KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF:"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. Minirapport SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF: SU skal forringes - med ringere tilgang, større frafald og større ulighed i uddannelse som konsekvens. ISBN: Rapport nr. 43 for Forlaget Alternativ

2 2 Manchet: Regeringen er på vej med en SU "reform", der angiveligt skal få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Hovedingredienserne er fjernelse eller beskæring af det ekstra 6. studieår samt af SU for hjemmeboende unge. Som et figenblad vil forringelserne blive garneret med mindre uddannelsesforbedringer og søgt solgt som omlægning. Men hele øvelsen skal give en samlet besparelse på 2. milliarder. Kr, hvilket dokumenterer, at der samlet er tale om en klar forringelse af SU en. Der er som ved tidligere reformer også her tale om gennemførelse af den tidligere borgerlige regerings reformdagsorden. Og reformen vil for ikke - boglige studerende fra hjem uden uddannelsesbaggrund betyde ringere tilgang, større frafald og længere gennemførelsestid. Indgrebet vil med andre øge den sociale ulighed i uddannelserne. RESUME: Regeringen er på vej med en SU "reform", der angiveligt skal få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Hovedingredienserne er beskæring eller helt fjernelse af det ekstra 6. studieår samt af SU for hjemmeboende unge. Forringelserne kommer på trods af, at både RV, S og SF højtideligt gang på gang har forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. Ja, for S + SF s vedkommende er forringelserne i stik modstrid med den politik, som man i Fair Løsning gik til valg på SU - området, hvor man alene ville anvende positive incitamenter såsom bonusser til at reducere studietiden. Nu overtager S + SF også på dette område den tidligere borgerlige VK regerings politik. Der antydes i debatten om SU reformen fra tilhængerside, at SU en er for lukrativ. Men selv på højeste sats er SU lavere end kontanthjælp (for unge udeboende under 25 år) og markant lavere end dagpenge. 64 % af de fuldtidsstuderende har da også ekstra job eller sommerferiejob ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen. Det er blevet fremført fra reform tilhængerside, at det derfor kun mening at fasholde SU en, hvis man vil give guld til de i for i forvejen forgyldte. Det må anerkendes, at der er endog betydelig ulighed i uddannelsessystemet, hvilket i høj grad skyldes kulturelle faktorer. Men det er ikke uvigtigt om SU opbløder denne skævhed - eller det modsatte. Høj SU vil generelt alt andet lige gøre uddannelse mere attraktiv dvs. øge optaget. Og høj SU reducerer behovet for arbejde ved siden af studierne og reducerer hermed risikoen for frafald på studierne eller for studietidsforlængelse.

3 3 Undersøgelser viser imidlertid på, at høj SU giver et stærkere positivt incitament til unge fra hjem med lavere uddannelse til - på trods af de kulturelle barrier - alligevel at kaste sig ud i og gennemføre studier. Selvom SU ikke kan ophæve den ulighedsskabende effekt af kulturelle forhold er høj SU således i sig selv lighedsskabende. Regeringens begrundelser reformen handler dels om at spare, dels om, at danske studerende fra 9. klasse og frem til afslutningen af en kandidatuddannelse angiveligt bruger 4½ år ekstra i forhold til, hvis de var kørt lige igennem. Men der er mange andre årsager end SU til, at der kommer pauser og forsinkelser i studieforløbene, såsom mangelfuld vejledning i. f. m uddannelsesvalg, utilstrækkelig meritoverførsel samt ikke mindst manglende kvalitet i undervisningen fx i form af for få timer. Det er dermed alt for forenklet at fokusere alene på SU ændringer som middel til at opnår hurtigere gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det må anerkendes, at effekten af at afkorte eller fjerne det ekstra studieår for nogle typer studerende kan give hurtigere gennemførelse af studierne. Det vil tilskynde til, at den gode studerende bliver hurtigere færdig. Men færre SU klip vil for de knap så strømlinede gøre det mindre attraktivt og mere økonomisk risikabelt at studere. Og sådanne studerende vil have en større tendens til at opgive, hvis de både skal kæmpe med en studieforsinkelse og samtidig har udsigt til at stå uden indkomst tilsidst. Afskaffelse af det ekstra studieår risikerer hermed at betyde, at færre bliver færdige med en uddannelse eller er længere om at blive færdige pga. mere erhvervsarbejde. Både de positive og negative effekter af reformen vil være hermed socialt skævt fordelt. Den positive effekt med hurtigere studiegennemførelse må forventes primært at indtræffe for de "gode, boglige" studerende fra hjem med høj uddannelsesbaggrund. Den negative effekt af reformen med lavere tilgang og øget frafald vil derimod være stærkest for unge fra lavt uddannede og økonomisk dårligere stillede hjem. Mens forældrene i de ressourcestærke hjem vil have langt bedre muligheder for for egne midler at hjælpe deres børn igennem færre SU - klip. Alt i alt vil SRSF s reform med afskaffelse af det ekstra studieår og af SU for hjemmeboende altså forstærke uligheden i uddannelsessystemet. Målet for reformplanerne er da også primært økonomisk nemlig at opnå en besparelse på i alt 2 mia. kr, bl.a. gennem øget beskæftigelse. Det må forventes, at regeringen vil regne med en forøgelse af beskæftigelsen på 5 til personer og herigennem en forbedring af de offentlige finanser med 1 2 mia. kr. Men en sådan beskæftigelsesfremgang og dermed forbedring af de offentlige finanser har ingen realiteter for sig på grund af krisen og arbejdsløsheden. Og hvor normalledigheden (målt som AKU-ledighed) med omkring 8 % allerede er ganske høj, så er ungdomsarbejdsløsheden langt større med omkring 14 %. Og for nogle grupper af nyuddannede er ledigheden endog højere og stigende.

4 Hermed vil den sandsynlige effekt af SU reformens øgede arbejdsudbud ikke være øget beskæftigelse, men øget arbejdsløshed. Og dermed vil der ved forbedringen af de offentlige finanser være tale om funny money og fantazillioner. Og for de studerende er der hermed personligt ringe grund til at haste hurtigere igennem uddannelsessystemet ligesom der samfundsøkonomisk ingen fornuft er i at presse de uddannelsessøgende hurtigere igennem med risiko for ringere tilgang og større frafald samt dårligere uddannelse. 4

5 5 Indholdsfortegnelse. Manchet:... 2 RESUME:... 2 Indledning DEL I: Regeringens "reform" planer vedr. SU SRSF s forventede kommende SU reform Regeringens hidtidige politik vedr. SU SRSF overtager de borgerliges SU dagsorden DEL II: SU - systemet og dets rolle i uddannelsessystemet Det danske SU system SU og det skæve uddannelsessystem DEL III: Reform vil nok reducere gennemløbstider, men reducere tilgang og medføre øget frafald og større ulighed SU eller andre årsager til studietidsforlængelse? Stigende udgifter til SU Effekten af SU forringelser på studietider, tilgang og frafald Effekten af SU forringelse på social lighed/ulighed i uddannelsessystemet Indførelse af lån på kandidatuddannelsen vil få endnu stærkere negativ effekt på tilgang og ulighed DEL IV: Reformens besparelses og beskæftigelsespotentiale Sammenfatning og konklusion

6 6 Indledning. I det følgende belyses i del I først regeringens nyligt lækkede reform overvejelser. Disse sammenholdes med regeringspartiernes hidtidige politik vedrørende SU, ikke mindst forud for valget, samt med den tidligere VK regerings politik vedr. SU. Dernæst redegøres i del II for det nuværende danske SU system og for SU systemets rolle for tilgang, gennemløbstider og frafald fra uddannelsessystemet og for social ulighed i uddannelse. I del III redegøres for knudepunkter i debatten om/kritikken af SU systemet og i forlængelse heraf diskuteres effekten af de nævnte SU ændringer mht. gennemløbstider, tilgang og frafald samt social ulighed i det videregående uddannelsessystem. Og endelig diskuteres i jokeren i regeringens reform overvejelser: Lån i stedet for stipendier på kandidatdelen af videregående uddannelser. I del IV diskuteres videre spørgsmålet om reformens evne til at skabe at give en besparelse på 2 mia. kr, herunder ikke mindst at give øget beskæftigelse? Og sidst, men ikke mindst sammenfattes og konkluderes vedr. vurderingen af SRSF regeringens reformplaner. Dette afsnit bringes indledningsvist i rapporten som RESUME.

