Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i landskabsarkitektur. Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede version, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i landskabsarkitektur Bachelor of Science (BSc) in Landscape Architecture Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A Engelsk B Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8409 AUDD 8409 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for jordbrugsvidenskab.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for landskabsarkitektur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for landskabsarkitektur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur består af: och Jord- Kernefaglig ekspert Eivor Bucht, området for landskapsarkitektur ved Fakulteten för Landskapsplanering, Trädgärds bruksvetenskap, Sveriges Lantbruksuniversitet Aftagerrepræsentant Pia Hertz, Park og vej, Rødovre kommune Studerende Stud.scient.techn. Cecilie Breinholm Jørgensen, arkitektur og design, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9.marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 21. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 27. maj 2010 Bemærkninger Supplerende oplysninger af 16. februar 2010: uddannelsens grundoplysninger for tre år studieordning for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur (bilag 320 revideret) Supplerende oplysninger af 22. februar 2010 vedrørende uddannelsernes kompetenceprofil i forhold til kvalifikationsrammen Supplerende oplysninger af 23. februar 2010 vedrørende beregning af VIP/studerende ratio Supplerende oplysninger af 5. marts 2010, kursusbeskrivelse for bachelorerhvervsprojekt Supplerende oplysninger af 8. marts 2010 vedrørende beregning af VIP/DVIP Supplerende oplysninger af 17. marts 2010 vedrørende beregning af studieprogression Supplerende oplysninger af 19. april 2010 vedrørende legalitet herunder adgangskrav og adgangsbegrænsning I forbindelse med besøg blev følgende dokumentation udleveret til akkrediteringspanelet: 5

9 Bilag a: Strategi for Skov og Landskab Bilag b: Centerberetning 2008 for Skov og Landskab Anvendte dokumenter, som er angivet via links i dokumentationsrapporten eller som er selvindhentet, er angivet bilag [lille bogstav] Den 16. februar 2010 er følgende bilag indhentet: Bilag c: Udvalgte kursusbeskrivelser for konstituerende fagkurser på kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur jf. studieordningen (bilag 321). Indhentet via LIFE s hjemmeside, kursusinformation Den 6. april 2010 er følgende bilag indhentet: Bilag d: Skov & Landskab, arbejdsprogram, 2009 Bilag e: Medlemmer af rådgivende udvalg for Park og Landskab; medlemmer af rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv Bilag f: PartnerLandskab; partnere Den 13. april 2010 er følgende bilag indhentet: Bilag g: LIFE s meritprocedurer Bilag h: LIFE s kompetenceudviklingsstrategi af 1. januar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsens vurderes at opfylde akkrediteringskriterierne. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelses vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - uddannelsens struktur (kriterium 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester ikke er tilpasset adgangskravene samt at studieprogressionen er markant lavere end på hovedområdet på landsplan, og at det er uklart hvorledes årsagerne til den lave studieprogression afdækkes. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens frafald er på niveau med hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at praksis inddrages på uddannelsen og understøtter kompetenceprofilen, samt at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. - Uddannelsens faglige profil (kriterium 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke er sandsynliggjort, at det i alle tilfælde sikres, at kompetenceprofilen understøttes af uddannelsens struktur og adgangskrav. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål, samt at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København. Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Enkelte af uddannelsens kurser undervises på engelsk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Hovedområde Det Naturvidenskabelige hovedområde. Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er optaget på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen 123* 130* 124* *Heraf fire studerende indskrevet på den gamle udelte kandidatuddannelse i landskabsarkitektur Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Ingen Kandidatuddannelsen: Ingen 9

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden: Færdigheder: Kompetencer: 10

14 Bachelorer, der har gennemført fagpakke landskabsdesign, skal endvidere kunne: Viden: Færdigheder: Bachelorer, der har gennemført fagpakke bydesign, skal endvidere kunne: Viden: Færdigheder: (Bilag 320 rev: Studieordning for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur) 11

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Knowledge: Skills: Competences: Graduates who have completed the Landscape Planning specialisation must in addition be able to Graduates who have completed the Park Management specialisation must in addition be able to (Bilag 321: Studieordning for kandidatuddannelsen i Landscape Architecture) 12

16 Bacheloruddannelsens struktur 13

17 (Bilag 320rev: Studieordning for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur) 14

18 Kandidatuddannelsens struktur Chapter 2. Degree programme content Landscape Planning specialisation Block 1 ** Year 1 Block 2 Block 3 Thematic Course: Theory and Method in Landscape Architecture ** Block 4 Thematic Course: Landscape Planning ** Block 1 Block 2 ** Year 2 Block 3 Block 4 Thesis (30 or 45 credits) ** Park Management specialisation Block 1 Thematic Course: Urban Forestry & Urban Greening ** Block 2 Health Design ** Year 1 Block 3 ** Block 4 Block 1 Block 2 ** Year 2 Block 3 Block 4 Thesis (30 or 45 credits) ** Compulsory Core courses and thesis Elective courses ** Compulsory courses, core courses and the thesis must comprise at least 90 credits 15

19 Students must choose courses within the group of core courses so that the compulsory course(s) (either Theory and Method in Landscape Architecture and Thematic Course: Landscape Planning (30 credits) or Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening (15 credits)), the thesis (30 or 45 credits) as well as core courses total at least 90 credits. Compulsory courses, core courses and the thesis constitute the core subjects of the programme. The courses below are core courses: Arboriculture 7.5 credits Project Management 7.5 credits Advanced Planting Design 7.5 credits - SLU Communicative Planning, Design and Management of Urban Woodland - 15 credits - SLU/LIFE: Written assignment Terrain and Technology in Landscape Architecture - 15 credits Urban Woodland Design and Management 7.5 credits Urban Ecosystems: Structures, Functions and Designs 7.5 credits Conflict Management 7.5 credits Forvaltningsret 7.5 credits Planlægning i det åbne land credits Theory and Method in Landscape Architecture - 15 credits Thematic course: Landscape Planning - 15 credits Thematic Course: Urban Forestry and Urban Greening - 15 credits Mind and Nature Landscape Values 7.5 credits Landscape Ecology Health design 15 credits - The universities joint course on city planning It is possible to apply for an opportunity to study one semester at The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture or at the Aarhus School of Architecture. Such studies will be included in the group of core courses. (Bilag 321: Studieordning for kandidatuddannelsen i Landscape Architecture) 16

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der på bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur føres en løbende og systematisk dialog med aftagerpanel og rådgivende udvalg, samt at dialogen anvendes aktivt i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsernes fortsatte relevans og kvalitet. Bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur er forankret på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (herefter LIFE) på Center for Skov & Landskab (herefter S&L). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der på LIFE er etableret fire aftagerpaneler, hvoraf Aftagerpanel for skov, landskab og planlægning er rådgivende instans for blandt andet landskabsarkitektur og fungerer som forum for systematisk dialog med dem, der ansætter fakultetets færdiguddannede og/eller benytter fakultetets tilbud om efter- og videreuddannelse (dokumentationsrapporten, s. 1). Aftagerpanelet består af 8 eksterne medlemmer, der ligeledes indgår i S&L s bestyrelse. Aftagerpanelet afholdt deres første møde den 23. september 2008, og der har efterfølgende været afholdt tre møder (dokumentationsrapporten, s. 1). Det fremgår endvidere, at der på S&L er etableret seks rådgivende udvalg, hvor henholdsvis rådgivende udvalg for Park og Landskab og Rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv er relevante for landskabsarkitekterne. Førstnævnte har siden 2004 afholdt 52 møder og sidstnævnte 27. Det er jf. dokumentationsrapporten udvalgenes opgave, at: rådgive om brugernes behov for forskning og udvikling, formidling, rådgivning og efteruddannelse (dokumentationsrapporten, s. 2). Det fremgår af LIFE s hjemmeside, at udvalgene består af henholdsvis 23 og 18 eksterne medlemmer, der bredt repræsenterer praksisfeltet (bilag e). Desuden er S&L blandt andet repræsenteret ved centerets direktør samt en studenterrepræsentant, og det fremgik på besøget, at det derved sikres at drøftelserne i det rådgivende panel relateres til drøftelserne i aftagerpanelet, og at de samlet kan løftes videre i udviklingen af uddannelserne. Det rådgivende udvalg for Park og Landskab og Rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv, har blandt andet debatteret spørgsmål om rekruttering til landskabsarkitektuddannelsen, og i forbindelse med akkreditering har dokumentationsrapporten været i høring i Det rådgivende udvalg for Park og Landskab (dokumentationsrapporten, s. 38; bilag 1020; bilag 1021; bilag 1022). På besøget med ledelsen fremgik det, at kandidatuddannelsens overgang til engelsk blandt andet var blevet drøftet i aftagerpanelet, og at oprettelsen af en ny fagpakke på bacheloruddannelsen flere gange var blevet drøftet i de rådgivende udvalg. Ligeledes var der på mødet med VIP erne eksempler på, at de var blevet inviteret til at fremlægge forskningsprojekter på de rådgivende udvalgs møder, samt at de rådgivende udvalg var inddraget ved udviklingen af kursusudbuddet. 17

