Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes
|
|
- Jens Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Barrierer for konkurrence og udvikling 3. Branchen bør selv fjerne barriererne for konkurrence og udvikling 4. Nogle vigtige konkurrencebegrænsninger 4.1 Konkurrencebegrænsninger der fokuseres på 4.2 Reglerne afhænger af virksomhedernes stilling (styrke) på markedet 4.3 Hvad er forbudt/tilladt, hvad må frarådes Samhandelsbetingelser Rabatter 2001
2 Vejledning Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes 1. Indledning De høje byggepriser, herunder også høje priser på byggematerialer, er blevet omtalt i flere rapporter igennem de senere år. I redegørelsen fra Byggepolitisk Task Force fra december vurderer regeringen, at der er behov for en offentlig indsats på området, der kan hjælpe med til, at de danske priser kommer ned på samme prisniveau som de lande, vi normalt sammenligner os med. I Konkurrenceredegørelse 2001 opregnes 69 brancher med tegn på manglende konkurrence. De 11 heraf er inden for byggematerialeindustrien og handelen. Det er blevet sat som mål at halvere antallet af problembrancher frem til Konkurrenceredegørelsens kapitel 3 om konkurrencen i byggeriet peger på fire årsager til, at konkurrencen i byggeriet er svag: Strukturen og samarbejdsforholdene i byggefagene. Koncentration i produktion og handel med byggematerialer. Licitationsloven og svage bygherrer. Forsinkelsen i arbejdet med harmoniserede standarder. I april 2001 iværksatte Konkurrencestyrelsen en spørgeskemaundersøgelse, der blandt flere andre forhold skal belyse, hvem producenter og importører af byggematerialer handler med, deres anvendelse af rabatter og den centrale placering i byggematerialeomsætningen, som tømmerhandler/byggemarkeder og deres indkøbsforeninger og grossister indtager. Denne vejledning har været gennem en høring hos byggematerialebranchens organisationer. Det har givet anledning til en del kritiske bemærkninger, hvoraf nogle - men ikke alle - er indarbejdet. Det bør derfor præciseres, at vejledningen er udtryk for Konkurrencestyrelsens retsopfattelse. Men styrelsen har vurderet, at det er i alles interesse, at det er klart efter hvilke principper, styrelsen vil behandle de sager, som vil blive taget op på området i de kommende måneder. Styrelsen har desuden vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at udsende vejledningen nu. Det drejer sig om forhold af stor betydning for branchens effektivitet og udvikling. I efteråret forhandler leverandørerne (producenter og importører) med deres kunder om samhandelsaftaler for det kommende år. Ved at udsende vejledningen nu er det håbet at påvirke udformningen af disse aftaler i en retning, der gavner konkurrencen. Hvis udviklingen i branchen eller retspraksis tilsiger dette, vil styrelsen revidere denne vejledning. 1 Byggeriets Fremtid fra tradition til innovation. Redegørelse fra Byggepolitisk Task Force. By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet, december 2000.
3 Vejledningens omtale af branchen vedrører primært den professionelle sektor og ikke gør-det-selv sektoren. 2. Barrierer for konkurrence og udvikling For mange byggematerialer gælder, at nogle ganske få producenter/importører dækker over 50 pct. af forsyningen af markedet og ofte over 75 pct. Producenter og importører er i mange tilfælde restriktive i udvælgelse af hvem de sælger til. Samhandelsbetingelser og rabatsystemer begunstiger desuden ofte de største eller mest loyale kunder. 2 Tømmerhandler/byggemarkeder sælger mange varegrupper blandt byggematerialerne og er den vigtigste forsyningsvej til håndværkere og entreprenører for disse varegrupper. Langt de fleste tømmerhandler/byggemarkeder tilhører Danske Trælast A/S eller er medlemmer af de to indkøbsforeninger Ditas og Dendek. Inden for vvs- og elinstallationsmateriel går handlen ligeledes gennem nogle få betydende grossister. Koncentrationen i grossistleddet giver en stærk position over for leverandørerne, idet leverandørerne for de fleste byggematerialers vedkommende ikke kan undvære afsætningen gennem grossistleddet. Dette er formentlig baggrunden for, at det meste af omsætningen af byggematerialer passerer gennem grossistleddet, selv i tilfælde, hvor leverancerne sker direkte fra producent til byggeplads. I styrelsens spørgeskemaundersøgelse har halvdelen af leverandørerne oplyst, at de udelukkende sælger gennem grossistleddet. Nogle af de største virksomheder inden for de tunge eller voluminøse varer, gipsplader, tegl, isolering og tagspær leverer fra 30 op til 100 pct. af salget til de udførende byggevirksomheder direkte til byggepladsen; men fakturerer sjældent leverancerne direkte til entreprenøren eller håndværkeren. Nogle få af de øvrige leverandører oplyser, at de altid handler direkte med entreprenør eller håndværker udenom grossistleddet, medens resten handler i større eller mindre grad både direkte med entreprenør og gennem grossist. I nogle tilfælde har grossistleddet funktioner (udover selve faktureringen, hvorved grossisten pådrager sig kreditrisikoen) i forbindelse med sådanne direkte leverancer, men i andre tilfælde er der ikke tale om væsentlige funktioner, som grossistleddet udfører eller nødvendigvis skal udføre. Adgangen til markedet begrænses desuden af, at mange nationale standarder og normer gør det umuligt eller omkostningskrævende af importere varer fra udlandet 3. Store transportomkostninger ved tunge eller voluminøse varer virker i samme retning. Konkurrencebegrænsningerne i branchen gør det svært for nye produkter, nye producenter, nye grossister og nye salgskoncepter at trænge ind på markedet. Fx direkte handel mellem leverandører og håndværkere/entreprenører eller andre mindre omkostningskrævende koncepter. 3. Branchen bør selv fjerne barriererne for konkurrence og udvikling Nogle konkurrencebegrænsninger er direkte ulovlige. Det er fx som udgangspunkt ulovligt, hvis en dominerende virksomhed yder loyalitetsrabat. 2 I øvrigt synes det i nogle tilfælde at være nogle af disse kunder, der tager initiativ til de pågældende rabatsystemer, betingelser mv. 3 Jf. Konkurrenceredegørelse 2001 Kapitel 3. Konkurrencen i byggeriet.
4 I andre tilfælde vil Konkurrencerådet kunne forbyde en konkurrenceskadelig adfærd fra den overvejende del af en branche, selv om det umiddelbart ikke er ulovligt, at den enkelte virksomhed handler på den pågældende måde, jf. nedenfor side 9. 4 I lyset af de konkurrenceproblemer, der er konstateret på byggematerialeområdet, må branchen påregne, at Konkurrencestyrelsen vil arbejde målrettet for at skærpe konkurrencen. Det er derfor en god idé, at virksomhederne selv gennemfører ændringer af forhandlerantagelsesbetingelser og rabat- og bonussystemer mv. uden at afvente eventuelle påbud fra konkurrencemyndighederne. Overtrædelse af konkurrencelovens forbud er bødesanktioneret. Overtrædelse af forbudet mod misbrug af dominerende stilling, dog først med virkning fra 1. juli Indførelse af et mere konkurrencepræget byggematerialemarked vil på længere sigt betyde en styrkelse af branchen i den større internationale konkurrence, som med sikkerhed vil præge udviklingen. Desuden kan det også direkte og på kort sigt gavne den enkelte virksomhed at gøre rabatsystemerne mere omkostningsrelaterede. 4. Nogle vigtige konkurrencebegrænsninger Brancheaftaler om bindende priser og leveringsvilkår, aftaler mellem virksomheder om minimums- og bindende videresalgspriser, begrænsninger i produktion eller salg og opdeling af markeder eller kunder er umiddelbart forbudt. Denne vejledning fokuserer på nogle af de andre vigtige konkurrencebegrænsninger. Beskrivelsen er ikke udtømmende; men viser hvor virksomhederne skal være på vagt, og hvor det derfor er sikrest at tilpasse sine samhandelsbetingelser mv. Udover de nævnte typer begrænsninger findes naturligvis også andre, der kan være ulovlige. Her kan virksomhederne hente nyttig viden i det omfattende informationsmateriale, som ligger på Konkurrencestyrelsens hjemmeside og i den righoldige litteratur om emnet. 4.1 Konkurrencebegrænsninger, der fokuseres på De konkurrencebegrænsninger, det er valgt her at fokusere på, er følgende: selektiv distribution (om at begrænse, hvem man sælger til) mærkeeksklusivitet (om at få kunderne til ikke at sælge konkurrerende produkter) diskriminerende rabatter loyalitetsrabatter (om at præmiere kunden for troskab ) 4 Forbudet i 6, stk. 1, gælder ikke, såfremt de deltagende virksomheder har 1) en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., eller 2) en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr. Disse bagatelgrænser gælder dog ikke aftaler om eller tilkendegivelse af, at der ved videresalg i efterfølgende omsætningsled skal overholdes mindstepriser eller -avancer, eller visse konkurrencebegrænsninger i forbindelse med tilbudsgivning.
5 4.2 Reglerne afhænger af virksomhedens stilling (styrke) på markedet Jo stærkere stilling, en virksomhed har på markedet, desto stærkere begrænsninger lægger konkurrenceretten på virksomhedens adfærd i forhold til konkurrenterne og kunderne. En konkurrencebegrænsende adfærd fra en virksomhed med en dominerende stilling på markedet er således omfattet af forbudet i konkurrencelovens 11 mod misbrug af dominerende stilling. Det skal ikke her i detaljer gennemgås, hvordan dominans defineres, opgøres og vurderes, men lidt forenklet kan følgende aspekter trækkes frem: 1. Til vurdering af dominans opgøres markedsandelen for varer inden for et relevant produktmarked. En virksomhed markedsfører ofte varer inden for en række forskellige produktmarkeder. En virksomhed kan derfor være dominerende inden for et enkelt vareområde uden at være det på andre. 2. Markedsandelen opgøres desuden inden for det relevante geografiske marked. Det kan være en del af landet, hvis en leverandør fx på grund af varens egenskaber har en særlig stærk stilling lokalt eller regionalt. I andre tilfælde kan det geografiske marked være bredere, fx hele Danmark, Norden eller hele Europa. 3. Hvis en virksomhed har pct. eller derover af markedet for én af dens varer, har virksomheden sandsynligvis en dominerende stilling for den pågældende vare. 4. Ved markedsandele på pct. kan der også være tale om dominerende stilling. Det afhænger bl.a. af, hvordan markedet i øvrigt ser ud, virksomhedens øvrige adfærd mv. 5. På markeder med flere store virksomheder kan der evt. foreligge kollektiv dominans, som især viser sig ved at de pågældende virksomheder overfor kunder og konkurrenter virker på samme måde, som hvis der kun havde været én virksomhed med de sammenlagte markedsandele. Misbrug af kollektiv dominerende stilling er ligeledes forbudt. Desuden gælder der som udgangspunkt strengere regler for virksomheder med en markedsandel på over 30 pct. 5 end ved markedsandel under 30 pct., jf. mere herom på side Hvad er forbudt/tilladt, hvad må frarådes/tilrådes? Samhandelsbetingelser Selektiv distribution Virksomheder, der for et produkt har en markedsandel på over 30 pct. 6, må som hovedregel kun udvælge sine kunder selektivt i det omfang, det er nødvendigt for at bevare produktets kvalitet og sikre dets hensigtsmæssige anvendelse, hvis kriterierne er objektive, kvalitative samt fastsættes ensartet og anvendes uden forskelsbehandling. For virksomheder med markedsandele under 30 pct.: Se side 9. 5 Dette skyldes, at den generelle gruppefritagelse for vertikale aftaler fritager visse aftaler fra forbudet i konkurrencelovens 6, såfremt leverandøren har en markedsandel under 30 pct. jf. Bekendtgørelse nr. 553 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis og Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for vertikale begrænsninger. 6 og som derfor ikke er omfattet af gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftale og samordnet praksis, men omfattet af konkurrencelovens 6.
6 Leverandørens ensidige begrænsning af kundegruppen kan være omfattet af konkurrencelovens 6 Konkurrenceretligt foreligger der en aftale eller samordnet praksis også i visse situationer, som forhandlerne måske opfatter som leverandørens ensidigt fastsatte betingelser for at blive forhandler eller for at få leverancer. En leverandør, der kun sælger til et afgrænset antal kunder, og som tilsyneladende ensidigt siger nej til en bestemt kunde, kan overtræde 6, hvis afslaget følger af en evt. stiltiende forståelse mellem leverandøren og hans forhandlere om at visse andre skal udelukkes 7. Byggematerialer kan efter styrelsens opfattelse i almindelighed ikke begrunde, at leverandøren opbygger en selektiv distribution. Produkter der sælges til professionelle brugere kræver således ikke nødvendigvis en rådgivning mv. fra grossistleddet. EU-praksis, som Konkurrencerådet skal følge ved administrationen af den danske konkurrencelovgivning, har kun accepteret selektiv distribution - for varige og teknisk udviklede forbrugsgoder af høj kvalitet, som kræver særlig kvalificeret vejledning ved anskaffelsen, for produkter, hvor bevarelsen af et prestigeimage er en afgørende konkurrencefaktor samt for aviser. Sportsartikler og sanitetsarmatur 8 er eksempler på produkter, der efter EU-praksis ikke berettiger til selektiv distribution. I de tilfælde hvor det vil være berettiget at anvende et selektivt distributionssystem, vil kvalitative kriterier som nævnt være lovlige. Kvantitative kriterier er derimod som udgangspunkt ikke lovlige. Kvantitative kriterier har til formål eller til følge at begrænse antallet af salgssteder i et geografisk område. Man skal være opmærksom på, at kvalitative krav kan have kvantitative virkninger og dermed blive ulovlige. Et krav om at forhandleren skal markedsføre fuldt sortiment kan være en (indirekte) kvantitativ begrænsning - begrænsning i antallet af kunder - og ikke umiddelbart lovlig. Pligt til at opretholde et mindstelager kan blive anset for at være af kvantitativ art og er som udgangspunkt forbudt. Krav til mindsteomsætning eller mindste årskøb er også kvantitative og som udgangspunkt forbudt. En forpligtelse til at deltage i reklamesamarbejde og salgsfremstød kan ligeledes være problematisk. Det skal for god ordens skyld nævnes, at virksomhederne kan søge om fritagelse, når et forhold umidde l- bart er omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, og gruppefritagelsen ikke kan benyttes. 9 7 Fortolkning parallelt med EU-praksis, jf. Bellamy & Child, European Community Law of Competition, 5. udgave, London 2001, pkt Jf. Kommissionens meddelelse om Vertikale begrænsninger Pkt. 198 og Kommissionsbeslutning Ideal Standard, EFT 1985 L 20, s Konkurrencerådet fritager efter anmeldelse aftaler mv. fra forbudet i 6, stk. 1, hvis rådet skønner, at de1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved,3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m.v.
7 For dominerende virksomheder kan leveringsnægtelse udgøre et misbrug af dominerende stilling, og konkurrencemyndigheden kan give påbud om levering, hvis adgangen til leverancer er af væsentlig betydning for kunden, og leverandøren ikke har givet en objektiv, saglig og rimelig begrundelse for leveringsnægtelsen, der administreres konsekvent af den pågældende. Det synes at have været udbredt i byggematerialebranchen, at leverandør og kunde binder hinanden. Således har en producent aftalt med en stor grossistkunde ikke at ville sælge udenom grossisten direkte til håndværksvirksomhederne, forudsat at grossisten lover ikke at sælge konkurrerende produkter. En indkøbsforening melder følgende ud: "Har vi valgmulighed, foretrækker vi leverandører, der (selv) har valgt som deres salgspolitik at sælge deres produkter via forhandlere. Det vil sige fx vore og andre danske tømmerhandlere, isenkræmmere, farvehandlere, havecentre o.m.a. Vi satser på de leverandører, der satser på os." Sådanne aftaler eller forståelser er med til at fastlåse struktur og omsætningsveje i branchen og vil kunne være stærkt medvirkende til at hindre en konkurrence- og effektivitetspræget udvikling. Ved at gå væk fra en selektiv begrænsning af forhandlerne eller en mindre restriktiv begrænsning vil der kunne åbnes op for at flere grossister, indkøbsforeninger o.l. kan få adgang til markedet. Dette kan fx ske ved at fjerne eller i alt fald at reducere kravene til mindsteomsætning, mindstelagre o.l. samt evt. reducere kravene, som en kunde skal opfylde det første år. Det, at antallet af grossister er så begrænset, kan i sig selv være et konkurrencemæssigt problem. at der gives plads for grossister med forskellig grad af service, rådgivning, support mv. over for kunderne, således at flere forskellige koncepter indføres eller i det mindste bliver afprøvet på markedet. Kunderne entreprenører, håndværksvirksomheder mv. har meget forskellige behov. Leverancer, der ikke kræver rådgivning, service mv., bør som udgangspunkt kunne sælges billigere, end dem der gør. at der åbnes op for leverancer uden om de nuværende faste kanaler. Leverandørerne vil ofte ved fastsættelsen af salgsbetingelser mv. kunne tilgodese alle rimelige hensyn gennem krav om mindste ordrestørrelse (eller gebyrer til dækning af meromkostninger ved mindre ordrer) og gennem ydelse af kvantumsrabatter mv., som modsvarer besparelserne ved at levere store kvanta. Det bør vurderes kritisk, om der er rimeligt grundlag for at stille yderligere krav til kunderne. Hvis fx en entreprenør eller håndværksvirksomhed ved en større byggeopgave kan opfylde leverandørens generelle salgsbetingelser, og leverancerne i øvrigt ikke adskiller sig (med hensyn til service, rådgivning mv.) fra traditionelle leverancer til grossister, er der ikke umiddelbart nogen begrundelse for, at leverandører skulle undlade at sælge og levere direkte til den pågældende virksomhed. Hvis der er tale om mindre forskelle, vil det kunne modsvares af tilsvarende mindre forskelle i salgsvilkårene. Fra konkurrencemyndighedernes side vil man ikke kunne kræve, at leverandørerne skal overtage grossistfunktioner og levere direkte til alle entreprenører og håndværksvirksomheder, der måtte ønske at købe direkte, og som ville kræve en helt anden indretning af leverandørens logistikfunktioner mv. Det, der er tale om her, er at åbne op for at handle med et lidt større antal kunder og på vilkår, der er mere åbne over for alternative distributionsveje. Men med leverancestørrelser og en servicering af kunderne, der ikke er meget forskellig fra leverandørernes nuværende. Dette er nødvendigt for at skabe et mere åbent, konkurrencepræget marked, hvor nye muligheder afprøves.
8 For ikke-dominerende virksomheder og ved markedsandele under 30 pct. er reglerne på forskellige punkter mindre strenge end nævnt ovenfor. Imidlertid kan de lempeligere regler, der gælder ved markedsandele under 30 pct., sættes ud af kraft, hvis konkurrencemyndighederne i et konkret tilfælde konstaterer, at aftalerne alligevel har virkninger, der er uforenelige med konkurrencelovens betingelser (om fritagelse). Det kan være tilfældet hvis flere leverandører anvender samhandelsaftaler, der har samme konkurrencebegrænsende virkninger. 10 For byggematerialer, hvor der er tale om sådanne virkninger, kan brug af tilbage-trækningsmuligheden blive aktuel. Fx siges det i Kommissionens retningslinier for vertikale begrænsninger, pkt. 186: Hvis produktets egenskaber ikke kræver selektiv distribution, vil et sådant distributionssystem dog normalt ikke have tilstrækkelige effektivitetsfremmende virkninger til, at det kan opveje en væsentlig reduktion af konkurrencen mellem forskellige mærker inden for samme marked. Hvis der opstår mærkbare konkurrencebegrænsende virkninger, vil gruppefritagelsen sandsynligvis blive in ddraget". Som nævnt ovenfor må vurderes, at byggematerialer i almindelighed ikke kan begrunde selektiv distrib u- tion eller i alt fald ikke kan begrunde særligt restriktive kriterier for at blive optaget i distributionsnettet. Da der netop er væsentlige konkurrenceproblemer på dette område, vil fx restriktive, selektive systemer ikke kunne accepteres, men må i sidste instans forventes fjernet ved indgreb, hvis virksomhederne ikke selv ophæver eller ændrer dem. Mærkeeksklusivitet Mærkeeksklusivitet vil sige forsøg på at få kunderne til ikke at sælge konkurrerende produkter. En dominerende virksomhed må ikke pålægge eller tilskynde sine kunder til ikke at sælge konkurrerende produkter. Leverandører med en mindre stærk stilling på markedet har visse muligheder for at anvende mærkeeksklusivitet, afhængig blandt andet af leverandørens og konkurrenternes markedsposition, forholdene på køberside og varigheden af eksklusiviteten. De forholdsvis komplicerede regler herom fremgår af Kommissionens retningslinier for vertikale begrænsninger Rabatter Rabatter, der matcher omkostningsbesparelser hos leverandøren, er normalt helt uproblematiske. Mest velkendte eksempel er vel, at store kunder kan være berettiget til lavere nettopriser. Fx fordi de køber større kvanta pr. levering. Andre eksempler kan være, at det typisk er de største kunder, der afgiver ordrer elektronisk med besparelser hos leverandøren til følge. Eller de er i stand til at overtage funktioner omkring produktets markedsføring fra producenten. 10 Især hvis der er tale om kumulative virkninger, dvs. hvis leverandørers eller kunders parallelle net af ensartede aftaler tilsammen bevirker, at adgangen til markedet eller konkurrencen på markedet begrænses i væsentlig grad. Gruppefritagelsen kan endvidere trækkes tilbage, hvis parallelle net af ensartede vertikale begrænsninger dækker mere end 50 pct. af et relevant marked. 11 Jf. Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og Kommissionens meddelelse om Retningslinier for vertikale begrænsninger, bl.a. pkt Det følger heraf, som nævnt ovenfor, at gruppefritagelsen også i tilfælde af uønskede virkninger af mærkeeksklusivitet vil kunne trækkes tilbage.
9 Disse rabatter bør udløses, netop når kunden opfylder det, der giver leverandøren besparelserne. Diskriminerende rabatter Det er i eksemplet ikke ligegyldigt, hvordan de modsvarende rabatter udformes. Det kan således være problematisk, hvis en leverandør giver en rabat eller bonus i forhold til kundernes årlige køb, ud fra en beregning af gennemsnitlige omkostninger/besparelser ved levering til sådanne forskellige størrelser af kunder. Et sådant system vil ikke afspejle, at det ikke er alle store kunder, der giver de nævnte besparelser, mens omvendt mindre kunder undertiden faktisk køber rationelt ind mv. Systemet vil i øvrigt driftsøkonomisk ikke indeholde incitamenter til kunderne om fx at undgå småordrer eller at anvende elektronisk ordreafgivelse mv. Konkurrenceretligt vil den beskrevne rabat/bonus kunne vurderes at udgøre en ulovlig forskelsbehandling af kunder, idet den diskriminerer kunder med de mindre årskøb, selv om de evt. køber lige så rationelt ind. En dominerende virksomhed må som udgangspunkt ikke anvende ulige vilkår (fx priser og rabatter) for varer af samme værdi. Rabatdiskrimination stiller den pågældende kunde ringere i konkurrencen. Jo stærkere stilling på markedet leverandøren har, desto alvorligere ses der på rabatdiskrimination og i øvrigt også loyalitetsrabatter, salgssystemer, der begrænser adgangen til markedet og andre konkurrencebegrænsninger. Uanset hvad den dominerende virksomhed begrunder sine systemer med, er de skadelige virkninger på markedet afgørende ved den konkurrenceretlige vurdering. En særligt grov overtrædelse af konkurrencereglerne foreligger, hvis en virksomhed, fx ved selektive prisnedsættelser, søger at drive en konkurrent ud af markedet. Loyalitetsrabatter En dominerende virksomhed må som udgangspunkt ikke anvende loyalitetsrabatter. Eksempler på loyalitetsrabatter er årsbonus, som især er ulovlig, hvis den er progressiv, progressive rabatter og fx meromsætningsrabat samt rabatter, der er betinget af, at kunden alene foretager sine indkøb hos den pågældende leverandør. Det bemærkes, at loyalitetsrabatter kan have mange andre benævnelser. Afgørende - og det gælder al konkurrenceretlig vurdering er hvilke virkninger, der er tale om ikke form eller benævnelse. Virksomheder argumenterer undertiden for, at der kan være en vis omkostningsmæssig begrundelse for en rabat af denne type. I praksis viser det sig gerne, at omkostningsforholdene kun kan begrunde en kvantumsrabat eller anden uproblematisk rabat, og udgangspunktet er som nævnt, at loyalitetsrabatter er ulovlige. Mere materiale fra Konkurrencestyrelsen om disse emner: Vejledning om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Vejledning om forbud mod misbrug af dominerende stilling Redegørelse om prisdiskriminering
Brancheorganisationer for motorkøretøjer
Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde
Læs mereBekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen
BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere
Læs mereKonsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning
Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71
Læs mereOdder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser
1 af 7 09-08-2012 09:05 Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser Journal nr. 2:8032-318/bhh/serviceerhverv Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Odder Barnevognsfabrik A/S, der er et
Læs mereVejledning til frivillige kæder
Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen
Læs mereBekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven
BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487
Læs mere2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)
2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /..
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER Bruxelles, den C(2009) 5365/2 UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /.. af om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af
Læs mereI Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.
KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale
Læs mereen erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.
Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,
Læs mereBekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis
BEK nr 739 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere
Læs mereC.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler
1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni
Læs mere2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet
2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet
Læs mere2001-05-14: Skov Larsen A/S mod Konkurrencerådet
2001-05-14: Skov Larsen A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. maj 2001 i sag 00-167.891 Skov Larsen A/S (advokat Lasse A. Søndergaard Christensen) mod Konkurrencerådet
Læs mereNr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen
Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 319/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Dansk Juletræsdyrkerforening og T2 (advokat J. Korsø Jensen, beskikket for begge) I tidligere instanser er
Læs mereBestsellers forhandleraftaler for selvstændige konceptbutikker
Bestsellers forhandleraftaler for selvstændige konceptbutikker Journal nr. 3/1120-0301-0133/vis/SE Rådsmødet den 27. august 2003 Resumé 1. Bestseller Wholesale A/S (Bestseller) har ved skrivelse af 9.
Læs mereKonkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser
Dansk Forening for Konkurrenceret 18. maj 2015 Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne
Læs mereOm afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,
Læs mere2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet
2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)
Læs mereAdvokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion
1 af 5 18-06-2012 10:34 Advokatrådet og Realkreditrådet - aftale om salærberegning i forbindelse med inkassation og tvangsauktion J.nr. 2:8032-490/el Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkreditrådet
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 129/52 Den Europæiske Unions Tidende 28.5.2010 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 461/2010 af 27. maj 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier
Læs mereGodkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera
NOTAT Dato: 20. september 2019 Sag: 19/09052-33 Sagsbehandler: /nvh Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
23.4.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 102/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i
Læs mereBESTSELLERS FORHANDLERAFTALER FOR SELVSTÆNDIGE KONCEPTBUTIKKER
BESTSELLERS FORHANDLERAFTALER FOR SELVSTÆNDIGE KONCEPTBUTIKKER Journal nr. 3/1120-0301-0133/vis/SE RÅDSMØDET DEN 27. AUGUST 2003 RESUMÉ 1. Bestseller Wholesale A/S (Bestseller) har ved skrivelse af 9.
Læs mereprodukter til entreprenører og håndværkere gennem trælast- og tømmerhandelen. Det direkte salg fra leverandør til entreprenør/håndværker er beskedent.
Fusion mellem Dendek og Ditas Journal nr 3:1120-0401-27/Industri/jec. Rådsmødet den 24. april 2002 Resumé 1. Dendek A.m.b.a. og Ditas A/S har den 27. marts 2002 anmeldt en fusion mellem de to indkøbsforeninger.
Læs mereKædesamarbejdet i Inbogulve
1 af 12 08-08-2012 15:47 Kædesamarbejdet i Inbogulve Journal nr. 2:8032-693-20 og 964-967/sta/Service Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Indkøbsforeningen Inbogulve og administrationsselskabet Inbodan
Læs merePrisforskel på coatede engangskatetre
1 af 7 18-06-2012 14:17 Prisforskel på coatede engangskatetre Journal nr. 2:801-227 Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Odense Kommune har indgivet en klage over priserne på coatede engangskatetre.
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August, 2018 DI s politik på konkurrenceområdet DI byder åben og effektiv konkurrence velkommen. Det er DI s målsætning og
Læs mereStenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår
Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS
NOTAT Dato: 20. december 2018 Sag: 18/19137 Sagsbehandler: /MEA Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS Konkurrence-
Læs mereLK A/S grossistaftaler
LK A/S grossistaftaler Journal nr.2:8032-1160, 1161, 1162, 1163 og 1164, do/industri. Rådsmødet den 20. december 2000 Resumé 1. LK A/S har ved brev af 9. maj 2000 anmeldt LK A/S standard grossistaftale
Læs mereKnud Wexøe A/S' vilkår for leverancer af kabelkanaler af mærket
1 af 9 21-06-2012 12:14 Knud Wexøe A/S' vilkår for leverancer af kabelkanaler af mærket Journal nr. 2:801-73/cga/industri Rådsmødet den 30. august 2000 Resumé 1. På mødet den 21. juni 2000 behandlede rådet
Læs mereAftaler om samtrafik i telesektoren
1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik
Læs mereRetningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program
Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder
Læs mereOnline-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse
Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene
Læs mereOVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE
? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går
Læs mereOplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner
Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.
Læs mereChefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013
Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier
Læs mereFranchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer
1 Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer Jesper Kaltoft, Partner Mark Gall, Advokat 2 Konkurrencereglerne og distributionsforhold KRL 6 / artikel 101 TEUF Forbud mod visse konkurrence-begrænsende
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.4.2010 SEK(2010) 414 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..
Læs mereLK A/S grossistaftaler
1 af 20 21-06-2012 12:48 LK A/S grossistaftaler Journal nr.2:8032-1160, 1161, 1162, 1163 og 1164, do/industri. Rådsmødet den 20. december 2000 Resumé 1. LK A/S har ved brev af 9. maj 2000 anmeldt LK A/S
Læs mereNr. 2 Juni 2010. Indhold. 1 Nye regler for vertikale aftaler
Indhold 1 Nye regler for vertikale aftaler 1 Nye regler for vertikale aftaler Af advokat Gitte Holtsø, advokat Martin Andreas Gravengaard og advokatfuldmægtig Peter E. Stassen EU-Kommissionen har offentliggjort
Læs mereKonkurrenceretsforeningen
Konkurrenceretsforeningen EU-Domstolens dom i Post Danmark II-sagen 1 Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt Post Danmark A/S har misbrugt en dominerende stilling på markedet for distribution af
Læs mereOPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD
OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder
Læs mereSag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag C-95/04 P British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Appel misbrug af dominerende stilling luftfartsselskab aftaler indgået med rejsebureauer præmier forbundet med fremgangen
Læs mereAnmodning fra Ditas om ophævelse af tilsagn
Anmodning fra Ditas om ophævelse af tilsagn Konkurrencerådets møde den 24. september 2008 J.nr. 4/0120-0500-0024/lp/kb 1. Resumé 1. Den 24. april 2002 godkendte Konkurrencerådet en fusion mellem to indkøbsforeninger
Læs mereSag T-219/99. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-219/99 British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence misbrug af dominerende stilling Kommissionens kompetence forskelsbehandling af luftfartsselskaber relevant produkt-
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mereKlagen gav anledning til, at styrelsen undersøgte de rundskrivelser, der er udsendt fra Apoteam til tilsluttede apoteker - de såkaldte Apoteam-nyt.
1 af 5 Apoteam A/S - Journal nr.2:801-394 Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en klage fra Unigroup ApS over, at selskabet Apoteam A/S (herefter: Apoteam) til de tilsluttede
Læs mereBekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler
BEK nr 417 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juni 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 14/04535 Senere ændringer
Læs mereVejledning til frivillige kæder
Vejledning til frivillige kæder August 2005 Indhold 1. Indledning 2. Tommelfingerreglen 3. Fælles koncept, design, service mv. 4. Forretningsplacering og optagelse af nye medlemmer 5. Loyalitet og udtrædelsesvilkår
Læs mereRammeaftaler om levering af skærmterminalbriller
1 af 6 06-08-2012 15:07 Rammeaftaler om levering af skærmterminalbriller Jnr.: 2:8032-25/k Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Dansk ErhvervsOptik (tidligere Danmarks Optikerforening) har ved anmeldelser
Læs mereDAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby
DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé
Læs mereOpel Danmarks rabatsystem
Opel Danmarks rabatsystem Journal nr.3:1120-0289-14/doindustri Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen iværksatte i april 2000 en undersøgelse af konkurrenceforholdene på autoområdet.
Læs mereNYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU
1. juli 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU EU's ministerråd har vedtaget en omfattende reform af de europæiske konkurrenceregler. De nye regler
Læs mereSalgs- og markedsføringsaftale mellem Duni A/S og Asp-Holmbald
1 af 7 08-08-2012 12:46 Salgs- og markedsføringsaftale mellem Duni A/S og Asp-Holmbald J.nr. 2:8032-636/sbr Rådsmødet den 16. december 1998 1. Resumé Duni A/S og Asp-Holmblad A/S har 30. juni 1998 anmeldt
Læs mereAnmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne
Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen
Læs mereBilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002
1. september 2008 nsa Europa-Kommissionen Att.: Kontor: J 70-01/128 Generaldirektoratet for Konkurrence B-1049 Bruxelles Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002
Læs mereKøbskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S
1 af 12 18-06-2012 11:18 Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S Rådsmødet den 24. november 1999 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har den 29. juni 1998 modtaget en anmeldelse af en tidsubegrænset
Læs mereKøbskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S
1 af 12 Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S Rådsmødet den 24. november 1999 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har den 29. juni 1998 modtaget en anmeldelse af en tidsubegrænset købsaftale,
Læs mereAsfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom
Læs mereEnergistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence i dansk byggeri.
N O T AT 26. november 2012 J.nr. Ref. Analyse af konkurrencesituationen i dansk byggeri Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence
Læs mereVejledning om gruppefritagelser. Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen
Vejledning om gruppefritagelser Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen 2000 Indhold 2 Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen
Læs mereL 162/20 Den Europæiske Unions Tidende
L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN
Læs mereInterflora-Danmarks kædesamarbejde
1 af 12 21-06-2012 12:33 Interflora-Danmarks kædesamarbejde Journal nr 2:8032-643, bhh/service. Rådsmødet den 27. september 2000 Resumé 1. Interflora-Danmark (herefter IF) har den 30. juni 1998 ansøgt
Læs mere2001-01-26: Danske Trælast A/S mod Konkurrencerådet
2001-01-26: Danske Trælast A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26. januar 2001 i sag j.nr. 00-110.520 Danske Trælast A/S (advokat Erik Mohr Mersing) mod Konkurrencerådet
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mereNKT Cables A/S' grossistaftaler
1 af 11 NKT Cables A/S' grossistaftaler Journal nr.3:1120-0388-227 og -228/industri/do Rådsmødet den 30. maj 2001 Resumé 1. NKT Cables A/S har den 18. januar 1999 anmeldt NKT Cables A/S grossistaftaler.
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning
Læs mere2001-11-07: Uponor A/S mod Konkurrencerådet
2001-11-07: Uponor A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 7. november 2001 i sag 00-202.098 Uponor A/S (advokat Jens Munk Plum) mod Konkurrencerådet (specialkonsulent
Læs mereUddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
18.12.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 335/43 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Læs mereFortegnelse over individuelle risikoforøgelser
1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998
Læs mereSTAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling
1 af 8 18-06-2012 14:28 STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling Journal nr.2:801-380 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en
Læs mereBekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler
BEK nr 64 af 28/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., j.nr. 4/0104-0200-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø
1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med
Læs mereHøringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven
10. august 2017 DI-2017-10144/MQF Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby E-mail: hc@kfst.dk med kopi til kle@kfst.dk Høringssvar udkast til forslag om ændring af konkurrenceloven
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mereRealkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter
1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni
Læs mereDA Error! Unknown document property name. DA
DA DA Error! Unknown document property name. DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den xxx K(2009) yyy UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. / af om anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, på
Læs mereGodkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter
Dato: 21. september 2015 Sag: BET-15/06305 Sagsbehandler: /AVH/MC Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog
Læs mereNetto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S
1 af 9 Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S Rådsmødet den 16. juni 1999 1 Resumé Netto I/S har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Egmont Magasiner A/S har nægtet at levere
Læs mereAftale om eleftersyn på landbrugsejendomme
1 af 9 Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme Journal nr. 2:8032-814/che/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa (Allianz) har ved brev
Læs mereUdvælgelse af udstillere på Byggeri 2002
Udvælgelse af udstillere på Byggeri 2002 Journal nr.3/1120-0100-0546/industri/cga Rådsmødet den 18. december 2002 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen modtog i februar 2002 klage over, at Trælasthandlerunionen
Læs mereFusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S
Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12
Læs mereOmsætningen med byggematerialer - belyst fra leverandørsiden
Omsætningen med byggematerialer - belyst fra leverandørsiden Konkurrence Styrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet 1. INDLEDNING 3 2. RESUME 5 2.1 Gennemfakturering ved direkte leverancer til byggepladser
Læs mere2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet
2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 15. november 2001 i sag 00-213.839 Kirudan A/S (advokat Erik Korpela-Andersen) mod Konkurrencerådet (specialkonsulent
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
28.3.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 93/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 316/2014 af 21. marts 2014 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
Læs mereKonkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware
25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse
Læs mereTaksatorringens vedtægter
1 af 11 18-06-2012 10:43 Taksatorringens vedtægter 6. april 1999 J.nr. 2:8032-326/jec Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé Taksatorringen har den 26. juni 1998 anmeldt foreningens vedtægter med anmodning
Læs mereRettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )
Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan
Læs mereZurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank
1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en
Læs mereFusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk
2013 Fusionskontrol Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-
Læs mereFAI euro LAK kalkalutionssytem
1 af 7 03-07-2012 13:33 FAI euro LAK kalkalutionssytem Journal nr.3:1120-0389-6/aj/industri Rådsmødet den 19. december 2001 Resumé 1. Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) anmeldte den 22. april
Læs mereVEJLEDENDE BEMÆRKNINGER
FORHANDLING, REPARATION OG EFTERSYN AF MOTORKØRETØJER I EU KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR. 1400/2002 af 31. juli 2002 1 OM ANVENDELSE AF TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 3, PÅ KATEGORIER AF VERTIKALE AFTALER
Læs mereEU-ret 2005 Forelæsning 9. Konkurrenceret II. 8. november Konkurrenceret II. Erhvervsjura, 7. sem. Forskningsassistent Charlotte Bagger Tranberg
8. november 2005 1 Art. 82 EF Relevant lovbestemmelse En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og
Læs mere