HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE?

Transkript

1 HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i Folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver Erling Andersen August 2012 FIP s FORLAG

2 2 HVOR BLEV DET AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver FIP s FORLAG - et forlag under Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse Citater fra denne udgivelse skal ske med tydelig kildeangivelse. 1. udgave 1. oplag august 2012 ISBN

3 3 INDHOLD I. Anledning... 4 A. En tidligere undersøgelse... 4 B. Hvad laver de ca. 30 %, som ikke bliver præster?... 5 II. Undersøgelsens deltagere... 6 III. Undersøgelsens metode... 7 IV. Resultater... 8 A. Hvem har svaret?... 8 B. Ansøgt om stilling som præst C. Hvad er de ansat som? D. Betydning af teologiske kompetencer E. Interesse i at få arbejde som præst V. Telefoninterview A. Metode B. Temaer C. Ansøgningsprocedure D. Præstens arbejdstid E. Præsten som alenearbejder F. Struktur og ledelse G. Familiær og dermed geografisk afhængighed H. Udnyttelse af kompetencer I. Kombijob J. Personligt trosforhold VI. Perspektiver af undersøgelserne A. Er det ok, at 30 % af de uddannede ikke får job som præst? B. Kompetenceudnyttelse C. Individuelle barrierer for ansøgning Præstearbejdet ses med lønmodtagerbriller Den differentierede præst: kombijob Den differentierede præst: Funktionspræst Ansøgningsprocedure D. Kompetenceprofil E. Den differentierede præst udfordrer uddannelserne F. Projektorganisering... 33

4 4 I. ANLEDNING A. EN TIDLIGERE UNDERSØGELSE I august 2011 afsluttede jeg en mindre undersøgelse af, hvad der bliver af de studerende på pastoralseminarierne i København og Århus. Nogle af de spørgsmål, undersøgelsen gav svar på, lød sådan: Hvor mange af de studerende får et job som præst i Den danske Folkekirke? Hvor lang tid går de ledige, før de bliver præster? Hvilken type præstejob får de? Hvor mange kvinder bliver præster? Hvor mange mænd? Undersøgelsen tog udgangspunkt i de 520 studerende, der fulgte og fuldførte pastoralseminariernes undervisning i perioden , altså i alt 10 semestre. 1 Undersøgelsen blev afsluttet ultimo juni 2011, altså 1 ½ år efter den undersøgte periode. Ved undersøgelsens afslutning var 64 % af disse studerende i job som præst i Den danske Folkekirke eller havde været i job som præst. 12,5 % af de ordinerede var nemlig ikke længere i juni 2011 ansat som præst. Det hænger især sammen med, at 40 % af de studerende, der var blevet ordineret, var blevet ordineret til en vikarstilling, og det er naturligvis ikke alle, der umiddelbart kan regne med eller ønsker ansættelse i ny stilling, når vikariatet udløber. Det kunne også konstateres ikke uventet at de fleste af dem, der bliver ansat som præster, ansættes relativt kort tid efter endt uddannelse. Ca. 60 % af dem, der får arbejde som præst, får det inden for det første år, efter de har afsluttet Pastoralseminariet. Ca. 25 % af dem, der får arbejde som præst, får det inden for det andet år, efter de har afsluttet Pastoralseminariet. Det betyder, at der pr. 30. juni 2011 var flere af de studerende fra 2009 og især en del af de studerende fra 2010, som endnu ikke havde fået men som måtte forventes at få job som præst efter juni Hvis man udelukkende ser på de studerende, som gik på Pastoralseminarierne i de seks semestre fra , var der 68 % af de københavnske studerende, der pr. 30. juni 2011 havde job som præst, mens det tilsvarende tal for de århusianske studerende var noget højere, nemlig 77 %. Sammenlagt bliver det i alt 72,4 %. Med baggrund i disse tal kan man med rimelig grund antage, at godt 7 af 10 studerende på landets pastoralseminarier kan forvente at blive ordineret til et job som præst i Den danske Folkekirke. Med baggrund i disse tal kan man med rimelig grund antage, at godt 7 af 10 studerende på landets pastoralseminarier kan forvente at blive ordineret til et job som præst i Den danske Folkekirke. 1 Andersen, Erling (2011): Hvad bliver der af de studerende på pastoralseminarierne? FIPs Forlag. Undersøgelsen kan downloades på

5 5 B. HVAD LAVER DE CA. 30 %, SOM IKKE BLIVER PRÆSTER? Dette resultat rejste en nysgerrighed: Hvad laver så de, der ikke får job som præster i Den danske Folkekirke? Det drejer sig om knap 30 % af de studerende på pastoralseminarierne. Hvilke typer job får de? I hvilken udstrækning og i hvilke professionelle sammenhænge kan de bruge de kompetencer, de har erhvervet sig gennem det teologiske studium og opholdet på Pastoralseminariet? Med indeværende undersøgelse har jeg søgt at stille nysgerrigheden. Men undersøgelsens resultater skærper også allerede kendte udfordringer. De bringer yderligere næring til drøftelsen af både præsteansættelser såvel stillingstyper som ansættelsesprocedurer og modtagelse samt støtter de overvejelser, vi i forvejen er i gang med omkring de uddannelsesmæssige ressourcer, der bruges på Pastoralseminarierne og efteruddannelserne. Det sidste aktualiseres af, at der i øjeblikket forberedes en reorganisering af de tre uddannelsesinstitutioner for præster i hhv. Løgumkloster, København og Århus i 2014, som skal lægges ind under én fælles ledelse med fælles økonomi og samlet fagligt ansvar for præsteuddannelserne. Hvis en sådan omstrukturering skal give mening, skal den ikke blot have administrative konsekvenser, men også lærings- og undervisningsmæssige. I forvejen ved vi, at præstejobbet er i bevægelse. Der sker en glidning fra generalist til specialist. Vi ved fra daglige samtaler med de studerende på pastoralseminarierne og med de nye præster på efteruddannelsen, at de ofte har specifikke forventninger til det at være præst. Men hvordan forholder det sig med dem, der (endnu) ikke er blevet præster og måske endda har fået et andet arbejde? Nærer de noget ønske om at blive præster i Den danske Folkekirke? I så fald: Hvilke betingelser eller forventninger har de til arbejdet som præst? Svarene på disse spørgsmål sætter ansættelsesproceduren, men også forholdet mellem uddannelse og efteruddannelse på den ene side og præstejobbet på den anden i relief. Rapporten vil derfor blive afrundet med en perspektivering, der indeholder nogle spørgsmål. Det er spørgsmål, som folkekirken og uddannelsesinstitutionerne sådan set allerede er i gang med at svare på gennem forandringer, der sker løbende, langsomt og til dels ubemærket. Måske kunne der tænkes og handles lidt mere bevidst strategisk og forudseende.

6 6 II. UNDERSØGELSENS DELTAGERE Inden jeg fortæller lidt om de resultater, undersøgelsen har kastet af sig, er der nogle tørre tal, der skal på plads. Af de 520, der gik på pastoralseminarierne i perioden , var der 186, som ved den tidligere undersøgelses ophør, 30. juni 2011, ikke havde fået job som præst i Den danske Folkekirke. I perioden efter 30. juni og frem til 19. dec fik 31 af dem ansættelse som præst. 2 Indeværende undersøgelse blev iværksat i januar 2012 og færdiggjort med udgangen af marts I denne 3 måneders periode var der, som det vil fremgå nedenfor, yderligere 11 af de 153, som fik ansættelse som præst af de 31 skal imidlertid tilskrives en fejl i den tidligere undersøgelse. Vedkommende var nemlig allerede ansat inden undersøgelsens ophør, men var fejlregistreret i de data, jeg ved den lejlighed havde fået opgivet. De resterende 30 navne er fundet ved at sammenligne listen med navnene på præster på kirkeministeriets hjemmeside med listen med navne på de 186, der ifølge forrige undersøgelse ikke havde fået arbejde som præst inden undersøgelsens ophør 30. juni De 30 figurerer således ikke på ministeriets lønningsliste før 30. juni I forbindelse med indeværende undersøgelse fandt jeg yderligere en fejl. Det drejer sig om en studerende, som stod opført i pastoralseminariets database til at have gennemført uddannelsen i foråret 2009, men som rent faktisk først gennemførte i efteråret Da én siden er afgået ved døden, er der således 153 tilbage af de, der gik på pastoralseminarierne i perioden , som ultimo dec ikke havde fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke måneder efter den tidligere undersøgelses ophør, 30. juni 2011, er der således godt 72 %, af de studerende fra , der har eller har haft arbejde som præst i Den danske Folkekirke. Tallet bekræfter dermed den tidligere undersøgelses konklusion, at godt 7 ud af 10 fra pastoralseminarierne kan regne med at blive ordineret til en præstestilling.

7 7 III. UNDERSØGELSENS METODE Undersøgelsen består i to dele: et elektronisk spørgeskema, som siden blev fulgt op af 25 telefoninterview. Det elektroniske spørgeskema blev sendt til de 153 personer, som ultimo dec ikke havde fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke. 4 Spørgeskemaet var bevidst minimalistisk. Det bestod blot af nogle få spørgsmål. Det skyldes primært begrænsede tidsmæssige ressourcer, men også at jeg havde en antagelse om, at det ville være vanskeligt at få respondenterne til at svare på en undersøgelse med mange spørgsmål, som det ville tage lang tid at besvare. Den antagelse fik jeg bekræftet i forløbet gennem samtaler og mailkorrespondancer. Dernæst var undersøgelsens grundlag et relativt beskedent statistisk materiale, som i sig selv ikke lagde op til høj detaljeringsgrad i spørgsmålene. Endelig var jeg bevidst om, at selv med en relativt høj svarprocent ville der kunne stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater. Det lykkedes inden for undersøgelsens afsatte tidsramme januar til marts 2012 at få 123 af de 153 svarende til 80,4 % til at svare på spørgeskemaundersøgelsen. Det kan dog sagtens tænkes, at de sidste ca. 20 %, der ikke har medvirket, ville kunne have ændret resultatet markant, hvis de havde medvirket. Denne tanke er blevet næret af, at jeg har været i telefonisk eller skriftlig kontakt med en del af de sidste 30, som af forskellige grunde, der ikke ønskes offentliggjort, kunne meddele, at de ikke ville deltage. Der er en mindre restgruppe, det ikke er lykkedes at finde frem til i de tre måneder, undersøgelsen har stået på. Antallet af respondenter må dog betegnes som tilfredsstillende og som rigeligt til at give et vist fingerpeg. Telefoninterviewene skal jeg vende tilbage til. Først lidt om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. 4 Spørgeskemaundersøgelsen blev i første omgang sendt til de -adresser, vi havde i pastoralseminariernes databaser. En del svarede. Endnu flere svarede ikke. Naturligvis havde mange skiftet -adresse. Derfor søgte jeg at finde frem til dem, der ikke havde svaret på første udsendelse af spørgeskemaet, ved at ringe til de telefonnumre, vi havde i pastoralseminariernes databaser, for blot at konstatere det forventede: en række af disse numre var ikke længere i brug! Dernæst gik jeg til Krak og Facebook. En hel del mail og telefonopringninger hjalp til at finde frem til potentielle respondenter.

8 8 IV. RESULTATER A. HVEM HAR SVARET? 123 har som sagt responderet. De fordeler sig således i forhold til semestrene fra : (Fig. 1) Hvornår gik du på pastoralseminariet? Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Figur 1 Den tidligere undersøgelse påviste, at ca. 9 % flere af de studerende fra Århus Pastoralseminarium i forhold til de studerende fra København har fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke. I overensstemmelse hermed er der flere af dem, der har gået på Pastoralseminariet i København, der har svaret på indeværende undersøgelse. 65 af de 123 respondenter er uddannet i København, mens 58 er fra Århus. De 123 respondenter fordeler sig på 4 grupper: Præster i Den danske Folkekirke o 11 havde, efter den tidligere undersøgelses ophør, fået ansættelse som præster i Den danske Folkekirke Andre præster o 7 var blevet valgmenighedspræster (2 fra Pastoralseminariet i Kbh., 5 fra Århus) o 10 havde fået ansættelse som præst i udlandet, herunder Grønland og Færøerne (3 fra Pastoralseminariet i Kbh., 7 fra Århus). I arbejde uden for folkekirken o 71 var på undersøgelsestidspunktet i arbejde udenfor folkekirken:

9 9 47 af de 71 havde fået arbejde, inden der var gået 3 måneder, efter de havde afsluttet undervisningen på Pastoralseminariet Yderligere 13 havde fået arbejde inden 6 måneder efter 5 7 gik arbejdsledige i mere end et år, inden de fik deres første job Ikke i arbejde o 24 var ikke i arbejde på undersøgelsestidspunktet. 6 Nedenstående fig. 2 viser, hvornår disse 24 har gået på Pastoralseminariet. Hvornår gik du på pastoralseminariet? Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Figur 2 Efterfølgende fig. 3 viser, hvor mange gange disse 24 har søgt job som præst i Den danske Folkekirke. Der er blot 3, der ikke har søgt en stilling. Det skyldes for alle tres vedkommende, at de er relativt nyuddannede og efterfølgende har været på barsel. 5 Samlet set fandt 63 % af de studerende fra semestrene , som ikke fik arbejde som præst, et alternativt job inden 6 måneder efter, de forlod pastoralseminariet. 6 Heraf 11 uddannet fra Pastoralseminariet i Kbh., 13 fra Århus. Undersøgelsen siger ikke noget om, om disse 24 på et tidspunkt har haft arbejde efter opholdet på Pastoralseminariet.

10 10 Hvor mange gange har du ansøgt om arbejde som præst i Den danske Folkekirke? Flere end 15 gange Figur 3 B. ANSØGT OM STILLING SOM PRÆST Af de 71, der er i alternativt arbejde, har de 23 aldrig søgt om job som præst i DDF. (Fig. 4) 25 har søgt mellem én og tre stillinger som præst, enten før de fik eller mens de har haft deres nuværende job. 20 af disse 25 fik deres alternative job inden for 3 måneder efter, de forlod Pastoralseminariet. 13 har Af de 71, der er i alternativt arbejde, har de 23 aldrig søgt om job som præst i DDF. søgt mellem 4 og 15 stillinger, og 10 har forsøgt sig med mere end 15 ansøgninger.

11 11 Hvor mange gange har du ansøgt om arbejde som præst i Den danske Folkekirke? Flere end 15 gange Figur 4 C. HVAD ER DE ANSAT SOM? Hvor er de så ansat? Og i hvilken type job? Det var muligt at sætte mere end ét kryds, da spørgsmålet om, hvor man var ansat, skulle besvares. (Fig. 5) Det har 13 respondenter benyttet sig af. Det skyldes typisk, at de er ansat i en privat virksomhed, som samtidig er en kirkelig organisation eller i en frivillig organisation, som samtidig er en kirkelig organisation eller i en delvis privat og kommunal virksomhed. Endelig er der nogle få, som er ansat i to eller flere deltidsjob. Spørgsmålet var fulgt af en åben rubrik, hvor det var muligt for respondenten at komme med en nærmere beskrivelse af sit nuværende job. Heraf fremgår det, at en del af de, der er ansat i en privat virksomhed, beskæftiger sig med undervisning enten som efterskolelærer, højskolelærer eller som friskoleleder. En enkelt er ansat i en børnehave. Et par stykker har fået diakonale job, mens et par stykker er ansat i serviceerhverv som postbud eller ekspedient. En del har fået konsulentstillinger enten i interesseorganisationer, arbejdsgiverforeninger eller sociale institutioner. Nogle få beskæftiger sig med salg, markedsføring, personalerekruttering og projektledelse.

12 12 Er du for nuværende ansat i (der kan sættes flere kryds) Offentlig virksomhed 2. Privat virksomhed 3. Frivillig organisation 4. Kirkelig organisation 5. Egen virksomhed 6. Andet Figur 5 Også blandt de, der er ansat inden for det offentlige, gælder det, at en del beskæftiger sig med undervisning. Det kan være som handelsskolelærer, gymnasielærer eller som lektor på et universitet. Nogle stykker har et ph.d. stipendiat, mens en enkelt arbejder med børnepædagogik. Nogle få har fået job inden for det sociale område som sygehjælper, konsulent eller i en lederstilling. Og en enkelt er blevet minister. Et par af dem, der er blevet ansat i kirkelig sammenhæng, har fået arbejde i Den danske Folkekirke som kordegn. Nogle er blevet ansat i forskellige typer af sognemedhjælperstillinger, mens et par har fået ansættelse på stiftsplan som konsulenter med ansvar for særlige projekter som fx religionsmødet eller stiftets kommunikation. En god håndfuld er blevet ansat i missionsselskaber og udsendt som missionærer, mens omtrent lige så mange har fået job i frivillige kirkelige organisationer som børne- og ungdomskonsulenter eller sekretærer. Der er således stor variation i de job, som teologerne har fået: Project manager, udviklingskonsulent inden for socialområdet, redaktør, postarbejder, missionær, tangodanser, minister, sygehjælper, diakon for blot at nævne nogle få. Det statistiske materiale er ikke stort nok til, at der kan dannes andet billede end det ventede: det er inden for de humanistiske professioner og ikke de teknologiske, de studerende får job. Der er således stor variation i de job, som teologerne har fået: Project manager, udviklingskonsulent inden for socialområdet, redaktør, postarbejder, missionær, tangodanser, minister, sygehjælper, diakon for blot at nævne nogle få.

13 13 D. BETYDNING AF TEOLOGISKE KOMPETENCER Respondenterne blev bedt om at svare på spørgsmålet: Hvilken betydning har de teologiske kompetencer haft for erhvervelsen af dit nuværende job? (Fig. 6) Der var ikke i undersøgelsen en definition af teologiske kompetencer. Hvilken betydning har dine teologiske kompetencer haft for, at du har fået dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 6 45 af de adspurgte vurderer, at de teologiske kompetencer haft stor eller en del betydning for erhvervelsen af deres nuværende job. Det gælder især de, der er ansat i kirkelige organisationer. 7 vurderer, at deres teologiske kompetencer har haft en smule betydning, mens de sidste 19 mener, at deres teologiske kompetencer har haft ringe eller ingen betydning for, at de har fået deres job. 30 % af de, der er ansat i en offentlig virksomhed, mener ikke, at deres teologiske kompetencer har haft betydning for erhvervelsen af deres job. Det tilsvarende tal er 38,5 % for dem, der er ansat i en privat virksomhed. 41 af de 71 oplever, at de teologiske kompetencer har stor eller en del betydning for udøvelsen af deres job. (Fig. 7) 13 oplever, at de teologiske kompetencer har en smule betydning, mens 17 vurderer, at deres teologiske kompetencer blot har ringe eller ingen betydning for deres jobudøvelse. 30 % af de, der er ansat i en offentlig virksomhed, mener ikke, at deres teologiske kompetencer har haft betydning for erhvervelsen af deres job. Det tilsvarende tal er 38,5 % for dem, der er ansat i en privat virksomhed. Blot 2 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, finder ikke, at deres teologiske kompetencer har nogen betydning for udøvelsen af deres job. Det tilsvarende tal for de, der

14 14 er ansat i en privat virksomhed, er 7 af 26. Blandt dem, der er ansat i en kirkelig organisation, er der ingen som finder, at deres teologiske kompetencer er uden betydning for deres jobudøvelse. Hvilken betydning har dine teologiske kompetencer for udførelsen af dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 7 Med hensyn til udnyttelsen af de kompetencer, man erhvervede sig på pastoralseminarierne, ser det noget mere broget ud. (Fig. 8) 24 af de 71 oplever, at disse kompetencer har stor eller en del betydning i deres nuværende jobudøvelse, mens hhv. 13, 9 og 8 vurderer, at disse kompetencer har en smule, ringe eller ingen betydning. Blot 3 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, vurderer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminariet har ingen betydning for deres jobudøvelse. Det tilsvarende tal for de, der er ansat i en privat virksomhed, er en del højere, nemlig 9 af 26. Det er typisk dem, der er ansat i kirkelige organisationer, som svarer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminarierne, har stor eller en del betydning for deres jobudøvelse, nemlig 8 af 20. Det drejer sig især om kompetencer omkring undervisning, samtale og kommunikation. Blot 3 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, vurderer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminariet har ingen betydning har for deres jobudøvelse. Det tilsvarende tal for de, der er ansat i en privat virksomhed, er en del højere, nemlig 9 af 26.

15 15 Hvilken betydning har de kompetencer, du erhvervede dig på Pastoralseminariet, for dig i dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 8 E. INTERESSE I AT FÅ ARBEJDE SOM PRÆST Er de 71, der er i alternative job, så interesseret i at blive præst? (Fig. 9) Er du for nuværende interesseret i at få job som præst i folkekirken? Meget interesseret 2. Måske interesseret 3. Ikke interesseret Figur 9

16 16 Som det fremgår af fig. 9 er blot 17 af de 71, der er i alternative job, meget interesseret, mens 27 er måske interesseret, og 27 er ikke interesseret. 7 Af de 24, der ikke er i arbejde, gælder det, at 13 af dem er meget interesseret i at få et job som præst, mens 7 er måske interesseret, og 4 ikke er interesseret. (Fig. 10) Er du for nuværende interesseret i at få job som præst i folkekirken? Meget interesseret 2. Måske interesseret 3. Ikke interesseret Figur 10 7 Af dem, der er i arbejde nu, og som ved undersøgelsens udløb ikke havde ansøgt om job som præst i Den Danske Folkekirke det drejer sig om 23 respondenter er blot en enkelt meget interesseret i at blive præst, 8 er måske interesseret, mens 14 ikke er interesseret.

17 17 V. TELEFONINTERVIEW A. METODE Disse svar fik mig til at henvende mig telefonisk til dem, der havde svaret måske interesseret, for at høre, hvilke forbehold og hvad der i det hele taget gemmer sig bag dette måske. Det lykkedes at få gennemført 25 telefoninterview, 8 som foregik på den måde, at jeg via mail aftalte en tid med respondenten for opringning. I interviewet stillede jeg som udgangspunkt to spørgsmål: 1. Hvad skyldes dit måske? 2. Hvad skal der til, for at du kunne finde på at søge job som præst i Den danske Folkekirke? Det enkle interview blev altså det, der kaldes et semistruktureret interview. Med udgangspunkt i de to spørgsmål spandt sig en samtale af typisk minutters varighed. Interviewene er ikke skrevet ud. Jeg tog derimod notater af og under samtalen. Notaterne skrev jeg efterfølgende sammen og sendte derpå til de interviewede, der herefter havde mulighed for at korrigere samtalenotatet, inden de godkendte det. B. TEMAER Flere af de interviewede udtrykker et ønske om på et tidspunkt at prøve at være præst. Som én siger: Jeg er i tvivl, om jeg bliver glad for det, men jeg vil dog prøve det af, for ikke at sidde om år og fortryde, at jeg ikke prøvede. Samtidig henviser de til usikkerheden: Er det nu også noget for mig? For at minimere den usikkerhed peger nogle på muligheden af at prøve sig selv af i jobbet i en tidsafgrænset stilling: Jeg ville også til en start affinde mig med et vikariat eller løntilskudsstilling, fordi jeg ikke er helt sikker på, hvor jeg kunne tænke mig at være præst. Jeg vil gerne have noget mere praksis, som viser, om jeg kan med arbejdet. Det kunne være job i løntilskud, korte vikarjob for simpelthen at prøve arbejdet som præst. Men det overordnede ønske om at blive eller prøve at være præst ledsages af en række forbehold. Interviewene viser, at det især er følgende faktorer eller forbehold, der har betydning for, om de interviewede kan finde på at søge job som præst, eller om de afholder sig fra det: 1. Ansøgningsproceduren opleves som bøvlet og besværlig 2. Præstens arbejdstid finder man meget lidt familievenlig 3. Præsten som alenearbejder lægger op til ensomhed i jobbet 4. Struktur og ledelse betragtes som uklar 5. Der er frygt for, at man ikke kan udnytte erhvervede kompetencer 6. Ønsket om fleksibel jobstruktur fx i form af kombijob er vanskeligt at få opfyldt 8 Der er foretaget interview med både dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er i arbejde. Det, der har været det fælles udgangspunkt for de interviewede, har været, at de har svaret måske. Det har været deres forbehold, jeg har været interesseret i at få formuleret nærmere.

18 18 7. Det personlige trosforhold kan stå i vejen 8. Familiær og dermed geografisk afhængighed kan afholde fra at søge I det følgende vil jeg anskue disse forbehold igennem typiske udsagn fra interviewene. Nogle af udsagnene er anonymiserede, bl.a. med brug af anførselstegn, som antyder, at et navn er skiftet ud. C. ANSØGNINGSPROCEDURE En række af de interviewede har altså, hvad der fremgår af data ovenfor, søgt job som præst. Man har imidlertid fundet ansøgningsproceduren uoverskuelig, ikke mindst hvis man er i job i forvejen. Jeg troede, at jeg kunne søge præstejob, mens jeg havde arbejde, men det lykkedes ikke. Ansøgningsproceduren var for besværlig. Det blev kun halvhjertet. Mange udtrykker forundring over for ansøgningsproceduren, som bl.a. kaldes tung, en rædsom proces, en bøvlet proces, håbløs, omstændelig, krævende og gammeldags. Ansættelsesproceduren er omstændelig og krævende og gammeldags - og at sætte alt det i værk for en kortere stilling, det er for bøvlet. Man kan ikke finde ud af, hvem man skal ringe til, folk ringer ikke tilbage, man ringer og ringer og snakker med så mange og får så besked flere måneder efter om, at man ikke har fået et job, som man har glemt, at man har søgt. I andre sammenhænge har jeg oplevet det langt mere professionelt. Oplevelsen af mangel på professionalitet gør, at man afholder sig fra at søge. Proceduren er for hård og opslidende, når man i forvejen har et arbejdsliv. Man følte, at man skulle gå med hatten i hånden. Man kommer med sin teologi og bliver spurgt om man kan spille teater og musik? Det er ikke ens kompetencer, der bliver målt på. Proceduren i sig selv er for hård og for krævende. Det strækker sig over måneder og kræver enormt meget energi. Det at søge stilling i folkekirken er en ualmindelig bøvlet proces. Vi har lige spurgt os selv: Gider vi at gøre det fodarbejde, det er at søge en stilling? Mange mennesker at snakke med, mange møder, der skal holdes, lange ansættelsesprocesser, ofte også med familien involveret. Der går flere måneder, inden man får svar. Også selvom man var nr. 2. Det har jeg oplevet. D. PRÆSTENS ARBEJDSTID Når de interviewede taler om præstens arbejdstid, er det især forholdet til familien, der bringes på bane. Arbejdstiderne beskrives som meget lidt familievenlige. Både de daglige skæve arbejdstider, som kan være vanskelige at forene med familieliv, men også fast arbejde på helligdage, hvor den øvrige familie og venner har fri. Som familiemenneske er det et stort offer, at man arbejder, mens andre har fri og har fri, når alle andre arbejder. Man har en fornemmelse af, at planlægning af arbejdstid er besværligt, og at man derfor skal være meget struktureret for, at arbejde ikke fylder for meget.

19 19 I den sammenhæng spiller det også en rolle, at man fx skal dække ind for hinanden under sygdom. Flere har en opfattelse af, at det både kan være ubelejligt og uhensigtsmæssigt. En enkelt konkluderer, at der generelt er bedre vilkår i mange andre brancher. En enkelt vurderer, at de særlige arbejdstider er en hindring for, at vedkommende kan dyrke sin fritidsinteresse. E. PRÆSTEN SOM ALENEARBEJDER Mange udtrykker bekymring for, at præstejobbet er en ensom beskæftigelse. Jeg har altid været glad for kolleger, men jeg er bange for, at præstejobbet bliver ensomt. Flere sætter lighedstegn mellem ensomhed og det at arbejde alene. Frygten for at stå alene italesættes af de fleste interviewede, og nogle sammenkobler denne frygt med ansættelse i et mindre sogn: Har nok lyttet for meget til skræmmehistorierne om at være alene præst i en lille kirke tanken kan give mig koldsved. Man er lidt alene, hvis man ikke bor i en større by. Der peges generelt på nødvendigheden af sparring og af at stå sammen med nogen om det samme. Jeg er meget holdspiller og frygter noget at komme til at stå alene. Det virker til, at det er mere reglen end undtagelsen, at man kommer til at stå alene. Samarbejde, kollegialitet og sparring er begreber, der går igen i interviewene, og de opfattes som centrale ved det at arbejde overhovedet, hvorfor arbejdet som præst også skal indeholde disse elementer. Man ønsker en dynamisk arbejdsplads og et større kollegafællesskab. Men præstearbejdet forbindes imidlertid ikke med disse begreber, men derimod med ensomhed. I den forbindelse er der nogle, som tager forbehold for at søge præstestilling, fordi de ser kirken som en institution, der er for tung og træls og hygger sig om sig selv, hvorved menighederne passiviseres. Jeg vil komme til at blive utålmodighed som fuldtidssognepræst over den kirkelige struktur over alt det, man må og ikke må. Jeg vil gerne arbejde i en kirke, hvor man som præst er med til at få det almindelige præstedømme til at fungere. Det handler om gensidigt ansvar, uddelegering, kirken som et aktivt samfund, hvor alle har ansvar, hvor præsten har en koordinerende og inspirerende rolle. Sådan en præstestilling vil jeg gerne have. F. STRUKTUR OG LEDELSE Endelig er der forbehold overfor strukturen og ledelsen i folkekirken. En forstår således ikke ansættelsesvilkårene, hvor ens kolleger ved kirken er ansat under menighedsrådet, mens man som præst er ansat i kirkeministeriet. En anden peger på, at strukturen, hvor menighedsråd er arbejdsgiver og præsten i en mellemrolle kan give anledning til dårligt arbejdsklima mellem præsterne internt i menighedsrådet eller mellem præst og menighedsråd.

20 20 I det hele taget anser man ledelsesstrukturerne for utydelige. Det holder ikke, som én udtrykker det, at præsten er sin egen leder. En anden siger det sådan: Det er ikke særlig tydeligt, hvem der bestemmer hvad eller hvad provst og biskop har at skulle have sagt. Det er en lidt underlig konstruktion, som det ikke er særligt gunstigt eller attraktivt at arbejde under, synes jeg. Det giver forvirring og uklarhed. Jeg er mere til klare linjer. Denne konstruktion befordrer et mindre godt arbejdsmiljø. Man hører, som én fortæller det, tit nogle grumme historier. Eller som en anden formulerer det: Noget andet er, at dem, jeg kender, der er blevet præster, når jeg hører om deres tvivl og problemer - og i øvrigt generelt når man læse KD og andre aviser - så får man jo ikke et billede af, at alt er idel lykke i Den danske Folkekirke. G. FAMILIÆR OG DERMED GEOGRAFISK AFHÆNGIGHED Næsten alle af de interviewede lever i et parforhold, som har betydning for deres forestillinger om, hvor de skal og kan søge job. Hensynet til ægtefælles eller samlevers arbejde betyder meget. Det er et gennemgående tema, at det handler noget med placering, geografisk, ift hvor min mand arbejder. kommer meget an på familiens situation, om min kone kan få job. Dette hensyn sætter geografiske grænser for, hvor man kan og eventuelt vil søge arbejde som præst. Hvis man søger præstestilling, skal det være inden for en overkommelig radius af den nuværende bopæl, og hvor ægtefællen kan fastholde sit arbejde eller få et andet. Hvis ægtefællen har et godt job, et job vedkommende er glad for, og man selv i forvejen har et job, er tanken om at bryde op for at blive præst, fremmed, selvom man, som én udtrykker det, i bund og grund gerne vil være præst. Hensynet til ægtefælle eller familie vejer tungest. Hvis jeg skal flytte til Jylland eller langt ud på landet, så passer det ikke med familien. Og familien er min første prioritet. Det er ikke kun hensynet til ægtefællens arbejde, der tæller. Flere peger også på hensynet til børnene og det sociale liv i det hele taget: Jeg vil ikke flytte efter det. Jeg har også en ægtefælle, jeg skal tage hensyn til. Vi bor i byen tæt på vennerne, og byen, vennerne (netværket) og vores kirkelige tilhørsforhold, er vigtigere end job. Det sociale liv forbindes af flere med det at bo i en stor by. Jeg vil dog nødig for langt væk fra en større by. Et par stykker beskriver i den sammenhæng realistiske overvejelser, de har haft om, at mulighederne for at blive præst i en stor by nok ikke er stor. Der er altså en række forbehold, ægtefælles arbejde, børns opvækst, det sociale liv, som fastholder de interviewede inden for en geografisk grænse. Men også lønforhold og især boligproblematikken nævnes af flere. Og så er jeg blevet gift og fået børn. Og har egen bolig. Drømmen og lysten til at blive præst er der, men det vil betyde lønnedgang, boligproblematik, flytteproblematik, som ikke bliver mindre af, at min kone jo også har arbejde her i byen.