21 Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der på bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur er etableret en løbende dialog med aftagere, der sikrer udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Det er således panelets vurdering, at uddannelsens tilrettelæggere og øvrige VIP er tilknyttet uddannelsen er i løbende dialog med aftagere, der blandt andet involveres som gæsteforelæsere på uddannelserne og ved de ekskursioner, der foretages på uddannelsen. Universitetet eksemplificerer i dokumentationen kontakten til relevante aftagere ved blandt andet Partner- Landskab, hvis formål ifølge universitetet er, at samle den grønne sektors interesser og hermed blandt andet styrke forskermiljøet ved S&L. Netværket er ifølge LIFE s hjemmeside etableret i 2009 og tæller inklusiv S&L for nuværende 13 partnere heriblandt for eksempel Kommunale Park- og Naturforvaltere, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og Danske Anlægsgartnere (bilag f). Endvidere henvises til Videnstjenesten, hvorigennem S&L formidler viden til praktikere, studerende og andre, der interesserer sig for skov- og landskabsfaglige emner gennem 3-4 videnblade, der mod betaling udsendes 8-10 gange om året. De studerende har fri adgang til tjenesten, der ligeledes omfatter rådgivning via telefon, mail eller spørgsmålsfunktionen på tjenestens hjemmeside. Videnstjenesten for Park og Landskab samt for By og Land har samlet set ca. 850 abonnenter (dokumentationsrapporten, s. 3). Derudover foretager S&L en række udredningsopgaver, hvorigennem det afspejles, hvad der efterspørges af praksisfeltet, og som dermed giver et relevant input til forskningsmiljøerne bag uddannelserne (bilag 130). Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at siden år 2000 er over 90 % af bachelorerne i landskabsarkitektur fortsat på en kandidatuddannelse, og langt overvejende på kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (dokumentationsrapporten, s. 1). Studielederen for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur er ligeledes studieleder på kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur, ligeledes fremgik det på besøget, at en række af VIP erne underviser på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Den løbende dialog med bachelordimittendernes umiddelbare aftagere vurderer akkrediteringspanelet således sikres gennem såvel studieleder som de til uddannelsen tilknyttede VIP er. Ligeledes er bachelorerhvervsprojektet et obligatorisk fagelement på uddannelsen, der skaber en tæt dialog til relevante erhvervsvirksomheder, der også senere er aftagere af uddannelsens kandidater. Forummet er derfor i følge universitetet af betydning for den løbende dialog om uddannelsernes kompetenceprofiler (dokumentationsrapporten, s. 2; bilag 120). Det understøttes af, at det på besøget fremgik, at værterne for bachelorerhvervsprojektet efter endt projekt får et spørgeskema tilsendt, der sikrer relevant feedback til uddannelsen. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationen, at S&L i efteråret 2007 fik udarbejdet en mindre interview baseret kvalitativ analyse blandt studerende og kandidater med det formål at vurdere kvaliteten og relevansen af uddannelserne. I undersøgelsen indgik 8 respondenter fra bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Undersøgelsens resultater og mulig opfølgning blev efterfølgende drøftet i centerbestyrelsen, og der er efterfølgende foretaget justeringer i bacheloruddannelsen med henblik på blandt andet bedre mulighed for udlandsophold og større valgfrihed i forhold til ikke-obligatoriske kurser (dokumentationsrapporten, s. 3; bilag 140). I 2009 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med de samme respondenter, hvor 6 af de 8 respondenter svarede. Hensigten var, at indhente supplerende oplysninger vedrørende dimittendernes beskæftigelsessituation samt deres egen vurdering af læringsudbytte (dokumentationsrapporten, s. 3; bilag 141). 18

22 I efteråret 2009 har LIFE fastlagt en procedure for at gennemføre dels en næsten bachelorkandidatundersøgelse, dels en dimittendundersøgelse. De to typer af undersøgelser er planlagt afviklet hvert fjerde år og forskudt af hinanden med to år. Fokus vil være på sammenhængen mellem bachelorers og kandidaters læringsudbytte og deres kompetenceprofiler (dokumentationsrapporten, s. 3). På besøget fremgik det, at VIP erne har en løbende uformel dialog med en række dimittender, der blandt andet selv bidrager i undervisningssammenhænge eller er behjælpelige med at skabe kontakt til øvrige relevante aktører i praksisfeltet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt den uformelle dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet noterer sig resultatet af dimittendundersøgelserne i 2007 og 2009, men bemærker at antallet af respondenter betyder, at der på baggrund heraf ikke kan drages konklusioner gældende for uddannelserne samlet set. Akkrediteringspanelet vurderer dog positivt, at der er etableret en løbende dialog, der bringes i anvendelse i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelsen, der fremover sikres ved de planlagte næsten bachelorkandidatundersøgelser samt dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 1-3 samt 38 Bilag 120: Bachelorerhvervsprojektværter Bilag 130: Udredningsarbejder Bilag 140: Dimittendundersøgelse 2007, handlingsplan Bilag 141: Dimittendundersøgelse 2009 Bilag 1020: Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv, ref. 24. møde Bilag 1021: Rådgivende Udvalg for Park og Landskab, ref. 50. møde Bilag 1022: Rådgivende Udvalg for Park og Landskab, ref. 52. møde Bilag e: Medlemmer af rådgivende udvalg for Park og Landskab; medlemmer af rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv Bilag f: PartnerLandskab; partnere 19

23 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelorer i landskabsarkitektur videreuddanner sig eller finder beskæftigelse i et omfang, der er over niveau set i forhold til øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det fremgår af bilag 210 at 97 % af bachelorerne i landskabsarkitektur fortsatte på en kandidatuddannelse i 2005, i 2006 var det 94 % og i %. På hovedområdet fortsatte i %, i % og i % af bachelorerne på en kandidatuddannelse. Alle dimittender fra bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur er i perioden enten fortsat på en kandidatuddannelse eller er i beskæftigelse, på nær en enkelt (dokumentationsrapporten, s. 4; bilag 210). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidater i landskabsarkitektur finder beskæftigelse inden for relevante områder. Det fremgår dokumentationsrapporten, at ledighedsprocenten for kandidater i landskabsarkitektur 4-19 måneder efter uddannelsens ophør i følge UBST i 2005 og 2006 var 4 % mens der ingen ledighed var i For hovedområdet var ledighedsprocenten i %, i 2006 var den 6 % og i % (dokumentationsrapporten, s. 4; bilag 210). Jf. bilag 220, finder 48,7 % af dimittenderne beskæftigelse i de danske kommuner, og 38 % på private områder, hvilket i følge dokumentationsrapporten vil sige landskabsarkitekt-, arkitekt- og ingeniørvirksomhed. 10 % finder beskæftigelse i staten (ministerier, styrelser, universiteter)(dokumentationsrapporten, s. 4; bilag 220 kilde: jordbrugsøkonomerne). Universitetet redegør ligeledes for relevant beskæftigelse ved at inddrage dimittendundersøgelsen gennemført i 2009 som opfølgning på undersøgelsen foretaget i 2007 (jf. kriterium 1): Dimittendundersøgelsen bekræfter, at dimittender fra landskabsarkitektur i udstrakt grad finder beskæftigelse inden for arbejdsområder, som ligger inden for deres uddannelsesområde (dokumentationsrapporten, s. 4; bilag 141). Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden blandt nyuddannede kandidater er lav. Akkrediteringspanelet bemærker at organisationsgraden for landskabsarkitekterne er ukendt. Akkrediteringspanelet anerkender med forbehold for antallet af respondenter dimittendundersøgelsens resultat. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 samt s. 33 Bilag 141: Dimittendundersøgelse

24 Bilag 210: Beskæftigelsestal Bilag 220: Brancheoversigt 21

25 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af side 5 i dokumentationsrapporten, at forskningsmiljøerne bag uddannelsernes obligatoriske kurser har relation til dels S&L, hvor forskningsområdet landskabsarkitektur og bydesign er organiseret i faggrupper inden for Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber og Afdelingen for By- og Landskabsstudier, dels andre relaterede forskningsmiljøer ved LIFE. Universitetet anfører endvidere, at hovedparten af øvrige udbudte obligatoriske kurser ligeledes varetages af ovenstående to afdelinger og har relation til de anførte forskningsområder (dokumentationsrapporten, s. 5). I bilag 310 har universitetet opstillet en matrix over sammenhængen mellem de obligatoriske kurser på bacheloruddannelsens grundpakke samt fagpakker, de ansvarlige undervisere og deres respektive forskningstilknytning. I bilag 311 er sammenhængen illustreret for de temakurser, der indgår på kandidatuddannelsens to specialiseringer (30 ECTS-point for hver specialisering). Dokumentationen understøttes endvidere af bilag 340, hvoraf blandt andet forskningsområdernes styrkepositioner samt potentialer og perspektiver fremgår. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de opstillede matrixer, beskrivelsen af forskningsområdernes styrkepositioner samt udvalgte kursusbeskrivelser for gruppen af konstituerende fagkurser angivet i studieordningen for kandidatuddannelsen (bilag 321; bilag c), at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelserne er dækket af de forskningsområder, der er tilknyttet uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at praksisinddragelse er af høj relevans for såvel bachelor- som kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Det fremgår blandt andet, at S&L gennem forskningsbaseret myndighedsbetjening opnår en nær dialog med praksis. I dokumentationsrapporten har universitetet endvidere redegjort for tilknytningen til praksis for de forskningsområder, der er tilknyttet uddannelserne. Heraf fremgår en relation til flere aktører, herunder offentlige parkforvaltere, kommuner, regioner og arkitektfirmaer. Universitetet fremhæver endvidere omfanget af eksterne bevillinger som en indikator på mangfoldigheden og omfanget af samarbejdet med praksis (dokumentationsrapporten, s. 5-7; bilag 340). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den forskning der er tilknyttet uddannelserne, i vid udstrækning samvirker med praksisfeltet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Således indeholder uddannelsen en række kurser, der overvejende er kundskabskurser (for eksempel Naturgrundlaget 1 Den levende jord og Naturgrundlaget 2 Vegetation og økologi); samt kurser der betegnes som syntese- og metodekurser (for eksempel Planter og teknologi i landskabsarkitektur eller Byplan- strategi og projekt). Sidstnævnte type af kurser: udmærker sig netop ved, at aktivere vidensområder, som de studerende har opnået i andre kurser ( ). Syntesekurserne rummer derfor også en 22

26 høj grad af refleksion over landskabsarkitekturen som fag, dens metoder, teorier og historie samt dens rolle i samfundsmæssig sammenhæng ( ). Syntesekurserne bibringer foruden deres anvendelsesorienterede rolle de studerende et vidensgrundlag som knytter sig til projektudvikling og kulturproduktion (dokumentationsrapporten, s. 8). Derudover indeholder uddannelsen en række fagelementer, herunder bachelorerhvervsprojekt og bachelorprojekt, der blandt andet understøtter den studerendes evne til at arbejde selvstændigt og formidle og reflektere over fagets anvendelse (dokumentationsrapporten, s. 9). Universitetet har illustreret sammenhængen mellem læringsmål for uddannelsens obligatoriske kurser og uddannelsens kompetenceprofil i bilag 360. Heraf fremgår det for eksempel, at kurset Plan og design understøtter viden om grundlæggende principper for samspillet mellem naturen, byen og mennesket samt færdigheder i at foreslå strategier for og formgivning af det fysiske miljø i relation til gennemførte analyser. Ligeledes understøttes blandt andet kompetencen til, at diskutere problemstillinger knyttet til menneskets udnyttelse af naturressourcer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen indeholder to specialiseringer, der hver indeholder to temakurser. Uddannelsens øvrige fagelementer sammensættes af en række konstituerende fagelementer angivet i studieordningen samt en række valgfri fagelementer (bilag 321). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Alle fire temakurser, som fungerer sammen i par på hhv. Park Management og Landscape Planning, er hybridkurser i den forstand, at de både er kundskabs-, metode- og syntesekurser. Deres forskellige faglige fokus danner grundlag for videreudvikling af bachelordelens, vidensfærdigheds- og kompetencemål (dokumentationsrapporten, s. 9). Universitetet anfører, at særligt kurserne Theory and Method in Landscape Architecture og Health design udmærker sig ved en kombination mellem fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, da der på disse kurser udvikles projekter, som reflekteres sammen med mere almene problemstillinger i acedemic papers (dokumentationsrapporten, s. 9). Om kurset Theory and Method in Landscape Architecture skriver universitetet til eksempel, at de studerende kombinerer værk- og kontekstanalyser med deres biovidenskabelige grundviden og kritisk sætter det ind i et større samfundsmæssigt, metodisk såvel som teoretisk perspektiv. Herved understøttes blandt andet kompetenceprofilens vidensmål om at: Understand and take a critical approach to the knowledge within the discipline and identify professional issues og færdighedsmålet om at: Analyze spaces and works within their context, including the urban landscapes that form the backdrop for movement and intervals, experiences, memories and recognition samt kompetencemålet om at: Participate in research at a high level of exellence (dokumentationsrapporten, s. 10; bilag 361). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, de eksemplificerede kandidatforløb (bilag 621) samt udvalgte kursusbeskrivelser for gruppen af konstituerende fagkurser (bilag 321; bilag c), at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Således anfører universitetet, at den grundlæggende viden om fagområderne, deres videnskabelige teorier og metoder opnås gennem de obligatoriske kundskabskurser, herunder videnskabsteori, understøttet af specifikke metodekurser. I fagpakkernes syntesekurser trænes de studerende gennem projektorienteret arbejde i, at vurdere, udvælge og anvende metoder, dels fra syntesekursernes vidensgrundlag, dels bio- og byvidenska- 23

27 bens. Det anføres endvidere, at syntesekurserne er anvendelsesorienterede: Denne tilgang forbinder det deskriptive med det præskriptive, hvorved viden, metoder og færdigheder bestandigt søges omsat og afprøvet i real cases (dokumentationsrapporten, s. 10). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i kritisk at vurdere og anvende dem. Ligeledes vurderes de studerende at opnå forskningsmetodiske kompetencer. Vurderingen bygger på, at det af dokumentationsrapporten fremgår, at de studerende opnår erfaring med kritisk at vælge blandt fagområdets metoder og teorier gennem specialiseringernes temakurser og ligeledes opnår færdigheder i at anvende disse gennem øvelser og projektarbejde. Ligeledes opnås yderligere erfaring med at vælge blandt metoder og teorier gennem specialet, hvor der skal indgå et selvstændigt eksperimentelt og/eller analytisk arbejde, og hvor de studerende jf. læringsmålene blandt andet skal opnå færdighed i anvendelse og kritisk bedømmelse af teorier/metoder, herunder deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger, samt kompetencen til at igangsætte og gennemføre videnskabeligt arbejde i forskningsmæssige sammenhænge (dokumentationsrapporten, s ; bilag 350). Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende tidligt introduceres til forskning. Således fremgik på mødet med underviserne, at de i vid udstrækning inddrager egen forskning på uddannelserne. Udover inddragelse af egne publikationer i pensum, var der eksempel på kursusoprettelse i direkte forlængelse af et konkret forskningsprojekt, der giver de kandidatstuderende mulighed for at blive inddraget og selv bidrage til udvikling og afprøvning af nye analysemetoder. De studerende tilkendegav på besøget, at de oplever de bliver introduceret til nyere forskning af deres undervisere, og at den bliver anvendt aktivt i undervisningen. Ligeledes tilkendegav de studerende, at de oplever en passende balance mellem på den ene side introduktion til teori ved for eksempel forelæsninger og på den anden side øvelser/ekskursioner, hvor anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 310: Matrix kursus/forskningsmiljø (bacheloruddannelsen) Bilag 311: Matrix kursus/forskningsmiljø (kandidatuddannelsen) Bilag 321: Studieordning for kandidatuddannelsen i Landscape Architecture Bilag 340: Forskningsmæssige styrkepositioner Bilag 360: Kompetencematrix, bacheloruddannelsen Bilag 361: Kompetencematrix, kandidatuddannelsen Bilag 420: CV og publikationslister Bilag c: Udvalgte kursusbeskrivelser for konstituerende fagkurser på kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur jf. studieordningen (bilag 321). Indhentet via LIFE s hjemmeside, kursusinformation 24

28 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bachelor - og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur tilrettelægges af studielederen i samarbejde med blandt andet faggrupper i Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber og Afdelingen for By og Landskabsstudier samt VIP er og studenterrepræsentanter i undervisningsudvalget og Naturvidenskabsstudienævnet (NSN) på LIFE (dokumentationsrapporten, s. 11). Universitetet har dokumenteret, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere inden for uddannelsens forskningsområder ved at vedlægge CV er og publikationslister for: studielederen for bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur afdelingslederne for henholdsvis Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber samt Afdelingen for By- og Landskabsstudier forskergruppelederne for de relevante forskergrupper enkelte kursusansvarlige på centrale obligatoriske kurser (dokumentationsrapporten, s. 11; bilag 420). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet på tilfredsstillende vis har redegjort for ansvarsfordelingen i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen, samt at det er aktive og centralt placerede medarbejdere ved henholdsvis Afdelingen for Parker og Urbane landskaber samt Afdelingen for By- og Landskabsstudier, der indgår ved tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Vurderingen er foretaget på baggrund af VIP/studerende ratioen, der var 0,06 i 2006/7; 0,08 i 2007/08 samt 0,09 i 2008/09 (supplerende oplysninger af 8. marts 2010; tabel nedenfor). På besøget tilkendegav VIP erne, at de oplever at have en god og væsentlig kontakt til de studerende, som dagligt henvender sig. De studerende oplever ligeledes at have en god kontakt og dialog med engagerede undervisere. De studerende oplevede også positivt ved holdundervisning, at antallet af undervisningsassistenter proportionelt følger antallet af studerende. Begge grupper tilkendegav, at kontakten understøttes af, at VIP erne og de studerende befinder sig på samme fysiske lokalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det af dokumentationsrapporten fremgår, at universitetet har valgt at foretage beregningen på baggrund af VIP er fra Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber og Afdelingen for By og Landskabsstudier i det størsteparten af de kurser, der varetages af de to afdelinger, udbydes for landskabsarkitektstuderende (dokumentationsrapporten, s. 12). Således indgår VIP er fra andre institutter, 25

29 der også leverer obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen ikke i beregningen, hvorfor tallene i nedenstående tabel afviger en anelse fra de faktiske tal. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Oversigten over antallet af VIP og DVIP og årsværksforbrug i perioden 2006/7-2008/9 fremgår af tabel 4.2.1: Tabel Opgørelse af ViP'er og DViP'er i årsværk og antal personer - LARK 2006/ / /09 ÅV forbrug i alt (ViP +DViP) 3,76 4,39 6,29 ÅV forbrug DViP'er 0,24 0,16 1,12 ViP/DViP-ratio (ÅV) 14,67 26,44 4,60 ViP/DViP-ratio (ÅV) Teknisk videnskab/ Naturvidenskab 6,93 6,35 7,22 Antal undervisere i alt (ViP +DViP) Antal DViP undervisere ViP/DViP-ratio (antal) 3,57 9,67 3,15 Antal studerende pr. 1/ ViP/studerende ratio 0,06 0,09 0,09 Det fremgår af tabellen, at VIP/DVIP ratioen ligger væsentligt over ratioen for hovedområdet på landsplan i 2006/7 samt 2007/2008. I 2008/9 er ratioen 4.60 og dermed væsentligt lavere end på landsplan (supplerende oplysninger af 8. marts 2010). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der til de obligatoriske kurser er tilknyttet en eller to kursusansvarlige undervisere, som i samarbejde med studielederen og undervisningsudvalgsformanden tilrettelægger det faglige indhold i kurset. Mindst en af de kursusansvarlige er aktiv forsker. Endvidere sikres forskningsbaseringen på kurser gennem kollegial supervision: i det kursusbeskrivelsen, undervisningens tilrettelæggelse, pensum mv. diskuteres i de respektive faggruper, hvor alle DViP ere på lektorniveau har en relation (dokumentationsrapporten, s. 13). På mødet med ledelsen fremgik det, at stigningen i DVIP i overvejende grad tilskrives, at der blandt andet på grund af større kursushold er et øget behov for at tilknytte DVIP ere til de enkelte undervisningsforløb, herunder gæsteforelæsere og undervisningsassistenter, der jf. supplerende oplysninger af 8. marts 2010 tilsammen udgør 9 af de 13 anvendte DVIP ere i 2008/9. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen på kurser hvor DVIP anvendes varetages på tilfredsstillende vis, og at de studerende ligeledes sikres adgang til aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 310: Matrix kursus/forskningsmiljø (bacheloruddannelsen) 26

30 Bilag:311: Matrix kursus/forskningsmiljø (kandidatuddannelsen) Bilag 410: Kommissorium for undervisningsudvalget, S&L Bilag 420: CV og publikationslister Supplerende oplysninger af 23. februar 2010 vedrørende beregning af VIP/studerende ratio Supplerende oplysninger af 8. marts 2010 vedrørende beregning af VIP/DVIP 27

31 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at følgende forskningsmiljøer er koblet til bachelor- og kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur: - S&L, Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber og for By- og Landskabsstudier - Institut for Jordbrug og Økologi, faggruppen for Botanik - Fødevareøkonomisk Institut, Afdelingen for Forbrug, Sundhed og Etik - Institut for Grundvidenskab og Miljø, Jordbunds- og miljøkemi. Institut for Jordbrug og Økologi - faggruppen for Botanik; Fødevareøkonomisk Institut - Afdelingen for Forbrug, Sundhed og Etik samt Institut for Grundvidenskab og Miljø, Jordbunds- og miljøkemi leverer hver mellem 7,5 ECTS-point og 15 ECTS-point kurser fordelt på henholdsvis bacheloruddannelsens grundpakke og fagpakker. I bilag 521 er publikationerne for disse miljøer opgjort, og det fremgår, at antal peer-reviewed publikationer i perioden gennemsnitligt er 0,6-1,6 om året (dokumentationsrapporten, s. 14; bilag 521). Ifølge universitetet er S&L, Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber samt Afdelingen for By- og Landskabsstudier bærende for landskabsarkitektuddannelserne (dokumentationsrapporten, s. 13). Disse to miljøer bestående af 52 VIP årsværk (medio 2009) har i perioden produceret 56 artikler i peer reviewed journals. Hertil kommer 4 bøger samt 6 konferenceartikler ligeledes peer-reviewede. Endvidere er der samlet over perioden udarbejdet 29 bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk samt 9 ph.d. afhandlinger (bilag 510; 511; 520). Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet anfører, at det reelle antal publikationer i 2006 muligvis er lidt højere end angivet, idet dataregistreringssystemet for den fusionerede enhed mellem daværende sektorforskningsinstitution Forskningscenter for Skov & Landskab og dele af Institut for Økonomi, Skov og Landskab ved daværende KVL først var helt implementeret i 2007 (dokumentationsrapporten, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at forskningsmiljøerne samlet set har dokumenteret tilstrækkelig høj kvalitet, idet det samtidig bemærkes at publiceringstraditionen inden for hovedmiljøet i mindre grad vægter og har mulighed for at publicere peer-reviewet, hvilket ledelsen ligeledes påpegede på mødet. På mødet tilkendegav ledelsen, at der var ønske om og fokus på at øge antallet af peer-reviewede publikationer, blandt andet via en økonomisk incitamentstruktur. Ligeledes afholdes der kurser i academic writing for det videnskabelige personale. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at der er en positiv udvikling i det samlede antal publikationer for Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber samt Afdelingen for By- og Landskabsstudier, der i perioden er steget fra publikationer. 28

32 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for forskningsmiljøets internationale samarbejde med udgangspunkt i Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber samt Afdelingen for By- og Landskabsstudier. I dokumentationsrapporten fremgår følgende skematiske oversigt: I bilag 340 findes en kort beskrivelse af forskningsområdet Landskabsarkitektur - og Bydesign, herunder en kort beskrivelse af potentiale og perspektiver indenfor forskningsområdet og hjemtaget forskningsfinansiering, herunder EU og andre internationale midler. Det samlede omfang af igangværende forskningsprojekter i perioden er skitseret i bilag 530, som uddybes i dokumentationsrapporten. Her eksemplificeres det internationale samarbejde gennem projekter af relevans for såvel bachelor- som kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Herunder for eksempel EU- projektet PLURELL, hvis formål er i lyset af byudviklingen i Europa, at skabe en bedre forståelse for ændrede forhold mellem by og land, hvilket primært har relevans i forhold til bachelorfagpakken i bydesign. S&L har varetaget formandskabet for EU-projektet COST Action E39 Forest,Trees and Human Health and Wellbeing, der angives at have en direkte relation til kurset Health Design på kandidatuddannelsen (dokumentationsrapporten, s ). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen i høj grad deltager aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 340: Forskningsmæssige styrkepositioner Bilag 510: Publikationsoversigter, Afdeling for Parker og Urbane Landskaber (afd. 6) Bilag 511: Publikationsoversigter, Afdeling for By og Landskabsstudier (afd. 7) Bilag 520: Faste VIP med forskning - afdeling 6 og 7 Bilag 521: VIP og publikationer, andre institutter Bilag 530: Internationalt forskningssamarbejde 29