KonjunkturNyt. Uge (21. marts-1. april 2016)

Transkript

1 KonjunkturNyt Uge (21. marts-1. april 216)

2 Side 2 af 24 KonjunkturNyt Uge 12-13, 216 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk

3 Side 3 af 24 Danmark Fortsat jævn BNP-vækst i 21 Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i januar 216 Uændret forbrugertillid i marts Fald i detailomsætningen i februar Boligpriserne steg igen i 4. kvartal Lille stigning i udlånet i februar Uændrede konjunkturbarometre i marts Internationalt Euroområdet: Faldende forbrugerpriser og forbrugertillid, mens erhvervstilliden er steget. Stigende udlån til private USA: BNP-væksten opjusteres, modsatrettede bevægelser på boligmarkedet, stigende boligpriser Tyskland: Erhvervstilliden steg mens detailsalget faldt. Ledigheden var uændret Storbritannien: Opjustering af BNP-væksten, stigende erhvervstillid og fald i detailsalget Sverige: Stigende erhvervstillid, men faldende detailsalg Norge: Stigende ledighed og fald i detailsalget såvel som erhvervstilliden Kina: Høj erhvervstillid i fremstillingssektoren Japan: Forbrugerprisudviklingen atter positiv mens erhvervstilliden faldt Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Små udsving på aktiemarkederne og et lille fald i olieprisen målt i USD Den danske krone er styrket

4 Side 4 af Dansk konjunkturnyt Fortsat jævn BNP-vækst i 21 Den reviderede, men fortsat foreløbige, opgørelse af nationalregnskabet for 4. kvartal 21 viser en stigning i BNP på,1 pct. i forhold til 3. kvartal 21, jf. tabel 1.1. Det er en nedjustering på,1 pct.-point i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet. For 21 som helhed er BNP-vokset med 1,2 pct. Dette er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december 21 Kvt./kvt. År/år 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 21 ØR december Realvækst i pct BNP,6 (,7),4 (,2) -,6 (-,),1 (,2) 1,2 (1,2) 1,4 BVT, (,6),4 (,2) -,8 (-,7),1 (,3),9 (,9) 1,4 Privat forbrug,9 (,8), (-,1),6 (,7),3 (,3) 2,1 (2,1) 2, Offentligt forbrug, (1,),1 (-,1) -,3 (-,3) -,4 (-,2),6 (,9),8 Faste bruttoinvesteringer -2, (-2,2) 1,7 (1,2) -1,4 (-1,3),3 (,9) 1,2 (,8),4 - Boliginvesteringer -, (,1),8 (,3) -1,2 (-1,3) -2,2 (-2,4) -, (-,3) -1, - Erhvervsinvesteringer, (,8) 2,4 (1,) -1,3 (-1,), (1,3) 2, (2,1) 1,7 - Offentlige investeringer -1, (-12,),8 (1,3) -1,7 (-,) 3, (3,4) -,7 (-1,7) 1,2 Lagerinvesteringer, pct. af BNP Indenlandsk anvendelse i alt -,4 (-,) -,1 (,), (,),1 (-,1) -,3 (-,4) -,3 -,3 (-,3),3 (,2),4 (,6),2 (,2) 1,1 (1,1) 1, Eksport 1, (1,7) -2,9 (-2,9) -1,4 (-1,4) -,2 (,1) -1, (-,9) 2,1 Import -,3 (-,1) -2,9 (-2,8),6 (,4) -,3 (-,2) -1,4 (-1,3) 1,4 Samlet efterspørgsel,4 (,4) -,9 (-,9) -,2 (-,2), (,2),3 (,4) 1, Ændring i 1. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) 8 (8) 8 (8) 8 8 (8) 12 (12) 29 (28) 28 - privat 7 (7) 9 (9) 9 9 (7) 13 (14) 3 (3) 28 - offentlig forvaltning og service 1 () () () -2 (-2) -2 (-2) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i den første version af det kvartalsvise nationalregnskab. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 24 Det var især det private forbrug som trak BNP-væksten op i 21. For året steg det private forbrug med 2,1 pct., hvilket er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Eksporten er blevet nedjusteret med,3 pct.-point i forhold til den første offentliggørrelse, hvilket primært skyldes en nedjustering af vareeksporten. Importen er ligeledes nedjusteret, men i et mindre omfang. For året som helhed er både imnport og ekport nedjusteret marginalt i forhold til den første offentliggørrelse. Bruttoinvesteringerne er oprevideret med,4 pct.-point for året som helhed. Det dækker over opjusteringer i de offentlige investeringer og erhvervsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne er nedjusterede. Lagerinvesteringerne bidrager i 4. kvartal med,1 pct.-point til BNP-væksten, hvilket er højere end i den første opgørelse. For året som helhed trækker lagerinvesteringerne,3 pct.-point ud af BNP-væksten. Det samlede BVT er for året vokset med,9 pct. Det dækker over en stigning i værditilvæksten inden for blandt andet industrien, byggeriet og erhvervsservice, mens værditilvæksten faldt inden for handel og transport og finansiering og forsikring. Trods den beskedne værditilvækst fortsætter beskæftigelsen med at vokse. Beskæftigelsen er uændret i forhold til den første offentliggørelse, og den private beskæftigelse er vokset med 82. personer siden 3. kvartal 212. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur 1.1 BNP Mia. kr Mia. kr Anm.: De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for 21, 216 og 217. Ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december 21 forelå der nationalregnskabstal frem til og med 3. kvartal 21. Beløbene ( mia. kr. ) er 21-priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 24 Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i januar 216 Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte sin opadgående tendens i januar med en stigning på 1. personer, jf. figur 1.2. Tempoet er imidlertid lidt langsommere end i 21, hvor der gennemsnitligt blev skabt 3. lønmodtagerjob hver måned. Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen har været drevet af udviklingen i den private sektor, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er steget siden foråret 213, mens den offentlige beskæftigelse har været svagt nedadgående, jf. figur 1.3. I perioden marts 213 til januar 216 er antallet af private lønmodtagere steget med 93.9 personer, svarende til en stigning på, pct. Fremgangen har hovedsageligt været drevet af stigende beskæftigelse i en række serviceerhverv, især handel og transport samt erhvervsservice. Der har dog også været betydelig fremgang i beskæftigelsen i blandt andet byggeriet og industrien. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.2 Lønmodtagerbeskæftigelsen Figur 1.3 Lønmodtagerbeskæftigede i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer personer 1. personer Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 24 Uændret forbrugertillid i marts Forbrugertilliden var stort set uændret i marts i forhold til februar og har ligget ret konstant det sidste halve år, jf. figur 1.4. Den aktuelle forbrugertillid på knap 4 er noget over det historiske gennemsnit og på et niveau, der normalt indikerer fremgang i det private forbrug. Den stort set uændrede forbrugertillid dækker over, at alle underkomponenterne har haft små udsving. Der var et lille fald i vurderingen af husholdningernes egen økonomi, mens vurderingen af Danmarks økonomi var stort set uændret. Efter familierne igennem to år har forventet en faldende ledighed i det kommende år, er der nu et lille flertal, som venter stigende ledighed, jf. figur 1.. Der har dog tidligere været ret store udsving i forventningerne til ledigheden, og det er endnu for tidligt at vurdere, om den aktuelle stigning er midlertidig eller en længerevarende ændring i husholdningernes vurdering af ledighedsudviklingen. Forventningen om faldende ledighed de sidste år skal ses i lyset af, at ledigheden har været faldende siden 212 og ledigheden aktuelt er lidt over sit strukturelle niveau. Figur 1.4 Forbrugertillidsindikatoren Figur 1. Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur 1. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 24 Fald i detailomsætningen i februar Detailomsætningen faldt med,7 pct. fra januar til februar, efter der er taget højde for normale sæsonudsving og skuddagen i februar i år, jf. figur 1.6. Dermed fortsætter den svage udvikling, der har præget detailomsætningen i de seneste måneder. Detailomsætningen er faldet med,9 pct. i den seneste tre måneders periode (december til februar) sammenlignet med den foregående tre måneders periode, september til november. Den stigende tendens, der var i detailomsætningen fra foråret 213 til efteråret 21, er indtil videre ophørt. Der har været et fald i alle tre underkomponenter i detailomsætningen. Størst var faldet i bekældning mv. med 1,4 pct., som dog har en tendens til at svinge væsentligt mere end de andre dele af detailomsætningen. Andre forbrugsvarer faldt med,7 pct., mens fødevarer og andre dagligvarer faldt med, pct., jf. figur 1.7. Figur 1.6 Mængdeindeks for detailomsætning Figur 1.7 Detailomsætningens underkomponenter (21=1) (21=1) (21=1) (21=1) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 24 Boligpriserne steg igen i 4. kvartal Priserne på enfamiliehuse steg 1,1 pct. (efter egen sæsonkorrektion) fra 3. kvartal til 4. kvartal 21, jf. figur Priserne steg i alle regioner på nær Region Sjælland og den største stigning var i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 2, pct., jf. figur 1.9. Samlet set lå priserne for hele landet 6,1 pct. højere i 21 sammenlignet med 214. Den positive udvikling på boligmarkedet i 21 har været bredt funderet på tværs af landet med fremgang i samtlige regioner. De største stigninger fra 214 til 21 fandt sted på Sjælland, hvor priserne steg med 8,3 og 6, pct. i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Fremgangen i 21 skal især ses i lyset af, at boligrenterne var rekordlave i første halvår, og udviklingen er således stilnet lidt af i andet halvår. I Økonomisk Redegørelse, december 21, ventes huspriserne at stige 6¼ pct. i 21. Priserne på ejerlejligheder har på landsplan været kraftigt stigende de seneste godt tre år. Priserne steg igen i 4. kvartal, og set over hele 21 er priserne steget med 1,7 pct. Udviklingen skal ses i forhold til at ejerlejlighederne ofte er koncentreret i de større byer, hvor prisudviklingen har været stærkest. Figur 1.8 Boligpriser Figur 1.9 Priser på enfamiliehuse for regioner (26=1) (26=1) (26=1) (26=1) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Den første offentliggørelse bygger på ca. 9 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende kvartaler. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad. Derfor ændrede Danmarks Statistik i april 213 opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de 1 pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse.

10 Side 1 af 24 Lille stigning i udlånet i februar Det samlede udlån fra den konsoliderede MFI-sektor, som består af penge- og realkreditinstitutternes udlån, til husholdninger steg,1 pct. fra januar til februar. I forhold til den samme måned året før steg det samlede udlån til husholdningerne med 1,1 pct., jf. figur 1.1. Dermed fortsætter de seneste års afdæmpede udvikling i kreditgivningen. Kravet om mindst pct. i udbetaling ved boligkøb (gældende fra november 21) og skærpede krav i ny vejledning fra Finanstilsynet (udstedt i februar 216) til kreditvurdering af købere af boliger i områder med høje prisstigninger og et højt prisniveau bidrager til den afdæmpede kreditudvikling. Udlånet til erhverv udvikler sig ligeledes meget afdæmpet. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til erhverv steg således med,3 pct. i februar i forhold til januar. I forhold til samme måned året før steg udlånet til erhverv med 1, pct., jf. figur 1.1. Den afdæmpede udvikling i det samlede udlån for både husholdninger og virksomheder modsvares af en stigende tendens i det samlede indlån, jf. figur Siden midten af 211 er det samlede indlån til husholdninger således steget med 9 mia. kr., og det samlede indlån til virksomheder er steget med 23 mia. kr. Figur 1.1 over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Figur 1.11 Samlet indlån Pct. Pct. Mia. kr. Mia. kr Erhverv Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Anm.: over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af fak-tiske transaktioner. Figur 1.11 viser ultimobalancen i den pågældende måned. Kilde: Danmarks Nationalbank.

11 Side 11 af 24 Uændrede konjunkturbarometre i marts Den sammensatte konjunkturindikator for industrien steg i marts med 2 indekspoint til -, og holder dermed niveauet fra andet halvår 21, hvor indikatoren var omtrent uændret efter en stigning i første halvår, jf. figur Stigningen i marts dækker blandt andet over en gunstig udvikling i færdigvarelagrene. Forventningerne i byggeriet var ligeledes stigende igennem 21 og steg lidt i februar til -3, jf. figur Fremgangen i marts er især drevet af stigende ordrebeholdninger. Andelen af virksomheder, der rapporterer mangel på arbejdskraft, er uændret 1 pct. fra februar, hvilket er dobbelt så stort i som i marts sidste år. Konjunkturbarometret for serviceerhvervene faldt en smule i marts, men holder niveauet fra udgangen af 21, jf. figur Også i serviceerhvervene melder flere virksomheder om mangel på arbejdskraft. Danmarks Statistik angiver, at manglen ofte drejer sig om specialiseret arbejdskraft. I detailhandel faldt konjunkturbarometret til 9 i marts mod 14 i februar, jf. figur Dermed holder detailhandlen omtrent niveauet fra 21. Figur 1.12 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og byggeri Figur 1.13 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Byggeri Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 211 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

12 Side 12 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Forbrugerprisindekset for euroområdet faldt,1 pct. i marts i forhold til samme måned året før, og prisudviklingen har dermed været svagt negativ to måneder i træk, jf. figur 2.1. Det er fortsat de lave energipriser, der bidrager til de faldende priser. Kerneinflationen, som er inflationen eksklusive energi- og fødevarepriser, var,9 pct. i marts, hvilket er lidt højere end i februar. Den samlede erhvervstillid, målt ved PMI, steg til indeks 4 i marts mod 3 måneden før. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren forblev omtrent uændret på indeks 1, jf. figur 2.2. Erhvervstilliden i servicesektoren steg til indeks 4 mod 3 måneden før og fortsætter dermed det høje niveau fra 21. Alle indeks er fortsat over den neutrale værdi på, hvilket betyder, at der overordnet forventes stigende aktivitet. Figur 2.1 Inflation, Euroområdet Figur 2.2 Erhvervstillid, Euroområdet Pct. Pct Inflation Kerneinflation PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Det samlede udlån til private steg med,4 pct. i februar, jf. figur 2.3. Udlån til husholdninger steg med,4 pct., mens udlån til ikke-finansielle virksomhed steg med,3 pct. Forbrugertilliden i euroområdet, målt ved DG ECFIN flash-indekset, faldt til indeks -9,7 i marts, jf. figur 2.4. Trods aftagende forbrugertillid i 216 ligger indekset stadig over det historiske gennemsnit.

13 Side 13 af 24 Figur 2.3 Udlån til det private, Euroområdet Figur 2.4 Forbrugertillid, Euroområdet Mia. euro Mia. euro Husholdninger Ikke-finansielle virksomheder Forbrugertillid Historisk gnst. ( ) Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Den reviderede opgørelse af BNP for fjerde kvartal opjusterede væksten fra,2 pct. til,3 pct. i forhold til kvartalet før, jf. figur 2.. Opskrivningen er hovedsageligt drevet af stærkere privat forbrug og eksport end antaget i den foreløbige opgørelse. Samlet steg BNP i 21 med 2,4 pct. Antallet af nytilmeldte ledige steg med 6. personer i uge 11 til et samlet niveau på 26 tusinde nytilmeldte ledige, jf. figur 2.6. Set over et fire ugers glidende gennemsnit er antallet dog omtrent uændret. Figur 2. BNP-vækst, USA Figur 2.6 Nytilmeldte ledige, USA Pct. (k/k) Pct. (å/å) Kvartalvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse) 1. personer 1. personer Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 1967) 4 ugers glidende gnst. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Salget af eksisterende boliger faldt i februar med 7,4 pct., jf. figur 2.7. I kontrast hertil steg salget af nye boliger med 2 pct. Salget af nye boliger har haft en

14 Side 14 af 24 opadgående tendens siden 211, mens salget af eksisterende boliger har fluktueret mellem. og. boliger siden starten af 21. Boligpriserne steg, ifølge Federal Housing Finance Agencys boligprisindeks, med, pct. i januar, jf. figur 2.8. et forsætter dermed den positive udvikling siden lavpunktet medio 211 og ligger nu over niveauet før krisen. et er steget med 6 pct. over det seneste år. Case-Shiller-indekset (boligprisindeks for de 2 største amerikanske byer) har fulgt samme positive trend og steg i januar med,8 pct. Figur 2.7 Bogligsalg, USA Figur 2.8 Boligpriser, USA 1. boliger 1. boliger (27M1 = 1) (27M1 = 1) Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h. akse) FHFA Case-Shiller C2 Kilde: Thomson Reuters Eikon og Federal Reserve

15 Side 1 af 24 Tyskland Ledigheden var uændret i Tyskland på 6,3 pct. af arbejdsstyrken ifølge den nationale definition, jf. figur 2.9. Ifølge ILO s definition forblev arbejdsløsheden ligeså uændret på 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Figur 2.9 Ledighed, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer 4, 9 3, 8 3, 7 2, 6 2, 1, , Ledighed (national definition) Ledighed (ILO-definition) Antal ledige (ILO, h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon. I februar faldt detailsalget med, pct. i forhold til januar, jf et har været faldende i de første to måneder af 216 efter at have været hovedsageligt stigende gennem 21. Den samlede erhvervstillid, målt ved IFO-indekset, steg til indeks 16,7, jf. figur Stigning er drevet af både øget forventning til fremtiden og en forbedret aktuel erhvervstilstand. Figur 2.1 Detailsalg, Tyskland Figur 2.11 Erhvervstillid (IFO), Tyskland (21M1=1) (21M1=1) (2=1) (2=1) Samlet Forventninger Tilstand Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side 16 af 24 Storbritannien Ifølge det reviderede nationalregnskab steg BNP,6 pct. i 4. kvartal i forhold til kvartalet før, jf. figur Det er en opjustering på,1 pct.-point i forhold til den foreløbige opgørelse. Samlet steg BNP med 2,3 pct. for 21 opjusteret fra 2,2 pct. Figur 2.12 BNP Pct. (å/å) Pct. (k/k) 1,8 1,2,6, -,6-1,2-1, ,4 Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon. Detailsalget faldt med knap,4 pct. i februar til indeks 113,4, jf. figur Hovedårsagen til faldet findes i de aftagende brændstofpriser, som faldt med 2,4 pct. Ekskl. brændstof faldt detailsalget med,2 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, steg svagt til indeks 1 i marts, jf. figur Trods forbedringen er erhvervstilliden i 1. kvartal 216 på sit laveste niveau i to år. Figur 2.13 Detailsalg, Storbritannien Figur 2.14 Erhvervstillid, Storbritannien (211 = 1) (211 = 1) PMI fremstilling Kilde: Thomson Reuters Eikon.

17 Side 17 af 24 Sverige Detailsalget faldt i februar med,2 pct. til indeks 117,, jf. figur 2.1. Over det seneste år er detailsalget steget med 3,9 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, steg til indeks 3,3 in marts, jf. figur Figur 2.1 Detailsalg, Sverige Figur 2.16 Erhvervstillid, Sverige (21 = 1) (21 = 1) PMI fremstilling Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge Ledigheden steg i januar til at udgøre 4,8 pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret) mod 4,6 pct. i december, jf. figur Stigningen skyldes både et fald i beskæftigelsen og en stigning i arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været stigende siden maj 214. Figur 2.17 Ledighed, Norge Pct. af arbejdsstyrken Ændringer i 1. personer Ændring i beskæftigelse (h. akse) Ledighed

18 Side 18 af 24 Kilde: Thomson Reuters Eikon. I februar faldt detailsalget med, pct., jf. figur Salget faldt i de fleste underkomponenter, hvor dagligvarebutikker og salg af mad- og drikkevarer registrerede det største fald. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, faldt til indeks 46,8 i marts fra indeks 48,3 i februar, jf. figur Hovedårsagen findes i nedgang i indeks for produktion og beskæftigelse. Erhvervstilliden har ligget under indeks i mere end et år. Figur 2.18 Detailsalg, Norge Figur 2.19 Erhvervstillid, Norge (2 = 1) (2 = 1) Kilde: Thomson Reuters Eikon.

19 Side 19 af 24 Kina Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI opgjort af NBS, steg til indeks,2 i marts på baggrund af fremgang i samtlige underindeks, jf. figur 2.2. Dette er den første måling, der viser ekspansion i fremstillingssektoren, siden juli 21. Ifølge Caixins opgørelse af erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg PMI til indeks 49,7, hvilket er det højeste niveau siden marts 21, jf. figur I servicesektoren steg erhvervstilliden i marts til indeks 3,8, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Erhvervstillid, Kina, NBS Figur 2.21 Erhvervstillid, Kina, Caixin PMI fremstilling PMI service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon.

20 Side 2 af 24 Japan I Japan var inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, på,3 pct. i februar mod -,3 pct. i januar, jf. figur Kerneinflationen, som er inflationen eksklusive energi- og fødevarepriser, var,9 pct. i februar. Erhvervstilliden, målt ved Reuters Tankan, faldt i marts til indeks 6, jf. figur Der var særligt store fald i underindeksene for jern og stål, kemikalier og maskiner. Figur 2.22 Inflation, Japan Figur 2.23 Erhvervstillid, Japan Pct. (å/å) Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

21 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Ændringerne på aktiemarkedet har været mindre i den sidste uge end i de foregående uger. Det danske OMXC2 -indeks faldt med,4 pct., og det japanske Nikkei 22-indeks faldt med,8 pct., mens de andre store internationale aktiekursindeks oplevede afdæmpede stigninger. Den danske krone er styrket, og den effektive kronekurs er således steget med pct. i den forgangne uge. Dette skyldes primært en markant styrkelse over for den amerikanske dollar, på 1,9 pct., og den japanske yen, på 1,6 pct.. Olieprisen faldt svagt med,2 dollar pr. tønde til 38, dollar.

22 Side 22 af 24 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 18/3 sidste torsdag 18/3 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente -,34, pct.-point USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. 1-årig,44 -,3 pct.-point Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point Realkreditrenter 1 : Sverige (repo) -,, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån,1,26 pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån 2,78,4 pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA 1,77 -,13 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan -,3,6 pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,1 -,3 pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien 1,42 -,4 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.),1, pct.-point JPY/EUR,78-1,1 pct. Langt (1-årigt):,32 -,1 pct.-point GBP/EUR 126,2 -,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 87,89-1,8 pct. OMXC2 (3/7-89 = 1) 948,21 -,37 pct. CNY/EUR 13,6 -,82 pct. Valutakurser 2 : USD/CNY 644,8 -,99 pct. EUR/DKK 74,12 -, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 64,76-1,8 pct. USD, S&P 2.6 1,17 pct. SEK/DKK 8,69,26 pct. Japan, Nikkei ,79 pct. NOK/DKK 79,28,81 pct. Kina, Shanghai composite 3.4 1,4 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 94,69 -,4 pct. indeks 322,78 pct. JPY/DKK,82-1,6 pct. Storbritannien, FTSE ,12 pct. Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,62,46 pct.-point Oliepriser: Brent (USD) 38,46 -,2 USD Brent (DKK) 21,4-6,7 DKK Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx. vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

23 Side 23 af 24 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 2, 1, 2,,8 1,,6 1,,4,,2,, -, -,2-1, -,4-1, -,6-2, -,8-2, -1, apr 14 aug 14 dec 14 apr 1 aug 1 dec 1 apr 16 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point mar 14 jul 14 nov 14 mar 1 jul 1 nov 1 mar 16 Euro Dollar mar 14 jul 14 nov 14 mar 1 jul 1 nov 1 mar 16 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (2=1) (2=1) mar 14 jul 14 nov 14 mar 1 jul 1 nov 1 mar 16 Eurostoxx Nikkei 22 S&P OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD 1,4,1 1,4,98 1,3,96 1,3,94,92 1,2,9 1,2,88 1,1,86 1,1,84 1,,82 1,,8 mar 14 jul 14 nov 14 mar 1 jul 1 nov 1 mar 16 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

24 fm.dk