UNIVERSITY OF ILLINOIS LIBRARY AT URBANA-CHAMPAIGN BOOKSTACKS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNIVERSITY OF ILLINOIS LIBRARY AT URBANA-CHAMPAIGN BOOKSTACKS"

Transkript

1

2 UNIVERSITY OF ILLINOIS LIBRARY AT URBANA-CHAMPAIGN BOOKSTACKS

3 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Illinois Urbana-Champaign

4

5 BEBR FACULTY WORKING PAPER NO Den blandede økonomis blandingsforhold et oecd-perspektiv English Translation: The Mix of the Mixed Economy An OECD Perspective Hans Brems College of Commerce and Business Administration Bureau of Economic and Business Research University of Illinois Urbana-Champaign

6

7 - FACULTY WORKING PAPER NO College of Commerce and Business Administration University of Illinois at Urbana-Champaign August 1989 Den blandede økonomis blandingsforholdet oecd-perspektiv (The Mix of the Mixed Econony--An OECD Perspective) Hans Brems, Professor Department of Economics

8

9 HANS BREMS DEN BLANDEDE ØKONOMIS BLANDINGSFORHOLD ET OECD-PERSPEKTI V (THE MIX OF THE MIXED ECONOMY AN OECD PERSPECTIVE) English-Language Abstract The present paper, intended for a Scandinavian general public, is a Danish-language, broader, and nontechnical version of the simultaneous English-language Faculty Working Paper "The Mix of the Mixed Economy--A Cross-Country Perspective". The present paper begins by describing some dimensions of the mix of the mixed economy. Each displays considerable variation among OECD countries. Such variation is then used to do a cross-country regression analysis of the effects of the size of government upon inflation, participation rate, hours per worker, overall labor supply, gross saving, and growth. As for the effect upon the underground economy, tindings by others are briefly summarized. The paper closes by seeing its findings in the context of demand-side versus supply-side economics.

10

11 HANS BREMS Box 99 Commerce West 2. august S. Si xth Street Økonomi og Politik r»u-~..%»!««champa.gn, IL cioon Institut for fremtidsforskning Løngangstræde 25 DK Copenhagen K (217) Denmark 1103 South Douglas Avenue Urbana, Illinois DEN BLANDEDE ØKONOMIS BLANDINGSFORHOLD ET OECD-PERSPEKTIV Professor, dr. pol i t. Hans Brems, University of Illinois* I. INDLEDNING Men står vi i gruvan under jord eller sår vi på Skånes slatt, så formår vi dock liktydiga ord om det som ar riktigt och ra'tt. Ljunghill (1975) 1. Sverige som yderpunkt Schumpeter (1942) ventede, at selve kapitalismens økonomiske sukces ville underminere de samfundsinstitutioner, som beskyttede den, først og fremmest en talstærk klasse af små selvstændige erhvervsdrivende. Han skulle få mere ret i Sverige end i andre kapitalistiske lande. Svensk industri blev tidligt domineret af virksomheder i verdens-

12 format. Sådanne foretagender kunne møde hårdt lønpres med innovation og rationalisering, der lå udenfor småvirksomheders rækkevidde, og storforetagendernes dominans steg yderligere. Eliasson (1988: 163) viser, at de fire største (Volvo, Electrolux, ASEA og Ericsson) i 1980 skabte 22 procent af svensk industris forædl i ngsværdi --mere end dobbelt så høj en procent som i Den arbejdskraft, som blev overflødig ved rationalisering og ved lukning af småvirksomheder, blev absorberet af en hastigt voksende offentlig sektor, som producerede boliger, børnepleje, sygepleje og uddannelse og som administrerede stadig større indkomstoverførsler. Men under 44 års socialdemokratisk styre ekspanderede den offentlige sektor aldrig i form af nationalisering af industrivirksomheder. 2. Blandingsforholdets dimensioner Den blandede økonomis blandingsforhold mellem privat og offentlig aktivitet har adskillige dimensioner, og hver af dem udviser en betydelig variation mellem OECD-landene. Men variationens ene yderpunkt er ganske rigtigt altid Sverige (tæt fulgt af Danmark) og dens andet yderpunkt altid Japan. Lad os begynde med at kortlægge nogle dimensioner.

13 -3-3. Det offentlige som arbejdsgiver For rapporterer OECD (1988b: 38) offentlig beskæftigelse i procent af total beskæftigelse: Sverige 32.2 Danmark 29.9 EF 17.1 USA 16.2 Schweiz 11.0 Japan 6.6 Her spænder variationen altså særligt vidt. 4. Det offentlige som indkomstomfordel er For rapporterer OECD (1988b: 63) sociale indkomstoverførsler i procent af bruttonationalprodukt : Sverige 18.3 EF 18.2

14 -4- Danmark 17.0 Schweiz 13.3 USA 11.3 Japan 10.9 Her spænder variationen ikke nær så vidt. Social sikring er akcepteret i alle fremskredne lande. 5. Det offentlige som producent Indkomstoverførsler er som vi ved ingen bestanddel af bruttonationalproduktet. Men en meget vigtig bestanddel af det er offentligt forbrug, altså det offentliges produktion af boliger, børnepleje, sygepleje, uddannelse etc. For rapporterer OECD (1988b: 62) sådant offentligt forbrug i procent af bruttonationalprodukt: Sverige 28.3 Oanmark 26.5 EF 18.9

15 -5- USA 18.1 Schweiz 13.1 Japan 9.9 Adderer vi sociale indkomstoverførsler, offentligt forbrug, subsidier, rentebetalinger og kapitaldannelse, får vi de samlede offentlige udgifter, og de skulle jo gerne finansieres af offentlige indtægter. 6. Det offentlige som skatteopkræver For rapporterer OECD (1988b: 64) offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt: Sverige 59.2 Danmark 54.2 EF 43.2 Schweiz 33.9 USA 31.1 Japan 29.8

16 -6-7. Regressionsanalyse af ti OECD-lande Den betydelige variation af blandingsforholdet mellem OECDlandene frister os til at undersøge blandingsforholdets mulige virkninger på inflation, arbejdsudbud, opsparing og vækst. Lad os se lidt nøjere på ti fremskredne OECD-lande langs Atlanterhavet og Stillehavet: Australien (A), Canada (CND), Danmark (DK), Frankrig (F), Forbundsrepublikken Tyskland (D), Japan (J), Sverige (S), Schweiz (CH), United Kingdom (UK), og USA (US). De tal, vi skal bruge, er samlet i tre tabeller i vort appendiks. Vi begynder med blandingsforholdets virkning på inflation. II. OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE OG INFLATION 1. Figur 1 i Vi bruger de to spalter af Tabel I til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne inflationstakt som funktion af offentlig beskæf-

17 i -6a O uk g o> O cmq^r OK 6 i- o c -M C -* <TJ +* O «1 i. c o. o f- 4-> -M C (O OJ i <+- O C S- Q I I I I T Offentlig beskæftigelse i procent af total beskæftigelse Figur 1

18 -7- tigelse. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere offentlig beskæftigelse skulle altså have en procent højere inflationstakt. Regressionen er meget vellykket: elasticiteten er statistisk signifikant. Er den plausibel? 2. Fortolkning Private virksomheder producerer for et marked, ofte et internationalt marked med en prisfølsom efterspørgsel. Private virksomheder kan gå fallit eller flytte udenlands, hvis de hjemlige lønkrav bliver for strenge. I medfør af loven producerer den offentlige sektor offentlige goder, som modtagerne har krav på: orden skal opretholdes, småbørn passes, syge kureres, unge uddannes etc. Den offentlige sektor kan hverken gå fallit eller flytte udenlands. Derimod kan den altid beskatte og låne. Den offentlige sektor har derfor mindre modstandskraft overfor lønkrav end den private. Sverige er et grelt eksempel. Offentligt ansatte svenskere fik i halvfjerdserne strejkeret og blev i firserne mere militante Indtil 1975 plejede svenske lønforhandlinger at begynde i

19 -8- den private sektor. Men efter 1975 lærte lønmodtagerorganisationerne at følge den mindste modstands princip og begynde med den offentlige sektor, som altså blev lønfører. En dybere forståelse af det offentliges rolle som lønfører får vi ved at betragte det offentliges interne lønforskelle. De er snævrere end de private. I lønskalaens øverste ende betaler det offentlige altså mindre end det private erhvervsliv. Resultatet er, at staten har svært ved at holde på sine ingeniører, datamatikere, skatteeksperter, professorer og piloter. I lønskalaens modsatte ende betaler det offentlige bedre end det private erhvervsliv. Her har det private erhvervsliv svært ved at holde på sine bedste faglærte arbejdere. Resultatet er lønglidning. Lad os derpå se på blandingsforholdets virkning på arbejdsudbudet. III, SKAT OG ARBEJDSUDBUD 1. Skattebyrde Lad lønmodtagere have hverken penge- eller skatteillusioner,

20 -9- I så fald vil realindkomst efter skat blive afgørende for deres arbejdsudbud. Direkte og indirekte skatter vil have samme virkning på realindkomst efter skat: En proportional indkomstskat på s procent vil formindske den ved at formindske pengelønnen med s procent ved uforandrede priser. En moms på s procent vil formindske den ved at forhøje alle priser med s procent ved uforandret pengeløn. Når vi tager de indirekte skatter med i skattebyrden, er denne ikke nær så progressiv som indkomstskatten. Så lad os simpelthen med "skattebyrde" mene offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt. Vil en sådan skattebyrde påvirke arbejdsudbudet? 2. Arbejdsudbud Arbejdsudbud har to dimensioner: Hvor stor en brøkdel af befolkningen mellem 15 og 64 arbejder, og hvor længe arbejder den? Den første dimension måles af OECD som arbejdsstyrke divideret med befolkning mellem 15 og 64. Den anden dimension måles af ILO som timer pr. uge divideret med arbejdsstyrke. Multiplicerer vi disse to dimensioner med hinanden, forsvinder arbejdsstyrken og efterlader det totale arbejdsudbud defineret som timer pr. uge divideret med befolkning mellem 15 og 64.

21 -9a ) s- >» CO CO T3 <-) 0} -O SL ir> CD O Elasticitet 0.U61 O) CO 0.5 T Offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt Figur 2 \

22 Figur 2: Arbejdsudbudets første dimension Vi bruger første og fjerde spalte af Table II til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne erhvervsdeltagelse som funktion af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså have en procent højere erhvervsdeltagelse. Men regressionen er ikke vellykket. Elasticiteten er lille og ikke signifikant forskellig fra nul. Hvorfor ikke? 4. Fortolkning Sagen er jo den, at indkomst og fritid er substitutter. Jo højere skattebyrde, desto mindre bidrager en ekstra forsørger til realindkomst efter skat og er måske ikke umagen værd: substitutionsvirkningen er negativ. På den anden side har husholdningen ved højere skattebyrde mindre råd til alting, også til fritid, og en ekstra forsørger ville lindre trykket: indkomstvirkningen er positiv. Substitutions- og indkomstvirkning trækker altså i hver sin retning. Deres nettovirkning kan være meget lille og gå i begge

23 I -10a- 50 O) Elasticitet ch J O UKO O o O S- Q. S- i. >> -P </i </j -o *-? O) -O s_ CND 25 i Offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt Figur 3

24 -11 retninger. I Figur 2 er den lille og går i positiv retning: Indkomstvirkningen vinder. Dette resultat er i god overensstemmelsemel se med, hvad Aaron og Pechman (1881: 2) og Bosworth (1984: ) rapporterede om kvinders erhvervsdeltagelse i USA. 5. Figur 3: Arbejdsudbudets anden dimension Vender vi os til arbejdsudbudets anden dimension, har vi ikke andre internationale data om arbejdstid end dem, der offentliggøres af det internationale arbejdsbureau ILO, og de er ikke af samme kvalitet som OECD-data. For nogle lande angives betalte timer, for andre faktisk arbejdede timer. Ni af vore lande angiver alt arbejde udenfor landbruget men Danmark kun arbejde i industrien, altså kun 28 procent af alt arbejde. Vi må nøjes med de data, vi kan få. Vi bruger anden og fjerde spalte af Tabel II til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne arbejdstid pr. arbejder som funktion af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså have en procent kortere arbejdstid

25 i 11a «d- 30 <u VO CT> 1 3 in S- en CL c 25 S_ e O -*J E 'o 4- <D CO 20 - Elasticitet, Jj O H u vj O UK I i T T Offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt Figvj* 4

26 -12- pr. arbejder. Men heller ikke denne regression er vellykket: Elasticiteten er endnu mindre end før og ikke signifikant forskellig fra nul 6. Fortolkning Indkomst og fritid er stadig substitutter. Jo højere skattebyrde, desto mindre bidrager en ekstra arbejdstime til realindkomst efter skat og måske ikke nok: substitutionsvirkningen er igen negativ. På den anden side har husholdningen ved en højere skattebyrde mindre råd til alting, også fritid, og en ekstra arbejdstime ville lindre trykket: indkomstvirkningen er igen positiv. Igen trækker substitutions- og indkomstvirkning i hver sin retning, men denne gang vinder substitutions' virkningen. I Figur 3 er nettovirkningen lille men går i negativ retning. Dette resultat er i god overensstemmelse med, hvad Hausman (1981) og Fullarton (1982) har fundet om mænds arbejdstid i USA. 7. Figur 4: Totalt arbejdsudbud Vi bruger tredje og fjerde spalte af Tabel II til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne arbejdstid pr. næse som funktion af skatte-

27 -12a C -^ O) =J O "O o o S- s_ O. Q. 4-> +J C o CJ> C > i- ns 03 C CL O Vi -t-> Q.+J O 3 O S- -t-> -Q 3 t- <4- co <o DK O 1" T "I 70 Offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt ) Figur 5

28 -13- byrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså have en procent længere arbejdstid pr. næse. Regressionen er absolut ikke vellykket. Denne elasticitet er vor mindste, er ikke signifikant forskellig fra nul og forbavser os egentlig ikke, Nettovirkningerne i Figur 2 og 3 var små og gik i hver sin retning. Nettovirkningen i Figur 4 er selv en nettovirkning af de små og delikate nettovirkninger i Figur 2 og 3. Vi vender os til blandingsforholdets virkning på opsparingen. IV. SKAT OG OPSPARING 1. Figur 5 Vi bruger første og tredje spalte af Tabel III til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne bruttoopsparing som funktion af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså have en procent lavere bruttoopspa-

29 -14- ring. Regressionen er vellykket: Elasticiteten er statistisk signifikant. Er den også økonomisk rimelig? 2. Makroøkonomisk fortolkning To så i øvrigt forskellige forfattere som Sir James Steuart (1767) og Adam Smith (1776) var enige om, at stater ikke sparer. Sidstnævnte sagde det kortest: "[Kings and ministers] are themselves always, and without exception, the greatest spendthrifts in the society." Gælder det stadig to århundreder senere? Ifølge OECD (1988b: 64) gælder det ialtfald for og for ni af vore ti lande, at staten møder med negativ opsparing i form af et budgetunderskud. Kun Schweiz møder med budgetoverskud. Ikke alene sparer staten ikke selv, den kan også friste private til ikke at gøre det. Den simple kendsgerning [Modigliani (1988: 16)], at faktorindkomst tørrer ud med alderen, er vel det vigtigste private opsparingsmotiv. Social sikring fjerner dette motiv. Træder så en statsopsparing i stedet for den udeblevne private opsparing? Det kommer, som Feldstein (1974) viste, ganske an på, hvordan social sikring finansieres.

30 -15- Et rent aktuarisk forsikringsprincip ville kræve præmier indbetalt i en fond, som ville blive anbragt i rentebærende aktiver. En pensionist ville modtage en annuitet, hvis størrelse ville bero på størrelsen af de præmier, han havde indbetalt, og på den forrentning, de havde indtjent. Ganske som private forsikringspræmier ville de offentlige opspares. Statsopsparing ville træde i stedet for den udeblevne private opsparing. Det var sådanne rent aktuariske forsikringsprincipper, som foresvævede Bismarck i 1889 og Roosevelt i 1935, da henholdsvis Tyskland og USA fik social sikring. Det modsatte princip går under det træffende navn "pay as you go". Her opkræves præmier i form af en lønskat, hvis provenu straks samme år betales ud som annuiteter i form af indkomstoverførsler. Løbende præmier er simpelthen lig løbende annuiteter. Ingen fond opsamles, og ingen statsopsparing træder i stedet for den udeblevne private opsparing, Hverken Tyskland eller USA holdt fast ved det oprindelige aktuariske forsikringsprincip men endte med pay as you go. Betyder forskellen noget? Kotlikoff (1987: 4, 415) anslår, at under sociale sikringsordninger af den størrelsesorden, der er almindelig i fremskredne lande, betyder pay as you go et procent mindre kapitalforråd, end et rent forsikringsprincip ville have mulig-

31 BOtSH -16- gjort. Vi skal lige nævne, at social sikring i Japan, Schweiz og Sverige indebærer betydelige fondsoplægninger og lægge mærke til, at alle tre lande ligger over vor regressionslinje i Figur Mi kroøkonomi sk fortolkning Lad os betragte en sparer og en virksomhed under inflation og beskatning. Lad nominalrenten være n og skattesatsen s. Så vil en sparers renteafkast efter skat være (1 - s)n. Lad inflationstaken være i. Så vil renteafkastet efter skat og efter inflation være realrenten efter skat x = ( 1 - s)n - i 2 Denne definition udtrykker den såkaldte Feldsteineffekt (1976) og siger noget vigtigt om kombinationen af inflation og beskatning. Antag, at vor sparer hverken har penge- eller skatteillusioner, så er hans opsparing alene en funktion af hans realrente efter skat, r. En højere skattesats s vil

32 -17- to <u ^ H CO sænke 1 - s, så hvis r skal forblive den samme, må ( 1 - s)n forblive den samme og nominalrenten n altså være omvendt proportional med ^ 1 - s. Lad for eksempel inflationstakten være i = 0.07, nominalren- >h ^ ten n = 0.20, skattesatsen s = 0.40 og realrenten efter skat altså o > r = Lad dernæst skattesatsen stige 3 til s = Hvis realts Q renten efter skat skal forblive r = 0.05, må nominalrenten stige 3 CO H til n = En matematiker ser straks, at nominalrenten n må gå m mod uendelig, når s går mod 1 og 1 - s altså går mod nul. Udtrykt på jævnt dansk vil sparerens forrentningskrav stige meget hastigt med stigende skattesats. I denne leg kan en virksomhed slet ikke være med. En virksomhed låner, indtil dens realrente efter skat er lig med produktionens rentabilitet efter skat. Jo højere skattesats desto mindre rentabilitet efter skat. Jo højere skattesats desto mindre realrente efter skat har virksomheden råd til at betale for sit lån. Virksomheden kan altså ikke imødekomme sparerens forrentningskrav. Realrenten efter skat må gå ned og spareren må spare mindre. Figur 5 stemmer altså. Lad os ti 1 sidst se på blandingsforholdets virkning på væksten.

33 ao Q O - O. <T3 i- 4-> CO UK O i i T Offentlige indtægter i procent af bruttonationalprodukt Figur 6

34 18- V, SKAT OG VÆKST 1 Figur 6 Vi bruger anden og tredje spalte af Tabel III til i dobbeltlogaritmisk målestok at tegne det reale bruttonationalprodukts vækstrate i procent pro anno som funktion af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være : Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså have en procent lavere vækstrate. Regressionen er vellykket: Elasticiteten er statistisk signifikant. En den også plausibel? 2. Fortolkning Nogle af vore tidligere resultater kan hjælpe os med at fortolke Figur 6. For det første er international konkurrenceevne en forudsætning for en hoj vækstrate. Hvis som Figur 1 viser en høj inf lationstakt ledsager en høj offentlig beskæftigelse, så vil som i figur 6 en lav vækstrate ledsage en høj offentlig beskæftigelse.

35 -19- For det andet er teknisk fremskridt den vigtigste kilde til økonomisk vækst. I tidlig nyklassisk teori [Solow (1956)] faldt teknisk fremskridt som manna fra himlen. I virkelighedens verden må teknisk fremskridt produceres gennem forskning og produktudvikling. Forskning og produktudvikling tager tid og er selv en del af den bruttoinvestering, som bruttoopsparingen finansierer. Når det tekniske fremskridt så er produceret, må det indbygges i nye produktionsmidler, som erstatter de nu forældede. Sådan indbygning og erstatning er en anden del af den bruttoinvestering, som bruttoopsparingen finansierer. Kort sagt: En høj bruttoopsparing er en anden forudsætning for en høj vækstrate. Hvis som Figur 5 viser en lav bruttoopsparing ledsager en høj skattebyrde, så vil som i figur 6 en lav vækstrate også ledsage en høj skattebyrde. VI. SORT ØKONOMI 1. Frey-Weck Så meget om målelige virkninger af en høj skattebyrde. En

36 20- direkte måling af den sorte økonomi er efter sagens natur umulig. Men dens determinanter og symptomer er målelige, og i to vigtige artikler har Frey-Weck (198.3), (1984) målt dem. Valget af determinanter og symptomer var ikke helt det samme i de to artikler, men begge artikler undersøgte 17 OECD-lande og ordnede dem efter den sorte økonomis vækst. Begge artikler fandt Sverige i toppen. Første artikel fandt USA i bunden og Schweiz i den nederste tredjedel. Anden artikel fandt Japan og Schweiz i bunden og USA i nederste halvdel. 2. Lundager- Schneider Lundager-Schneider (1986) undersøgte den sorte økonomis størrelse i Sverige, Norge og Danmark og anvendte en mere traditionel metode, der går tilbage til Cagan (1858). Udgang3punktet var, at den sorte økonomi finansieres med kontanter. Dens størrelse måtte kunne findes ved hjælp af en real pengeefterspørgsel sfunktion, hvis uafhængige variabler var renten, forbruget, indkomsten, betal ingssædvanerne og den marginale skattesats. Lundager-Schneiders resultat var, at i lå den sorte økonomi i Sverige på mellem 11 og 13 procent af bruttonationalproduktet. I Danmark og Norge, hvis marginale

37 -21- skattesatser var lavere, lå den lidt lavere. Fundet med så forskellige metoder må Sveriges topplads vist siges at være robust. VII. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1. Undersøgelsens baggrund Siden Keynes havde økonomisk teori været efterspørgselssideøkonomi: efterspørgselen ville altid skabe sit eget udbud. Virksomheder ville passivt tilpasse deres produktion til den til enhver tid herskende efterspørgsel. Hvis den private efterspørgsel var utilstrækkelig, måtte den suppleres med offentlig efterspørgsel. Trylleformularen var multiplikatoren: Under et balanceret budget ville en krones ekstra offentlig efterspørgsel skabe en krones ekstra nationalprodukt. Både økonometrisk måling og praktisk erfaring bragte i 60erne multiplikatoren i miskredit. Under inflation var den ikke nær så stor som under stabilt prisniveau. Tiden var inde

38 -22- til nytænkning. Udbudssideøkonomi siger, at virksomheder vælger den produktion, som til gældende realløn, realrente og skattesats maksimerer deres gevinst. Det således skabte nationalprodukt har skabt en tilsvarende nationalindkomst. Sålænge der er ligevægt mellem opsparing og investering, vil nationalindkomst simpelthen efterspørge nationalprodukt og udbudet altså have skabt sin egen efterspørgsel. Supplerende offentlig efterspørgsel er ufornøden og stimulerer desuden inflationen. Og under et balanceret budget kræver ekstra offentlig efterspørgsel ekstra skatter, og skatter hæmmer arbejdslyst, opsparing og vækst. Gør de? Det er her, vor lille undersøgelse kommer ind. 2. Sammenfatning Hvad først inflationen angår, så viste vor Figur 1 en klart positiv og statistisk signifikant elasticitet af inflationstakt m. h. t. offentlig beskæftigelse. Hvad dernæst arbejdslyst angår, var vort billede mindre klart, I vore Figurer 2-4 fandt vi elasticiteter for erhvervsdeltagelse,

39 -23- arbejdsti d pr. arbejder og arbejdstid pr. næse m. h. t. skattebyrde, men elasticiteterne var alle tre meget små og ingen af dem signifikant forskellig fra nul. Hvad endelig opsparing og vækst angår, så viste Figur 5 og 6 klart negative og statistisk signifikante elasticiteter m. h. t. skattebyrde. 3. Konklusion Vi har ikke undersøgt virkningerne af, hvad skatterne gives ud til. De gives ud til offentlige goder som sundhedsvæsen og uddannelse. Offentlige goder kan have vigtige virkninger på for eksempel arbejdsudbud, og der kan gives glimrende grunde til at producere offentlige goder. Vor konklusion kan kun være den beskedne, at man ialtfald ikke skal producere dem for efterspørgselens skyld. Efterspørgselen klarer sig nok endda. Supplerende offentlig efterspørgsel er i sig selv ufornøden. Den tilfredsstilles på bekostning af privat efterspørgsel. Dens direkte pris er skatter, men dens indirekte pris er skatternes virkning på arbejdslyst, opsparing, vækst og sort økonomi. For politikere må det være nyttigt at kende ikke blot den direkte men også den indirekte pris.

40 -24- NOTER *Forfatteren takker René L. Frey, Basel, og Jon Vibe-Pedersen, Århus, for gode råd og Bo Sandelin, Gbteborg, Rolf G. H. Henri ksson, og Lars Werin, Stockholm, og Lars Magnusson, Uppsala, for lærerige diskussioner. Forfatteren takker Murray Simpson, University of Illinois, for beregningsassistance. For tilladelse til at bruge Lj unghill -epigrammet takker forfatteren Sydsvenska Dagbladet Snåll posten i Malmb og Sonja Ljunghill i Lund. OECD' s (1988b: 14) sondring mellem "gross domestic product" og "gross national product" udviskes af Danmarks Statistiks brug af ordet "bruttonationalprodukt" i betydningen "gross domestic product". 2 En klar fremstilling af Feldsteineffekten findes på dansk hos Nielsen (1980).

41 APPENDIKS TABEL I INFLATIONSTAKT OG OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE I PROCENT AF TOTAL BESKÆFTIGELSE, 10 LANDE, 1979 ELLER 1980 TIL 1986 Offentlig beskæfti- gel se Inflationstakt -25- Austral ien Canada a Danmark Frankrig Tyskland Japan b Sverige Schweiz U. K U. S. A a b Kilder: OECD (1988b: 38 og 83).

42 TABEL II ARBEJDSUDBUD OG SKATTEBYRDE, 10 LANDE, Erhvervsdel taqel- y se Timer pr * Timer P r - Skatte- arbejder næse byrde Austral ien b Canada Danmark Frankrig b Tyskland Japan Sverige Schweiz U. K U. S. A a Canada, Schweiz, Tyskland og USA: betalte timer. Andre lande: faktisk arbejdede timer. Danmark: industriarbejde. Andre lande: arbejde udenfor landbruget. b Kilder: OECD (1988b: 34 og 64). ILO (1987: ).

43 -27- TABEL III BRUTTOOPSPARING, VÆKSTRATE OG SKATTEBYRDE 10 LANDE, 1979 ELLER 1980 TIL 1986 Bruttoop- Vækst- Skattesparing rate byrde Austral ien a Canada ' 38.4 Danmark Frankrig a Tyskland Japan Sverige Schweiz U. K U. S. A a Kilder: OECD (1988b: 44, 64 og 70).

44 28- REFERENCER Aaron, Henry J., and Pechraan, Joseph A., "Introduction and Summary," i Aaron og Pechman (red.), How Taxes Af f eet Economic Behavior, Washington, D.C.: The Brookings Institution, Bosworth, Barry P., Tax Incentives and Economic Growth, Washington, D.C.: The Brookings Institution, Cagan, Phillip, "The Demand for Currency Relative to the Total Money Supply," Journal of Political Economy, June 1966, _M> Eliasson, Gunnar, "Schumpeterian Innovation, Market Structure, and the Stability of Industrial Developrent," i Hanusch, Horst (red), Evolutionary Economics, Applications of Schumpeter' s Ideas, New York: Cambridge U. Press, 1988, Feldstein, Martin S., "Social Security, Induced Retirement, and Aggregate Capital Accuraulation," Journal of Political Economy, Sep./Oct. 1974, 82_, , "Inflation, Income Taxes, and the Rate of Interest: A Theoretical Analysis," American Economic Review, Dec. 1976, 66,

45 29- Freeman, Richard B., "Contraction and Expansion: The Divergence of Private Sector and Public Sector Unionism in the United States," Journal of Economic Perspectives t Spring 1988, 2_, Frey, Bruno S., og Weck, Hannelore, "What Produces a Hidden Economy? An International Cross Section Analysis," Southern Economic Journal, Jan. 1983, 49_, Frey, Bruno S., og Weck-Hannemann, Hannelore, "The Hidden Economy as an 'Unobserved' Variable," European Economic Review, 1984, 26, Fullerton, Don, "On the Possibility of an Inverse Relationship between Tax Rates and Government Revenues," Journal of Public Economics, Oct. 1982, 1_9, Hausman, Jerry A., "Labor Supply," i Aaron og Pechman (red.), How Taxes Affect Economic Behavior, Washington, D.C.: The Brookings Institution, ILO, 1987 Year Book of Labour Statistics/Annuaire des statistiques du travail, Geneve: ILO, 1987.

46 -30- Kotlikoff, Laurence J., "Social Security and Saving," i Eatwell, John, Milgate, Murray, og Newman, Peter (red.), The New Palgrave D ictionary of Economics, London: Macmillan, 1987, 4, Ljunghill, K.-G. ("en annan"), Veckans vers, Sydsvenska Dagbladet Snallposten, 25. april Lundager, Jens, og Schneider, Friedrich, "En sammenligning af udviklingen i den sorte økonomi for Danmark, Norge og Sverige," Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3, 1986, 124, Modigliani, Franco, "The Role of Intergenerat ional Transfers and Life Cycle Saving in the Accumulation of Wealth," Journal of Economic Perspectives, Spring 1988, 2_, Nielsen, Niels Christian, Opsparing, velfærd og samfundsøkonomi, København: Busck, OECD, Employment Outlook, Paris: OECD, OECD Economic Outlook, Historical Statistics/S tatistiques retrospective , Paris: OECD, 1988.

47 -31- Schumpeter, Joseph A., Capitalism, Socialism, and Democracy, New York: Harper, Smith, Adam, An Inqulry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, London: W. Strahan, 1776, new edition, Glasgow: R. Chapman, Solow, Robert M., "A Contribution to the Theory of Economic Growth," Quarterly Journal of Economics, Feb. 1956, _70, Steuart, Sir James D., An Inquiry into the Principles of Politicai Economy, London A. Millar and T. Cadell, 1767, genudgivet af sønnen Sir James Steuart (red.), The Works, Politicai, Metaphisical, [sic] and Chronological of the Late Sir James Steuart of Coltness, Bart., London: T. Cadell and W. Davies, THE END

48

49

50

51

52

53 1 Rnmiiiiiiiminiiinnmmniiiiiiii» im rwiwinrwi minai ' - - HECKMAN ± BINDERY INC. a B njtoplca»? JUN95 N. MANCHESTER. INDIANA 46962

54

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi

Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Konjunktur teori 1: Regulariteter og den statiske makromodel Ugeseddel 3: Økonomi 1, forår 2004 Matematik-Økonomi Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitets Økonomiske Institut Webside for økonomi 1:

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere