II. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Transkript

1 II. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår 2010

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 Resume og konklusion...5 Fokus på sprogudvikling... 5 Den kommunale overflytningsplan... 5 Dialogisk oplæsning... 6 Læseløft... 6 Børn i skriftsproglige vanskeligheder... 6 Tiltag i 2010/ Førskole og fritidsområdet...7 v/ pædagogiskkonsulent Michael Olsen... 7 Sprogvejledere... 7 Dialogisk oplæsning... 8 Tidlig sproglig indsats 0-3 års institutioner... 8 Generel indsats... 8 Konklusion... 9 Nye tiltag Tosprogede børn...11 v/ tosprogskonsulent Noomi Mortensen Screening af tosprogede 3-årige 2009 og tosprogede kommende skolestartere samt arbejdet med tosprogede børn i daginstitutionerne Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling Konklusion Indskolingsområdet...14 v/tale- hørekonsulent Glenda Hagemann års sprogvurderingen Overflytningsplan Læseløft Projekt 09/ klasser Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Konklusion Nye tiltag

3 4. Overlevering vedr. faseskift...18 v/ danskkonsulent Judy Weisel og tosprogskonsulent Noomi Mortensen Overleveringsmøder ved faseskift Konklusion Mellemtrin og udskolingsområdet...19 v/ danskkonsulent Judy Weisel Differentierede læsekassekurser Evaluering af Bogboksen 09/ Konklusion Nye tiltag Opfølgningsplan for 2010/ Bilag

4 Forord I skoleåret 2007/2008 tiltrådte Børne- og Skoleudvalget Handleplan for læsning Tårnby Kommune, som er en kommunal læsestrategi omfattende mange aspekter ved læsning i hele aldersintervallet 0 18 år. Målet med læseindsatsen er, at ingen elever forlader folkeskolen med utilstrækkelig funktionel færdighed. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget. Samtidig bidrager læsehandleplanen til at opfylde målsætningen om, at flere børn kan rummes og udfordres i det almene læringsmiljø. Handleplanen er fortsat en dynamisk plan, der justeres og udbygges, efterhånden som fastsatte mål opnås, og nye sættes. Dette i takt med de fordringer den almindelige skoleudvikling og overordnede krav tilsiger. Det er besluttet, at udvalget fortsætter som fast udvalg, idet temaet fortsat bør adresseres med strukturerede handlingsplaner og insisterende opfølgninger for at sikre kvalitet i udvikling af børns sproglige og begrebsmæssige udvikling som forudsætning for læsning. Det nedsatte udvalg har fulgt handleplanens første 2 år. Udvalget har været præget af, at tidligere pædagogisk udviklingskonsulent Hanne Sørensen og skoleleder Tommy Hagel Jensen ikke længere er en del af organisationen. Imidlertid har konsulenterne i udvalget arbejdet utrætteligt og vedholdende med at implementere besluttede tiltag. I dette II. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune evalueres indsatserne i skoleåret 2009/2010, og alt efter evalueringernes resultat videreføres tiltagene, samtidig med at nye forslag vil komme til. Bl.a. er udvalget optaget af at sikre en udvikling af elevernes muligheder for at beherske faglig læsning som redskab til læring. Som det fremgår af herværende rapport, kan vi overordnet konkludere, at de iværksatte tiltag har gjort en positiv forskel i skolevæsnet. Der er blevet sat fokus på vigtigheden af en samlet indsats på tværs af faggrænser, men der er også sat fokus på det fortsatte store arbejde, der ligger og venter. Tillægget forventes forelagt Børne- og Skoleudvalget efteråret Det nedsatte udvalg består i skoleåret 2009/2010 af: Danskkonsulent Judy Weisel (PUC) Tale/høre og specialundervisningskonsulent Glenda Hagemann (PPR) Konsulent vedr. tosprogede børn og unge Noomi Mortensen (PUC) Pædagogisk konsulent Michael Olsen (Institutionsafdelingen) Skoleleder Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) På udvalgets vegne Annette Samsøe Jensen 4

5 Resume og konklusion Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet er inddraget. Målet er, at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk, vedholdende og forebyggende indsats samt ved at optimere og koordinere de støtteforanstaltninger, der er i kommunen. Alle skoler har på baggrund af den kommunale læsehandleplan udarbejdet skolens læsehandleplan, som kan ses på skolens hjemmeside. Den kommunalt vedtagne læsehandleplan er et flerårigt projekt, hvor de første tiltag blev iværksat i skoleåret 2008/2009. Tiltagene bliver hvert år evalueret ved skoleårets afslutning, og nye tiltag bliver iværksat for kommende skoleår, hvilket skal sikre en dynamisk læsehandleplan. I denne rapport er beskrevet erfaringer og resultater af indsatser i skoleåret 2009/10 og udviklingsområder og opfølgningsplan for de nye tiltag i skoleår 2010/11. Fokus på sprogudvikling Med henblik på at sikre børn den bedst mulige start på læseindlæring har der i flere år været stor opmærksomhed på børns sprog- og begrebsudvikling på daginstitutions- og tosprogsområdet. I 2009/10 har 45 pædagoger været på videreuddannelse. Som noget nyt har der også været deltagelse af pædagoger fra SFO/fritidshjem. Børnenes sproglige udvikling følges nøje gennem screeninger og sprogvurderinger af såvel et- som tosprogede børn. 3 års sprogvurderingen er et tilbud til alle 3-årige i Tårnby Kommune. Institutionerne er blevet gode til at tage sprogvurderingerne og rette henvendelse til tale-hørelærerne, når der er børn, der har behov for en særlig indsats. I børnehaveklassen sprogscreenes børnene nu på alle skoler et tiltag som tale-hørekonsulenten følger op på i et fremadrettet perspektiv. På tosprogsområdet har et tiltag i 2009/10 været screening af 3-årige og tosprogede skolestartere 2010 samt arbejdet med tosprogede børn i daginstitutionerne. I 2009 blev 70 tosprogede 3-4-årige sprogscreenet. 22 af disse børn havde behov for sprogstimulering, hvilket er en stigning i forhold til 2008/ tosprogede kommende skolestartere blev screenet. 35 havde behov for sprogstimulering. Tiltag på tidlig sproglig indsats på 0-3 års området er i sin spæde start, og det er endnu ikke muligt at sige noget om effekten af indsatsen. Resultaterne fra sprogscreeningerne og sprogvurderingerne viser, at der fortsat er stort behov for at arbejde med sprogstimulering i daginstitutioner og skoler samt procedure for, hvordan kendskabet til børnenes sproglige udvikling formidles mellem institutioner og mellem skole og institution. Den kommunale overflytningsplan Overflytningsplanen vedrørende overgang fra daginstitution og fritidsinstitution til skole har været i brug i to år. Planen er blevet skriftlig evalueret i foråret

6 Dialogisk oplæsning Et andet tiltag, der har været fokus på i 2009/10, er dialogisk oplæsning. Pædagoger og institutioner er blevet kvalificeret til at varetage den dialogiske oplæsningsmetode, som har vist sig giver gode resultater i forhold til udvikling af børns ordforråd og sprogforståelse. Pædagoger er blevet opkvalificeret, og der er blevet indkøbt særligt egnede bøger til denne oplæsningsform. Læseløft Skolerne har i 2009/10 fået uddannet læseløftlærere, der har igangsat læseløft på skolerne. Tilbuddet er til elever i indskolingen, der endnu ikke er kommet i gang med deres læseudvikling. Testresultater for elever, der gennemgik et læseløftforløb i foråret 2010, viser, at eleverne har stort udbytte af læseløftet. Børn i skriftsproglige vanskeligheder I såvel indskoling, mellemtrin og udskoling følges børn i skriftlige vanskeligheder nøje, og skolerne opfordres til at inddrage it-støttende hjælpemidler, fx CD-ord. Lærerne opfordres til at udarbejde specifikke handleplaner for børn, der har læse-, stave- og skrivevanskeligheder. På skoleområdet er fokus rettet mod overgange ved faseskift. På alle skoler har der været afholdt overleveringsmøder, men egentlige overleveringsprocedure er ikke udviklet på alle skoler. Tiltag i 2010/11 Der skal fortsat være fokus på det sproglige område i kommunens daginstitutioner. Der vil blive fokuseret på denne udfordring i sprogvejledergruppen og på lederniveau med henblik på at støtte og udvikle pædagogernes arbejde med sprogområdet i praksis. Den pædagogiske konsulent sikrer, at der fortsat er fokus på det sproglige arbejde i daginstitutionerne, og at der fortsat er opfølgning på de politiske målsætninger. I 2010/11 er tiltag rettet mod forældre deltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag, og på selve den måde 3- års sprogsvurderingen anvendes i kommunen. På tosprogsområdet er fokus på screening af tosprogede kommende skolestartere, da opgaven er flyttet fra tosprogskonsulenten til sprogvejlederne. Sprogscreeningens resultater i børnehaveklasserne bliver samlet af tale-hørekonsulenten, så der ved slutningen af skoleår 2010/11 foreligger et samlet kommunalt overblik over elevernes sprogniveau samt en opfølgning på, hvad der har været iværksat omkring elever i bekymring. Læseløft-projektet fortsætter som tilbud til elever i 1. klasse, der endnu ikke har knækket læsekoden. Elevernes udbytte af læseløftet forventes at afspejle sig i skolernes læseprøveresultater, som indsamles og formidles af tale-hørekonsulenten. De igangsatte læsekurser og de differentierede læsekasser evalueres ultimo september Et tiltag i 2010/11 bliver at vurdere og revidere læsekasserne. 6

7 1. Førskole og fritidsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 09/10 for daginstitutionsområdet v/ pædagogiskkonsulent Michael Olsen Sprogvejledere Der arbejdes fortsat med at styrke børnenes sproglige udvikling i kommunens daginstitutioner. Sprogvejlederne har været indkaldt kvartalsvis til møder med tosprogskonsulenten, talehørekonsulenten, og den pædagogiske konsulent. På møderne har også talehørelærerne tilknyttet området været deltagere og på nogle af møderne også børnebibliotekarerne. På møderne drøftes eksisterende og nye tiltag på sprogområdet, ligesom der udveksles praksiserfaringer. Der er generelt et højt fremmøde til sprogvejledermøderne. Som noget nyt er der i foråret 2010 blevet opfordret til, at fritidshjem og SFO er også får udpeget sprogvejledere, ligesom de også er tilbudt diplomuddannelse i sprogvejledning på lige fod med sprogvejlederne for 0-6-års området. Der er som et forsøg blevet afholdt opdelte sprogvejledermøder i april måned efter institutionstype. Dette for at reducere antallet af mødedeltagere og først og fremmest til bedre at kunne tilgodese de forskelligartede behov, der måtte være afhængig af aldersgruppe og endelig for i højere grad at kunne fokusere på erfaringsudveksling af praksis. Foreløbig har der kun været afholdt møder én gang på denne måde. Der var fin tilslutning til møderne for 3-6-års området (inkl. de integrerede institutioner) og for fritidsområdet 6-10-år. Til gengæld var der dårlig repræsentation på mødet fra 0-3-års institutioner. Det er besluttet at fortsætte denne opdeling resten af 2010, hvorefter det skal evalueres. Alle institutioner er blevet opfordret til at sende sprogvejledere til møderne. Uddannelse af sprogvejlederne fortsætter i 2010 således, at der er blevet udbudt diplomuddannelse for nye sprogvejledere, inkl. fritidsinstitutionerne, med gennemførsel fra uge Tillige er der blevet udbudt diplomuddannelse modul 2 til de sprogvejledere, der allerede har gennemført modul 1. Dette gennemføres fra uge Uddannelsen er udgiftsneutral for kommunen, da der ydes refusion gennem SVU støtte. Sprogvejleder uddannelsesoversigt Institutionstype Antal inst. Modul Modul Vuggestue Børnehave Aldersintegreret SFO / Fritidshjem Specialbørnehaver Modul

8 Dialogisk oplæsning Der blev i efteråret udvalgt bøger til en børnebogskanon i samarbejde mellem Tårnby Kommunes børnebibliotekarer, den pædagogiske konsulent, tosprogskonsulent, tale-hørekonsulent, sprogvejlederne og tale-hørelærerne. Formålet var, at disse bøger skulle udvælges som særligt egnede til dialogisk oplæsning, som er en evidensbaseret oplæsningsform med gode egenskaber i forhold til at øge børns ordforråd og sprogforståelse. I starten blev dette tiltag modtaget med en vis skepsis i institutionerne. Efterfølgende er dette blevet vendt til en meget positiv tilgang. Der blev afholdt en kursuseftermiddag den 11. februar med god tilslutning af ca. 50 repræsentanter fra alle typer institutioner. Kurset blev meget positivt modtaget. Institutionsafdelingen har finansieret indkøb af ét sæt bøger til dialogisk oplæsning til alle 3-6-års institutioner i alt 34 sæt inkl. eksemplariske sæt til konsulenterne. Disse blev udleveret i marts. Der blev udarbejdet eksemplariske oplæsningsforløb til størstedelen af bøgerne af tosprogskonsulenten, talehøre konsulenten og den pædagogiske konsulent. Disse forløb blev udleveret sammen med bøgerne. I samarbejde med Pædagogisk Center, blev bøgerne pakket i plastkasser med tilhørende mapper til de eksemplariske forløb. Bogkasserne er blevet godt modtaget i daginstitutionerne, og de foreløbige tilbagemeldinger på anvendelsen af bøgerne er meget positive. Dette tiltag vil blive evalueret i løbet af skoleåret 2010/11. Der har været forespørgsel fra en del fritidsinstitutioner på egnede bøger til dialogisk oplæsning for den ældre aldersgruppe børn. Børnebibliotekarerne forventes at have forslag til en tilsvarende bogkanon for de 6-10-årige klar i sensommeren Fokus vil fortsat være på dialogisk oplæsning. Brugen af dialogisk oplæsning vil blive vurderet i ultimo første kvartal Tospogskonsulenten, talehørekonsulenten og den pædagogiske konsulent står for udarbejdelse af evalueringen i samarbejde med institutionernes sprogvejledere. Evalueringen vil bestå af undersøgelse af virkningen af forudinkøbte bogsæt, frekvensen af brugen heraf, hvilke konkrete tiltag der er foretaget i institutionerne for at fremme dialogisk oplæsning, og om det er muligt at påpege mulige sproglige fremskridt på grundlag af læsemetoden. Tidlig sproglig indsats 0-3 års institutioner Der er udpeget en gruppe på 4 vuggestuer, der forsøgsvis skal arbejde med særlig fokus på tidlig sproglig indsats. Det er intentionen, at der i 0-3-års-institutionerne skal være skærpet fokus på sprogudviklingen, da det er en kritisk alder i forhold hertil. Dette sker i tæt samarbejde med tale-hørelærerne, der er tilknyttet småbørnsområdet. Der foreligger endnu ikke tilbagemeldinger fra dette. Erfaringerne herfra skal udbredes til de resterende 0-3-årsinstitutioner, når de foreligger. Evaluering af tidlig sproglig indsats i vuggestuer evalueres ultimo 2011, på bl.a. virksomme indsatsområder, samarbejde med forældre, tidlig opsporing af børn med særlige sproglige behov. Evaluering foretages af vuggestuernes sprogvejledere i samarbejde med involverede tale-hørelærere. Generel indsats Der er fortsat fokus på vigtigheden af daginstitutionernes sproglige indsats. Der ses tydelige forbedringer ift. antallet af gennemførte sprogscreeninger, ligesom tale-hørelærerne melder om en positiv og mærkbar kvalitetsforbedring i det materiale, som institutionerne leverer, når der søges om ind- 8

9 sats for børn med særlige behov. Det betyder, at indsatsen kan rettes mere præcist og tidligere, end det hidtil har været tilfældet. Generelt arbejdes der på et fint niveau med børns sproglige udvikling i daginstitutionerne. Der arbejdes fortsat mod, at alle 3-årige børn får tilbudt sprogscreening, hvor der nu mangler ca. 34 %. Alle 3-årige tosprogede børn skal have tilbudt sprogscreening. Der er på det årlige lederseminar i juni 2010 nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vilkårene for sprogarbejdet i højere grad kan tilrettes de faktuelle forhold i daginstitutionerne på en måde, så der stadig er særlig fokus på sproglig udvikling, men også så det er implementerbart i den daglige pædagogiske praksis. Det gælder bl.a. vilkårene for uddannelser og sprogscreeninger. Det er også aftalt med ledergruppen, at nye tiltag på området først drøftes i denne arbejdsgruppe. Hensigten er at skabe størst muligt ejerskab for kommende tiltag, ligesom der vil ske en afstemning af forventninger og muligheder. Den pædagogiske konsulent deltager i disse møder. Første møde afholdes i september Konklusion Der skal fortsat være fokus på det sproglige område i kommunens daginstitutioner. Der vil blive fokuseret på denne udfordring i sprogvejledergruppen og på lederniveau med henblik på at støtte og udvikle pædagogernes arbejde med sprogområdet i praksis. Den pædagogiske konsulent sikrer, at der fortsat er fokus på det sproglige arbejde i daginstitutionerne, og at der fortsat er opfølgning på de politiske målsætninger. Det vil være gavnligt, at der på sprogvejedermøderne sættes yderligere fokus på erfaringsudveksling og videndeling. Det er mødeindkalderne, der skal sikre, at der gives tilstrækkelig tid på møderne til at det kan finde sted. 9

10 Nye tiltag Daginstitutioner og dagplejen Forældre deltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Der ses en stigning i antal forældre, der har behov for vejledning til almindelige sprogstimulerende aktiviteter i børnefamilierne. Der sigtes dels mod forældre til børn med særlige sproglige vanskeligheder, men i særdeleshed mod forældre med almindeligt fungerende børn. At forældrene involveres i størst mulige omfang i at deres børn får udviklet et godt sprog både mht. ordforråd og sprogforståelse. Personale fra dagplejen og dagsinstitutionerne udarbejder mål og handleplan i løbet af efteråret 2010 for, hvorledes målet kan nås. At børnenes sproglige udvikling bedres, og at forældrene tager aktivt del. Tiltaget evalueres juni 2011 og december Den pædagogiske konsulent er ansvarlig for, at evalueringen igangsættes og udføres. Evalueringen foretages i samarbejde med institutionernes sprognetværk på lederniveau og institutionernes sprogvejledere. Der vil indgå parametre som virksomme tiltag, evt. kvalitative interviews af forældre vedr. deres deltagelse i sprogstimulerende tiltag. Der vil blive evalueret på effekt og institutionernes metodik. Daginstitutioner Pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO Sammenhæng / Status Der arbejdes aktivt med udarbejdelsen af læreplaner i andre dele af institutionsområdet. Opmærksomheden på kravet om lærerplaner for fritidshjem og SFO er sikret. Mål Pædagogiske læreplaner indføres med fuld implementering i Et af de 6 obligatoriske læreplanstemaer er sprog. Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Igennem arbejdet med læreplaner sættes der fokus på sprogstimulering for de 6-10-årige. Dette arbejde starter i efteråret Specifikke mål vil blive fastsat i samarbejde med fritidsinstitutionerne. At det tydeligt fremgår af fritidsinstitutionernes læringsplaner, hvorledes der arbejdes med sprogstimulering på hver enkelt institution. Det vil blive evalueret medio 2011, om indførsel af sprogvejledere i SFO/ Fritidshjem har forøget opmærksomhed på børns sproglige udvikling i de pågældende institutioner, og om det har haft positiv indflydelse på arbejdet med pædagogiske læreplaner. 10

11 2. Tosprogede børn Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 09/10 v/ tosprogskonsulent Noomi Mortensen Screening af tosprogede 3-årige 2009 og tosprogede kommende skolestartere samt arbejdet med tosprogede børn i daginstitutionerne Der er i 2009 blevet sprogscreenet 70 tosprogede 3-4-årige med Vis hvad du kan af en tale- høre lærer i daginstitutionerne. Heraf var de 45 i den primære målgruppe, der er de 3-årige, restgruppen er børn, der ikke nåede at blive screenet, inden de blev 4 år. Af de screenede var der 22 børn, der havde et stort behov for sprogstimulering, 18, der havde et middel behov og 30, der ikke havde behov for sprogstimulering. Set i forhold til opgørelsen for 2008 er der kommet flere tosprogede 3-4-årige, og der er blevet flere, der har behov for sprogstimulering i daginstitutionerne. Samtidig er daginstitutionerne generelt blevet sig denne indsats mere bevidst. Lovændring om sprogscreeninger træder i kraft pr. 1/7-10, herefter skal alle 3-årige børn, der ikke går i daginstitution også sprogscreenes. Skolekonsulenten vedr. tosprogede børn har screenet 50 tosprogede kommende skolestartere i 2010 med Vis, hvad du kan, således at der kan blive tildelt dansk som andetsprogsstøtte til de børn, der måtte have behov derfor i 0.kl. Der viste sig at være 19, der havde behov for en stor eller middelstor støtte i dansk som andetsprog i 0.kl., og 16 havde et lille behov, mens 15 intet behov havde. Det er lidt færre tosprogede børn end i 2009, og de har også lidt mindre behov for sproglig støtte. Pædagogerne udfylder sprogvurderingsskemaer på de 3-årige tosprogede og de tosprogede kommende skolestartere, således at deres observationer i det daglige også indgår i den samlede vurdering af barnets sproglige kompetencer. Sprogvejlederne i de enkelte institutioner, talehørelærerne, en af de pædagogiske konsulenter, talehørekonsulenten og tosprogskonsulenten samles til 4 årlige netværksmøder, og de rådgiver vedrørende sprogstimuleringsindsatsen i daginstitutionerne. Der er til stadighed behov for at udvikle denne indsats. Sprogscreeningerne fortsætter som hidtil for de 3-årige, men det bliver sprogvejlederne, der fremover skal sprogscreene de tosprogede kommende skolestartere. 11

12 Daginstitutionsområdet Screening af tosprogede kommende skolestartere Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Tosprogskonsulenten har de sidste 3 år screenet de tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan Sprogvejlederne i daginstitutionerne har fået tilbudt efteruddannelse i sprogstimulering og vil derfor kunne foretage screeningen At fortsætte og opretholde den gode udvikling i forhold til de tosprogede børns sprogstimulering At sprogvejlederne får øget ejerskab til sprogscreeningerne At der fortsat bliver foretaget sprogscreeninger på alle tosprogede kommende skolestartere Der bliver afholdt kursus i Vis, hvad du kan for sprogvejlederne i august 2010 Screeningerne bliver lavet i november/december. De afleveres efterfølgende til tosprogskonsulenten, der registrerer dem og sender dem videre til skolerne i begyndelsen af januar 2011 Sprogvejlederne opnår større bevidsthed om de tosprogede børns behov for sprogstimulering og på hvilke specifikke områder Evaluering - opfølgning Tosprogskonsulenten følger op på tiltaget i foråret 2011 Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling (Se bilag 1) De fleste fritidshjem/sfo er ikke bekendte med screeningen af de kommende skolestartere, men nogle af dem laver sprogstimulerende aktiviteter. Der er blevet oprettet et netværk af sprogvejledere på dette område, første møde er afholdt, og der var stor interesse for feltet, og der forventes en mærkbar udvikling på dette område. I alle 0.klasserne bliver der arbejdet med ordforråd og sprogforståelse. De tosprogede elever, der ifølge screeningen af de kommende skolestartere har behov for sprogstøtte, bliver igen screenet ved 0.klasses start med Vis, hvad du kan til 0.klasse. Dansk som andetsprogs lærerne ved således, hvor de enkelte elever befinder sig i deres sprogudvikling. Der bliver også afholdt opfølgende kurser i sprogforståelse og ordforråd i flere af 0.klasserne for de børn, der har behov derfor. 12

13 Hvis der kommer nye tosprogede elever til skolerne senere i skoleforløbet, bliver de også screenet med Vis, hvad du kan for alderstrinnet på næsten alle skolerne. I indskolingen bliver der på alle skolerne undervist i forforståelse og ordforråd. På de højere klassetrin bliver der undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde på alle skolerne. Men der er kun udbredt bevidsthed hos lærerne på 3 af skolerne om, at dansk som andetsprog skal inddrages som en dimension i deres undervisning. Ligeledes medtænkes læsning på andetsproget kun i årsplaner på en enkelt skole. Fagarkene for dansk som andetsprog bliver brugt på alle skolerne med en undtagelse. Der er etableret lektiehjælp i sprogcenterregi på knap halvdelen af skolerne. Dansk som andetsprogslærerne deltager kun i ringe grad i skolernes klasselæsekonferencer, men de bliver på næsten alle skoler brugt som rådgivere og vejledere for de øvrige lærere. På knap halvdelen af skolerne er der etableret læsekurset med henblik på læsning på andetsproget. Dsa lærerne har på næsten alle skolerne et samarbejde med faglærerne, klasseteamene, læsevejlederne og funktionslærerne, men der er ingen, der har et etableret samarbejde med skolernes PLC er. Konklusion Der er set tegn på et begyndende sprogstimulerende arbejde i SFO/fritidshjemmene. Flere screener tosprogede børn i 0.kl. og ved skoleskift, og flere institutioner og skoler laver opfølgende aktiviteter. Fagarkene til dansk som andetsprog bliver brugt mere. Der bliver i højere grad undervist i grammatik og sprogforståelse i de højere klassetrin. Dansk som andetsprogslærerne samarbejder med flere end i forrige skoleår. Der er stadig plads til forbedringer: flere sprogstimulerende aktiviteter på SFO/fritidshjemområdet dsa lærerne skal deltage i klasselæsekonferencerne etablering af læsekurser med henblik på læsning på andetsproget udvikling af samarbejde mellem dsa lærerne og PLC erne Faglærerne får tænkt dansk som andetsprog ind i deres årsplaner - og som dimension i deres undervisning. 13

14 3. Indskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 09/10 v/tale- hørekonsulent Glenda Hagemann 3-års sprogvurderingen Der er blevet afholdt endnu et 3-års sprogvurderingskursus den 17. maj for sprogvejledere i institutionerne. Kurset formål har været at klæde sprogvejlederne på til at tage ministeriets 3-års sprogvurdering, som kommunen skal tilbyde alle forældre. Der var 18 sprogvejledere på kurset. Tale-hørekonsulenten har i 2009 modtaget scoringsark på de 3-årige etsprogede fra institutionerne. Der har været stor fremgang i sprogvurderingerne i institutionerne. Se bilag børn mangler stadig at få tilbuddet om sprogvurdering. Derfor blev der sendt brev fra Børne- og kulturchefen til institutionerne i februar 2010, hvor kravet om tilbud af sprogvurdering blev præciseret. Der er stor opmærksomhed på børn, der har brug for en særlig indsats. Når tale-hørekonsulenten modtager scoreskemaer fra institutioner, drøftes de børn, der er i gruppen for særlig indsats med tale-hørelærerne. Institutionerne er gode til selv at henvende sig til tale-hørelærerne, når der er børn, der har brug for en særlig indsats. Der bliver lavet handleplaner på disse børn i institutionerne. Pr. 1. juli 2010 er en ny lov om 3-års sprogvurderingen trådt i kraft. Vi har valgt at bibeholde tilbuddet om sprogvurdering til alle 3-årige i kommunen, samt sendt brev ud til alle institutioner om de nye skærpede krav omkring 3-års sprogvurderingerne. Se bilag 3. Der vil i skoleåret 10/11 fortsat være opmærksomhed på udviklingen af 3-års sprogvurderingen i kommunen. Overflytningsplan Overflytningsplanen evalueres i år. Dette er i første omgang blevet gjort ved en spørgeundersøgelse. Der er blevet udsendt spørgeskemaer til institutionsledere, børnehaveklasselærere og skoleledelser i april, med besvarelse 1. juni. Se bilag 4.1, 4.2 og 4.3. Der er holdt møde med institutionerne om planen. Institutionerne er selv gået i gang med en revurdering af planen. Overflytningsplanen er løbende blevet drøftet på møder med sprogvejlederne. I februar blev der sendt en forespørgsel til skolerne om, hvor mange overgangsskemaer og handleplansskemaer de havde modtaget fra institutionerne til klassedannelser. Se bilag 5. Spørgeundersøgelsen skal ligge til grund for den evaluering og redigering, der skal foretages af den nuværende kommunale overflytningsplan. Dette sker i efteråret

15 Læseløft Projekt 09/10 Læseløftuddannelsen blev evalueret af lærerne og var en stor succes. Opbygningen af at have teori i efteråret og have elever i foråret, hvor der blev evalueret på de tiltag og den undervisning, der var i gang på skolerne, var if. evalueringerne meget lærerigt for lærerne. Læseløftprojektet er nu i fuld gang på alle skoler. Det har været forskelligt fra skole til skole, hvor mange timer og hvor mange elever, der har deltaget i læseløftet. Derfor blev der sendt brev til skolerne i november 2010 med påmindelse om, hvad læseløftet er for et tilbud. Det er blevet aftalt, at de elever, der indstilles til læseløft skal testes med OS64 inden og efter forløbet, så man på denne måde kan se, hvordan eleverne udvikler sig. Se bilag 6. Disse test sendes til tale-hørekonsulent i slutningen af skoleåret, så der kan evalueres samlet, om tiltaget har hjulpet de svageste elever kommunalt. I efteråret 2010 laves statistik på første læseløftforløb. Læseløftprojektet vil blive fulgt tæt i skoleåret 10/11 med henblik på, om tiltaget har hjulpet vores svageste læsere i 1. klasse. 0. klasser I maj og juni har tosprogskonsulent og tale-hørekonsulent haft en skolerunde, for at høre hvordan det går med sprogscreeningerne og opfølgningen på sprogscreeningerne (kursus 1 og 2). Til mødet var inviteret en fra ledelsen, børnehaveklasselærerne, læsevejleder, tale-hørelærer og tosprogslærerne. Resultatet fra skolerunden viser, at alle skoler er gået i gang med at screene med materialet Læseevaluering (Find billedet i efteråret). Vokaler, konsonanter og alle bogstaverne i foråret). Det er hensigten, at det er børnehaveklasselærerne, der selv tager screeningerne. Dette er ikke tilfældet på alle skoler. 7 ud af 8 skoler tager stadig KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse) i efteråret. Der er stor bevidsthed om opfølgningen på screeningen på skolerne. Det er dog meget forskelligt, hvordan det bliver grebet an på den enkelte skole. Det er blevet aftalt, at screeningsresultaterne indsættes i skema og sendes til tale-hørekonsulent i skoleåret 10/11. Det er vigtigt stadig at have fokus på sprogscreeninger og opfølgningskurser i 0. klasse i skoleåret 10/11 Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Tiltaget er evalueret sammen med funktionslærerne Indskolingen Der er meget opmærksomhed på eleverne i indskolingen. Screeninger i 0.klasse er på plads. Der bliver lavet opfølgningskurser for de elever, der skal være en særlig opmærksomhed på. På de 15

16 fleste skoler er tale-hørelærere og læsevejledere inde omkring rådgivning og vejledning for disse børn. Læseløft i 1. klasse er i gang på alle skoler. I 3. klasse bliver eleverne screenet med DVO materialet for at finde elever i risiko for dysleksi. Der er stor fokus på at lave opfølgningskurser for disse elever. Dette kan f.eks. være VAKS eller Stavetrappen. Mellemtrin og udskoling Opfølgningskurser for elever i risiko for dysleksi fortsætter for nogle elever i 4. klasse (VAKS). Der er fokus på kurser i it for de større elever. Dette forløber meget forskelligt på de enkelte skoler. Det er stadig et stort problem at få it til at fungere for den enkelte elev i klassen. Der ligger en opgave på nogle skoler i at få skolens Læringscenter til at tage hånd om it-kurser med CD-ord for elever i skriftsproglige vanskeligheder samt for lærere og forældre. Der skal fremover fokus på at få alle elever til afgangsprøve også i dansk - i ordblindeklassen. Dokumentation Der er blevet større bevidsthed om, at der skal laves SMTTE-handleplaner for børn, der har læsestavevanskeligheder. Det er ikke alle børn i vanskeligheder, der bliver lavet handleplaner på, men der er en stor udvikling i dette på skolerne. SMTTE-planer udarbejdes hyppigere på mellemtrin og udskoling. Konklusion Resultaterne fra sprogscreeningerne og sprogvurderingerne viser, at der fortsat er stort behov for at arbejde med sprogstimulering i daginstitutioner og skoler samt procedure for, hvordan kendskabet til børnenes sproglige udvikling formidles mellem institutioner og mellem skole og institution. Læseløftforløbene er igangsat på skolerne, og de første resultater viser en god effekt på elevernes læsning. Det er vigtigt, at der i skoleåret 10/11 også er fokus på, hvad der sker i forhold til kommunens Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder. 16

17 Nye tiltag Sammenhæng / Status Mål Indskolingen Læseløft - projekt Læseløft projekter er i gang på alle skolerne i Tårnby Der vil blive indsamlet prøveresultater (OS64) på de elever der i år har været gennem læseløft forløbet OS64 sendes til tale-hørekonsulent, der laver en oversigt over udviklingsresultaterne At fortsætte og opretholde den gode udvikling i forhold til læseløftet 09/10 At samle OS64 prøverne fra de elever, der fremover har været igennem læseløftet, så vi kommunalt kan følge udviklingen At der fortsat er to læseløftlærere på hver skole Tiltag/Handleplan Et erfaringsudvekslingsmøde i november 2010 Et opfølgningskursus i februar Tegn Evaluering - opfølgning At Læseløft i 1. klasse er en del af skolens tilbud til elever, der endnu ikke har knækket læsekoden Tale-hørekonsulent følger op på tiltaget efter næste skoleår. Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Indskolingen 0. klasse - sprogscreening Sprogscreeningen i børnehaveklassen bliver taget på alle skoler. Børnehaveklasselærerne tager Læseevaluering på alle elever. I efteråret tages: Find billedet I foråret tages: Vokaler, konsonanter og Alle bogstaver At indsamle prøveresultaterne for kommunens 0. klasser At få et samlet overblik i kommunen At kunne følge op på den strukturerede indsats Resultaterne fra hver 0. klasse indsættes i skema, der kan downloades fra Alineas hjemmeside, og sendes til tale-hørekonsulent på PPR Tegn Tale- hørekonsulent modtager screeninger på PPR senest i start april 2011 Evaluering - opfølgning Tale-hørekonsulent følger op på resultater og evaluerer i slutningen af skoleåret

18 4. Overlevering vedr. faseskift Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 09/10 v/ danskkonsulent Judy Weisel og tosprogskonsulent Noomi Mortensen Overleveringsmøder ved faseskift På skolerne har der næsten været afholdt overleveringsmøder ved alle faseskift og ved lærerskift. I møderne har dansklærerne og faglærer typisk matematiklærerne deltaget, dog ikke i de tilfælde, hvor dansklæreren fortsætter med klassen. Derudover har læsevejlederen og tosprogslæreren deltaget i nogle tilfælde. Alle angiver, at møderne har haft megen effekt på informationsniveauet. Elevplanerne er enten ikke blevet brugt eller kun blevet brugt i ringe omfang ved møderne med den begrundelse, at lærerne har stort kendskab til eleverne. Konklusion Der er tilsyneladende endnu ikke indarbejdet faste overleveringsprocedurer på alle skolerne, hvilket er nødvendigt for at vigtige oplysninger ikke går tabt. Derfor skal der fortsat være fokus på overleveringsmøder. Indberetning af afholdt overleveringsmøde Ifølge Tårnby Kommunes læsehandleplan 2009/10 (side 28) skal overleveringsmøder ved faseskift evalueres. Følgende spørgsmål skal besvares af deltagerne efter hvert afholdt møde: Hvem har deltaget i overleveringsmødet? Dansklærer x Faglærer x_ Læsevejleder(e) (x)_ Tosprogslærer (x) Har møderne haft effekt på informationsniveauet? Hvis ja: Meget x lidt ingen Hvis nej: Hvorfor? Har elevplanerne været i brug på mødet? Hvis ja. Hvilken effekt har brugen af elevplanerne haft på informationsniveauet? Meget lidt_x ingen x_ Hvis elevplanerne ikke har været brugt, så skriv hvorfor: generelt kendskab til eleverne 18

19 5. Mellemtrin og udskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 09/10 v/ danskkonsulent Judy Weisel Differentierede læsekassekurser I foråret 2010 skulle der if. Handleplanen foretages en opdatering af læsekurserne på baggrund af evalueringerne med det formål at indkøbe materialet til samtlige skoler. Intentionen var, at alle skoler i en 3-4 ugers periode 09/10 kunne afprøve kurserne. Tidsplanen har efterfølgende vist sig at være for stram, følgelig foreligger der ikke lige stort antal evalueringer til hver kasse. Evalueringer er kommet tilbage af flere omgange og er blevet omdelt blandt læsevejledernetværket. Ydermere sluttes runden med kasserne først ved begyndelsen af det nye skoleår 2010/11. Læsekurserne vil først blive endelig evalueret ultimo september, og derefter går revisionsarbejdet i gang. Evaluering af Bogboksen 09/10 Bogboksen har i skoleåret 09/10 indeholdt 31 titler. Bøgerne er i lighed med foregående år udvalgt i et samarbejde mellem Hovedbiblioteket og PC. Titlerne spænder bredt mht. sværhedsgrad (der tages hensyn til elevernes faglige niveau) og indhold, således at der er lidt for enhver smag. Hovedforfatteren har været Kenneth Bøgh Andersen, som derfor også blev valgt som oplægsholder til forfatterarrangementsdagen. Eleverne syntes, det var spændende at møde en rigtig forfatter. Biblioteksspillet, som afslutter projektet var for alle klasser en god oplevelse. Anmelderbloggen fungerede ikke fuldt tilfredsstillende og vil næste skoleår 10/11 blive lavet om således, at den enkelte lærer/forælder kan søge på egen klasse og dermed læse elevens/elevernes anmeldelser. Evalueringerne viste også, at der er ønske om flere lydbøger, hvilket vil blive tilgodeset i 10/11. Konklusion Evalueringer af Bogboksen viser, at det er et projekt, der kører til stor tilfredshed for både forældre, elever og lærere. Evalueringerne viser også, at formålet med projektet: Læseløft til mellemtrinnet, indfries. Følgelig fortsætter projektet med de overfornævnte småjusteringer. De differentierede læsekassekurser vil først blive endelig evalueret og påbegyndt revideret ultimo september, da disse pga. overflytningen af Tårnbygårdsskolens elever til Pilegårdsskolen har været i brug helt ind i det nye skoleårs begyndelse (2010/11). Det kan således konkluderes, at den oprindelige plan omkring læsekasserne har været for stram Overordnet set, ser det ud til, at der er behov for øget fokus på faglig læsning (jf.læseprøven i 9. klasse/karakterrapporten). Alle skoler har nu en læsepolitik, som læner sig op ad den Kommunale Handleplan for læsning. Den enkelte skoles politik ligger tilgængeligt på SkoleIntra. Der udover arbejder flere skoler med læsning i alle fag, hvilket tydeligt afspejles i elevernes opnåede læseresultater. 19

20 Nye tiltag Handleplan for læsning Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Indskoling, mellemtrin og udskoling Skoleåret 2010/11 Differentierede læsekassekurser 0. til 9. klasse læses på skolerne i en fastlagt turnus. Eleverne i 0. til 9. klasse i Tårnby Kommune fortroliggøres med forskellige læsestrategier. Bøgerne indkøbes. Der laves opgaver og forslag til arbejdet med kasserne. Arbejdet med kasserne begynder i uge Udfyldte evalueringsskemaer modtages løbende på PC. Tovholder er danskkonsulenten. Eleverne styrkes progressivt i de forskellige læsestrategier. Samlet evaluering første gang i forbindelse med læsevejledernetværksmødet i september Herefter påbegyndelse af evt. revision af kurserne og materialerne. Opfølgning forestås af danskkonsulenten. 20

21 6. Opfølgningsplan for 2010/11 Oversigt over aftalte nye tiltag samt ansvarlig for opfølgning af tiltag, som er sat i værk i skoleåret 2010/11 med udgangspunkt i Handleplan for læsning Tårnby Kommune Tiltag Daginstitutioner og dagplejen Ansvarlig for opfølgning Michael Olsen Forældre deltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag Tiltaget evalueres juni 2011 og december Den pædagogiske konsulent er ansvarlig for, at evalueringen igangsættes og udføres. Evalueringen foretages i samarbejde med institutionernes sprognetværk på lederniveau og institutionernes sprogvejledere. Der vil indgå parametre som virksomme tiltag, evt. kvalitative interviews af forældre vedr. deres deltagelse i sprogstimulerende tiltag. Der vil blive evalueret på effekt og institutionernes metodik. Pædagogisk læreplaner i fritidshjem og SFO Michael Olsen Tiltaget evalueres medio Spørgsmålet er om indførsel af sprogvejledere i SFO/ Fritidshjem har forøget opmærksomhed på børns sproglige udvikling i de pågældende institutioner, og om det har haft positiv indflydelse på arbejdet med pædagogiske læreplaner. Screening af tosprogede kommende skolestartere Noomi Mortensen Tosprogskonsulenten følger op på tiltaget i foråret

22 Indskolingen 0.klasse sprogscreening Tale-hørekonsulenten følger op på resultater og evaluerer i slutningen af skoleåret 2011 Indskolingen Læseløft-projekt Tale-hørekonsulenten følger op på tiltaget efter næste skoleår Differentierede læsekassekurser Glenda Hagemann Glenda Hagemann Judy Weisel Læsekurserne evalueres ultimo september Danskkonsulent sammenfatter resultaterne og tager initiativ til revision af læsekasserne. 22

23 Bilag Bilag 1 Evaluering af indsatser vedr. tosprogede elever beskrevet i Handleplan for læsning 2009/10 Bilag 2 Opgørelse af 3-årsvurderinger fra januar-december 2009 Bilag 3 Forældreinformation Bilag 4.1 Overflytningsplan samlet undersøgelse institutionerne Bilag 4.2 Overflytningsplan samlet undersøgelse 2010 børnehaveklasselederne Bilag 4.3 Overflytningsplan samlet undersøgelse 2010 skoleledelserne Bilag 5 Overgangsskemaer og handleplansskemaer Bilag 6 Læseløft 23

24 Bilag 1 Evaluering af indsatser vedr. tosprogede elever beskrevet i Handleplan for læsning 2009/10 SFO/fritidshjem: Er de bekendte med screeningen af de tosprogede skolestartere? Ja 2_ nej 2_ ved ikke_4_ Laver de sprogstimuleringsaktiviteter? Ja 3 nej ved ikke 5 0.kl.: Er der fokus på ordforråd og sprogforståelse? Ja_8 nej ved ikke Har der været afholdt kursus i sprogforståelse og ordforråd evt. med vejledning fra dansk som andetsprogs lærerne og tale hørelærerne? Ja 6_ nej_2 Bliver de tosprogede screenet med Vis, hvad du kan? Ja_8_ nej Deltager dsa lærerne i klasselæsekonferencerne på 1., 3., 4, og 7. årgang, hvis der er tosprogede elever på årgangen? Ja 1_ nej 7_ Bliver nyankomne tosprogede elever sprogscreenet med Vis, hvad du kan? Ja 7_ nej_1 Bliver dsa lærerne brugt som rådgivere og vejledere for de øvrige lærere? Ja_6_ nej 3_ Er der etableret lektiehjælp for tosprogede elever i sprogcenterregi (dvs. med hjælp fra dsa lærer og med tid fra dsa time puljen)? Ja _3 nej 6_ Anvendes indstiksarkene for dansk som andetsprog? Ja 7_nej_1 Er det jeres indtryk, at der i indskolingen undervises med forforståelse, har fokus på forståelse og ordforråd? Ja_8 nej ved ikke Er dsa lærerne kommet i gang med at etablere læsekurser med henblik på læsning på andetsproget? Ja_3_ nej_5 Er der udbredt bevidsthed hos lærerne om at dansk som andetsprog skal være en dimension i al undervisning? Ja 3_ nej 5_ Bliver der i høj grad undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde? Ja 8_nej ved ikke Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og faglærerne? Ja 6 nej 2 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og klasseteamene? Ja 5_ nej 2_ ved ikke _1 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og læsevejlederne? Ja 5 nej 3 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og funktionslæreren? Ja_5 nej 3 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og PLC? Ja nej 8 Medtænkes læsning på andetsproget i de enkelte klassers årsplaner? Ja _1 nej_5_ ved ikke _2 24

25 Bilag 2 Opgørelse af 3-årsvurderinger fra januar december 09 Antal 3-årige i kommunen: 503 Antal integrerede institutioner og børnehaver: 28 Antal vurderede børn i alt: 328 Generel indsats Børn med alderssvarende kompetence inden for alle sproglige områder: 213 Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats indenfor mindst et sprogområde: 12 Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder: 15 Forældre, der ikke var interesseret i sprogvurderingstilbudet: 19 Tosprogede børn, der er testet af tale-hørelærer: 69 25

26 TÅRNBY KOMMUNE Bilag 3 Til institutionslederne Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr Den 1. juli 2010 træder den nyvedtagne lov i kraft om 3års sprogvurderinger i kommunerne. Regeringen har lagt ud til kommunerne, at de selv vurderer, om de fortsat ønsker at tilbyde 3 års sprogvurderingen til alle forældre. I Tårnby Kommune har vi besluttet, stadig at tilbyde alle forældre en sprogvurdering. Pædagogerne får hermed mulighed for at tale om sprog og sprogstimulering med alle forældre. Forældre skal derfor fortsat underskrive forældreorientering om tilbud af sprogvurdering (vedhæftede bilag 1). Ifølge ny lov skal kommunen nu sprogvurdere børn, der skønnes at have brug for sprogstimulering. Forældrene har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og efterfølgende sprogstimulering. Der skal laves sprogstimulering i institutionen og forældrene skal vejledes i selv at kunne sprogstimulere. Det er sprogvejlederne/pædagogerne, der foretager dette skøn, og informerer forældrene om sprogvurderingen og den efterfølgende sprogstimulering (vedhæftede bilag 2). I Tårnby Kommune har vi i over 2 år haft fokus på sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstimulerende indsats. Sprogvejlederne er blevet uddannet og har stor tradition for at sprogstimulere og vejlede forældre. Dermed fortsætter vi det gode sprogarbejde, der allerede er i gang i kommunens institutioner. Dette betyder, at I fremover skal sende et af de to skemaer med forældreunderskrift samt scoreskema til Glenda Hagemann på PPR. Det er vigtigt at påstemple institutionens navn, på de medsendte skemaer. Med venlig hilsen Mogens Weber Børne- og kulturchef Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre kommunen@taarnby.dk 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet: 26

27 Overflytningsplan samlet undersøgelse 2010 Bilag 4.1 Institutionerne 25 institutioner har meldt tilbage. Besvarelserne fordeler sig på følgende måde: (Tallet i parentesen henviser til samme undersøgelse fra oktober 2008) Overflytningsplan 1. Er tidsplanen i overflytningsplanen en hjælp til, hvad der skal ske? Ja: (13) 14 Nej: (3) 6 Ikke besvaret: (2) 2 2. Bruges overflytningsplanen i forhold til samarbejdet mellem fritidsinstitutionerne og børnehaverne? Ja: (8) 13 Nej: (8) 7 Ikke besvaret: (2) 2 3.Har overflytningsplanen været en hjælp for at systematisere arbejdet mellem institution og skole? Ja: (9) 10 Nej: (7) 10 Ikke besvaret: (2) 2 Barnets dokumentation 4 Fungerer overleveringen med barnets dokumentation? (Dokumentationen som barnet selv har valgt at viderebringe til fritidsinstitution og senere til skole) Ja: (6) 7 Nej: (7) 10 Ikke besvaret: (5) 5 Skema 5 Fungerer Handleplan for barnet, som en hjælp vedrørende bekymringsbørn? Ja: (9) 16 Nej: (2) 4 Ikke besvaret: (7) 2 6 Er der problemer med at udfylde Overgangsskema der bruges til klassedannelser i skolen Ja: (4) 5 Nej: (10) 13 Ikke besvaret: (4) 4 Der er 3 institutioner, som ikke har kunnet besvaret skemaet. 27

28 Overflytningsplan samlet undersøgelse 2010 Bilag 4.2 Børnehaveklasselærerne 8 skoler har tilbagemeldt. Besvarelserne fordeler sig på følgende måde: (Tallet i parentesen henviser til samme undersøgelsen fra oktober 2008) Overflytningsplan 1 Er tidsplanen i overflytningsplanen en hjælp til, hvad der skal ske? Ja: (7) 6 Nej: (1) 1 Ikke besvaret: (1) 1 2 Bruges overflytningsplanen i forhold til samarbejdet mellem fritidsinstitutionerne og børnehaverne? Ja: (2) 3 Nej: (5) 4 Ikke besvaret: (2) 1 3 Har overflytningsplanen været en hjælp for at systematisere arbejdet mellem institution og skole? Ja: (6) 8 Nej: (1) Ikke besvaret: (2) Barnets dokumentation 4 Fungerer overleveringen med barnets dokumentation? (Dokumentationen, som barnet selv har valgt at viderebringe til fritidsinstitution og senere til skole) Ja: (2) Nej: (4) 7 Ikke besvaret: (1) 1 Skema 5 Bruges Overgangsskema til klassedannelser? Ja: (6) 6 Nej: (3) 2 Ikke besvaret: (0) 6 Fungerer Handleplan for barnet som en hjælp ved bekymringsbørn? Ja: (6) 6 Nej: (1) 1 Ikke besvaret: (2) 1 7 Bruges sprogscreeninger af de tosprogede skolestartere til klassedannelser? Ja: (6) 7 Nej: (2) 1 Ikke besvaret: (0) 28

29 Overflytningsplan samlet undersøgelse 2010 Bilag 4.3 Skoleledelserne 7 (8) skoler har tilbagemeldt. To skoleledere har valgt at lave besvarelserne sammen med børnehaveklasselærerne. Besvarelserne fordeler sig på følgende måde: (Tallet i parentesen henviser til samme undersøgelsen fra oktober 2008) Overflytningsplan 1 Er tidsplanen i overflytningsplanen en hjælp til, hvad der skal ske? Ja: (6) 5 Nej: (0) 2 Ikke besvaret: (1) 2 Bruges overflytningsplanen i forhold til samarbejdet mellem fritidsinstitutionerne og børnehaverne? Ja: (4) 2 Nej: (2) 3 Ikke besvaret: (1) 2 3 Har overflytningsplanen været en hjælp for at systematisere arbejdet mellem institution og skole? Ja: (4) 6 Nej: (2) 1 Ikke besvaret: (1) Barnets dokumentation 4 Fungerer overleveringen med barnets dokumentation? (Dokumentationen, som barnet selv har valgt at viderebringe til fritidsinstitution og senere til skole) Ja: (2) Nej: (5) 6 Ikke besvaret: (0) 1 Skema 5 Bruges Overgangsskema til klassedannelser? Ja: (5) 3 Nej: (2) 4 Ikke besvaret: (0) 6 Fungerer Handleplan for barnet som en hjælp ved bekymringsbørn? Ja: (3) 3 Nej: (2) 3 Ikke besvaret: (2) 1 7 Bruges sprogscreeninger af de tosprogede skolestartere til klassedannelser? Ja: (5) 6 Nej: (0) 1 Ikke besvaret: (2) 29

30 Overgangsskemaer og handleplansskemaer modtaget af skolerne i 2010 til klassedannelser Bilag 5 Skole Overgangsskema Handleplansskema Nordregårdsskolen (44 elever indskrevet) 30 4 Pilegårdsskolen (94 elever indskrevet) 73 1 Kastrupgårdsskolen (42 elever indskrevet) 22 1 Korsvejens Skole (45 elever indskrevet) 11 Løjtegårdsskolen (73 elever indskrevet) 56 6 Skelgårdsskolen (89 elever indskrevet) 52 1 Skottegårdsskolen (46 elever indskrevet)

31 Bilag 6 LÆSELØFT Tabellen viser de 36 elever i 1. klasse, der har gennemgået et læseløftforløb i kommunen i forår Alle elever er blevet testet med OS64 før og efter forløbet. 30 Læseløft 2010 Antal elever Ved start Efter læseløft 0 A1 A2 A3 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Ved start Efter læseløft