Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Kandidatuddannelsen i revision (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 34. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 28. august 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. version, januar Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 4. september 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.merc.aud. Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes kandidatuddannelsen i revision, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. oktober 2015 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav I uddannelsesbekendtgørelsen er adgangskravet fastsat således: Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), og når de erhvervsøkonomiske fag mindst udgør 75 ECTS-point. I overensstemmelse hermed optages ansøgere med HA, HA-varianter og HA-kombinationsuddannelser, f.eks. HA, HA(int.), HA(it), HA(dat.), HA(jur.). Desuden optages ansøgere med bachelordelen af cand.oecon. Desuden optages iht. uddannelsesbekendtgørelsen også HDuddannede: Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på kandidatuddannelsen på betingelse af, at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag, som til sammen har et omfang på mindst 20 ECTS-point. Følgende bacheloruddannelser er således direkte adgangsgivende (jf. uddannelsesbekendtgørelsen 34, stk. 3 og 4):

3 erhvervsøkonomiske bachelorer (HA, HA-varianter og HAkombinationsuddannelser) bachelorer i økonomi Desuden optages HD-dimittender i regnskabsvæsen HD(R) eller finansiering HD(F), under betingelse af at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består erhvervsøkonomiske fag i et omfang af minimum 20 ECTS point Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

4 Akkrediteringsrapport Eksisterende kandidatuddannelse i Revision Aarhus Universitet August 2009

5 Eksisterende kandidatuddannelse i Revision Sommer 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingen... 7 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor, Hans Robert Schwencke, Institutt for regnskap - revisjon og jus, BI Handelshøyskolen, Oslo Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 22. juni 2009 Høringssvar modtaget 6. juli 2009 Sagsbehandling afsluttet 13. august 2009 Aftager: Partner, statsautoriseret revisor, Jens Frederiksen, KPMG Studerende: Stud.scient.pol., Kristine Als Velling, Statskundskab, Københavns Universitet Bemærkninger 27. marts Modtaget supplerende dokumentation ang. VIP/stud-ratio og fordeling af specialer mellem økonomi og jura, samt VIP og DVIP. 25. maj 2009 genfremsendelse af dokumentation for VIP/stud-ratio med supplerende forklaring af tallene 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i Revision til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til følgende kriterier - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). ASB har et formelt system til kvalitetssikring på uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsens kvalitet kun i nogen grad sikres via den ansvarsfordeling og de formelle procedurer der eksisterer. Således vurderes det, at nogle problemer ikke identificeres rettidigt på uddannelsen. Ligeledes vurderes det, at institutionen kun i nogen grad tager hånd om problemer som identificeres på uddannelsen. I forhold til evalueringspraksis vurderes det, at institutionen i høj grad baserer sig på dialog med Revifora, samt i nogen grad anvender studenterevalueringerne til sikring af uddannelsens kvalitet. 6

10 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i Revision Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har følgende overordnede kompetenceprofil, der angiver, hvad dimittenden forventes at kunne: - Være i stand til fra et teoretisk (og objektivt) synspunkt at forholde sig til, på hvilke grundlag og hvordan en given problemstilling inden for fagområdet håndteres - Navigere mellem jura og økonomi - Udvikle og formulere løsninger inden for fagområdet - Perspektivere den erhvervede viden - Formulere argumenter og løsninger klart og struktureret i tale såvel som skrift - Arbejde struktureret og selvstændigt med komplicerede problemstillinger inden for fagområdet. Ovenstående kompetencer konkretiseres og specificeres i mål- og kompetencebeskrivelserne for de enkelte fag. (Dokumentationsrapport s. 9) Følgende er fra de konstituerende fags kompetencemål som disse er angivet i de konkrete fagbeskrivelser (Dokumentationsrapport, bilag 3) Regnskab (12,5 ECTS) Efter endt forløb forventes den studerende at kunne: Være i stand til fra et teoretisk (og objektivt) synspunkt at forholde sig til på hvilke grundlag og hvordan en given regnskabsmæssig problemstilling håndteres. Sætte det konkrete regnskab ind i en teoretisk input/output-ramme, dvs. udarbejdelse vs. anvendelse af regnskabet. Forstå, anvende og problematisere begrebsrammen og de grundlæggende forudsætninger ved regnskabsaflæggelsen. Redegøre for og teoretisere om regnskabets grundlæggende fundament, herunder grundlæggende regnskabsprincipper, postulater og koncepter. Være i stand til kritisk at vurdere regnskabsmateriale og om nødvendigt foreslå passende ændringer. Økonomisystemer (5 ECTS) Efter endt forløb forventes den studerende at kunne: forstå de generelle og specifikke problemstillinger, som er knyttet til brugen af økonomisystemer i virksomhedernes forskellige forretningsområder. være i stand til at forstå begrundelsen for og genkende de overordnede kontrolstrukturer, der findes i økonomisystemer. anvende de teoretiske modeller samt de konceptuelle værktøjer, der introduceres i undervisningen på cases, der beskriver konkrete virksomheders anvendelse, udvikling og udfordringer i økonomisystemer. være i stand til at formidle anvendelsen af disse modeller og værktøjer til en bredere kreds. Revision (20 ECTS) Efter endt forløb forventes den studerende at kunne: Forstå, anvende og problematisere den teoretiske begrebsramme og de grundlæggende forudsætninger ved revision. Sætte en konkret revisionsopgave ind i en teoretisk begrebsramme Redegøre for revisionens funktion, indhold og grundlag Være i stand til kritisk at vurdere revisionsmæssige problemstillinger Være i stand til at præsentere relevant konklusion i forhold til udført revisionsopgave Redegøre for og anvende relevant lovgrundlag og stardarder i de givne situationer, herunder også for hvordan de enkelte erklæringer og påtegninger skal anvendes Videregående Regnskab (5 ECTS) Efter endt forløb forventes den studerende at kunne: Være i stand til fra et teoretisk (og objektivt) synspunkt at forholde sig til på hvilke grundlag og hvordan en given regnskabsmæssig problemstilling håndteres, samt de heraf forventelige konsekvenser ved anvendelsen af regnskabet. Forstå, anvende og problematisere en række af de tungere IAS/IFRSstandarder i forbindelse med mere komplekse problemstillinger under regnskabsaflæggelsen. 8

