordlyd 2 Der findes som sagt også undersøgelser fra 2002 og 2004, men disse adskiller sig i det metodiske design, hvorfor sammenligninger med disse skal tages med store forbehold. 3 Ovenstående spørgsmål er ret åbne for respondenternes definition af hvad der er sport og motion, men i de seneste undersøgelser, har man senere i spørgeskemaet spurgt nærmere ind til, hvilke kategorier af sport og motion respondenterne dyrker, samt kvantiteten af disse aktiviteter. Denne præcisering kan lede folk på sporet af, om deres fysiske aktivitet betragtes som sport/motion. I nedenstående figur er det sammenfattet, hvor mange der svarede ja til ovenstående spørgsmål. Idrætsdeltagelse i pct Figur 1 Befolkningens idrætsdeltagelse fra Det ses herover, at idrætsdeltagelsen er stigende, og især stigningen fra og fra er markant, hvilket kan være påvirket af at man netop her skifter til også at spørge til motion. 2 Pilgaard, 2009, side 19 3 Pilgaard, 2008, side 12 4 Pilgaard, 2009, side 23 Side 8 af 52

9 Aldersfordeling Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Udviklingen i andelen af befolkningen der regelmæssigt dyrker sport eller motion ses herunder, fordelt på alder. Det ses, at personer fra 20 år og op efter i stigende grad dyrker sport eller motion set i forhold til undersøgelsen fra 1964, hvor andelen faldt drastisk jo ældre respondenterne var. Figur 2 Voksne der dyrker regelmæssig sport og motion fordelt på alder 5 Kønsfordeling Her ses befolkningens idrætsdeltagelse fordelt på køn. Begge køns idrætsdeltagelse stiger op gennem årene, men der ses en ændring i forholdet mellem idrætsaktive mænd og kvinder. Fra er der en større andel mænd end kvinder der regelmæssigt dyrker sport eller motion, men i 1993 er der sket en udligning. I 1998 og 2007 er det så andelen af kvinder der er størst. Kvindernes idrætsdeltagelse er altså steget fra 10 % i 1964 til hele 58 % i 2007, mens mændenes deltagelse er steget fra 20 % i 1964 til 53 % i Pilgaard, 2008, side 44, figur 26 Side 9 af 52

10 Figur 3 Befolkningens idrætsdeltagelse fordelt på køn 6 6 Pilgaard, 2008, side 43, figur 25 Side 10 af 52

11 Deltagelse i idrætsgrene fordelt på socialgruppe I Bøje & Eichberg 1994 findes der figurer, der viser fordelingen af, hvor stor en del af den voksne befolkning fordelt på socialgrupper 7, der deltager i 6 udvalgte idrætsgrene. Disse figurer er fra Socialforskningsinstituttets fritidsundersøgelse fra Jeg vil senere i opgaven referere til disse figurer for at sammenligne dem med data fra De skriver i Bøje & Eichberg, 1994, ikke hvilken socialgruppeinddeling de anvender, men jeg går ud fra at det er SFI-inddelingen som jeg senere vil introducere Side 11 af 52

12 Begrebsafklaring Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Da der findes mange forskellige måder at beskrive forskelle i befolkningens sociale vilkår på, vil jeg her gøre det klart, hvordan jeg anvender de forskellige begreber i denne opgave. Bourdieu, 1997, bruger klassebegreberne de privilegerede klasser og de folkelige klasser, om de grupperinger som jeg selv forstår som overklassen og arbejderklassen. Da de to sidstnævnte begreber er forældede i forhold til analyser af det danske samfund, vil jeg anvende betegnelserne højere sociale lag og lavere sociale lag. Når jeg refererer til Bourdieus synspunkter og hans teori, vil jeg holde fast i hans egne begreber, og dermed er det let for læseren at gennemskue, hvornår det er en Bourdieu-tolkning og hvornår det er min egen tolkning. Når det gælder klassificeringen af nogle idrætter som værende domineret af de højere sociale lag, vil jeg anvende begrebet overklasseidrætter, vel vidende, at den første del af ordet er forældet i det danske samfund. På samme måde tillader jeg mig at anvende begrebet arbejderklasseidræt om de idrætter der har en skæv rekruttering i retning af flest deltagere fra de lavere sociale lag. Dette gør jeg af mangel på et enkelt og lige så dækkende ord. Teori Bourdieus begreber, habitus og social distinktion Da Bourdieu med sine teorier om habitus og social distinktion beskriver menneskets ubevidste sociale arv, dets baggrunde for at tage de valg som det gør, samt fremstiller, hvordan personer fra højere sociale lag distancerer sig fra personer fra lavere sociale lag, finder jeg det oplagt at anvende disse begreber i denne opgaves teoriafsnit. Side 12 af 52

13 Habitus Habitus kan beskrives som den ubevidste sociale arv, eller den sociale arv på et kropsligt niveau. Ens habitus er et sæt erhvervede/tillærte dispositioner for at handle på bestemte måder uden at tænke over, at der er andre handlemåder. De tidlige oplevelser (opvækst og opdragelse) vejer tungere end oplevelser senere i livet, og derfor er det svært at ændre på ens habitus. Handlinger har en logik som den handlende ikke altid er bevidst overfor, da denne logik er en del af personens habitus. Hermed kan man forklare, at man siger ét, men gør noget andet, hvilket vil sige at senere oplevelser har påvirket personen, men at de tidligt i tilværelsen tillærte smagspræferencer stadig er meget stærkere når handlingen skal foretages. Altså har habitus et, om end lille, forandringspotentiale. Habitus giver os også en tilbøjelighed til at have samme livsstil som dem vi omgås, hvorfor det er normalen at arve den sociale klasse, men grundet forandringspotentialet er det også muligt at avancere eller degradere i de sociale klasser. Måske allervigtigst i denne sammenhæng er det, at habitus giver os vores realitetssans, som er en forening af den objektive virkelighed og vores forventninger til os selv, og dermed får vi en fornemmelse for vores begrænsninger. I sammenhæng hermed siger Bourdieu, at man ikke efterstræber det, som ikke efterstræber én, og altså vil der opstå en harmoni mellem de objektive muligheder der står til rådighed for individet og de mål individet selv ser som ønskværdige/realistiske/tænkelige. Dermed indfinder individet sig med de muligheder det har, og forbliver dermed i sin sociale klasse. 8 9 Social distinktion Med Bourdieus begreb social distinktion forstår jeg, ressourcer af forskellig art, som bruges af én gruppe til at distancere sig fra en anden i den forstand, at de skaffer sig et forspring. Disse ressourcer, også kaldet symbolsk kapital, består ifølge Bourdieu af økonomisk, kulturel og social kapital, som hhv. dækker over penge, uddannelse/viden/dannelse samt relationer/netværk. Altså kan man godt opnå symbolsk kapital selvom man ikke er velhavende, og man kan også konvertere en slags kapital til en anden. Den økonomiske kapital udgøres af penge og materielle resurser, den kulturelle kapital udgøres af de ting man ved (uddannelse) og de ting man foretager sig, mens den sociale kapital afhænger af, 8 Andersen og Kaspersen, 2005, s Ravnholt, 2007 Side 13 af 52

14 hvem man omgås. De tre slags kapitaler kan hver især konverteres til symbolsk kapital (prestige og ry), når den pågældende kapital opfattes som legitim i et bestemt forum. 10 Bourdieu mener, at de privilegerede klasser bruger idrætterne til at opsamle social kapital, og til at distancere sig fra de folkelige klasser. Idrætternes forskellige kvaliteter Nogle idrætsgrene dyrkes bredt af personer fra alle sociale lag, men selv i disse tilfælde er der måder, hvorpå de privilegerede klasser adskiller sig fra de folkelige klasser. Bourdieu skriver, at de privilegerede klasser ikke på samme måde som de folkelige klasser lader sig gribe af spillet, men at de opretholder en distance og hele tiden er klar over at det er et spil og derved udviser fair play. Denne opførsel står i kontrast til de folkelige klassers vulgære stræben efter at sejre for enhver pris. 13 At nogle idrætter som fx tennis, ridning, sejlsport og golf i størst omfang dyrkes af de privilegerede klasser, skyldes ifølge Bourdieu, at der findes et distinktionsudbytte i disse grene, og en undskyldning for at mødes i udvalgte forsamlinger, hvor man tilegner sig social og symbolsk kapital. 14 Bourdieu beskriver de forskellige klassers kropssyn således: De folkelige klasser ser kroppen ( den folkelige krop ) som et redskab, og den stærke krop hyldes: Det instrumentelle forhold til selve kroppen som de folkelige klasser udtrykker i alle de praktikker der har kroppen som objekt eller indsats ( ) manifesterer sig også på den måde at disse klasser netop vælger de sportsgrene der kræver en stor investering af kræfter, og af og til af smerte og lidelse (som fx inden for boksning) (Bourdieu, 1997, s. 196) Derimod ser de privilegerede klasser kroppen ( den privilegerede krop ) som en værdi i sig selv, og denne skal være sund, æstetisk og elegant Andersen og Kaspersen, 2005, s Bourdieu, 1997, s Ravnholt, Bourdieu, 1997, s Bourdieu, 1997, s Ravnholt, 2007 Side 14 af 52

15 Når det gælder idrætter, hvor man skal investere fysisk energi, mener Bourdieu, at sandsynligheden for at dyrke disse ville stige med stigende social status, fordi det er her der er det største overskud af energi. Dog er dette ikke tilfældet fordi disse idrætter mangler distinktionsværdi, og fordi den privilegerede klasse ikke har interesse for disse idrætter, der indeholder det fysiske/vulgære element af kamp. Dermed er deltagelsen i holdidrætter som basketball, håndbold, rugby og fodbold samt individuelle idrætter som boksning og kampsport mest udbredt i de folkelige klasser. Den skæve rekruttering til disse idrætter skyldes altså for en stor del de dyder der kræves, nemlig, at man er stærk, udholdende, disponeret for det voldelige og at man er indstillet på at ofre sig, bøje sig og underlægge sig den kollektive disciplin. Alle disse kvaliteter står i modsætning til den distance til spillet, som de privilegerede klasser opretholder. 16 Bourdieu mener kort sagt, at sandsynligheden for at deltage i en bestemt idrætsgren afhænger af besiddelse af økonomisk og kulturel kapital 17. Jeg vil undersøge om dette er tilfældet. Hypoteser Baseret på Pierre Bourdieus teori om menneskets habitus forventer jeg, at resultaterne af min analyse af Pilgaards data, til en vis grad, vil vise de tendenser i valg af idrætsgren set i forhold til sociale og økonomiske faktorer, som historisk set har været gældende. Derudover baserer jeg mine forventninger til sammenhængen mellem valg af idrætsgren og uddannelsesmæssig/økonomisk baggrund på Bourdieus beskrivelse af arbejder- og overklassens kropsideal 18. Jeg forventer altså, at se idrætsgrene som golf og tennis være domineret af personer med højt uddannelsesniveau og/eller høj husstandsindkomst, grundet deres historiske status som traditionelle overklasseidrætter. Derudover har jeg en forventning om, at der vil være en overvægt af personer med lavt uddannelsesniveau og/eller lav husstandsindkomst i idrætsgrene som fx boksning og kampsport, da disse idrætter er præget af det kropsideal, der tidligere kendetegnede arbejderklassen. 16 Bourdieu, 1997, s Bourdieu, 1997, s Bourdieu, 1997 Side 15 af 52

16 I forhold til ovenstående figurer fra Bøje & Eichberg, 1994, og Bourdieus teori omkring habitus er mine hypoteser, at fordelingen i deltagelsen i fodbold og håndbold ikke har ændret sig. At fordelingen i deltagelse i vægttræning/ bodybuilding (som i 2007-undersøgelsen hedder styrketræning ) har ændret sig, da der er sket en stor opblomstring af fitnesscentre, som tiltrækker personer fra højere sociale lag (friheden til at træne når der er tid). Jeg har ligeledes en forventning om, at de ingen ændring vil være at se i de resterende tre idrætsgrene, sejlsport, tennis, jogging. Opgavens opbygning Som det allerførste vil jeg afgøre, hvordan jeg vil opdele respondenterne i socialgrupper. Dernæst vil jeg udføre statistiske tests på materialet fra Dansk Data Arkiv/Pilgaard 2007, hvor jeg tester, om der ses en tendens til stigende/faldende idrætsdeltagelse med stigende/faldende socialgruppe indenfor de enkelte idrætsgrene. Jeg vil også teste, om fordelingen på socialgruppe afviger fra en jævn fordeling, altså, om det fx er de midterste grupper der er dominerende. Herefter vil jeg afbilde resultaterne i søjlediagrammer for overskuelighedens skyld. Min testning af signifikansniveauer giver mig også mulighed for, at afgøre, om den fundne fordeling af idrætsaktivitet på idrætsgrenene kan overføres til den danske befolkning som helhed. Efter den statistiske behandling vil jeg vha. Bourdieus teorier forsøge at forklare, hvorfor resultaterne blev som de gjorde, og sammenligne resultaterne med tidligere undersøgelser, hvor det er muligt. Desværre er der ikke tidligere foretaget samme undersøgelse af idrætsdeltagelsen i så stort et omfang som den jeg her udfører. Jeg kan kun finde materiale fra 1987, hvor der er foretaget en analyse af fordelingen på socialgrupper i forhold til 6 idrætsgrene. Den undersøgelse jeg her vil udføre omhandler intet mindre end 47 idrætsgrene, og det er altså kun muligt for mig at sammenligne de 6 af dem med tidligere resultater. Desuden har jeg i denne undersøgelse flere respondenter til grundlag for resultaterne end de havde i Side 16 af 52

17 Spørgeskema som metode Den kvantitative metode anvendes, når man vil kortlægge udbredelsen af forskellige sammenhænge i samfundet. Den kvantitative metode benytter ofte surveyundersøgelser som værktøj til via spørgeskemaer at spørge mange personer om et mindre antal kendetegn, modsat den kvalitative metode, som via fx interviews fokuserer på mange kendetegn hos få personer. Spørgeskemaundersøgelser gør det muligt at sige noget generelt om samfundet uden at gå i dybden. 19 Spørgeskemaet skal være udformet således, at der er faste svarkategorier, der kan belyse og teste sociologiske teorier om generelle mønstre i befolkningsgruppernes positioner på en lang række af variabler 20. Spørgeskemaet til undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2007 blev udsendt til 8828 voksne danskere, der var tilfældigt udtrukket baseret på CPR-nummer voksne besvarede spørgeskemaet, og der er altså en svarprocent på 47. Stikprøvestørrelsen er større end i tidligere undersøgelser, men til gengæld er det den hidtil laveste svarprocent. Man har set på baggrunden hos de der ikke deltog i undersøgelsen, og fundet, at der er en overrepræsentation af højtuddannede og højere funktionærer blandt respondenterne. 21 Udformningen af spørgeskemaet fra nævnte undersøgelse er mere detaljeret end tidligere lignende undersøgelser. Der er således mulighed for mange forskellige analyser, og de mange variabler giver mulighed for at få et bredt billede af danskernes motions- og sportsvaner. Der ses fx mange flere kategorier af aktiviteter end tidligere (47 nu mod 30 i 2004), hvormed det er muligt at få et meget detaljeret billede af deltagelsen i de forskellige idrætsgrene. 22 Jeg vil i denne opgave benytte mig af muligheden for at undersøge, om der blandt den voksne befolkning er en tendens til, at personer fra højere sociale lag vælger andre idrætsgrene end personer fra lavere sociale lag, samt for at undersøge om man kan sige noget generelt om den danske befolkning på baggrund af datamaterialet. Jeg vil udføre krydstabelsanalyser på socioøkonomiske faktorer og de Andersen & Hansen, 2000, s Andersen & Hansen, 2000, s. 25, l Pilgaard, Pilgaard, 2008 Side 17 af 52

18 tilgængelige aktiviteter, for derigennem at belyse eventuelle sociale forskelle hos personer der deltager i disse aktiviteter. Kritik af spørgeskema som metode Ved anvendelse af data baseret på spørgeskemaundersøgelser skal man være opmærksom på, at der kan opstå misforståelser, eller at en respondents situation ikke er beskrevet som en mulighed. Dette afhjælpes af rubrikker som navngives anden eller andet, men det giver ikke særlig gode informationer. Fx findes der i Danskernes motions- og sportsvaner 2007 et felt, der beder respondenterne angive deres gennemførte uddannelser. En af mulighederne er 8., 9. og 10. klasse, og overraskende nok er det ikke så stor en andel som man skulle forvente, der krydser af i dette felt. Man må formode, at Pilgaard mener, at man skal sætte kryds i feltet, hvis man har gennemført folkeskolen, men der må have været mange der troede, at man skulle have gennemført 10. klasse også for at sætte kryds her. Dette er en uheldig fejl i design af spørgeskemaet, hvis man skal undersøge vaner hos fx respondenter med folkeskole som højeste uddannelse kontra respondenter med gymnasial uddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Man vil miste de respondenter, der kun har gået til og med 9. klasse, der misforstod spørgsmålet, og det kan resultere i et forkert billede. Desuden er en typisk risiko ved spørgeskemaundersøgelser, at respondenterne svarer lidt for positivt/negativt i forhold til den reelle situation. Det påvirker respondenten, hvis denne godt er klar over, hvad han/hun burde svare. I dette tilfælde omhandler mange af spørgsmålene idrætsaktivitet, og det kan fx være fristende at runde lidt op i antallet af motionsaktive timer på en uge, da man jo har de helt rigtige intentioner om at være idrætsaktiv. Side 18 af 52

19 Socioøkonomisk gruppering efter uddannelsesniveau og husstandsindkomst Før jeg påbegynder det statistiske arbejde er det nødvendigt at definere, hvordan jeg vil inddele respondenterne i socialgrupper, eller rettere i uddannelsesgrupper og økonomiske grupper. For at gøre dette vil jeg først tage et kig på, hvilke inddelinger der tidligere har været anvendt. Tidligere har man beskrevet det danske samfund som et klassesamfund, bestående af arbejder-, middelog overklasse. Denne inddeling passer ikke på nutidens Danmark, og derfor har flere forsøgt, at give et bud på en anden opdeling. Danmark kan i dag beskrives som et lagdelt samfund, da der stadig findes ulighed. Denne ulighed kan ses ved, at de begrænsede og eftertragtede goder i samfundet er ikke fordelt ligeligt mellem de forskellige grupper i samfundet. 23 Nogle sociologer har tidligere ment, at uligheden var en nødvendig del af et samfund. De der får del i samfundets goder, har på en eller anden måde gjort sig fortjent til det, udtrykker Davis og Moore i deres funktionalistiske tankegang: Nogle positioner i ethvert samfund er mere betydningsfulde end andre og kræver specielle færdigheder. Det er et begrænset antal mennesker, som har tilstrækkelig talent til at skaffe sig disse færdigheder. De må derfor motiveres med særlige belønninger i de positioner, som de opnår. Både belønning økonomisk og på anden vis, især i form af høj anseelse (prestige, rang). Derfor får vi et samfund lagdelt efter social anseelse. Dette er på samme tid uundgåeligt og godt for samfundet, fordi det er metoden til bedst mulig udnyttelse af samfundets talentmasse. 24 I 1950 erne lod Kaare Svalastoga sig inspirere af Davis og Moores funktionalistiske tankegang, og udarbejdede en model, hvor han inddelte den danske befolkning i 9 forskellige lag. Da han ønskede at beskrive den sociale anseelse, var det nærliggende at spørge danskerne, hvordan de mente, at forskellige stillingsbetegnelser rangerede i social anseelse. Svalastoga lod derfor 4000 danskere placere 75 typiske stillingsbetegnelser i 5 grupper efter social anseelse. Denne inddeling blev derefter til 9 grupper. Denne undersøgelse blev lavet for et halvt århundrede siden og stillingsbetegnelserne er derfor utidssvarende. Derfor vil jeg ikke benytte samme inddelingsmetode som Svalastoga, hvilket mit datamateriale heller ikke giver mig mulighed for (der findes kun 13 stillingsbetegnelser i 23 Andersen, Andersen, 2004, s. 100 linje 1-8 Side 19 af 52

20 spørgeskemaet). Desuden er Svalastogas inddeling af den danske befolkning i sociale strata * + nu helt ude af brug både i forskning og politik 25. Dette skyldes bl.a., at hans inddeling var en rangorden frem for en sideordning af forskellige grupper. 26 I 1960 erne kom så SFI-indelingen (Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling), som byggede på Svalastogas model. Den inddeler befolkningen efter den sociale status/anseelse, der er knyttet til den arbejdsstilling, den enkelte har. Svalastogas 9 strata blev nu til 5 nye socialgrupper (1-4 blev til socialgruppe I, 5 blev til socialgruppe II, 6 blev til III, 7 til IV og 8-9 blev til socialgruppe V). Selvom denne inddeling også er en rangordning eller en social rangstige, så blev det denne inddeling af den danske befolkning der blev den dominerende, og socialgrupperne I, II, III, IV og V blev alment benyttet. 27 Hovedprincippet i SFI-inddelingen er, at selvstændige erhvervsdrivende med meget store virksomheder, funktionærer med særdeles mange underordnede og personer med meget langvarig erhvervsuddannelse tilhører én og samme socialgruppe. Selvstændige erhvervsdrivende med knap så store virksomheder, funktionærer med lidt færre underordnede og personer med knap så langvarig erhvervsuddannelse indplaceres i den næste socialgruppe og sådan fremdeles, indtil man når til socialgruppen, der består af ufaglærte arbejdere, som ikke har nogen bred, egentlig erhvervsuddannelse, ingen underordnede og selvsagt ikke ejer produktionsmidler 28 Skulle jeg benytte SFI-inddelingen i min opgave, ville jeg mangle oplysninger om antallet af underordnede, og jeg har ikke mulighed for at se på den personlige indkomst, og derfor kan det se ud som om jeg må se på uddannelsen alene. Nedenfor vil jeg gennemgå hvilke muligheder spørgeskemaets udformning giver mig til inddeling i socialgrupper. Denne opgaves gruppeinddeling Herunder ses de parametre, som er tilgængelige i spørgeskemaet og som kan have betydning for et socialgruppetilhørsforhold: - Hovedbeskæftigelse - Husstandens bruttoindkomst 25 Hansen, 1990, s. 29, l Hansen, 1990, s Hansen, 1990, s Hansen, 1990, s. 32 l. 34 til s. 34 l. 4 Side 20 af 52

21 - Det er oplyst, om personen bor i en stor by (København, Århus, Odense, Aalborg), en anden stor provinsby (over indbyggere), eller en mindre by/på landet - Egen og partners højeste påbegyndte og/eller afsluttede uddannelse Hovedbeskæftigelsen kan være en udmærket parameter for socialgruppetilhørsforhold, og den anvendes da også af Svalastoga og i SFI-inddelingen. Jeg mener dog, at der er nogle svagheder ved at benytte denne parameter. For det første kan man risikere, at folk der for tiden er ledige og placeres i lav socialgruppe, faktisk normalt har en stilling, som ville have placeret dem i en højere socialgruppe. Desuden er spørgeskemaet ikke særlig detaljeret omkring hovedbeskæftigelser, da der kun er 13 stillingsbetegnelser set i forhold til Svalastoga-inddelingens 75. Den personlige indkomst ville efter min mening være en rigtig stærk parameter til inddeling i socialgrupper, men da det i Danskernes motions- og sportsvaner er husstandsindkomsten, der spørges om, forringes parameteren kraftigt. Partnerens indkomst har da indflydelse på respondentens placering i socialgruppe. Jeg vil dog alligevel se på denne parameter, da man burde kunne se nogle tendenser. At bruge oplysningerne om respondenternes bopæl, til at inddele i socialgrupper, er efter min mening behæftet med så store usikkerheder, at det ikke er brugbart. Man kan fx ikke tale om, at folk fra større byer alle tilhører den samme sociale klasse. Havde man derimod oplysninger om hvilke bydele respondenterne bor i, ville oplysningerne være mere brugbare. Jeg har tidligere lavet en opgave om bopælens betydning for valg af idrætsgren i Københavnsområdet, men her var det i mangel på bedre parametre, at jeg valgte at generalisere og putte de tre områder ind i tre forskellige socialgrupper. 29 Jeg har valgt at se bort fra partnerens uddannelsesstatus, da jeg ikke mener, at denne skal have indflydelse på placeringen af respondenten. Respondenten har en mængde kapital (social, økonomisk og kulturel), som ikke bør påvirkes, hverken positivt eller negativt, af partnerens kapitalmængde. Jeg ser også bort fra partnerens og respondentens påbegyndte uddannelse, da der ingen garanti er for, at denne gennemføres. Den sidste parameter jeg finder interessant er det højeste fuldførte uddannelsestrin, som efter min mening er den stærkeste parameter der er til rådighed. En beskæftigelse, der kræver en lang uddannelse, giver ofte også den højeste anseelse, og dermed den største mængde kapital, hvorfor det 29 Ravnholt, 2007 Side 21 af 52

22 medfører et tilhørsforhold til de højeste socialgrupper. Det højest fuldførte uddannelsestrin er netop også en af parametrene i SFI-inddelingen. Jeg har valgt, at de der går under kategorien Anden uddannelse ikke skal indgå i den videre statistiske behandling. I første omgang ville jeg inddele personerne i socialgrupper efter to parametre, nemlig højeste gennemførte uddannelse, og husstandsindkomsten, således, at den endelige inddeling havde taget højde for begge parametre. Det viste sig desværre, at det var svært at forene de to parametre, da en respondent ikke sjældent fx tilhørte en høj gruppe mht. uddannelse, og en lav gruppe mht. indkomst. Dermed ville jeg få en inddeling, hvor alt for mange respondenter lå i de midterste grupper, og derved ville resultaterne højst sandsynligt blive mindre tydelige. Det havde helt sikkert set anderledes ud, hvis jeg havde haft mulighed for at se på den personlige indkomst, da uddannelse og efterfølgende indkomst ofte hænger sammen. Jeg vælger i stedet at dele op i to forskellige analyser: - valg af idrætsgren i forhold til uddannelsesniveau (højest gennemførte uddannelse) - valg af idrætsgren i forhold til husstandsindkomst På denne måde vil jeg kunne diskutere, hvilke af Bourdieu s kapitaler der er vigtigst (kulturel eller økonomisk), dog med det forbehold, at det ikke er den personlige indkomst der er oplyst! Mængden af studerende udgør 11 % af det samlede antal respondenter, og man kan diskutere, hvorvidt det er for stor en andel til at man kan se bort fra, at de måske ved endt uddannelse ville tilhøre en anden uddannelsesgruppe. Min beslutning er at lade dem udgå af de statistiske beregninger, da de hverken kan placeres efter hvilken uddannelse de er i gang med (ingen gennemførelsesgaranti) eller den seneste gennemførte uddannelse (lavere placering i uddannelsesgruppe end ved gennemførelse af nuværende uddannelse). Side 22 af 52

23 Jeg vil inddele respondenterne i uddannelsesgrupper på følgende måde: Uddannelses- Overordnet beskrivelse Erhvervsgrupper Uddybning (angivet på præcis denne måde i gruppe (fra spørgeskemaet) spørgeskemaet) 1 Lang videregående uddannelse 2 Videregående uddannelse Forskeruddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Ph.D. Alle universitetsuddannelser fx læge, cand. merc., jurist, civilingeniør, cand. mag., cand. scient. Sygeplejerske, jordemoder, fysio- /ergoterapeut, pædagog, folkeskolelærer, journalist, diplomingeniør, bygningskonstruktør, Socialrådgiver m.v. Datamatiker, markedsføringsøkonom, farmakonom, installatør, laborant, industriel designer m.v. 3 Faglært Erhvervsfaglig uddannelse 4 Ufaglært AMU (arbejdsmarkedsudda nnelse) /Specialarbejder Gymnasial uddannelse Butik, kontor, håndværker, frisør, SOSU m.v. STX, HF, HHX, HTX 5 Ufaglært Grundskole klasse Jeg vil anvende husstandsindkomsten som parameter til inddeling i økonomiske grupper på følgende måde: Indkomstgruppe Husstandsindkomst Over Under Side 23 af 52

24 Opdelingen ovenfor er simpelthen bare en afspejling af spørgeskemaets 8 forskellige indkomstgrupper, da jeg ikke har noget belæg for, hvordan jeg skulle dele dem op i 5 grupper. Den statistiske behandling af data Jeg har lavet to forskellige statistiske test for at undersøge, om der er en tendens til, at personer fra højere sociale lag vælger andre idrætsgrene end personer fra lavere sociale lag, samt for at undersøge om man kan sige noget generelt om den danske befolkning ud fra de 2985 respondenter som jeg har medtaget i mine analyser. I begge test har jeg valgt et signifikansniveau på 0,05. Hvis det konkluderes, at fordelingen er statistisk signifikant, betyder det, at der er under 5 % sandsynlighed for, at den fordeling ville opstå, hvis der ingen sammenhæng var mellem uddannelse/indkomst og deltagelse. Jeg vil i hver enkelt graf angive, hvor signifikant resultatet er. Hvis p-værdien er under 0,05 (signifikant) udstyres pågældende graf med *, hvis p-værdien er under 0,01 (moderat signifikant) eller under 0,001 (højsignifikant), udstyres graferne med hhv. ** og ***. At der er 1, 2 eller 3 stjerner betyder altså, at der er hhv. 5, 1 eller 0,1 % sandsynlighed for, at pågældende fordeling ville opstå, hvis der ikke var en sammenhæng mellem uddannelse/indkomst og deltagelse i idrætten. Chi i anden-testen (χ 2 -testen) tester, om der er signifikant forskellig størrelse på de 5 uddannelsesgrupper eller på de 8 indkomstgrupper, eller om udsvingene blot kan skyldes tilfældigheder. Gamma-testen beskriver den overordnede tendens. Den tester, om der fx er en tendens til øget deltagelse i en idrætsgren med øget uddannelsesniveau/husstandsindkomst. Jeg vil også beskrive data med en gamma-korrelation, som beskriver, hvor stærk den overordnede tendens er. Jeg har valgt at dele graferne op efter, om der er en svag, moderat eller stærk sammenhæng mellem deltagelse og uddannelsesniveau/husstandsindkomst. Hvilken af disse kategorier idrætsgrenene havner i, er afgjort af gammakorrelationen. Fortegnet afgør, hvilken retning tendensen har, og følgende klassifikation gælder for den numeriske værdi af gammakorrelationen: Korrelationsværdier mellem 0,1 og 0,2 viser en svag sammenhæng, værdier mellem 0,2 og 0,3 viser en moderat stærk sammenhæng, mens sammenhængen er stærk hvis korrelationsværdien er over 0,3. Fortegnet på gammakorrelationen fortæller, hvilken hældning sammenhængen har. En negativ gammakorrelation beskriver en negativ hældning, hvilket på mine grafer vil betyde et overordnet fald i Side 24 af 52

25 deltagelse startende fra gruppe 1 til gruppe 5. Da det er lidt bagvendt at angive en øget deltagelse med øget uddannelsesniveau som en negativ sammenhæng (der er en negativ gammakorrelation), vil jeg i stedet for at lade gammakorrelationen angive om sammenhængen er positiv eller negativ, kalde en sådan sammenhæng for positiv. Det samme gælder selvfølgelig for indkomstgrupperne, hvor en øget deltagelse med øget husstandsindkomst er en positiv sammenhæng. Resultater Herunder vil jeg vise grafer over idrætsdeltagelsen i de idrætsgrene, hvor der ses en statistisk signifikant tendens til øget/mindsket deltagelse med øget/mindsket uddannelsesniveau/husstandsindkomst. De idrætsgrene, hvor der ikke ses en signifikant tendens, vælger jeg at vedlægge som bilag. De statistiske værdier vedlægges i bilagshæftet. Data i graferne er angivet som andelen der dyrker idrætsgrenen i procent. Uddannelsesgrupper Arbejderklasseidrætter 30 Herunder beskrives først de idrætsgrene, hvor de statistiske tests viser en signifikant negativ sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og uddannelsesniveau. Den signifikante negative sammenhæng beskriver en øget deltagelse i idrætsgrenen med faldende uddannelsesniveau. Bemærk, at gruppe 1, som i den traditionelle socialklasseinddeling, indeholder respondenter med det højeste uddannelsesniveau og gruppe 5 indeholder respondenter med det laveste uddannelsesniveau. 30 Som tidligere nævnt bruger jeg dette begreb vel vidende, at klassebegrebet er forældet Side 25 af 52

26 Statistisk signifikant svag negativ sammenhæng øget deltagelse med faldende uddannelsesniveau Fodbold* Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Stavgang/Nordic Walking* Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Fiskeri** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Det ses på disse grafer, at der er en svag tendens til, at man med et lavere uddannelsesniveau har højere sandsynlighed for at dyrke fodbold, stavgang/nordic walking og fiskeri Statistisk signifikant moderat stærk negativ sammenhæng - øget deltagelse med faldende uddannelsesniveau Håndbold** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Petanque eller boule** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Side 26 af 52

27 2.4 2 Billard eller pool*** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Det ses på disse grafer, at der er en moderat tendens til, at det med et lavere uddannelsesniveau er mere sandsynligt, at dyrke håndbold, petanque eller boule og billard eller pool Statistisk signifikant stærk negativ sammenhæng - øget deltagelse med faldende uddannelsesniveau 2.7 Bowling/Keglespil*** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Motorsport* Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Den mest markante tendens til øget deltagelse med lavere uddannelsesniveau, ses i idrætsgrenene bowling/keglespil og motorsport. Side 27 af 52

28 Overklasseidrætter 31 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Herunder følger de idrætsgrene, hvor de statistiske tests viser en signifikant positiv sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og uddannelsesniveau. Den signifikante positive sammenhæng beskriver en øget deltagelse i idrætsgrenen med øget uddannelsesniveau. Statistisk signifikant, men meget svag positiv sammenhæng øget deltagelse med øget uddannelsesniveau Svømning* Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Der er en meget svag tendens til, at man med øget uddannelsesniveau er mere tilbøjelig til at dyrke svømning Statistisk signifikant, men svag positiv sammenhæng - øget deltagelse med øget uddannelsesniveau Golf** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Aerobic/workout** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Som tidligere nævnt bruger jeg dette begreb vel vidende, at klassebegrebet er forældet Side 28 af 52

29 25.7 Styrketræning** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Der er en svagt tendens til, at personer med højere uddannelsesniveau har større sandsynlighed for at dyrke golf, aerobic/workout og styrketræning end personer med lavere uddannelsesniveau Statistisk signifikant moderat stærk positiv sammenhæng øget deltagelse med øget uddannelsesniveau Tennis** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Jogging/Motionsløb*** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Yoga, afspænding, meditation*** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Sejlsport/windsurfing* Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Herover ses en moderat stærk tendens til, at højtuddannede i højere grad end lavtuddannede dyrker tennis, jogging/motionsløb, yoga, afspænding og meditation og sejlsport/windsurfing. Side 29 af 52

30 Statistisk signifikant stærk positiv sammenhæng øget deltagelse med øget uddannelsesniveau 6.7 Kajak** Andel der dyrker idrætsgren fordelt på uddannelsesgruppe Der ses en tydelig og stærk tendens til, at kajak dyrkes af de højest uddannede personer Side 30 af 52

31 Indkomstgrupper Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Arbejderklasseidrætter 32 Herunder følger først de idrætsgrene, hvor de statistiske tests viser en signifikant negativ sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og husstandsindkomst. Den signifikante negative sammenhæng beskriver en mindsket deltagelse i idrætsgrenen med øget husstandsindkomst. Gruppe 1 indeholder respondenter med den højeste husstandsindkomst og gruppe 8 indeholder respondenter med den laveste husstandsindkomst. Statistisk signifikant, men svag negativ sammenhæng øget deltagelse med faldende husstandsindkomst Gymnastik*** Andelen der dyrker gymnastik fordelt på husstandsindkomst Dans - alle former*** Andelen der dyrker dans fordelt på husstandsindkomst Herover ses en svag sammenhæng mellem øget deltagelse i gymnastik og dans med faldende husstandsindkomst. 32 Som tidligere nævnt bruger jeg dette begreb vel vidende, at klassebegrebet er forældet Side 31 af 52

32 Statistisk signifikant moderat stærk negativ sammenhæng - øget deltagelse med faldende husstandsindkomst Basketball*** Bowling/keglespil*** 2.2 Andelen der dyrker basketball fordelt på husstandsindkomst Andelen der dyrker bowling/keglespil fordelt på husstandsindkomst Billard eller pool** Andelen der dyrker billard eller pool fordelt på husstandsindkomst Andet individuelt boldspil* Andelen der dyrker andet individuelt boldspil fordelt på husstandsindkomst Stavgang/nordic walking*** Andelen der dyrker stavgang/nordic walking fordelt på husstandsindkomst Det ses, at der er en moderat stærk tendens til, at personer med en lav husstandsindkomst hyppigere er repræsenteret i idrætsgrenene basketball, bowling/keglespil, billard eller pool, andet individuelt boldspil, samt stavgang/nordic walking Side 32 af 52

33 Statistisk signifikant stærk negativ sammenhæng - øget deltagelse med faldende husstandsindkomst Petanque eller boule*** Andelen der dyrker petanque eller boule fordelt på husstandsindkomst 5.9 Den stærkeste tendens til øget deltagelse med faldende husstandsindkomst ses i idrætsgrenene petanque og boule samlet set Side 33 af 52

34 Overklasseidrætter 33 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt for valget af idrætsgren? Herunder følger de idrætsgrene, hvor de statistiske tests viser en signifikant positiv sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og husstandsindkomst. Den signifikante positive sammenhæng beskriver en øget deltagelse i idrætsgrenen med øget husstandsindkomst. Statistisk signifikant, men meget svag positiv sammenhæng øget deltagelse med øget husstandsindkomst Cykelsport* Andelen der dyrker cykelsport fordelt på husstandsindkomst Styrketræning* Andelen der dyrker styrketræning fordelt på husstandsindkomst Konditionstræning* Andelen der dyrker konditionstræning fordelt på husstandsindkomst Der er en meget svag tendens til, at personer med høj husstandsindkomst i højere grad dyrker cykelsport, styrketræning og konditionstræning end personer med lavere husstandsindkomst Som tidligere nævnt bruger jeg dette begreb vel vidende, at klassebegrebet er forældet Side 34 af 52

35 Statistisk signifikant, men svag positiv sammenhæng - øget deltagelse med øget husstandsindkomst Fodbold* Andelen der dyrker fodbold fordelt på husstandsindkomst Badminton*** Andelen der dyrker badminton fordelt på husstandsindkomst Aerobic/workout*** Andelen der dyrker aerobic/workout fordelt på husstandsindkomst Spinning/kondicykel** Andelen der dyrker spinning/kondicykel fordelt på husstandsindkomst Der ses en svag tendens til øget deltagelse i fodbold, badminton, aerobic/workout og spinding/kondicykel med øget husstandsindkomst. Side 35 af 52

36 Statistisk signifikant moderatstærk positiv sammenhæng øget deltagelse med øget husstandsindkomst Tennis*** Andelen der dyrker tennis fordelt på husstandsindkomst 18.3 Golf*** Andelen der dyrker golf fordelt på husstandsindkomst Her ses en moderat stærk tendens til, at personer med høj husstandsindkomst oftere deltager i tennis og golf end personer med lav husstandsindkomst Statistisk signifikant stærk positiv sammenhæng øget deltagelse med øget husstandsindkomst Jogging/motionsløb*** Andelen der dyrker jogging/motionsløb fordelt på husstandsindkomst Kajak*** Andelen der dyrker kajak fordelt på husstandsindkomst Den stærkeste sammenhæng mellem høj husstandsindkomst og stor deltagelse findes i idrætsgrenene jogging/motionsløb og kajak. Herudover var der ingen signifikante tendenser og forskelle at se i forhold til uddannelsesniveau i følgende idrætsgrene: Side 36 af 52

37 Orienteringsløb, vandreture, gymnastik, boksning, kampsport, atletik, jagt, basketball, volley/beachvolley, andet boldspil for hold, badminton, bordtennis, squash, andet individuelt boldspil, rulleskøjter, skateboard, cykelsport, ridning, pausegymnastik, dans alle former, spinding/kondicykel, klatring, anden vandtræning, kano/roning, skøjteløb (is), handicapidræt, rollespil, anden sportsgren Der var heller ingen signifikante tendenser at se i forhold til indkomstniveau i følgende idrætsgrene: Squash, ridning, fiskeri, håndbold, volley/beachvolley, andet boldspil for hold, bordtennis, orienteringsløb, vandreture, rulleskøjter, skateboard, motorsport, pausegymnastik, yoga, afspænding og meditation, boksning, kampsport, atletik, klatring, svømning, anden vandtræning, kano/roning, sejlsport/windsurfing, skøjteløb (is), skydning, jagt, handicapidræt, rollespil, anden sportsgren Graferne over disse idrætsgrene er vedlagt i bilagshæftet. Sammenligning med tidligere forskning I Bøje & Eichberg 1994 findes der figurer, der viser fordelingen af, hvor stor en del af den voksne befolkning fordelt på socialgrupper, der deltager i 6 forskellige idrætsgrene. Disse figurer er fra Socialforskningsinstituttets fritidsundersøgelse fra Jeg vil sammenligne disse figurer med denne rapports grafer over idrætsdeltagelsen i de samme idrætsgrene. Dermed kan jeg diskutere om der er sket en udvikling fra 1987 til Det skal understreges, at figurerne fra 1987 opdeler respondenterne i 5 socialgrupper efter SFI-inddelingen (tidligere beskrevet i afsnittet Socialgrupper), mens de grafer jeg har konstrueret ud fra dataene fra Pilgaards undersøgelse i 2007 bygger på højest gennemførte uddannelsestrin samt på husstandsindkomst. Derfor skal sammenligningen tages med forbehold. Side 37 af 52