EVALUERING AF NYE VEJE TIL ARBEJDSMARKEDET 3

Transkript

1 EVALUERING AF NYE VEJE TIL ARBEJDSMARKEDET 3

2 INDHOLD: KORT OM PROJEKTET... 3 EVALUERINGSMETODE... 3 ORGANISERING... 4 DELTAGERNE... 5 MENTORFORLØB... 8 HVEM ER MENTORERNE... 8 HVORDAN FOREGÅR MENTORFORLØBET... 8 MENTEES UDBYTTE AF PROJEKTET MENTORERNES UDBYTTE AF PROJEKTET RESULTATER OG ANBEFALINGER

3 VORES MOTIVATION Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det er det, der er vores mission: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledelse til et naturligt og værdsat element i dansk erhvervsliv. Dato: København den 25. juli 2014 Foreningen Nydansker Sankt Peders Stræde 28C, 4.sal 1453 København K v/ Direktør Torben Møller Hansen Se-nr: DK Bank: Den Danske Bank Kgs. Nytorv afdelingen Frederiksberggade 1 Postboks København K Reg.nr.: 4180, konto nr.: Revisor: H.P. Vestereng Revisionsfirmaet H.E. Noiesen Hovedgade Glostrup vestereng@mail.dk 2

4 EVALUERING KORT OM PROJEKTET Nye veje til arbejdsmarkedet 3 er et mentorprogram, som har til formål at bringe unge københavnere med international baggrund i beskæftigelse eller uddannelse. Projektet bygger på erfaringerne fra Nye veje til arbejdsmarkedet 1 og Nye veje til arbejdsmarkedet 2, som kørte i henholdsvis 2011 og Nye veje til arbejdsmarkedet 3 er et projekt under Københavns Kommunes mangfoldighedsprogram Bland dig i byen og er udført i et samarbejde mellem Jobcenter Skelbækgade og Foreningen Nydansker. Projektet er et tilbud til unge ledige mellem 18 og 30 år, som har mindst én forælder med en anden nationalitet end dansk. I Nye veje til arbejdsmarkedet 3 får de unge mulighed for at blive matchet med en frivillig erhvervsmentor, som arbejder i den branche, de søger job i eller ønsker uddannelse inden for. Der er lægges vægt på, at det er et frivilligt tilbud, som de unge skal være motiverede for og engagere sig aktivt i. Et mentorforløb varer i udgangspunktet 4-6 måneder, hvor mentor og mentee mødes 1-2 gange om måneden for sammen at arbejde for at bringe den ledige tættere på et job. Erhvervsmentorerne engagerer sig frivilligt og har sagt ja til at bruge ca. 2 timer om måneden på at bruge egen erfaring, netværk og kompetencer til at vejlede en jobsøgende. Nye veje til arbejdsmarkedet 3 havde som målsætning at matche 50 unge med erhvervsmentorer, og at disse mentorforløb ville føre til at min. 40 % af de unge kom i beskæftigelse eller uddannelse. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Nye veje til arbejdsmarkedet 3 afsluttes inden udgangen af 2013, men på grund af indledende vanskeligheder med at rekruttere unge deltagere, blev projektperioden forlænget til og med juni EVALUERINGSMETODE Denne evaluering er foretaget på baggrund af en kombination af informationer og materiale. Afsnittet om projektets organisering er primært udformet på baggrund af interview med Inge Guldberg Pedersen, beskæftigelseskonsulent i Jobcenter Skelbækgade. Dertil 3

5 kommer informationer indhentet fra Güzel Turan, programmedarbejder i Københavns Kommunes Center for Inklusion og Beskæftigelse, og fra Susie Skov Nørregaard, seniorkonsulent i Foreningen Nydansker, samt referater fra afholdte møder. Afsnittet om deltagerne er baseret på samme informationer kombineret med oplysninger om de deltagende borgere hentet i Foreningen Nydanskers interne optegnelser over mentorforløbene. Afsnittet om mentorforløb er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de deltagende borgere (mentees) og erhvervsmentorer. Ved afslutningen af mentorforløbene har både mentorer og mentees modtaget et evalueringsskema fra Foreningen Nydansker. 25 erhvervsmentorer har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 57 %. Evalueringsskemaet til mentees er udformet på både dansk og engelsk. 11 mentees har besvaret det danske skema og 11 har besvaret det engelske. Det giver en samlet svarprocent for mentees på 50 %. ORGANISERING Nye veje til arbejdsmarkedet 3 er et samarbejde mellem Bland dig i byen, Jobcenter Skelbækgade og Foreningen Nydansker. Ifølge projektbeskrivelsen var det Jobcenter Skelbækgades opgave at rekruttere unge borgere i målgruppen og informere dem om mentorprojektet. Foreningen Nydansker stod for at rekruttere og uddanne frivillige erhvervsmentorer, matche de tilmeldte borgere med relevante mentorer og foretage opfølgning i løbet af mentorforløbene. Alle tre projektparter finder samarbejdet velfungerende og oplever, at de sammen har fundet gode løsninger på de udfordringer, som er opstået undervejs i projektperioden. Dette uddybes i det følgende. Organisation i jobcentret Nye veje til arbejdsmarkedet 3 var et frivilligt tilbud til motiverede ledige, og det tager altid tid for jobkonsulenterne at lære et nyt tilbud godt nok at kende til at kunne spotte relevante borgere og motivere dem til deltagelse. For at leve op til den oprindelige tidsplan skulle 50 borgere i målgruppen henvises inden for få måneder, men dette var svært at forene med jobcentrets øvrige opgaver. Det anbefales på baggrund af erfaringerne fra Nye veje til arbejdsmarkedet 3, at fremtidige projekter udmeldes i god tid, og at der udpeges én koordinator, som får timer til at 4

6 administrere indsatsen og motivere de øvrige jobkonsulenter. Desuden kan det være gavnligt at åbne mulighed for, at borgerne henvises over længere tid frem for at udpege et stort antal deltagere samtidig, og dermed øge sandsynligheden for at de mest relevante borgere får tilbuddet. Rekruttering af borgere Med henblik på at sætte fart på rekrutteringen af borgere, deltog Foreningen Nydansker i sommeren 2013 i flere jobklubber og tilbød desuden at udføre screeningen af de unge borgere, hvis de henvendte sig i Foreningens lokaler. En del borgere benyttede sig af dette tilbud. Derudover kom repræsentanter fra Center for Inklusion og Beskæftigelse og Foreningen Nydansker ud i jobcentret og informerede medarbejderne om projektet. Her fik jobkonsulenterne konkret information om, hvem de frivillige erhvervsmentorer var, og hvordan de kunne hjælpe borgerne. Senere udarbejdede Foreningen Nydansker endvidere skriftligt materiale omkring Erhvervsmentorkorpset og effekten af mentorforløb. Det motiverede jobkonsulenterne til at fremhæve Nye veje til arbejdsmarkedet 3 og henvise flere borgere. I perioden fra august til december blev der således henvist et stort antal borgere til projektet. Det understreger vigtigheden af, at der bliver givet klare udmeldinger omkring projekter, og at jobkonsulenterne udstyres med materiale, der klart og håndgribeligt kommunikerer, hvad en erhvervsmentor er, og hvordan et mentorforløb kan bidrage til jobsøgning. Dette materiale kan også bruges, når borgerne skal motiveres til at tage imod det frivillige tilbud om en mentor. Efter aftale med Jobcenter Skelbækgade og Center for Inklusion og Mangfoldighed, forestod Foreningen Nydansker at informere de tilmeldte borgere per telefon om, hvad et mentorforløb krævede af dem, da det blev vurderet nødvendigt for at imødegå misforståelser og frafald. Der blev foretaget match mellem borgere og erhvervsmentorer frem til december Det blev derfor besluttet at udskyde evalueringen af Nye veje til arbejdsmarkedet 3 til sommeren 2014 for at gøre det muligt at følge alle mentorforløb til enden. DELTAGERNE Målgruppen for Nye veje til arbejdsmarkedet 3 var unge med international baggrund i 5

7 aldersgruppen 18 til 30 år, som var jobsøgende og bosat i Københavns Kommune. Frafald Fra Jobcenter Skelbækgade blev der i alt henvist 44 borgere i perioden fra maj til december Heraf udfyldte 11 aldrig profilskemaet og indgik således ikke i projektet. Derudover frameldte 10 borgere sig projektet igen, efter de havde udfyldt profilskema, men før deres første møde med den tilkendte erhvervsmentor. I flere tilfælde skyldtes dette, at borgerne allerede havde fået et job, eller at de oplevede ikke at behøve hjælp til jobsøgning alligevel. Dertil kommer to borgere, som frameldte sig projektet efter et eller flere møder med en erhvervsmentor. Da der ikke er foretaget interview eller spørgeskemaundersøgelse blandt de frafaldne borgere, kan vi kun gisne om baggrunden for frafaldet. I det følgende gives jobkonsulenternes vurdering af mulige årsager. Motivation af målgruppen Jobkonsulenterne oplevede, at en del borgere var modvillige mod at tage imod det frivillige tilbud om en erhvervsmentor. Årsager kan være, at borgerne i den pågældende afdeling af Jobcenter Skelbækgade har været ledige i kort tid (under tre måneder), og derfor fortsat er optimistiske omkring at komme i job ved egen hjælp. Jobkonsulenterne mener endvidere, at profilskemaet, som borgeren selv skulle udfylde for at indgå i projektet, har udgjort en barriere for nogen. Det anbefales på den baggrund, at fremtidige mentorprojekter også tilbydes til borgere, som har været ledige i mere end tre måneder, samt at det undersøges nærmere, hvorvidt spørgsmålene i profilskemaet udgør en barriere for tilmelding af ellers motiverede borgere. Dilemma omkring etnicitet En del af forklaringen på det høje frafald synes at være, at nogle borgere, som havde anden etnisk baggrund end dansk, men var født i Danmark, ikke brød sig om at få tilbudt en mentor på grund af deres udenlandske rødder. Disse unge opfatter sig selv som fuldt ud danske og finder det stigmatiserende at blive peget ud og få tilbudt et projekt, som etniske danskere ikke kan deltage i. Det er vurderingen, at de borgere, som ikke er født i Danmark, og især de, der blot har boet her få år, ikke havde den samme oplevelse af stigmatisering, men tværtimod var taknemmelige for at få tilbudt ekstra hjælp i form af en erhvervsmentor. 6

8 På den baggrund anbefales det, at fremtidige mentorprogrammer enten målrettes borgere, som ikke er født i Danmark, eller gøres tilgængeligt for alle unge uanset etnicitet. Karakteristik af deltagerne Af de 44 gennemførte mentorforløb var 23 mentees henvist fra Jobcenter Skelbækgade, mens 21 mentees var rekrutteret fra andre organer i Københavns Kommune, fx International House og Karrierestedet samt gennem Foreningen Nydanskers eget netværk. Fra de udfyldte profilskemaer i Foreningen Nydanskers kan vi give en overordnet karakteristik af deltagerne. De 44 deltagere er i gennemsnit 27,7 år gamle og de er fordelt på 28 kvinder og 16 mænd. Det skal her nævnes, at blandt de i alt 21 borgere som blev henvist til projektet, men ikke deltog, var der 7 kvinder og 14 mænd. Figur 1. Mentees uddannelsesniveau De 44 deltagere har forskellige uddannelsesbaggrunde og søger arbejde inden for forskellige brancher, men kun én deltager har ingen uddannelse ud over studentereksamen. 9 deltagere har afsluttet en erhvervsuddannelse, 16 har afsluttet en akademisk uddannelse på bachelorniveau og 18 har en kandidatgrad. Deltagernes uddannelsesniveau er vist i figur 1 ovenfor. 7

9 MENTORFORLØB Her beskrives det, hvordan de 44 gennemførte mentorforløb i Nye veje til arbejdsmarkedet er forløbet, og hvilket udbytte mentorer og mentees oplever relationen har haft. Hvem er mentorerne Foreningen Nydanskers erhvervsmentorer er alle erhvervsaktive og matches med mentees på baggrund af faglig baggrund, uddannelse og branche samt hvilke specifikke ønsker mentee måtte have til mentors alder, køn med mere. Mentorerne i Nye veje til arbejdsmarkedet 3 er blevet bedt om at svare på, hvor meget tid de ca. har brugt på mentorrelationen. Flertallet havde brugt enten 1-2 timer om måneden (44 %) eller 3-5 timer om måneden (48 %), mens 4 % svarede mindre end 1 time om måneden og yderligere 4 % har brugt mere end 6 timer om måneden. Det skal ses i sammenhæng med, at de frivillige mentorer i Erhvervsmentorkorpset forpligter sig til at bruge ca. 2 timer om måneden. Det er forskelligt, om mentorerne bruger deres fritid eller arbejdstid på mentorrelationen. For de fleste er det dog en kombination. 24 % angiver, at de bruger lige dele arbejdstid og fritid, 20 % bruger primært fritiden og ligeledes 20 % benytter primært arbejdstid. 28 % af mentorerne bruger kun fritid på mentorarbejdet, mens 8 % kun bruger arbejdstid. Hvordan foregår mentorforløbet Målsætningen for projekt Nye veje til arbejdsmarkedet 3 var, at der skulle afvikles 50 mentorforløb af ca. fem måneders varighed. Grundet frafald blev resultatet 44 gennemførte mentorforløb. Forløbenes varighed Af de 44 gennemførte mentorforløb har 27 (61 %) varet mere end seks måneder. 13 forløb (29 %) blev afsluttet efter 4-6 måneder, mens 3 forløb (7 %) varede 2-3 måneder og ét enkelt forløb blev afsluttet efter mindre end en måned, da mentee fik job. Ved afslutningen af denne evaluering var 12 af de mentorforløb, som har varet mere end 6 måneder, endnu ikke afsluttet. Kontaktformer Detaljerne omkring mentorforløbet aftales af mentor og mentee i fællesskab. Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at 47 % har haft personlige møder 1-2 gange om måne- 8

10 den. 32 % har mødtes mindre end én gang om måneden, 12 % mindre end hver anden måned, mens 9 % har haft personlige møder oftere end 2 gange om måneden. Udover personlige møder har de fleste mentorer og mentees haft regelmæssig kontakt på telefon og/eller . Få har også haft kontakt via sociale medier som Facebook og LinkedIn. Både mentorer og mentees er overvejende tilfredse med omfanget af kontakten. 96 % af mentorerne har svaret, at de var tilfredse med antallet af kontakter, og det samme gælder for 90 % af mentees. 4 % af mentorerne og 10 % af mentees ønskede mere kontakt, mens ingen angiver, at de har ønsket mindre kontakt. Langt de fleste mentorer og mentees mødes på mentorens arbejdsplads. Det gælder for 76 %. 36 % angiver, at de har mødtes på en café eller restaurant, mens 11 % har mødtes på et bibliotek. Et fåtal har mødtes hjemme hos hinanden. Bemærk at det samlede tal overstiger 100 %, da det var muligt at angive flere svar i spørgeskemaet. Fokus for mentorrelationerne Mentorer og mentees er begge blevet bedt om i spørgeskemaerne at angive hvilke ord beskriver mentorrelationen bedst?. Her har langt de fleste lagt vægt på, at det har været en faglig relation, og mange har brugt ord som professionel, målrettet, seriøs, relevant og udfordrende. En del fremhæver endvidere, at relationen også er blevet personlig og benytter ord som venskab, støtte, et fortroligt rum, fokus på den samlede livssituation til at beskrive relationen mellem mentor og mentee. Blandt mentorerne har flere nævnt coaching som beskrivende for tilgangen i relationen. Derudover har mentorer og mentees angivet hvilke mål, de satte for mentorrelationen. Disse svar er gengivet i figuren nedenfor. Bemærk, at det var muligt at angive flere mål, hvorfor det samlede tal langt overstiger 100%. Figur 2. Mål for mentorforløb 9

11 Som figuren ovenfor viser, så har så godt som alle haft det som mål for mentorrelationen at forbedre ansøgninger og cv (85 %). Derudover har det været populært at fokusere på at afklare kompetencer og muligheder (70 %) og at forbedre jobsøgningsstrategi (68 %). Kun 45 % har haft det som erklæret mål, at mentee kom i job. Der kan observeres en forskel på de mentees, som har besvaret spørgeskemaet på dansk og de, der har svaret på engelsk. De engelsktalende mentees har i højere grad angivet at øge kendskabet til Danmark generelt og at øge kendskabet til dansk arbejdskultur, normer og uskrevne regler som mål. Dette forventes at hænge sammen med, at disse mentees har opholdt sig i Danmark i kortere tid, mens de dansktalende mentees allerede kender Danmark godt. Mentees udbytte af projektet Det var en målsætning for Nye veje til arbejdsmarkedet 3, at min. 40 % af deltagerne skulle videre i uddannelse eller beskæftigelse i løbet af projekt perioden. En optælling i vores database viser, at 25 eller 57 % af de 44 borgere, som har gennemført mentorforløb, er kommet videre i ordinært job, vikariat, praktik eller uddannelse, heraf 10 (23 %) i ordinære job. 14 (32 %) er fortsat jobsøgende, to er på barsel og for to har vi ikke kunnet 10

12 skaffe oplysninger om deres aktuelle situation. Nedenstående tabel viser en detaljeret oversigt over, hvilken situation borgerne er i i dag. Tabel 1. Mentees aktuelle situation Aktuel situation Antal / procent Ordinært job, kompetencesvarende 7 / 16 % Ordinært job, ikke-kompetencesvarende 3 / 7 % Selvstændig 1 / 2 % Projektansættelse / vikariat 2 / 5 % Deltidsjob 1 / 2 % Løntilskud 1 / 2 % Ulønnet praktik 2 / 5 % Uddannelse 9 / 20 % Jobsøgende 14 / 32 % Barsel 2 / 5 % Ukendt 2 / 5 % På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi konkludere, at mentees udbytte af mentorforløbene er langt mere og andet end at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det gennemgås i det følgende. Generel tilfredshed Besvarelserne indikerer, at flertallet af de deltagende mentees har været tilfredse med mentorforløbene. 68 % har angivet, at de har været meget tilfredse med deres mentorforløb, 23 % betegner sig som "tilfreds, mens 9 % har angivet mindre tilfreds. Ingen har benyttet svarmuligheden utilfreds. Figuren nedenfor viser disse svar. 11

13 Figur 3. Tilfredshed med mentorforløb (mentees) Vi må selvfølgelig tage det forbehold, at svarprocenten for mentees er på 50 %, og vi må antage, at tilfredse deltagere er mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet. Det er ikke til at vide, hvordan tilfredsheden har været hos de deltagere, som har valgt ikke at besvare spørgeskemaet. Progression og målsætninger I figur 2 ovenfor er vist, hvilke mål mentorer og mentees satte for forløbene. De er alle blevet bedt om at forholde sig til i hvor høj grad, de har opnået disse mål. Tabellen nedenfor gengiver mentees svar på dette. Tabel 2. Målopfyldelse. Kun mentees (22 besvarelser) I hvor høj grad har I efter din vurdering nået målene? I høj grad I nogen I lav grad Var ikke et grad mål Afklare kompetencer og muligheder 59 % 23 % 0 % 18 % Forbedre ansøgninger og CV 68 % 14 % 0 % 18 % Forbedre jobsamtaler 37 % 27 % 0 36 % Forbedre jobsøgningsstrategi 45 % 23 % 14 % 18 % 12

14 Udvide professionelt netværk 18 % 36 % 23 % 18 % Øge kendskab til specifikke brancher og virksomheder 23 % 9 % 9 % 50 % Øge kendskab til det danske uddannelsessystem 14 % 5 % 5 % 68 % Øge kendskab til dansk arbejdskultur, normer og uskrevne regler 23 % 9 % 5 % 59 % Øge kendskab til Danmark generelt 9 % 18 % 0 68 % Udvide socialt netværk 18 % 9 % 14 % 50 % Forbedre mentees sprog 9 % 9 % 5 % 68 % At mentee kommer i job 23 % 9 % 9 % 59 % Som tabellen viser, oplever mentees især, at der med mentors hjælp er sket store fremskridt i forhold til at afklare kompetencer og muligheder, forbedre ansøgninger og cv samt jobsøgningsstrategi. Motivation og indblik Mentees er endvidere blevet spurgt, hvad de har oplevet som godt ved deres mentorforløb. Svarene er gengivet i figur 4 nedenfor. Her er det især motivationen, der træder frem. 73 % har markeret udsagnet Min mentor har motiveret mig, som et positivt udfald af mentorforløbet. Derudover har et flertal fået bedre forståelse for sine arbejdsmæssige muligheder (68 %) og mange oplever at have fået faglig støtte (59 %). 13

15 Figur 4. Udbytte af mentorforløb (mentees) Besvarelserne understøttes af en del kommentarer angivet i spørgeskemaerne. En mentee skriver eksempelvis: Min mentors indsats har inspireret mig, løftet mig ud af en grøft og motiveret mig til at yde mere samt åbnet min horisont for andre indgangsvinkler til at opnå mine mål. ( ) Udfaldet blev ikke et job, men ikke desto mindre har min mentor haft en signifikant betydning. En engelsksproget mentee har i lighed hermed angivet følgende i kommentarfeltet: My mentor has been really helpful in setting the direction of my career, preparation of application documents and giving me a motivational push most of all. We have become friends and he has always supported me. I would recommend the program to anyone 14

16 who is in doubt about their career future and need an extra hand in resolving that issue. Udfordringer Mentees er endvidere blevet bedt om at angive, hvad der har været svært i deres mentorforløb. Flest har oplevet det som vanskeligt at skulle sætte mål for forløbet (41 %), og en del oplevede problemer med at finde tid til at mødes (27 %). Se figur 5 herunder. To har angivet i kommentarfeltet, at de slet ikke havde oplevet noget som svært i mentorforløbet. Figur 5. Udfordringer i mentorforløb (mentees) Mentorernes udbytte af projektet Mentorerne har ligesom mentees overvejende været tilfredse med mentorforløbene. Som figur 6 nedenfor viser, angiver 44 % af mentorerne at de har været meget tilfredse med mentorforløbene og 48 % har markeret tilfreds. 8 % har angivet mindre tilfreds, mens ingen betegner sig som utilfreds. 15

17 Figur 6. Tilfredshed med mentorforløb (mentorer) At gøre en forskel Mentorerne er blevet spurgt, hvad de har oplevet som godt ved mentorforløbene (se figur 7). Her er det tydeligt, at det er muligheden for at gøre en forskel for en anden person, som motiverer mentorerne. Figur 7. Udbytte af mentorforløb (mentorer) 92 % har markeret at kunne hjælpe og støtte en anden som et positivt aspekt af men- 16

18 torforløbet, og 80 % har været glade for at deltage aktivt i integrationen af udlændinge i Danmark. Ligeledes 80 % oplever, at mentee har udviklet sig / rykket sig / opnået sine mål som et positivt aspekt. Enkelte har uddybet deres udbytte i kommentarfeltet. Her beskriver flere, at de er blevet inspireret personligt og/eller fagligt af at møde mentee. Eksempelvis skriver en mentor: Det har været godt at møde en person med så ukuelig energi og gå-på-mod som min mentee. En anden mentor skriver: Vi har sammen flyttet relationen fra at være rent professionel til nu også at have karakter af venskab og potentielt kollegaskab Udfordringer Mentorerne har endvidere svaret på, hvad de har oplevet som udfordringer i mentorforløbene. Svarene er vist i figur 8 nedenfor. Figur 8. Udfordringer i mentorforløb (mentorer) Ligesom mentees, har en stor del af mentorerne oplevet det som vanskeligt at finde tid til at mødes (40 %). Det skal dog ses i sammenhæng med, at langt størstedelen af mentormentee-par alligevel har mødtes de 1-2 gange, som forventes af dem, eller mere. Desuden angiver 44 % af mentorerne, at de har oplevet det som en udfordring at finde 17

19 ud af, hvilke muligheder mentee har. Det kan skyldes, at mentorerne kender deres brancher godt, men at det kan være svært for at se for sig, hvad en kandidat med eksempelvis en udenlandsk uddannelse eller begrænsede danskkundskaber har af muligheder. Det kan desuden være en indikation på, at få har indblik i beskæftigelsesreglerne. Nogle mentorer har oplevet det som udfordrende at hjælpe mentee med at sætte klare mål (20 %). Det underbygges af en mentor, som i kommentarfeltet har skrevet: Det var en udfordring, at mentee ikke nødvendigvis har haft et klart mål - eller at målet har ændret sig, og det ikke er særlig vigtigt for mentee at nå målet. En anden mentor har oplevet, at mentee havde problemer ud over ledighed, som gjorde det svært at hjælpe vedkommende i forhold til job: Jeg tror mentee har nogle personlige problemer, som fylder meget. Så meget så energien bliver taget fra at kunne søge/tænke på job. RESULTATER OG ANBEFALINGER Der er foretaget 56 match og gennemført 44 mentorforløb i projekt Nye veje til arbejdsmarkedet 3. Af de 44 borgere, som har gennemført et mentorforløb, er 57 % kommet videre i beskæftigelse eller uddannelse. 32 % er kommet i job, 2 % i løntilskud, 5 % i praktik og 18 % er i dag under uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 68 % af de deltagende borgere er meget tilfredse med mentorforløbet og yderligere 23 % betegner sig som tilfreds. Blandt erhvervsmentorerne er 44 % meget tilfredse og 48 % tilfredse med mentorforløbene. Deltagerne oplever især, at de med mentorernes hjælp har forbedret ansøgninger og cv, afklaret muligheder og kompetencer samt forbedret jobsøgningsstrategier. Ifølge deltagerne selv har mentorerne primært bidraget med motivation, afklaring af arbejdsmæssige muligheder i den specifikke branche og faglig støtte. Der har været et væsentligt frafald blandt de henviste borgere, idet 11 aldrig udfyldte profilskemaet, og yderligere 10 frameldte sig projektet, inden de havde mødt mentoren første gang. Det vurderes at hænge sammen med, at en del borgere, som er født i Danmark, oplevede det som stigmatiserende at få tilbuddet, fordi de har anden etnisk oprin- 18

20 delse end dansk. Det anbefales derfor, at fremtidige projekter målrettes borgere, som ikke er født i Danmark, eller gøres tilgængeligt for alle unge uanset etnisk oprindelse. Derudover anbefaler jobcentret at inddrage borgere, som har været ledige i mere end seks måneder, da de er mere motiverede for projekter som dette end borgere, der har været ledige i kort tid. Projektet blev forsinket i opstartsfasen primært som følge af, at der ikke blev henvist tilstrækkeligt med borgere. Alle projektparter er enige om, at de i samarbejde fandt gode løsninger til at sikre rekrutteringen, og der blev da også henvist tilstrækkeligt med borgere i målgruppen i den sidste del af rekrutteringsfasen. Jobcenter Skelbækgade anbefaler, at lignende projekter for fremtiden udmeldes i god tid, og at der udpeges én koordinator, som får timer til at administrere indsatsen og jævnligt motivere jobkonsulenterne til at tilbyde projektet til relevante borgere. 19