12 Være i stand til kritisk at vurdere regnskabsmateriale i mere komplekse virksomheder/situationer og om nødvendigt foreslå passende ændringer. Selskabsret (5 ECTS) Særligt skal de studerende opnå følgende kompetencer: evne til at identificere de relevante selskabsretlige problemstillinger evne til at finde de for problemstillingen relevante selskabsretlige retskilder og selskabsretlige principper evne til at deducere og argumentere overbevisende for en eller flere juridiske løsninger Insolvensret (5 ECTS) De studerende skal herved opnå kompetence til at identificere de relevante insolvensretlige problemstillinger at finde og prioritere de retskilder, der skal tages i betragtning ved løsning af insolvensretlige problemer at argumentere overbevisende for den juridiske løsning af et insolvensretligt problem og i den forbindelse navigere sikkert mellem de relevante retskilder og insolvensretlige principper formulere forslag til forebyggelse eller afhjælpning af insolvensretlige konflikter. Finansieringsret (5 ECTS) Gennem faget skal den studerende opnå kompetence til at definere og formulere konkrete finansieringsretlige problemstillinger. Den studerende skal kunne identificere og prioritere mellem de relevante retskilder og retlige principper på området og på dette grundlag kunne anvende de finansieringsretlige regler både til at tage stilling til et konkret og aktuelt problem og til at vælge mellem forskellige finansieringsretlige alternativer. Skatteret (17,5 ECTS) Gennem faget skal man derfor udover de generelle akademiske færdigheder særligt opnå følgende kompetencer: identificere de relevante skatteretlige problemstillinger, identificere og prioritere mellem relevante retskilder og principper, f.eks. om forholdet mellem lov, ligningsvejledning, retspraksis og administrativ praksis deducere, og herunder argumentere overbevisende, for juridiske løsninger på problemet og i denne forbindelse navigere sikkert mellem de forskellige retskilder og principper, som kan være relevante for de skatteretlige problemstillinger EU-kravene fremgår af Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006: Prøve i teoretisk viden 1. Den prøve i teoretisk viden, der indgår i eksamen, skal især omfatte følgende fag: a) generel regnskabsteori og -principper b) juridiske krav og standarder for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber c) internationale regnskabsstandarder d) regnskabsanalyse e) driftsbogholderi og internt regnskab f) risikostyring og intern kontrol g) revision og faglige kvalifikationer h) juridiske krav og faglige standarder for lovpligtig revision og for revisorer i) internationale revisionsstandarder j) faglig etik og uafhængighed. 2. I det omfang, det har betydning for revisionen, skal mindst følgende fag ligeledes indgå: a) selskabsret og virksomhedsledelse b) konkursret og regler om tilsvarende bobehandlinger c) skatteret d) civilret og erhvervsret e) arbejdsret og lovgivning om social sikring f) informationsteknologi og computersystemer g) driftsøkonomi, nationaløkonomi og finansiering h) matematik og statistik i) grundlæggende principper for virksomheders økonomiske styring. (Dokumentationsrapport s. 8f) 9

13 10

14 Uddannelsens struktur (Dokumentationsrapport s. 21) 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Cand.merc.aud.-uddannelsen er en udpræget professionsrettet uddannelse, og der er på ASB en lang tradition for, at fagmiljøerne bag uddannelsen prioriterer samspillet med erhvervslivet højt. (Dokumentationsrapport s. 1) Kontakten er både på institutionelt niveau med brancheforening, revisionsfirmaer og offentlige myndigheder, samt på et direkte og personligt niveau, bl.a. via de eksterne undervisere (DVIP) og aftagercensorer der anvendes ved eksamen. Disse er ofte praktikere i form af enten revisorer eller advokater. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens eksterne dialog er etableret, er løbende og omfatter såvel aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner. ASB har således på institutionsniveau et aftagerråd der afholder et årligt temamøde:..hvor vurderingen og evalueringen af ASB s uddannelsesportefølje er temaet (Dokumentationsrapport s. 2). Der er desuden etableret et aftagerpanel for cand.merc.aud.-uddannelsen, bestående af repræsentanter fra de fire store revisionsfirmaer. Samarbejdet mellem aftagerpanelet for uddannelse og de uddannelsesansvarlige på ASB foregår kontinuerligt med løbende udveksling af informationer og synspunkter af betydning for uddannelsen. Aftagerpanelet foretager en løbende vurdering af uddannelsens fag, adgangsveje til uddannelsen og de forudsætninger, der skal være opfyldt, og fagmiljøerne bag cand.merc.aud.-uddannelsen orienterer om forskning og uddannelsesudvikling på ASB. (Dokumentationsrapport s. 3) ASB har i foråret 2008 gennemført en dimittend- og karriereanalyse blandt dimittender der var dimitteret for hhv. 1 og 5 år siden, herunder cand.merc.aud.-dimittender. En sådan undersøgelse planlægges gennemført hvert 2. år. Formålet var bl.a. at undersøge dimittendernes videre karriereforløb og bede dem vurdere uddannelsernes enkelte faglige elementer samt anvendeligheden i erhvervslivet af de kompetencer, dimittenderne udstyres med gennem uddannelsen. (Dokumentationsrapport s. 3) Derudover er der etableret en Almuni-forening, hvor der p.t. er:.. mere end 100 aktive alumner tilmeldt ASB Alumni, som har en baggrund som cand.merc.aud. (Dokumentationsrapport s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af dialogen med hhv. aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Af dokumentationsrapportens øvrige kriterier fremgår den aktive anvendelse af dimittendundersøgelsens resultater som ledelsesinformation. I forhold til uddannelsens aftagerpanel fremføres der konkrete eksempler på samarbejde, herunder: aftagerpanelets hovedrolle i udformningen af adgangsvejene til uddannelsen med HD-baggrund, og senest har panelet påpeget nogle behov for justeringer af undervisningen i regnskabsvæsen på HA-studierne. (Dokumentationsrapport s. 3) Samlet set vurderes kriterium 1 at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport s

16 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der ligger over niveauet for øvrige dimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde. Ledigheden er i 2004 på 2 % (9 %), i 2005 på 2 % (6 %) og i 2006 på 1 % (4 %). Tallene i parentes angiver ledigheden på hovedområdet. ASB har suppleret tallene fra UBST med tal fra dimittend- og karriereanalysen fra 2008, heraf fremgår det ligeledes, at kun 1 ud af 38 dimittender var ledig på undersøgelsestidspunktet (Dokumentationsrapport s. 4). Igennem ASB s alumnedatabase kan man i forhold til jobbets relevans se, at:..langt hovedparten af de almuner, der har anført oplysninger om arbejdsplads, meddeler, at de er ansat i en større privat virksomhed (over 200 ansatte). (Dokumentationsrapport s. 5) Dimittendundersøgelsens besvarelser viser, at 15 ud af de 38 besvarelser har skrevet Revisor som jobfunktion. De øvrige fem mest noterede jobfunktioner er: Senior manager/statsautoriseret revisor (4), Revisorassistent/Assistent (2), Controller (2), Fuldmægtig (2), Manager (2), hvor tallene i parentes indikerer antallet af besvarelser inden for kategorien. Ligesom ovenstående, vurderes også de sidste ni nævnte jobfunktioner at være udtryk for særdeles relevant beskæftigelse (jf. Dokumentationsrapport s. 6) Samlet set vurderes kriterium 2 opfyldt tilfredsstillende, da dimittenderne vurderes at finde beskæftigelse i et tilfredsstillende omfang i forhold til hovedområdet, og samtidig vurderes sandsynliggjort at beskæftigelsen er relevant. Dokumentation: Dokumentationsrapport s. 4ff, Bilag 2 Spørgeskema til dimittend- og karriereanalyse 13

17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på ASB. Der er en faglig deling mellem de erhvervsøkonomiske og de juridiske fag mellem to institutter, hvorunder der er konkrete forskergrupper, der udbyder fagene på cand.merc.aud.- uddannelsen. - Erhvervsøkonomisk Institut, v. Accounting Research Group bidrager med 4 fag på i alt 42,5 ECTS, Økonomisystemer (5 ECTS), Regnskab (12,5 ECTS), Revision (20 ECTS) og Videregående Regnskab (5 ECTS) - Erhvervsjuridisk Instituts bidrager med Selskabsret (5 ECTS), Insolvensret (5 ECTS), Finansieringsret (5 ECTS) og Skatteret(17,5 ECTS), hvor forskningen er centreret om 2 af instituttets forskningsgrupper, nemlig Selskabsret (det førstnævnte fag) og Skatteret (de 3 sidstnævnte fag). (Dokumentationsrapport s. 7) Akkrediteringspanelet konstaterer endvidere, at samtlige fag dækkes af en relevant VIP fra den pågældende forskergruppe som fagansvarlig (Dokumentationsrapport s. 13f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at uddannelsens kompetenceprofil er meget kort og fokuserer på almene akademiske kompetencer og ikke fagspecifikke. Den synes dermed ikke at være udtømmende. Det er derfor ikke muligt at læse, hvilke kompetencer indenfor uddannelsens centrale fagelementer, som de studerende forventes at opnå på baggrund af læsningen af kompetenceprofilen. For at få et tilstrækkeligt billede af uddannelsens læringsmål, skal man således se på både fagbeskrivelserne for de obligatoriske fag og den overordnede kompetenceprofil. Da uddannelsen udgør den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor, oplister ASB de faglige EU-krav som fremgår af Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Ligesom de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer. Med udgangspunkt i fagbeskrivelserne, redegør ASB for, hvordan hhv. de erhvervsjuridiske og de erhvervsøkonomiske fag giver de studerende viden om videnskabelig teori og metode. Særligt fremhæves kandidatafhandlingen som en vigtig og vægtig sikring af de studerendes erfaring med forskningsmetodiske kompetencer (Dokumentationsrapport s. 9). På mødet med de studerende gav disse udtryk for, at uddannelsen kunne styrkes med fokus på undervisning i videnskabelig metode og forberedelse til at skrive speciale. Akkrediteringspanelet bemærker i denne sammenhæng, at det på mødet med de studerende kom frem, at der pga. studieordningsrevisioner har været en årgang af studerende, der hverken har fået undervisning i videnskabsteori på deres bachelor (HA), eller på deres cand.merc.aud.-uddannelse. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Vi mener, det er omsonst at fremhæve, at én årgang føler, de mangler videnskabsteori. Der indgår nu hele tre videnskabsteorifag på HA, og ACE anfører selv på side 14, at ACE vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Ligesom de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer. Der er således tale om en engangssituation, som der allerede for længe siden er blevet rettet op på. 14

18 Akkrediteringspanelet er opmærksom på de i høringssvaret fremførte forhold, men vurderer ikke at disse har nogen betydning for vurderingen af kriteriet, idet dette jf. nedenstående vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Samlet set vurderes kriterium 3 at være tilfredsstillende opfyldt, da de fagområder der undervises i er dækket af forskningsområder, de enkelte fagelementers læringsmål fører frem til uddannelsens overordnede kompetenceprofil, samt at de studerende opnår viden om og erfaring med kritiske at vurdere og anvende fagområdernes videnskabelige teorier og metoder. Dokumentation: Dokumentationsrapport 7-11, Supplerende dokumentation af 27. marts 2009, Bilag 3 - Fag- og prøvebeskrivelser for obligatoriske fag på cand.merc.aud. Møde med de studerende Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, som er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Uddannelsens tilrettelæggere er af ASB dels defineret som studienævnsmedlemmerne for det fælles kandidatstudienævn, den linjeansvarlige for cand.merc.aud., samt de bidragende institutledere for erhvervsøkonomisk og erhvervsjuridisk institut. Der er til dokumentationsrapporten vedlagt CV er for alle ovennævnte grupper i bilagene 4-6. Desuden nævnes personerne i de bagvedliggende forskningsgrupper, der i praksis står for planlægningen af undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at studienævnets bredde og sammensætning betyder, at medlemmerne er aktive VIP, men at kun to af de fem er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer (erhvervsøkonomi og erhvervsjura). På baggrund af tilrettelæggernes CV er (studienævnsmedlemmer, institutledere og linjeansvarlig) vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP, som er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende kun i nogen grad sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. ASB har fremsendt en supplerende opgørelse hvoraf det fremgår, at der er 7 VIP til 143 studerende, svarende til en VIP/stud.-ratio på 0,049 eller ca. 20 studerende pr. VIP (Supplerende dokumentation af 25. maj 2009). Antallet af studerende baserer sig dog på optaget for 2007 og 2008 og ikke på den samlede studenterbestand, der pr. 1. oktober 2008 var 198. Hermed ville en sammenlignelig VIP/stud.-ratio være på 0,035 (7/198), eller ca. 28 studerende pr. VIP. På mødet med universitetet gav de studerende udtryk for, at dialogen med VIP primært finder sted i forbindelse med forelæsninger. Omvendt fremhævede de studerende og underviserne den gensidige brug af web-platformen Campus-net som en god kommunikationsplatform. Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Således er VIP/DVIP ratioen opgjort i årsværk på mellem 1,0 og 1,47 i årene mod 1,41 på landsplan (Dokumentationsrapport s. 15). Ratioen ligger således kun for et (2005) af de tre år mere end 25 % under gennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde, mens den for 2007 ligger lidt over niveauet for hovedområdet. ASB anfører, at der er betydelig statistisk usikkerhed forbundet med 2005 tallet. Denne usikkerhed er ikke yderligere forklaret. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere (VIP er). I flere af de fag, hvor der anvendes eksterne 15

19 undervisere, vil undervisningen i faget afholdes i samarbejde med en intern underviser, således at de deles om de fastlagte undervisningslektioner. Dette bidrager i høj grad også til at sikre, at undervisningen bliver forskningsbaseret. I fag, hvor den eksterne underviser alene står for undervisningen, vil det altid være en intern underviser, som har fagansvaret, og som mindst en gang om året drøfter fagets tilrettelæggelse - herunder valg af pensum mv. - med den eksterne underviser. (Dokumentationsrapport s. 16) Samlet vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende, da størstedelen af uddannelsens tilrettelæggere er aktive forskere centralt placeret i forskningsmiljøerne, da de studerende i nogen grad vurderes at kunne have tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, da en væsentlig del af underviserne er aktive forskere, samt da forskningsbaseringen sikres der, hvor undervisningen varetages af eksterne undervisere. Dokumentation: Dokumentationsrapport s , Supplerende dokumentation af 25. maj 2009, bilag 4 CV er for studienævnsmedlemmer, Bilag 5 CV er for institutleder ved Erhvervsøkonomisk Institut og linjeansvarlig Bilag 6 CV for institutleder ved Erhvervsjuridisk Institut, Møde med universitetet 16

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. For cand.merc.aud.-uddannelsen defineres de relevante forskningsmiljøer som: Institut for erhvervsøkonomi: - Accounting research group Institut for erhvervsjura: - Forskningsgruppen i selskabsret - Forskningsgruppen i skatteret Af dokumentationsrapporten fremgår det, at det bagvedliggende forskningsmiljø i erhvervsjura udover de to nævnte forskningsgrupper inkluderer hele erhvervsjuridisk institut, pga. person- og forskningsoverlap (Dokumentationsrapports. 19) For begge forskningsmiljøer opgøres følgende forskningsindikatorer i dokumentationsrapporten: - Forskningsmiljøets kvalitet - Forskningsmiljøets størrelse - Forskeruddannelse - Publicering - Ekstern finansiering - Internationalt forskningssamarbejde - Antal medlemskaber af editorial boards - Antal arrangerede internationale konferencer - Antal forskere på ophold i udlandet - Antal gæsteforskerophold - Deltagelse i internationale forskningsprojekter Det fremgår, at begge forskningsmiljøer samlet har en publiceringsfrekvens på 2,6 forskningspublikationer per VIP-årsværk om året. (Dokumentationsrapport s. 17ff) Akkrediteringspanelet vurderes, at forskningsmiljøet bag uddannelsen aktivt deltager i internationalt samarbejde, da begge miljøer selv har arrangeret internationale konferencer el.lign., samt aktivt deltager i internationale forskningssamarbejder (Dokumentationsrapport s ). Samlet set vurderes kriterium 5 at være tilfredsstillende opfyldt da forskningsmiljøerne bag uddannelsen har en høj kvalitet og deltager aktivt i internationalt forskningssamarbejde. Dokumentation: Dokumentationsrapport s , Bilag 8 Medlemmer af det erhvervsøkonomiske forskningsmiljø Bilag 9 Erhvervsøkonomi Publikationer og aktiviteter for de seneste 3 år Bilag 10 Medlemmer af det samlede erhvervsjuridiske forskningsmiljø Bilag 11 Internationale samarbejder i det erhvervsjuridiske forskningsmiljø Bilag 12 Erhvervsjura: Publikationer og aktiviteter for de seneste 3 år 17

21 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, med det forbehold, at den i høj udgøres af de enkelte fags læringsmål, jf. kriterium 3. Uddannelsen er normeret til to år. Det vurderes, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester: Fagene Selskabsret, Økonomisystemer, Insolvensret, Finansieringsret, og Regnskab kan betragtes som væsentlige videnfag, som også danner baggrund for uddannelsens videregående fag: Skatteret, Revision og Videregående Regnskab, hvor de studerende opnår ny viden men også færdigheder og kompetencer til at udøve auditerings- og regnskabsfunktioner, hvor der også er en integration i fagfelterne regnskab og jura. (Dokumentationsrapport s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent er lavere end på hovedområdet på landsplan. Således er frafaldsprocenten for de forventede dimittendårgange fra 2006 til 2008 under 5 %, mens den for de to årgange før dem er markant højere (hhv. 35 % og 21 %). Til sammenligning er tallene fra hovedområdet på mellem 9 % og 16 %. Institutionen fremfører selv, at de har en strategi for at nedbringe frafaldet, samt at: En væsentlig årsag til den faldende frafaldsprocent har været evnen til at tiltrække studerende med de rigtige faglige forudsætninger og med de rigtige forventninger, samt design og afvikling af undervisningsforløbet, der i højere grad svarer til/passer sammen med de studerendes læringsforudsætninger. (Dokumentationsrapport s. 23) ASB har undersøgt hvad det store frafald på og 2003-årgangene skyldes, og mener selv at grunden er, at ASB på dette tidspunkt optog mange HD-dimittender på uddannelsen, med det krav at de senest ved afslutning af cand.merc.aud.-uddannelsen skulle have afsluttet en række bachelorfag i form af finansiering, afsætningsøkonomi og statistik. Senere var det nemmere for disse studerende at rykke til andre cand.merc.aud.-uddannelser, hvor disse krav ikke blev gjort gældende. ASB har senere ændret på kravene, således at disse ligner de andre uddannelser mere (Dokumentationsrapport s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en strategi og en praksis for monitorering og nedbringelse af frafaldet på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression er på niveau med hovedområdet på landsplan. Således har cand.merc.aud. på ASB en STÅ-produktion i forhold til antallet af ressourceudløsende studerende på 0,66 (0,71) for 2005, 0,72 (0,70) for 2006 og 0,74 (0,70) for 2007 hvor tallene i parentes er for det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Adgangskravene til cand.merc.aud.-uddannelsen er særskilt reguleret i uddannelsesbekendtgørelsen ( 34, stk. 3 og 4). Institutionen vurderer selv, at det primære optag er fra HA-studerende (Dokumentationsrapport s. 25). Igennem tilfredshedsmålingerne, der gennemføres hvert andet år (2005 og 2007), kan det udledes, at de studerende oplever, at uddannelsens faglige niveau er godt tilpasset de adgangsforudsætninger, som de studerende kommer med (Dokumentationsrapport s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er optag af to forskellige studentergrupper, HA og HD samt at der 18

22 fremadrettet er behov for opmærksomhed herpå. Slutmålet for uddannelsens kandidater vurderes på baggrund af mødet med de studerende for en stor dels vedkommende at være ansættelse i revisionsbranchen efter dimission. Sammenholdt med kompetenceprofilen og fagbeskrivelserne vurderer akkrediteringspanelet, at den udbredte inddragelse af revisions- og retspraksis i undervisningen understøtter de uddannelsens læringsmål. På mødet med ledelsen blev det tydeligt, at det særligt er DVIP-undervisere der forestår denne inddragelse af cases. Derudover eksisterer der en del aktiviteter, såsom studieture og undervisernes engagement i såvel lovforberedende arbejde som bestyrelsesposter i private virksomheder. På trods af at store dele af branchen ønsker, at også denne uddannelse undervises på engelsk, er netop cand.merc.aud.-uddannelsen den eneste tilbageværende på ASB, der er undervist på dansk,. Dette skyldes det faktum, at en del af revisors praksis handler om rådgivning og revision i forhold til dansk lov, og derfor skal følge de særlige danske..regler, principper og metoder der gælder for danske virksomheders regnskabs- og revisionspraksis. (Dokumentationsrapport s. 26) Akkrediteringspanelet bemærker, at der er på nuværende tidspunkt er relativt få valgfag, der giver mulighed for specialisering inden for regnskab og revision. Dette vurderes dels at skyldes manglen på interesse for valgfag på dansk fra studerende på de andre erhvervsøkonomiske uddannelser. På mødet med ledelsen kom det dog frem, at der bliver arbejdet med at få udbudt flere valgfag inden for erhvervsøkonomi. I forhold til de studerendes mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø skriver AU: Selvom uddannelsen er orienteret omkring danske forhold, så har de studerende mulighed for at opleve et internationalt studiemiljø, som skabes i kraft af de mange internationale videnskabelige medarbejdere og studerende, der findes på ASB. Uddannelsen er på nuværende tidspunkt ikke tilrettelagt med udveksling af ½ års varighed som en mulighed. (Dokumentationsrapport s. 26) På mødet med universitetet gav ledelsen udtryk for, at man overvejer at opdele nogle af de store fag i mindre blokke, så de internationale elementer i de enkelte fag kan læses i udlandet og gives merit. Hidtil har der været tilbageholdenhed med at pege på udvekslingsmuligheden for ikke at opfordre til løsninger der ville betyde studietidsforlængelse for den studerende. Der er p.t. praksis for, at de 15 ECTS valgfag kan tages i udlandet eller på summer university ophold. Desuden gøres der jævnligt brug af internationale gæsteforelæsere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i nogen grad giver de studerende mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø. Samlet set, vurderes kriterium 6 at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport 21-27, Bilag 3 - Fag- og prøvebeskrivelser for obligatoriske fag på cand.merc.aud. Bilag 15 Meriteringssystem - HD Møde med universitetet 19

23 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de anvendte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der sondres mellem de fag, der er fokuseret på viden, og de fag der er fokuseret på færdigheder: Generelt bruges forelæsninger i de fag, hvor det primære forhold er at give de studerende ny viden om fag som Selskabsret, Økonomisystemer, Finanseringsret og Insolvensret. I undervisningen i fag som Skatteret, Revision og Videregående Regnskab, hvor såvel viden som færdigheder er i fokus, bruges kombinationen af forelæsninger, cases og opgaver. Kandidatafhandlingen er det sted, hvor de studerende skal demonstrere både viden, færdigheder og kompetencer, hvilket også er årsagen til, at ASB bruger relativt mange ressourcer på individuel vejledning af de studerende i denne proces. (Dokumentationsrapport s. 28) På møde med universitetet gav nogle studerende udtryk for, at de i forhold til at opøve konkrete færdigheder, ønsker flere øvelsestimer i forlængelse af forelæsningerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at øvelsestimer vil kunne styrke oparbejdelsen af færdigheder. I dokumentationsrapporten nævnes det, at cand.merc.aud.-uddannelsen på sigt vil indgå i ASB s arbejde med den pædagogiske indsats, herunder Learnings Styles Lab, hvilket bl.a. kan medføre nye undervisningsformer og eksamensformer (Dokumentationsrapport s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der konstateres, som nævnt under kriterium 6, at fagene oftest udprøves i flere omgange grundet blok-strukturen på semestrene. Som det fremgår, er alle de store fag med mere end 5 ECTS udprøvet med flere eksamensformer, typisk skriftlige og mundtlige eksaminer, mens de mindre fag på 5 ECTS udprøves gennem en enkelt prøve. I fagene på 1.semester med fokus på testning af viden bruges traditionelle skriftlige eksaminer. I de videregående fag, hvor der både gives viden og opøves færdigheder, er prøveformen typisk en skriftlig eksamen kombineret med en mundtlig eksamen. Den studerende får herved mulighed for i dialog med eksaminator at demonstrere viden og færdigheder. (Dokumentationsrapport s. 29f) Akkrediteringspanelet vurderer, at der på ASB både er en strategi og en konkret praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Således indgår pædagogisk udvikling i både uddannelsesstrategien for og i udviklingskontrakten for Af sidstnævnte fremgår også den bærende praksis på området: I 2006 indføres et incitamentssystem, der sikrer belønning af dygtige undervisere og formidlere, og i forbindelse med nyansættelser for alle grupper af undervisere stilles eksplicitte krav til pædagogiske kvalifikationer. (Dokumentationsrapport s. 30). Den konkrete institutionalisering af strategierne ses i bl.a. udbuddet af kurser til undervisere, samt oprettelsen af Learning Styles Lab, som med fokus på bevidstheden om individuelle læringsstile potentielt kan være med til at forbedre den pædagogiske indsats. Dette arbejde ligger dog som en fremtidig udfordring for cand.merc.aud.-uddannelsen (Dokumentationsrapport s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Af tilfredshedsundersøgelsen fra 2007 fremgår det, at der overordnet er tilfredshed med de fysiske omgivelser, arbejdsforhold og infrastruktur i forhold til uddannelsens dimensionering. Nogle få forhold skiller sig dog negativt ud, herunder siddepladserne i auditorierne der vurderes som dårlige (Dokumentationsrapport s. 32). Af samme undersøgelse skal det særligt fremhæves at webplatformen Campus-net får den relativt bedste vurdering af samtlige forhold ved uddannelsen. På mødet med universitetet, gav de studerende udtryk for, at der var rettet op på nogle mindre kritikpunkter. De overordnede pladsforhold, synes dog at 20

24 være en tilbagevendende udfordring, som også ledelsen er opmærksom på, hvorfor institutionen har konkrete planer om forøgelse af bygningsmassen. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt, da såvel de pædagogiske og didaktiske metoder, prøveformer og uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentation: Dokumentationsrapport s , Bilag 16 ASB s strategi, Bilag 18 Studievejledning for cand.merc.aud. Bilag 20 Årsrapport for Learning Styles Lab Møde med universitetet Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen anvender det overordnede kvalitetssikringssystem i forhold til uddannelsen. Det formelle kvalitetssikringssystem baserer sig blandt andet på en uddybende beskrivelse af de enkelte undervisningselementers kompetenceprofil, således at der kan evalueres på grundlag af præcise målformuleringer. Det prioriteres, at såvel enkeltstående fagelementer som uddannelsesforløb og uddannelsen i sin helhed evalueres. Det centrale element i det formelle system er således undervisningsevaluering: Et af de væsentligste redskaber i kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser og på fagniveau er undervisnings-evalueringerne på ASB. (Dokumentationsrapport s. 35) Mødet med studerende, undervisere og ledelsen understregede undervisningsevalueringens centrale placering. Der er en række principper for undervisningsevaluering: Undervisningsforløb evalueres første og anden gang afholdes; nye undervisere skal evalueres første og anden gang, de underviser i et fag; undervisningsforløbene udtrækkes til evaluering i turnus, så de evalueres hver anden eller tredje gang de kører. Af dokumentationsrapporten fremgår det endvidere, at ASB s tilgang er færre evalueringer i et fag, men dybere evalueringer (Dokumentationsrapporten, s. 35f). Denne strategi blev ligeledes udtrykt af ledelsen på mødet med universitetet. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Vedr. Kriterium 8 har vi desværre givet ACE et forkert indtryk af frekvensen af studenterevalueringer. På Erhvervsøkonomisk Institut praktiseres, at alle fag og alle undervisere evalueres hver gang. Samtidig var det tydeligt, at denne evalueringspraksis ikke altid er den afgørende kvalitetssikringsmekanisme. Således påpegede studerende, undervisere og ledelse den uformelle dialog mellem enten linjekoordinator eller institutleder og de studerende som vigtig. I denne sammenhæng blev særligt de studerendes organisering i foreningen Revifora fremhævet som et afgørende element i den mere uformelle feedbackstruktur. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Vi er uenige i, at dialogen med Revifora er uformel. Tværtimod er det formaliseret ved at Revifora indkaldes 1 gang årligt i december måned til møde med institutleder og uddannelseskoordinator. Vi er uenige i, at dialogen med Revifora kan udgøre et problem. Når de studerende har valgt at sammenslutte sig i en studenterforening, må det også være denne, vi skal have vores dialog med. Men det betyder jo ikke, at de enkelte studerende, som evt. ikke er medlem af Revifora, er afskåret fra at komme i dialog med os. Tværtimod, har alle studerende adgang til at få møder upon request. 21

25 Akkrediteringspanelet bemærker, at dialogen med Revifora er formaliseret som et årligt tilbagevendende møde, samt at der derudover er åbenhed overfor at aftale møder med enkelte studerende efter behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at en af årsagerne til at de studerende ikke tillagde den formelle undervisningsevaluering så stor betydning er, at de studerende ikke oplever tilstrækkelig tilbagemelding på de konkrete evalueringer, hvilket gør, at mange ikke besvarer skemaerne. En del af underviserne gav på mødet omvendt udtryk for, at det var fast praksis at give de studerende tilbagemeldinger efter en gennemført evaluering. Ledelsen oplever, at de studerende går direkte til Revifora og prioriterer derfor at mødes med dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at der i forhold til den formelle evalueringspraksis er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikring af uddannelsen, men at disse ikke altid er dækkende i forhold til rettidigt at identificere problemer på uddannelsen, jf. eksempelvis kriterium 6 vedr. årgangen af studerende der ikke er blevet undervist i videnskabsteori. Udover undervisningsevaluering fremgår det af dokumentationsrapporten, at institutionen gør brug af en overordnet tilfredshedsanalyse blandt de studerende, samt dimittendanalyser hvert andet år. Dokumentationsrapporten beskriver overordnet ansvarsfordelingen således, at prodekan og studieleder har ansvar for problemer med uddannelsen som helhed, mens institutter og studieledere har ansvar for de enkelte fag og undervisningsforløb. Studieleder og prodekan får statistik med frafald etc. samt karakterer, så der løbende overvåges (Dokumentationsrapporten, s. 36). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i kun nogen grad tager hånd om problemer som identificeres på uddannelsen. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at der på mødet med de studerende blev omtalt eksempler på problemer med undervisere, som kun i nogle tilfælde blev løst. I denne sammenhæng var det endvidere tydeligt, at løsningerne fremkom på baggrund af dialogen igennem Revifora. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt at der er formaliseret en dialog, men at denne mekanisme kan udgøre et forholdsvist usikkert element i forhold til ledelsens ansvar for kvalitetssikring af uddannelsen. Omvendt bemærkes det, at de studerende fremhævede, at de overordnet set mente, at der i form af dialogen med Revifora blev lyttet til dem. Da akkrediteringspanelet tog de konkrete problemer op med ledelsen fremgik det, at der var et ønske om at løse evt. problemer, men at der i en af de givne sager var uenighed om problematikken, samt at denne var blevet formelt behandlet i studienævnet. Af bilag 13 fremgår det, at svarprocenten for undervisningsevalueringen for et af de pågældende fag var langt under det normale niveau. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at studenterevalueringerne if. til den brede vurdering af de studerendes opnåede læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer, kun i nogen grad benyttes til sikring af uddannelsens kvalitet. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Det er ukorrekt, at vores primære grundlag for kvalitetssikring baserer sig på uformel dialog med Revifora. Der er kun 1 møde med Revifora om året, og deres input udgør alene ét blandt mange bidrag til kvalitetssikringen. Dialog med aftagerpanelet, studenterevalueringer, feedback fra DVIP etc. er andre væsentlige inputkilder. Akkrediteringspanelet bemærker, at dialogen med Revifora udgør et blandt flere bidrag til kvalitetssikringen, samt at der kun afholdes et årligt møde med Revifora. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at kvalitetssikring af vejledning af kandidatspecialer ikke fungerer optimalt. Der eksisterer en formel evalueringsprocedure, men grundet svarprocent mv. giver dette ikke noget reelt billede af kvaliteten i vejledningsindsatsen. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Vi er enige i, at der ikke er grundlag for at evaluere kandidatvejledningen, når ingen kandidatstuderende finder anledning til at udfylde evalueringsskemaet. Men dette kan også tolkes derhen, at de studerende generelt er tilfredse med vejledningen. Samlet set vurderes kriteriet at være delvist tilfredsstillende opfyldt. ASB har et formelt system til kvalitetssikring på uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsens kvalitet kun i nogen grad sikres via den ansvarsfordeling og de formelle procedurer der eksisterer. Således vurderes det, at nogle problemer ikke identificeres rettidigt på uddannelsen. Ligeledes vurderes det, at institutionen kun i nogen grad tager hånd om problemer som identificeres på uddannelsen. I forhold til evalueringspraksis vurderes det, at institutionen i høj grad baserer sig på dialog med Revifora, samt i nogen grad anvender 22