Handleplan for læsning Tårnby Kommune. - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Transkript

1 Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Første udgave Skoleåret 2008/2009

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Kommissoriet Side 4 Tidsplan Side Småbørnsområdet Side 9 De pædagogiske læreplaner Side 10 3-årsvurderingen Side 11 Tosprogede 3-årige Side Overflytningsplan Side 14 Tosprogede kommende skolestartere Side Skoleområdet Side 17 Indskoling Side 18 Forslag til læseløft Projekt i Tårnby 09/10 Side 19 Børnehaveklassen Side Tosprogede i indskolingen Side klasse Side Forslag til materialer til handleplanen klasse Side 28 Mellemtrin Side 29 Tosprogede på mellemtrinnet Side klasse Side Forslag til materialer til handleplanen klasse Side 34 Udskoling Side 35 Tosprogede i udskolingen Side klasse Side Forslag til materialer til handleplanen klasse Side klasse Side 41 Forslag til materialer til handleplanen 10. klasse Side 42

3 3. Andre områder Side 43 Det Pædagogiske Læringscenter Side 44 Det Pædagogiske Læringscenter Side Forslag til plan over læsekurser i almenundervisningen Side 47 Hjemme- og fritidsområdet Side 48 Hjemme- og fritidsområdet Side Bilagsdel Side 50 Beskrivelser af de forskellige ressourcepersoners arbejdsopgaver i forhold til læsning

4 Forord I skoleåret 2007/2008 nedsatte Forvaltningen under skolelederforsamlingen et udvalg, som fik til opgave at komme med et forslag til en kommunal læsestrategi omfattende mange aspekter ved læsning i hele aldersintervallet 0 18 år, herunder sprogstimulering og sprogscreeninger i førskolealderen. Det er således et kommunalt besluttet indsatsområde at styrke skolernes forudsætninger for at udvikle læseundervisningen. Udgangspunktet vil være denne overordnede, kommunale handleplan med et flerårigt udviklingsperspektiv. Det nedsatte udvalg påbegyndte sit arbejde den 16. august Første opgave var at udfærdige et kommissorium, som blev godkendt af Forvaltningen og skolelederkredsen ultimo september Det godkendte kommissorium kan læses efter dette forord. I december var det nødvendigt at justere den først udmeldte tidsplan, idet opgaven viste sig at være mere omfattende end først antaget. Den justerede tidsplan kan ses efter kommissoriet. Handleplanen består af tre hovedområder og en bilagsdel Småbørnsområdet Skoleområdet Andre områder Bilagssamling Hvert område indledes med en status- og visionsdel. Herefter følger konkrete fokuspunkter med handleanvisninger og krav til opfølgning på området. Tiltagene beskrives ved hjælp af SMTTEmodellen. Dette for at fremme et fælles sprog og muliggøre udnyttelse af fælles erfaringer for udviklingen af dels læseundervisningen og dels en generel evalueringskultur. Handleplanen skal ses som et flerårigt projekt, hvor de første tiltag for skoleåret 08/09 tænkes efterfulgt af yderligere læseindsatser de følgende år. Her udgør opfølgningen på de første tiltag et naturligt afsæt til videre handling. Handleplanen er således en dynamisk plan, der justeres og udbygges bl.a. med lokale læsehandleplaner, efterhånden som opnåede erfaringer og nye overordnede krav tilsiger dette. Læsevejlederne er fokuspersoner og tænkes fremover tilknyttet udvalget. Det nedsatte udvalg består af To skoleledere: Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) og Tommy Hagel Jensen (Tårnbygårdsskolen) Fire konsulenter: Judy Weisel (dansk), Glenda Hagemann (specialundervisning og tale- og høreundervisning), Noomi Mortensen (tosprogede) og Anne-Christine Rasmussen (specialundervisning og læsning i indskolingen udtrådt af udvalget 1/1 2008) Fra institutionsafdelingen: John Hansen (pædagogisk konsulent) På udvalgets vegne Hanne Sørensen Tovholder 3

5 Kommissorium for arbejdsgruppen til udarbejdelse af en fælles Handleplan for læsning i Tårnby Kommune. Baggrund Mere end hver sjette elev forlader i dag folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Læsning er en kulturel færdighed, der bidrager til den alsidige, personlige udvikling. For at deltage aktivt i vores demokrati, er det nødvendigt at kunne erhverve sig viden og information. Derfor har alle ret til at kunne læse. Gode læsefærdigheder er desuden af afgørende betydning for fortsat deltagelse i og gennemførelse af en ungdomsuddannelse eller for at kunne klare sig i et job. Den foreløbige rapport fra undervisningsministeriet Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning anbefaler bl.a., at den enkelte kommune udarbejder en handleplan for sprogudvikling og læsning, som kan danne grundlag for planlægningen af aktiviteter på institutionerne og hos den enkelte pædagog og lærer. Af allerede igangsatte initiativer kan nævnes På nationalt plan Sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaver eller ved særlige tilbud for de børn, der ikke er optaget i en daginstitution, ifølge Folkeskolelovens 4a, stk. 3 & 4. Indførelse af obligatorisk sprogscreening af alle tosprogede 3-årige og tosprogede skolestartere. Kommunal forpligtigelse om tilbud af sprogscreening af alle 3-årige. Krav om pædagogiske læreplaner for de 0 6årige. Fælles Mål for børnehaveklassen. Krav om elevplaner i hele skoleforløbet klasserne tilføres i skoleårene 06/07, 07/08 og 08/09 en ekstra ugentlig lektion i dansk for at forbedre mulighederne for at opfange læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. En ministeriel pulje på 55 mio. kr. i årene til uddannelse af læsevejledere. Nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Særskilt disciplin i læsning til FSA i dansk. På kommunalt plan Igangværende lokalt uddannelsesforløb så hver skole fra skoleåret 08/09 minimum råder over to læsevejledere. Mulighed for konsulentbistand gennem danskkonsulenten, tosprogskonsulenten og specialundervisningskonsulenterne. En funktionslærer og en tosprogskoordinator på hver skole med tilhørende kommunale netværk. Fokus på læsning i det lokale efteruddannelsestilbud. Indførelse af den faseinddelte skole, så læreres opnåede erfaringer med læsning indenfor en afgrænset aldersgruppe bibeholdes i fasen. 4

6 Et fælleskommunalt elevplanskoncept, der fokuserer den løbende evaluering og dermed danner et godt grundlag for undervisningsdifferentieringen, så den enkelte elev stimuleres bedst muligt i sin faglige, personlige og sociale udvikling og dermed også i sin læseudvikling. Systematiske læseundersøgelser i 1., 3. og 4. klasserne En kommunal ordblindeklasserække fra klasse som særligt tilbud til ordblinde elever. Tilbud om it til læseusikre elever og som kompenserende hjælpemiddel til ordblinde elever i normalklasserne. Procedure for overgang fra institution til skole med bl.a. sprogvurderingsskemaer. Sprogvejledere i alle børnehaver med et netværk, hvor også repræsentanter fra vuggestuer og en dagplejepædagog deltager. Sproggrupper for børnehavebørn med tale- og sprogvanskeligheder. Kurser for sprogvejlederne; især med fokus på de tosprogede. Lektiecafé i SFO-erne/fritidshjemmene og i skolernes Pædagogiske Læringscentre. Organisering Der nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af To skoleledere: Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) og Tommy Hagel Jensen (Tårnbygårdsskolen) Fire konsulenter: Judy Weisel (dansk), Glenda Hagemann (specialundervisning og tale- og høreundervisning), Noomi Mortensen (tosprogede) og Anne-Christine Rasmussen (specialundervisning og læsning i indskolingen) Fra institutionsafdelingen: John Hansen (pædagogisk konsulent) Som tovholder: Udviklingskonsulent Hanne Sørensen Procedure Kommissoriet besluttes på skoleledermødet den 20. september 2007 på grundlag af et udarbejdet forslag fra arbejdsgruppen. Herefter er det arbejdsgruppens opgave at komme med anbefalinger til en Handleplan for læsning i Tårnby Kommune, som samlet set vil styrke læseindsatsen for børn fra 0 18 år. Kommissorium Formålet med en fælleskommunal læsehandleplan er, at alle børn fra 0 18 år får en optimal læseudvikling, idet læsning betragtes som en grundlæggende færdighed. Målet med en læseindsats er, at ingen elever forlader folkeskolen med utilstrækkelig funktionel læsefærdighed. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget. Et mål er, at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk, vedholdende og forebyggende indsats samt ved at optimere og koordinere brugen af de støtteforanstaltninger, der er i kommunen. 5

7 Læsehandleplanen bidrager til at opfylde målsætningen om, at flere børn rummes og tilgodeses i det almene læringsmiljø, når færre børn udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. I det følgende oplistes arbejdsgruppens opgaver, som danner grundlaget for en handleplan for læsning som indsatsområde med start i skoleåret 08/09. Handleplanen skal opfylde følgende krav Anbefalinger til sikring af implementering af forskningsbaseret viden i den daglige sprogog læsepraksis. Procedure for opfølgningsaktiviteter ved sprogscreeningerne/vurderingerne. Beskrivelse af de forskellige ressourcepersoners opgaver i forhold til sprogstimuleringsindsatsen for børn fra 0 6 år: tale/hørelæreren, sprogvejlederen, pædagogen, dagplejeren, institutionsledelsen og de kommunale konsulenter. Øget fokus på overlevering af viden om barnets sproglige kompetencer ved institutionsskift. Anbefalinger til den daglige læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Særlig fokus på brug af den ekstra dansktime i indskolingen med anbefalinger til arbejdet med den tidlige forebyggende indsats. Mål-, test- og evalueringsplan samt handleplan for hver årgang i folkeskolen med anvisninger til opfølgningsaktiviteter. Anbefalinger til teamene/faserne, så progressionen i læseindsatsen sikres og læsning integreres i alle fag. Inspiration til holddannelse for hver af de tre faser, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen for at tilgodese alle elevers læseudvikling. Beskrivelse af de forskellige ressourcepersoners opgaver i forhold til læseindsatsen: funktionslæreren, læsevejlederen, tosprogskoordinatoren, tosprogslæreren, specialundervisningslæreren, dansklæreren, faglæreren, de kommunale konsulenter og skoleledelsen. Anbefalinger til skolernes Pædagogiske Læringscentre, så læringsmiljøet fremmer læselysten samt anbefalinger vedrørende lektiecaféen. Analyse af læsebogssystemer og øvrige materialer. Plan for brug af it som kompenserende redskab. Øget fokus på efteruddannelse i sprogstimulering, læsning og evaluering i det lokale tilbud. Anbefalinger til SFO og fritidshjem vedrørende tilbud om lektiecafé. Anbefalinger til forældreinddragelse i forhold til systematisk arbejde med læseindsats i hjemmet. Ved udarbejdelsen af handleplanen inddrages følgende overvejelser Foreligger der allerede læreplaner på institutionerne, som kan inspirere arbejdsgruppen? Har nogle skoler allerede en lokal læsehandleplan, der kan bruges som eksempel for de øvrige skoler? Foreligger der inspirationsmateriale om øget forældresamarbejde, som gruppen kan tage udgangspunkt i? Foreligger der beskrivelser af nye tiltag som: lektiecafé, læseklasser, læselystkampagner, læseløftkampagner, sommerferieaktiviteter og/eller andet? Er der behov for fælleskommunale akkordaftaler på udvalgte områder; f.eks. for ressourcepersonernes arbejdsområde? 6

8 Hvordan og hvornår evalueres den fælleskommunale læseindsats? Er læseindsatsen eventuelt et flerårigt projekt med behov for en foreløbig skitseret implementeringsplan? Hvordan sikrer vi videndeling? Tidsplan Torsdag d. 16. august 2007 Første møde i arbejdsgruppen med fastlæggelse af møderækken og indledende drøftelser om kommissoriet Udarbejdelse af forslag til kommissorium ved arbejdsgruppen Mandag d. 27. august 2007 Mandag d. 10. september 2007 Torsdag d. 20.september 2007 Forelæggelse af forslag til kommissorium for skoleledergruppen Mandag d. 24. september 2007 Færdiggørelse af kommissorium til forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget Torsdag d. 27. september 2007 Forelæggelse af kommissorium for Børne- og Skoleudvalget Møderække: Torsdag d. 25. oktober 2007 Aftaler omkring rammerne for udarbejdelse af forslag til Handleplan for læsning Arbejdsgruppen opdeles i mindre grupper, som skriver oplæg på hver deres område Mandag d. 19. november 2007 Mandag d. 17. december 2007 Mandag d. 14. januar 2008 Mandag d. 4. februar 2008 Mandag d. 25. februar 2008 Mandag d. 31. marts 2008 Primo april 2008 Maj Juni 2008 Grupperne arbejder Arbejdsgruppen samles til et koordinerende møde Finpudsning i grupperne Forslag til Handleplan for læsning Planen samles Behandling af forslag til Handleplan for læsning i skoleledergruppen Fremlæggelse for det politiske niveau En implementeringsplan samt en beslutning om hvordan og hvornår den fælleskommunale læseindsats evalueres Undervejs orienteres skoleledergruppen og institutionslederne Der forbeholdes ret til justering af tidsplanen. På arbejdsgruppens vegne Hanne 7

9 Første justering af tidsplanen december 2007 Torsdag d. 16. august 2007 Første møde i arbejdsgruppen med fastlæggelse af møderækken og indledende drøftelser om kommissoriet Udarbejdelse af forslag til kommissorium ved arbejdsgruppen Mandag d. 27. august 2007 Mandag d. 10. september 2007 Torsdag d. 20.september 2007 Forelæggelse af forslag til kommissorium for skoleledergruppen Mandag d. 24. september 2007 Færdiggørelse af kommissorium til forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget Torsdag d. 27. september 2007 Forelæggelse af kommissorium for Børne- og Skoleudvalget Møderække: Torsdag d. 25. oktober 2007 Mandag d. 19. november 2007 Mandag d. 17. december 2007 Drøftelser omkring rammerne for udarbejdelse af forslag til Handleplan for læsning Fortsatte drøftelser Aftaler omkring rammerne for udarbejdelse af forslag til Handleplan for læsning samt nedsættelse af undergrupper Mandag d. 14. januar 2008 Mandag d. 4. februar 2008 Mandag d. 25. februar 2008 Mandag d. 31. marts 2008 Ultimo april 2008 Maj Juni 2008 Undergrupperne arbejder selvstændigt og aftaler selv eventuelle yderligere møder Fællesmøde, som forlænges til kl Besøg af Karen Kjær fra Hvidovre Undergrupperne arbejder selvstændigt og aftaler selv eventuelle yderligere møder Arbejdsgruppen samles til et koordinerende møde Forslag til Handleplan for læsning Planen samles Behandling af forslag til Handleplan for læsning i skoleledergruppen Fremlæggelse for det politiske niveau En implementeringsplan samt en beslutning om, hvordan det flerårige projekt fortsættes Der forbeholdes ret til justering af tidsplanen. 8

10 Småbørnsområdet Indsatsen på småbørnsområdet drejer sig om at styrke børnenes sproglige kompetencer. Børns sproglige kompetencer og forudsætninger er grundlaget for den kommende læsning og stavning. Sprog er et af temaerne i de pædagogiske læreplaner. Derfor vil uddannede pædagoger have mål for børnenes sproglige udvikling i institutionerne. De vedtagne sprogvurderinger giver en tidlig indsigt i barnets sproglige kompetencer. Denne indsigt skal følges op af en tidlig indsats for de børn, der har vanskeligheder. Forældre skal inddrages mest muligt, da de er barnets vigtigste ressourcepersoner. Et tæt forældresamarbejde vil derfor være med til at styrke børnenes sproglige kompetencer. For at understøtte indsatsen i denne udvikling er det nødvendigt at se på, hvad vi kan gøre organisatorisk, og hvilke ressourcepersoner vi kan trække på. Organisatorisk Pædagogiske læreplaner 3-års sprogvurderinger, 3-års screening for tosprogede børn og skolestartsvurdering af tosprogede børn Sprogforløb i institutionen Sproggrupper Sproggrupper for tosprogede børn fokus på forældresamarbejde Sommerfuglen Overflytningsplan fra institution til skole Skriftlighed Særligt fokus rettes mod en sprogvejlederuddannelse. Der arbejdes hen imod et kommunalt kursus i 09/10 for sprogvejledere med det mål at øge og styrke deres viden om børns sprogtilegnelse og skærpe fokus på børnenes sprog i det daglige arbejde. Konsulenterne på området er initiativtagere til kursets oprettelse og beskrivelse af kursusindhold. Ressourcepersoner (Se bilag) Sprogvejledere Tale-hørelærere Konsulenter På de følgende sider er der beskrevet forløb, som vi skal have særlig opmærksomhed på i skoleåret 08/09. 9

11 Pædagogisk Center, 2007/08 Handleplan for læsning Småbørnsområdet De pædagogiske læreplaner for 0-6 års området: temaet sprog Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Lov om pædagogiske læreplaner vedtaget den Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbudet skal lede frem imod Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes At børnene gennem hverdagsaktiviteter får mulighed for at udvikle deres sprog At børnene bliver sprogligt kreative og kan udtrykke sig på mange måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsformer At børnene udvikler deres nysgerrighed for tegn, symboler, tal og bogstaver Pædagogerne skal tage initiativ til lege og aktiviteter, der udvikler børns lyst til at eksperimentere med sproget både mundtligt og skriftligt Børnene skal mødes med anerkendelse af voksne, så de herigennem kan lære at sætte ord på deres følelser og kan kommunikere nuanceret med ord, mimik og krop Højtlæsning Sang Legeskrivning At børnene gives mulighed for at begribe omverdenen og derigennem blive i stand til at sætte ord og begreber på det, der sker i hverdagen At dagtilbudene arbejder med rytmik, sprogkufferter, computere, musikinstrumenter, drama, teater, sanglege mv. Empatiske tydelige voksne, der anerkender børnenes forskellige sproglige udtryksformer Bøger i børnehøjde Læsekroge Børnene er gode til selv at løse konflikter. De bruger sproget forskelligt i forskellige situationer og kan benævne og skelne hverdagsting Nye pædagogiske læreplaner Institutionslederen tager pædagogisk hånd om egen institution med fokus på sprogdelen i de pædagogiske læreplaner Pædagogisk konsulent evaluerer tiltaget skriftligt og kommer med anbefalinger 10

12 Handleplan for læsning Småbørnsområdet 3-årsvurderingen Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Ved lov skal alle etsprogede børn tilbydes en sprogvurdering Det er blevet vedtaget at benytte den af ministeriet anbefalede 3-årsvurdering i Tårnby Kommune fra Den tages af pædagogerne i institutionerne Der er blevet afholdt kursus for institutionernes sprogvejledere om vurdering og opfølgning af sprogvurderingerne At sikre, at alle børn får mulighed for at udvikle et alderssvarende sprog. Et sprog, der sikrer, at de sproglige forudsætninger for den kommende læsning og omverdensforståelse er i orden At sikre, at de børn, der har brug for en fokuseret eller særlig indsats, får den At sikre, at alle ved, hvem der er tovholdere eller har ansvar for opfølgningen på disse børn Generel indsats Pædagogerne følger læreplanerne i deres sprogstimulerende arbejde Fokuseret indsats Sprogvejlederen rådgiver og vejleder barnets pædagoger og forældre om hvilken opmærksomhed, der kan og skal være på barnets sprog i dagligdagen Særlig indsats Sprogvejleder kontakter talehørelærer for sammen at vurdere indsatsen i forhold til disse børn. På baggrund af vurderingen aftales et konkret forløb. Dette forløb kan senere kædes sammen med kommunens sproggrupper Der kommer fokus på børn med sproglige vanskeligheder tidligere Forældresamarbejde omkring sprog Sætter ord på alt (navneord/udsagnsord) Skriftsprog er synligt og tilgængeligt (bøger, oplæsning, bibliotek, mulighed for selv at legeskrive) Sprogkufferter Klare aftaler mellem sprogvejledere og talehørelærere Øget opmærksomhed på forskellige sprogvanskeligheder Skriftlighed om, hvad der er foretaget i forbindelse med sprogstimulering Leder, sprogvejleder, pædagog, tale-hørelærer aftaler, hvem der er tovholder Sprogvejledermøder med sprogvejledere, tale-hørelærere og konsulenter. Scoringsark med sprogvurderingens resultater afleveres til talehørekonsulenten, der følger op på området 11

13 Handleplan for læsning Småbørnsområdet Tosprogede 3-årige Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning I overensstemmelse med loven bliver alle 3-årige tosprogede fra 1/ sprogscreenet med det af ministeriet anbefalede materiale Vis, hvad du kan af en tale-hørelærer At sikre, at alle børn får mulighed for at udvikle et andetsprog, der er så veludviklet, at de fra børnehaveklassen kan følge og profitere af en undervisning i læsning på andetsproget At sikre, at pædagogerne, sprogvejlederne og forældrene tidligt får fokus på børnenes andetsprogsudvikling At sikre, at de børn, der har brug for en særlig indsats, får den At sikre, at alle de involverede personer ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan At der bliver endnu færre tosprogede børn, der ikke får sprogstimulering i de Tale-hørelæreren rådgiver og vejleder pædagoger, sprogvejleder og forældre mundtligt om sprogstimuleringsindsatsen umiddelbart efter screeningen Tale-hørelæreren sammenfatter screeningen skriftligt. Den sendes til børnehaven og tosprogskonsulenten Pædagog og sprogvejleder formidler dette videre til de øvrige pædagoger og barnets forældre På baggrund af screeningen dannes der sprogstimuleringsgrupper i børnehaverne for de børn, der har behov derfor De tosprogede børn, der ikke går i børnehave, og hvis andet- At der kommer tidlig fokus på de tosprogede børns sproglige udvikling i børnehaverne At der dannes sprogstimuleringsgrupper i børnehaverne At der arbejdes med sprogkufferter/poser, og at der bruges mange billedbøger også på andre sprog end dansk i børnehaverne At der laves klare aftaler mellem pædagogerne og sprogvejlederne om arbejdsopgaverne At der bliver øget fokus på det tosprogede forældresamarbejde f.eks. ved afholdelse af møder for dem med tolk, hvis det er nødvendigt, og at Pædagogerne beskriver de sprogligt bekymrende tosprogede børn og sprogstimuleringsindsatsen i sprogvurderingsskemaet i sep./okt. måned Sprogvurderingsskemaerne gennemlæses af konsulenterne, der rådgiver om den kommende indsats Sprogstimuleringsindsatsen drøftes på sprogvejledermøderne Tosprogskonsulenten følger op på de børn, der ikke går i børnehave Tale-hørelærerne følger op på sprogstimuleringsindsatsen i børnehaverne 12

14 kommunale tilbud Pædagog og sprogvejleder formidler dette videre til de øvrige pædagoger og barnets forældre På baggrund af screeningen dannes der sprogstimuleringsgrupper i børnehaverne for de børn, der har behov derfor De tosprogede børn, der ikke går i børnehave, og hvis andetsprogsudvikling måtte kræve det, tilbydes plads i kommunens 4stk.3 tilbud Sommerfuglen sprogvejlederne om arbejdsopgaverne At der bliver øget fokus på det tosprogede forældresamarbejde f.eks. ved afholdelse af møder for dem med tolk, hvis det er nødvendigt, og at det bliver synligt ved f.eks. skrift og flag, at andre sprog er repræsenteret i børnehaven ikke går i børnehave Tale-hørelærerne følger op på sprogstimuleringsindsatsen i børnehaverne Tosprogskonsulenten og talehørelæreren vurderer 12 status og evaluerer skriftligt på tiltaget og kommer med anbefalinger

15 13 Handleplan for læsning Småbørnsområdet Overflytningsplan Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Kommunen har vedtaget en overgangsplan mellem institution og skole. I den er nøje beskrevet, hvad der måned for måned forventes af institutioner og skoler, for at opfylde en god og grundig overlevering af viden om det enkelte barns udvikling og trivsel At gøre overgangen bedre og nemmere for børnene At sikre en bedre koordinering af overgangen fra daginstitution til skolens undervisnings- og fritidsdel At nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet Der skal følges op på overflytningsplanen. Dette skal ske ved møde med institutioner og skoler. Tovholdere vil være pædagogisk konsulent, tosprogskonsulent og talehørekonsulent Der skal igangsættes en diskussion om konkrete tiltag omkring sprog og Overgangsskema bruges Handleplanskema bruges Diskussioner om, hvordan barnets dokumentation bruges Overleveringsmøder fungerer Overleveringsplan evalueres og tilrettes 09/10 Evalueringen skal ske sammen med Pædagogisk tilsyn Indskolingsudvalg Sprogvejledere Instit.ledergruppe Overgangsskemaer og handleplansskemaer evalueres

16 sprogstimulering mellem SFO er/fritidshjem og skole. Tovholdere vil være pædagogisk konsulent, tosprogskonsulent og talehørekonsulent 09/10 i samarbejde med Indskolingsudvalg Udvalgte institutionsledere Konsulenter 14 Handleplan for læsning Småbørnsområdet Tosprogede kommende skolestartere Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning I overensstemmelse med loven bliver alle kommende tosprogede skolestartere fra skoleåret 07/08 sprogscreenet med det af ministeriet anbefalede materiale Vis, hvad du kan af tosprogskonsulenten i nov./dec. måned At sikre, at alle tosprogede børn får mulighed for at få den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som de har behov for. Dette for at de kan udvikle deres andetsprog, så de fra børnehaveklassen kan følge og profitere af en undervisning i læsning på andetsproget At sikre, at pædagogerne både i Tosprogskonsulenten rådgiver og vejleder pædagoger, sprogvejleder og forældre mundtligt om sprogstimuleringsindsatsen umiddelbart efter screeningen Tosprogskonsulenten sammenfatter screeningen skriftligt. Den sendes til børnehaven og til skolen At der er fokus på de tosprogede børns sproglige udvikling i børnehaverne og i SFO/fritidshjemmene At der arbejdes med sprogkufferter/poser, og at der bruges mange billedbøger også på andre sprog end dansk i børnehaverne og i SFO/fritidshjemmene Pædagogerne beskriver alle de kommende tosprogede skolestartere og sprogstimuleringsindsatsen i sprogvurderingsskemaet i sep./okt. måned Sprogvurderingsskemaerne gennemlæses af konsulenterne, der rådgiver om den kommende indsats og videresender skemaerne til

17 børnehaverne og i SFO/fritidshjemmene, sprogvejlederne og forældrene fastholder fokus på børnenes andetsprogsudvikling At sikre, at skolerne har et redskab til klassedannelserne At sikre, at viden om barnets sprogudvikling ikke går tabt ved overgangen fra institution til skole At sikre, at alle de involverede personer ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan

18 16

19 Skoleområdet Skolen skal med skolelederen i spidsen følge elevernes læseudvikling tæt og sikre, at trinmålene følges op. Helt centralt står evaluering og dokumentation. Uden sikker viden om den enkelte elevs kompetence og potentiale og klassens standpunkt, kan opgaven vanskeligt løses. Alle skoler råder over den faglige ekspertise gennem de ressourcepersoner, der følger, koordinerer og vejleder skolens ledelse og lærere. Lærerne arbejder med udgangspunkt i trinmålene for læsning på alle klassetrin. De skal følge, støtte og sætte mål for den enkelte elevs fortsatte læseudvikling. Dette arbejde understøttes af det fælleskommunale elevplanskoncept, som fordrer en systematisk tilgang til evalueringsprocessen. En tidlig indsigt forpligter og kvalificerer en tidlig indsats. Undersøgelser har vist, at følgende forudsætninger er vigtige for at blive en god læser Bogstavkendskab Fonologisk og fonematisk opmærksomhed Morfologisk og morfematisk opmærksomhed Distinkthed Godt ordforråd God sproglig parathed, viden og fleksibilitet Relevante og sikre afkodningsstrategier Tilstrækkelig automatiseret ordkendskab Relevant erfaringsbaggrund Aktiv læseindstilling Svage læsere karakteriseres ved fraværet af en eller flere af disse forudsætninger. Der indføres klasselæsekonferencer på 1., 3., 4. og 7. klassetrin. En klasselæsekonference er et forum for fælles pædagogisk vurdering og evaluering. Denne status danner baggrund for målsætningen for læseundervisningens næste forløb. Skoleområdet er efterfølgende delt op i indskolingen, mellemtrinet og udskolingen, hvor der gives forslag til tiltag, som skal have særlig opmærksomhed i 08/09, og som understøttes af en række ressourcepersoner. Ressourcepersoner (se bilag side 50). 17

20 Indskolingen Når børn skal lære at læse, kommer de med forskellige forudsætninger. Det er skolens opgave at støtte alle børn ud fra de forudsætninger og kompetencer, de har. Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først finde ham, hvor han er og så begynde der. (Søren Kirkegaard) Vores mål er, at alle elever skal have en god læsestart. Det skal sikres ved at kende vores elevers kompetencer og potentialer, så vi kan tilbyde alle elever en god læseudvikling. De børn, der allerede i børnehaveklassen har vanskeligheder med skriftsproget, skal tilbydes nogle strukturede og dokumenterede tiltag, så deres læseudvikling løftes og udvikles. Forældre omkring børn med vanskeligheder skal inddrages, da de er barnets vigtigste ressourcepersoner. Den første læseundervisning er afgørende for børns læseudvikling. For at børn kan blive gode læsere, har de brug for meget øvelse, såvel i skolen som hjemme. Forskning har vist, at skriveprocessen er en vigtig katalysator for den kommende læsning. Det skal der tages højde for i undervisningen, og skolen skal sikre, at der afsættes tid, så alle børn læser hver dag. Særlig fokus rettes mod at give indskolingselever med begyndende læsevanskeligheder en tidlig læsehjælp. Der arbejdes derfor med et forslag til et Læseløft Projekt i Tårnby i 09/10. Se efterfølgende forslag på side 19. Der tages følgende initiativer i 2008/2009 Kurser for børnehaveklasselærere med fokus på metode til afdækning af elever og elevplaner Sprogscreening i børnehaveklassen Kursus for indskolingslærere i litteratur og læseglæde Særlig handleplan for tosprogede i læsning på andetsproget Udarbejdelse af differentierede læsekurser til hver årgang, så eleven sikres en systematisk, struktureret læseundervisning, der bygger på en faglig progression i læseudviklingen. Udarbejdelse af lokale handleplaner med læsekurser og læsetest på hver årgang og med klasselæsekonferencer på 1. og 3. årgang 18

21 Forslag til Læseløft Projekt i Tårnby 09/10 Læseløft Projektet (LP) er inspireret af Reading Recovery (RR), der er en systematisk måde at give elever med begyndende læsevanskeligheder en tidlig læsehjælp. De skoler i andre kommuner, der har deltaget i et LP eller i RR projekt kan se tydelige resultatfremgang for de svageste læsere. Hvorfor tidlig læsehjælp Vi ved, at børn der har problemer med at lære at læse i det første skoleår er i højrisiko for at blive svage læsere i 4. klasse. (Clay 1985). Vi ved, at hver 6. elev forlader folkeskolen uden tilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder (Pisa 2003). Vi ved, at ca % af en årgang modtager en eller anden form for specialundervisning. (kommunens læseresultater ). LP eller RR er en måde at foregribe senere behov for specialundervisning og derved foregribe ringe selvtillid og uhensigtsmæssige læringsmåder. Programmet for Læseløft Projektet De daglige 30 minutter skal indeholde Genlæsning af en eller flere kendte bøger. Genlæsning af gårsdagens nye bog med læseevaluering. Individuelt tilrettelagt detaljearbejde. Historieskrivning lytte efter ordenes lyd for at gengive dem. Puslehistorie sætninger opbygges og nedbrydes. Læsning af en ny selvvalgt bog. Hvordan organiseres Læseløft Projekt 15% af en årgang tilbydes LP i midten af 1. klasse. Der bliver tilrettelagt en individuel eneundervisning dagligt a 30 minutter i ca uger. Forældrene inddrages. Der er en anerkendende tilgang til eleven med en direkte støtte. Der er en høj kvalitet i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen. Praktiske udfordringer og strukturering Der skal være mindst to lærere på hver skole, der kan køre projektet. Lærerne skal have en speciel uddannelse/vejledning for at kunne opfylde kravene til undervisningen. Det vil derfor være nødvendigt med et kursusforløb for de lærere, der skal køre projektet. Ca. 50 timer i et år. Undervisningen vil understøtte Læseløft Projektet teoretisk og praktisk. Specialundervisningen skal omstruktureres, så det bliver muligt at lave undervisning på Læseløft Projektets betingelser. Projektet kører i andre kommuner, så der vil være gode muligheder for rådgivning og vejledning til at komme i gang. 19

22 Pædagogisk Center, 2007/08 Handleplan for læsning Indskolingen Børnehaveklasse Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Børnehaveklasse Der er på nuværende tidspunkt mange forskellige tiltag i gang på de enkelte skoler i børnehaveklasserne Det er meget forskelligt, hvordan man sikrer tiltag for de børn, der har problemer med læsestarten Ny lov vedtaget om, at alle børn skal sprogscreenes. Der er på nuværende tidspunkt ikke kommet noget konkret screeningsmateriale Børnehaveklasserne bruger på nuværende tidspunkt forskelligt sreeningsmateriale Alle elever skal have en god læsestart Vi skal sikre, at der er strukturerede og dokumenterede tiltag til de elever, der har vanskeligheder allerede i børnehaveklassen Styrke børns sproglige udvikling og kompetencer i forbindelse med forudsætninger for læsning Udarbejde en plan for de tiltag, der skal iværksættes omkring børn, der har problemer med sprog og læsestart Der afholdes kursus for børnehavelærere I samarbejde med læsevejlederen udarbejder børnehaveklasselæreren sprog/læsetiltag, der kan udfordre både svage og særligt gode læsestartere Der er fokus på tosprogede elevers ordforråd og sprogforståelse. Se kurser for elever i bh.kl. Alle børn sprogscreenes af børnehaveklasselærer Der iværksættes særlige kurser for børn, der har vanskelighed med de sproglige kompetencer Elevplaner bliver brugt som et arbejdsredskab til at forstå det enkelte barns sprog og læseudvikling Klare aftaler om hvilke børn, der skal være ekstra fokus på En samlet konklusion af brugen af elevplaner med fokus på opfølgningen af evalueringsresultaterne. Børnehaveklasselærerne medbringer et notat herom til brug ved overlevering til 1. klasse. August/september børnehaveklasselærerne evaluerer 20

23 Det er vigtigt, at der bliver fulgt systematisk op på den viden, der fremkommer om den enkelte elev Kursus 1 Afholdes: Sept./okt. Struktureret forløb til børn, der er usikre på sprogforståelse og ordforråd Der arbejdes med - Spil og lege med konkrete genstande og materialer - Gentagende læsning, hvor der snakkes om ords betydning og historiens indhold - Sproglig opmærksomhed Tovholder: Børnehaveklasselærer med rådgivning og vejledning fra tale-hørelærer og tosprogslærere Evalueres i nov./dec. ved konference, børnehaveklasselærer er tovholder og indbyder relevante samarbejdsparter Alle børn afdækkes for fonologisk opmærksomhed af børnehaveklasselærer Klare aftaler om hvilke børn, der skal på ekstra kursus i fonologisk opmærksomhed Februar/marts børnehaveklasselærer evaluerer Kursus 2 Afholdes: April/maj Struktureret forløb for børn, der har vanskelighed med den fonologiske opmærksomhed. Der arbejdes med: - bogstaver og lyd - sammensatte ord - stavelser i ord 21

24 - distinkthed - analyse, syntese - legeskrivning Tovholder: Børnehaveklasselærer og læsevejleder Færre børn pr. klasse, der har vanskelighed med læsestarten Maj/juni børnehaveklasselærere og læsevejledere indbyder relevante samarbejdspartnere i forbindelse med overlevering og evaluering af forløbet og kommer med anbefalinger til den fortsatte læseundervisning 22

25 Handleplan for læsning Indskolingen Tosprogede Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Undervisning i læsning på andetsproget gribes meget forskelligt an på de forskellige skoler Landsdækkende undersøgelser viser, at tosprogede opnår dårligere læseresultater end etnisk danske elever At sikre, at tosprogede elever når samme læseresultat som de øvrige elever At sikre, at læseundervisningen af de tosprogede elever bygger videre på den tidlige sprogstimulering og arbejdet med sproglig opmærksomhed og deres øvrige kompetencer At sikre, at tosprogede elever, der har behov derfor, modtager målrettet undervisning i læsning på deres andetsprog At sikre, at dansk som andetsprog bevidst indgår som en dimension i alle fag At alle elever får mulighed for at få hjælp til lektierne Der bliver undervist med forforståelse (sproglig, genremæssig, faglig, indholdsmæssig, kulturel, historisk) Der bliver undervist i forståelse og afkodning - herunder betydning, bogstavernes navn, form og lyd, grammatik - udtale, ordkendskab, ordforråd og sprogarbejde Der trænes i at gætte kvalificeret og i læsefærdigheder gennem elevens og lærerens oplæsning Tosprogslærerne afdækker elevernes læsekompetence på andetsproget og tilrettelægger særlige forløb og målrettede kurser i læsning på andetsproget Der bliver undervist i - og med - førlæse-, læse- og efterlæseaktiviteter - at der på klasselæsekonferencerne bliver lavet klare aftaler om, hvilke tiltag tosprogslærerne skal tage sig af, og hvilke tiltag klassens teamlærere skal tage sig af -elevplanens afspejling af elevens læseudvikling - at dansk som andetsprog medtænkes i undervisningens planlæggelse, i teamsamarbejdet og er synlig i årsplanerne Frivillig/obligatorisk national test i dansk opfulgt af samtale mellem elev og lærere Elevplaner med indstiksark i dansk som andetsprog Læsetests Sprogscreeninger Kurserne evalueres skriftligt af tosprogslærerne 23

26 Skolens sprogcenter (tosprogslærerne) er rådgivende, vejledende og initiativtagende i forhold til læsning på andetsproget Der etableres lektiehjælp af sprogcenteret 24

27 Handleplan for læsning Indskolingen klasse Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Læs! (3. klasse) Læsekurser klasse I løbet af 1., 2. og 3. klasse arbejdes der hen imod at eleven lærer: at kunne læse og forstå tekster af sværhedsgrad lix 5-10 i 1. klasse, i 2. klasse og i 3. klasse Desuden i 1. klasse: at anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) at arbejde med forlyd, indlyd og udlyd lydrette ord at opdele lydrette ord i fonemer og stavelser at skrive små historier 2. klasse: at anvende relevante og brugbare afkodningsstrategier genfortælle indholdet af Klasselæsekonference i 1. og 3. klasse (læsevejleder, dansklærer, en faglærer og evt. skoleledelsen og tosprogslærer i november/maj) Indskolingskursus (klasse- og teamlærere), opslås hvert 3. år Udover tilbudet om det fælleskommunale læsekursus på hver årgang forestås supplerende faglige og skønlitterære læsekurser samt procesorienteret skrivekursus af dansklæreren * * se forslag til materialer efterfølgende Klasselæsekonferencerne udmønter sig i klare aftaler om hvilke børn, der skal være fokus på mht. aftaler om ekstra indsats omkring børn med læse- og skrivevanskeligheder samt aftaler om klassens arbejde med læsestrategier Elevplanens afspejling af elevens læseudvikling Ved slutningen af klassetrinnet kan eleven læse et værk af en sværhedsgrad som for eksempel : 1.klasse: Søren Vagn Jakobsen: De sorte trolde 2.klasse: Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne 3.klasse: Ole Lund Kirkegård: Gummi- Tarzan Frivillig/obligatorisk national test, gruppelæseprøve og/eller lokalt besluttet test opfulgt af samtale mellem elev og dansklærer. Resultatet vedlægges elevplanen Læsevejleder og dansklærer vurderer klassens læsestandpunkt ud fra elevplanerne med særlig fokus på opfølgning af evalueringsresultaterne Første gang i foråret

28 Indskoling: Den enkelte skole gør status over igangværende initiativer på læseområdet læste og skrevne tekster at skrive historier, huskesedler, beskeder og breve 3. klasse: at læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse at læse ukendte tekster med stigende hastighed genfortælle indholdet af læste og skrevne tekster at nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner Udarbejdelse af en lokal handleplan for læsning, der fokuserer læseindsatsen for både den svage og den særligt gode læser Af handleplanen fremgår det, hvorledes forældrene inddrages i læseprocessen Følgende fælleskommunale anbefalinger udgør minimumskrav til handleplanen Klasselæsekurser på hver årgang Test- og prøveplan på hver årgang Klasselæsekonferencer på udvalgte årgange Se handleplanen for Det Pædagogiske Læringscenter (side 44-47) samt arbejdsbeskrivelsen for læsevejlederen (side 53-56) Bogen læses med god forståelse og læseoplevelse og et overkommeligt læsetempo At indstiksarket for dansk/læsning bruges i undervisningen og dennes tilrettelæggelse, og at resultater fra test og prøver indgår som dokumentation for elevens læsestandpunkt Skolelederen er ansvarlig for handleplanen og sørger for, at den er tilgængelig på skolens hjemmeside senest i foråret 2009 Læsevejlederen forestår de kommunalt fastlagte gruppeprøver: OS 64: Maj 1. klasse OS 120: November 3. klasse Resultaterne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Når resultaterne foreligger, gennemgås de på en klasselæsekonference af læsevejlederen med henblik på 26

29 27

30 Forslag til materialer til handleplanen klasse. Børnestavning Læs! Læsetræning i 3. klasse (PC) Læsekasser bl.a. med lydret Dingo (PC) Læsekursus klasse (PC) Læsekursus klasse (PC) Læsekursus klasse (PC) Frilæsning den første læsning (PC) Min første frilæsning 1. klasse (PC) Frilæsning: Astrid Lindgreen klasse (PC) Grøn Dingo klasse (PC) Omme bag klædeskabet (3.-4. klasse) (PC) Ord der betyder noget. Lær om sprog (3.-4. klasse) (PC) Læs et forfatterskab: Natten er en gammel mand (3.-4. klasse) (PC) Læs og skriv eventyr: Og hvad så? Hvad skete der så (3.-4. klasse) (PC) Hånden fuld af digte (3.-4. klasse) (PC) Nordlys nordisk, norske og svenske tekster for indskolingen (PC) Nordlys for første, for anden og for tredje (PC) Nordlys for første, anden og tredje klasse (PC) Den sidste løsning og andre noveller (3.-5. klasse) (PC) Ignora let at læse fra 9 år (PC) Pallebøgerne (PC) Gys 3. klasse (PC) Drenge/piger klasse (PC) Bøger på stribe klasse (PC) Faglig læsning Danskfidusen 3. klasse (PC) Læs med øret: Bog & bånd (søg i materialesamlingen) Procesorienteret skrivning: Mens du skriver 1 Søg i materialesamlingen via: Fællesnettets forside under genveje 28

31 Mellemtrinnet Indsatsen på mellemtrinnet handler blandt andet om at få sat fokus på den fortsatte læsning. Den faglige læsning sikres særlig opmærksomhed. Nu skal der undervises i læseformål, læseforståelse og læsemåder. Ikke kun i dansk, men i alle fag. Det er vigtigt at stimulere den enkelte elevs læselyst og interesser. Læsningen skal videreudvikles funktionelt. Der skal fokus på, at eleverne skal kunne læse formålsstyret. Eleverne skal kunne anvende læsning og skrivning bredt i og uden for skolen. Det Pædagogiske Læringscenters tilbud om lektiecafé med mulighed for it-støtte til læsningen for den svage læser kan være en støtte. Der tages følgende initiativer i 2008/2009 Kurser for mellemtrinslærere med fokus på læseprøver Særlig handleplan for tosprogede i læsning på andetsproget Udarbejdelse af differentierede læsekurser til hver årgang, så eleven sikres en systematisk, struktureret læseundervisning, der bygger på en faglig progression i læseudviklingen. Udarbejdelse af lokale handleplaner med læsekurser og læsetest på hver årgang og med klasselæsekonference på 4. årgang. 29

32 Pædagogisk Center, 2007/08 Handleplan for læsning Mellemtrinnet Tosprogede Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Undervisning i læsning på andetsproget gribes meget forskelligt an på de forskellige skoler Landsdækkende undersøgelser viser, at tosprogede opnår dårligere læseresultater end etnisk danske elever. Dette slår for alvor igennem på mellemtrinnet i læseforståelsen At sikre, at tosprogede elever når samme læseresultat som de øvrige elever At sikre, at læseundervisningen af de tosprogede elever bygger videre på deres sproglige forudsætninger og kompetencer At sikre, at tosprogede elever, der har behov derfor, modtager målrettet undervisning i læsning på deres andetsprog At sikre, at dansk som andetsprog bevidst indgår som en dimension i alle fag At alle elever får mulighed for at få hjælp til lektierne Der bliver undervist med forforståelse (sproglig, genremæssig, faglig, indholdsmæssig, kulturel, historisk) Der bliver undervist i forståelse og afkodning, ordkendskab, ordforråd, grammatik og sprogarbejde Der bliver undervist i at benytte forskellige læse- og gættestrategier efter teksttype - og i at gengive og diskutere indholdet Tosprogslærerne afdækker elevernes læsekompetence på andetsproget og tilrettelægger særlige forløb og målrettede kurser i læsning på andetsproget Der bliver undervist i førlæse-, læse- og efterlæseaktiviteter - at der på klasselæsekonferencerne bliver lavet klare aftaler om hvilke tiltag tosprogslærerne skal tage sig af, og hvilke tiltag klassens teamlærere skal tage sig af -elevplanens afspejling af elevens læseudvikling - at dansk som andetsprog medtænkes i undervisningens planlæggelse, i teamsamarbejdet og er synlig i årsplanerne Frivillig/obligatorisk national test i dansk og i dansk som andetsprog opfulgt af samtale mellem elev og lærere Elevplaner med indstiksark i dansk som andetsprog Læsetests Sprogscreeninger Kurserne evalueres skriftligt af tosprogslærerne 30

33 Skolens sprogcenter (tosprogslærere) er rådgivende, vejledende og initiativtagende i forhold til læsning og faglig læsning på andetsproget Der etableres lektiehjælp af skolens sprogcenter 31

34 Handleplan for læsning Mellemtrinnet klasse Skoleåret 2008/2009 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Fælles igangværende tiltag: Bogboksen Fagligt læsekursus klasse Læs med! I løbet af 4., 5. og 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleven lærer: at kunne læse og forstå tekster af sværhedsgrad lix i 4. klasse, i 5. klasse og i 6. klasse at anvende læsestrategier: oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning at læse, forstå og forholde sig analyserende til længere skønlitterære og faglige tekster at læse og forstå korte, lette norske og svenske tekster at udtrykke sig sammenhængende og varieret såvel mundtligt som skriftligt Klasselæsekonference på 4. årgang (læsevejleder, dansklærer, en faglærer og evt. skoleledelsen og tosprogslærer i maj) Mellemtrinskursus (klasse- og teamlærere), opslås hvert 3. år Udover tilbudet om det fælleskommunale læsekursus på hver årgang forestås supplerende faglige og skønlitterære læsekurser samt procesorienteret skrivekursus af dansklæreren * Lektiecafé med mulighed for it-støtte forestås af Det Pædagogiske Læringscenter * se forslag til materialer efterfølgende Klasselæsekonferencen udmønter sig i klare aftaler om hvilke børn, der skal være fokus på mht. aftaler om ekstra indsats på grund af læse- og skrivevanskeligheder samt aftaler om klassens arbejde med læsestrategier Elevplanens afspejling af elevens læseudvikling Ved slutningen af klassetrinnet kan eleven læse et værk af en sværhedsgrad som for eksempel : 4.klasse: Astrid Lindgren: Mio, min mio 5.klasse: Kenneth Bøgh Andersen: Djævlens lærling 6.klasse: Philip Pullman: Det gyldne kompas Frivillig/obligatorisk national test, gruppelæseprøve og/eller lokalt besluttet test opfulgt af samtale mellem elev og dansklærer. Resultatet vedlægges elevplanen Læsevejleder og dansklærer vurderer klassens læsestandpunkt ud fra elevplanerne med særlig fokus på opfølgning af evalueringsresultaterne Første gang i foråret

35 Mellemtrin: Den enkelte skole gør status over igangværende initiativer på læseområdet Udarbejdelse af en lokal handleplan for læsning, der fokuserer læseindsatsen for både den svage og den særligt gode læser Af handleplanen fremgår det, hvorledes forældrene inddrages i læseprocessen Følgende fælleskommunale anbefalinger udgør minimumskrav til handleplanen Klasselæsekurser på hver årgang Test- og prøveplan på hver årgang Klasselæsekonferencer på udvalgte årgange Se handleplanen for Det Pædagogiske Læringscenter (side 44-47) samt arbejdsbeskrivelsen for læsevejlederen (side 53-56) Bogen læses med god forståelse og læseoplevelse og et overkommeligt læsetempo At indstiksarket for dansk/læsning bruges i undervisningen og dennes tilrettelæggelse, og at resultater fra test og prøver indgår som dokumentation for elevens læsestandpunkt Skolelederen er ansvarlig for handleplanen og sørger for, at den er tilgængelig på skolens hjemmeside senest i foråret 2009 Læsevejlederen forestår de kommunalt fastlagte gruppeprøver: SL 40: Maj 4. klasse Resultaterne offentliggøres på kommunens hjemmeside Når resultaterne foreligger, gennemgås de på en klasselæsekonference af læsevejlederen med henblik på fremadrettede anbefalinger og initiativer 33

36 Forslag til materialer til handleplanen klasse. Læs med! Læsetræning i klasse (PC) Fagligt læsekursus klasse (PC) Kaskelotternes sang (PC) kan f. eks. læses sammen med fagbøger om hvalen (skolebiblioteket) Læsekasser: Blandede bolsjer (fra 4. klasse) (PC) Børnenes litteraturhistorie (PC) Læs med øret: Bog & bånd (søg i materialesamlingen) Lette klassikere (PC) Antologier: Da Knud valgte balletten Nye gode historier (PC) Nordlys for femte (PC) Nordlys for sjette (PC) Med egne øjne (5.-7. klasse) (PC) Pigen uden arme (4.-5. klasse) (PC) Læs et forfatterskab. Trappen der gik ovenpå (5.-6. klasse) (PC) Læs og skriv gyserhistorier i 5. klasse. Kun et gabende sort hul (PC) Omme bag klædeskabet (3.-4. klasse) Nordlys nordisk, norske og svenske tekster for mellemtrinnet (PC) Procesorienteret skrivning: Mens du skriver 3 og 4 Skriv varieret (PC) Bogboksen (5. klasse) Se også forslag til materialer for indskolingen. Søg i materialesamlingen via: Fællesnettets forside under genveje 34

37 Udskolingen Indsatsen i udskolingen handler blandt andet om, at der i udskolingen skal sættes fokus på elevernes videregående læsning, så de bliver parate til en ungdomsuddannelse. Alt for mange undersøgelser viser, at der er en gruppe, for hvem denne mulighed ikke er til stede blandt andet på grund af deres læsestandpunkt. Der skal udvises særlig opmærksomhed på de tosprogede elever og deres læsefærdighed, så alle gives reelle uddannelsesmuligheder. Læseforståelse er her et centralt begreb. Der skal læses både på, mellem og bag linierne. Læseforståelse er ligeledes i fokus i forbindelse med at være en digital borger. Man skal således kunne skærmlæse og i øvrigt navigere i informationssøgning, informationsforståelse og kildekritisk forståelse. Fordybelse i litteratur skal medvirke til, at elevens lyst til egen læsning styrkes og støtte udviklingen af elevens personlige identitet. Der skal i udskolingen sættes fokus på læsevaner, på læsehastighed, på læseteknikker og strategier samt på studieteknikker. Der tages følgende initiativer i 2008/2009 Kurser for udskolingslærere med fokus på læseprøver Særlig handleplan for tosprogede i læsning på andetsproget Udarbejdelse af differentierede læsekurser til hver årgang, så eleven sikres en systematisk, struktureret læseundervisning, der bygger på en faglig progression i læseudviklingen. Udarbejdelse af lokale handleplaner med læsekurser og læsetest på hver årgang og med klasselæsekonference på 7. årgang. 35