HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE?"

Transkript

1 HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i Folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver Erling Andersen August 2012 FIP s FORLAG

2 2 HVOR BLEV DET AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver FIP s FORLAG - et forlag under Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse Citater fra denne udgivelse skal ske med tydelig kildeangivelse. 1. udgave 1. oplag august 2012 ISBN

3 3 INDHOLD I. Anledning... 4 A. En tidligere undersøgelse... 4 B. Hvad laver de ca. 30 %, som ikke bliver præster?... 5 II. Undersøgelsens deltagere... 6 III. Undersøgelsens metode... 7 IV. Resultater... 8 A. Hvem har svaret?... 8 B. Ansøgt om stilling som præst C. Hvad er de ansat som? D. Betydning af teologiske kompetencer E. Interesse i at få arbejde som præst V. Telefoninterview A. Metode B. Temaer C. Ansøgningsprocedure D. Præstens arbejdstid E. Præsten som alenearbejder F. Struktur og ledelse G. Familiær og dermed geografisk afhængighed H. Udnyttelse af kompetencer I. Kombijob J. Personligt trosforhold VI. Perspektiver af undersøgelserne A. Er det ok, at 30 % af de uddannede ikke får job som præst? B. Kompetenceudnyttelse C. Individuelle barrierer for ansøgning Præstearbejdet ses med lønmodtagerbriller Den differentierede præst: kombijob Den differentierede præst: Funktionspræst Ansøgningsprocedure D. Kompetenceprofil E. Den differentierede præst udfordrer uddannelserne F. Projektorganisering... 33

4 4 I. ANLEDNING A. EN TIDLIGERE UNDERSØGELSE I august 2011 afsluttede jeg en mindre undersøgelse af, hvad der bliver af de studerende på pastoralseminarierne i København og Århus. Nogle af de spørgsmål, undersøgelsen gav svar på, lød sådan: Hvor mange af de studerende får et job som præst i Den danske Folkekirke? Hvor lang tid går de ledige, før de bliver præster? Hvilken type præstejob får de? Hvor mange kvinder bliver præster? Hvor mange mænd? Undersøgelsen tog udgangspunkt i de 520 studerende, der fulgte og fuldførte pastoralseminariernes undervisning i perioden , altså i alt 10 semestre. 1 Undersøgelsen blev afsluttet ultimo juni 2011, altså 1 ½ år efter den undersøgte periode. Ved undersøgelsens afslutning var 64 % af disse studerende i job som præst i Den danske Folkekirke eller havde været i job som præst. 12,5 % af de ordinerede var nemlig ikke længere i juni 2011 ansat som præst. Det hænger især sammen med, at 40 % af de studerende, der var blevet ordineret, var blevet ordineret til en vikarstilling, og det er naturligvis ikke alle, der umiddelbart kan regne med eller ønsker ansættelse i ny stilling, når vikariatet udløber. Det kunne også konstateres ikke uventet at de fleste af dem, der bliver ansat som præster, ansættes relativt kort tid efter endt uddannelse. Ca. 60 % af dem, der får arbejde som præst, får det inden for det første år, efter de har afsluttet Pastoralseminariet. Ca. 25 % af dem, der får arbejde som præst, får det inden for det andet år, efter de har afsluttet Pastoralseminariet. Det betyder, at der pr. 30. juni 2011 var flere af de studerende fra 2009 og især en del af de studerende fra 2010, som endnu ikke havde fået men som måtte forventes at få job som præst efter juni Hvis man udelukkende ser på de studerende, som gik på Pastoralseminarierne i de seks semestre fra , var der 68 % af de københavnske studerende, der pr. 30. juni 2011 havde job som præst, mens det tilsvarende tal for de århusianske studerende var noget højere, nemlig 77 %. Sammenlagt bliver det i alt 72,4 %. Med baggrund i disse tal kan man med rimelig grund antage, at godt 7 af 10 studerende på landets pastoralseminarier kan forvente at blive ordineret til et job som præst i Den danske Folkekirke. Med baggrund i disse tal kan man med rimelig grund antage, at godt 7 af 10 studerende på landets pastoralseminarier kan forvente at blive ordineret til et job som præst i Den danske Folkekirke. 1 Andersen, Erling (2011): Hvad bliver der af de studerende på pastoralseminarierne? FIPs Forlag. Undersøgelsen kan downloades på

5 5 B. HVAD LAVER DE CA. 30 %, SOM IKKE BLIVER PRÆSTER? Dette resultat rejste en nysgerrighed: Hvad laver så de, der ikke får job som præster i Den danske Folkekirke? Det drejer sig om knap 30 % af de studerende på pastoralseminarierne. Hvilke typer job får de? I hvilken udstrækning og i hvilke professionelle sammenhænge kan de bruge de kompetencer, de har erhvervet sig gennem det teologiske studium og opholdet på Pastoralseminariet? Med indeværende undersøgelse har jeg søgt at stille nysgerrigheden. Men undersøgelsens resultater skærper også allerede kendte udfordringer. De bringer yderligere næring til drøftelsen af både præsteansættelser såvel stillingstyper som ansættelsesprocedurer og modtagelse samt støtter de overvejelser, vi i forvejen er i gang med omkring de uddannelsesmæssige ressourcer, der bruges på Pastoralseminarierne og efteruddannelserne. Det sidste aktualiseres af, at der i øjeblikket forberedes en reorganisering af de tre uddannelsesinstitutioner for præster i hhv. Løgumkloster, København og Århus i 2014, som skal lægges ind under én fælles ledelse med fælles økonomi og samlet fagligt ansvar for præsteuddannelserne. Hvis en sådan omstrukturering skal give mening, skal den ikke blot have administrative konsekvenser, men også lærings- og undervisningsmæssige. I forvejen ved vi, at præstejobbet er i bevægelse. Der sker en glidning fra generalist til specialist. Vi ved fra daglige samtaler med de studerende på pastoralseminarierne og med de nye præster på efteruddannelsen, at de ofte har specifikke forventninger til det at være præst. Men hvordan forholder det sig med dem, der (endnu) ikke er blevet præster og måske endda har fået et andet arbejde? Nærer de noget ønske om at blive præster i Den danske Folkekirke? I så fald: Hvilke betingelser eller forventninger har de til arbejdet som præst? Svarene på disse spørgsmål sætter ansættelsesproceduren, men også forholdet mellem uddannelse og efteruddannelse på den ene side og præstejobbet på den anden i relief. Rapporten vil derfor blive afrundet med en perspektivering, der indeholder nogle spørgsmål. Det er spørgsmål, som folkekirken og uddannelsesinstitutionerne sådan set allerede er i gang med at svare på gennem forandringer, der sker løbende, langsomt og til dels ubemærket. Måske kunne der tænkes og handles lidt mere bevidst strategisk og forudseende.

6 6 II. UNDERSØGELSENS DELTAGERE Inden jeg fortæller lidt om de resultater, undersøgelsen har kastet af sig, er der nogle tørre tal, der skal på plads. Af de 520, der gik på pastoralseminarierne i perioden , var der 186, som ved den tidligere undersøgelses ophør, 30. juni 2011, ikke havde fået job som præst i Den danske Folkekirke. I perioden efter 30. juni og frem til 19. dec fik 31 af dem ansættelse som præst. 2 Indeværende undersøgelse blev iværksat i januar 2012 og færdiggjort med udgangen af marts I denne 3 måneders periode var der, som det vil fremgå nedenfor, yderligere 11 af de 153, som fik ansættelse som præst af de 31 skal imidlertid tilskrives en fejl i den tidligere undersøgelse. Vedkommende var nemlig allerede ansat inden undersøgelsens ophør, men var fejlregistreret i de data, jeg ved den lejlighed havde fået opgivet. De resterende 30 navne er fundet ved at sammenligne listen med navnene på præster på kirkeministeriets hjemmeside med listen med navne på de 186, der ifølge forrige undersøgelse ikke havde fået arbejde som præst inden undersøgelsens ophør 30. juni De 30 figurerer således ikke på ministeriets lønningsliste før 30. juni I forbindelse med indeværende undersøgelse fandt jeg yderligere en fejl. Det drejer sig om en studerende, som stod opført i pastoralseminariets database til at have gennemført uddannelsen i foråret 2009, men som rent faktisk først gennemførte i efteråret Da én siden er afgået ved døden, er der således 153 tilbage af de, der gik på pastoralseminarierne i perioden , som ultimo dec ikke havde fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke måneder efter den tidligere undersøgelses ophør, 30. juni 2011, er der således godt 72 %, af de studerende fra , der har eller har haft arbejde som præst i Den danske Folkekirke. Tallet bekræfter dermed den tidligere undersøgelses konklusion, at godt 7 ud af 10 fra pastoralseminarierne kan regne med at blive ordineret til en præstestilling.

7 7 III. UNDERSØGELSENS METODE Undersøgelsen består i to dele: et elektronisk spørgeskema, som siden blev fulgt op af 25 telefoninterview. Det elektroniske spørgeskema blev sendt til de 153 personer, som ultimo dec ikke havde fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke. 4 Spørgeskemaet var bevidst minimalistisk. Det bestod blot af nogle få spørgsmål. Det skyldes primært begrænsede tidsmæssige ressourcer, men også at jeg havde en antagelse om, at det ville være vanskeligt at få respondenterne til at svare på en undersøgelse med mange spørgsmål, som det ville tage lang tid at besvare. Den antagelse fik jeg bekræftet i forløbet gennem samtaler og mailkorrespondancer. Dernæst var undersøgelsens grundlag et relativt beskedent statistisk materiale, som i sig selv ikke lagde op til høj detaljeringsgrad i spørgsmålene. Endelig var jeg bevidst om, at selv med en relativt høj svarprocent ville der kunne stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater. Det lykkedes inden for undersøgelsens afsatte tidsramme januar til marts 2012 at få 123 af de 153 svarende til 80,4 % til at svare på spørgeskemaundersøgelsen. Det kan dog sagtens tænkes, at de sidste ca. 20 %, der ikke har medvirket, ville kunne have ændret resultatet markant, hvis de havde medvirket. Denne tanke er blevet næret af, at jeg har været i telefonisk eller skriftlig kontakt med en del af de sidste 30, som af forskellige grunde, der ikke ønskes offentliggjort, kunne meddele, at de ikke ville deltage. Der er en mindre restgruppe, det ikke er lykkedes at finde frem til i de tre måneder, undersøgelsen har stået på. Antallet af respondenter må dog betegnes som tilfredsstillende og som rigeligt til at give et vist fingerpeg. Telefoninterviewene skal jeg vende tilbage til. Først lidt om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. 4 Spørgeskemaundersøgelsen blev i første omgang sendt til de -adresser, vi havde i pastoralseminariernes databaser. En del svarede. Endnu flere svarede ikke. Naturligvis havde mange skiftet -adresse. Derfor søgte jeg at finde frem til dem, der ikke havde svaret på første udsendelse af spørgeskemaet, ved at ringe til de telefonnumre, vi havde i pastoralseminariernes databaser, for blot at konstatere det forventede: en række af disse numre var ikke længere i brug! Dernæst gik jeg til Krak og Facebook. En hel del mail og telefonopringninger hjalp til at finde frem til potentielle respondenter.

8 8 IV. RESULTATER A. HVEM HAR SVARET? 123 har som sagt responderet. De fordeler sig således i forhold til semestrene fra : (Fig. 1) Hvornår gik du på pastoralseminariet? Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Figur 1 Den tidligere undersøgelse påviste, at ca. 9 % flere af de studerende fra Århus Pastoralseminarium i forhold til de studerende fra København har fået arbejde som præst i Den danske Folkekirke. I overensstemmelse hermed er der flere af dem, der har gået på Pastoralseminariet i København, der har svaret på indeværende undersøgelse. 65 af de 123 respondenter er uddannet i København, mens 58 er fra Århus. De 123 respondenter fordeler sig på 4 grupper: Præster i Den danske Folkekirke o 11 havde, efter den tidligere undersøgelses ophør, fået ansættelse som præster i Den danske Folkekirke Andre præster o 7 var blevet valgmenighedspræster (2 fra Pastoralseminariet i Kbh., 5 fra Århus) o 10 havde fået ansættelse som præst i udlandet, herunder Grønland og Færøerne (3 fra Pastoralseminariet i Kbh., 7 fra Århus). I arbejde uden for folkekirken o 71 var på undersøgelsestidspunktet i arbejde udenfor folkekirken:

9 9 47 af de 71 havde fået arbejde, inden der var gået 3 måneder, efter de havde afsluttet undervisningen på Pastoralseminariet Yderligere 13 havde fået arbejde inden 6 måneder efter 5 7 gik arbejdsledige i mere end et år, inden de fik deres første job Ikke i arbejde o 24 var ikke i arbejde på undersøgelsestidspunktet. 6 Nedenstående fig. 2 viser, hvornår disse 24 har gået på Pastoralseminariet. Hvornår gik du på pastoralseminariet? Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Figur 2 Efterfølgende fig. 3 viser, hvor mange gange disse 24 har søgt job som præst i Den danske Folkekirke. Der er blot 3, der ikke har søgt en stilling. Det skyldes for alle tres vedkommende, at de er relativt nyuddannede og efterfølgende har været på barsel. 5 Samlet set fandt 63 % af de studerende fra semestrene , som ikke fik arbejde som præst, et alternativt job inden 6 måneder efter, de forlod pastoralseminariet. 6 Heraf 11 uddannet fra Pastoralseminariet i Kbh., 13 fra Århus. Undersøgelsen siger ikke noget om, om disse 24 på et tidspunkt har haft arbejde efter opholdet på Pastoralseminariet.

10 10 Hvor mange gange har du ansøgt om arbejde som præst i Den danske Folkekirke? Flere end 15 gange Figur 3 B. ANSØGT OM STILLING SOM PRÆST Af de 71, der er i alternativt arbejde, har de 23 aldrig søgt om job som præst i DDF. (Fig. 4) 25 har søgt mellem én og tre stillinger som præst, enten før de fik eller mens de har haft deres nuværende job. 20 af disse 25 fik deres alternative job inden for 3 måneder efter, de forlod Pastoralseminariet. 13 har Af de 71, der er i alternativt arbejde, har de 23 aldrig søgt om job som præst i DDF. søgt mellem 4 og 15 stillinger, og 10 har forsøgt sig med mere end 15 ansøgninger.

11 11 Hvor mange gange har du ansøgt om arbejde som præst i Den danske Folkekirke? Flere end 15 gange Figur 4 C. HVAD ER DE ANSAT SOM? Hvor er de så ansat? Og i hvilken type job? Det var muligt at sætte mere end ét kryds, da spørgsmålet om, hvor man var ansat, skulle besvares. (Fig. 5) Det har 13 respondenter benyttet sig af. Det skyldes typisk, at de er ansat i en privat virksomhed, som samtidig er en kirkelig organisation eller i en frivillig organisation, som samtidig er en kirkelig organisation eller i en delvis privat og kommunal virksomhed. Endelig er der nogle få, som er ansat i to eller flere deltidsjob. Spørgsmålet var fulgt af en åben rubrik, hvor det var muligt for respondenten at komme med en nærmere beskrivelse af sit nuværende job. Heraf fremgår det, at en del af de, der er ansat i en privat virksomhed, beskæftiger sig med undervisning enten som efterskolelærer, højskolelærer eller som friskoleleder. En enkelt er ansat i en børnehave. Et par stykker har fået diakonale job, mens et par stykker er ansat i serviceerhverv som postbud eller ekspedient. En del har fået konsulentstillinger enten i interesseorganisationer, arbejdsgiverforeninger eller sociale institutioner. Nogle få beskæftiger sig med salg, markedsføring, personalerekruttering og projektledelse.

12 12 Er du for nuværende ansat i (der kan sættes flere kryds) Offentlig virksomhed 2. Privat virksomhed 3. Frivillig organisation 4. Kirkelig organisation 5. Egen virksomhed 6. Andet Figur 5 Også blandt de, der er ansat inden for det offentlige, gælder det, at en del beskæftiger sig med undervisning. Det kan være som handelsskolelærer, gymnasielærer eller som lektor på et universitet. Nogle stykker har et ph.d. stipendiat, mens en enkelt arbejder med børnepædagogik. Nogle få har fået job inden for det sociale område som sygehjælper, konsulent eller i en lederstilling. Og en enkelt er blevet minister. Et par af dem, der er blevet ansat i kirkelig sammenhæng, har fået arbejde i Den danske Folkekirke som kordegn. Nogle er blevet ansat i forskellige typer af sognemedhjælperstillinger, mens et par har fået ansættelse på stiftsplan som konsulenter med ansvar for særlige projekter som fx religionsmødet eller stiftets kommunikation. En god håndfuld er blevet ansat i missionsselskaber og udsendt som missionærer, mens omtrent lige så mange har fået job i frivillige kirkelige organisationer som børne- og ungdomskonsulenter eller sekretærer. Der er således stor variation i de job, som teologerne har fået: Project manager, udviklingskonsulent inden for socialområdet, redaktør, postarbejder, missionær, tangodanser, minister, sygehjælper, diakon for blot at nævne nogle få. Det statistiske materiale er ikke stort nok til, at der kan dannes andet billede end det ventede: det er inden for de humanistiske professioner og ikke de teknologiske, de studerende får job. Der er således stor variation i de job, som teologerne har fået: Project manager, udviklingskonsulent inden for socialområdet, redaktør, postarbejder, missionær, tangodanser, minister, sygehjælper, diakon for blot at nævne nogle få.

13 13 D. BETYDNING AF TEOLOGISKE KOMPETENCER Respondenterne blev bedt om at svare på spørgsmålet: Hvilken betydning har de teologiske kompetencer haft for erhvervelsen af dit nuværende job? (Fig. 6) Der var ikke i undersøgelsen en definition af teologiske kompetencer. Hvilken betydning har dine teologiske kompetencer haft for, at du har fået dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 6 45 af de adspurgte vurderer, at de teologiske kompetencer haft stor eller en del betydning for erhvervelsen af deres nuværende job. Det gælder især de, der er ansat i kirkelige organisationer. 7 vurderer, at deres teologiske kompetencer har haft en smule betydning, mens de sidste 19 mener, at deres teologiske kompetencer har haft ringe eller ingen betydning for, at de har fået deres job. 30 % af de, der er ansat i en offentlig virksomhed, mener ikke, at deres teologiske kompetencer har haft betydning for erhvervelsen af deres job. Det tilsvarende tal er 38,5 % for dem, der er ansat i en privat virksomhed. 41 af de 71 oplever, at de teologiske kompetencer har stor eller en del betydning for udøvelsen af deres job. (Fig. 7) 13 oplever, at de teologiske kompetencer har en smule betydning, mens 17 vurderer, at deres teologiske kompetencer blot har ringe eller ingen betydning for deres jobudøvelse. 30 % af de, der er ansat i en offentlig virksomhed, mener ikke, at deres teologiske kompetencer har haft betydning for erhvervelsen af deres job. Det tilsvarende tal er 38,5 % for dem, der er ansat i en privat virksomhed. Blot 2 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, finder ikke, at deres teologiske kompetencer har nogen betydning for udøvelsen af deres job. Det tilsvarende tal for de, der

14 14 er ansat i en privat virksomhed, er 7 af 26. Blandt dem, der er ansat i en kirkelig organisation, er der ingen som finder, at deres teologiske kompetencer er uden betydning for deres jobudøvelse. Hvilken betydning har dine teologiske kompetencer for udførelsen af dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 7 Med hensyn til udnyttelsen af de kompetencer, man erhvervede sig på pastoralseminarierne, ser det noget mere broget ud. (Fig. 8) 24 af de 71 oplever, at disse kompetencer har stor eller en del betydning i deres nuværende jobudøvelse, mens hhv. 13, 9 og 8 vurderer, at disse kompetencer har en smule, ringe eller ingen betydning. Blot 3 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, vurderer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminariet har ingen betydning for deres jobudøvelse. Det tilsvarende tal for de, der er ansat i en privat virksomhed, er en del højere, nemlig 9 af 26. Det er typisk dem, der er ansat i kirkelige organisationer, som svarer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminarierne, har stor eller en del betydning for deres jobudøvelse, nemlig 8 af 20. Det drejer sig især om kompetencer omkring undervisning, samtale og kommunikation. Blot 3 af de 26, der er ansat i en offentlig virksomhed, vurderer, at de kompetencer, de erhvervede sig på pastoralseminariet har ingen betydning har for deres jobudøvelse. Det tilsvarende tal for de, der er ansat i en privat virksomhed, er en del højere, nemlig 9 af 26.

15 15 Hvilken betydning har de kompetencer, du erhvervede dig på Pastoralseminariet, for dig i dit nuværende job? Stor betydning 2. En del betydning 3. En smule betydning 4. Ringe betydning 5. Ingen betydning Figur 8 E. INTERESSE I AT FÅ ARBEJDE SOM PRÆST Er de 71, der er i alternative job, så interesseret i at blive præst? (Fig. 9) Er du for nuværende interesseret i at få job som præst i folkekirken? Meget interesseret 2. Måske interesseret 3. Ikke interesseret Figur 9

16 16 Som det fremgår af fig. 9 er blot 17 af de 71, der er i alternative job, meget interesseret, mens 27 er måske interesseret, og 27 er ikke interesseret. 7 Af de 24, der ikke er i arbejde, gælder det, at 13 af dem er meget interesseret i at få et job som præst, mens 7 er måske interesseret, og 4 ikke er interesseret. (Fig. 10) Er du for nuværende interesseret i at få job som præst i folkekirken? Meget interesseret 2. Måske interesseret 3. Ikke interesseret Figur 10 7 Af dem, der er i arbejde nu, og som ved undersøgelsens udløb ikke havde ansøgt om job som præst i Den Danske Folkekirke det drejer sig om 23 respondenter er blot en enkelt meget interesseret i at blive præst, 8 er måske interesseret, mens 14 ikke er interesseret.

17 17 V. TELEFONINTERVIEW A. METODE Disse svar fik mig til at henvende mig telefonisk til dem, der havde svaret måske interesseret, for at høre, hvilke forbehold og hvad der i det hele taget gemmer sig bag dette måske. Det lykkedes at få gennemført 25 telefoninterview, 8 som foregik på den måde, at jeg via mail aftalte en tid med respondenten for opringning. I interviewet stillede jeg som udgangspunkt to spørgsmål: 1. Hvad skyldes dit måske? 2. Hvad skal der til, for at du kunne finde på at søge job som præst i Den danske Folkekirke? Det enkle interview blev altså det, der kaldes et semistruktureret interview. Med udgangspunkt i de to spørgsmål spandt sig en samtale af typisk minutters varighed. Interviewene er ikke skrevet ud. Jeg tog derimod notater af og under samtalen. Notaterne skrev jeg efterfølgende sammen og sendte derpå til de interviewede, der herefter havde mulighed for at korrigere samtalenotatet, inden de godkendte det. B. TEMAER Flere af de interviewede udtrykker et ønske om på et tidspunkt at prøve at være præst. Som én siger: Jeg er i tvivl, om jeg bliver glad for det, men jeg vil dog prøve det af, for ikke at sidde om år og fortryde, at jeg ikke prøvede. Samtidig henviser de til usikkerheden: Er det nu også noget for mig? For at minimere den usikkerhed peger nogle på muligheden af at prøve sig selv af i jobbet i en tidsafgrænset stilling: Jeg ville også til en start affinde mig med et vikariat eller løntilskudsstilling, fordi jeg ikke er helt sikker på, hvor jeg kunne tænke mig at være præst. Jeg vil gerne have noget mere praksis, som viser, om jeg kan med arbejdet. Det kunne være job i løntilskud, korte vikarjob for simpelthen at prøve arbejdet som præst. Men det overordnede ønske om at blive eller prøve at være præst ledsages af en række forbehold. Interviewene viser, at det især er følgende faktorer eller forbehold, der har betydning for, om de interviewede kan finde på at søge job som præst, eller om de afholder sig fra det: 1. Ansøgningsproceduren opleves som bøvlet og besværlig 2. Præstens arbejdstid finder man meget lidt familievenlig 3. Præsten som alenearbejder lægger op til ensomhed i jobbet 4. Struktur og ledelse betragtes som uklar 5. Der er frygt for, at man ikke kan udnytte erhvervede kompetencer 6. Ønsket om fleksibel jobstruktur fx i form af kombijob er vanskeligt at få opfyldt 8 Der er foretaget interview med både dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er i arbejde. Det, der har været det fælles udgangspunkt for de interviewede, har været, at de har svaret måske. Det har været deres forbehold, jeg har været interesseret i at få formuleret nærmere.

18 18 7. Det personlige trosforhold kan stå i vejen 8. Familiær og dermed geografisk afhængighed kan afholde fra at søge I det følgende vil jeg anskue disse forbehold igennem typiske udsagn fra interviewene. Nogle af udsagnene er anonymiserede, bl.a. med brug af anførselstegn, som antyder, at et navn er skiftet ud. C. ANSØGNINGSPROCEDURE En række af de interviewede har altså, hvad der fremgår af data ovenfor, søgt job som præst. Man har imidlertid fundet ansøgningsproceduren uoverskuelig, ikke mindst hvis man er i job i forvejen. Jeg troede, at jeg kunne søge præstejob, mens jeg havde arbejde, men det lykkedes ikke. Ansøgningsproceduren var for besværlig. Det blev kun halvhjertet. Mange udtrykker forundring over for ansøgningsproceduren, som bl.a. kaldes tung, en rædsom proces, en bøvlet proces, håbløs, omstændelig, krævende og gammeldags. Ansættelsesproceduren er omstændelig og krævende og gammeldags - og at sætte alt det i værk for en kortere stilling, det er for bøvlet. Man kan ikke finde ud af, hvem man skal ringe til, folk ringer ikke tilbage, man ringer og ringer og snakker med så mange og får så besked flere måneder efter om, at man ikke har fået et job, som man har glemt, at man har søgt. I andre sammenhænge har jeg oplevet det langt mere professionelt. Oplevelsen af mangel på professionalitet gør, at man afholder sig fra at søge. Proceduren er for hård og opslidende, når man i forvejen har et arbejdsliv. Man følte, at man skulle gå med hatten i hånden. Man kommer med sin teologi og bliver spurgt om man kan spille teater og musik? Det er ikke ens kompetencer, der bliver målt på. Proceduren i sig selv er for hård og for krævende. Det strækker sig over måneder og kræver enormt meget energi. Det at søge stilling i folkekirken er en ualmindelig bøvlet proces. Vi har lige spurgt os selv: Gider vi at gøre det fodarbejde, det er at søge en stilling? Mange mennesker at snakke med, mange møder, der skal holdes, lange ansættelsesprocesser, ofte også med familien involveret. Der går flere måneder, inden man får svar. Også selvom man var nr. 2. Det har jeg oplevet. D. PRÆSTENS ARBEJDSTID Når de interviewede taler om præstens arbejdstid, er det især forholdet til familien, der bringes på bane. Arbejdstiderne beskrives som meget lidt familievenlige. Både de daglige skæve arbejdstider, som kan være vanskelige at forene med familieliv, men også fast arbejde på helligdage, hvor den øvrige familie og venner har fri. Som familiemenneske er det et stort offer, at man arbejder, mens andre har fri og har fri, når alle andre arbejder. Man har en fornemmelse af, at planlægning af arbejdstid er besværligt, og at man derfor skal være meget struktureret for, at arbejde ikke fylder for meget.

19 19 I den sammenhæng spiller det også en rolle, at man fx skal dække ind for hinanden under sygdom. Flere har en opfattelse af, at det både kan være ubelejligt og uhensigtsmæssigt. En enkelt konkluderer, at der generelt er bedre vilkår i mange andre brancher. En enkelt vurderer, at de særlige arbejdstider er en hindring for, at vedkommende kan dyrke sin fritidsinteresse. E. PRÆSTEN SOM ALENEARBEJDER Mange udtrykker bekymring for, at præstejobbet er en ensom beskæftigelse. Jeg har altid været glad for kolleger, men jeg er bange for, at præstejobbet bliver ensomt. Flere sætter lighedstegn mellem ensomhed og det at arbejde alene. Frygten for at stå alene italesættes af de fleste interviewede, og nogle sammenkobler denne frygt med ansættelse i et mindre sogn: Har nok lyttet for meget til skræmmehistorierne om at være alene præst i en lille kirke tanken kan give mig koldsved. Man er lidt alene, hvis man ikke bor i en større by. Der peges generelt på nødvendigheden af sparring og af at stå sammen med nogen om det samme. Jeg er meget holdspiller og frygter noget at komme til at stå alene. Det virker til, at det er mere reglen end undtagelsen, at man kommer til at stå alene. Samarbejde, kollegialitet og sparring er begreber, der går igen i interviewene, og de opfattes som centrale ved det at arbejde overhovedet, hvorfor arbejdet som præst også skal indeholde disse elementer. Man ønsker en dynamisk arbejdsplads og et større kollegafællesskab. Men præstearbejdet forbindes imidlertid ikke med disse begreber, men derimod med ensomhed. I den forbindelse er der nogle, som tager forbehold for at søge præstestilling, fordi de ser kirken som en institution, der er for tung og træls og hygger sig om sig selv, hvorved menighederne passiviseres. Jeg vil komme til at blive utålmodighed som fuldtidssognepræst over den kirkelige struktur over alt det, man må og ikke må. Jeg vil gerne arbejde i en kirke, hvor man som præst er med til at få det almindelige præstedømme til at fungere. Det handler om gensidigt ansvar, uddelegering, kirken som et aktivt samfund, hvor alle har ansvar, hvor præsten har en koordinerende og inspirerende rolle. Sådan en præstestilling vil jeg gerne have. F. STRUKTUR OG LEDELSE Endelig er der forbehold overfor strukturen og ledelsen i folkekirken. En forstår således ikke ansættelsesvilkårene, hvor ens kolleger ved kirken er ansat under menighedsrådet, mens man som præst er ansat i kirkeministeriet. En anden peger på, at strukturen, hvor menighedsråd er arbejdsgiver og præsten i en mellemrolle kan give anledning til dårligt arbejdsklima mellem præsterne internt i menighedsrådet eller mellem præst og menighedsråd.

20 20 I det hele taget anser man ledelsesstrukturerne for utydelige. Det holder ikke, som én udtrykker det, at præsten er sin egen leder. En anden siger det sådan: Det er ikke særlig tydeligt, hvem der bestemmer hvad eller hvad provst og biskop har at skulle have sagt. Det er en lidt underlig konstruktion, som det ikke er særligt gunstigt eller attraktivt at arbejde under, synes jeg. Det giver forvirring og uklarhed. Jeg er mere til klare linjer. Denne konstruktion befordrer et mindre godt arbejdsmiljø. Man hører, som én fortæller det, tit nogle grumme historier. Eller som en anden formulerer det: Noget andet er, at dem, jeg kender, der er blevet præster, når jeg hører om deres tvivl og problemer - og i øvrigt generelt når man læse KD og andre aviser - så får man jo ikke et billede af, at alt er idel lykke i Den danske Folkekirke. G. FAMILIÆR OG DERMED GEOGRAFISK AFHÆNGIGHED Næsten alle af de interviewede lever i et parforhold, som har betydning for deres forestillinger om, hvor de skal og kan søge job. Hensynet til ægtefælles eller samlevers arbejde betyder meget. Det er et gennemgående tema, at det handler noget med placering, geografisk, ift hvor min mand arbejder. kommer meget an på familiens situation, om min kone kan få job. Dette hensyn sætter geografiske grænser for, hvor man kan og eventuelt vil søge arbejde som præst. Hvis man søger præstestilling, skal det være inden for en overkommelig radius af den nuværende bopæl, og hvor ægtefællen kan fastholde sit arbejde eller få et andet. Hvis ægtefællen har et godt job, et job vedkommende er glad for, og man selv i forvejen har et job, er tanken om at bryde op for at blive præst, fremmed, selvom man, som én udtrykker det, i bund og grund gerne vil være præst. Hensynet til ægtefælle eller familie vejer tungest. Hvis jeg skal flytte til Jylland eller langt ud på landet, så passer det ikke med familien. Og familien er min første prioritet. Det er ikke kun hensynet til ægtefællens arbejde, der tæller. Flere peger også på hensynet til børnene og det sociale liv i det hele taget: Jeg vil ikke flytte efter det. Jeg har også en ægtefælle, jeg skal tage hensyn til. Vi bor i byen tæt på vennerne, og byen, vennerne (netværket) og vores kirkelige tilhørsforhold, er vigtigere end job. Det sociale liv forbindes af flere med det at bo i en stor by. Jeg vil dog nødig for langt væk fra en større by. Et par stykker beskriver i den sammenhæng realistiske overvejelser, de har haft om, at mulighederne for at blive præst i en stor by nok ikke er stor. Der er altså en række forbehold, ægtefælles arbejde, børns opvækst, det sociale liv, som fastholder de interviewede inden for en geografisk grænse. Men også lønforhold og især boligproblematikken nævnes af flere. Og så er jeg blevet gift og fået børn. Og har egen bolig. Drømmen og lysten til at blive præst er der, men det vil betyde lønnedgang, boligproblematik, flytteproblematik, som ikke bliver mindre af, at min kone jo også har arbejde her i byen.

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

FOLKEKIRKENS PERSONALE

FOLKEKIRKENS PERSONALE STEFFEN BRUNÉS FOLKEKIRKENS PERSONALE 3. UDGAVE Nyt Juridisk Forlag Folkekirkens personale Steffen Brunés Folkekirkens personale Nyt Juridisk Forlag 2014 Steffen Brunés Folkekirkens personale 3. udgave,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere.

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Det Danske Musicalakademi Fredericia Oktober 2012 1 Indhold Overblik 3 Arbejde i de sidste 12 måneder (sep. 2011-aug. 2012) 4 Arbejde i de

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år.

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Dato: 18. juni 2009 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Kirkeministeriet 3. Kontor Sagsbehandler Marlene Dupont 1. Præstestillinger I dag er næsten halvdelen af de 2.016

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke Embedsbeskrivelse Sognepræst i Søndbjerg-Odby og Struer 1 / 5 Modtaget: TS: Udsendt: 2015-08-14 Embedsbeskrivelse Embedsbeskrivelse for sognepræst i Søndbjerg-Odby Pastorat (60%) samt Struer Pastorat (40%),

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer:

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Større brugervenlighed på hjemmesiden. Det er vanvid - det virker altså

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II FORANDRINGER I PROVSTIERNE II PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen og Mogens Lindhardt FORANDRINGER i PROVSTIERNE 2 PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere