FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK"

Transkript

1 MAJ 2014 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK BESLUTNINGSGRUNDLAG

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK BESLUTNINGSGRUNDLAG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 5. maj 2014 UDARBEJDET jsb/oluu KONTROLLERET nies GODKENDT pbni

4

5 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Konklusion Forsyningssikkerhed stabilitet og fleksibilitet Konkurrencedygtige fjernvarmepriser Teknik Kendt teknologi og hurtig ibrugtagning Klima en reduktion i CO 2 -udledningen 12 3 Anlægskoncept 13 4 Samdrift mellem gasturbine og biomasseanlæg 15 5 Projektøkonomi Produktionsfordeling Virksomhedsøkonomi Kundeøkonomi Samfundsøkonomi og CO₂ 21 6 Andre alternativer HØK levetidsforlænget Biogas Geotermisk varme Fjernvarmeledning fra Helsingborg Flisfyrede fjernvarmekedler 25

6 6 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK BILAG I SÆRSKILT RAPPORT Bilag A Bilag B Bilag C Biomassefyret kraftvarmeværk, skitseprojekt, resumerapport Samdrift mellem combined cycle anlæg og biomassekedlen Projektøkonomi

7 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 7 1 Indledning Helsingør Kraftvarmeværk A/S (HØK A/S) planlægger en fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk (HØK), idet der etableres en flisfyret biomassekedel, som leverer damp til den eksisterende dampturbine. Der forventes primært anvendt skovflis, men der planlægges også anvendt andre bæredygtige biomasseressourcer. HØK A/S ejes af I/S Nordforbrændingen og Forsyning Helsingør A/S. Ejerkredsen bag disse 2 selskaber er: I/S Nordforbrænding: Forsyning Helsingør A/S: Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune. Helsingør Kommune. HØK A/S leverer varme til følgende Fjernvarmesystemer (fra syd mod nord): Nordforbrænding Fasanvænget Nivå Nivåvænge Åtoften Niverød Humlebæk Kvistgård Helsingør Horserød Hornbæk Denne rapport beskriver det koncept, som HØK A/S finder mest hensigtsmæssigt, og overvejelserne, der ligger bag. Endelig belyses konsekvenserne af projektet for økonomi og miljø.

8 8 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Rapporten har til formål at bidrage til beslutninger om det videre arbejde med projektet. Baggrunden for projektet er, at HØK blev bygget for 20 år siden i Anlægget er ved at være udtjent, og står overfor en større fornyelse. HØK leverer varme til en transmissionsledning, der forsyner fjernvarmeområder fra Nordforbrændings Kraftvarmeværk (NF) i syd til Hornbæk i nord. Hvis HØK havarer, skal disse områder forsynes fra reserveanlæg. I overvejelserne om anlæggets fremtid indgår endvidere økonomiske og miljømæssige hensyn. Ved udgangen af 2018 bortfalder det såkaldte Grundbeløb, som er en støtte, der hidtil er ydet til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grundbeløbet reguleres afhængig af elprisen på Nordpool, og ved bortfald må der forventes en stigning i fjernvarmeprisen. Endvidere ønsker HØK A/S gennem en større anvendelse af CO₂-neutral varmeproduktion at arbejde for opfyldelse af de national- og lokalpolitiske klimamålsætninger.

9 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 9 2 Konklusion Fornyelsen af HØK er vurderet ud fra: Forsyningssikkerhed Økonomi Teknik Klima Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % og en reduktion på op til 88 % af CO₂-emissionen fra fjernvarmeproduktion inklusive transport af skovflis og anden bæredygtig biomasse. Hertil kommer, at forsyningssikkerheden i fjernvarmeproduktionen øges. Reduktion i HVISS varmeprisen vil påvirke det enkelte selskab afhængig af den modtagne andel af varme fra HØK A/S. Fordelene kan realiseres, når det nye anlæg efter planerne sættes i drift i løbet af Et biomassefyret anlæg imødekommer de udfordringer med hensyn til økonomi, klima og forsyningssikkerhed, som HØK står overfor de næste 20 år 2.1 Forsyningssikkerhed stabilitet og fleksibilitet Fornyelse af HØK til at kunne fyres med biomasse vil kunne øge forsyningssikkerheden og bidrage til mere stabile fjernvarmepriser. Ved fornyelsen af HØK genbruges en række eksisterende komponenter. Den eksisterende gasturbine bevares, og den planlægges i fremtiden benyttet til reserveforsyning. Det vil medføre en øget forsyningssikkerhed, at der er backup ved uheld og udetider på biomasseanlægget. Det kan endvidere have en økonomisk

10 10 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK betydning, da der kan veksles mellem brændsler alt efter udviklingen i priserne på el, naturgas, skovflis og anden biomasse. Endvidere er der mulighed for at anvende gasturbinen til regulerkraft i elsystemet, hvis dette bliver økonomisk attraktivt, hvorved HØK kan bidrage til stabilitet i elforsyningssystemet. 2.2 Konkurrencedygtige fjernvarmepriser Fornyelsen af HØK til også at kunne producere varme og el fra biomasse forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % forhold til fortsat naturgaskraftvarme. Biomassefyring vil dermed blive det billigste lokale opvarmningsalternativ. HØK A/S ønsker at producere fjernvarmen så billigt og effektivt som muligt. Da økonomien bygger på et hvile i sig selv-princip ( HVISS ), må selskaberne bag HØK ikke tjene penge på varmesalget. Dette indebærer, at enhver reduktion i omkostningerne ved at producere fjernvarme kommer kunderne til gode i form af lavere fjernvarmepriser. Ejerne af HØK A/S ønsker, at udgifterne til fjernvarme er så lave som muligt. Det kræver en investering på omkring 520 mio. kr. (medio 2013 priser) at forny HØK med biomassekraftvarme. Når fornyelsen er foretaget, vil HØK kunne producere varme og el på biomasse, som er billigere end på naturgas. Det skyldes, at der er tillæg til elprisen ved biomassekraftvarme, samt, at biomasseprisen er en del lavere end naturgas. Ved de anvendte beregningsmæssige forudsætninger bliver omkostningen til varmeproduktion fra HØK over 20 år ca. 850 mio. kr. mindre ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme. Herved bliver hvile i sig selv prisen ca. 30 % lavere.

11 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK "HVISS" pris kr./gj Reference Projekt Figur 1 Gennemsnitlig produktionspris, beregnet ved likviditetsvirkningen med annuitetsfinansiering (2013-priser) HØK+NF+kedler. I Figur 1 er HVISS prisen vist for naturgaskraftvarme og for biomassekraftvarme over 20 år. I beregningerne indgår Forsyningssikkerhedsafgiften i prisen for såvel biomasse som naturgas. Afgiften er for nylig taget op til fornyet politisk drøftelse. Når grundbeløbet falder bort efter 2018, øges udgifterne til varmeproduktion lige meget ved naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme. For samfundsøkonomien opnås en besparelse på 30 mio. kr. i nuværdi over 20 år ved biomassekraftvarme. Det viser, at investeringen også samfundsøkonomisk kan forrentes. 2.3 Teknik Kendt teknologi og hurtig ibrugtagning Biomassefyrede anlæg er en kendt og konkurrencedygtig teknologi, der kan tages i brug relativt hurtigt. En fornyelse af HØK, så der også kan produceres varme og el med skovflis og anden bæredygtig biomasse som brændsel, indebærer, at der skal bygges en ny biomassekedel og en lagerplads til biomasse. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk kan genbruges, biomassekedlen bliver koblet på dampturbinen, mens gasturbinen kan kobles fra dampturbinen. Dette medfører en meget høj grad af produktionsfrihed. Fornyelsen af HØK med en biomassefyret kedel er baseret på kendt og konkurrencedygtig teknologi. HØK forventes at kunne stå færdigombygget i 2017, hvilket betyder, at de positive potentialer kan realiseres hurtigere end alternativerne, samt

12 12 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK at fornyelsen står færdig, inden der optræder en ny økonomisk situation for naturgaskraftvarme, når grundbeløbet bortfalder. 2.4 Klima en reduktion i CO 2 -udledningen Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme vil betyde en besparelse på op til 88 % i CO 2 -udledningen fra fjernvarmeproduktionen og bidrager væsentligt til lokale og nationale mål om CO₂-reduktion. Den globale opvarmning og de afledte konsekvenser står højt på dagsordenen i ejer kommunerne bag HØK A/S. Fornyelsen af HØK til biomasse vil nedsætte CO₂-udledningen markant, da biomasse er et CO₂-neutralt brændsel. CO₂ emissionen og kilderne hertil er vist i den efterfølgende figur Ton CO₂ pr. år Transport Gaskedler Flis HØK Nordforbrænding 0 Naturgaskraftvarme Biomassekraftvarme Figur 2 CO₂-emission fra fjernvarmeproduktion inkl. transport. CO₂-udledningen, der er vist i Figur 2, fra de varmeproduktionsanlæg reduceres med ca. 88 % ved biomassekraftvarme i forhold til naturgaskraftvarme. Ved biomassekraftvarme indgår CO₂-udledning fra indenlandsk transporten af flis på lastbiler, hvilket svarer til 0,5 % af CO₂-udledning ved naturgaskraftvarme. CO₂-udledning fra transport er hentet fra VVM undersøgelsen.

13 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 13 3 Anlægskoncept Biomasseanlægget udlægges for at passe sammen med de eksisterende anlæg på HØK, der genanvendes. Det betyder, at anlægget vil få en størrelse, hvor der indfyres 70 MW brændsel og produceres 54 MW varme og 15,9 MW el. Den primære varmeproduktion vil ske i fjernvarmekondensatorer efter den eksisterende dampturbine, men herudover vil der være en relativt stor mængde restenergi i røggassen efter udløbet fra kedlen, som vil kunne udnyttes. Den eksisterende dampturbine producerer fortsat ca. 16 MW el. Der findes en række forskellige koncepter for energioptimering af biomasseanlægget gennem varmegenvinding, som er analyseret og vurderet nærmere i Bilag A. To relevante fyringsteknologier er vurderet i forhold til anlægget, ristefyring og fluidised bed. Idet en række forskellige tekniske og driftsøkonomiske parametre har betydning på vurderingen af fyringsteknologi, er det ikke givet om ristefyring eller fluidised bed som udgangspunkt er mest fordelagtigt. Derfor anbefales en fremgangsmåde, hvor valget af fyringsteknologi holdes åbent i et udbud, med deraf følgende mulighed for at kedelleverandørerne kan præsentere de bedste løsningsforslag. Hvert koncept for energioptimering vil resultere i et vist investeringsniveau og i en vis ekstra varmeproduktion. Samtidig vil koncepterne kunne påvirke elproduktionen, og såfremt varmeproduktionen ved udnyttelse af restvarme forøges, vil anlægsstørrelsen ligeledes påvirkes på grund af kravet om dimensionerende varmemængde. Det økonomiske studie præsenteret i dette dokument er baseret på et koncept, hvor varmegenvinding udføres ved en kondenserende skrubber suppleret med opfugtning af forbrændingsluft. Det samlede overslag for anlægget er ca. 520 mio. kr. (medio 2013 priser). Det primære brændsel forventes at være skovflis indkøbt som en bæredygtig biomasseressource. Ud fra en vægtet gennemsnitsbetragtning af de modtagne priser samt en ekstra sikkerhed vurderes det, at der kan forventes en flispris på 53,5 kr./gj for år 2013 og en årlig stigning i priserne på 1 % p.a. udover inflation. Disse forudsætninger anvendes som grundlag i de økonomiske analyser.

14 14 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Et 3D layout af anlægget er vist i Figur 3. Figuren skal betragtes som foreløbig, men er velegnet til at give en fornemmelse af den forventede størrelsesorden af den nye kedelbygning samt af røggasrensningsanlæg. Figur 3 Foreløbig 3D-visualisering af anlægskonceptet udarbejdet af arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard.

