KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF:"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. Minirapport SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF: SU skal forringes - med ringere tilgang, større frafald og større ulighed i uddannelse som konsekvens. ISBN: Rapport nr. 43 for Forlaget Alternativ

2 2 Manchet: Regeringen er på vej med en SU "reform", der angiveligt skal få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Hovedingredienserne er fjernelse eller beskæring af det ekstra 6. studieår samt af SU for hjemmeboende unge. Som et figenblad vil forringelserne blive garneret med mindre uddannelsesforbedringer og søgt solgt som omlægning. Men hele øvelsen skal give en samlet besparelse på 2. milliarder. Kr, hvilket dokumenterer, at der samlet er tale om en klar forringelse af SU en. Der er som ved tidligere reformer også her tale om gennemførelse af den tidligere borgerlige regerings reformdagsorden. Og reformen vil for ikke - boglige studerende fra hjem uden uddannelsesbaggrund betyde ringere tilgang, større frafald og længere gennemførelsestid. Indgrebet vil med andre øge den sociale ulighed i uddannelserne. RESUME: Regeringen er på vej med en SU "reform", der angiveligt skal få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Hovedingredienserne er beskæring eller helt fjernelse af det ekstra 6. studieår samt af SU for hjemmeboende unge. Forringelserne kommer på trods af, at både RV, S og SF højtideligt gang på gang har forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. Ja, for S + SF s vedkommende er forringelserne i stik modstrid med den politik, som man i Fair Løsning gik til valg på SU - området, hvor man alene ville anvende positive incitamenter såsom bonusser til at reducere studietiden. Nu overtager S + SF også på dette område den tidligere borgerlige VK regerings politik. Der antydes i debatten om SU reformen fra tilhængerside, at SU en er for lukrativ. Men selv på højeste sats er SU lavere end kontanthjælp (for unge udeboende under 25 år) og markant lavere end dagpenge. 64 % af de fuldtidsstuderende har da også ekstra job eller sommerferiejob ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen. Det er blevet fremført fra reform tilhængerside, at det derfor kun mening at fasholde SU en, hvis man vil give guld til de i for i forvejen forgyldte. Det må anerkendes, at der er endog betydelig ulighed i uddannelsessystemet, hvilket i høj grad skyldes kulturelle faktorer. Men det er ikke uvigtigt om SU opbløder denne skævhed - eller det modsatte. Høj SU vil generelt alt andet lige gøre uddannelse mere attraktiv dvs. øge optaget. Og høj SU reducerer behovet for arbejde ved siden af studierne og reducerer hermed risikoen for frafald på studierne eller for studietidsforlængelse.

3 3 Undersøgelser viser imidlertid på, at høj SU giver et stærkere positivt incitament til unge fra hjem med lavere uddannelse til - på trods af de kulturelle barrier - alligevel at kaste sig ud i og gennemføre studier. Selvom SU ikke kan ophæve den ulighedsskabende effekt af kulturelle forhold er høj SU således i sig selv lighedsskabende. Regeringens begrundelser reformen handler dels om at spare, dels om, at danske studerende fra 9. klasse og frem til afslutningen af en kandidatuddannelse angiveligt bruger 4½ år ekstra i forhold til, hvis de var kørt lige igennem. Men der er mange andre årsager end SU til, at der kommer pauser og forsinkelser i studieforløbene, såsom mangelfuld vejledning i. f. m uddannelsesvalg, utilstrækkelig meritoverførsel samt ikke mindst manglende kvalitet i undervisningen fx i form af for få timer. Det er dermed alt for forenklet at fokusere alene på SU ændringer som middel til at opnår hurtigere gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det må anerkendes, at effekten af at afkorte eller fjerne det ekstra studieår for nogle typer studerende kan give hurtigere gennemførelse af studierne. Det vil tilskynde til, at den gode studerende bliver hurtigere færdig. Men færre SU klip vil for de knap så strømlinede gøre det mindre attraktivt og mere økonomisk risikabelt at studere. Og sådanne studerende vil have en større tendens til at opgive, hvis de både skal kæmpe med en studieforsinkelse og samtidig har udsigt til at stå uden indkomst tilsidst. Afskaffelse af det ekstra studieår risikerer hermed at betyde, at færre bliver færdige med en uddannelse eller er længere om at blive færdige pga. mere erhvervsarbejde. Både de positive og negative effekter af reformen vil være hermed socialt skævt fordelt. Den positive effekt med hurtigere studiegennemførelse må forventes primært at indtræffe for de "gode, boglige" studerende fra hjem med høj uddannelsesbaggrund. Den negative effekt af reformen med lavere tilgang og øget frafald vil derimod være stærkest for unge fra lavt uddannede og økonomisk dårligere stillede hjem. Mens forældrene i de ressourcestærke hjem vil have langt bedre muligheder for for egne midler at hjælpe deres børn igennem færre SU - klip. Alt i alt vil SRSF s reform med afskaffelse af det ekstra studieår og af SU for hjemmeboende altså forstærke uligheden i uddannelsessystemet. Målet for reformplanerne er da også primært økonomisk nemlig at opnå en besparelse på i alt 2 mia. kr, bl.a. gennem øget beskæftigelse. Det må forventes, at regeringen vil regne med en forøgelse af beskæftigelsen på 5 til personer og herigennem en forbedring af de offentlige finanser med 1 2 mia. kr. Men en sådan beskæftigelsesfremgang og dermed forbedring af de offentlige finanser har ingen realiteter for sig på grund af krisen og arbejdsløsheden. Og hvor normalledigheden (målt som AKU-ledighed) med omkring 8 % allerede er ganske høj, så er ungdomsarbejdsløsheden langt større med omkring 14 %. Og for nogle grupper af nyuddannede er ledigheden endog højere og stigende.

4 Hermed vil den sandsynlige effekt af SU reformens øgede arbejdsudbud ikke være øget beskæftigelse, men øget arbejdsløshed. Og dermed vil der ved forbedringen af de offentlige finanser være tale om funny money og fantazillioner. Og for de studerende er der hermed personligt ringe grund til at haste hurtigere igennem uddannelsessystemet ligesom der samfundsøkonomisk ingen fornuft er i at presse de uddannelsessøgende hurtigere igennem med risiko for ringere tilgang og større frafald samt dårligere uddannelse. 4

5 5 Indholdsfortegnelse. Manchet:... 2 RESUME:... 2 Indledning DEL I: Regeringens "reform" planer vedr. SU SRSF s forventede kommende SU reform Regeringens hidtidige politik vedr. SU SRSF overtager de borgerliges SU dagsorden DEL II: SU - systemet og dets rolle i uddannelsessystemet Det danske SU system SU og det skæve uddannelsessystem DEL III: Reform vil nok reducere gennemløbstider, men reducere tilgang og medføre øget frafald og større ulighed SU eller andre årsager til studietidsforlængelse? Stigende udgifter til SU Effekten af SU forringelser på studietider, tilgang og frafald Effekten af SU forringelse på social lighed/ulighed i uddannelsessystemet Indførelse af lån på kandidatuddannelsen vil få endnu stærkere negativ effekt på tilgang og ulighed DEL IV: Reformens besparelses og beskæftigelsespotentiale Sammenfatning og konklusion

6 6 Indledning. I det følgende belyses i del I først regeringens nyligt lækkede reform overvejelser. Disse sammenholdes med regeringspartiernes hidtidige politik vedrørende SU, ikke mindst forud for valget, samt med den tidligere VK regerings politik vedr. SU. Dernæst redegøres i del II for det nuværende danske SU system og for SU systemets rolle for tilgang, gennemløbstider og frafald fra uddannelsessystemet og for social ulighed i uddannelse. I del III redegøres for knudepunkter i debatten om/kritikken af SU systemet og i forlængelse heraf diskuteres effekten af de nævnte SU ændringer mht. gennemløbstider, tilgang og frafald samt social ulighed i det videregående uddannelsessystem. Og endelig diskuteres i jokeren i regeringens reform overvejelser: Lån i stedet for stipendier på kandidatdelen af videregående uddannelser. I del IV diskuteres videre spørgsmålet om reformens evne til at skabe at give en besparelse på 2 mia. kr, herunder ikke mindst at give øget beskæftigelse? Og sidst, men ikke mindst sammenfattes og konkluderes vedr. vurderingen af SRSF regeringens reformplaner. Dette afsnit bringes indledningsvist i rapporten som RESUME.

