Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i landskabsforvaltning. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 og bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede version, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i landskabsforvaltning Master of Science (MSc) in Landscape Management Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/2 Danmarks Statistik: UDD 5454 AUDD 5454 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for jordbrugsvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav - Bacheloruddannelsen i naturressourcer med fagpakke Naturforvaltning fra Københavns Universitet - Professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør fra Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i naturressourcer med fagpakkerne Plantevidenskab, Miljøøkonomi og Miljøvidenskab samt bacheloruddannelserne i landskabsarkitektur, geografi, biologi og lignende giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning, såfremt et af følgende kurser eller tilsvarende er bestået:

3 Miljø- og planlovgivning - natur og by Miljø- og planlovgivning - natur og vand Engelsk B-niveau (gælder fra optagelsen 2012) Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på dansk, men væsentlige elementer af uddannelsens foregår på engelsk. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Styrelsen har noteret sig, at universitetet efter rettidig varsling på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 10, stk. 3, indfører engelskkundskaber, svarende til minimum B-niveau, som adgangskrav. Dette træder i kraft ved optagelsen i Side 3/3 Styrelsen skal bemærke, at universitetet, indtil dette træder i kraft, skal medvirke til at sikre, at den studerende har de fornødne sprogkundskaber, eller at der tages højde herfor, således at uddannelsen kan fuldføres. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i landskabsforvaltning Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Akkrediteringspanelets begrundelse Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for landskabsforvaltning Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for landskabsforvaltning Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning består af: Kernefaglig ekspert Professor Birger Solberg, Institutt for naturforvaltning, Universitetet for miljø og biovitenskap, Norge Aftagerrepræsentant Skovrider Jens Bjerregaard Christensen, Skov- og Naturstyrelsen Studerende Stud.scient.techn. Cecilie Breinholm Jørgensen, arkitektur og design, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 21. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2010 Bemærkninger Supplerende oplysninger af 16. februar 2010 vedrørende uddannelsens grundoplysninger for tre år Supplerende oplysninger af 22. februar 2010 vedrørende kriterium 9, uddannelsens kompetenceprofil i forhold til kvalifikationsrammen Supplerende oplysninger af 17. marts 2010 vedrørende beregning af studieprogression Supplerende oplysninger af 19. april 2010 vedrørende legalitetsforhold Supplerende oplysninger af 27. maj 2010 vedrørende adgangskrav I forbindelse med besøg blev følgende dokumentation udleveret til akkrediteringspanelet: Bilag a: Strategi for Skov og Landskab Bilag b: Centerberetning 2008 for Skov og Landskab Anvendte dokumenter, som er angivet via links i dokumentationsrapporten eller som er selvindhentet, er angivet bilag [lille bogstav] 5

9 Den 6. april 2010 er følgende bilag indhentet: Bilag c: Skov & Landskab, arbejdsprogram, 2009 Bilag d: Kommissorium for rådgivende udvalg for Park og Landskab samt kommissorium for rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv Bilag e: Referat fra møde nr. 47 i rådgivende udvalg for Park og Landskab Den 13. april 2010 er følgende bilag indhentet: Bilag f: LIFE s meritprocedurer Bilag g: LIFE s kompetenceudviklingsstrategi af 1. januar 2008 Sidehenvisninger i akkrediteringsrapporten til universitetets dokumentationsrapport refererer til sideangivelse ved læsning i pdf version. 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted København. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Visse af uddannelsens kurser udbydes på engelsk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde. Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er optaget på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 2007: : : 11 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2007: : : 42 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 2007: : : 11 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2007: : : 0 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Demonstrere overblik over menneskers fælles og forskellige holdninger til anvendelsen og forvaltningen af landskabet i forskellige historiske perioder, på baggrund af samspillet mellem de økologiske rammer, samfundsmæssige betingelser, kulturelle normer og individuelle potentialer. Referere til de lovgivningsmæssige rammer inden for hvilke landskabsforvaltningen udfolder sig Identificere og reflektere over processer og funktioner af økosystemer, som naturen og mennesker har indflydelse på. Beskrive landskabets fysiske struktur, funktion og forandringer. Demonstrere overblik over de forskellige videnskabelige metoder, der anvendes inden for uddannelsens videnskabelige fagområder. Gøre brug af teorier, principper og videnskabelige resultater til selvstændigt formulerede hypoteser og teorier. Identificere og udpege lokaliseringsmuligheder for arealkrævende aktiviteter, beskyttede områder og tekniske anlæg. Formulere mål og retningsgivende principper for beskyttelse og benyttelse af landskabet. Udarbejde forslag til løsning af problemer, i landskaber. Forstå og udnytte mulighederne for og begrænsningerne ved samarbejdet mellem private og offentlige landskabsforvaltere Forstå og håndtere problemstillinger vedrørende det åbne land i rette sammenhæng samt udarbejde synteser ved hjælp af flere metoder. Identificere, analysere, vurdere og formidle nuværende og potentielle landskabsværdier. Diskutere menneskelige behov og interesser som udgangspunkt for fysisk planlægning som et redskab til at afveje samfundsmæssige interesser over for individuelle interesser. Forstå og formidle forskellige samfundsgruppers interesser i forhold til anvendelse af landskaber som en ramme for en lang række funktioner. Formidle faglig viden præcist, både mundtligt og skriftligt. Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. 9

13 Kompetencer Forstå og fremme bæredygtighed; de økologiske og sociale aspekter af relationerne mellem mennesker og natur anvendelse af ressourcer, fremme andre interesser end de produktionsmæssige, skabe balance mellem interesser i forskellige sammenhænge. Analysere og forstå forskellige opfattelser af naturen dens særpræg og anvendelsesmuligheder Arbejde i en problembaseret tværfaglig projektorganisation, da tværfaglighed er en praktisk forudsætning for udarbejdelse af løsninger på områdebaserede problemer Diskutere og vurdere problemstillinger og holdninger i relation til jordbrugssektorens anvendelse af naturressourcer og indvirkningen på miljøet, både ud fra et internationalt og et nationalt perspektiv Styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingsscenarier inden for landskabsforvaltningens fagområder Samarbejde, diskutere løsningsmuligheder og opnå konsensus med relevante partnere, Arbejde selvstændigt og målrettet samt vurdere og strukturere egne læringsprocesser (bilag 321, studieordningen for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning). 10

14 Uddannelsens struktur Uddannelsens indhold Blok 1 Landscape Ecology Mind and Nature - Landscape Values År 1 Blok 2 Rural Landscapes - Methods and Approaches in Policy Making Blok 3 Planlægning i det åbne land Forvaltningsret Blok 4 Tema: Landskabsforvaltning År 2 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Speciale (30 eller 45 point) De mørke felter er obligatoriske kurser Det grå felt er specialet De lysegrå felter er valgfrie kurser Et studieår er opdelt i fire blokke, hvor to blokke svarer til et traditionelt semester. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point og 30 valgfrie ECTS-point. De obligatoriske fagelementer udgøres af 5 kurser af 7,5 ECTS og et temakursus af 15 ECTS. (bilag 321, studieordningen for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning). 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at der på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning føres en løbende og systematisk dialog med aftagerpanel og rådgivende udvalg, samt at dialogen anvendes aktivt i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsens fortsatte relevans og kvalitet. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er forankret på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (herefter LIFE) på Center for Skov & Landskab (herefter S&L). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der på LIFE er etableret fire aftagerpaneler, hvoraf Aftagerpanel for skov, landskab og planlægning er rådgivende instans for blandt andet kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning og fungerer som forum for systematisk dialog med dem, der ansætter fakultetets færdiguddannede og/eller benytter fakultetets tilbud om efter- og videreuddannelse (dokumentationsrapporten, s. 2). Aftagerpanelet består af 8 eksterne medlemmer, hvoraf de 5 er repræsentanter for virksomheder/organisationer, der har eller har haft landskabsforvaltere ansat. Aftagerpanelet afholdt deres første møde den 23. september 2008, og der har efterfølgende været afholdt tre møder (dokumentationsrapporten, s. 2). De eksterne medlemmer i aftagerpanelet indgår ligeledes i S&L s bestyrelse (ibid). Det fremgår endvidere, at der på S&L er etableret seks rådgivende udvalg, hvor særligt de rådgivende udvalg for Park og Landskab og rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv er relevant for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Det er jf. dokumentationsrapporten udvalgenes opgave, at: rådgive om aftagernes behov for forskning og udvikling, formidling, rådgivning og efteruddannelse (dokumentationsrapporten, s.2). Det fremgår af LIFE s hjemmeside, at rådgivende udvalg for Park og Landskab og rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv består af henholdsvis 23 og 18 medlemmer fra relevante brancher, og at der afholdes møder efter behov, normalt 1-3 gange om året (bilag d). Jf. dokumentationsrapporten bringer studielederen relevante inputs fra de rådgivende udvalg videre, hvorved udvalgenes drøftelser kan bringes i anvendelse ved arbejdet med uddannelsens udvikling (dokumentationsrapporten, s. 3). Det fremgår endvidere, at drøftelserne i udvalgene blandt andet vedrører uddannelsens kompetenceprofil og forslag til justeringer heri i forhold til ændringer i opgaveporteføljerne for landskabsforvaltere på arbejdsmarkedet (dokumentationsrapporten s. 3). Da LIFE omlagde sine kandidatuddannelser til engelsk, blev det i forhold til kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning ligeledes drøftet i det rådgivende udvalg for Park og Landskab, der støttede en undtagelse for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning begrundet i, at uddannelsen bygger på dansk forvaltning og danske termer (dokumentationsrapporten, s. 3). Aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at der på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er etableret en løbende dialog med aftagere, der sikrer udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Det er således panelets vurdering, at uddannelsens tilrettelæggere og øvrige VIP er tilknyttet uddannelsen er i løbende dialog med aftagere, der blandt andet involveres som gæsteforelæsere og som værter på de ekskursioner, der foretages på uddannelsen (dokumentationsrapporten, s. 4; bilag 113). 12

16 Dimittender/alumner Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der forud for etableringen af uddannelsen i 2000 blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de kandidater, der havde gennemført den tidligere kandidatlinje i landskabsforvaltning, forløberen for den nuværende kandidatuddannelse. Besvarelserne indgik ved udarbejdelsen af uddannelsens kompetenceprofil (dokumentationsrapporten, s. 3). I 2008 blev der udarbejdet en SWOT-analyse af uddannelsen, og i den forbindelse blev spørgeskemaundersøgelsen gentaget ved fremsendelse af spørgeskemaer til samtlige ca. 80 færdige kandidater uddannet i perioden (dokumentationsrapporten, s. 3; bilag 110). Udover at spørge til de dimitteredes beskæftigelse, blev de bedt om at vurdere anvendeligheden af tillærte kompetencer og kommentere på, om der var kompetencer de efter færdiggjort uddannelse savnede (bilag 111). Jf. dokumentationsrapporten medvirkede undersøgelsen til en justering i kursusudbuddet ved udeladelsen af kurset offentlig økonomi som obligatorisk fagelement (dokumentationsrapporten, s. 3). På besøget fremgik det endvidere, at VIP erne har en løbende uformel dialog med en række dimittender, der blandt andet bringes i anvendelse i undervisningssammenhænge for eksempel ved de afholdte ekskursioner. Akkrediteringspanelet vurderer positivt, at det i efteråret 2009 efter drøftelser i studienævn, uddannelsesudvalg og blandt studieledere på LIFE er blevet besluttet, at gennemføre dimittendundersøgelser hvert 4 år (dokumentationsrapporten, s. 3-4 og 26). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 110: SWOT-analyse, 2008 Bilag 111: Spørgeskema Bilag 112: Resultater af spørgeskemaundersøgelse Bilag 113: Kontakt til landskabssektoren Bilag d: Kommissorium for rådgivende udvalg for Park og Landskab samt kommissorium for rådgivende udvalg for Planlægning og Friluftsliv 13

17 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet for de færdiguddannede kandidater i landskabsforvaltning på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Af dokumentationen fremgår, at ledighedsfrekvensen blandt dimittender for gruppen landbrug/havebrug/skovbrug m.v. i perioden var henholdsvis 9 %; 11 % og 5 % ifølge Universitetsog Bygningsstyrelsen. For det naturvidenskabelige hovedområde var ledighedsprocenten i samme periode henholdsvis 9 %; 6 % og 4 %. Der er således i 2006 en diskrepans på 5 % mellem gruppen hvori landskabsforvalterne indgår og hovedområdet mens tallene i 2005 og 2007 er umiddelbart sammenlignelige med et udsving på 1 % i 2007 (bilag 210; Af dokumentationsrapporten fremgår det, at af landskabsforvaltere organiseret i Akademikernes a-kasse, har der ingen ledighed været i perioden (jf. bilag 211). Akkrediteringspanelet noterer sig, at der her alene tælles 12 dimittender, hvilket bemærkes at være lavt set i forhold til uddannelsens samlede antal dimittender. Det fremgår endvidere af dokumentationsrapporten, at universitetet ved en intern analyse har dokumenteret beskæftigelsessituationen for 68 kandidater af de i alt 95 kandidater, der har erhvervet titlen cand.scient i landskabsforvaltning siden år Af analysen fremgår det, at de 68 dimitterede overvejende finder beskæftigelse i kommuner, private rådgivende firmaer samt i staten. Det fremgår ligeledes, at organisationsgraden for landskabsforvaltere er ukendt, men at resultaterne af universitetets interne analyse i sin væsentlighed stemmer overens med Jordbrugsakademikernes oversigt over, hvilke brancher dimittenderne finder beskæftigelse indenfor (dokumentationsrapporten, s. 5; bilag 212; bilag 213). Akkrediteringspanelet vurderer, at der på uddannelsen forekom at være en vis statistisk opfølgning på dimittendernes beskæftigelsessituation, men opgørelsesmetoden forekom uklar og indhentning af viden om beskæftigelsessituationen forekom ikke systematisk. Akkrediteringspanelet vurderer positivt jf. kriterium 1, at det i efteråret 2009 efter drøftelser i studienævn, uddannelsesudvalg og blandt studieledere på LIFE er blevet besluttet, at gennemføre dimittendundersøgelser hvert 4 år (dokumentationsrapporten, s. 4 og s. 26). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 samt 26 Bilag 210: Beskæftigelse sammenlignet med hovedområdet Bilag 211: Ledighedstal for kandidater i landskabsforvaltning fra Akademikernes A-kasse Bilag 212: Beskæftigelsesområder for landskabsforvaltere (intern analyse) Bilag 213: Brancheoversigt for kandidater i landskabsforvaltning fa Jordbrugsakademikerne 14

18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Ifølge universitetet er at der en meget tæt kontakt mellem uddannelsen og et aktivt forskningsmiljø, hvilket har sikret: et stabilt ophæng og klar sammenhæng mellem forskningen og de forskellige faglementer (dokumentationsrapporten, s. 5) Af tabel fremgår det, at der er faglig sammenhæng mellem det videnskabelige personales forskningsområder og de obligatoriske fagelementer, der undervises i på uddannelsen (dokumentationsrapporten, s. 5). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Forskningen samvirker i vidt omfang med praksis. Stort set alle forskningsprojekter, nationale som internationale, har et klart anvendt aspekt, og adskillige forskningsprojekter inddrager direkte sektoren i forskningsprojekterne (dokumentationsrapporten, s. 6). I dokumentationsrapporten er det eksemplificeret ved blandt andet forskningsprojektet Plan09, et samarbejde med en række kommuner vedrørende planlægning af det åbne land. På besøget blev et aktivt samarbejde mellem forskning og praksis yderligere eksemplificeret og uddybet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det på besøget fremgik, at seniorforskere uden formelt kursusansvar indgår aktivt i undervisningsforløb og dermed bidrager til og integreres i universitetets undervisningsog forskningsmiljø, hvilket af både ledelse og undervisere blev betragtet som en styrke. Endvidere bidrager S&L s varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening for blandt andet Miljøministeriet til praksisnærhed, som søges integreret i undervisningssammenhænge. 15

19 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområder som er repræsenteret ved S&L, herunder særligt afdelingen for By- og Landskabsstudier, hvor kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er forankret. Det vurderes endvidere, at den forskning der er tilknyttet uddannelsen i vid udstrækning samarbejder med praksisfeltet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Universitetet anfører at: de fleste kompetencemål opfyldes i mere end et kursus. Dette er ikke begrundet i kursusoverlap, men i at en del kompetencer i deres formulering er relativt brede, og at forskellige aspekter af det pågældende kompetencemål opfyldes på forskellige kurser (dokumentationsrapporten, s. 6). Som eksempel anføres kompetencemålet vedrørende bæredygtighed, der: som grundlæggende forvaltningsmål naturligt relaterer sig til alle fagelementer (ibid). På baggrund af uddannelsens obligatoriske fagelementer, de dertilhørende kursusbeskrivelser (bilag 321; bilag 322) og den skematiske eksemplificering af kompetencemål for de enkelte kurser (bilag 320) vurderer akkrediteringspanelet, at de enkelte fagelementer på tilfredsstillende vis understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder samt forskningsmetodiske kompetencer. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvordan uddannelsens hovedfagområder, repræsenteret ved de obligatoriske fagelementer Landscape Ecology; Mind and nature- Landscape values; Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making; Planlægning i det åbne land samt Forvaltningsret inden for deres respektive områder hver i sær inddrager relevant teori og metode samt forskningens metoder og således bidrager til, at de studerende tilegner sig et overblik over de forskellige videnskabelige metoder, der anvendes indenfor uddannelsens videnskabelige fagområder og evnen til at forholde sig kritisk til disse. Til eksempel indgår følgende modeller/teorier i kurset Mind and Nature-Landscape Values: historiskæstetisk teori, økologisk-valuation approach (naturgenopretning, conservation), kulturteori om livsstile, økosemiotisk teori om natursyn, hermeneutisk teori om place attachment, fænomenologisk tilgang til sansning af natur (dokumentationsrapporten, s. 7). For temakurset landskabsforvaltning gør det sig gældende at: Forskningsmetodisk trænes der i projektarbejde, herunder den korrekte fremstilling af problemformulering og anvendelse af mindst én videnskabelig forskningsmetode (dokumentationsrapporten, s. 8). Ligeledes skal den studerende i specialet: demonstrere kritisk stillingtagen til metodevalg og datatolkning (ibid). På besøget fremgik det, at de studerende oplever at de bliver introduceret til nyere forskning af deres undervisere, og at denne bliver anvendt aktivt i undervisningen. Ligeledes oplever de studerende en passende balance mellem introduktion til teori ved for eksempel forelæsninger og øvelser/ekskursioner, hvor anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-8; 24 Bilag 320: Sammenhæng mellem kurser og kompetencemål Bilag 321: Studieordning for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning Bilag 322: Kursusbeskrivelser for obligatoriske kurser og temakurser 16

20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at studielederen for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning har hovedansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, der i øvrigt på institutniveau tilrettelægges i samarbejde med faggrupper fra afdelingen for By- og Landskabsstudier på S&L samt afdelingen for Forbrug, Sundhed og Etik på Fødevareøkonomisk Institut (FØI) samt VIP er og studenterrepræsentanter i undervisningsudvalget. På fakultetsniveau godkender Naturvidenskabsstudienævnet uddannelsens studieordning og kursusbeskrivelser (dokumentationsrapporten, s. 8). I bilag 411 fremgår CV er for studieleder samt de øvrige 3 VIP er, der tilrettelægger uddannelsen, og som indgår i det forskningsmiljø, der er relevant for uddannelsen jf. tabel (dokumentationsrapporten, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet på tilfredsstillende vis har redegjort for ansvarsfordelingen i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen, samt at det er aktive og centralt placerede medarbejdere ved afdelingen for By - og Landskabsstudier, der indgår ved tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Antal studerende pr. VIP Det fremgår af dokumentationsrapporten at de seks obligatoriske kurser på uddannelsen varetages af 6 VIP, der hver i gennemsnit bruger 40 % af deres tid på undervisning, hvilket betyder, at der samlet medgik 2,4 VIP årsværk til uddannelsen i henholdsvis 2006/07; 2007/08 samt 2008/2009. Det giver en VIP/Studerende ratio på 0,12 i 2006/7 samt 2008/09 samt en ratio på 0, 11 i 2007/8, hvilket gennemsnitligt svarer til under 10 studerende pr. underviser. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at faggruppen endvidere omfatter 6 fuldtidsansatte seniorforskere (dokumentationsrapporten, s. 9). Som nævnt under kriterium 3, fremgik det på besøget, at de bidrager aktivt til undervisningen og varetager vejledningsopgaver i forhold til de studerende. Akkrediteringspanelet fik på besøget bekræftet, at de studerende oplever, at der er god mulighed for at komme i kontakt med relevante forskere i forskningsmiljøet, og at det forekommer let at finde vejledere i miljøet i forbindelse med udarbejdelse af projekter. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet noterer sig, at de til uddannelsen tilknyttede seniorforskere i dag er fysisk placeret i Hørsholm, men flyttes til S&L på Frederiksberg Campus forventeligt sidst på sommeren i forbindelse med S&L s udvidelse (jf. kriterium 7). VIP/DVIP-ratio Der er for den opgjorte periode ifølge universitetet ikke anvendt DVIP ere på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at det på besøget fremgik, at der anvendes gæsteforelæsere på uddannelsen. De fremgår ikke af opgørelsen over VIP/DVIP, men det vurderes at omfanget af deres bidrag ikke vil ændre VIP/DVIP ratioen betydeligt, hvorfor det vurderes ikke at have indflydelse på den samlede vurdering af kriteriet. 17

21 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5 samt s Bilag 411: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 18

22 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Universitetet skriver, at det forskningsmæssige hovedmiljø bag kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning findes på S&L Afdelingen for By - og Landskabsstudier. For så vidt angår uddannelsens forvaltningsretlige kursus er dette forankret i forskningsmiljøet på Fødevareøkonomisk Institut, afdelingen for Forbrug, Sundhed og Etik (dokumentationsrapporten, s. 11). By- og landskabsstudier omfatter forskningsområderne by - og regionaludvikling, landskabsforvaltning samt friluftsliv, turisme og natursyn (dokumentationsrapporten, s. 11). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der var 14 VIP er ansat på S&L, Afdelingen for By - og Landskabsstudier medio 2008 (dokumentationsrapporten, s. 11). Af bilag 510 fremgår det, at der i perioden i afdelingen blev produceret i alt 22 peer- reviewed artikler. Hertil kommer 3 bøger samt 2 konferenceartikler, ligeledes peer-reviewed. Endvidere er der samlet over perioden udarbejdet 23 bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk samt 3 ph.d. afhandlinger. På besøget henviste ledelsen til, at der blandt andet afsættes ressourcer til varetagelse af S&L s sektorforsknings - og myndighedsopgaver. Publikationer der fremkommer som et resultat af denne opgavevaretagelse, er traditionelt set ikke peer-reviewed. Der blev fra ledelsens side tilkendegivet et fokus på at øge og understøtte peer- reviewede publikationer, blandt andet gennem en økonomisk incitamentstruktur for de enkelte afdelinger på S&L. Der afholdes endvidere kurser i Academic Writing for forskere, og der var fokus på, at øge antallet af ph.d.- studerende på fagområdet. Seniorforskerne gav udtryk for at være i en omstillingsfase i forhold til fokus på peer- reviewed publikationer, og en enkelt tilkendegav deltagelse i kurset Academic Writing. Overordnet set har VIP erne kendskab til ovenstående tiltag og oplever opbakning fra ledelsen i forhold til at styrke forskningsproduktionen. Akkrediteringspanelet anerkender, at der ved vurderingen må tages højde for, at der inden for fagområdet ikke findes en stærk tradition, og dermed mulighed for, peer -reviewede publikationer. Akkrediteringspanelet bemærker, at ledelsen tilkendegav at være opmærksomme på publikationsraten og have fokus på mulig understøttelse af at øge denne. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet positivt, at den samlede publikation over perioden er stigende og således går fra 12 til 22 publikationer inklusiv ph.d. afhandlinger jf. bilag 510. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det på tilfredsstillende vis er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen har en tilstrækkelig høj kvalitet. Forskningsmiljøets internationale samarbejde I dokumentationsrapporten fremgår det at: Fagmiljøet bag uddannelsen er et af de mest aktive i Europa inden for jordbrugslandskabets økologi og forvaltning. Gruppen står bag nøglepublikationer inden for design af støtteordninger til fremme af natur- og miljøhensyn i landbrugsdriften, og analyser af jordbrugslandskabets udvikling i krydsfeltet mellem det lokale og det globale (dokumentationsrapporten, s. 11). 19

23 Universitetet har angivet de kvantitative indikatorer for kernegruppen af landskabsforvaltningsundervisere. Det fremgår at fagmiljøet inden for de seneste tre år har deltaget i et editorial board, arrangeret fire internationale konferencer, haft fire forskningsudlandsophold samt to gæsteforskerophold (varighed fremgår ikke af dokumentationsrapporten). Desuden har gruppen deltaget i fire internationale forskningsprojekter, hvoraf tre var EU-projekter (dokumentationsrapporten, s.12). EU projekter vedrørende natur- og miljøvenligt landbrug og vandmiljøplanlægning blev på besøget blandt andet fremhævet som eksemplificering på det internationale samarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning i høj grad deltager aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 411: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere Bilag 510: Publikationsoversigt oversigt for By - og Landskabsstudier

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Studieforløbet for kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning fremgår af bilag 321: Blok 1 Landscape Ecology Mind and Nature - Landscape Values År 1 Blok 2 Rural Landscapes - Methods and Approaches in Policy Making Blok 3 Planlægning i det åbne land Forvaltningsret Blok 4 Tema: Landskabsforvaltning År 2 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Speciale (30 eller 45 point) De mørke felter er obligatoriske kurser Det grå felt er specialet De lysegrå felter er valgfrie kurser Et studieår er opdelt i fire blokke, hvor to blokke svarer til et traditionelt semester. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point og 30 valgfrie ECTS-point. De obligatoriske fagelementer udgøres af 5 kurser af 7,5 ECTS og et temakursus af 15 ECTS (bilag 321). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at: Overordnet hviler kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning på en tværdisciplinær tilgang til landskabet. Kernen i uddannelsen er en forståelse af den offentlige og private regulering af landskabet i forhold til ejere og brugere (aktører) af landskabet og aktørernes påvirkning af de økologiske strukturer og processer i landskabet (dokumentationsrapporten, s. 12). 21

25 Uddannelsens obligatoriske fagelementer er placeret på uddannelsens første år. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende på de to indledende kurser gives en grundlæggende forståelse for to hovedlandskabsopfattelser: den fysisk-kemisk-biologiske (naturvidenskabelige) og den sansende (den humanistiske). Kursernes fagelementer sættes ind i deres forvaltningsmæssige kontekst, ligeledes introduceres i disse kurser et sæt af videnskabelige metoder (dokumentationsrapporten, s. 13). Efterfølgende lægges der i uddannelsens 3. obligatoriske fagelement Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making vægt på landskabet som objekt for forskellige politikområder og strategier, forskellige analytiske tilgange til landskabets værdisætning og forskellige reguleringsalternativer (dokumentationsrapporten, s. 13). I uddannelsens 4 obligatoriske fagelement Planlægning i det åbne land, bygges der videre på de studerendes kompetencer i jordbrugslandskabet som forvaltningsobjekt, og der fokuseres på specifikke danske forhold. Et særligt fokusområde er en teoretisk operativ forståelse af politikimplementering (dokumentationsrapporten, s. 13). Fagelementet afvikles parallelt med forvaltningsret, hvor de studerende tilegner sig grundlæggende forvaltningsretlige principper. Den obligatoriske del af kandidatuddannelsen afsluttes med temakurset landskabsforvaltning. Kurset er et gruppeorganiseret projektorienteret kursus. Projektet skal løses med mobilisering af den viden og de kompetencer, der er opnået metodisk, teoretisk og praktisk gennem uddannelsens fem indledende kurser (dokumentationsrapporten, s. 13). Afhængig af specialets omfang er der efter det obligatoriske forløb plads til en række valgfrie fagelementer, før der udarbejdes speciale. Følgende uddannelser giver ifølge studieordningen direkte adgang til uddannelsen: Bacheloruddannelsen i Naturressourcer med fagpakken Naturforvaltning Professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør Derudover giver bacheloruddannelsen i Naturressourcer med fagpakkerne plantevidenskab, miljøøkonomi og miljøvidenskab og landskabsarkitektur, geografi, biologi o.lign adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning såfremt et af kurserne miljø- og planlovgivning- natur og by eller miljø- og planlovgivning- natur og vand eller tilsvarende er bestået. Studerende med anden relevant baggrund kan søge optagelse og vil blive vurderet individuelt. Det fremgår af bilag 611, at der på uddannelsen i perioden overvejende er optaget studerende med en bacheloruddannelse fra LIFE fordelt på landskabsarkitektur, agronom, skovbrug samt naturressourcer. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for progressionen for en række af de uddannelser, hvorfra der rekrutteres, herunder for eksempel bacheloruddannelsen i naturressourcer og bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur (dokumentationsrapporten, s. 16). Ifølge Universitetet opfattes det forholdsvis brede optag som en grundlæggende styrke blandt de studerende, undervisere og aftagere. Ligeledes anfører universitetet, at der for alle optagne vil være fagelementer, hvor der opleves et stort kompetencespring, andre indenfor hvilke den studerende vil opleve at have en spidskompetence (dokumentationsrapporten, s. 15). På besøget bekræftede både VIP erne og de studerende, at tværfagligheden vurderes at være en styrke. Ledelsen tilkendegav, at overvejelserne bag placeringen af uddannelsens obligatoriske forløb på 1. år er, at skabe en homogen gruppe af studerende, der kan supplere og understøtte hinanden med udgangspunkt i deres forskellige faglige baggrunde. De studerende tilkendegav, at være glade for at følge fælles fagelementer på uddannelsens første år, hvilket styrker deres oplevelse af at være en gruppe. Ligeledes tilkendegav de, at de oplever at de kan gøre brug af og supplere hinanden i undervisningen i et tværfagligt miljø. Endvidere oplever de studerende en logisk faglig progression på deres uddannelse. 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at der er sammenhæng og progression i uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens adgangskrav er forholdsvist bredt formuleret men vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at der ved tilrettelæggelsen af uddannelsen er foretaget overvejelser omkring og sikring af, at uddannelsens faglige niveau er tilpasset uddannelsens adgangskrav. Akkrediteringspanelet konstaterer, at de 3 første kurser af uddannelsens obligatoriske forløb udbydes på engelsk, og at det som følge af sprogpolitikken på LIFE må formodes, at en væsentlig del af de valgfrie kurser ligeledes udbydes på engelsk. Akkrediteringspanelet bemærker på den baggrund, at skov- og landskabsingeniørerne samt andre ved optag på uddannelsen skal have tilstrækkelige engelskkundskaber til at følge uddannelsen. Frafald og studieprogression Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at der ikke var noget nettofrafald på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning i I 2007 var nettofrafaldet 7 %, svarende til 1 studerende og i 2006 var det 5 % ligeledes svarende til 1 studerende. For hovedområdet teknisk videnskab/naturvidenskab er frafaldet i 2008 opgjort til 7 %; i 2007 ligeledes 7 % og i % (dokumentationsrapporten, s. 14; bilag 610). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at nettofrafaldet på uddannelsen i perioden er enten sammenligneligt med eller lavere end på hovedområdet. Studieprogressionen er opgjort til 0,58 i 2006; 0,49 i 2007 og 0,37 i 2008 (STÅ pr. år i forhold til ressourceudløsende studerende). Akkrediteringspanelet vurderer, at studieprogressionen dermed er markant lavere end på hovedområdet, hvor studieprogressionen er opgjort til 0,70 i 2006; 0,69 i 2007 og 0,68 i 2008 (dokumentationsrapporten, s. 14). Universitetet anfører, at den manglende progression blandt andet kan tilskrives, at de studerende gennemfører kurser på andre fakulteter og på andre inden- og udenlandske universiteter. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at 38 % af dimittenderne i perioden har taget fag udenfor fakultetet, og at der i samme periode blev optjent knap 10 STÅ uden for fakultet. Endvidere vurderer universitetet, at der på enkelte årgange er op mod 20 % af de studerende, der er gravide i løbet af studietiden (dokumentationsrapporten, side 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående kun i mindre grad har betydning for den samlede beregning af STÅ. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at tiltag til at fremme studieprogressionen på S&L især er fokuseret omkring systematisering af specialeskrivningen, der angives at være den væsentligste årsag til forsinkelser (dokumentationsrapporten, s. 15). Således fremgår det, at der ved studiestart informeres detaljeret om specialeprocessen, og at der er indført milepæle for så vidt angår emnevalg, vejlederkontakt samt underskrivning af specialekontrakt (ibid). På besøget med ledelsen fremgik det endvidere, at det planlægges at afholde midtvejsseminarer for de studerende i forbindelse med udarbejdelsen af deres speciale. I dokumentationsrapporten anføres en række yderligere tiltag på fakultetsniveau til at fremme studieprogressionen. Herunder blandt andet at: - Der er fastsat en maksimal indskrivnings tid på 5 år for bacheloruddannelser og 4 år for kandidatuddannelser - Der er fastsat studieaktivitetskrav således, at en studerende, som i en periode på to år ikke har bestået studieaktiviteter på 30 ECTS point, vil blive udmeldt - Fakultetets studenterservice afholder halvårlige arrangementer vedrørende bachelorprojekter og kandidatspecialer og der udbydes, udover muligheden for individuel vejledning, kurser for studerende der er strandet i specialet 23

27 - Blokstrukturen giver et intensivt undervisningsforløb, hvor den studerende ikke har mulighed for at have en formodning om, at denne kan nå at læse op på pensum senere, men må være aktiv gennem hele undervisningsforløbet. Ligeledes indebærer blokstrukturen hurtig reeksamen - Undervisningsudvalget ved evaluering af specialer blandt andet indhenter information om den studerendes tidsforbrug, hvilket anføres at have stor betydning for instituttets fremadrettede håndtering af vejledningsopgaven. (dokumentationsrapporten, s.15; 27-28). Ledelsen fremhævede på besøget, at de studerende forekommer at være forholdsvist længe om, at vælge specialeemne, hvilket forlænger deres studieforløb. Der var derfor rettet fokus mod, at italesætte udfordringen fra uddannelsens start og tidligt gøre de studerende opmærksomme på mulige specialeemner og milepæle i specialeskrivningen. De studerende tilkendegav, at de oplever et øget fokus på, at få igangsat og fastholdt specialeskrivningen og ligeledes at VIP ene er opmærksomme med at fremhæve mulige specialeemner. Endvidere gav de studerende udtryk for, at mange af dem har relevant erhvervsarbejde, der tager tid fra studierne. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvordan årsagerne til den lave studieprogression præcist afdækkes, men bemærker samtidig at fakultetet har dokumenteret at arbejde med tiltag til at fremme studieprogressionen. Det fremgår ikke klart hvorvidt disse tiltag har kunnet nå at have effekt, og det vurderes ligeledes uklart i hvilket omfang, de har bidraget til at forbedre studieprogressionen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt at studieprogressionen, efter at være faldet i en årrække, i 2009 var steget til 0,70 og dermed var sammenlignelig med hovedområdet de foregående år. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i høj grad inddrager praksis, og at det understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet har redegjort for inddragelsen af praksis ved at skitsere, hvordan praksis inddrages i de obligatoriske fagelementer. Heraf fremgår det blandt andet, at konkrete cases fra for eksempel kommunerne i vid udstrækning inddrages i undervisningen og anvendes af de studerende ved udarbejdelse af projekter. Der foretages endvidere ekskursioner til konkrete landskaber med kendte konflikter (dokumentationsrapporten, s. 17). Endvidere inddrages en række gæsteforelæsere fra praksisfeltet i undervisningen, ligesom de repræsenterer praksisfeltet på ekskursioner (bilag 113). De studerende bekræftede på besøget at opleve inddragelse af praksis i løbet af deres uddannelse, og at de indarbejder de anvendte cases og ekskursioner i øvelser og projekter og finder det vigtigt og givtigt i forhold til uddannelsens erhvervssigte. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Kandidatuddannelsen er struktureret således, at det er muligt at foretage udlandsophold, hvilket understøttes af fakultetets meritprocedurer (bilag 323, dokumentationsrapporten, s. 18, bilag f). De studerende tilkendegav på besøget, at der er muligheder for og støtte til at foretage udlandsophold, hvis man ønsker det. Dertil kommer, at de studerende i stigende grad oplever et internationalt studiemiljø på fakultetet ved omlægning af størstedelen af kandidatuddannelserne til engelsk. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at op mod halvdelen af de studerende er udenlandske på de af kandidatuddannelsens obligatoriske kurser, der undervises på engelsk (dokumentationsrapporten, s. 18). I 2009 var der registreret 6 internationale landskabsforvaltningsstuderende og for perioden , er der optaget 3 udenlandske full-degree studerende (dokumentationsrapporten, s.18; bilag 640). Endvidere optræder udenlandske gæsteforelæsere lejlighedsvist på uddannelsen. 24