15 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 15 4 Samdrift mellem gasturbine og biomasseanlæg Ved etablering af en ny biomassefyret kedel genanvendes dampturbinen, og de tekniske aspekter ved samdrift mellem en ny biomassekedel og den eksisterende gasturbine med afgaskedel (combined cycle anlæg) er analyseret i bilag B. Formålet er at vurdere konsekvenserne for elproduktionskapaciteten på Helsingør Kraftvarmeværk. Tre forskellige driftsformer kan blive aktuelle efter fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk med en biomassekedel. Disse omfatter følgende: 1 Skiftevis drift af combined cycle anlæg og biomassekedel. 2 Samtidig drift af combined cycle anlæg og biomassekedel, hvor damp fra begge anlæg blandes og ledes til dampturbinen. 3 Ombygning af gasturbineanlægget for separat drift (dvs. uden om dampturbinen). Gasturbine og biomassekedel kan køres uafhængigt samtidigt. Herudover vil den eksisterende gasmotor (1 MW el og 1,5 MW varme) fortsat være i drift uanset driftsform. Skiftevis drift (1) og samtidig drift (2) vurderes at kunne etableres med lille eller ingen yderligere investering, og driftsfordelene er umiddelbart at have reservekapacitet samt at kunne optimere anlæggets drift ud fra elpris, varmebehov og brændselspriser, herunder at kunne skifte brændsel under drift. Adskilt drift (3) kræver ombygning af gasturbinen og indebærer en investering af en væsentlig størrelse. Dette vil give yderligere fleksibilitet på HØK og mulighed for at sælge el ved høje spotpriser samt sælge systemydelser til Energinet.dk, der er systemansvarlig for elnettet. Denne ombygning udgør et selvstændigt projekt, der ikke vurderes at have indflydelse på etablering af biomassekedlen og mulighed for de to første driftsformer. Lønsomheden kan derfor vurderes senere.

16 16 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Med udgangspunkt i dette anbefales det at designe anlægget med mulighed for skiftevis og samtidig drift, mens ombygning til adskilt drift anbefales at blive vurderet selvstændigt på et senere tidspunkt. Den samlede produktionskapacitet på 60 MW el og 60 MJ/s varme (combined cycle anlæg+gasmotor) bliver på denne måde fastholdt på Helsingør Kraftvarmeværk, men kan produceres vha. forskellige anlæg og brændsler. Da elproduktionskapaciteten vil være uændret, vil ændringer af Helsingør Kraftvarmeværk fortsat være omfattet af Elforsyningsloven, som gælder for anlæg med en elkapacitet på over 25 MW.

17 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 17 5 Projektøkonomi Konsekvenserne af biomassekraftvarme på HØK er belyst for samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi og kundeøkonomi. Biomassekraftvarme er sammenlignet med fortsat naturgaskraftvarme på HØK. Forudsætninger, beregning og resultater er beskrevet i bilag C. Beregningerne er baseret på produktionsbehovet i 2012 til forsyning af alle fjernvarmeforbrugerne langs transmissionsledningen fra NF til Hornbæk, på ca MWh. Dette produktionsbehov er anvendt over hele betragtningsperioden. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger til metode og samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Beregningerne er foretaget over en 20-årig periode, med 2017 som første år. 5.1 Produktionsfordeling Kraftvarmeproduktion tilrettelægges efter elprisen på Nordpool (den nordiske elbørs). Prisen bestemmes på timebasis af udbud og efterspørgsel. Varmeproduktion fra de involverede anlæg prioriteres således, at anlæg med den billigste varmeproduktion udnyttes mest mulig, inden de næste anlæg sættes i drift. Den beregnede produktionsfordeling ved de anvendte prisforudsætninger for henholdsvis naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme på HØK er vist i den efterfølgende tabel. Rækkefølgen, i hvilken de enkelte anlæg skal levere, er beregnet i forhold til det samlede transmissionssystem uden hensyn til de enkelte distributionsområder.

18 18 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Med HØK på naturgas MWh/år Med HØK på biomasse MWh /år Difference MWh/år Nordforbrænding Eksisterende flisfyret kedel på HPC HØK Naturgasfyrede kedler på HPC I alt Tabel 1 Beregnet produktionsfordeling 2017 ved hhv. naturgas- og biomassekraftvarme på HØK Affaldsvarme, der leveres fra NF over sommerperioden, får førsteprioritet i begge situationer. Ved naturgaskraftvarme får fliskedlen på Central H. P. Christensens Vej (HPC) prioritet før HØK. Til gengæld får fliskedlen prioritet efter HØK ved biomassekraftvarme, hvorved produktionen fra fliskedlen reduceres. Den større varmeproduktion på HØK ved biomassekraftvarme skyldes, at produktionsomkostningen er mindre end på fliskedlen og på naturgaskedler. Det skyldes især et tillæg til elprisen ved biomassekraftvarme på 150 kr./mwh, men også et billigere brændsel. Den mindre varmeproduktion på HØK ved naturgaskraftvarme skyldes, at varmeproduktion på fliskedlen på HPC er billigere over hele året samt, at varmeproduktion på naturgaskedler er billigere i mange timer over af året på grund af en lav elpris. Som følge at den større produktion fra HØK ved biomassekraftvarme bliver produktionen på diverse naturgasfyrede kedler betydeligt mindre ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme. 5.2 Virksomhedsøkonomi I den efterfølgende Figur 4 vises likviditetsbehov for HØK A/S ved henholdsvis naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme. Det omfatter nettoomkostningerne til affaldsvarmekøb, brændselsforbrug, elindtægt, omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, samt annuitetsfinansiering af nye investeringer. I beregningen indgår HØK, NF og naturgasfyrede kedler som leverer varme til de tilknyttede forsyningsområder, og som indgår i HVISS prisen (se efterfølgende afsnit). Fliskedlen på HPC indgår ikke i HVISS prisen.

19 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK ,0 180,0 160,0 140,0 120,0 mio. kr. 100,0 80,0 60,0 40,0 Reference Projekt 20,0 0, Figur 4 Resultat for HØK A/S over den 20-årige periode - beregnet som likviditetsvirkningen med annuitetsfinansiering (2013-priser). Det ses af Figur 4, at de årlige udgifter til varmeproduktion i HØK A/S er lavere ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme over hele betragtningsperioden. De lavere udgifter i de to første år skyldes grundbeløbet til HØK, som falder bort efter Grundbeløbet afløste støtten til decentral kraftvarme i treleds-tariffen ved overgang til salg af el på markedsvilkår. Den årlige besparelse ved biomassekraftvarme i forhold til naturgaskraftvarme ligger i intervallet mio. kr. Over den 20-årige betragtningsperiode bliver det til 850 mio. kr. I den efterfølgende tabel er vist de centrale prisforudsætninger, som er anvendt til virksomhedsøkonomien.

20 20 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Investering i biomassekraftvarme 520 mio. kr. Medio 2013 pris Finansiering Annuitet, rente 4 % p.a., 20 års løbetid, kurs 100 Biomassepris 53,5 kr./gj medio 2013 pris Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter 2014 FSA 2020, stigning 0,92 kr./gj 30,3 kr./gj NO X ved måling Naturgaspris 2,723 kr./nm³ (68,8 kr./gj) Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter 2014 FSA 2020, stigning 2,845 kr./nm³ (71,8 kr./gj) 0,471 kr./nm³ (11,9 kr./gj) Elpris Nordpool kr./mwh (gennemsnit) Stigning ca. 2,0 % pr. år Tillæg til biomassekraftvarme 150 kr./mwh Reduktion ca. 2,1 % p.a. (inflation) Tabel 2 Centrale forudsætninger til virksomhedsøkonomi, priser uden moms. FSA 2020 = Forsyningssikkerhedsafgift indsluset afgift pr if. lovforslag, Stigning i energipriser er som Energistyrelsen prognose for prisudvikling, med 2013 som indeks 100. Tillæg til biomassekraftvarme er et fast beløb, som ikke indeksreguleres. 5.3 Kundeøkonomi HVISS (Hvile I Sig Selv) udtrykker i denne forbindelse omkostningen pr. varmeenhed, der leveres fra HØK A/S, og som er produceret på HØK, NF og naturgasfyrede kedler. HVISS prisen for varme fra HØK A/S er for nuværende ca. 135 kr./gj inklusive Forsyningssikkerhedsafgift. HVISS prisen med henholdsvis naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme på HØK er beregnet ved det årlige likviditetsbehov, som er præsenteret i det forudgående afsnit.

21 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK "HVISS" pris kr./gj Reference Projekt Figur 5 Gennemsnitlig produktionspris fra HØK A/S - beregnet ved likviditetsvirkningen med annuitetsfinansiering (2013-priser). Det ses, at HVISS prisen stiger kraftigt efter grundbeløbets udløb i Ved fortsat naturgaskraftvarme stiger HVISS prisen til kr./gj, mens den ved biomassekraftvarme stiger til kr./gj, hvilket svarer til en besparelse på ca. 30 %. Der er foretaget en beregning på væsentlig usikkerheder i forudsætningerne. Varmeprisen vil være mest påvirket af varmeproduktionen, da faste udgifter til personale og vedligehold samt til ydelse på lån falder pr. GJ ved stigende produktion. Herefter er varmeprisen påvirket af brændselsprisudviklingen og i relativt mindre grad, af investering og elprisen. 5.4 Samfundsøkonomi og CO₂ Som følge af den ændrede produktionsfordeling reduceres CO₂-udledningen fra de varmeleverende anlæg med 88 % pr. år i gennemsnit. Heri indgår CO₂ fra affaldsforbrænding på NF. Ved biomassekraftvarme indgår endvidere CO₂-udledning fra indenlandsk transporten af flis på lastbiler, hvilket svarer til 0,5 % af CO₂-udledning ved naturgaskraftvarme. CO₂-udledning fra transport er hentet fra VVM undersøgelsen. CO₂ emissionen og kilderne hertil er vist i den efterfølgende figur:

22 22 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Ton CO₂ pr. år Transport Gaskedler Flis HØK Nordforbrænding 0 Naturgaskraftvarme Biomassekraftvarme Figur 5 CO₂-emission fra varmeleverende anlæg inkl. transport af biomasse. De samfundsøkonomiske konsekvenser betragter rentabiliteten i biomassefyring i forhold til naturgasfyring på HØK, set fra samfundets side. Samfundsøkonomisk nuværdi over 20 år Naturgaskraftvarme på HØK Biomassekraftvarme på HØK Forskel mio. kr mio. kr. 30 mio. kr. Tabel 3 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år. Sammenholdes nuværdien af periodens samlede omkostninger ved henholdsvis naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme ses, at der ved de anvendte forudsætninger opnås en nuværdibesparelse på 30 mio. kr. over betragtningsperioden ved biomassekraftvarme.

23 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 23 6 Andre alternativer Fornyelse af HØK med en biomassefyret kedel er vurderet som den bedste løsning på de udfordringer, som HØK står overfor de kommende år. Andre alternativer kunne have været attraktive, hvis betingelserne havde været anderledes, f.eks. med mindre installeret effekt, en længere tidshorisont eller anderledes lovbestemmelser. Nedenfor gennemgås de alternativer, som også har været vurderet. 6.1 HØK levetidsforlænget Levetidsforlængelse af det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg er teknisk muligt, men økonomisk ufordelagtigt. HØK er et gammelt kraftvarmeværk. 20 år regnes som normal levetid for kraftvarmeværker, og hvis det skal kunne bruges som primær produktionsenhed de næste 20 år, skal der løbende investeres i at holde anlægget kørende, og reducere risiko for havarier. Eneste undtagelse er dampturbinen, som har brugt omkring halvdelen af sin forventede levetid på timer, og den forventes at kunne anvendes den resterende tid, hvis den vedligeholdes forskriftsmæssigt. Det er vanskeligt præcist at forudse, hvad der skal skiftes og hvornår. Selvom om der er bestemte serviceintervaller for centrale anlægsdele, må det forventes, at omkostningerne vil være stigende til vedligehold og udskiftning af diverse ældre anlægsdele. Endvidere kan der være anlægsdele, som ønskes opgraderet. Det er altså ikke kun en spørgsmål om omkostninger til at holde det nuværende anlæg i drift, men også et spørgsmål om behov for tilpasning af anlægget til fremtidige krav og betingelser. Hvis HØK ikke fornyes med biomassekraftvarme vil produktionsomkostningerne fortsat afhænge af naturgasprisen og elpris. Beregningsresultaterne i afsnit 5.2 viser en fremtidig høj omkostning til varmeproduktion ved naturgaskraftvarme. Det betyder, at det bliver økonomiske vanskeligt at foretage nye investeringer i anlægget.

24 24 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK Endvidere opnås der ikke en reduceret CO₂-udledning og forsyningssikkerheden vil være uforandret. En levetidsforlængelse af HØK vil kunne gennemføres hurtigere end en fornyelse, men til gengæld er der ingen fordele at realisere. 6.2 Biogas Det vurderes, at der mangler tilstrækkelige mængder af ressourcer til biogasproduktion i denne skala lokalt i Nordsjælland. Kraftvarmeproduktion på biogas kan være en mulighed for at producere fjernvarme på lokale ressourcer, ligesom det kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen. Der er efterhånden flere gode erfaringer med at producere biogas på især husdyrgødning og organisk industriaffald. Imidlertid er store biogasanlæg, som der er behov for i denne forbindelse, ikke almindelige. Forudsætningerne for at indsamle tilstrækkelige mængder af velafprøvede typer af organisk materiale til et anlæg af HØK s størrelse i HØK s opland er ikke optimale. Det kan blive nødvendigt at afsøger nye og minde afprøvede biomasseressourcen. Det skal endvidere være muligt at afsætte de afgassede produkt til f.eks. planteavlere. Disse forhold vil i sig selv gøre et biogasanlæg risikofyldt. Nordsjælland Biogasanlæg har tidligere forsøgt sig med biogas på husholdningsaffald i lille skala uden succes. Der skal desuden opbygges et stort netværk af leverandører til at levere biomasse og til at modtage restproduktet. Derudover vil store transportafstande medføre, at det vil være svært at få en god økonomi i kraftvarmeanlægget. Tidshorisonten på planlægning og etablering af et biogasanlæg vil være 4-8 år. 6.3 Geotermisk varme Der er væsentlige risici ved geotermisk varme, hvorved forsyningen ikke kan baseres på dette som hovedanlæg, men det kan måske være et velegnet supplement Geotermisk varme vurderes som risikabelt med meget store omkostninger til undersøgelse af, hvorvidt geotermi overhovedet er en mulighed. Hvis der først er opført et velfungerende geotermianlæg, giver det varme uden et væsentligt brændselsforbrug og derved også med en stor besparelse i CO₂-udledningen. Geotermipotentialet i Helsingørområdet er endnu ikke fuldt belyst, og der skal investeres yderligere ressourcer, før end det kan fastslås, om potentialet er til stede, for at få et velfungerende geotermianlæg. Potentialet i denne del af Nordsjælland er ikke helt så velbeskrevet som omkring Hillerød og Farum da en forkastning, der går gennem Karlebo, giver større usikkerhed øst for forkastningen end vest for.

25 FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK 25 Øst for forkastningen har det været muligt at interpolere mellem Karlebo og Stenlille, mens der øst for skal ekstrapolere ud fra Karleboboringen. Der er derfor behov for yderligere analyser i området inden der kan iværksætte boringer, som reelt kan vise potentialet for Geotermi. Geotermi er stadig interessant, men der er fortsat usikkerheder, hvorfor geotermi primært vil være interessant som et supplement. 6.4 Fjernvarmeledning fra Helsingborg En fjernvarmeledning under Øresund er teknisk muligt og miljømæssigt hensigtsmæssig at bygge mellem de to søsterbyer. Men økonomien og det juridiske sætter en stopper for projektet. En nylig udgivet rapport undersøger muligheden for at etablere en fjernvarmeledning under Øresund, og supplerer dermed en tilsvarende undersøgelse fra 1998 om et udvidet samarbejde mellem Helsingør og Helsingborgs to store varmeforsyninger. Rapporten er resultatet af svenske Öresunds Kraft og Forsyning Helsingør projekt HH-fjernvarme, som blev skudt i gang som et fælles EU-finansieret projekt i foråret Projektet har undersøgt de økonomiske, juridiske, teknologiske og miljømæssige forudsætninger for en fjernvarmeledning under Øresund, og resultatet er nu blevet samlet. I rapporten vurderes det, at det er teknisk muligt, men dog vanskeligt at lægge en fjernvarmeledning mellem de to byer. Påvirkningen af miljøet anses for at være ringe, og faktisk vil en ledning mellem de to byer bidrage til at sænke udledningen af drivhusgasser. I forhold til dansk lovgivning fastslår rapporten, at der skal foretages yderligere juridiske analyser af, hvorvidt en fjernvarmeledning mellem de to byer er på kant med kommunalfuldmagten, og om den overhovedet vil kunne opnå godkendelse efter den danske varmeforsyningslov. 6.5 Flisfyrede fjernvarmekedler Ifølge den gældende varmeforsyningslov er det ikke muligt at etablere flisfyrede fjernvarmekedler. Ifølge Varmeforsyningsloven må biomassefyrede fjernvarmekedler ikke etableres i fjernvarmeområder, der forsynes fra naturgasfyrede anlæg, undtagen i helt specielle situationer. Bl.a. skal kapaciteten være nødvendiggjort af et umiddelbart øget varmebehov, som følger ved en samtidig udvidelse af forsyningsområdet. Til gengæld tillader varmeforsyningsloven, at der etableres biomassefyrede kraftvarmeanlæg. Blandt andet på baggrund af disse lovkrav fremkom ideen om en biomassefyret tilbygning til HØK.

Dagsorden: Dato: 7. maj 2014 Tidspunkt: 10.00 12.00 Helsingør Renseanlæg, Færgevej 5, Helsingør

Dagsorden: Dato: 7. maj 2014 Tidspunkt: 10.00 12.00 Helsingør Renseanlæg, Færgevej 5, Helsingør Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. maj 2014 i Forsyning Helsingør A/S, Forsyning Helsingør Service A/S, Forsyning Helsingør Varme A/S, Forsyning Helsingør Affald A/S og Forsyning Helsingør

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt flisfyret biomasseanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 31. marts 2014 Revision 23. maj 2014 Projektansvarlig Ansvarlig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme

Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Realskolevej 18 8850 Bjerringbro Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Viborg Kommune har den 13. december 2011 modtaget et projektforslag

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august 2010 30.5159.52 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler

Læs mere

Projektforslag for fliskedel 2 på Central H.P. Christensens Vej

Projektforslag for fliskedel 2 på Central H.P. Christensens Vej Projektforslag for fliskedel 2 på Central H.P. Christensens Vej September 2009 Projektforslag for fliskedel 2 på Central H. P. Christensens Vej September 2009 Projektforslag efter varmeforsyningsloven

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om:

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: VarmeNyheder Holte Fjernvarme a.m.b.a. VarmeNyheder 10 Marts 2014 VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: Formandens klumme side

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA

FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA DECEMBER 2014 GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S JUNI 2013 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNIGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Ordinær Generalforsamling

Ordinær Generalforsamling Ordinær Generalforsamling Nørre Aaby Kraftvarmeværk a.m.b.a.. Tirsdag d. 8. april 2014 -kl. 18.00, Grønnegade 7, Nørre Aaby Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK

FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK MAJ 2014 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK BESLUTNINGSGRUNDLAG - BILAGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Dato 2011/01/27 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume af miljørapport 2 3. Planens

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2015 Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Dato

Læs mere

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektforslag for nyt 860 kw biomassefyret kedelanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 11. december 2012 rev. 17. januar 2013 Rejsby Kraftvarmeværk

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere