F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut september 2017, uge 37

Transkript

1 15. september 2017, uge 37 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei + 2,6% C20cap -0,2% S30 + 2,2% FTSE -1,4% DAX + 2,0% Euro ,3% BRIC + 2,2% 320 VIX -9,6% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,5% 1,1925 EUR/DKK - 0,0% 7,4401 USD/DKK +0,5% 6,2389 SEK/DKK +0,1% 0,7810 NOK/DKK - 0,9% 0,7924 GBP/DKK +3,3% 8,3779 CHF/DKK - 0,6% 6,4754 JPY/DKK - 1,5% 5,6339 Kvæler den stærke euro opsvinget i Europa? Risikovilligheden vendte tilbage på finansmarkedet på grund af ting, der IKKE er sket. For det første ødelagde orkanerne i USA mindre end frygtet, og for det andet har Nordkorea IKKE opsendt flere raketter. Det førte til kursfald på obligationer og til positive aktiemarkeder. Nyhederne fra international økonomi var gennemgående positive, og der er ingen tegn på svækkelse af det stærkeste opsving i verdensøkonomien indenfor de seneste år. Næste uge: Vigtigt pengepolitisk møde i USA I USA afholder centralbanken (Fed) et vigtigt pengepolitisk møde på onsdag, og udfaldet kan påvirke stemningen på finansmarkedet. For det første forventes Fed nemlig at meddele beslutning om, at de begynder at nedbringe deres enorme obligationsbeholdning senere i år (se Finansugen uge 36 og grafen nedenfor). For det andet udsender Fed en ny prognose for økonomien, ligesom de udsender et nyt prikdiagram, der viser rådsmedlemmernes vurdering af, hvad den pengepolitiske rente bør være de kommende år. Der er en god sandsynlighed for, at Fed skruer ned for antallet af renteforhøjelse de kommende år, vurderet på baggrund af den seneste tids bekymring over den vedholdende meget lave inflation. Desuden kommer de første aktivitetsbarometre for september måned, som sandsynligvis vil vise pæne fald på grund af orkanerne i det sydlige USA (se side 5). Grundlæggende mener vi, at man bør se bort fra de næste par måneders statistikker fra USA, fordi de vil være misvisende. Fra eurozonen kommer forbrugertillid og erhvervsbarometre for september, der forventes at ligge uændret/lidt lavere end måneden før. Det udtrykker, at opsvinget har toppet i styrke og nu er på vej ind i en steady state -fase. Dansk økonomi byder på tal for forbrugertilliden i september, detailomsætningen i august og lønmodtagerbeskæftigelsen i juli. Vi forventer, at forbrugertilliden og detailomsætningen holder deres niveau, og at der fortsat vil være fremgang i beskæftigelsen. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,10 1,37% US 10Y +0,15 2,19% Tysk 10Y +0,11 0,41% Dansk 10Y +0,07 0,51% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,5% Olie (WTI) +1,5% 50 Metaller - 4,0% Opdateret per: 15. september Side 1 af 8

2 Indhold Hvor meget betyder den stærke euro egentlig for økonomien?... 2 Den svenske centralbank viser vejen... 4 Orkanerne i USA forstyrrer kun midlertidigt... 5 Dansk økonomi: Inflationen fortsat på det højeste siden Oversigt over AL-Banks forventninger... 7 Euro er især steget mod US dollar Hvor meget betyder den stærke euro egentlig for økonomien? Euro er steget betydeligt (16 pct.) mod US dollar siden nytår. Der indgår mange andre valutaer i eurozonens samhandel med resten af verden, og det er sammenfattet i et indeks over den såkaldt effektive (handelsvægtede) eurokurs. I grafen nedenfor er den effektive eurokurs vist, siden euro blev introduceret i Den effektive valutakurs er steget betydeligt mindre siden nytår (7 pct.), end det rene euro-us-dollar valutakryds, fordi styrkelsen har været mindre mod andre store europæiske valutaer og mod japanske yen end mod US dollar. I den effektive eurokurs indgår alle vigtige valutakryds Den stærke euro bekymrer Gør det især svært at nå ECB s inflationsmål Valutastyrkelsen er begyndt at vække bekymring på finansmarkedet: Mange markedsdeltagere frygter, at valutastyrkelsen vil ramme eksporten og dermed opsvinget i eurozonens økonomi. Valutaen blev da også diskuteret på ECB s pengepolitiske møde i sidste uge. ECB s præsident, Mario Draghi, sagde, at et flertal af rådsmedlemmerne udtrykte bekymring over, at den stærke valuta gør det vanskeligere at opfylde ECB s målsætning om en inflation tæt på, men ikke over 2 pct.. ECB s fokus er med andre ord på inflationen og ikke på eksporten. En stærk valuta giver lave priser på importvarer, hvilket trækker den samlede inflationsrate ned. ECB brugte da også den stærke euro som påskud for at sænke inflationsprognosen for eurozonen 2018 og 2019 med 0,1 procentpoint begge år til 1,2 henholdsvis 1,5 pct. Det vil sige, at ECB forventer, at deres inflationsmålsætning stadig ikke er opfyldt i Det taler for, at der går lang tid, inden ECB begynder at overveje renteforhøjelser. Renten hæves normalt for at dæmpe en stigende inflation, men når inflationen holder sig lav, er der ingen grund til at forhøje den pengepolitiske rente. Skønsmæssigt vil en renteforhøjelse tidligst komme på dagsordenen i 2019 med de nuværende valutakurser og inflationsudsigter. Side 2 af 8

3 Men: Er bekymringen ikke overdrevet? Svingende betydning af valutakursen over et længere tidsrum Når dét er sagt, er det svært at se nogen markant betydning af valutakurserne på samfundsøkonomien, så længe der ikke er tale om ekstreme udsving i kurserne. I grafen nedenfor er den effektive eurokurs og inflationsraten vist siden Bemærk, at aksen for inflationen er vendt om for at tydeliggøre, at en styrket eurokurs burde give nedgang i inflationen. Budskabet er, at der kun i perioder er den forventede sammenhæng mellem valutakurs og inflation, og i andre perioder er der det ikke. Eksempelvis passer teorien (kurverne går i samme retning) i starten af 00 erne og i perioden , men ikke i midten af 00 erne og fra start 2017 (kurverne går i hver sin retning). Valutakursens betydning for inflationen I grafen nedenfor er den effektive eurokurs parret med ændringen i eksporten på årsbasis. Også her er aksen for eksport vendt om for at tydeliggøre de perioder, hvor sammenhængen passer (lavere eurokurs giver stigende eksportvækst og omvendt, altså at kurverne bevæger sig i samme retning). Igen ses, at sammenhængen er opfyldt i nogle perioder og ikke i andre. Eksempelvis klarer eksporten sig aktuelt godt til trods for den stærke euro. og for eksporten Konkluderende er der ikke nogen vedvarende sammenhæng mellem eurokurs og inflation / eksport. I perioder opfører tingene sig som forventet, i andre perioder ikke. Side 3 af 8

4 Øger dog usikkerheden om økonomien Problem: Pengepolitikken påvirker inflationen, som påvirker pengepolitikken, som Derfor er det mest korrekt at sige, at den stærke euro giver usikkerhed om europæisk økonomi de kommende måneder. Formentlig får den stærke euro ECB til at tøve med at stramme pengepolitikken i form af en renteforhøjelse, fordi det vil føre til endnu stærkere eurokurs. Derimod vurderes den forventede nedtrapning af deres støtteopkøb af obligationer IKKE at få nogen selvstændig betydning for eurokursen. Den svenske centralbank viser vejen Som os bekendt den første centralbank i verden har den svenske Riksbank løst problemet med, at pengepolitikken påvirker inflationen, som er det, de fleste centralbanker styrer deres ledende renter efter. Den pengepolitiske rente bliver derfor til dels en konsekvens af centralbankens egen rentepolitik. Hvordan nu det? Jo, det skyldes, at boligudgifter indgår med stor vægt i alle landes forbrugerpristal; i det svenske således med 26 pct. Boligudgifterne stiger, når renten stiger, hvilket presser inflationen opad i rentestigningsperioder, og omvendt når renten falder. Riksbanken har derfor besluttet, at inflationen fremover skal måles med et forbrugerpristal, hvor renteniveauet er låst fast, kaldet KPIF. Forskellen mellem det almindelige forbrugerpristal og fastrente-pristallet er illustreret nedenfor: Øverste graf viser inflationen målt med det traditionelle forbrugerpristal (KPI) og med fastrentepristallet (KPIF). Derfor vil Riksbanken styre pengepolitikken efter et nyt inflationsmål Figuren nedenunder viser ændringen i Riksbankens pengepolitiske rente. Grundlæggende udvikler KPIF sig roligere over tid end KPI. Endvidere overdriver KPI, altså det traditionelle forbrugerpristal, inflationen i tider, hvor den pengepolitiske rente hæves, og underdriver inflationen i perioder, hvor renten sættes ned. Ved at styre pengepolitikken efter fastrente-pristallet undgår Riksbanken at styre efter noget, som den selv er med til at påvirke. Riksbanken Side 4 af 8

5 Desuden indfører de et udsvingsbånd for den ønskede inflation Fed og ECB vil sandsynligvis gå i Riksbankens fodspor ønsker en inflation på 2 pct. ligesom de fleste andre ledende centralbanker verden over. Det andet nye er imidlertid, at de desuden har lagt et udsvingsbånd på +/- 1 procentpoint ind omkring de 2 pct. Det betyder, at inflationen tillades at svinge mellem 1 og 3 pct., før Riksbanken skal korrigere pengepolitikken, hvilket giver langt mere fleksibilitet, end med en meget snæver styring efter præcis 2 pct. i inflation. Kan danne skole Hverken i eurozonen eller i USA er der os bekendt fastrente-forbrugerpristal som i Sverige. Men det skulle ikke overraske, hvis både Fed og ECB om få år også styrer pengepolitikken efter den nye svenske model. Det kan hen ad vejen betyde langsommere ændringer af den politiske rente end hidtil, og dermed en roligere udvikling i obligationsrenterne til glæde for fremtidige boligkøbere. Orkanerne i USA forstyrrer kun midlertidigt Medierne har været fyldt med reportager om de forfærdelige naturkatastrofer i det sydlige USA, som har haft store menneskelige konsekvenser. Selv om det kan lyde koldt og kynisk, må finansmarkedet forholde sig til, hvad det betyder for den amerikanske økonomi. For økonomien betyder orkanerne kun periodeforskydning af økonomisk aktivitet Påvirker næppe Feds beslutninger i næste uge Her er svaret, at orkanerne kun vil bringe forstyrrelse i en kortere periode, men at det ikke ændrer noget ved den amerikanske økonomi i den store sammenhæng. På kort sigt (1 2 måneder) vil orkanerne fjerne økonomisk aktivitet, fordi folk ikke har kunnet passe deres arbejde, ligesom eksempelvis byggeriet, detailhandlen og industrien også har ligget stille i en periode. Bundlinjen er, at BNP-væksten i tredje kvartal kan blive 0,5-0,8 procentpoint lavere end ellers ifølge beregninger fra nogle af verdens store finanshuse. Desuden vil inflationen være højere end ellers i en periode, fordi bl.a. benzinpriserne steg markant. Men den tabte aktivitet bliver hurtigt indhentet igen i takt med, at skaderne udbedres, og hverdagen vender tilbage. BNPvæksten i fjerde kvartal vil derfor sandsynligvis blive højere end ellers. Eller sagt med andre ord: For økonomien bliver der blot tale om noget periodeforskydning af aktiviteten. Derfor skal man groft sagt se bort fra kommende par måneders amerikanske nøgletal. Påvirker næppe Fed Af samme grund forventes orkanerne ikke at spille nogen rolle for beslutningerne på Feds rentemøde i næste uge. Faktisk har Fed fået yderligere en frihedsgrad til deres beslutninger, fordi politikerne har udskudt forhandlingerne om gældsloftet til december måned. Det betyder, at Fed forventes at træffe beslutning om at nedbringe deres obligationsbeholdning ved ikke længere at foretage fuld geninvestering af indfrielser. For aktie- og obligationskurserne forventes hverken orkaner eller Feds beslutning i næste uge at betyde noget særligt. Side 5 af 8

6 Inflationen er på 1,5 pct. Dansk økonomi: Inflationen fortsat på det højeste siden 2012 Forbrugerpriserne tog et overraskende stort hop opad i juli måned og ramte en årsstigningstakt på 1,5 pct. Det højere niveau for inflationen fortsatte i august måned, hvor årsstigningstakten fortsat ligger på 1,5 pct. - det højeste siden december Det er særligt prisstigninger på fødevarer, husleje og leje af sommerhuse, der trækker op i inflationen, mens prisstigningerne på andre varer fortsat ligger lavt. Særligt prisen på tøj faldt mere end normalt i august måned, og det skyldes formentlig, at det ringe sommervejr har tvunget butikkerne til at give ekstra gode rabatter på sommertøjet under udsalget. Vi forventer, at inflationen for 2017 som helhed lander på 1,1 pct. - hvilket fortsat må siges at være moderat, men ikke desto mindre er det højeste niveau siden Lønningerne stiger dog hurtigere end inflationen Sløjt sommervejr og debat om bilpriserne Vi anser svagheden for forbigående. Selvom inflationen har løftet sig fra sidste års bundniveauer, så betyder det ikke, at en almindelig familie er blevet fattigere i år - tværtimod. Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok, at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. Men til gengæld kan man glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste, at lønningerne i 2. kvartal 2017 steg med 2,4 pct. i forhold 2. kvartal sidste år. Der er altså tale om en rigtig fin fremgang i reallønnen. Forbruget var fladt over sommeren Mens det sløje danske sommervejr dæmpede danskernes forbrugslyst i juli måned, viste de nye tal for dankortomsætningen en stigning på 0,6 pct. i august efter et fald på 0,9 pct. i juli, når man renser tallene for sæsonudsving. Debatten omkring nedsættelse af registreringsafgiften for biler trak bilsalget væsentligt ned i august måned, og det er formentlig også med til at dæmpe dankortomsætningen. Efter en stigning i starten af året har privatforbruget ligget stort set fladt hen over sommeren. Det er fortsat privatforbruget, der udgør hjørnestenen i opsvinget, og det giver anledning til panderynker, når forbrugsfremgangen står i stampe. Vores bud er dog, at svagheden over sommeren er forbigående, hvilket dagens tal da også peger i retning af. Ser vi bort fra det vigende bilsalg, der må formodes at stige igen, når først en aftale om registreringsafgiften er på plads, er der medvind til privatforbruget fra flere fronter. Beskæftigelsen fortsætter opad, og lønningerne stiger mere end priserne - det giver plads til at hæve forbruget. Vi kan desuden glæde os over et meget lavt renteniveau og en fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Vi forventer derfor, at privatforbruget vil være en væsentlig motor for væksten i andet halvår af Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Detailomsætningen August DST Forbrugertilliden September DST Lønmodtagerbeskæftigelsen Juli Side 6 af 8

7 Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,00-1,25 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,19 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente 0,41 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,52 0,65-0,85 1,00-1,25 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1925 1,20-1,25 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1488 1,09-1,13 1,08-1,12 DKK pr. 100 EUR 744,02 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 623, DKK pr. 100 CHF 647, Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) September % m/m og år/år -0,9 / 3, EUR Inflation (endelige tal, i alt/kerne, 11.00) august % år/år 1,5 / 1,2 prelim: 1,3/ 1,2 USD NAHB Housing market index (16.00) September indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) august mia. USD 34,4 Tirsdag EUR Betalingsbalance (10.00) juli mia. EUR 21, ITA Betalingsbalance (10.30) juli mia. EUR 5,26 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) EUR byggeri og anlæg (11.00) juli % m/m og år/år -0,5 / 3,4 DEU ZEW-indekset (11.00) September indeks 13,5 10,0 USD byggetilladelser (14.30) august k 1.230k USD påbegyndt byggeri (14.30) august k 1.155k USD importpriser (14.30) august % m/m og år/år 0,3 / 2,2 0,1 / 1,5 USD Betalingsbalance (14.30) 2. kvt M ia. USD -110,5-116,8 Onsdag JPY Handelsbalance (01.50) august M ia. JPY JPY Export (01.50) august M ia. JPY år/år 13,7 13,4 JPY Import (01.50) august M ia. JPY år/år 11,7 16,3 DEU producentpriser (08.00) august % m/m og år/år 0,0 / 2,4 0,2 / 2,3 UK Detailomsætning (10.30) august % m/m og år/år 0,2 / 1,2 0,3 / 1,3 GRE Betalingsbalance (11.00) juli mia.eur 0,842 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) USD Existing home sales (16.00) august % m/m 0,6-1,3 USD rentemøde slutter, pressemeddelelse (20.00) ledende rente % 1,00-1,25 1,00-1,25 USD Fed fremlægger ny prognose (20.00) USD Fed's Yellen holder pressekonference (20.30) Torsdag JPY Pengepolitisk møde (04.00) ledende rente % -0, CHF import (08.00) september % m/m -1,0 CHF eksport (08.00) september % m/m -1,7 CHF handelsbalance (08.00) september mia.chf 3,51 DKK Detailomsætning (09:00) august % m/m og år/år -0,1/ -0,4 DKK forbrugertillid (09.00) September indeks 7,6 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente % 0,50 SPA sælger statsobligationer (10.30) UK månedstal for statsfinanserne (10.30) august M ia. GBP IRL sælger skatkammerbeviser (11.30) USD Jobless claims (14.30) September 1000 USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) September indeks 17,1 18,9 USD FHFA huspriser (15:00) juli % m/m 0,1 EUR Forbrugertillid (16.00) September indeks -1,6-1,5 USD leading indicators (16.00) august indeks 0,2 0,3 USD husholdningernes nettoformuer (18.00) 2.kvt.2017 mia. USD 2347 Fredag FRA BNP-tal (endelige, 08.45) 2. kvt % kvt/kvt og år/år prelim: 0,5 / 1, FRA PM I-industri (09.00) september indeks 55,8 FRA PM I-service (09.00) september indeks 54,9 DEU PM I-industri (09.30) september indeks 59,1 59,3 DEU PM I-service (09.30) september indeks 54,8 54,7 EUR PM I-industri (10.00) september indeks 57,3 57,4 EUR PM I-service (10.00) september indeks 54,8 54,7 EUR PM I-composite (10.00) september indeks 55,8 55,7 USD M arkit PM I industri (15.45) september indeks 52,8 USD M arkit-pm I service (15.45) september indeks 56,0 USD M arkit-pm I Composite (15.45) september indeks 55,3 UK Theresa M ay-tale om Brexit-strategier Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8