7 7 DEL I: Regeringens "reform" planer vedr. SU. I det følgende redegøres først for det forventede indhold af SU reformen. Dernæst sammenholdes denne med regeringspartiernes hidtidige politik på området og endelig ses reformen i relation til Fair Løsning 2020 og VK s Reformpakken SRSF s forventede kommende SU reform. Regeringen er ved at barsle med en SU reform. Formålet er at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Og reformens hovedingredienser tegner til for det første at handle om at beskære eller helt fjerne muligheden for at få SU i det hidtidige ekstra studieår. Endvidere overvejes for det andet at beskære eller fjerne muligheden for hjemmeboende unge under videregående uddannelse for at få SU. 1 Bag herved lurer endvidere tanken fra Velfærdskommissionen om, at gøre hele kandidatdelen af videregående uddannelsen SU - fri dvs. at man skal låne til at gennemføre kandidatdelen. 2 "Reformen" skal indbringe 2 mia. kr i form af besparelser og skabe "øget beskæftigelse" gennem øget arbejdskraft udbud i kraft af hurtigere gennemførelse. Der er grund til at frygte, at også forslaget om afskaffelse af SU på kandidatdelen kan komme i spil, da alle eksperter imidlertid er enige om, at afskaffelse af det ekstra studieår i sig selv kun vil give under en milliard i besparelse. 3 Forringelserne vil endvidere blive søgt "sødet ind" gennem småforbedringer bestående af bedre vejledning, sommerkurser og bedre undervisningsforløb. 4 Dette vil dog ikke have tilnærmelsesvis samme effekt som de kraftige økonomiske forringelser og kan derfor bedst beskrives som et "figenblad", som navnlig SF vil forsøge at dække deres tilslutning ind under. En tilslutning som altså netto handler om store økonomiske forringelser for studerende. 1 ) Fuglsang, Jacob: Regeringen tager tilløb til en upopulær SU - reform Politiken ) Fuglsang, Jacob: Oven anførte værk samt Velfærdskommissionen: Velfærd kræver arbejde ) Jf. Fuglsang, Jakob; Sune Sølund og Jakob Stig Jørgensen: Regeringen vil beskære SU fjumreår. Politiken ) Jf. Fuglsang, Jakob: Regeringen tager tilløb til en upopulær SU - reform Politiken

8 1.2. Regeringens hidtidige politik vedr. SU. 8 Der er for så vidt ikke noget nyt i, at SRSF regeringen vil gennemføre en SU reform. Allerede i regeringsgrundlaget hed det, at regeringen ville gennemføre reformer med det sigte at skabe et større arbejdsudbud Herunder tilskyndelse af de unge til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. 5 Men midlerne synes nye, idet det i regeringsgrundlaget videre hed, at regeringen vil bevare SU systemet i dets nuværende form, men undersøge mulige positive incitamenter (min understregning hhl), der kan få unge til både at begynde tidligere på deres uddannelse og gøre uddannelsen hurtigere færdige end i dag. Det er vanskeligt at læse dette anderledes end at man i regeringsgrundlaget IKKE vil forringe SU en (men tværtimod bevare den). Og at det ændringer man overvejede handlede om at udbygge systemet gennem positive incitamenter, hvilket må forstås som fx bonus oven i SU en, hvis man gennemførte til normeret tid. Sammenfaldende hermed har gentagne udtalelser fra alle 3 regeringspartier både forud for og efter valget - indtil nu altså da også forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. 6 Således tilkendegav daværende uddannelsesordfører og nuværende minister Christine Antorini (S) tidligere, at vi "... har ikke nogen planer om at skære i SU en"). 7 Og uddannelsesminister Morten Østergaard slog efter at være blevet minister i 2011 fast, at "Vi vil ikke beskære SU en". 8 Og selveste de Radikales partileder, Margrethe Vestager, har tidligere udtalt, at "RV ser SU en som en god fremtidsinvestering i et højt uddannelsesniveau. Den skal der ikke pilles ved". På samme linje har også SF været, hvis SU - ordfører i 2011 udtalte "SF vil ikke være med til at skære i SU en". 9 5 ) Jf. S, R og SF: Et Danmark der star sammen, s ) Jf. Politiken ) Jf. Berlingske, ) Jf. Politiken ) Nanna Westerby, i Politiken

9 Alle 3 regeringspartier har således højtideligt gang på gang forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. Men nu har regeringen planer om netop at skære i SU en ved at fjerne det ekstra studieår mm. Hermed får vi endnu et bidrag til det generelle billede af en løftebrudsregering SRSF overtager de borgerliges SU dagsorden. De forslag fra SRSF regeringen, som ifølge pressen er i spil, er endnu mere i modstrid med det som S og SF gik til valg. For her var det helt entydigt de positive incitamenter, som var på tale. Således hed det i Fair Løsning 2020, at Socialdemokraterne og SF har et mål om at unge skal komme ½ år hurtigere igennem deres uddannelse, men at det skulle ske gennem bl.a.: Fremrykning af den nuværende kvotientmodel, hvor karaktergennemsnittet ganges med 1,8 ved hurtigt start på uddannelse Kontant bonus ved færdiggørelse af kandidatuddannelse på normeret tid Højere SU til hurtige studiestartere 11 S og SF har således ikke blot svigtet løfterne om ikke at skære i SU en, men har med planer om at forringe og beskære SU en direkte foretaget en politisk kovending i forhold til det, som de gik til valg om KUN at benytte positive incitamenter til hurtigere studiestart og studiegennemførelse. SU området er således endnu et eksempel på S + SF s brud af deres valgløfter. Og den planlagte SU reform er tilmed endnu et eksempel på, at den røde regering efter at have svigtet sin egen politik overtager de borgerliges og gennemfører deres reformer. For de forringelser, som nu er i støbeskeen fra SRSF, er netop i høj de forringelser, som blev planlagt at den tidligere borgerlige VK regering. Også VK ville således øge arbejdskraftudbuddet gennem at de studerende skulle hurtigere igennem deres uddannelser. Derfor ville VK ganske som nu SRSF: 10 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: SRSF s regeringsgrundlag og Økonomiske politik ) Jf. S og SF: Fair Løsning 2020 (rapportudgaven), s. 66

10 10 Begrænse SU til at normere tid Afskaffe SU TIL hjemmeboende på ungdomsuddannelser. 12 Ikke alene har SRSF svigtet alle deres hidtidige forsikringer om IKKE at skære i SU en og for S + SF s vedkommende svigtet valgløfterne om kun at bruge belønninger til at sikre hurtigere studiegennemførelse, men man har tilmed - også på dette område - overtaget de borgerliges politik og vil nu også her gennemføre VK s planlagte reform. 12 ) Jf. Reformpakken 2020 (pjece), s. 13

11 11 DEL II: SU - systemet og dets rolle i uddannelsessystemet. I det følgende beskrives først på det danske SU system, som det er i dag. Dernæst ses på SU systemets rolle for tilgang, gennemløbstider og frafald fra uddannelsessystemet og for social ulighed i uddannelse Det danske SU system. 13 Det danske SU system støtter personer fra 18 år og opefter, som er i færd med at tage en uddannelse. Målet for systemet er, at ingen fravælger uddannelser pga. økonomiske begrænsninger. Systemet er forskelligt for personer i ungdomsuddannelse respektive i videregående uddannelse. For det andet afhænger SU satsen af, om man er hjemmeboende eller udeboende. Går man på en ungdomsuddannelse og er under 20 år, afhænger satsen af forældrenes indkomst, mens forældrenes indkomst ikke spiller nogen rolle på videregående uddannelser. På de videregående uddannelser er der til gengæld en ramme for, hvor længe man kan modtage SU ultimativt kan man kun bruge 70 klip a en måned. Udover gennem stipendier (SU) kan studerende få indtægt ved SU lån og studiearbejde. SU lån er statsgaranterede lån med lav rente, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Indtægt gennem erhvervsarbejde kan man få indenfor et fribeløb. Tabel: Oversigt over SU satser i 2012 på videregående uddannelser. 13 ) Dette afsnit støtter sig til Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (Incentive Partners); Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU- reformer en international sammenligning, bilag 1. DEA, nov

12 Der antydes i debatten om SU reformen fra tilhængerside, at de studerende har det for 12 lukrativt på SU og derfor skynder sig langsomt, hvorfor det giver god mening at fjerne det ekstra studieår som jo bare er en skildpaddepræmie. 14 Men selv om stipendiesatserne blev hævet noget ved SU reformen i 1988, er der ikke tale om meget lukrative satser. Tabel 15 : Månedlige satser for SU, dagpenge og kontanthjælp 16 samt overenskomstmæssig gns. månedlig løn for ungarbejder over 18 (3F og HK 17 ) før skat. SU udeboende, Dagpenge max, Kontanthjælp - Overenskomstmæssig videregående udd. fuldtid unge under 25 år, gns. månedlig løn for (fordelt over 12 udeboende ungarbejder over 18 kalendermåneder) (3F) Selv på højeste niveau (SU for udeboende på videregående uddannelse) er SU lavere end kontanthjælp (for unge udeboende under 25 år) og markant lavere end såvel dagpenge som lønnen for en ungarbejder. En nylig undersøgelse viser da også, at man ikke kan leve på en SU. 91 % af studerende på videregående uddannelse mellem 18 og 29 år er nødt til at supplere deres SU på en eller anden måde: Enten med lån og/eller erhvervsarbejde og at 64 % af de fuldtidsstuderende har ekstra job eller sommerferiejob ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen. Årsagen til nødvendigheden af job ved siden af studiet er især, at boligudgifterne i de større studiebyer ofte sluger det meste af stipendiet. 18 Ofte er konsekvensen imidlertid, at det går ud over studierne og dermed koster studietidsforlængelse 14 )Jf. Hansen, Sarah Gade: Drop sjette SU år fjumreåret. DI ) Egen beregning. 16 ) Kilde: Kommunefakta landsdækkende satser 2012 samt Arbejdsmarkedsstyrelsen: Satser ) Jf. HK og 3 F: fritidsjob.dk 18 ) Jf. Nordea undersøgelse samt jf. Jyllandsposten: Studerende i klemme mellem job og SU

13 SU og det skæve uddannelsessystem. Det er som bekendt sådan, at uddannelsessystemet er socialt skævt. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har jo større udsigt har de unge til selv at opnå en videregående uddannelse og modsat. Blandt unge med ufaglærte forældre var i % i gang med eller havde fået en videregående uddannelse som 25 årige, mens det blandt unge med forældre med lang videregående uddannelser er 77 %, der var i gang med eller havde fået en videregående uddannelse. Den sociale baggrund er med helt afgørende for, om unge får uddannelse og får hvor lang en uddannelse. Figur: Andel af 25 årige, som har eller er i gang med en videregående uddannelse. 19 Det er velkendt at denne skæve tilgang til længere uddannelse i høj grad skyldes kulturelle faktorer, men økonomiske faktorer spiller også en rolle. I forholdet herimellem er de kulturelle faktorer de tungestvejende og har medført den oven angivne sociale skævhed med hensyn til at få uddannelse. Men det er hermed ikke sådan, at det giver hermed kun mening at fastholde SU en, hvis man vil give guld til de forvejen forgyldte. 20 For SU systemet spiller en ikke uvæsentlig rolle med hensyn til at modificere og opbløde denne skævhed - eller det modsatte. 19 ) AE - rådet: Fordeling og levevilkår 2011, s ) Pedersen, Poul Aarøe (analyseredaktør): SU en tager fra de fattige og giver til de rige. Politiken

14 14 Høj SU vil generelt alt andet lige gøre det mere attraktivt at påbegynde og fortsætte en uddannelse dvs. vil øge optaget. Og høj SU kan også øge chancerne for at gennemføre ved at reducere behovet for arbejde ved siden af studierne og reducerer hermed risikoen for frafald på studierne eller for studietidsforlængelse. Undersøgelser peger imidlertid på, at denne effekt meget oplagt er størst for studerende fra dårlige økonomiske kår 21 dvs. fra hjemme med lav uddannelse. For blandt forældre, som selv har klaret sig med lille uddannelse, skyldes det, at omkostningerne ved børnenes uddannelse her og nu - på grund af egne mere begrænsede ressourcer - vægtes højt i forhold til en usikker fremtidig gevinst. Og dette syn vil formentlig i høj grad også præge de unge selv.. Derfor giver høj SU et relativt stærkere positivt incitament til disse unge og deres forældre med hensyn til på trods af de kulturelle barrier alligevel at kaste sig ud i uddannelse. Mens forældre og børn fra mere privilegerede lag af befolkningen har bedre ressourcer i ryggen og større erfaring om, at afkastet nok skal komme. 22 De skal derfor nok under alle omstændigheder gå i gang med længere uddannelse. I kraft af kulturel baggrund og større ressourcer vil børn af højere uddannede forældre stadig besætte en forholdsmæssigt større del af pladserne i uddannelsessystemet, men SU er som anført med til at bestemme om dette skal blødes op. Her vil høj SU give de fra ringere uddannelsesbaggrund og dårligere ressourcer en forholdsmæssigt større chance for at opnå længere uddannelse, mens nedsættelse af SU omvendt vil forringe disse unges chancer i uddannelsessystemet forholdsmæssigt mere end tilfældet for unge fra ressourcestærke hjem. 21 ) Jf. Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (konsulentfirmaet Incentive Partners): Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU reformer en international sammenligning, s.4. Udgivet af DEA, nov ) Jf. Clausen, Trond Beldo: Brugerbetaling på de videregående uddannelser. I Den Alternative Velfærdskommission: Velfærdssamfundets fremtid

15 15 DEL III: Reform vil nok reducere gennemløbstider, men reducere tilgang og medføre øget frafald og større ulighed. I det følgende redegøres først for knudepunkterne i den aktuelle debat vedrørende/kritik af SU. Heraf ses først på spørgsmålet om gennemløbstider i det danske uddannelsessystem. Og for det andet ses på spørgsmålet om udgifter til uddannelsessystemet. Dernæst - og først og fremmest - diskutere effekten af reform planerne vedr. uddannelsessøgendes studietider, tilgang og frafald på uddannelserne og på lighed/ulighed i uddannelse SU eller andre årsager til studietidsforlængelse? Regeringen har et stykke tid været i gang med at forberede og bearbejde offentligheden på sine kommende forslag. Heri har fokus navnlig været på to aspekter af SU: For det første har man henvist til danske studerende lange studietider og kritiseret SU en for at være medvirkende hertil. For det andet har man peget på de store og stigende udgifter til SU som et problem i en presset økonomisk tid og på et behov for at bruge penge bedre på fx selve undervisningen end på SU. Udgangspunktet for meget af debatten om studietider er ikke mindst en rapport fra den til Politiken (og dermed til De Radikale) tilknyttede tænketank KRAKA, hvori det opgøres, at danske unge i gennemsnit er 4½ år længere om at blive kandidater end hvis de var gået den direkte vej gennem uddannelsessystemet. Figur: Ekstra tidsforbrug blandt unge, som blev kandidater i årene ) Kilde: Hansen, Andreas Orebo og Esben Anton Schultz: Størst forsinkelser i humanisters uddannelsesforløb, s. 2. Kraka:

16 Samlet udgør 60 % af de således opgjorte 4½ år ekstra af såkaldt uddannelsespause (i gennemsnit omkring 2½ år) og 40 % ekstra studietid (i gennemsnit omkring 2 år). 16 Figur: Sammensætning af 4½ års ekstra tidsforbrug blandt unge der blev kandidater i ,5 Ekstra studietid Uddannelsespause 0 "Ekstra tidsforbrug" Det skal imidlertid bemærkes, at dette ekstra tidsforbrug af KRAKA opgøres som tidsforbruget fra afslutningen af 9 ende klasse og frem til afslutningen af en kandidatuddannelse. Spildtiden indbefatter for det første således 10 ende klasse og er hermed pustet op til at se ud af mere end den reelt er. Samlet brugte unge, der i 2011 tog en ungdomsuddannelse, i gennemsnit 1,6 år ekstra end, hvis de var gået den lige vej. Hovedparten skyldes imidlertid 10 ende klasse samt uddannelsespause imellem folkeskole og gymnasium, mens resten skyldes forsinkelser og ekstra studietid 25 Hverken i 10 ende klasse eller i sådanne førgymnasiale uddannelsespauser modtager de unge imidlertid IKKE SU og SU systemet kan derfor dårligt klandres for denne forlængelse af det samlede uddannelsesforløb. Hertil kommer, at der 10 ende klasse ofte er tale om erhvervelse af nødvendige faglig eller sociale forudsætninger for videre uddannelse og at pause inden påbegyndelse af gymnasial uddannelse ofte handler om nødvendig afklaring og modning inden uddannelsesvalget. Skal ansvaret placeres for denne del af forsinkelsen, må der snarer end på SU peges på problemer med styring og 24 ) Jf. oven anførte værk, s ) Jf, Pihl, Mie Dalskov, Claus Rosenkrands Olsen og Mads Eriksen: Kortlægning af veje om og omveje i uddannelsessystemet. AE rådet og DI. Jan 2013.

17 17 tilrettelæggelse af udskolingen i folkeskolen og på utilstrækkelig vejledning af de unge i forhold til det videre ungdomsuddannelsesforløb. 26 EFTER påbegyndelse af gymnasial uddannelse og frem til afslutning af kandidatuddannelse fordeler ekstratiden sig nogenlunde ligeligt på uddannelsespause mellem gymnasium og videregående uddannelse respektive på ekstra studietid. Her modtager den unge SU, men det er langt fra det samme som, at man kan tilskrive SU systemet ansvaret for studietidsforlængelser. Igen må der i forbindelse pause forud for valget af videregående uddannelse peges på utilstrækkelig vejledning omkring det videre uddannelsesforløb som en hovedårsag. Efter påbegyndelse af videregående uddannelse må der peges på mangelfulde eller skæve meritoverførselsregler i forbindelse med studieskift, udlandsophold eller praktik. 27 Også utilstrækkelig kvalitet i uddannelserne på grund af universiteter og læreanstalters ringe udbud af timer, forelæsninger, øvelser m.v. må udpeges som en væsentlig faktor 28, idet de videregående uddannelser i alt for stor udstrækning er blevet selvstudium Stigende udgifter til SU. En anden faktor, som der fra regeringens side er blevet fokuseret på, er størrelsen af og stigningen i udgifter til SU. Disse udgifterne udgør i mia. kr og har været stigende de seneste 10 år fra 8,4 mia. kr. i 2001 til 17 mia. kr i Denne stigning er en af de ting, som regeringen og andre reformtilhængere har sin opmærksomhed rettet på. Dels har man peget på størrelsen af SU udgifter i en generelt økonomisk presset tid og dels har man talt om bedre udnyttelse af økonomiske midler på selve uddannelserne frem for til SU ) Jf. Fuglsang, Jakob; Sune Sølund og Jakob Stig Jørgensen: Antorini vil hindre unges nederlag. Politiken ) Jf. Grüner-Widding og Erik Lander: Planlagte SU besparelser er både kortsigtede og dyre. Politiken samt jf. Richter, Lise: SU stramninger har ringe effekt. Information ) Jf. Interview med Jakob Ruggård i Fuglsang, Jakob: Det er at bombe den sociale mobilitet tilbage til stenalderen, hvis man skærer direkte i SU en. Politiken ) Jf. fx Dansk Industri: Drop sjette år fjumreåret

18 Figur: Udgifter til SU og fordeling af SU udgifter At udgifter til SU er steget skyldes imidlertid ikke som vi så ovenfor, at SU satserne er alt for lukrative, men først og fremmest, at der er kommet flere uddannelsessøgende i såvel ungdomsuddannelserne som i de videregående uddannelser. 31 På ungdomsuddannelserne er antallet af studerende siden 2001 vokset med 21 % og antallet af fuldførte ungdomsuddannelsesforløb er siden skoleåret 2000/2001 vokset med 13 %. På bachelor uddannelserne og de lange videregående uddannelser er tilgangen siden 2000/2001 steget med hhv. 71 % og 44 % og antallet af fuldførte uddannelsesforløb er steget med hhv. 83 og 52 % Figur: Fuldførte uddannelsesforløb fordelt på uddannelsesområde til ) Kilde: Sølund, Stine; Jakob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen: SU udgifterne er fordoblet på 10 år. Politikken ) Jf. Sølund, Sune m.fl.: Oven anførte værk. 32 ) Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 283: Flere fuldfører en uddannelse

