Lær at leve med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær at leve med kronisk sygdom"

Transkript

1 Lær at leve med krnisk sygdm Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt g rekruttering Anders Brgaard Marthedal Katrine Schepelern Jhansen Ann Nielsen Anne Rytter Hansen Mette Basthlm Jensen RAPPORT Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Pstbks København Ø Tlf Fax

2 DSI s publikatiner kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde. Skrifter, der mtaler, anmelder, henviser til eller gengiver DSI s publikatiner, bedes sendt til instituttet. Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Pstbks København Ø Tlf Fax ISBN (elektrnisk versin) ISSN DSI prjekt 2663 Frsideft: Kmiteen fr Sundhedsplysning Design: DSI 2 Lær at leve med krnisk sygdm

3 Frrd 1,7 milliner danske brgere lever med en eller flere krniske sygdmme. En vigtig del af sundhedsvæsenets tilbud til disse brgere er patientuddannelser, hvr brgerne kan tilegne sig viden m deres sygdmme g dermed gså kmpetencer til egenmsrg g i det hele taget lærer at håndtere deres liv med krnisk sygdm. Frskning viser, at langt de fleste brgere med krnisk sygdm ønsker det g er glade fr det. Veludført vil det veni købet spare knappe sundhedskrner. Nærværende rapprt mhandler en evaluering af patientuddannelsen Lær at leve med krnisk sygdm, sm er den mest udbredte patientuddannelse i Danmark. Uddannelsen er udviklet i USA, g i Danmark er det Kmiteen fr Sundhedsplysning, sm på vegne af Sundhedsstyrelsen er ansvarlig fr uddannelsen g administrerer licenser til de danske kmmuner, hvraf 80 i dag har licens til uddannelsen, g 72 kmmuner faktisk udbyder uddannelsen. Der er i andre lande gennemført flere grundige evalueringer af denne patientuddannelse, men Kmiteen fr Sundhedsplysning ved dets direktør Charan Nelander mente, at der var behv fr en dansk evaluering g tg initiativ til i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut at udarbejde et evalueringsplæg g en ansøgning til TrygFnden, sm har ydet øknmisk støtte til indførelsen af denne patientuddannelse i Danmark g nu gså til denne evaluering. Denne rapprt m patientuddannelsen Lær at leve med krnisk sygdm henvender sig til alle, der arbejder med patientuddannelser g anden patientrettet frebyggelse såvel plitisk, fagligt sm administrativt. Rapprten frmidler både evalueringsresultater g frslag til frskellige justeringer, sm kmmunerne kan verveje fr at gøre tilbuddet endnu bedre g nå ud til endnu flere danske brgere med en krnisk sygdm. Dansk Sundhedsinstitut takker alle de mange brgere g medarbejdere i kmmunerne, der har bidraget til indsamling af det mfattende vidensmateriale, sm evalueringen bygger på. Vi takker fr et gdt samarbejde med Kmiteen fr Sundhedsplysning g øknmisk støtte fra TrygFnden. Rapprten er eksternt reviewet af pst.dc Helle Terkildsen Maindal, MPH, ph.d., Institut fr Flkesundhed, Aarhus Universitet, g adjunkt Annegrete Juul Nielsen, ph.d., Afdeling fr Sundhedstjenestefrskning, Københavns Universitet. Rapprten er internt kvalitetssikret af senir prjektleder Lne Grøn, prjektchef Jesper Nørregaard g undertegnede. Jes Søgaard Direktør, prfessr Drte Gyrd-Hansen Frskningsleder, prfessr Lær at leve med krnisk sygdm 3

4 Indhld Frrd... 3 Resumé Indledning Frmål Baggrund fr undersøgelsen Metde Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelse g casestudie Hvem deltager i Lær at leve med krnisk sygdm g hvem falder fra? Frafaldne kursister Udbytte af kurset Kursisternes ønskede g plevede udbytte af kurset Kursisternes vurdering af kurset Selvvurderet effekt af kurset Helbredsstatus Sundhedsadfærd Mestringsevne Opsamling Casestudie af kmmunale rekrutteringsstrategier Rekruttering til kurset/infrmatinskanaler til kurset Rekruttering i de fire kmmuner Kmmune A Kmmune B Kmmune C Kmmune D Tværgående erfaringer Diskussin g knklusin Anbefalinger Litteratur Bilag 1: Spørgeskema til tilmeldte kursister Bilag 2: Spørgeskema til gennemførende kursister Bilag 3: Spørgeskema til frafaldne kursister Bilag 4: Interviewguide til fkusgruppeinterview med gennemførende kursister Bilag 5: Interviewguide til fkusgruppeinterview med frafaldne kursister Bilag 6: Interviewguide til interview med krdinatr g instruktør Lær at leve med krnisk sygdm

5 Resumé Denne rapprt er en evaluering af patientuddannelsen Lær at leve med krnisk sygdm. Frmålet med evalueringen har været at undersøge: Hvrdan kursisterne selv plever udbyttet af kurset Kursisternes selvvurderede effekt på sundhedsadfærd, helbredsstatus g mestringsevne Belyse årsagerne til frafald hs tilmeldte, men ikke gennemførende kursister Identificere barrierer g fremmende faktrer fr rekruttering til kurset. Evalueringen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt brgere, der har været tilmeldt kurset Lær at leve med krnisk sygdm. Brgerne blev bedt m at besvare et spørgeskema før deres deltagelse i kurset g 3-4 måneder efter kursets afslutning. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en interviewundersøgelse blandt udvalgte brgere, der har været tilmeldt kurset, samt et casestudie der belyser rekrutteringsstrategier i fire udvalgte km muner. Evalueringen er gennemført på pdrag af Kmiteen fr Sundhedsplysning g med finansiering af TrygFnden. Hvad viser evalueringen? Evalueringen viser, at et flertal af kursisterne på Lær at leve med krnisk sygdm er psitive ver fr kurset g således synes, at det har levet p til frventningerne, g at kurset kan anbefales til andre mennesker med krnisk sygdm. Evalueringen viser en psitiv selvvurderet effekt på følgende parametre 3-4 måneder efter kursusdeltagelse: Helbredsstatus, herunder smerte-, energi- g træthedsniveau, mentalt helbred, aktivitetsbegrænsninger i hverdagen g livskvalitet samt almen helbredstilstand Sundhedsadfærd, herunder cykling g brugen af scialt netværk Mestringsevne, herunder strategier til mestring af krnisk sygdm. Effekten på de venstående parametre vurderes primært at afspejle, at kursisterne på kurset har pnået en større accept af deres egen sygdm g er blevet mere bevidste m, hvrdan de skal håndtere deres krniske sygdm i hverdagen. I mdsætning til venstående psitive hldning til kurset er der en mindre andel af kursisterne, ikke mindst blandt de frafaldne kursister, der finder, at de anvendte metder g værktøjer ikke er relevante fr deres håndtering af deres krniske sygdmme, g de efterlyser eksempelvis mere specifik sygdmsviden undervejs. Den stramme knceptstyring, der ikke giver plads til ændringer i indhld eller tidsfrbrug, pfattes af disse kursister sm værende fr restriktiv. I henhld til rekruttering synes der frtsat at være et strt uudnyttet ptentiale, idet der skønsmæssigt findes langt flere mennesker med krnisk sygdm i Danmark, sm kan have glæde af kurset end de, der på nuværende tidspunkt tager imd tilbuddet. Kmmunerne kan derfr styrke indsatsen fr at frmidle viden m kurset til målgruppen g til sundhedsfaglige aktører, sm har muligheden fr at henvise til kurset. Anbefalinger På baggrund af evalueringens fund anbefales det, at kmmuner med licens til prgrammet er pmærksmme på følgende faktrer ved planlægningen af fremtidige kurser: Blandt gennemførende såvel sm frafaldne kursister er der kritikpunkter i frhld til den stramme styring af knceptet både indhlds- g tidsmæssigt. Det kan vervejes m man i en revisin af kurset bør tage denne kritik til efterretning g lempe på disse restriktiner fx ved at give kursisterne tid på egen hånd undervejs eller efter kurset. 1 Ngle kursister efterlyser sundhedsfagligt persnale på kurset, g det kan vervejes, m man bør vælge at udvikle knceptet, således at der gså indgår sundhedsfagligt persnale i undervisningen. 1 Frafald grundet praktiske årsager kan reduceres, hvis kmmunerne tager hensyn til tidspunkt på året (ikke vinter), tidspunkt på dagen g tilgængelighed til kursussted (fx parkeringsfaciliteter, afstand mv.). Fr at imødekmme disse frskellige behv kan det være nødvendigt at pdele kursister efter tilknytning til arbejdsmarkedet, da behvene synes frskellige fr de t grupper. Udbyder g kmmuner anbefales at undersøge g imødekmme krav g behv hs krnisk syge brgere med anden etnisk baggrund. Lær at leve med krnisk sygdm mangler sm andre kursustilbud at adressere, hvrdan man sikrer, at kursisterne gså efter kurset bevarer g fasthlder de psitive effekter ved kurset. Det kunne fx ske ved at understøtte frtsat kntakt mellem kursister efter kursets afslutning. Det er vigtigt at fasthlde eller udvikle infrmatinsaktiviteter, der giver den ptentielle kursist viden m kurset på frhånd med det frmål både at rekruttere g gennem frventningsafstemning at mindske frafaldet undervejs i kursusfrløbet. Infrmatin til ptentielle deltagere skal tilpasses målgruppen g adressere det prblem, at mange krniske patienter ikke pfatter dem selv sm krnikere. Herigennem frventes det, at der kan pnås en bedre g større rekruttering til kurset. Sundhedsfagligt persnale skal i højere grad infrmeres m kurset, g der skal iværksættes bedre kmmunikatinsveje mellem de kmmunale kursusejere g sundhedsfagligt persnale i primær- såvel sm sekundærsektr med henblik på at pnå øget rekruttering ved, at sundhedspersner henviser til g gerne anbefaler kurset. n 1 Da Lær at leve med krnisk sygdm er et kncept, kan der ikke fretages afgørende ændringer ved knceptet. Anbefalingen skal derfr ses sm et frslag til et supplerende tiltag, der kan integreres i det nuværende kncept. Lær at leve med krnisk sygdm 5

6 6 Lær at leve med krnisk sygdm

7 1 Indledning 1.1 Frmål Patientuddannelsen Lær at leve med krnisk sygdm er et amerikansk udviklet patientuddannelseskncept, der aktuelt er den mest udbredte patientuddannelse i Danmark. Uddannelsen består i et kursusfrløb målrettet mennesker med krnisk sygdm, der sigter på at aktivere den enkelte deltagers egne ressurcer g øge egenmsrgen. I dag har 80 kmmuner licens til prgrammet, g 72 kmmuner kører kurser. Fem reginer g fire patientfreninger havde ligeledes licens til prgrammet. I 2010 gennemførte i alt brgere kurset. På pdrag af Kmiteen fr Sundhedsplysning, sm er den ansvarlige myndighed fr patientuddannelsesknceptet i Danmark, har DSI fået til pgave at evaluere kurset. I denne rapprt afrapprteres resultaterne af evalueringen. Frmålet med evalueringen har været at: Undersøge hvrdan kursisterne selv plever udbyttet af kurset Undersøge kursisternes selvvurderede effekt på sundhedsadfærd, helbredsstatus g mestringsevne Belyse årsagerne til frafald hs tilmeldte, men ikke gennemførende kursister Identificere barrierer g fremmende faktrer fr rekruttering til kurset. Undersøgelsen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt brgere, før g efter de har deltaget i kurset Lær at leve med krnisk sygdm. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en interviewundersøgelse blandt udvalgte brgere, der har været tilmeldt kurset, samt et casestudie der belyser rekrutteringsstrategier i fire udvalgte kmmuner. 1.2 Baggrund fr undersøgelsen Lær at leve med krnisk sygdm er sm nævnt et amerikansk udviklet patientuddannelseskncept, der i den amerikanske versin hedder Chrnic Disease Self-Management Prgramme (CDSMP). Prgrammet er baseret på et kursus, hvr det er frivillige der selv har en krnisk sygdm, der underviser efter at have gennemført en instruktøruddannelse. Der undervises således efter ligemandsprincippet, hvr persner med krnisk sygdm underviser andre med krnisk sygdm. Kurset har sm nævnt til frmål at aktivere den enkelte deltagers egne ressurcer g øge egenmsrgen, g underviserne fungerer qua deres egen sygdm sm rllemdeller fr kursisterne. Kurset varer 2½ time m ugen i 6 uger. Der er tale m et yderst standardiseret kncept, sm købere af licensen til prgrammet, eksempelvis kmmuner, ikke må ændre på. Prgrammet er afprøvet g tilpasset til en dansk kntekst i Herefter er prgrammet implementeret i det danske sundhedsvæsen gennem en 3-årig peride, der sluttede med udgangen af Kmiteen fr Sundhedsplysning har frestået implementeringen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen g med støtte fra TrygFnden. Der er ikke efter implementeringen gennemført en evaluering af prgrammet i en dansk kntekst en pgave sm nærværende evaluering vil imødekmme. Kmiteen fr Sundhedsplysning gennemførte i september 2007 et systematisk litteraturstudie af evidensen fr CDSMP, sm havde fkus på dkumentatin af effekt g mkstninger. Inklusinskriterierne fr litteraturstudiet var randmiserede, kntrllerede studier af patientuddannelser, sm anvendte CDSMP på krniske patienter enten fr enkelte diagnser eller på tværs af diagnser. Kun studier af CDSMP, sm anvendte gruppebaseret undervisning, blev inkluderet, ligesm kun studier fra vestlige lande, dvs. Eurpa, USA, Canada, Australien g New Zealand, blev medtaget. I alt blev 8 studier fra USA, Australien, Strbritannien g Hlland inkluderet i litteraturstudiet. I 2007 udkm et Cchrane review m Self-management educatin prgrammes by lay leaders fr peple with chrnic cnditins. Reviewet blev pdateret i 2009, men medtager ikke litteratur nyere end Reviewet mhandler ikke kun CDSMP, men gså andre typer af patientuddannelser (1). Endelig udgav Sundhedsstyrelsen i 2009 en MTV m patientuddannelser, herunder Lær at leve med krnisk sygdm. Kmiteen fr Sundhedsplysnings eget litteraturstudie viste, at 4 ud af 6 studier fandt statistisk signifikante psitive resultater på kursisternes self-efficacy, dvs. patienternes egen vurdering af deres evne til at rganisere g udføre de handlinger, der er nødvendige fr at håndtere de prblemer, sm sygdmmen medfører. 5 ud af 6 studier fandt statistisk signifikant psitiv effekt på kursisternes helbredsrelaterede adfærd, fx i frhld til fysisk aktivitet g øvelser, kgnitiv symptmhåndtering g kmmunikatin med læge. 5 ud af 8 studier fandt statistisk signifikant psitiv effekt på kursisternes helbredsstatus, fx i frhld til energi g træthed, begrænsninger i udførelse af daglige aktiviteter, psyklgisk velbefindende, bekymring vedrørende helbred, plevelse af smerter g fysisk ubehag samt selvvurderet helbred. Kun 2 ud af 6 studier fandt statistisk signifikant dkumentatin fr kursets effekt på patienternes brug af sundhedsvæsenets ydelser (2). Sundhedsstyrelsens MTV fandt, at CDSMP havde effekt på sundhedsadfærd (fysisk aktivitet g brug af kgnitive symptmhåndteringsstrategier), på helbredsstatus (selvvurderet helbred, reduktin i bekymring g reduktin i smerte, træthed g funktinsnedsættelse) g effekt på self-efficacy. Evidensniveauet er på alle tre mråder mderat til højt dvs. at fundene er rapprteret i studier af høj kvalitet g validitet g dermed trværdige. I frhld til patienternes udbytte af at deltage på i patientuddannelse nævner rapprten blandt andet følgende udbytter: Patienterne lærer kmpetencer til at håndtere sygdmmen bedre g mere selvstændigt, de får en bedre frståelse af sygdm, de pbygger sciale netværk, g de får psitive sciale plevelser (3). Endelig peger MTV-rapprten på, at patientuddannelser synes at appellere primært til veluddannede, til kvinder g i det hele taget til persner, sm i frvejen Lær at leve med krnisk sygdm 7

8 Indledning er ressurcestærke g frhldsvis selvhjulpne" (3). I et tidligere litteraturstudie m sygdmsspecifikke patientuddannelser (dvs. ikke CDSMP) udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005 påpeges det endvidere, at mennesker, der er nydiagnsticerede med krnisk sygdm, har behv fr specifik viden m deres sygdm g først senere i frløbet har brug fr mere generel viden m, hvrdan man håndterer krnisk sygdm (4), sådan sm det er i fkus i Lær at leve med krnisk sygdm. Vi har i frbindelse med evalueringen fretaget en pdateret litteratursøgning ud fra samme inklusinskriterier sm gældende fr Kmiteen fr Sundhedsplysnings egen litteraturstudie med henblik på at indsamle viden fra studier, der specifikt mhandler CDSMP publiceret efter september Der er ikke nyere studier af den slags m gruppebaseret undervisning. Der er dg grund til at pege på en nyligt publiceret dansk ph.d. afhandling, der kritisk analyserer patientuddannelser, herunder Lær at leve med krnisk sygdm (5). Afhandlingen stiller spørgsmål ved kursets udsagn m at være evidensbaseret g ved den lkale tilpasning, der er sket af kurset til en dansk kntekst. Frfatteren peger således på, at evidensen i frhld til self-efficacy er mdiskuteret, blandt andet med henvisning til at man måler på utcme expectatins (frventninger til udkmme) snarere end selfefficacy (tren på egne evner til at håndtere sygdm) (5) en kritik der er blevet afvist af prgrammets udviklere. Videre peger frfatteren på, at tilpasningen af prgrammet til den danske kntekst har været begrænset, så kurset derfr frtsat bærer præg af sin amerikanske prindelse, hvilket ngle kursister plever sm et prblem. Baseret på analysen fra deltagerbservatin af knkrete kursusfrløb påpeger frfatteren endvidere, at der gennem kursusgangene sker en udskillelse af patienterne i dem, der frmår at tilpasse sig til g anvende de teknikker, sm kurset tilbyder, g dem der ikke frmår det. Endelig knkluderer hun, at den kritik, der er blevet rejst md kurset, ikke har fundet vej til de sundhedsplitiske g anvendelsesrienterede miljøer, hvr kurset i høj grad har frmået at prethlde sin status sm evidensbaseret g universelt anvendeligt (5). Efter vres vidende har ingen studier fkuseret specifikt på kmmunernes rekruttering til kurset. I Danmark udviser rekrutteringen til prgrammet str variatin på tværs af kmmuner i frhld til ptag, g rekruttering har derfr været en af de stre kmmunale udfrdringer. Dette betyder, at der i ngle kmmuner er prettet ventelister med brgere til fremtidige kurser, mens kurser i andre kmmuner må aflyses på baggrund af ringe tilslutning. Den variatin rejser således spørgsmålet, m tilbuddet når ud til de ca. 1,7 milliner danskere, der lever med krnisk sygdm, g i hvilket mfang kurset pfattes sm relevant af disse mennesker. Vi ved fra studier af prgrammets effekt i andre lande, at der er mderat til gd evidens fr prgrammets effekt på deltagernes sundhedsadfærd, helbredsstatus g self-efficacy, når der måles på krt sigt (<6 måneder). I betragtning af i hvr høj grad resultaterne er entydige på tværs af studier i flere frskellige lande g med deltagelse af mange frskellige målgrupper, må det antages, at de verrdnede dkumenterede effekter gså kan verføres sm gældende i dansk sammenhæng. Samme studier giver imidlertid kun begrænset indblik i, hvrdan kursisterne selv plever udbyttet af at deltage på kurset: De videnskabeligt dkumenterede effekter på kursusdeltagernes sundhedsadfærd, helbredsstatus g selfefficacy er ikke nødvendigvis nget, der pleves sm værende betydningsfuldt af g fr den enkelte kursist. Det perspektiv vil vi gerne studere i denne evaluering: Om brgerne (kursisterne) selv vurderer kurset g effekterne af kursusdeltagelse sm værende betydningsfulde fr dem selv? Derudver er det evalueringens fkus at undersøge en eventuel variatin i udbytte g effekt imellem frskellige segmenter af danskere med krnisk sygdm. Endelig er ptimale strategier til rekruttering gså et mråde med begrænset viden, hvrfr vi i nærværende evaluering undersøger rekruttering til g fasthldelse i kurserne. Alt i alt vurderes det således, at nærværende evaluering kan bidrage til en bredere frståelse af kurset Lær at leve med krnisk sygdm i en dansk kntekst. Læsevejledning Efter denne indledning følger et metdekapitel (kapitel 2), hvr metderne fr både den kvantitative g kvalitative dataindsamling g analyse præsenteres. Kapitel 3 beskriver de tilmeldte kursister ved Lær at leve med krnisk sygdm. Derudver fretages en særskilt analyse af gruppen af frafaldne kursister, hvr årsagerne til frafald g særlige karakteristika ved frafaldne kursister undersøges. Efterfølgende præsenteres undersøgelsens fund i t kapitler, der beskriver kursisternes udbytte af kurset (kapitel 4) samt deres selvvurderede effekt på sundhedsadfærd, helbredsstatus g mestringsevne (kapitel 5). I begge kapitler inddrages resultater fra såvel spørgeskemaundersøgelse sm interviewundersøgelse blandt kursister. Kapitel 6 er primært baseret på casestudiet g undersøger fire kmmuners rekrutteringsstrategier af kursister til kurset. Endelig diskuteres undersøgelsens fund g implikatiner i kapitel 7, mens kapitel 8 psummerer de anbefalinger, sm undersøgelsen fremadrettet giver anledning til. n 8 Lær at leve med krnisk sygdm

9 2 Metde Undersøgelsen er sm nævnt i indledningen baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt brgere, der har været tilmeldt g deltaget i kurset Lær at leve med krnisk sygdm. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en interviewundersøgelse blandt udvalgte brgere, der har været tilmeldt kurset, samt et casestudie der belyser rekrutteringsstrategier i fire udvalgte kmmuner. Undersøgelsen er gdkendt af Datatilsynet. Spørgeskemaundersøgelsen blev første gang gennemført umiddelbart før brgernes deltagelse i kurset g igen 3-4 måneder efter kursets afslutning. Ved pfølgningsrunden blev der udsendt et separat spørgeskema til kursister, der havde gennemført kurset (defineret sm deltagelse i mindst 4 ud af 6 kursusgange), g et andet spørgeskema til kursister der var faldet fra kurset undervejs (deltaget i maksimalt 3 ud af 6 kursusgange). Der blev fretaget 3 fkusgruppeinterviews med kursister, der havde gennemført kurset, g ét gruppeinterview med t frafaldne kursister samt 6 individuelle telefninterviews med frafaldne kursister. Casestudiet af rekrutteringsstrategier i de fire udvalgte kmmuner er baseret på spørgeskemadata fra disse kmmuner samt på interviews med en krdinatr g en kursusinstruktør fra hver af kmmunerne. I det følgende gennemgås metden ved henhldsvis de kvantitative data (spørgeskemaundersøgelsen) g de kvalitative data (interviews g casestudie). 2.1 Spørgeskemaundersøgelsen Dataindsamling Kmiteen fr Sundhedsplysning kntaktede i efteråret 2009 samtlige kmmuner, sm udbød kurset, med infrmatin m evalueringen g en pfrdring til at deltage. Kmmunerne blev infrmeret m, at undersøgelsen var gdkendt af Datatilsynet, g at deltagelse i undersøgelsen ville indbefatte, at de/instruktørerne i så fald skulle indhente kntaktinfrmatin g CPR-numre fr deltagere frud fr kurset, registrere kursisternes deltagelse g uddele spørgeskemaer til eventuelt sent tilmeldte kursister. Cirka 3 uger inden kursusstart sendte DSI en reminder til kmmunernes krdinatrer med en psummering af deres pgaver g deadline fr indsendelse af infrmatin m kursister. De kmmunale instruktører mdtg et brev med grundige instruktiner g frklaringer på evalueringens frmål g prcedurer g blev desuden ringet p af DSI fr at sikre, at alt var mdtaget g frstået g at instruktørerne var mtiverede g parate til at give undersøgelsen et gdt rd med på vejen. Efterfølgende sendte de deltagende kmmuner/instruktører (7-10 dage før kursusstart) kntaktinfrmatin g CPR-numre fr frhåndstilmeldte kursister til Kmiteen fr Sundhedsplysning eller direkte til DSI. Instruktørerne fik herefter tilsendt t registreringsskemaer. Registreringsskema 1 havde en liste med kntaktinfrmatin g CPR-numre fr kursister, sm DSI allerede havde sendt spørgeskemaer til, g instruktiner m at udfylde skemaet fr eventuelt senere tilmeldte kursister, sm instruktøren udleverede spørgeskemaer til. Registreringsskema 2 var et simpelt ark med plads til afkrydsning af hver deltagers tilstedeværelse ved hver kursusgang. Registreringsskema 1 g 2 skulle returneres til DSI i frankerede svarkuverter efter henhldsvis første g sidste kursusgang. DSI sendte spørgeskemaer direkte til kursisterne inden kursets start samt ekstra spørgeskemaer til instruktører til eventuelt senere tilmeldte kursister. Hvert spørgeskema blev tildelt et unikt ID-nummer, sm blev kblet til den enkelte deltagers CPR-nummer. Deltagerne havde mulighed fr at returnere det udfyldte papirspørgeskema eller besvare spørgeskemaet via et unikt elektrnisk link, der var kblet til deltagerens ID-nummer. Blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev der trukket ld m fem gavekrt på 500 kr. til en butik efter eget ønske. I en del tilfælde fremsendte kmmunen ingen eller mangelfuld infrmatin m deltagere frud fr kursusstart. I disse tilfælde sendte DSI spørgeskemaer til instruktørerne (eller krdinatrerne i de tilfælde, hvr vi heller ikke fik plyst kntaktinf fr instruktørerne) g instruktiner m at indhente kntaktinfrmatin g CPR-numre fr samtlige deltagere i frbindelse med første kursusgang. I enkelte tilfælde fik vi tilsendt navne g adresser frud, men ingen CPR-numre; instruktørerne blev så bedt m at indhente den manglende infrmatin. Grundet de mange manglende CPR-numre tilføjede vi et felt til udfyldelse af CPR-nummer på selve spørgeskemaet. I breve til de deltagere, sm mdtg spørgeskemaer inden kursusstart, blev deadline fr besvarelse angivet sm kursusstart. Deltagere, sm først fik spørgeskemaet udleveret i frbindelse med første kursusgang, blev bedt m at returnere det inden anden kursusgang. Frhåndstilmeldte deltagere, sm ikke havde fået spørgeskemaet udfyldt inden første kursusgang, fik ligeledes fristen fr udfyldelse af spørgeskemaet frlænget til inden anden kursusgang. Spørgeskemaet inkluderer et felt med angivelse af, hvrnår spørgeskemaet er udfyldt. På grund af den kmplicerede lgistik mkring udsendelse af spørgeskemaer g specielt indhentning af kntaktinfrmatin fr deltagere samt den krte tidsfrist var det ikke praktisk muligt at benytte rykkerbreve. De indkmne besvarelser blev tastet ind i et Excel-regneark, sm blev pbevaret på et internt DSI-drev, hvrtil kun medarbejdere tilknyttet undersøgelsen havde adgang, g der blev fretaget stikprøvekntrl af dataindtastningen. Stikprøvekntrllen viste en fejlprcent på 0,17 i stikprøven, samt at der ikke var multiple fejlindtastninger på samme variable. Datasættet blev efterfølgende knverteret til en SPSS-fil, hvr deltagerne kun ptrådte med det annymiserede ID-nummer. I de tilfælde, hvr kurser blev aflyst efter udsendelse af materialer, blev kurserne slettet af undersøgelsen, mens ID-numre g instruktørinfrmatiner blev arkiveret, således at disse infrmatiner stadig kunne pspres, i tilfælde af at en (frventet) deltager eksempelvis kntaktede s med spørgsmål. Lær at leve med krnisk sygdm 9

10 Metde Fr t kursushld skete der fejl i frbindelse med udsendelsen, g vi kunne ikke med sikkerhed vide, hvem der havde udfyldt de returnerede spørgeskemaer. Disse hld blev slettet af undersøgelsen. Derudver ønskede deltagerne på et af kursushldene ikke at udlevere CPR-numre, hvrfr hldet ikke deltg i undersøgelsen. I alt deltg 57 kursushld i evalueringen, mens 12 planlagte hld blev aflyst. Inden udsendelsen af pfølgningsspørgeskemaerne til henhldsvis gennemførende g frafaldne kursister blev deltagerlisten frasrteret kursister, sm havde vist sig at være pårørende uden krnisk sygdm, eller sm aldrig dukkede p til én eneste kursusgang. Der blev således kun sendt pfølgningsspørgeskemaer ud til kursister med krnisk sygdm, sm havde deltaget i minimum én kursusgang, g fr hvem vi havde plysninger m CPR-nummer. Vi valgte at definere kursister, der havde deltaget på minimum 4 ud af de 6 kursusgange, sm gennemførende kursister, g frafaldne kursister sm kursister, der havde deltaget på højest 3 ud af 6 kursusgange. De gennemførende kursister fik tilsendt et spørgeskema målrettet gennemførende kursister, mens frafaldne kursister fik tilsendt et spørgeskema målrettet frafaldne kursister. Spørgeskemaerne blev udsendt 14 uger efter kursusafslutningsugen med en svarfrist på 2 uger fra udsendelsesdagen. I tilfælde af manglende svar blev rykkere udsendt 2 uger fra udsendelse af spørgeskemaet med angivelse af en ekstra uges frist til indsendelse af spørgeskemaet. Da de sidste besvarelser var mdtaget, blev der ved ldtrækning igen udtrukket 5 vindere blandt besvarelserne, sm hver mdtg et gavekrt på 500 kr. til en butik efter eget ønske. De indkmne besvarelser blev tastet ind i et nyt Excelregneark, sm blev pbevaret på samme interne DSI-drev, g der blev igen fretaget stikprøvekntrl af dataindtastningen. Stikprøvekntrllen viste en fejlprcent på 0,25, samt at der ikke var multiple fejlindtastninger på samme variable Udvikling af spørgeskemaet Udvælgelsen g knstruktinen af spørgsmål til spørgeskemaerne fretg vi med udgangspunkt i Kmiteen fr Sundhedsplysnings litteraturstudie g relevant litteratur m effekt af CDSMP. Derudver blev der undervejs i arbejdet med udviklingen af spørgeskemaerne fr alle tre spørgeskemaers vedkmmende afhldt fkusgruppeinterview med henhldsvis tilmeldte, gennemførende g frafaldne kursister til udvælgelse, frmulering g validering af spørgsmål, ligesm interne DSI-fagpersner på mrådet ydede sparring i relatin hertil. Efter at færdige udkast til hvert af de tre spørgeskemaer var udviklet, blev hvert af udkastene derefter pilttestet af 6-8 henhldsvis tilmeldte, gennemførende g frafaldne kursister, g relevante kmmentarer g input fra pilttestene blev implementeret i spørgeskemaerne. En kmplet beskrivelse af spørgsmålenes prindelse i de tre spørgeskemaer (baselinesamt pfølgningsskema til gennemførende g frafaldne kursister) kan ses i bilag 1-3. Implikatinen af denne udvælgelse af spørgsmål diskuteres i kapitel 7: Diskussin g knklusiner Studieppulatin I de 54 kmmuner, der ønskede at deltage i undersøgelsen, var der i alt 736 tilmeldte kursister, der havde mulighed fr at besvare det første spørgeskema g deltage i evalueringen. Af disse 736 tilmeldte kursister returnerede 618 kursister et besvaret spørgeskema. Ud af de 618 mdtagne besvarelser udgik i alt 64 besvarelser af følgende årsager: Kursisten var pårørende, det var uklart m kursisten var pårørende, kursisten havde besvaret spørgeskemaet efter 2. kursusgang, eller kursistens CPR-nummer var ufuldstændigt. Det endelige antal besvarelser blev derfr 554. Det er ikke muligt at beregne en eksakt svarprcent fr kursister, der var kvalificerede til at deltage i undersøgelsen, dvs. selv havde krnisk sygdm, idet vi ikke ved, hvr mange pårørende uden krnisk sygdm der var blandt de 736 kursister, sm havde mulighed fr at besvare spørgeskemaet. Vi ved dg, at mindst 33 af de 736 kursister var pårørende uden krnisk sygdm, så antallet af kvalificerede kursister kan højest have været 703, men er frmentlig lavere. Med udgangspunkt i de 703 ptentielt kvalificerede kursister bliver svarprcenten 78,8 %. Ved den pfølgende udsendelse af spørgeskemaer havde 554 kursister mulighed fr at svare på et pfølgningsspørgeskema. Vi mdtg i alt 402 besvarelser, hvilket giver en svarprcent på 72,6 %. Det vil sige, at 152 (554 minus 402) kursister kun besvarede det første spørgeskema. Ud af de 402 besvarelser på pfølgningsspørgeskemaerne var de 356 besvarelser fra kursister, der havde gennemført kurset, mens de resterende 46 besvarelser var fra kursister, der var faldet fra kurset undervejs Analyseplan I kapitel 3 beskrives de gennemførende g frafaldne kursister ud fra en rækkes scidemgrafiske g sygdmsrelaterede parametre, g derudver beskrives årsagerne til frafald. I kapitel 4: Udbytte af kurset præsenteres de gennemførende kursisters ønskede g plevede udbytte af kurset fr ngle udvalgte udsagn. Derudver fretages der en analyse af, hvrvidt det at vurdere udbyttet af kurset sm gdt, g det at ville anbefale kurset til andre persner med krnisk sygdm, i særligt grad er knyttet til bestemte grupper af kursister (fx. køn, alder eller sygdmsspecifikke grupper). Den selvvurderede effekt af kurset, sm præsenteres i kapitel 5, er sm tidligere nævnt pdelt i selvvurderet helbredsstatus, sundhedsadfærd g mestringsevne. Nedenfr skitseres, hvilke parametre der måles på under de enkelte kategrier. Selvvurderet helbredsstatus: Smerte g krpsligt ubehag Energi- g træthedsniveau Mentalt helbred Aktivitetsbegrænsninger Alment helbred. 10 Lær at leve med krnisk sygdm

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER. Marts 2016

EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER. Marts 2016 EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER Marts 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Evalueringens hvedknklusiner... 3 2.1 Opfølgende evaluering af indsatsen i 2016 g 2017... 5 3. Krt

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Dansk Hjemmepleje Service Ryttergårdsvej 3 Farum Tilsynet er udført den 15. september 2009 kl. 8.00-16.30

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg Prjektbeskrivelse fr drengeprjektet, Læreruddannelsen Vrdingbrg Prjekttitel: Hld på mændene; Om mænds perspektiver på studie g fremtidigt arbejdsliv i frhld til læreruddannelsen: Arbejde, identitet, rekruttering

Læs mere

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Evaluering af Stenløse Kulturhus

Evaluering af Stenløse Kulturhus Evaluering af Stenløse Kulturhus Evalueringen er udarbejdet i maj-juni 2016 Af Egedal Kmmune 1 Indhld Indledning... 3 Baggrund... 3 Metde... 4 Sammenhæng på tværs af huset... 5 Et brugerstyret hus... 7

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold. Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Morsø Kommune Frit valg på ældreområdet Godkendelse af leverandører August 2010

Morsø Kommune Frit valg på ældreområdet Godkendelse af leverandører August 2010 Mrsø Kmmune Frit valg på ældremrådet Gdkendelse af leverandører August 2010 Side 1 af 9 1. 1 Indledning 1.1. Baggrund Flketinget har den 29. maj 2002 indført frit leverandørvalg på ældremrådet. Hermed

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere