Sundhed på arbejdspladsen

Transkript

1 Udkast Afdeling: Sundhedsafdelingen Dato: Februar 2008 Sundhed på arbejdspladsen - en projekt- og evalueringsrapport om sundhedstjek for medarbejderne i Norddjurs Kommune

2 Forord Denne rapport omhandler et kommunalt sundhedsfremmende og forebyggende tilbud om sundhedstjek til alle 4084 medarbejdere i Norddjurs Kommune. Baggrunden for igangsættelse af projektet Sundhed på arbejdspladsen er Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Den overordnede vision i sundhedspolitikken er, at I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. 1 Det er endvidere et særskilt mål med sundhedspolitikken, at alle medarbejdere i kommunen sikres sundhedsfremmende tilbud. Endelig ønsker Norddjurs Kommune at profilere sig på sine sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne blandt andet med henblik på at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Projektet Sundhed på arbejdspladsen indbefatter tilbud om sundhedstjek, rygestoptilbud, sund kost-kurser og tiltag inden for motion. Nærværende rapport omhandler sundhedstjekket. Sundhedstjekket består af målinger af højde, vægt, BMI (Body Mass Index), fedtprocent, taljemål/talje-hoftemål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte (hvis medarbejderen ryger eller er passiv ryger) og konditionstal. Projektets målgruppe er alle ansatte i Norddjurs Kommune. Formålet med projektet er at give medarbejderne mulighed for at få bedre indsigt i egen sundhedstilstand via et sundhedstjek. Parallelt tilbydes rygestop, både individuelle forløb og gruppekurser, sund kost-kurser og tiltag inden for motion. Et bredere formål er, at medarbejderne kan få vurderet styrker og svagheder i deres sundhedstilstand. Derved kan medarbejderne muligvis motiveres til enten at fortsætte en sund livsstil eller ændre livsstilen i positiv retning. Projektet er opstartet februar 2007 og indledt med et pilotprojekt. Efter evaluering af pilotprojektet i juni 2007 er hovedprojektet implementeret medio august 2007 og afsluttet december Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Lederen af Sundhedsafdelingen har det overordnede ansvar for projekt. To medarbejdere fra Sundhedsafdelingen har varetaget projektlederfunktionen og skrevet nærværende rapport. Sundhedstjekkene er udført af sundhedsfagligt personale tilknyttet Sundhedsafdelingen i projektperioden. Endvidere har praksiskonsulenten haft det lægefaglige ansvar. Desuden har der været tilknyttet ekstern hjælp til den statistiske analyse. 1 Norddjurs Kommunes Sundhedspolitik, ( 2

3 Pia Moldt Malene Bach Dorthe Bligård Leder af Sundhedsafdelingen Projektleder Projektleder Cand. Scient. Pol. Bachelor i idræt Sygeplejerske Bachelor i human ernæring Cand. Pæd. Tlf Tlf Tlf pm@norddjurs.dk malb@norddjurs.dk dorb@norddjurs.dk 3

4 Resumé Norddjurs Kommune har igangsat projekt Sundhed på arbejdspladsen, som indbefatter tilbud om sundhedstjek og parallelle tilbud om hjælp til rygestop, sund kost-kurser og tiltag inden for motion for alle 4084 medarbejdere. Nærværende rapport omhandler sundhedstjekket. Sundhedstjekket varer en lille times tid og består af målinger af højde, vægt, BMI (Body Mass Index), fedtprocent, talje-hofte-mål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte (hvis medarbejderen ryger eller er passiv ryger) og konditionstal. Der er tilknyttet ni timelønsansatte til at udføre sundhedstjekket (tjekteamet). Deres faglige baggrunde er sygeplejerske, bioanalytiker eller idrætsstuderende på mindst 5. semester. Formålet med projektet er at give medarbejderne mulighed for at få bedre indsigt i egen sundhedstilstand via sundhedstjekket. Et bredere formål er, at medarbejderne kan få vurderet styrker og svagheder i deres sundhedstilstand. Derved kan medarbejderne potentielt motiveres til enten at fortsætte en sund livsstil eller ændre livsstilen i positiv retning. Projektet er opstartet februar 2007 og indledt med et pilotprojekt. Efter evaluering af pilotprojektet i juni 2007 er hovedprojektet implementeret medio august 2007 og afsluttet december Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Der indsamles kvantitative data dels gennem målinger i forbindelse med sundhedstjek, dels via en brugertilfredshedsundersøgelse. Gennem brugertilfredshedsundersøgelsen tilvejebringes også kvalitative data. Medarbejdernes data behandles anonymt gennem hele forløbet. Der foretages en statistisk analyse med illustration af de forskellige parametre i figurer og tabeller. Den hertil anvendte analyseramme udgøres af anerkendte referenceværdier fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at der tages afsæt i et forebyggende perspektiv og en forståelse af sundhed som fravær af sygdom og risikofaktorer i objektiv forstand. Sundhedstjekket er ikke en screening eller diagnosticering. Resultaterne giver en overordnet pejling af medarbejderens sundhedstilstand. Ved eventuelle afvigelser rådes medarbejderen til at gå til egen læge. Der ligger mange etiske overvejelser til grund for sundhedstjekket. Det er frivilligt for den enkelte medarbejder at tage imod hele eller dele af sundhedstjekket. Sundhedstjekket er drøftet med Arbejdstilsynet og BST, som ikke har set nogen problemer ved gennemførelse af projektet. 4

5 Der er i alt brugt ,97 kroner til sundhedstjek, hvor hovedposten udgør løn til tjekteamet. Dertil kommer løn til projektledelse, løn til sekretærhjælp samt hjælp til statistiske beregninger og hjælp til udarbejdelse af nærværende rapport. Der er indkøbt udstyr til en værdi af ca kroner. 906 ud af 4084 medarbejdere svarende til 22,2 %, har gennemført et sundhedstjek. Resultaterne fra sundhedstjekket viser, at 99 % svarende til 898/903 har et normalt blodsukker (< 10 mmol/l) % af medarbejderne forhøjet blodtryk (> 140 / > 90 mmhg), 46 % har et for højt BMI (> 25), 44 % har en for høj fedtprocent, 58 % har et for højt taljemål og 65 % har et for højt taljehofte-mål. Endelig har 33 % et for højt kolesteroltal (> 5 mmol/l,) og 29 % har en dårlig kondition. Alle disse afvigelser er risikofaktorer i forhold til udvikling af hjerte-karsygdomme og andre kroniske sygdomme. Den enkelte medarbejders antal risikofaktorer er ikke undersøgt statistisk, men medarbejderen er selv bekendt med disse via sundhedstjekket. Mange medarbejdere har efterspurgt mulige forklaringer på afvigende værdier. Tjekteamet har gjort sig stor umage med at forklare, at de ikke kan stille diagnoser, men givet varsomme bud på, at eksempelvis forhøjet blodtryk kan hænge sammen med overvægt og/eller stress. På lignende vis er overvægt ofte forbundet med en dårlig kondition mv. Kønsmæssigt har mændene gennemsnitligt et højere blodtryk, BMI og blodsukker end kvinderne, hvorimod kvinderne gennemsnitligt har et større taljemål og taljehofte-mål, en højere fedtprocent og en dårligere kondition end mændene. Resultaterne viser endvidere, at sundhedstilstanden generelt forværres med alderen, hvilket generelt er naturligt ud fra et fysiologisk perspektiv. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at 98,1 % er tilfredse eller meget tilfredse med sundhedstjekket som helhed. 91,2 % har fået bedre indsigt i egen sundhedstilstand, som er hovedformålet med projektet, og 90,3 % vil gerne have tilbuddet om sundhedstjek igen. 72,3 % svarer, at sundhedstjekket viser, at medarbejderen kan forbedre sin sundhedstilstand. Af disse svarer 73,6 %, at de har ændret noget efter sundhedstjekket. Dette uddyber mange af de adspurgte medarbejdere i de åbne linjer i tilfredshedsundersøgelsen. Mange har tabt sig, er begyndt at spise sundere og er begyndt at dyrke (mere) motion. Rapporten konkluderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af de deltagende medarbejdere kan forbedre deres sundhed på et eller flere parametre. Resultaterne fra sundhedstjekket kan således give en pejling af behovet for fremtidige sundhedstiltag til medarbejderne, og hvor der er størst behov for at gøre noget. Eksempelvis tyder det på, at flere tiltag inden for kost og motion kan have en 5

6 gavnlig effekt på medarbejdernes sundhedstilstand. Et øget fokus på arbejdsmiljøet, herunder stress og belastninger, vil også indvirke gunstigt på blodtryksniveauet, men også skabe overskud til at tage vare på egen sundhed med alt hvad det indebærer. Perspektivering og anbefalinger Evalueringen viser, at mange medarbejdere i Norddjurs Kommune har en sundhedstilstand, der kan forbedres. Ved sundhedstjekkene er der afdækket flere risikofaktorer i forhold til udvikling af hjerte-karsygdomme og andre kroniske sygdomme. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning synes der således at være grundlag for fortsat at tilbyde medarbejderne sundhedstjek og ikke mindst sund kost-kurser og tiltag inden for motion. Evalueringen viser, at dette er i tråd med medarbejdernes ønsker. Derudover peger evalueringen på, at mange medarbejdere har foretaget livsstilsændringer efter sundhedstjekket. Hertil skal dog nævnes, at det ikke er systematisk opgjort hvilke tiltag og i hvilket omfang, der er tale om. Men hvis antagelsen om, at sundhedstjekket skaber motivation for både at ændre og vedligeholde sundhedstilstanden, er rigtig, synes det også at være en overordentlig væsentlig betragtning, der bør medtænkes fremover. Såfremt tilbuddet om sundhedstjek skal fortsætte, anbefales det at afprøve et tredje booking-system for at aflaste sekretæren. På hjemmesider på internettet kan der oprettes booking-systemer, der er tilpasset behovet. På denne måde kan Sundhedsafdelingen fortsat have overblik over bookede tider, mens ressourceforbruget til tidsbestillinger er placeret hos de enkelte medarbejdere. Det er dog nødvendigt med konstant overvågning af bookinger, således at der ikke er for mange ledige tider og dermed ressourcespild. Som et alternativ kan selve tidsbestillingen lægges ud til den enkelte afdeling/institution. Institutionen kan henvende sig til Sundhedsafdelingen, når det vurderes, at alle ledige tider kan besættes en bestemt dag/uge. På den måde kan ledige tider undgås. Til gengæld vil dette system være ressourcekrævende for Sundhedsafdelingen på grund af den store koordineringsopgave. Derfor bør tidsbestillingen gøres elektronisk. For at udbrede kendskabet om tilbuddet om sundhedstjek til samtlige medarbejdere kanen mulighed eventuelt være at sende et informationsbrev ud med lønsedlen, hvis tilbuddet skal fortsætte. Det vil endvidere være afgørende at finde flere lokaler decentralt til gennemførelsen af sundhedstjekket. Dette vurderes som forholdsvist nemt, da mange nu ved, hvad sundhedstjekket indebærer. Alt efter hvordan et fremtidigt tilbud om sundhedstjek skrues sammen, forventes det, at det bliver relativt billigere at tilbyde sundhedstjek i forbindelse med eventuel fortsættelse af tjekket. Dette 6

7 skyldes, at der er gjort et stort forarbejde og derigennem indhentet mange erfaringer, som kan bruges i et stort omfang i den videre planlægning. Endvidere er der foretaget indkøb af udstyr i form af måleapparater og foretaget oplæring af fagpersonale. Det kan overvejes at tilbyde sundhedstjek til andre end kommunens medarbejdere, eksempelvis borgere og/eller private virksomheder, eventuelt mod betaling. Evalueringsrapporten kommer frem til følgende anbefalinger: Det anbefales, at medarbejderne i Norddjurs Kommune fortsat tilbydes sundhedstjek. Både et førstegangstjek for de, der ikke er kommet med i første omgang, og et andengangstjek for de, der vil kende effekten af eventuelle livsstilsændringer siden sidste tjek. Det anbefales, at mulighederne for at tilbyde borgere og virksomheder i Norddjurs Kommune sundhedstjek undersøges nærmere. Det anbefales, at der udvikles et bedre bookingsystem, såfremt sundhedstjek for medarbejderne skal fortsætte. Det anbefales at udbrede kendskabet til sundhedstjekket via udsendelse af informationsbrev sammen med lønsedlen, såfremt sundhedstjek for medarbejderne skal fortsætte. 7

8 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FORMÅL MÅLGRUPPE MÅL PROJEKTETS TIDS- OG AKTIVITETSPLAN PROJEKTORGANISERING UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE INTERESSENTANALYSE ETISKE OVERVEJELSER FAGLIGE OG JURIDISKE OVERVEJELSER RISIKOANALYSE BUDGET INFORMATIONSPLAN PILOTPROJEKTET UDFØRELSE AF SELVE SUNDHEDSTJEKKET MÅLINGER OG REFERENCEVÆRDIER BOOKING EVALUERING AF PILOTPROJEKTET UDVIDET ÅBNINGSTID MÅLINGER BOOKING HOVEDPROJEKTET SUCCESKRITERIER TILFREDSHEDSKRITERIER EVALUERING AF HOVEDPROJEKTET RESULTATER Alder og køn Blodtryk BMI Fedtprocent Taljemål Taljehofte-mål Blodsukker Kolesterol Konditionstal Samlet SUCCESKRITERIER TILFREDSHEDSKRITERIER REGNSKAB METODEKRITIK KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

9 1. Baggrund Norddjurs Kommune har valgt at prioritere sundhed højt. Der er nedsat et politisk udvalg Sundhedsudvalget til politisk at varetage denne opgave. Der er endvidere oprettet en sundhedsafdeling med pt. 6 ansatte, en praksiskonsulent samt et antal timelønsansatte. Desuden er der tilknyttet en deltidssekretær. Norddjurs Kommune har udarbejdet en sundhedspolitik, hvor den overordnede vision er, at I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. 2 Desuden er det et særskilt mål med sundhedspolitikken, at alle medarbejdere i kommunen sikres sundhedsfremmende tilbud. Endvidere ønsker Norddjurs Kommune at profilere sig på sine sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne blandt andet med henblik på at fastholde og rekruttere nye medarbejdere, hvorfor dette projekt igangsættes. Ved at interessere sig for medarbejdernes sundhed og give dem viden om sundhed, vil det også være det, borgerne møder, når de er i kontakt med kommunen. Kommunens ansatte kan være vigtige rollemodeller og sundhedsformidlere over for børn, forældre, ældre og plejekrævende borgere. 3 Projektet Sundhed på arbejdspladsen indbefatter tilbud om sundhedstjek, rygestoptilbud, sund kost-kurser og tiltag inden for motion. Nærværende rapport omhandler kun sundhedstjekket. Ved at tilbyde medarbejderne sundhedsfremmende tiltag er det muligt at nå ca. 1/10 af befolkningsgrundlaget i Norddjurs Kommune ( indbyggere) forudsat, at medarbejderne er bosat i kommunen. En afdækning af andre kommuners tiltag på sundhedsområdet viser, at kun få kommuner tilbyder sundhedstjek til deres medarbejdere. Blandt disse kommuner udvælges ofte enten kun medarbejdere, der skønnes at have en dårlig sundhedstilstand, eller sundhedstjek tilbydes i samarbejde med private aktører. Et eksempel herpå er Hørsholm Kommune, som tilbyder sundhedstjek i samarbejde med Dansk FirmaIdræts Forbund (DFIF) på sundhedscaféer på kommunale arbejdspladser. Interesserede medarbejderne melder sig selv. Tilbuddet har kørt i 2005 og Erfaringer viser, at vedvarende livsstilsændring fordrer et samspil og dermed en synergieffekt. 4 Det betyder, at foregår der indsatser på videns- og praktisk niveau parallelt med den overordnede forankring og dermed internalisering af kommunens sundhedspolitik, skaber dette den bedste effekt. Her skal det imidlertid tillægges det centrale i, at den grundlæggende livsstilsændringsproces kun bliver effektiv og vedvarende, hvis den initieres frivilligt. Frivillighed som det incitament, der skal generere den personlige motivation og livsstilsændring, er dermed essentiel for projektets succes. Motiva- 2 Norddjurs Kommunes sundhedspolitik, ( Sund By Netværket (2007) 9

10 tion er altafgørende og grundlaget for enhver læreproces, herunder ændring af livsstil. 5 De fleste gennemgår den såkaldte motivationscirkel flere gange, før det lykkes at ændre adfærd. 6 Det gælder med andre ord om at skabe de betingelser, der gør det muligt og let for medarbejderne selv at indlede livsstilsændringen. Udover den rent sundhedsmæssige gevinst for medarbejderne er det også bevist, at sundhedstiltag i arbejdspladsregi er økonomisk profitabelt. Det viser sig eksempelvis med hensyn til sygefraværet. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation fra 2003 viser, at ansatte i virksomheder, der eksempelvis tilbyder motion på jobbet, kan spare en sygedag om året. 7 Eftersom danskerne i gennemsnit har otte-ni sygedage om året, kan den gennemsnitlige arbejdsgiver altså skære ca. en tiendedel af sygefraværet bort ved at fokusere på sundhed. Hvorvidt der kan forventes en positiv sammenhæng mellem eksempelvis motion i forbindelse med jobbet og øget produktivitet, er igennem mange år blevet diskuteret flittigt. 8 Selvom noget entydigt svar herpå ikke er givet, tyder meget på en positiv sammenhæng mellem variablerne. 9 Derfor synes det ikke helt forkert at konkludere, at sundhedstiltag i forbindelse med arbejdspladsen kan være en sund forretning. 2. Formål Projektets formål er at give medarbejdere mulighed for at få bedre indsigt i egen sundhedstilstand via et sundhedstjek. Et bredere formål er, at medarbejderne kan få vurderet styrker og svagheder i deres sundhedstilstand. Derved kan medarbejderne blive motiveret til enten at fortsætte en sund livsstil eller at ændre livsstilen i positiv retning. 3. Målgruppe Målgruppen er alle ansatte i Norddjurs Kommune. 4. Mål Projektet har følgende mål: 1. Alle medarbejdere i Norddjurs Kommune skal tilbydes et sundhedstjek: 5 Illeris (2000) 6 Prochaska & DiClemente (2002) 7 Beskæftigelsesministeriet (2006) 8 Agervold (1997) 9 Helse ArbejdsLiv (2007) 10

11 a. Sundhedstjekket omfatter målinger af højde, vægt, BMI (Body Mass Index), fedtprocent, taljemål/talje-hofte-mål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte (hvis medarbejderen ryger eller er passiv ryger) og konditionstal. 2. Alle medarbejdere i Norddjurs Kommune skal tilbydes hjælp til rygestop, sund kost-kurser og tiltag inden for motion. a. Der tilbydes gratis hjælp til rygestop, herunder individuelle rygeafvænningsforløb og rygestopkurser i grupper. b. Der tilbydes gratis kurser i sund kost. c. Der tilbydes gratis deltagelse i landsdækkende motionskampagner som eksempelvis Gang i arbejdspladsen. 5. Projektets tids- og aktivitetsplan Projektet opstartes februar 2007 og indledes med et pilotprojekt. Efter evaluering af piltoprojektet i juni 2007 implementeres hovedprojektet medio august 2007 og afsluttes december Det er afgørende, at projekter af denne art ikke skal reduceres til deres umiddelbare tidsramme 10. For at det virkeligt skal batte noget, er det med andre ord det lange seje træk, der gælder. Derfor er det vigtigt at støtte deltagerne i at forankre tiltagene, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Deltagerne skal altså gives de adækvate redskaber til at fastholde sundhedsændringen efter projektperiodens udløb. Der er indlagt følgende faser og milepæle i projektet: Fase 1 ( ): Opstart af projektet. Milepæl 1 ( ): Projektplan færdig. Fase 2 ( ): Gennemførelse af pilotprojekt. Milepæl 2 ( ): Statusrapport for pilotprojekt fremlagt på Sundhedsudvalgets møde. Fase 3 ( ): Gennemførelse af hovedprojekt. Milepæl 3 ( ): Projektrapport og evaluering færdig. Se bilag 1 for en mere detaljeret tids- og aktivitetsplan. 10 Sund By Netværket (2007) 11

12 6. Projektorganisering Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Lederen af Sundhedsafdelingen har det overordnede ansvar for projekt. To øvrige medarbejdere fra Sundhedsafdelingen er projektledere og bidrager også til at sikre det faglige niveau. 7. Undersøgelsesdesign og metode Projektet er et udviklingsprojekt i Norddjurs Kommune og består af et pilotprojekt og et hovedprojekt. Pilotprojektet danner baggrund for udarbejdelse af en standard med kriterier relateret til struktur, proces og resultat ved udførelse af sundhedstjek. Derved kan projektet også betegnes som et kvalitetsudviklingsprojekt. Denne todelte proces er nødvendig, da det ikke har været muligt at finde litteratur, der udførligt beskriver et kommunalt sundhedstjek. Det betyder med andre ord, at pilotfasen er eksperimenterende for at skabe grundlag for beslutninger om god praksis i forbindelse med udførelse af sundhedstjek i hovedprojektet. Undersøgelsesdesignet er karakteriseret ved overvejende at være beskrivende. Der indsamles kvantitative data dels gennem målinger i forbindelse med sundhedstjek, dels via en brugertilfredshedsundersøgelse. Gennem brugertilfredshedsundersøgelsen tilvejebringes også kvalitative data. Målinger i forbindelse med sundhedstjek registreres fortløbende, og derefter foretages en statistisk analyse med illustration af de forskellige parametre i figurer og tabeller. Den hertil anvendte analyseramme udgøres af anerkendte referenceværdier (se afsnit 14.2). Det betyder, at der tages afsæt i et forebyggende perspektiv og en forståelse af sundhed som fravær af sygdom og risikofaktorer i objektiv forstand. I den forbindelse er det ikke sikkert, at den enkelte medarbejder oplever sundhed på samme måde. Der foretages en brugerundersøgelse i form af en tilfredshedsmåling. Brugerundersøgelser kan være et vigtigt element til kvalitetsvurdering af den offentlige service. Der beskrives tilfredshedskriterier relateret til både før, under og efter udførelse af sundhedstjekket som indikatorer for kvalitet. Brugertilfredshedsundersøgelser kan måle kvalitet, men det er vigtigt at understrege, at de kun kan måle ét aspekt af kvalitet. Typisk skelnes mellem organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og oplevet kvalitet. Organisatorisk kvalitet angår måden, hvorpå en given service er organiseret, mens faglig kvalitet er udtryk for, at den leverede service lever op til professionelle faglige kvalitetsstandarder. Brugertilfredshed beskriver alene brugernes oplevede kvalitet, hvilket ikke nødvendigvis sammenfalder med faglig eller organisatorisk kvalitet. Som minimum giver brugertilfredsheden dog altid en pejling, som beslutningstagere kan bruge til at indrette en service mest muligt i overensstemmelse med 12

13 brugernes ønsker. Man skal heller ikke undervurdere betydningen af "bløde" områder som kommunikation inden for det kommunale område - eller brugernes evner til at vurdere kvalitet. 11 Brugertilfredshedsundersøgelsen udsendes pr. brev til systematisk udvalgte medarbejdere, der har bestilt tid til sundhedstjek. Her anvendes kvalitetsstandarden som analyseramme. Tilfredshedsmålingen opgøres i procenter og i søjlediagrammer. Brugertilfredshedsundersøgelsen giver mulighed for, at medarbejderne kan komme med supplerende kommentarer. Disse kvalitative data tematiseres efterfølgende. Den samlede evaluering anvendes til refleksion over kvalitetsstandarden, herunder forbedring og fastholdelse, hvis sundhedstjekket skal fortsætte. Derved påbegyndes en ny kvalitetssikringsproces. 8. Interessentanalyse Følgende interessenter er identificeret i projektet: Interne interessenter: Sundhedsudvalget Sundhedsgruppen den tværgående interne styregruppe Direktionen Medarbejderne (tillidsmænd, MED-udvalg mv.) Eksterne interessenter: Praktiserende læger Foreninger (idræts- og patient- mv.) Lokale medier 9. Etiske overvejelser Udover det forhold, at succes fordrer frivillig deltagelse, er projektet også hængt op på følgende etiske overvejelser, der løbende revurderes i projektperioden: Alle skal have mulighed for at deltage. Sundhedstjekket er således ikke kun rettet mod medarbejdergrupper, der formodes at have en dårlig sundhedstilstand. Sundhedstjek og kurser tilbydes på forskellige hverdage og på forskellige tidspunkter, så flest mulige har mulighed for at deltage. 11 Andersen, Bjørnholt & Lolle (2007) 13

14 Alle indsatser skal foregå i åben dialog med medarbejderne. Det betyder bl.a., at der er afholdt informationsmøder forud for pilotprojektet i de tre administrationsbygninger. Gruppepres skal undgås. Ingen skal føle sig pressede ind i projektet. Projektet skal ikke have en belønningsstruktur, hvor de sunde favoriseres frem for de usunde. Sundhedstjekket er ikke en screening eller diagnosticering. Resultaterne giver en overordnet pejling af medarbejderens sundhedstilstand. Ved eventuelle afvigelser rådes medarbejderen til at gå til egen læge. 10. Faglige og juridiske overvejelser Projektet er drøftet med Arbejdstilsynet og BST, som ikke har set nogen problemer ved gennemførelse af projektet. Projektet falder ikke ind under 3 i Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, da sundhedstjekket ikke foretages på grund af specielle arbejdsforhold. Det juridiske lægefaglige ansvar er undersøgt i Sundhedsstyrelsen og ved Embedslægerne. Eftersom sundhedstjekket indebærer eksempelvis blodsukkermåling, hvor man går ind under huden, skal en læge påtage sig det lægefaglige ansvar. Lægen kan uddelegere ansvaret til en sygeplejerske, men er fortsat selv ansvarlig. Juridisk set er lægen ikke forpligtet til at være til stede under sundhedstjekket. Ansvaret omfatter blandt andet, at sundhedstjekket udføres forsvarligt og efter hygiejniske forskrifter. Desuden skal de, der udfører sundhedstjekket, kunne håndtere, hvis en person bliver dårlig. Men der er ikke krav om, at de for eksempel skal kunne udføre genoplivning. Praksiskonsulenten i Norddjurs Kommune har det det lægefaglige ansvar for sundhedstjekket, som udføres af tjekteamet. Sundhedstjekket gennemføres i overensstemmelse med hygiejniske regler, herunder bortskaffelse af affald, brug af handsker, rengøring af udstyr mv. For at minimere risikoen for, at medarbejderne bliver utilpasse eller syge, spørger tjekteamet ind til eventuelle kendte helbredsproblemer før sundhedstjekkets start. Forud for konditionstesten spørges om eventuelle symptomer på hjertekarsygdomme, for eksempel trykken i brystet mv. samt indtagelse af medicin med betablokkere. I så fald gennemføres testen ikke. Sundhedsafdelingen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af akutte situationer som for eksempel hjertestop. Først kontaktes alarmcentralen, rådhusbetjente og kollegaen, som udfører en del af sundhedstjekket i et andet lokale. Det aftales, hvem der gør hvad, for eksempel hvem der bliver ved patienten og går i gang med genoplivning eller sikrer frie luftveje, indtil der kommer hjælp. Det er også undersøgt, hvem der kan udføre genoplivning i administrationsbygningerne, og hvordan de 14

15 kan kontaktes. Endelig er det besluttet, at alle, der udfører sundhedstjek, skal have et livreddende førstehjælpskursus. For at sikre ovennævnte er der udarbejdet en kvalitetsstandard med beskrivelse af struktur, proces og resultat i forhold til sundhedstjekket (bilag 2). Alle regler vedrørende dataindsamling og -behandling overholdes i forbindelse med projektet. 11. Risikoanalyse I nedenstående tabel er de væsentligste risici i forbindelse med gennemførelse af projektet opsummeret. Der er endvidere forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe de enkelte risici. Risiko Sandsynlighed Hvad kan der gøres For få tilmeldte til sundhedstjek Middel Foretage løbende opfølgning på antal tilmeldte medarbejdere. Udsende ekstra information, såfremt der er ledige pladser. Medarbejdere bliver syge/dør i forbindelse med undersøgelsen Lav Spørge ind til patientens sundhedstilstand og eventuelle kendte hjerteproblemer før undersøgelsen. Sørge for lægelig godkendelse til at foretage undersøgelsen. 12. Budget Sundhedsudvalget har budgetteret kroner til projektet. Nedenfor ses en liste til anskaffelse af udstyr. Måleapparaterne er engangsudgifter, mens strips, paprør, fingerprikkere, spritservietter, håndsprit og engangshandsker er løbende udgifter. Det vurderes, at udgiften til dobbelt anskaffelse af måleapparater til sundhedstjek, hvilket er en engangsudgift, er ca kroner. Det forventes, at levetiden på det anskaffede udstyr er mindst 10 år. 4 centimeterbånd 2 Tanita TBF 300 GS professionel vægte og fedtprocentmålere 2 blodtryksapparater Kivex UA-767 Ekstra blodtryksmanchet 2 kolesterolapparater 15

16 Strips til kolesterolmåling 2 kuliltemålere Paprør 2 blodsukkerapparater inkl. 10 strips Fingerprikkere Strips til blodsukkermåling 2 ergometercykler Cateye Ergociser EC-1200 Spritservietter Håndsprit Engangshandsker Et detaljeret regnskab kan ses i bilag Informationsplan Det er afgørende for projektet, at formidlingen fungerer optimalt. Projektet præsenteres på kommunens hjemmeside Siden opdateres løbende, når der er behov for det. Inden opstart af pilotprojektet afholdes et informationsmøde i de tre administrationsbygninger, hvor medarbejderne informeres om tilbuddet og får mulighed for at stille spørgsmål. Der sendes mail ud til kommunens ansatte via Outlook-systemet løbende. Da ikke alle ansatte i kommunen er oprettet med en mail i systemet, bedes lederne være opmærksomme på at videreformidle tilbuddet til deres medarbejdere. 14. Pilotprojektet Projektet indledes med et pilotprojekt i foråret 2007, hvor der gives tilbud om sundhedstjek til alle medarbejdere i de tre administrationsbygninger i kommunen Grenaa, Glesborg og Allingåbro. I pilotprojektet kan medarbejderne deltage i sundhedstjek i arbejdstiden Udførelse af selve sundhedstjekket Sundhedstjekket er estimeret til at vare minutter, så der afsættes en time pr. medarbejder. I pilotprojektet udføres sundhedstjekket i tidsrummet mandag til torsdag. Det udføres i aflukkede lokaler for at sikre medarbejdernes anonymitet og tryghed. Ved at have to sundhedstjekkere i et team, kan der gennemføres sundhedstjek med start hver halve time, det vil sige i alt 11 sundhedstjek om dagen. 16

17 Sundhedstjekket udføres af sundhedsfagligt personale tilknyttet Sundhedsafdelingen. Tjekteamet består af to sygeplejersker og to bioanalytikere til gennemførelsen af sundhedstjekkets første del samt fem idrætsstuderende på mindst 5. semester til gennemførelsen af sundhedstjekkets anden del. Tjekteamet oplæres i sundhedstjekkets praktiske gennemførelse enten i pilotprojektet eller umiddelbart i starten af hovedprojektet således, at alle starter som føl hos en erfaren sundhedstjekker. Kvalitetsstandarden for sundhedstjekket gennemgås med alle. Tjekteamet bærer ens t-shirts med Norddjurs-logo af hygiejniske hensyn og for at være let genkendelige de pågældende steder. Desuden gennemgår alle som nævnt et seks timers kursus i livreddende førstehjælp. Der afholdes møder med to-fire ugers mellemrum i Sundhedsafdelingen med tjekteamet, hvor eventuelle problemstillinger drøftes. Ved sundhedstjekket får medarbejderen en sundhedstjekfolder (bilag 4). Heri er de forskellige målinger samt referenceværdier for optimale målinger beskrevet. På den måde kan medarbejderen se, hvordan egne værdier ligger i forhold til det optimale. Medarbejderen får også tilbudt en liste med sundhedsfremmende tilbud i kommunen igangsat af Sundhedsafdelingen (bilag 5). Derudover tilbydes medarbejderne foldere fra Hjerteforeningen, Fødevarestyrelsen etc. om kostråd, motion, kolesterol mv. Tjekteamet skal understrege overfor medarbejderne, at resultatet af sundhedstjekket ikke er 100 % nøjagtigt. Medarbejderen anbefales således at gå til egen læge ved eventuelle afvigende værdier. Tjekteamet udfylder et resultatark (bilag 6) med målingerne i anonymiseret form, så der kan udarbejdes en statistisk rapport med dataene. Denne sundhedsprofil kan endvidere bruges med henblik på tilrettelæggelse af fremtidige tilbud til medarbejderne, herunder bl.a. tilbud om kost- og motionstiltag Målinger og referenceværdier Nedenfor beskrives de målinger, der foretages ved sundhedstjekket og de referenceværdier, der danner baggrund for den statistiske analyse. Højden måles med målebånd ophængt på væggen. Højden måles i centimeter og afrundes til nærmeste hele tal. Vægten måles med Tanita Body Composition Analyzer. Hvis medarbejderen træner mere end 10 timer om ugen, indtastes træningstilstanden som athlete i modsætning til standard. BMI og fedtprocenten fremkommer automatisk på Tanita-udprintet efter indtastning 17

18 af køn, alder, højde og træningstilstand samt måling af vægt. Fedtprocenten klassificeres efter nedenstående figur Figur 1. Klassificering af fedtprocent Taljemålet måles med målebånd og afrundes til nærmeste hele tal. Reference: < 80 for kvinder, < 94 for mænd. 13 Blodtryk måles med Kivex UA-777. Reference: 140/90 mmhg. 14 Blodsukker måles med Ascensia Contour. Reference: 4-8 mmol/l. 15 Lungefunktion måles med Piko-1. Kulilte måles med MicroIV Smokerlyzer, men kun hvis medarbejderen ryger eller er passiv ryger. Medarbejderen gøres opmærksom på sit kulilteniveau ved en klassificering ud fra nedenstående figur 2, som er frit udarbejdet efter inspiration fra Kræftens Bekæmpelse TANITA brugervejledning Lind & Jaspers (2006) 18

19 Figur 2. Klassificering af kulilteniveau Konditionstal måles ved 1-punksttest på en Cateye Ergociser EC-1200 ergometercykel. Medarbejderen instrueres grundigt og starter med at varme op i fire minutter (bilag 7). Medarbejderens konditionstal klassificeres ud fra nedenstående figur Figur 3. Klassificering af konditionstal

20 14.3 Booking I pilotprojektet anvendes et booking-system, som sættes op i forbindelse med Norddjurs Kommunes system til reservationer af mødelokaler, biler mv. Fordelene ved dette system er: Det er let for medarbejderne i de tre administrationsbygninger at få overblik over tilgængelige tider samt bestille tid til sundhedstjek. Sundhedsafdelingen har hele tiden overblik over antal bookede tider. Det er derfor muligt at skræddersy opfølgning til de enkelte administrationer. Ulemperne ved systemet er: Det kan være svært at finde frem til en medarbejder, der har misforstået bookingsystemet og derfor skal bookes på ny. 15. Evaluering af pilotprojektet 184 medarbejdere har deltaget i pilotprojektet svarende til 46 % af ca. 400 medarbejdere i de tre administrationsbygninger. Der er ikke foretaget en analyse af resultaterne fra pilotprojektet alene. Disse resultater er medtaget i den samlede analyse i resultatafsnittet. På baggrund af evalueringen af pilotprojektet er der foretaget enkelte justeringer i forhold til åbningstider, målinger og booking Udvidet åbningstid Efter pilotprojektet foregår sundhedstjekket dobbelt, det vil sige to forskellige steder i kommunen ad gangen for potentielt at nå alle medarbejdere. Dette giver en kapacitet på 22 sundhedstjek om dagen. På grund af en øget efterspørgsel i starten af hovedprojektet specielt fra dagplejen og andre medarbejdere med skæve arbejdstider er åbningstiden udvidet til kl. 20 enkelte dage samt til enkelte fredage. 20

21 15.2. Målinger Lungefunktionsmålingen er udgået, da både apparatet og målingen er usikker. I stedet for indgår totalkolesterolmåling, blandt andet fordi mange medarbejdere har efterspurgt denne måling i pilotprojektet. Reference: < 5 mmol/l. 18 På grund af usikkerheder i målingen af taljemål alene er det besluttet at foretage taljehofte-målinger i stedet. Taljehofte-målet findes ved at dividere taljemålet med hoftemålet. Reference: < 0,8 for kvinder, < 1,0 for mænd. 19 I pilotprojektet er konditionstallet som nævnt målt ved en 1-punkts test. Efter pilotprojektets udløb er denne måling erstattet af en 2-punkts test, da den vurderes at være mere præcis Booking Det har vist sig, at mange medarbejdere har haft svært ved at finde ud af booking-systemet trods grundig vejledning, hvorfor booking af sundhedstjek efter pilotprojektets udløb foregår pr. telefon. Medarbejderen ringer til en sekretær i Sundhedsafdelingen, som indtaster navn og telefonnummer i et tidsbestillingsskema. Fordelene ved dette system er: Sundhedsafdelingen har hele tiden overblik over antal bookede tider og kan flytte medarbejderne rundt, hvis der er for få tilmeldte en dag. Ulemperne ved systemet er: Medarbejderen har ikke på forhånd oversigt over ledige tider. Det er meget tids- og ressourcekrævende for sekretæren. 16. Hovedprojektet Efter evaluering af pilotprojektet implementeres hovedprojektet med tilbud om sundhedstjek samt fortsættelse af tilbud om rygestop, sund kost-kurser og tiltag inden for motion til samtlige medarbejdere i kommunen. På baggrund af pilotprojektet udarbejdes en kvalitetsstandard dels for at sikre en høj faglighed og ensartethed i selve gennemførelsen af sundhedstjekket, dels for at opstille succeskriterier, herunder tilfredshedskriterier. Efter pilotprojektet har direktionen besluttet, at medarbejderne selv skal betale for den anvendte tid til sundhedstjek, men sundhedstjekket er fortsat gratis

22 Sundhedstjekket spredes geografisk ud i kommunen. Der indgås aftaler med skoler og plejehjem mm. om lokaler til sundhedstjek (bilag 8), således at tilbuddet om sundhedstjek kommer så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Af praktiske hensyn har det været nødvendigt at foretage sundhedstjek mindst en uge ad gangen hvert sted Succeskriterier Alle medarbejdere i Norddjurs Kommune får tilbudt et sundhedstjek i % af kommunens medarbejdere deltager i sundhedstjek. Denne procentsats er fastsat på baggrund af pilotprojektets deltagelsesprocent på 46. Sundhedsteamet og tjekteamet oplever, at sundhedstjekket fungerer planmæssigt. Dette indfries ved at indkalde tjekteamet til fællesmøder i Sundhedsafdelingen med to til fire ugers mellemrum for at lave en løbende mundtlig evaluering af projekt. Til disse møder drøftes eventuelle problemstillinger, og det aftales, hvordan de skal håndteres, dels med henblik på at opkvalificere tjekteamet, dels for at give den deltagende medarbejder de bedst tænkelige rammer for at gennemgå et sundhedstjek Tilfredshedskriterier Der udsendes et brev (se bilag 9) og et spørgeskema (se bilag 10) til i alt 251 medarbejdere, der har booket en tid til sundhedstjek. Medarbejderne udvælges systematisk 20 ud fra følgende kriterier: Alle ugedage, tidspunkter på dagen og steder for sundhedstjek skal være repræsenterede i tilfredshedsundersøgelsen, således at de udvalgte kan siges at være repræsentative for de medarbejdere, der har gennemført sundhedstjek. Procentsatserne relateret til tilfredshedsmålingen er anslået ud fra erfaringerne fra pilotprojektet. Inden sundhedstjekket: 95 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med at få tilbudt et sundhedstjek. 80 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med informationen om sundhedstjekket. 60 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med måden at bestille tid på. Kriteriet sættes til 60 %, da sundhedsteamet har fået tilbagemeldinger fra medarbejderne om, at der har været dobbeltbookinger eller fejlagtig kommunikation mellem sekretæren og medarbejderen. Under sundhedstjekket: 20 Boolsen (2004) 22

23 90 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med informationen, som sundhedspersonalet gav. 90 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med sundhedspersonalets svar på deres spørgsmål. 90 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med sundhedspersonalets kompetencer til at udføre sundhedstjek. 90 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfreds med sundhedspersonalets engagement/nærvær. 95 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med folderen de fik ved sundhedstjekket. Efter sundhedstjekket: 90 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med sundhedstjekket som helhed. 75 % af medarbejderne har fået bedre indsigt i egen sundhedstilstand. Kriteriet sættes til 75 %, da sundhedsteamet har en forventning om, at langt de fleste medarbejdere har en god indsigt i deres sundhedstilstand inden sundhedstjekket. 95 % af medarbejderne er interesseret i et nyt tilbud om sundhedstjek. Hos 50 % af medarbejderne viser sundhedstjekket, at de kan forbedre deres sundhed. Kriteriet sættes til 50 %, da sundhedsteamet har en forventning om, at ca. halvdelen af medarbejderne kommer til sundhedstjekket for at få bekræftet, at de har en god sundhedstilstand, og at den anden halvdel kommer for at få sat tal på deres sundhedstilstand, som de er bevidste om er dårlig. 25 % af medarbejderne, hvis sundhed kan forbedres, har ændret på noget efter sundhedstjekket. Kriteriet sættes til 25 %, da sundhedsteamet vurderer, at sundhedstjekket kun vil få en mindre del af medarbejderne til at ændre noget. Det er yderst veldokumenteret, at livsstilsændringer er en kompleks proces, som kræver stor motivation Arborelius (1995) 23

24 17. Evaluering af hovedprojektet 17.1 Resultater Alder og køn I alt har 906 medarbejdere gennemført et sundhedstjek svarende til 22,2 % af samtlige 4084 medarbejdere. 22 De deltagende medarbejdere er aldersmæssigt fordelt som vist på nedenstående figur 4. Som det ses af figuren, er størstedelen i alderen år, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen blandt medarbejderne i kommunen. 14,1 % af medarbejderne befinder sig i aldersgruppen år, 15,5 % i aldersgruppen år, 15,8 % i aldersgruppen år og 15,8 % i aldersgruppen år. 23 Figur 4: Aldersfordeling Frequency n = ,00 0,00 1,00 2,00 3,00 4, Alder ,00 Alder i år Medarbejdernes kønsfordeling er vist på nedenstående figur 5. Som det ses af figuren, er 82 % kvinder og 18 % mænd. Kønsfordelingen for alle medarbejdere i Norddjurs Kommune er 77,5 % 22 Data fra HR-afdelingen Norddjurs Kommune (2008) 23 Data fra HR-afdelingen Norddjurs Kommune (2008) 24

25 kvinder og 22,5 % mænd, hvorfor der er en lille overrepræsentation af kvinder, der deltager i sundhedstjek. Figur 5: Kønsfordeling 18,43% n=167 Køn M K 81,57% n= Blodtryk 900 medarbejdere har fået målt blodtryk. Som det ses af nedenstående figur 6, har 69 % af medarbejderne et normalt systolisk blodtryk defineret som < 140 mmhg. Det betyder, at 31 % har forhøjet systolisk blodtryk næsten ligeligt fordelt på let forhøjet ( mmhg) og forhøjet (> 150 mmhg). Resultaterne fra blodtryksmålingerne er muligvis ikke helt præcise, selvom tjekteamet har sikret sig, at medarbejderen slapper af i mindst 5 minutter forud for blodtryksmåling for at få et så præcist resultat som muligt. Ifølge kvalitetsstandarden (bilag 2) skal tjekteamet spørge ind til medarbejderens aktiviteter og psykisk påvirkning forud for sundhedstjekket, hvis blodtrykket er højere end referenceværdierne 140/90 mmhg og 150/100 mmhg. Hvis medarbejderen for eksempel har været ude at cykle eller deltaget i hektiske møder mv., regnes en sådan stigning i blodtrykket for normalt. 25

26 Figur 6: Fordeling for systolisk blodtryk Forhøjet (>150) 15,56% n=140 Let forhøjet ( ) 15,33% n=138 Normalt (<140) 69,11% n=622 Nedenstående tabel 1 viser, at det gennemsnitlige systoliske blodtryk er højere hos mændene end hos kvinderne. Det står i modsætning til andre kilder, som viser, at mænd og kvinder næsten har den samme andel af forhøjet blodtryk indtil 70 års alderen. Fra 70 års alderen stiger andelen af kvinder med forhøjet blodtryk. 24 Et t-test viser, at denne forskel er signifikant (p-værdi 0 %). Det vil sige, at det er sandsynliggjort, at der virkelig er forskel på mændenes og kvindernes gennemsnitlige systoliske blodtryk, og at den fundne forskel ikke blot er en tilfældighed. 25 Tabel 1: Gennemsnitligt systolisk blodtryk fordelt på køn Systolisk Køn M K Total Gennemsnit N 137, , , Nedenstående tabel 2 viser, at det gennemsnitlige systoliske blodtryk stiger med alderen. Dette er normalt, da pulsårerne med alderen bliver stivere og dermed mindre elastiske på grund af åreforkalkning. 26 Et ANOVA-test viser, at der er signifikant forskel mellem mindst to af aldersgrupperne (p-værdi 0 %). Et ANOVA-test undersøger ligesom t-testet, om den fundne forskel mellem aldersgrupperne Hellevik (1980)

27 blot er et udtryk for tilfældighed. Et ANOVA-test muliggør i modsætning til t-testet at teste på flere end to grupper, i dette tilfælde fem aldersgrupper. Tabel 2: Gennemsnitligt systolisk blodtryk fordelt på alder Systolisk Alder Total Gennemsnit N 121, , , , , , Som det ses af nedenstående figur 7, har 68 % af medarbejderne et normalt diastolisk blodtryk defineret som < 90 mmhg. Det betyder, at 32 % har forhøjet diastolisk blodtryk. Af disse har størstedelen et let forhøjet ( mmhg) diastolisk blodtryk. Figur 7: Fordeling for diastolisk blodtryk Forhøjet (>100) 7,66% n=69 Let forhøjet (90-100) 24,75% n=223 Normal (<90) 67,59% n=609 Nedenstående tabel 3 viser, at det gennemsnitlige diastoliske blodtryk er tilnærmelsesvist ens for mændene og kvinderne. Et t-test viser, at der ikke er signifikant forskel mellem mænd og kvinder for så vidt angår det gennemsnitlige diastoliske blodtryk (p-værdi > 20 %). Det vil sige, at det er sandsynliggjort, at der ikke er forskel på mændenes og kvindernes gennemsnitlige diastoliske blodtryk, og at den fundne forskel sandsynligvis blot er en tilfældighed. 27

28 Tabel 3: Gennemsnitligt diastolisk blodtryk fordelt på køn Diastolisk Køn M K Total Gennemsnit N 85, , , Nedenstående tabel 4 viser, at det gennemsnitlige diastoliske blodtryk stiger med alderen, dog ikke fra år til år. Det stemmer overens med andre kilder, som viser, at det diastoliske blodtryk stiger lidt indtil års alderen og falder derefter en anelse. 27 Et ANOVA-test viser, at der er signifikant forskel mellem mindst to af aldersgrupperne (p-værdi 0 %). Tabel 4: Gennemsnitligt diastolisk blodtryk fordelt på alder Diastolisk Alder Total Gennemsnit N 78, , , , , , BMI 901 medarbejdere har fået målt BMI. Som det ses af nedenstående figur 8, har 53 % af medarbejderne et normalt BMI defineret som 18,5-24,9. Med 11 undervægtige personer (< 18,5) svarende til 1 % betyder det, at 46 % er overvægtige (25-29,9) eller svært overvægtige (> 30). Sammenlignes med andre undersøgelser af befolkningens sundhed viser sundhedstjekket eksempelvis, at 28 % er overvægtige (BMI 25-29,9) og 16 % svært overvægtige (BMI > 30). Sundhedsprofilundersøgelsen fra Region Midtjylland viser, at tilsvarende parametre for borgere i alderen er henholdsvis 39 og 17 % Franklin et al. (1997) 28 Larsen, Nordvig, Søe (2006) 28

29 Figur 8: Fordeling for BMI Svært overvægtig (30+) 13,10% n=118 Undervægtig (<18,5) 1,22% n=11 Overvægtig (25-29,9) 32,52% n=293 Normalvægtig (18,5-24,9) 53,16% n=479 Nedenstående tabel 5 viser, at det gennemsnitlige BMI er en anelse større hos mændene end hos kvinderne. Det er i overensstemmelse med andre kilder, som viser, at hver anden mand er overvægtig (BMI > 25), mens hver tredje kvinde er overvægtig. 29 BMI er ikke et sikkert mål for undervægt, normalvægt, overvægt og fedme, idet der ikke tages højde for muskelmasse ved målingen. Det kan i undersøgelsen betyde, at nogle er placeret i kategorien»overvægt«, uden at de er overvægtige. Dette kan muligvis til en vis grad forklare den lidt større andel overvægtige mænd end kvinder i undersøgelsen. 30 Et t-test viser, at denne forskel er signifikant (p-værdi 1,2 %). Tabel 5: Gennemsnitligt BMI fordelt på køn BMI Køn M K Total Gennemsnit N 25, , , Nedenstående tabel 6 viser, at det gennemsnitlige BMI stiger med alderen, dog ikke fra år til år. Dette kan skyldes, at vægten generelt stiger fra 30-års-alderen på grund af en øget kalorieindtagelse og en lavere grad af fysisk aktivitet. 31 Et ANOVA-test viser, at der er signifikant forskel mellem mindst to af aldersgrupperne (p-værdi 4,8 %) Bendixen et al. (2007) 31 Wilmore & Costill (1994) 29

30 Tabel 6: Gennemsnitligt BMI fordelt på alder BMI Alder Total Gennemsnit N 23, , , , , , Fedtprocent 901 medarbejdere har fået målt fedtprocent. Begreberne til klassificering af fedtprocent - underfat, healthy, overfat og obese - er i denne rapport oversat til henholdsvis undervægtig, sund, overvægtig og svært overvægtig. Som det ses af nedenstående figur 9, har 51 % af medarbejderne en sund fedtprocent, hvor køn og alder er taget i betragtning. Med 5 % undervægtige betyder det, at hele 44 % er overvægtige eller svært overvægtige. Figur 9: Fordeling for fedtprocent Svært overvægtig 15,87% n=143 Undervægtig 4,88% n=44 Overvægtig 27,86% n=251 Sund 51,39% n=463 Nedenstående tabel 7 viser, at den gennemsnitlige fedtprocent er højere ved mændene end ved kvinderne. Dette strider imod fysiologien, idet kvinder har tendens til at akkumulere mere fedt end mænd. 32 Et t-test viser, at denne forskel er signifikant (p-værdi 0 %). 32 Wilmore & Costill (1994) 30

31 Tabel 7: Gennemsnitlig fedtprocent fordelt på køn Fedt_pct Køn M K Total Gennemsnit N 21, , , Nedenstående tabel 8 viser, at den gennemsnitlige fedtprocent stiger med alderen, dog ikke fra år til år. Dette kan som tidligere nævnt hænge sammen med, at vægten generelt stiger fra 30-års-alderen på grund af en øget kalorieindtagelse og en lavere grad af fysisk aktivitet. 33 Et ANOVA-test viser, at der er signifikant forskel mellem mindst to af aldersgrupperne (p-værdi 4,8 %). Tabel 8: Gennemsnitlig fedtprocent fordelt på alder Fedt_pct Alder Total Gennemsnit N 28, , , , , , Taljemål 594 medarbejdere har fået målt taljemål, da denne måling kun indgik i pilotprojektet og blev erstattet af taljehofte-mål i hovedprojektet. Som det ses af nedenstående figur 10, har 42 % af medarbejderne et normalt taljemål defineret som < 80 cm for kvinder og < 94 cm for mænd. Det betyder, at hele 58 % har et taljemål over det anbefalede. 33 Wilmore & Costill (1994) 31

32 Figur 10: Fordeling for taljemål Normalt 41,92% n=249 Over det anbefalede 58,08% n=345 Nedenstående tabel 9 viser, at det gennemsnitlige taljemål hos kvinderne ligger over det anbefalede på < 80 cm, mens det gennemsnitlige taljemål for mændenes vedkomme ligger en anelse under det anbefalede på < 94 cm. Dette strider mod fysiologien, da nedbrydningen af fedt omkring hofter og lår er lavere hos kvinder i forhold til mænd (pæreform), hvorimod mænd ofte vil tage på omkring maven (æbleform). 34 Et t-test viser, at denne forskel ikke er signifikant (p-værdi 9,1 %). Tabel 9: Gennemsnitligt taljemål fordelt på køn Taljemål Køn M K Total Gennemsnit N 93, , , Nedenstående tabel 10 viser, at det gennemsnitlige taljemål stiger markant med alderen. Dette kan ligeledes skyldes, at vægten generelt stiger fra 30-års-alderen på grund af en øget kalorieindtagelse og en lavere grad af fysisk aktivitet. 35 Et ANOVA-test viser, at der er signifikant forskel mellem nogle af aldersgrupperne (p-værdi 0,6 %). 34 Wilmore & Costill (1994) 35 Wilmore & Costill (1994) 32