19 Effekten af SU forringelser på studietider, tilgang og frafald. Der er således mange andre årsager end SU til pauser og forsinkelser i studieforløbene, navnlig vedr. mangelfuld vejledning om uddannelsesvalg, stive regler vedr. uddannelsesskift og meritoverførsel og utilstrækkelig kvalitet i undervisningen. Det er dermed alt for forenklet at fokusere på SU ændringer som middel til at opnår hurtigere gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Tværtimod risikerer man at SU forringelser kan få negative effekter på tilgang og frafald i uddannelser og for nogen studerendes vedkommende også på gennemløbstider. Det må imidlertid anerkendes, at effekten af at afkorte eller helt fjerne det ekstra studieår for nogle typer studerende godt kan blive hurtigere gennemførelse af studierne. Færre SU klip betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for de studerende at blive forsinket på studierne. Det vil tilskynde til, at den studerende er mere flittig, bliver hurtigere færdig og består flere eksaminer. 33 Men effekten af stramningen vil samtidig være at reducere tilgangen og øget frafaldet på uddannelserne. Færre SU klip vil andet lige gøre det mindre attraktivt og mere økonomisk risikabelt at studere. Og studerende, der bliver forsinket i løbet af studierne, vil have en større tendens til at opgive og falde fra, hvis de både skal kæmpe med en studieforsinkelse og samtidig udsigt til at stå uden indkomst under afslutningen af uddannelsen. 34 Ligesom det bliver langt sværere for studerende, som undervejs fortryder studievalget, at skifte studieretning. Hermed reduceres fleksibiliteten i det i forvejen stive danske uddannelsessystem. Afskaffelse af det ekstra studieår risikerer hermed at betyde, at færre bliver færdige med en uddannelse. Her ligger Danmark p.t. eller på fjerdeplads i top 10 over, hvor stor en andel af de studerende, der gennemfører en uddannelse. 35 Indgreb overfor det ekstra studieår kan dermed gå ud over målsætningen om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, som ellers næsten er opfyldt. 33 ) Jf. Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (konsulentfirmaet Incentive Partners): Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU reformer en international sammenligning, s. 6. Udgivet af DEA, nov ) Jf. Ibid. Samt jf. forskningsleder ved KORA, Jakob Nielsen Arendt i Sølund, Sune; Jakob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen: Forskere om SU planer regeringen famler i blind. Politikken ) Jf Richter, Lise: Stor del af danske studerende gennemfører deres studium. Information

20 20 Figur: Status for gennemførelse af 60 pct. målsætningen Videgående uddannelser Opgiver de studerende ikke ved studieforsinkelse, kan en konsekvens imidlertid blive endnu større forsinkelse med studiet, da de så efter at have opbrugt SU klippene nødsages til på studiets afslutning at have ekstra meget erhvervsarbejde Effekten af SU forringelse på social lighed/ulighed i uddannelsessystemet. Men både de positive og negative effekter vil være socialt skævt fordelt. Den positive effekt med hurtigere studiegennemførelse må forventes primært at indtræffe for de "gode, boglige" studerende fra hjem med videregående uddannelsesbaggrund, som i kraft af bedre kulturelle uddannelsesforudsætninger i forvejen ville gå mest hurtigt og gnidningsløst gennem studierne og som derfor bedst kan tilpasse sig stramningen Den negative effekt af reduktion eller fjernelse af det ekstra studieår samt af reduktion eller fjernelse af SU for hjemmeboende vil derimod være stærkest for unge fra lavere uddannelse og økonomisk dårligere stillede forældre. Mens forældrene i de ressourcestærke hjem vil have langt bedre muligheder for selv at hjælpe deres børn igennem uddannelsen for egne midler. For det første må forventes, at flere af disse unge fra ressourcesvage hjem afstår fra at tilmelde sig en videregående uddannelse. Dernæst må for det andet forventes, at flere undervejs falder fra, fordi de ikke kan gennemføre på normeret tid og ikke kan se, hvorledes de skal finansiere ekstra studietid. Og endelig vil der formentlig være flere fra den svage gruppe af studerende, som faktisk får studietidsforlængelse, fordi de bliver nødt til at tage mere erhvervsarbejde undervejs og 36 ) Jf. Ministeriet for forskning, innovation og Videregående uddannelser: Status for opfyldelse af 60 og 25 % målsætningerne

KRITISKE ANALYSER. Notat 1. At beskære SU en vil tværtimod gør den sociale ulighed i de videregående uddannelser endnu større.

KRITISKE ANALYSER. Notat 1. At beskære SU en vil tværtimod gør den sociale ulighed i de videregående uddannelser endnu større. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

GRIBBENE FLOKKES OM SU EN.

GRIBBENE FLOKKES OM SU EN. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 01.03.15 GRIBBENE FLOKKES OM SU EN. Men at erstatte

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Et anslag mod videnssamfundet

Et anslag mod videnssamfundet Et anslag mod videnssamfundet Sidste år var det forskningen og uddannelserne. I år er det de studerendes SU, der er truet af sparekniven. Det undrer os, at regering og et flertal i Folketinget igen overvejer

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere