DISCUS A/S. Arbejdsmarkedssituationen i Kjellerup et overblik og anbefalinger til reduktion af den samlede ledighed

Transkript

1 Arbejdsmarkedssituationen i Kjellerup et overblik og anbefalinger til reduktion af den samlede ledighed November

2 Indledning 3 ARBEJDSMARKEDSSITUATIONEN I KJELLERUP ET OVERBLIK 3 Arbejdskraftreserven 3 Generelt om udviklingen i beskæftigelsen 3 Kjellerup Kommune 3 Efterspørgsel på arbejdskraft 7 Behovet for arbejdskraft i Kjellerup Kommune 7 Virksomhedernes rekrutteringsmetoder 8 Arbejdskraft med tilskud, jobs på særlige vilkår 8 Nye jobmuligheder 8 Sammenfatning: Muligheder og udfordringer 9 Igangværende tiltag og samarbejdsflader 11 Arbejdsformidlingen, a-kasser/fagforeninger, virksomheder 11 Kjellerup Kommune/Kjellerup Produktionsskole 12 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 15 Intensivering af det opsøgende arbejde med henblik på jobskabelse 15 Introduktion til arbejdsmarkedet 16 Opkvalificering til Firmaguides 16 Jobsøgningsnetværk 17 Kontaktpersoner i virksomhederne 18 Jobtræning/aktivering m.m. på offentlige arbejdspladser 18 Rådgivning til kompetencegivende uddannelse 19 Styrkelse af visitationsproceduren for kontanthjælpsmodtagere 20 Aftalegrundlag omkring udlicitering af aktiveringsindsatsen 21 Analyse af udviklingen på fleksjobområdet 21 Registrerings- og monitoreringssystem 22 Resultatmål for indsatsen på udvalgte satsområder 23 2

3 Indledning Opgavens opdrag er at udarbejde et oplæg til, hvordan den samlede ledighed i Kjellerup Kommune kan reduceres markant og fastholdes på dette niveau. Der er anvendt statistisk og andet skriftligt materiale fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen, a-kasserne, erhvervskontoret samt socialforvaltningen i Kjellerup kommune. Der er foretaget interviews med borgmesteren, medarbejdere i socialforvaltningens arbejdsmarkedsafdeling, Kjellerup Produktionsskole, Arbejdsformidlingen i Viborg, SiD i Kjellerup, HK, KAD og TIB i Viborg, samt Erhvervscenter Midtjylland. Desuden med ledelses- og personaleansvarlige fra fem private og to offentlige virksomheder i kommunen samt med Landbocenter Midt i Viborg. Oplægget indeholder dels et overblik over arbejdsmarkedssituationen i kommunen samt de igangværende tiltag og samarbejdsflader i den arbejdsmarkedsrettede indsats, dels en række anbefalinger og forslag til en forstærket indsats rettet mod reduktion af ledigheden samt fastholdelse af en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedssituationen i Kjellerup et overblik Arbejdskraftreserven I det følgende gives dels et kort overblik over gruppen af ledige i a-kasser, samt gruppen af borgere, der modtager kontanthjælp. Endelig omtales kort gruppen af borgere, der er på vej mod arbejdsmarkedet via revalidering. Generelt om udviklingen i beskæftigelsen Det Regionale Arbejdsmarkedsråd forventer, at ledigheden i Viborg Amt stabiliserer sig i Ledigheden var i amtet 4,1 % i september 2000, hvilket er 1% under landsgennemsnittet. I Kjellerup kommune var ledigheden i september ,9%, hvilket svarer til tallene fra juni måned. Bjerringbro og Sydthy kommuner havde amtets laveste ledighed på 3,3%, mens Ålestrup havde den højeste, nemlig 5,3%. Ifølge RAR forventes en svagere stigning i beskæftigelsen i regionen i 2000 og 2001 end i Der er imidlertid store forskelle på efterspørgslen, og der er mangel på arbejdskraft i specifikke brancher. Men generelt er der tale om en vis afmatning set i forhold til perioden , dog kombineret med optimisme i industrien. Stigningen i beskæftigelsen har ikke indtil videre påvirket det samlede antal ledige. Det hænger bl.a. sammen med et fald i antallet af ledige på orlov. Kvinder har en højere risiko for ledighed end mænd. Aldersmæssigt har gruppen af årige den største ledighedsrisiko. Fordelt på a-kasser har KAD den højeste ledighed, og samtidig den højeste andel af langtidsledige. Derefter følger SiD og HK. Kjellerup Kommune I september 2000 var der gennemsnitligt 281 fuldtidsledige i Kjellerup Kommune. De tre a- kasser med flest ledige er SiD med 53, KAD med 32 og HK med 30. Desuden er der anført 27 ikke-forsikrede som ledige. I gruppen øvrige a-kasser, der omfatter Kristelig Fagforening, PMF, RBF, FOA og Frisører/Artister/Maritim stod der i september 54 ledige i alt. Den procentvise andel af ledige fordelt på a-kassegruppe ses i figur 1. 3

4 Ledigheden er altså størst blandt ufaglærte grupper, som det ses især inden for SiD og KAD s område. I kategorierne øvrige og HK er der tillige mange ufaglærte. Arbejdskraftreserven i Kjellerup, september 2000 Øvrige 19% Fremstillingsfa g 0% KAD 11% Uforsikrede 10% SiD 19% Selvstændige 4% Akademikere 3% Funktionærer 8% HK 11% Tekn. funktionærer 6% Byggefagene 5% Metal 4% fig. 1 Der er den 29. september lavet et udtræk på samtlige tilmeldte til AF Viborg med bopæl i Kjellerup Kommune. Der er altså tale om et øjebliksbillede, der bl.a. også omfatter deltidsbeskæftigede. På den dag var der i alt 454 tilmeldte forsikrede og 46 tilmeldte uforsikrede personer. Forsikrede ledige Af de forsikrede ledige (på denne dag) er knap 70% kvinder. Ser man på aldersfordeling og køn i figur 2, ses det, at kvindernes overledighed er mest markant i gruppen årige, samt de årige. I gennemsnit ¾ af de ledige i disse aldersgrupper er kvinder. Køn og aldersfordeling, tilmeldte pr Antal mænd kvinder Alder fig. 2 4

5 Omkring160 borgere fra Kjellerup var i oktober 2000 i aktivperioden. 2. oktober var 56 personer aktiverede. Der er flere mulige grunde til, at ca. 100 personer ikke er aktiverede. De kan være fritaget på grund af alder, de kan være deltidsbeskæftigede, afvente aktivering med mere. 20 personer i aktivperioden var under 25 år og uden kompetencegivende uddannelse. Dagpenge- og aktivperioden, % 3% 22% unge i aktivperiode aktivperiode dagpengeperiode 75% af de ledige er, som det ses af figur 3, i dagpengeperioden. En stor del af disse må formodes at have korte ledighedsperioder, da varigheden af ledighedsperioden i gennemsnit for regionen er 2½ måneder. I visse brancher er beskæftigelsesstrukturen således, at der vil forekomme korte ledighedsperioder. Det gælder i byggefagene, eksempelvis inden for TIB s område. I de a-kasser, der er interviewet (KAD; SID; HK; TIB), bekræfter man, at kvinder har en markant overledighed i forhold til deres andel af medlemsskaren (KAD undtaget). I HK og SiD tegner der sig ikke noget mønster for, hvilke virksomheder de ledige kommer fra. Der er tale om en generel afmatning. Hovedparten af de ledige HK ere kommer fra kontorområdet. Flertallet af de ledige i aktivperioden er i 20 erne og 30 erne. Disse unge har typisk udstået læretiden men får ikke arbejde derefter, hvilket hænger sammen med nedskæringerne i det offentlige. I SiD gælder det generelt for de langtidsledige, at de har en svag uddannelsesbaggrund og en snæver erhvervserfaring. Det samme gælder i KAD, hvor opmærksomheden samler sig om en gruppe medlemmer, der blev afskediget i forbindelse med lukningen af Danæg i Thorning i august ¾ af disse kvinder, der typisk er sidst i fyrrene, og har været år på virksomheden, har stadig ikke fundet arbejde. Der er en vis vandring mellem a-kasserne og sygedagpengesystemet, og det skønnes, at i hvert fald 20% af de langvarige sygedagpengesager i kommunen kommer fra a-kasserne. Det er imidlertid ikke på dette grundlag muligt at sige noget nærmere om disse bevægelser. Uforsikrede ledige/kontanthjælpsmodtagere: Gruppen af borgerne, der modtager kontanthjælp, udgjorde i august personer. Af disse var 27 i forrevalideringsforløb, mens 30 var i aktivering. Derudover er en gruppe unge mødre aktiveret i et særligt forløb i kommunalt regi, og 4 personer modtager tilskud til løn. De øvrige, der modtager hjælp, er under afklaring, afventer aktivering eller evt. pension, er sygemeldte, på barselsorlov, i behandling for misbrug, m.m. I figur 4 ser man modtagerne af de forskellige former for hjælp fordelt efter ydelsesgrundlag. fig.3 5

6 Kontanthjælp-revalidering-aktivering august 2000 Løntilskud 2% Hjælp til unge m.m. 9% Aktivering 18% Hjælp til ikkeforsørgere 8% Unge afventer aktivering 2% Hjælp til forsørgere 26% Revalideringsy delse 19% Forrevalidering 16% fig. 4 Aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere er udliciteret til Kjellerup Produktionsskole. 26 af de aktiverede var fyldt 30 år. Unge under 25 år, der opfylder betingelserne for produktionsskoleelever, henvises til optagelse som sådan, når de henvender sig til kommunen for at få kontanthjælp. Den gennemsnitlige varighed af aktiveringsforløbene vurderes af medarbejderne på produktionsskolen til at være tre til fire måneder, men der er en tendens til, at en del forløb bliver af længere varighed, fordi en stor del af de aktiverede viser sig at have andre problemer end ledighed (misbrug, psykiske problemer, sociale problemer). Det er ikke på grundlag af det foreliggende materiale muligt at sige noget mere præcist om, hvor længe den enkelte kontanthjælpsmodtager er i systemet eller om enkeltpersoners bevægelse mellem de forskellige ydelsestyper, eksempelvis mellem sygemeldinger og aktivering. Som nævnt ovenfor var der pr. 29. september tilmeldt 46 uforsikrede til AF, men det er usikkert, om alle disse personer faktisk er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det aktuelle, reelle tal er sandsynligvis noget lavere, vurderer medarbejderne i kommunen, der i samarbejde med AF er i færd med at ajourføre tallene. Der ser således ud til, at en forholdsvis lille del af kontanthjælpsmodtagerne udelukkende har ledighed som problem. Endelig er der p.t. i alt 19 personer, der modtager integrationsydelse. 9 af disse modtager et kombineret aktiverings/sprogtilbud, mens de øvrige udelukkende modtager sprogundervisning. Aktiveringen foregår på kommunens egne institutioner. Revalidender/fleksjob: 32 personer modtog i august 2000 revalideringsydelse i forbindelse med enten virksomhedsrevalideringsforløb eller uddannelsesorienterede revalideringsforløb. I denne kortlægning har vi koncentreret os om arbejdsmarkedsafdelingens indsats, og dermed revalidering til arbejdsmarkedet. Ca. halvdelen af revalidenderne kommer fra dagpengesyste- 6

7 met og halvdelen fra kontanthjælpssystemet. Langt hovedparten af revalidenderne er ufaglærte, og stort set alle er ledige med et længerevarende sygdomsforløb forud. Jobkonsulenten vurderer, at ca. 1/3 af revalideringsforløbene fører til ordinært arbejde, mens resten afsluttes med fleksjob, pension/skånejob eller evt. revalidering på en revalideringsinstitution. Der er siden fleksjobordningens start i januar 1998 oprettet 49 fleksjob i kommunen. I de første 11 måneder af 1999 blev der oprettet 16 fleksjob og 5 skånejob. Med uændrede forudsætninger kan man forsigtigt anslå et behov for omkring 20 fleks-/skånejob årligt. Langt hovedparten af fleksjobbene oprettes som led i (gen)indslusning på arbejdsmarkedet. Efterspørgsel på arbejdskraft I det følgende gives en kort oversigt over behovet for arbejdskraft, virksomhedernes rekrutteringsmetoder samt virksomhedernes anvendelse af jobtræningspersoner, fleksjob m.m. Endelig præsenteres virksomhedernes vurdering af muligheden for at skabe nye jobs. I denne sammenhæng har vi valgt at koncentrere os om at få et indtryk af udvalgte lokale virksomheders vurderinger af arbejdsmarkedssituationen og mulighederne for at reducere ledigheden i kommunen. Der er foretaget interview med syv lokale offentlige og private virksomheder, samt med LandboCenter Midt (i Viborg) og erhvervskontoret i Ans. Vi henviser i øvrigt til RAR s arbejdsmarkedsredegørelser. Kjellerup Kommune er overordnet karakteriseret ved at huse en del større produktionsvirksomheder inden for træindustri, jern- og metal m.m. samt en række store offentlige arbejdspladser, såsom sygehus, amtslige behandlings-/boinstitutioner og kommunens egne institutioner. Der er en række detailvarebutikker, håndværksfirmaer og landbrugsbedrifter. Der er pendling både ind i og ud af kommunen. Behovet for arbejdskraft i Kjellerup Kommune Møbelindustrien efterspørger arbejdskraft, både i Kjellerup og i omkringliggende kommuner. Det gælder især faglært men også (kvalificeret) ufaglært arbejdskraft. Det er meget vanskeligt at finde faglært arbejdskraft. En rundspørge foretaget af TIB viser, at der i den sydlige del af amtet er et behov for ekstra ansættelser på mand i 2000 og i Dette har ført til, at der er igangsat målrettede opkvalificeringskurser rettet mod møbelindustrien (se senere under igangværende tiltag). De interviewede virksomheder inden for jern og metal efterspørger ikke p.t. arbejdskraft. Vurderingen er, at behovet for ufaglært arbejdskraft bliver mindre. Der er nogle problemer med at finde kvalificeret faglært arbejdskraft og med at finde lærlinge. Hvad angår detailhandlen, er der et bredt udbud af forretningstyper i Kjellerup (og Ans). Hovedparten af disse har ingen eller få ansatte. Erhvervskontoret er ikke vidende om, at der er behov for ekstra arbejdskraft i detailbranchen. De adspurgte offentlige virksomheder har ikke problemer med at finde arbejdskraft og efterspørger ikke p.t. ekstra arbejdskraft. Undtagelsen herfra er problemer på sygehuset med at besætte social- og sundhedsassistentelevstillinger. 7

8 Virksomhedernes rekrutteringsmetoder De adspurgte virksomheder rekrutterer arbejdskraft via flere kanaler. Nogle bruger hovedsageligt annoncering i dagspressen, bl.a. de offentlige, eller kombinerer annoncering med andre metoder. Nogle samarbejder med AF, både via opslag i jobbutikken i Viborg, i jobbanken på internettet, og via praktikforløb m.m. Dog peger flere virksomheder på, at de generelt foretrækker, at folk selv henvender sig frem for at blive henvist via AF. Fagforeningerne/a-kasserne anvendes i vidt omfang som rekrutteringskanal. Det begrundes med, at medarbejderne dér har et godt kendskab til medlemmerne og til virksomhedens specifikke behov. Arbejdskraft med tilskud, jobs på særlige vilkår Flertallet af de adspurgte virksomheder samarbejder med AF, kommunen og produktionsskolen. Det drejer sig om arbejdsprøvninger, praktikforløb, jobtræningsforløb og ansættelser i fleks- og skånejob. Virksomhederne nævner flere grunde til at indgå i et samarbejde om optræning, afprøvning etc. Generelt er virksomhederne positivt indstillede og villige til at påtage sig et socialt ansvar i lokalområdet. Men engagementet skal også have en vis sammenhæng med virksomhedens øvrige interesser. Virksomhederne påpeger således, at de også indgår sådanne aftaler for at få adgang til en ekstra arbejdskraft og for at få et eventuelt rekrutteringsgrundlag. De offentlige virksomheder, der traditionelt, og også i Kjellerup, modtager mange personer i forskellige typer forløb, siger dog ligeud, at jobtræningsforløb/arbejdsprøvninger ikke har et rekrutteringssigte, fordi der ingen arbejdspladser er. Hvad angår faste job på særlige vilkår, er der ikke (endnu) et åbent arbejdsmarked for denne type job, der altid skabes i et konkret samarbejde mellem en virksomhed og kommunens jobkonsulent. Der er således ikke spontan efterspørgsel på fleksjobbere, men virksomhederne er åbne over for ideen, og flere har gode erfaringer med at have fleksjobbere ansat. Dog påpeger de fleste virksomheder, at deres erfaring er, at sådanne job må være uafhængige af den daglige drift, da medarbejderne er mindre stabile. Nye jobmuligheder Virksomhederne vurderer, at der er et uopdyrket marked for servicejob af forskellig art; lettere kontoropgaver; web vedligeholdelse og andet lettere IT arbejde; oprydning, arkivering, lagerfunktioner etc. Nøgleordet er ifølge virksomhederne en personlig, opsøgende indsats, både for at informere generelt om muligheder for tilskud og for at kvalificere den konkrete match mellem person og virksomhed. Landbocenter Midt har gode erfaringer med en opsøgende indsats for at skabe jobåbninger på særlige vilkår i landbruget, og man vurderer, at der er mange muligheder, bl.a. inden for administration, da disse arbejdsopgaver fylder stadig mere i landmandens arbejde. Endelig nævnes, at der findes en række små virksomheder i kommunen inden for IT, reklame, rådgivningsvirksomhed m.m., som ikke deltager i de eksisterende lokale netværk som for eksempel erhvervsrådet. Hvis man kunne skabe en bedre kontakt til disse virksomheder, ville der sandsynligvis vise sig et antal arbejdspladser, både på ordinære og særlige vilkår. 8

9 Sammenfatning: Muligheder og udfordringer Ledigheden i regionen har som nævnt stabiliseret sig på et historisk lavt niveau, hvilket dog stadig betyder, at omkring 160 personer p.t. har været ledige i over et år. Et stort flertal af de ledige er kvinder og et flertal er ufaglærte. Der er relativt mange yngre, men også en gruppe midaldrende. Uddannelsesniveauet er relativt lavt og falder med alderen. En del langtidsledige har en meget snæver erhvervserfaring. De tre a-kasser med flest ledige medlemmer er KAD, SiD og HK. Derudover er et antal uforsikrede tilmeldt Arbejdsformidlingen. Der er en gruppe borgere i kontanthjælpssystemet, der har problemer ud over ledighed. En del af disse skal udsluses til arbejdsmarkedet på lidt længere sigt, på ordinære eller særlige vilkår. Derudover er der en gruppe, der revalideres til arbejdsmarkedet hovedsageligt fra længerevarende sygdomsforløb, på ordinære eller særlige vilkår. Nogle af disse persongrupper overlapper naturligvis hinanden; eksempelvis overgår nogle af de aktiverede på produktionsskolen eller ledige i a-kasserne til revalideringsforløb. Det er i denne sammenhæng umuligt at lave en nøjagtig opgørelse over, hvor mange job, der præcist er behov for, da det bl.a. ville kræve en gennemgang af alle enkeltsager. En del af de ledige finder relativt hurtigt selv et arbejde, og nogle skal af den ene eller den anden grund ikke tilbage på arbejdsmarkedet. Udfra de tal, der er til rådighed, ser det dog ud til, at mindst 200 personer p.t. mangler et arbejde, på ordinære eller særlige vilkår. Der er som nævnt umiddelbart efterspørgsel på især faglært og højere uddannet arbejdskraft i området, mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft ser ud til at være uændret eller lidt vigende, undtagen i møbelindustrien. Branchen kan opsuge en gruppe af de ledige, og der er taget initiativ til at opkvalificere interesserede til arbejdet, men for en del er traditionelt industriarbejde ikke en realistisk mulighed, bl.a. på grund af helbredsmæssige problemer. Flertallet af de ledige er som nævnt ufaglærte, og en del har kun syv års skolegang bag sig. En del af disse har til gengæld lang erhvervserfaring, dog måske fra få arbejdspladser. Men der er tillige en del ledige med uddannelse, eksempelvis uddannede HK ere. Det er ikke kun i Kjellerup men i regionen som sådan et faktum, at uddannelsesniveauet er relativt lavt. Der er i arbejdsmarkedsrådet fokus på dette problem, og også a-kasserne er opmærksomme på at vejlede medlemmerne i retning af uddannelse. Der er flest ledige kvinder. De interviewede anfører en række mulige årsager hertil. Det kan være barsel/orlovsperioder, pasningsproblemer, ringe uddannelsesbaggrund, snæver erhvervserfaring, transportproblemer, mangel på arbejdspladser i lettere industri med mere. Der er ingen tvivl om, at en eller flere af disse faktorer spiller en rolle for en række kvinder. Der er heller ingen tvivl om, at der er traditioner og normer i vores samfundsstruktur, der har betydning for nogle kvinders muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Uden at tale med hver enkelt ledig kvinde er det imidlertid svært at vide præcist, hvor stor betydning de faktorer har, der ikke umiddelbart kan registreres, såsom uddannelses- og erhvervsbaggrund. Nogle af problemstillingerne bliver der taget fat på i det jobsøgningsnetværk for kvinder, der omtales i næste afsnit. Når ledigheden skal reduceres markant, skal der for det første gøres en indsats for at kvalificere og målrette de ledige mod de jobåbninger, der faktisk er i området. Det er vigtigt at foku- 9

10 sere på de mange ressourcer, der er tilstede blandt de ledige, men som måske skal omdefineres i en anden retning, end den ledige umiddelbart har forestillet sig. En del af opgaven retter sig således mod at matche de ledige med de muligheder, der er i området. For det andet skal der gøres en målrettet indsats for at udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft matcher bedre på langt sigt. Det er nødvendigt at inspirere så mange som muligt til at gå i gang med kompetencegivende uddannelser, der er relevante og målrettede mod de brancher, hvor der vurderes at være beskæftigelsesmuligheder. I lyset af at ungdomsårgangene bliver mindre, vil den naturlige tilgang til uddannelsessystemet også blive mindre. Det mærker nogle virksomheder allerede, idet der er problemer med at finde lærlinge nok. Udfordringen er derfor at styrke vejledningsarbejdet også over for de ledige, der ikke umiddelbart er orienterede mod regulær uddannelse. Endelig skal der gøres en indsats for at finde henholdsvis skabe en række nye job, både på ordinære og særlige vilkår, da en gruppe af de ledige ikke vil kunne passe ind i de eksisterende muligheder. Virksomhederne ser forskellige muligheder for at skabe nye job, og med over 1100 registrerede virksomheder i kommunen skulle udgangspunktet for at finde en række nye både ordinære job og job på særlige vilkår lokalt være tilstede. Arbejdet er naturligvis allerede i gang i en række sammenhænge, som det ses i næste afsnit. Parallelt med en indsats for at matche personer og job samt for at skabe nye job skal der fokuseres på indsatsen for at fastholde medarbejdere i job. Det gælder såvel medarbejdere, der indsluses via forskellige ordninger, som de medarbejdere, der allerede er ansat på virksomhederne. Der er flere initiativer i gang på den del af området, der drejer sig om fastholdelse af allerede ansatte, hvilket vil blive omtalt i det følgende afsnit. I forhold til indslusning nævnes forskellige grunde til, at nogle arbejdsforhold eller optræningsforløb ikke lykkes: Der kan være tale om urealistiske forventninger til arbejdets indhold, manglende arbejdsparathed, transportproblemer, familiære problemer med mere. Indslusning på arbejdsmarkedet er en proces, og i den nuværende situation, hvor en stor gruppe af de ledige har problemer udover ledighed, stilles der store krav til både virksomhedernes og eksempelvis jobkonsulentens indsats, også efter jobbet er fundet. 10

11 Igangværende tiltag og samarbejdsflader Dette afsnit indeholder en oversigt over igangværende projekter, tiltag og samarbejdsflader, der har relevans for den arbejdsmarkedsrettede indsats i kommunen. Arbejdsformidlingen, a-kasser/fagforeninger, virksomheder Arbejdsformidlingen har et Club100 koncept, hvor der indgås en samarbejdsaftale med udvalgte virksomheder, der har et vist rekrutteringsbehov. Aftalen betyder bl.a., at virksomheden får en fast kontaktperson i AF; at AF tilbyder at hjælpe med at udvælge ansøgerne til aktuelle job, at virksomhederne tager imod personer i jobtræning, praktik m.m., samt at virksomheden leverer materiale til brug for den løbende monitorering af udviklingen på arbejdsmarkedet. I Kjellerup Kommune er der aftale med to virksomheder. AF og Kjellerup Kommune overvejer muligheden af at indgå en Club100 aftale. Som et ekstraordinært initiativ med baggrund i den høje kvindeledighed afvikler AF i efteråret 2000 et Jobsøgningsnetværk for kvinder i Kjellerup Kommune. Erfaringerne fra forløb i andre lokalområder er, at 2/3 får arbejde eller starter uddannelse. Målgruppen er ufaglærte, og formålet er at give deltagerne kendskab til det lokale arbejdsmarked, at inspirere dem til at orientere sig bredt i jobsøgningen samt at kvalificere den konkrete jobsøgning, eksempelvis gennem udarbejdelse af datalister. Forløbet indledes med et informationsmøde, hvor kvinder i dagpengeperioden indkaldes. Derudover er kommunen blevet informeret om tilbuddet, der kan være relevant for sygedagpengemodtagere eller andre. Netværket er frivilligt og mødes ugentligt i SiD s lokaler i Kjellerup. Der er virksomhedsbesøg, besøg på uddannelsessteder, og jobsøgning på programmet. Derudover udfører de tilknyttede konsulenter konkret opsøgende arbejde i forhold til at finde job til deltagerne. I a-kasserne/fagforeningerne afholder nogle fælles informationsmøder, vejlednings- og jobsøgningskurser for ledige, mens andre bruger individuel vejledning. A-kasserne/fagforeningerne har et bredt samarbejde med virksomhederne og formidler i større eller mindre omfang arbejde til egne medlemmer. LO, DA, AF-Viborg, AOF, og AMU står bag projekt Jobslusen/Åbent værksted, der er et tilbud til ledige, der har været aktiveret uden held. Deltagerne visiteres via AF, og LO står via de enkelte fag for udslusning i den anden ende. Det er også muligt for kommunerne at købe pladser til ledige kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om individuelt tilpassede forløb med vægt på personlig match og opfølgning. Projektet har været forsøgsprojekt i to år, men bliver sandsynligvis permanent. TIB, AMU og en række møbelvirksomheder, heriblandt tre lokale, har i efteråret startet målrettede opkvalificeringskurser til møbelindustrien. Kurserne er annonceret i aviserne med virksomhederne som afsender, og sigtet er ansættelse i de medvirkende virksomheder. Deltagerne kan fra starten ansøge om job på de enkelte virksomheder, og virksomhederne bliver ligeledes bedt om fra starten at melde konkret ud om, hvor mange og hvem, de påtænker at ansætte. Der arbejdes på at etablere flere kurser i 2001 af længere varighed med bl.a. praktikperiode indlagt. Der er bl.a. startet fem kvinder fra netværksprojektet på kurset. 11

12 Kjellerup Kommune/Kjellerup Produktionsskole De tre medarbejdere i arbejdsmarkedsafdelingen, der har udgående funktioner (jobkonsulenten, projektmedarbejderen, integrationsmedarbejderen) samt vejlederen på produktionsskolen har i august dannet en Virksomhedsgruppe, der mødes månedligt. Virksomhedsgruppen skal koordinere og afstemme indsatsen, således at virksomhederne oplever, de får en ensartet service, og at virksomhedsbesøg ikke overlapper hinanden. Medarbejderne har hver deres ressortområde og arbejdsopgaver, men det er hensigten, at den enkelte medarbejder skal formidle ønsker fra virksomhederne, der ligger inden for en andens område, til vedkommende. Derudover skal konstruktionen sikre, at medarbejderne får udvekslet relevant information. Jobkonsulenten samarbejder med knap 70 virksomheder om forrevalidering/revalidering samt oprettelse af fleks- og skånejob. 4/5 af samarbejdspartnere er beliggende i kommunen, heraf 29 kommunale arbejdspladser/virksomheder. Blandt de private samarbejdspartnere er der flest fremstillingsvirksomheder, men også forretninger og værksteder. Samarbejdet om revalideringsforløb tager altid udgangspunkt i et forrevalideringsforløb af kortere varighed, der giver mulighed for at prøve af, om matchet er rigtigt. Der følges op 1-2 gange i forrevalideringsforløbet. Der lægges vægt på om muligt at sætte forløb i gang, hvor der er jobmulighed, hvis revalideringen forløber godt. Ved oprettelse af fleksjob lægges der stor vægt på den personlige match og åbenhed omkring skånehensyn m.m. Tillidsrepræsentanterne er ofte formidlere til de øvrige kolleger, men i enkelte tilfælde har jobkonsulenten selv informeret personalegruppen. Der følges op efter et halvt år, som foreskrevet i lovgivningen. Der er oprettet ca. lige mange job på offentlige og private virksomheder, men hvor fleksjobberne i det offentlige fastholdes, ser konsulenten en tendens til, at flere og flere kommer retur fra de private virksomheder, hovedsageligt med begrundelse i et forhøjet sygefravær. Af 49 oprettede job i kommunen alt i alt er der p.t. 30 aktive job. Det er desuden efter en god start blevet sværere at finde nye jobmuligheder. Mulighederne i kommunen selv vurderes at være udtømte, og det er også blevet sværere at finde nye job i den private sektor. Jobkonsulenten oplever, at klienterne generelt har større problemer af såvel fysisk som psykisk karakter end for få år siden, hvilket også gør det sværere at finde såvel revalideringssom jobmuligheder. Produktionsskolen har et tæt samarbejde med 8-9 lokale virksomheder, hovedsageligt inden for fremstilling og derudover et mere sporadisk samarbejde med virksomheder. Hovedparten af de aktiverede har ifølge medarbejderne problemer ud over ledighed, der skal tages hånd om, før de kan komme på arbejdsmarkedet. Derfor aktiveres alle til en start i skolens egne værksteder, hvor evt. problemer, såsom misbrug, psykiske eller sociale problemer kan komme for en dag, hvis ikke de allerede i den indledende samtale er blevet afdækket. Det konkrete samarbejde med virksomhederne tager udgangspunkt i arbejdspraktikker/afprøvninger, som, hvis det går godt, kan efterfølges af ansættelse med tilskud eller på ordinære vilkår. 12

13 Medarbejderne på produktionsskolen lægger vægt på, at de borgere, de kommer i kontakt med, generelt har større problemer end for få år siden. Det være sig fysiske såvel som psykiske og sociale problemer. Medarbejderne oplever følgelig, at aktiveringsforløbene bliver af længere varighed end tidligere. Til gengæld er det indtrykket, at der kommer få borgere retur, der er endeligt placeret i job. Kjellerup Kommune indbød i marts en række større virksomheder til et diskussionsforum, hvor projekt Virksomhed i virksomheden blev drøftet. Projektet er p.t. i planlægningsfasen, og der arbejdes med muligheden af at oprette en slags sideproduktion med lettere samle-, pakke- og produktionsopgaver i forbindelse med en møbelvirksomhed. Hvis projektet føres ud i livet, vil det kunne bidrage til løsning af problemerne med at finde et tilstrækkeligt antal egnede muligheder for arbejdsprøvning og genoptræning, ligesom der muligvis vil kunne etableres permanente job på særlige vilkår. Aktiveringen af flygtninge foregår udelukkende i samarbejde med kommunens egne institutioner, og foregår som deltidsaktivering i kombination med sprogskoletilbud. Med baggrund i det relativt korte tidsrum, inden for hvilket kommunen til dato har varetaget denne opgave, har man endnu ikke erfaringer med udslusning til job. Projektmedarbejderen, der er ansat til en opsøgende indsats over for virksomhederne i forbindelse med forebyggelse og fastholdelse, er i færd med opbygningen af samarbejdsflader. Det sker i første omgang bl.a. via konkrete sygedagpengesager, der udvælges i samarbejde med sygedagpengemedarbejderne. Rundbordssamtalen anvendes som metode. Projektmedarbejderen deltager desuden sammen med tre lokale virksomheder i et amtsligt projekt, der sætter fokus på arbejdsfastholdelse. Virksomhedernes repræsentanter undervises i bl.a. afvikling af sundhedssamtaler, og det konkrete samarbejde med kommunen om fastholdelse etableres på kurset. Det er hensigten, at de første partnerskabsaftaler om arbejdsfastholdelse skal etableres med de deltagende virksomheder, hvorefter modellen skal anvendes i forhold til indgåelse af partnerskabsaftaler med andre lokale virksomheder. I øvrigt arbejdes der i sygedagpengeopfølgningen med månedlige informationsmøder for nyligt sygemeldte, og der samarbejdes med virksomheder, a-kasser, praktiserende læger, arbejdsmedicinsk klinik m.fl. i opfølgningen på de konkrete sager. Muligheden for delvis raskmelding anvendes i en del tilfælde, og man benytter tilbud om rygskole og daghøjskoletilbud, bl.a. i forhold til sygemeldte fra a-kasserne, der ikke har en arbejdsplads at bevare relationen til. Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager var i ,6 uger, og i uge 40 (2000) var tallet 28,5 uger. Der tegner sig ud fra de tilgængelige oplysninger ikke noget fast billede af, hvilke virksomheder, de langvarigt sygemeldte kommer fra. Det ser dog ud til, at sygemeldte fra a-kasserne udgør en noget større andel af de langvarigt sygemeldte end deres andel af arbejdsstyrken. Både virksomheder og a-kasser har positive erfaringer med samarbejdet med kommunen om opfølgning på sygedagpengesager og arbejdsfastholdelse af medarbejdere, og er indstillede på at gøre, hvad de kan for at imødekomme sygdomsramte medarbejderes særlige behov, både midlertidigt og permanent i det omfang, det kan lade sig gøre. Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med kommunen/produktionsskolen/af om indslusning 13

14 De adspurgte virksomheder er generelt positivt indstillede over for et samarbejde om indslusning/ afprøvning, som også er nævnt tidligere. Der er gode såvel som mindre gode erfaringer med konkrete forløb. Flere virksomheder har gode erfaringer med såvel arbejdsprøvningsforløb m.m. som ansættelser på særlige vilkår. De nye medarbejdere følger ofte en kollega i en slags følordning og introduceres på den måde til arbejdet. Der er også forståelse for de forskellige problemstillinger, den enkelte måtte have. Eksempelvis har en virksomhed arrangeret, at en person i praktik kunne køre med en kollega til arbejdet. I forhold til ansatte i fleksjob kan fleksjobberen udfylde arbejdsfunktioner, der ikke er blevet varetaget tidligere, til gavn for alle medarbejderne. Dog påpeger virksomhederne, at fleksjobberne ikke varetager almindelige driftsopgaver. Det er for sårbart, idet fleksjobberne som regel har et højere sygefravær end de øvrige medarbejdere. Flere virksomheder oplever dog, at en del af de borgere, der kommer ud, ikke er forberedt på, hvad de går ind til, og derfor har svært ved at leve op til de krav om stabilitet, ansvarsfølelse og engagement, virksomheden stiller. Virksomhederne er generelt indstillet på at forestå den faglige oplæring, men har sværere ved at håndtere de sociale/personlige problemstillinger, der kan have indflydelse på, hvorledes et forløb udvikler sig. Flere påpeger tillige, at de i konkrete situationer har savnet en tættere opfølgning/kontakt til den medarbejder, der har formidlet personen. Det er oplevelsen, at nogle forløb måske kunne have været reddet, hvis der havde været et tættere samarbejde. Generelt lægger virksomhederne i samarbejdet om både indslusning og fastholdelse stor vægt på at have en fast kontaktperson at henvende sig til i kommunen. 14

15 Konklusioner og anbefalinger Dette afsnit indeholder Discus anbefalinger til styrkelse af igangværende tiltag og nye initiativer, der vurderes at kunne medvirke til reduktion af ledigheden. En række anbefalinger indeholder konkrete forslag til, hvorledes arbejdet kan gribes an, mens enkelte mere har karakter af oplæg til debat. Undervejs i samtalerne med de forskellige aktører i Kjellerup er der kommet en række konkrete ideer på bordet, der i vid udstrækning indgår i anbefalingerne. Intensivering af det opsøgende arbejde med henblik på jobskabelse Virksomhederne peger på, at den personlige opsøgende indsats er den bedste metode med henblik på at opnå et mere rummeligt arbejdsmarked. Et godt kendskab til virksomhedernes forretningsområder og behov vil styrke dialogen og muligheden for at lave gode matchninger mellem person og virksomhed. De udadgående medarbejdere (virksomhedsgruppen) har kendskab til klienternes ressourcer og behov og har i forvejen kontakt med en række virksomheder. Erhvervsrådet/erhvervskontoret har indsigt i virksomhedernes struktur og behov og har et meget bredt kontaktnet gennem de opgaver, kontoret løser for virksomhederne. Indsatsen for at finde/skabe jobåbninger kan styrkes og kvalificeres i et samarbejde mellem parterne, og kontaktnettet kan udvides væsentligt. Det foreslås derfor, at der etableres et samarbejde mellem virksomhedsgruppen og erhvervsrådet/erhvervskontoret om den konkrete opsøgende indsats. Et samarbejde kan have forskellige former: Erhvervskonsulenterne kan i forbindelse med virksomhedsbesøg være opmærksomme på, om der er konkrete jobåbninger eller mulighed for at skabe eksempelvis servicejob. De kan informere virksomhederne om mulighederne for at ansætte ledige. Når der viser sig en konkret mulighed kontaktes en medarbejder fra virksomhedsgruppen, der følger kontakten op. Medarbejderne i virksomhedsgruppen kan kontakte erhvervskontoret med konkrete personprofiler, som erhvervskonsulenterne kan have med i tasken ud på virksomhederne. Erhvervskonsulenterne kan med deres virksomhedskendskab pege på mulige virksomheder, som medarbejderne i virksomhedsgruppen kan opsøge i konkrete tilfælde. Erhvervskonsulenterne kan sammen med en medarbejder fra virksomhedsgruppen besøge virksomheder med henblik på jobskabelse. Der kan løbende oparbejdes en portefølje af virksomhedsbeskrivelser, hvor virksomhederne kort beskriver deres forretningsområde, medarbejdergrupper, de krav de stiller til medarbejdere m.m. Der udarbejdes en skabelon for beskrivelsen, som ikke er forpligtende for virksomheden, men som kan være et redskab i udbygningen af virksomhedsgruppens kontaktnet. Der kan udarbejdes en referenceliste over de virksomheder, der har erfaringer med at have personer i jobtræning, praktik, fleksjob osv. Nye virksomheder kan tage kontakt med en erfaren virksomhed og høre om erfaringerne, før der indgås en konkret aftale. En referenceliste kunne også i sig selv have en positiv virkning som inspiration for nye 15

16 virksomheder, ligesom der kan være en vis positiv imageværdi for virksomheder på listen. En anden mulighed er at lade sig inspirere af Viborg Kommune, der har udliciteret arbejdet med at finde jobs til ledige kontanthjælpsmodtagere til erhvervsrådet. Erhvervskontoret har ansat et antal seniorer som projektkonsulenter til opgaven. Konsulenternes opgave er at finde job, dels at matche jobbene med de ledige og at forestå udslusningen. Erhvervskontoret honoreres i relation til resultater. Introduktion til arbejdsmarkedet En del af de ledige har ingen eller meget få erfaringer fra arbejdsmarkedet. De mangler viden om og erfaring med de kulturelle og sociale spilleregler, der gælder på arbejdsmarkedet. Forventningerne til arbejdets indhold og de krav, der stilles, kan derfor være ude af trit med realiteterne på arbejdspladsen. Disse forhold er ifølge virksomhederne oftere årsag til at et arbejdsforhold (jobtræningsforløb, optræning, praktik mv.) afbrydes end manglende specifikke faglige forudsætninger. Overgangen fra langvarig ledighed til arbejde kan desuden for mange være en stor rent fysisk belastning, hvilket også kan være medvirkende årsag til, at et arbejdsforhold afbrydes i utide. Det foreslås derfor, at der som led i forberedelsen til udslusning for denne målgruppe etableres et introduktionsforløb af eksempelvis tre ugers varighed. Forløbet kan forankres i et samarbejde mellem virksomhedsgruppen/produktionsskolen og repræsentanter for virksomhederne/erhvervsrådet, men skal også tilbydes forsikrede ledige i målgruppen. Forløbet skal indeholde: Undervisning i de kulturelle og sociale spilleregler på arbejdspladserne. Der skal indgå oplæg fra både ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra virksomhederne i denne del af forløbet. Fysisk træning/sund livsstil. Motionscentret er en oplagt samarbejdspartner. Undervisning i lovgivning, rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. Tilbuddet kan også tænkes som individuelle moduler, der kan stykkes sammen efter deltagernes behov. Opkvalificering til Firmaguides Et stort flertal af de ledige i kommunen er kvinder. For en del af disse, der evt. har begyndende nedslidningsskader, eller er sygemeldte og ikke kan vende tilbage til deres tidligere arbejdsområde, kan en mulighed være opkvalificering til jobs som såkaldte firmaguides. Flere af de interviewede virksomheder peger på forskellige typer af servicefunktioner, lettere kontor- og IT-opgaver m.m., der kan blive til job. Nogle job kunne evt. deles mellem flere mindre virksomheder. 16

17 Det foreslås at der etableres et samarbejde mellem en gruppe virksomheder og koordinationsudvalget om udvikling af et målrettet kursusforløb, der opkvalificerer deltagerne til at løse de opgaver, virksomhederne har brug for inden for det beskrevne område. I Århus Kommune har man gode erfaringer med projektet Firmaguides, der er bygget op som et samarbejde mellem en lokal virksomhed og kommunen. Der er dannet et uformelt netværk af interesserede virksomheder omkring kursusforløbet, der indeholder områder som telefonbetjening, kundebetjening, firmaopbygning, EDB på brugerniveau, sprog samt kommunikation, kropssprog m.v. De fleste kursister får efterfølgende ansættelse i virksomhederne, heraf over halvdelen på ordinære vilkår. Jobsøgningsnetværk Der er mange aspekter i succesrig jobsøgning: Man skal være bevidst om sine ressourcer og have tillid til egne kvalifikationer. Man skal have kendskab til de muligheder, der faktisk er på arbejdsmarkedet, og man skal være åben over for at tænke anderledes, end man er vant til, eksempelvis på brancheskift. For en del af de ledige, der enten har været borte fra arbejdsmarkedet i længere tid, har erhvervserfaring fra en enkelt virksomhed, eller evt. har en uddannelse, der ikke findes arbejde indenfor, kan et jobsøgningsnetværk efter samme koncept som det, AF s ligestillingskonsulenter i øjeblikket gennemfører for ufaglærte kvinder, være det, der skal til. Det foreslås derfor, at der etableres et samarbejde mellem a-kasserne, AF og koordinationsudvalget om at tilbyde jobsøgningsnetværk for udvalgte målgrupper. Forløbene kan evt. forankres i SiD Kjellerup, og der bør etableres samarbejde om planlægning og afvikling med de a-kasser, der har den største andel af ledige i kommunen; dvs. i første omgang KAD og HK. A-kasserne har et bredt kontaktnet af virksomheder inden for deres respektive områder og kan i fællesskab tilbyde en bred orientering om mulighederne inden for forskellige brancher samt forestå virksomhedsbesøg og opsøgende arbejde mhp. jobskabelse. Deltagelse i jobsøgningsnetværk bør tilbydes så tidligt som muligt i ledighedsperioden og bør for eksempel kunne tilbydes i forbindelse med evt. kommende virksomhedslukninger eller større afskedigelsesrunder. På den måde kan en situation, som den, der opstod i forbindelse med lukningen af Danæg, forebygges. Forløbene skal, i øvrigt som det der er i gang p.t., tilbydes til såvel a-kassemedlemmer som ledige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere inden for de valgte målgrupper. 17

18 Kontaktpersoner i virksomhederne En række større virksomheder samarbejder med både AF, kommunen og produktionsskolen om indslusning af nye medarbejdere dels i korterevarende afprøvningsforløb, og dels med henblik på efterfølgende ansættelse. Virksomhederne peger på, at de i nogle sammenhænge finder, at kontakten med f.eks. den kommunale medarbejder efter forløbets start ikke er tæt nok. Det gælder for alle typer af aftaler, at en tættere kontakt sandsynligvis kan forhindre i hvert fald en del afbrydelser i utide. Det relativt store antal afbrudte fleksjobs kan bl.a. hænge sammen med opfølgningsindsatsen. Som et led i en styrkelse af indsatsen for at fastholde nye medarbejdere på arbejdspladsen foreslås det derfor, at der udpeges og opkvalificeres faste kontaktpersoner på større virksomheder, kommunen har/ønsker at etablere et tæt samarbejde med. Kontaktpersonerne opkvalificeres til opgaven gennem et kortere kursusforløb. Kontaktpersonen har ansvaret for at introducere den nye medarbejder på arbejdspladsen og er medarbejderens kontakt, hvis der er noget, der går skævt, ligesom kontaktpersonen selv skal være opmærksom på, om der opstår problemer. Kontaktpersonen står for kontakten til virksomhedsgruppen og kan tage en hurtig kontakt, hvis der opstår behov for det. Kontaktpersonerne udvælges blandt medarbejderne og kan typisk være tillidsrepræsentanter, men også andre medarbejdere, der har lyst til at påtage sig opgaven. Kontaktpersonerne skal ikke overtage kommunens opfølgningsforpligtelse, men de kan opfange begyndende problemer. Medarbejderne i Virksomhedsgruppen skal så kunne følge op, før problemerne vokser sig store. Kontaktpersonerne kan udover en opkvalificering til opgaven frikøbes et antal timer ugentligt til at løse opgaven. Ordningen kan etableres som en del af en samarbejdsaftale mellem eksempelvis koordinationsudvalget og virksomheden, hvor virksomheden forpligter sig til at modtage et bestemt antal personer i revalidering/jobtræning m.m. med henblik på efterfølgende ansættelse dér eller i en anden virksomhed. I bl.a. Them kommune har man erfaringer med et projekt, hvor kontaktmedarbejderne på arbejdspladsen har ansvaret for en tidlig forebyggende indsats over for kolleger på arbejdspladsen, og derudover påtager sig opgaver som beskrevet ovenfor. En sådan model kunne ligeledes tænkes og falder godt i tråd med projektet Fokus på arbejdsfastholdelse, der allerede er i gang i samarbejde med Rummeligt Arbejdsmarked i Viborg Amt. Jobtræning/aktivering m.m. på offentlige arbejdspladser De offentlige arbejdspladser har gennem mange år haft tradition for at have mange jobtræningspladser, arbejdsprøvningsforløb, m.m. De offentlige arbejdspladser er politisk forpligtede til at påtage sig et socialt ansvar og bør være et forbillede for de private virksomheder. Mange offentlige arbejdspladser har medarbejdere med professionelle kompetencer i at håndtere indslusning af svage grupper, og der er da også en relativ overvægt af eksempelvis fleksjob på de offentlige arbejdspladser set i forhold til deres andel af det samlede antal arbejdspladser. 18

19 Imidlertid er det et faktum, at der oftest ikke er reelle jobmuligheder på de offentlige arbejdspladser i kølvandet på en jobtræningsperiode eller lignende. Der er masser af arbejdsopgaver, men ikke midler til at aflønne folk, der kan løse dem. Hvis opgaven er at forbedre mulighederne for permanent tilknytning til arbejdsmarkedet, bør man derfor overveje, hvorledes de offentlige arbejdspladser kan indgå i dette arbejde. Jobtræning på offentlige arbejdspladser skal være et led i en målrettet individuel plan, der sigter mod beskæftigelse. Hvis ikke der er en mulighed på den offentlige arbejdsplads, må man være meget opmærksom på, hvad perspektivet med jobtræningen/aktiveringen er: Er der tale om reel opkvalificering? Er der en præcis plan, der sigter mod beskæftigelse i et område med jobmuligheder? Mange af de offentlige arbejdspladser besidder som nævnt stor ekspertise i at håndtere de personlige og sociale problemstillinger, der kan gøre indslusningen på arbejdsmarkedet til en vanskelig proces. Man kan overveje et konkret samarbejde mellem bestemte offentlige og private arbejdspladser om jobtræning/aktivering. Den offentlige arbejdsplads kan eksempelvis varetage en indledende opgave, der kræver særlige kompetencer, hvorefter personen kan fortsætte forløbet i en privat virksomhed inden for en branche med jobmuligheder. En anden strategi kunne være at skære ned på anvendelsen af mulighederne i det offentlige og satse endnu mere på at etablere forløb i private virksomheder. Under alle omstændigheder skal hovedformålet med aktiveringsindsatsen være at opkvalificere borgerne i en perspektivrig og målrettet retning. Aktivering og jobtræning bør ikke være opbevaringsforanstaltninger. Rådgivning til kompetencegivende uddannelse Uddannelsesniveauet i Kjellerup og i regionen er relativt lavt, og et flertal af de ledige er ufaglærte eller har en uddannelse, der ikke er efterspørgsel på. Efterspørgslen på arbejdskraft i området retter sig fortrinsvis mod faglærte og højere uddannelser, og der er deciderede flaskehalse på en række områder, som det ses af RAR s arbejdsmarkedsredegørelser. Det er således en meget væsentlig opgave at inspirere så mange som muligt til at gå ind i regulære uddannelsesforløb. Det gælder de unge; eksempelvis var der i aktivperioden pr. oktober ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse, men det gælder i lige så høj grad de mange over 25 år, der har mange ressourcer, som ikke bliver brugt, fordi de ikke matcher de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. For en del vil det være en stor mental og også økonomisk omvæltning at gå i gang med en uddannelse. Har man stiftet hjem og familie kan det økonomisk umiddelbart være vanskeligt at overskue en årrække med eksempelvis SU. Der er dog en række særlige muligheder for at gå i gang med en uddannelse som voksen; bl.a. gives der på flaksehalsområderne løntilskud til voksenlærlinge og uddannelsesgodtgørelse i 2 år til enkelte mellemlange og videregående uddannelser. Både a-kasserne, AF og de kommunale medarbejdere vejleder i retning af uddannelse. Det har ikke været inden for opgavens rammer at analysere den igangværende rådgivningsindsats i detaljer, men hvis endnu flere skal inspireres til at gå i gang med uddannelsesforløb, må indsatsen styrkes. 19

20 Det anbefales derfor, at der i det videre arbejde sættes fokus på en yderligere intensivering af indsatsen vedrørende uddannelsesrådgivning. Man kunne for eksempel samle nøglepersoner fra AF, a-kasserne samt kommunen i et fælles forum, hvor de konkrete muligheder for at intensivere indsatsen drøftes. Et sådant forum kan være ramme for informationsudveksling og intern opkvalificering på uddannelsesområdet og således sikres, at de enkelte medarbejdere hele tiden har den nyeste viden på området. Ligeledes kan de forskellige aspekter af rådgivningsopgaven drøftes med henblik på en fortsat metodeudvikling. Det kan for eksempel være den holdningsbearbejdende del af arbejdet, der kan dreje sig om at sætte fokus på uddannelsesforløbet som ens egen langtidsinvestering i forhold til at spille en rolle på arbejdsmarkedet også i fremtiden. Det er ligeledes væsentligt at kunne tilbyde en kvalificeret økonomisk rådgivning; eksempelvis at kunne lægge en plan for, hvorledes familieøkonomien kan hænge sammen undervejs. Styrkelse af visitationsproceduren for kontanthjælpsmodtagere Aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere er udliciteret til Kjellerup Produktionsskole. Hensigten med aktiveringstilbuddet er at klargøre og udsluse borgerne til arbejdsmarkedet. En del af forudsætningen for en effektiv og målrettet opgaveløsning må være, at den indledende visitation er så præcis og detaljeret som muligt. Borgeren skal om muligt have det rette tilbud med det samme, og Produktionsskolen bør have så præcist et arbejdsgrundlag som muligt. Visitationen til aktiveringstilbuddet på produktionsskolen foregår i dag på grundlag af de oplysninger, borgeren kommer med i den skriftlige ansøgning om kontanthjælp. Ifølge sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingen er ansøgningsskemaet ret vanskeligt at gå til. Der bliver bl.a. spurgt til helbredsforhold, men ikke alle skriver alt ned eller besvarer ikke spørgsmålene præcist nok. Der er desuden forhold, der sjældent vil komme for en dag på et skriftligt ansøgningsskema eksempelvis alkoholproblemer. Gennem en personlig samtale ville flere problemstillinger givetvis kunne afdækkes, om end man naturligvis ikke kan gøre sig håb om at kunne afdække alt ved én samtale. De borgere, der er sygemeldte eller har orlov på ansøgningstidspunktet, forbliver i arbejdsmarkedsafdelingen, men resten visiteres som hovedregel videre til aktivering. Det er efterfølgende vejlederen på Produktionsskolen, der foretager den første afklarende personlige samtale med borgeren. Det forekommer af flere grunde uhensigtsmæssigt, at denne første samtale ikke foregår i arbejdsmarkedsafdelingen, der allerede sidder med baggrundsoplysningerne via det skriftlige ansøgningsskema: o o o Det er et uheldigt signal, at den indledende afklaring af en række kontanthjælpsmodtageres situation reelt foregår udenfor kommunens regi. Det bør være kommunens ansvar at foretage så præcis en visitation som muligt. Gennem en todeling af proceduren, som er tilfældet p.t., forlænges sagsbehandlingstiden for borgeren sandsynligvis. Der er en risiko for, at oplysninger går tabt undervejs. Nogle borgere kan komme ud for at blive kastebold mellem arbejdsmarkedsafdelingen og Produktionsskolen. 20