7 7 DEL I: Regeringens "reform" planer vedr. SU. I det følgende redegøres først for det forventede indhold af SU reformen. Dernæst sammenholdes denne med regeringspartiernes hidtidige politik på området og endelig ses reformen i relation til Fair Løsning 2020 og VK s Reformpakken SRSF s forventede kommende SU reform. Regeringen er ved at barsle med en SU reform. Formålet er at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Og reformens hovedingredienser tegner til for det første at handle om at beskære eller helt fjerne muligheden for at få SU i det hidtidige ekstra studieår. Endvidere overvejes for det andet at beskære eller fjerne muligheden for hjemmeboende unge under videregående uddannelse for at få SU. 1 Bag herved lurer endvidere tanken fra Velfærdskommissionen om, at gøre hele kandidatdelen af videregående uddannelsen SU - fri dvs. at man skal låne til at gennemføre kandidatdelen. 2 "Reformen" skal indbringe 2 mia. kr i form af besparelser og skabe "øget beskæftigelse" gennem øget arbejdskraft udbud i kraft af hurtigere gennemførelse. Der er grund til at frygte, at også forslaget om afskaffelse af SU på kandidatdelen kan komme i spil, da alle eksperter imidlertid er enige om, at afskaffelse af det ekstra studieår i sig selv kun vil give under en milliard i besparelse. 3 Forringelserne vil endvidere blive søgt "sødet ind" gennem småforbedringer bestående af bedre vejledning, sommerkurser og bedre undervisningsforløb. 4 Dette vil dog ikke have tilnærmelsesvis samme effekt som de kraftige økonomiske forringelser og kan derfor bedst beskrives som et "figenblad", som navnlig SF vil forsøge at dække deres tilslutning ind under. En tilslutning som altså netto handler om store økonomiske forringelser for studerende. 1 ) Fuglsang, Jacob: Regeringen tager tilløb til en upopulær SU - reform Politiken ) Fuglsang, Jacob: Oven anførte værk samt Velfærdskommissionen: Velfærd kræver arbejde ) Jf. Fuglsang, Jakob; Sune Sølund og Jakob Stig Jørgensen: Regeringen vil beskære SU fjumreår. Politiken ) Jf. Fuglsang, Jakob: Regeringen tager tilløb til en upopulær SU - reform Politiken

8 1.2. Regeringens hidtidige politik vedr. SU. 8 Der er for så vidt ikke noget nyt i, at SRSF regeringen vil gennemføre en SU reform. Allerede i regeringsgrundlaget hed det, at regeringen ville gennemføre reformer med det sigte at skabe et større arbejdsudbud Herunder tilskyndelse af de unge til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. 5 Men midlerne synes nye, idet det i regeringsgrundlaget videre hed, at regeringen vil bevare SU systemet i dets nuværende form, men undersøge mulige positive incitamenter (min understregning hhl), der kan få unge til både at begynde tidligere på deres uddannelse og gøre uddannelsen hurtigere færdige end i dag. Det er vanskeligt at læse dette anderledes end at man i regeringsgrundlaget IKKE vil forringe SU en (men tværtimod bevare den). Og at det ændringer man overvejede handlede om at udbygge systemet gennem positive incitamenter, hvilket må forstås som fx bonus oven i SU en, hvis man gennemførte til normeret tid. Sammenfaldende hermed har gentagne udtalelser fra alle 3 regeringspartier både forud for og efter valget - indtil nu altså da også forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. 6 Således tilkendegav daværende uddannelsesordfører og nuværende minister Christine Antorini (S) tidligere, at vi "... har ikke nogen planer om at skære i SU en"). 7 Og uddannelsesminister Morten Østergaard slog efter at være blevet minister i 2011 fast, at "Vi vil ikke beskære SU en". 8 Og selveste de Radikales partileder, Margrethe Vestager, har tidligere udtalt, at "RV ser SU en som en god fremtidsinvestering i et højt uddannelsesniveau. Den skal der ikke pilles ved". På samme linje har også SF været, hvis SU - ordfører i 2011 udtalte "SF vil ikke være med til at skære i SU en". 9 5 ) Jf. S, R og SF: Et Danmark der star sammen, s ) Jf. Politiken ) Jf. Berlingske, ) Jf. Politiken ) Nanna Westerby, i Politiken

9 Alle 3 regeringspartier har således højtideligt gang på gang forsikret, at man IKKE ville skære i SU en. Men nu har regeringen planer om netop at skære i SU en ved at fjerne det ekstra studieår mm. Hermed får vi endnu et bidrag til det generelle billede af en løftebrudsregering SRSF overtager de borgerliges SU dagsorden. De forslag fra SRSF regeringen, som ifølge pressen er i spil, er endnu mere i modstrid med det som S og SF gik til valg. For her var det helt entydigt de positive incitamenter, som var på tale. Således hed det i Fair Løsning 2020, at Socialdemokraterne og SF har et mål om at unge skal komme ½ år hurtigere igennem deres uddannelse, men at det skulle ske gennem bl.a.: Fremrykning af den nuværende kvotientmodel, hvor karaktergennemsnittet ganges med 1,8 ved hurtigt start på uddannelse Kontant bonus ved færdiggørelse af kandidatuddannelse på normeret tid Højere SU til hurtige studiestartere 11 S og SF har således ikke blot svigtet løfterne om ikke at skære i SU en, men har med planer om at forringe og beskære SU en direkte foretaget en politisk kovending i forhold til det, som de gik til valg om KUN at benytte positive incitamenter til hurtigere studiestart og studiegennemførelse. SU området er således endnu et eksempel på S + SF s brud af deres valgløfter. Og den planlagte SU reform er tilmed endnu et eksempel på, at den røde regering efter at have svigtet sin egen politik overtager de borgerliges og gennemfører deres reformer. For de forringelser, som nu er i støbeskeen fra SRSF, er netop i høj de forringelser, som blev planlagt at den tidligere borgerlige VK regering. Også VK ville således øge arbejdskraftudbuddet gennem at de studerende skulle hurtigere igennem deres uddannelser. Derfor ville VK ganske som nu SRSF: 10 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: SRSF s regeringsgrundlag og Økonomiske politik ) Jf. S og SF: Fair Løsning 2020 (rapportudgaven), s. 66

10 10 Begrænse SU til at normere tid Afskaffe SU TIL hjemmeboende på ungdomsuddannelser. 12 Ikke alene har SRSF svigtet alle deres hidtidige forsikringer om IKKE at skære i SU en og for S + SF s vedkommende svigtet valgløfterne om kun at bruge belønninger til at sikre hurtigere studiegennemførelse, men man har tilmed - også på dette område - overtaget de borgerliges politik og vil nu også her gennemføre VK s planlagte reform. 12 ) Jf. Reformpakken 2020 (pjece), s. 13

11 11 DEL II: SU - systemet og dets rolle i uddannelsessystemet. I det følgende beskrives først på det danske SU system, som det er i dag. Dernæst ses på SU systemets rolle for tilgang, gennemløbstider og frafald fra uddannelsessystemet og for social ulighed i uddannelse Det danske SU system. 13 Det danske SU system støtter personer fra 18 år og opefter, som er i færd med at tage en uddannelse. Målet for systemet er, at ingen fravælger uddannelser pga. økonomiske begrænsninger. Systemet er forskelligt for personer i ungdomsuddannelse respektive i videregående uddannelse. For det andet afhænger SU satsen af, om man er hjemmeboende eller udeboende. Går man på en ungdomsuddannelse og er under 20 år, afhænger satsen af forældrenes indkomst, mens forældrenes indkomst ikke spiller nogen rolle på videregående uddannelser. På de videregående uddannelser er der til gengæld en ramme for, hvor længe man kan modtage SU ultimativt kan man kun bruge 70 klip a en måned. Udover gennem stipendier (SU) kan studerende få indtægt ved SU lån og studiearbejde. SU lån er statsgaranterede lån med lav rente, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Indtægt gennem erhvervsarbejde kan man få indenfor et fribeløb. Tabel: Oversigt over SU satser i 2012 på videregående uddannelser. 13 ) Dette afsnit støtter sig til Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (Incentive Partners); Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU- reformer en international sammenligning, bilag 1. DEA, nov

12 Der antydes i debatten om SU reformen fra tilhængerside, at de studerende har det for 12 lukrativt på SU og derfor skynder sig langsomt, hvorfor det giver god mening at fjerne det ekstra studieår som jo bare er en skildpaddepræmie. 14 Men selv om stipendiesatserne blev hævet noget ved SU reformen i 1988, er der ikke tale om meget lukrative satser. Tabel 15 : Månedlige satser for SU, dagpenge og kontanthjælp 16 samt overenskomstmæssig gns. månedlig løn for ungarbejder over 18 (3F og HK 17 ) før skat. SU udeboende, Dagpenge max, Kontanthjælp - Overenskomstmæssig videregående udd. fuldtid unge under 25 år, gns. månedlig løn for (fordelt over 12 udeboende ungarbejder over 18 kalendermåneder) (3F) Selv på højeste niveau (SU for udeboende på videregående uddannelse) er SU lavere end kontanthjælp (for unge udeboende under 25 år) og markant lavere end såvel dagpenge som lønnen for en ungarbejder. En nylig undersøgelse viser da også, at man ikke kan leve på en SU. 91 % af studerende på videregående uddannelse mellem 18 og 29 år er nødt til at supplere deres SU på en eller anden måde: Enten med lån og/eller erhvervsarbejde og at 64 % af de fuldtidsstuderende har ekstra job eller sommerferiejob ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen. Årsagen til nødvendigheden af job ved siden af studiet er især, at boligudgifterne i de større studiebyer ofte sluger det meste af stipendiet. 18 Ofte er konsekvensen imidlertid, at det går ud over studierne og dermed koster studietidsforlængelse 14 )Jf. Hansen, Sarah Gade: Drop sjette SU år fjumreåret. DI ) Egen beregning. 16 ) Kilde: Kommunefakta landsdækkende satser 2012 samt Arbejdsmarkedsstyrelsen: Satser ) Jf. HK og 3 F: fritidsjob.dk 18 ) Jf. Nordea undersøgelse samt jf. Jyllandsposten: Studerende i klemme mellem job og SU

13 SU og det skæve uddannelsessystem. Det er som bekendt sådan, at uddannelsessystemet er socialt skævt. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har jo større udsigt har de unge til selv at opnå en videregående uddannelse og modsat. Blandt unge med ufaglærte forældre var i % i gang med eller havde fået en videregående uddannelse som 25 årige, mens det blandt unge med forældre med lang videregående uddannelser er 77 %, der var i gang med eller havde fået en videregående uddannelse. Den sociale baggrund er med helt afgørende for, om unge får uddannelse og får hvor lang en uddannelse. Figur: Andel af 25 årige, som har eller er i gang med en videregående uddannelse. 19 Det er velkendt at denne skæve tilgang til længere uddannelse i høj grad skyldes kulturelle faktorer, men økonomiske faktorer spiller også en rolle. I forholdet herimellem er de kulturelle faktorer de tungestvejende og har medført den oven angivne sociale skævhed med hensyn til at få uddannelse. Men det er hermed ikke sådan, at det giver hermed kun mening at fastholde SU en, hvis man vil give guld til de forvejen forgyldte. 20 For SU systemet spiller en ikke uvæsentlig rolle med hensyn til at modificere og opbløde denne skævhed - eller det modsatte. 19 ) AE - rådet: Fordeling og levevilkår 2011, s ) Pedersen, Poul Aarøe (analyseredaktør): SU en tager fra de fattige og giver til de rige. Politiken

14 14 Høj SU vil generelt alt andet lige gøre det mere attraktivt at påbegynde og fortsætte en uddannelse dvs. vil øge optaget. Og høj SU kan også øge chancerne for at gennemføre ved at reducere behovet for arbejde ved siden af studierne og reducerer hermed risikoen for frafald på studierne eller for studietidsforlængelse. Undersøgelser peger imidlertid på, at denne effekt meget oplagt er størst for studerende fra dårlige økonomiske kår 21 dvs. fra hjemme med lav uddannelse. For blandt forældre, som selv har klaret sig med lille uddannelse, skyldes det, at omkostningerne ved børnenes uddannelse her og nu - på grund af egne mere begrænsede ressourcer - vægtes højt i forhold til en usikker fremtidig gevinst. Og dette syn vil formentlig i høj grad også præge de unge selv.. Derfor giver høj SU et relativt stærkere positivt incitament til disse unge og deres forældre med hensyn til på trods af de kulturelle barrier alligevel at kaste sig ud i uddannelse. Mens forældre og børn fra mere privilegerede lag af befolkningen har bedre ressourcer i ryggen og større erfaring om, at afkastet nok skal komme. 22 De skal derfor nok under alle omstændigheder gå i gang med længere uddannelse. I kraft af kulturel baggrund og større ressourcer vil børn af højere uddannede forældre stadig besætte en forholdsmæssigt større del af pladserne i uddannelsessystemet, men SU er som anført med til at bestemme om dette skal blødes op. Her vil høj SU give de fra ringere uddannelsesbaggrund og dårligere ressourcer en forholdsmæssigt større chance for at opnå længere uddannelse, mens nedsættelse af SU omvendt vil forringe disse unges chancer i uddannelsessystemet forholdsmæssigt mere end tilfældet for unge fra ressourcestærke hjem. 21 ) Jf. Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (konsulentfirmaet Incentive Partners): Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU reformer en international sammenligning, s.4. Udgivet af DEA, nov ) Jf. Clausen, Trond Beldo: Brugerbetaling på de videregående uddannelser. I Den Alternative Velfærdskommission: Velfærdssamfundets fremtid

15 15 DEL III: Reform vil nok reducere gennemløbstider, men reducere tilgang og medføre øget frafald og større ulighed. I det følgende redegøres først for knudepunkterne i den aktuelle debat vedrørende/kritik af SU. Heraf ses først på spørgsmålet om gennemløbstider i det danske uddannelsessystem. Og for det andet ses på spørgsmålet om udgifter til uddannelsessystemet. Dernæst - og først og fremmest - diskutere effekten af reform planerne vedr. uddannelsessøgendes studietider, tilgang og frafald på uddannelserne og på lighed/ulighed i uddannelse SU eller andre årsager til studietidsforlængelse? Regeringen har et stykke tid været i gang med at forberede og bearbejde offentligheden på sine kommende forslag. Heri har fokus navnlig været på to aspekter af SU: For det første har man henvist til danske studerende lange studietider og kritiseret SU en for at være medvirkende hertil. For det andet har man peget på de store og stigende udgifter til SU som et problem i en presset økonomisk tid og på et behov for at bruge penge bedre på fx selve undervisningen end på SU. Udgangspunktet for meget af debatten om studietider er ikke mindst en rapport fra den til Politiken (og dermed til De Radikale) tilknyttede tænketank KRAKA, hvori det opgøres, at danske unge i gennemsnit er 4½ år længere om at blive kandidater end hvis de var gået den direkte vej gennem uddannelsessystemet. Figur: Ekstra tidsforbrug blandt unge, som blev kandidater i årene ) Kilde: Hansen, Andreas Orebo og Esben Anton Schultz: Størst forsinkelser i humanisters uddannelsesforløb, s. 2. Kraka:

16 Samlet udgør 60 % af de således opgjorte 4½ år ekstra af såkaldt uddannelsespause (i gennemsnit omkring 2½ år) og 40 % ekstra studietid (i gennemsnit omkring 2 år). 16 Figur: Sammensætning af 4½ års ekstra tidsforbrug blandt unge der blev kandidater i ,5 Ekstra studietid Uddannelsespause 0 "Ekstra tidsforbrug" Det skal imidlertid bemærkes, at dette ekstra tidsforbrug af KRAKA opgøres som tidsforbruget fra afslutningen af 9 ende klasse og frem til afslutningen af en kandidatuddannelse. Spildtiden indbefatter for det første således 10 ende klasse og er hermed pustet op til at se ud af mere end den reelt er. Samlet brugte unge, der i 2011 tog en ungdomsuddannelse, i gennemsnit 1,6 år ekstra end, hvis de var gået den lige vej. Hovedparten skyldes imidlertid 10 ende klasse samt uddannelsespause imellem folkeskole og gymnasium, mens resten skyldes forsinkelser og ekstra studietid 25 Hverken i 10 ende klasse eller i sådanne førgymnasiale uddannelsespauser modtager de unge imidlertid IKKE SU og SU systemet kan derfor dårligt klandres for denne forlængelse af det samlede uddannelsesforløb. Hertil kommer, at der 10 ende klasse ofte er tale om erhvervelse af nødvendige faglig eller sociale forudsætninger for videre uddannelse og at pause inden påbegyndelse af gymnasial uddannelse ofte handler om nødvendig afklaring og modning inden uddannelsesvalget. Skal ansvaret placeres for denne del af forsinkelsen, må der snarer end på SU peges på problemer med styring og 24 ) Jf. oven anførte værk, s ) Jf, Pihl, Mie Dalskov, Claus Rosenkrands Olsen og Mads Eriksen: Kortlægning af veje om og omveje i uddannelsessystemet. AE rådet og DI. Jan 2013.

17 17 tilrettelæggelse af udskolingen i folkeskolen og på utilstrækkelig vejledning af de unge i forhold til det videre ungdomsuddannelsesforløb. 26 EFTER påbegyndelse af gymnasial uddannelse og frem til afslutning af kandidatuddannelse fordeler ekstratiden sig nogenlunde ligeligt på uddannelsespause mellem gymnasium og videregående uddannelse respektive på ekstra studietid. Her modtager den unge SU, men det er langt fra det samme som, at man kan tilskrive SU systemet ansvaret for studietidsforlængelser. Igen må der i forbindelse pause forud for valget af videregående uddannelse peges på utilstrækkelig vejledning omkring det videre uddannelsesforløb som en hovedårsag. Efter påbegyndelse af videregående uddannelse må der peges på mangelfulde eller skæve meritoverførselsregler i forbindelse med studieskift, udlandsophold eller praktik. 27 Også utilstrækkelig kvalitet i uddannelserne på grund af universiteter og læreanstalters ringe udbud af timer, forelæsninger, øvelser m.v. må udpeges som en væsentlig faktor 28, idet de videregående uddannelser i alt for stor udstrækning er blevet selvstudium Stigende udgifter til SU. En anden faktor, som der fra regeringens side er blevet fokuseret på, er størrelsen af og stigningen i udgifter til SU. Disse udgifterne udgør i mia. kr og har været stigende de seneste 10 år fra 8,4 mia. kr. i 2001 til 17 mia. kr i Denne stigning er en af de ting, som regeringen og andre reformtilhængere har sin opmærksomhed rettet på. Dels har man peget på størrelsen af SU udgifter i en generelt økonomisk presset tid og dels har man talt om bedre udnyttelse af økonomiske midler på selve uddannelserne frem for til SU ) Jf. Fuglsang, Jakob; Sune Sølund og Jakob Stig Jørgensen: Antorini vil hindre unges nederlag. Politiken ) Jf. Grüner-Widding og Erik Lander: Planlagte SU besparelser er både kortsigtede og dyre. Politiken samt jf. Richter, Lise: SU stramninger har ringe effekt. Information ) Jf. Interview med Jakob Ruggård i Fuglsang, Jakob: Det er at bombe den sociale mobilitet tilbage til stenalderen, hvis man skærer direkte i SU en. Politiken ) Jf. fx Dansk Industri: Drop sjette år fjumreåret

18 Figur: Udgifter til SU og fordeling af SU udgifter At udgifter til SU er steget skyldes imidlertid ikke som vi så ovenfor, at SU satserne er alt for lukrative, men først og fremmest, at der er kommet flere uddannelsessøgende i såvel ungdomsuddannelserne som i de videregående uddannelser. 31 På ungdomsuddannelserne er antallet af studerende siden 2001 vokset med 21 % og antallet af fuldførte ungdomsuddannelsesforløb er siden skoleåret 2000/2001 vokset med 13 %. På bachelor uddannelserne og de lange videregående uddannelser er tilgangen siden 2000/2001 steget med hhv. 71 % og 44 % og antallet af fuldførte uddannelsesforløb er steget med hhv. 83 og 52 % Figur: Fuldførte uddannelsesforløb fordelt på uddannelsesområde til ) Kilde: Sølund, Stine; Jakob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen: SU udgifterne er fordoblet på 10 år. Politikken ) Jf. Sølund, Sune m.fl.: Oven anførte værk. 32 ) Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 283: Flere fuldfører en uddannelse

19 Effekten af SU forringelser på studietider, tilgang og frafald. Der er således mange andre årsager end SU til pauser og forsinkelser i studieforløbene, navnlig vedr. mangelfuld vejledning om uddannelsesvalg, stive regler vedr. uddannelsesskift og meritoverførsel og utilstrækkelig kvalitet i undervisningen. Det er dermed alt for forenklet at fokusere på SU ændringer som middel til at opnår hurtigere gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Tværtimod risikerer man at SU forringelser kan få negative effekter på tilgang og frafald i uddannelser og for nogen studerendes vedkommende også på gennemløbstider. Det må imidlertid anerkendes, at effekten af at afkorte eller helt fjerne det ekstra studieår for nogle typer studerende godt kan blive hurtigere gennemførelse af studierne. Færre SU klip betyder alt andet lige, at det bliver dyrere for de studerende at blive forsinket på studierne. Det vil tilskynde til, at den studerende er mere flittig, bliver hurtigere færdig og består flere eksaminer. 33 Men effekten af stramningen vil samtidig være at reducere tilgangen og øget frafaldet på uddannelserne. Færre SU klip vil andet lige gøre det mindre attraktivt og mere økonomisk risikabelt at studere. Og studerende, der bliver forsinket i løbet af studierne, vil have en større tendens til at opgive og falde fra, hvis de både skal kæmpe med en studieforsinkelse og samtidig udsigt til at stå uden indkomst under afslutningen af uddannelsen. 34 Ligesom det bliver langt sværere for studerende, som undervejs fortryder studievalget, at skifte studieretning. Hermed reduceres fleksibiliteten i det i forvejen stive danske uddannelsessystem. Afskaffelse af det ekstra studieår risikerer hermed at betyde, at færre bliver færdige med en uddannelse. Her ligger Danmark p.t. eller på fjerdeplads i top 10 over, hvor stor en andel af de studerende, der gennemfører en uddannelse. 35 Indgreb overfor det ekstra studieår kan dermed gå ud over målsætningen om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, som ellers næsten er opfyldt. 33 ) Jf. Odgaard, Thomas; Jonas Herby og Alexandre Berthelsen (konsulentfirmaet Incentive Partners): Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU reformer en international sammenligning, s. 6. Udgivet af DEA, nov ) Jf. Ibid. Samt jf. forskningsleder ved KORA, Jakob Nielsen Arendt i Sølund, Sune; Jakob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen: Forskere om SU planer regeringen famler i blind. Politikken ) Jf Richter, Lise: Stor del af danske studerende gennemfører deres studium. Information

20 20 Figur: Status for gennemførelse af 60 pct. målsætningen Videgående uddannelser Opgiver de studerende ikke ved studieforsinkelse, kan en konsekvens imidlertid blive endnu større forsinkelse med studiet, da de så efter at have opbrugt SU klippene nødsages til på studiets afslutning at have ekstra meget erhvervsarbejde Effekten af SU forringelse på social lighed/ulighed i uddannelsessystemet. Men både de positive og negative effekter vil være socialt skævt fordelt. Den positive effekt med hurtigere studiegennemførelse må forventes primært at indtræffe for de "gode, boglige" studerende fra hjem med videregående uddannelsesbaggrund, som i kraft af bedre kulturelle uddannelsesforudsætninger i forvejen ville gå mest hurtigt og gnidningsløst gennem studierne og som derfor bedst kan tilpasse sig stramningen Den negative effekt af reduktion eller fjernelse af det ekstra studieår samt af reduktion eller fjernelse af SU for hjemmeboende vil derimod være stærkest for unge fra lavere uddannelse og økonomisk dårligere stillede forældre. Mens forældrene i de ressourcestærke hjem vil have langt bedre muligheder for selv at hjælpe deres børn igennem uddannelsen for egne midler. For det første må forventes, at flere af disse unge fra ressourcesvage hjem afstår fra at tilmelde sig en videregående uddannelse. Dernæst må for det andet forventes, at flere undervejs falder fra, fordi de ikke kan gennemføre på normeret tid og ikke kan se, hvorledes de skal finansiere ekstra studietid. Og endelig vil der formentlig være flere fra den svage gruppe af studerende, som faktisk får studietidsforlængelse, fordi de bliver nødt til at tage mere erhvervsarbejde undervejs og 36 ) Jf. Ministeriet for forskning, innovation og Videregående uddannelser: Status for opfyldelse af 60 og 25 % målsætningerne

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere