NYT FRA ND REVISION. Nu kommer budgettet!!

Transkript

1 NYT FRA ND REVISION NR Læs inde i bladet: Sidste nyt fra Skattetrykket og erhvervsudviklingen Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND Revision Side 2 Nu kommer budgettet!! Alle modtager budget for 2005 I november modtager alle danske skatteydere et budget for Det er den årlige forskudsregistrering fra skattevæsenet. Hvis man ikke selv bidrager med tal, bygger budgettet på skattevæsenets fremskrivning af årsopgørelsen for Sammen med budgettet kommer hoved- og bikort og til selvstændigt erhvervsdrivende endvidere indbetalingskort til brug ved næste års skattebetaling. Men det kan være farligt blot at vente på forskudsopgørelsen. Der kan blive store udsving i den forventede skat i forhold til den opkrævede skat, og det kan få indflydelse på likviditeten. Derfor bør selvstændigt erhvervsdrivende være meget omhyggelige med at indsende de rigtige tal, hvis der er afvigelser. Den rigtige skat Heldigvis har stadig flere virksomheder indset, at budgetter er en fordel for virksomheden. Så kan man bedre ramme den rigtige skat, men det er næsten kun at betragte som en sidegevinst. Ved at bruge et budget får man mulighed for at sammenligne forventninger med realiteter. Efter en kort overgangsperiode udvikler denne sammenligning sig til en af de mere spændende ledelsesfunktioner, og det gør samtidig arbejdet med regnskab mere interessant. - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. Det kan vi ikke For selvstændigt erhvervsdrivende er det af stor betydning at få udarbejdet realistiske budgetter. Som revisorer hører vi ofte, at det kan ikke lade sig gøre i vores branche. Men det passer ikke. I langt de fleste virksomheder kan man i det mindste forudsige omkostningerne med stor sikkerhed. Og kender man omkostningerne, kan man udarbejde et omkostningsbudget og derefter kan man se, hvad indtægterne mindst bør være. Er omkostningerne rigtige? Alene det, at en selvstændig går i gang med at udarbejde et omkostningsbudget, vil føre til en vurdering af omkostningsstrukturen. Når omkostningerne er analyseret, viser det sig næsten hver gang, at det er muligt at få opstillet et egentligt resultatbudget både for den nærmeste tid, men ofte også for flere år frem. Brug ND REVISION Når man kan foretage sammenligninger mellem budgetterede og realiserede tal, har man også mulighed for at få svar på, hvorfor det eventuelt ikke gik, som man havde forventet. På den måde bliver budgettet til et vigtigt værktøj i virksomhedens fortsatte udvikling. Vi er klar til hjælpe med udarbejdelsen af et realistisk budget for 2005 til gavn for virksomheden og til gavn for den rette skattebetaling. PC-ordning, telefonog bredbåndsforbindelse Administrative lettelser Udbetaling fra ATP og SP Danmarks økonomi Nyttige satser Side 3 Side 4-5 Konkurrence- og kundeklausuler Nye rentesatser for selskabers skat Mindsterenten uændret Side 6 Side 7 Side 8

2 Sidste nyt fra Justering af rentesatser i acontoskatteordningen Satserne skal følge markedsrenten Kapitalpensioner kan hæves løbende Udbetalinger kan fordeles over en årrække Rentetillæg for restskat kan stadig undgås Gælder for restskat op til kr. senest den 1. juli 2004 Udenlandsk moms skal søges tilbage Sidste frist for 2003 er den 30. juni 2004 Flere skal betale arbejdsmarkedsbidrag Dansk social sikring og AM-bidrag hænger sammen Godtgørelsen for fejl i ansættelsesbeviser sættes ned Højst kr. for undskyldelige fejl Større gavefradrag for gaver til almenvelgørende foreninger Nyt loft gældende fra 2005 Mindsterenten uændret på 3 pct. i 2. halvår 2004 Stiftelsestidspunktet er afgørende Holdingselskaber er erhvervsdrivende Det betyder mulighed for fradrag af revisorog advokatudgifter Mindre butikker må holde åbent hver søndag Seneste regnskabsårs omsætning må ikke overstige 25,6 mio. kroner Skattestoppet gælder også for ejendomsskatterne Beregningsgrundlaget for grundskyld kan højst stige med 6,5 pct. i 2005 Uændret kapitalafkastsats Kapitalafkastsatsen er fastsat til 5 pct. i 2004 Der skal betales for konkurrenceklausuler Mindst 50 pct. af lønnen ved fratrædelsen så længe klausulen løber Ovennævnte emner har været behandlet på vor hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. Vi bringer hver uge en artikel om et aktuelt emne. Påvirker skattetrykket erhvervsudviklingen i Danmark? Politikerne har gennem de seneste år kritiseret dansk erhvervsliv for at tage for meget for varer og ydelser. Politikerne har i medierne og gennem Konkurrencestyrelsen gang på gang fremhævet brancher og postuleret, at varen/tjenesteydelsen var unødvendig dyr, at konkurrencen på området var dårlig, og at der burde gøres noget. Alle har naturligvis en interesse i at kunne købe en vare eller en tjenesteydelse billigst muligt. Spørgsmålet er, om politikerne bør blande sig i erhvervslivet prissætning og indtjeningsevne. Når alt kommer til alt, er Danmarks basale behov, at vi kan producere varer og tjenesteydelser nok til at købe de ydelser og varer, som vi ikke selv producerer. Lovregulering Danmark er et af verdens mest regulerede samfund. Vi praler også af at have et velfærdssamfund, hvilket vi utvivlsomt også har i forhold til mange andre lande. Men både velfærden og den ivrige regulering, der på mange områder skal gøre Danmark til foregangsland, koster. Denne omkostning består dels i et skatte- og afgiftstryk, dels af andre elementer. Spørgsmålet er, om den nuværende samfundsmodel er ved at spille fallit. Skattetrykket i Danmark Skatteministeriet har netop offentliggjort en statistik, der viser udviklingen i skatteog afgiftstrykket i Danmark. Statistikken fortæller samtidigt også om indtægtskravet i det danske samfund til dækning af vore velfærdsomkostninger. Topscoreren i statens indtægtskilder er momsen (30 pct.), der i 2005 forventes at indbringe staten ca. 145 mia. kr. Personskat (17 pct.) forventes at indbringe 81 mia. kr., arbejdsmarkedsbidrag (17 pct.) 82 mia. kr., medens afgift på tobak, alkohol mv. Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION sammen med pensionsafkastskatten (23 pct.) forventes at bidrage med ca. 108 mia. kr. Tallene i parentes angiver andel af de samlede forventede indtægter på i alt 476 mia. kr. Det er vanskeligt at forholde sig til tallene. Derimod kan det være interessant at se udviklingen i forhold til udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP). Se tabellen nederst. Udviklingen viser i mine øjne et behov for at undgå yderligere stigninger. Yderpunkterne er enten en reduktion af omkostningerne til statens husholdning eller et øget BNP. Politikerne har svært ved at gennemføre betragtelige besparelser, som vil være ensbetydende med upopulære beslutninger om nedskæringer i velfærdssamfundet. Øgede skatter og afgifter giver lønpres i virksomheder Det er forståeligt, at den enkelte lønmodtager kigger på den andel af lønnen, der bliver tilbage, når skatten er betalt. Hvis skattetrykket stiger, vil det alt andet lige automatisk medføre et lønpres i virksomhederne, hvilket igen vil medføre stigninger på produkter og ydelser, som den almindelige dansker er forbruger af. Konkurrenceevnen påvirkes naturligvis også af et stigende pres på lønninger. Det synes derfor bydende nødvendigt at søge en nedadgående spiral frem for en opadgående. Isoleret set vil et fald i skattetrykket kunne medføre en omkostningsreduktion i virksomhederne til gavn for konkurrenceevnen. Det kunne derfor være ønskværdigt, om vore politikere ville kigge lidt på statens husholdning frem for at blande sig i erhvervslivets prissætning. Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet ,5 44,1 47,5 50,6 47,1 49,3 51,5 49,6 48,9 48,9 48,4 NYT FRA ND REVISION SIDE 2

3 Telefon, bredbånd og PC-ordning som en del af ansættelsen Der skal være tale om en reel lønnedgang, hvis det skal være skattefrit Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalt privat datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen via datakommunikationsforbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle arbejdsgiverens interne systemer. Datakommunikationen skal være etableret på en sådan måde, at medarbejderen kan siges at have en reel hjemmearbejdsplads. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan anvendelse være skattefri. Privat benyttelse af virksomhedens PC med tilbehør Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet skal ikke beskattes. Betingelserne for skattefrihed er følgende: 1. PC en med tilbehør skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet. Der skal således være en erhvervsmæssig begrundelse for at give medarbejderne et tilbud om en PC til brug i hjemmet. 2. Medarbejdernes private benyttelse af PC erne skal være helt eller delvist vederlagsfri. 3. Medarbejderen skal have stillet PC en til rådighed. Betingelsen indebærer, at der i ordningen skal indgå elementer af arbejdsgiverfinansiering og/eller arbejdsgiverrisiko. Selv en beskeden erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at PC en er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen. Software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. betragtes som tilbehør til PC en. Engangsudgiften til etablering af højhastighedseller bredbåndsadgang hos medarbejderen anses som tilbehør og kan dermed indgå i hjemme- PC-ordningen. Det er alene deciderede éngangsudgifter til etablering af forbindelsen, der er omfattet. Ordningen omfatter således ikke en almindelig telefonforbindelse eller andre ting, som f.eks. datakommunikationsudgifter. Når betingelserne ikke er opfyldt Hvis betingelserne ikke er opfyldt, beskattes den private anvendelse af PC en som B-indkomst. Værdien skal ved indkomstopgørelsen ansættes til markedslejen i låneperioden. Lønnedgang eller løntilbageholdenhed Der er en begrænsning i skattefriheden i de tilfælde, hvor medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udstyret i form af en lønnedgang. Kompensationen til arbejdsgiveren kan f.eks. bestå i, at medarbejderen går ned i løn eller udviser løntilbageholdenhed mod til gengæld at få stillet udstyret til rådighed. Hvis medarbejderen for eksempel forpligter sig til ikke at modtage betaling for overarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation. I disse tilfælde skal et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Er arbejdsgiveren ejer af udstyret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets handelspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor udstyret har været til rådighed. Medarbejderen betaler for PC til rådighed I det omfang medarbejderen på almindelig måde betaler arbejdsgiveren for at få stillet computeren til rådighed, kan medarbejderen fradrage udgifterne, dog højst kr. i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag er betinget af, at arbejdsgiveren afholder mindst 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen med at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til at købe eller leje hard- og software, og arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af højhastighedseller bredbåndsadgang hos arbejdstageren. Endvidere medregnes arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i PC-kurser mv. for den enkelte medarbejder, som får computer med tilbehør stillet til rådighed. Medarbejderens betaling kan ske som et træk i lønnen. Men det skal være et træk i nettolønnen, dvs. i lønnen efter skat. Bruttotrækordning På det seneste har Ligningsrådet taget stilling til den såkaldte bruttotrækordning, hvorefter virksomhed og medarbejder deles om betalingen af bredbånds- eller anden dataforbindelse. Hvis det gøres på den rigtige måde, vil medarbejderne kun blive beskattet af den nedsatte løn med eventuelt tillæg af fri telefon, men ikke af udgifterne til bredbåndsforbindelsen. Det kræver, at den aftalte lønnedgang skal være reel, så lønnedgangen har generel virkning, herunder i relation til feriepenge og pensionsindbetalinger, ligesom lønnen i henhold til aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren ikke automatisk må reguleres op ved ophør af ordningen. Endelig skal der være en vis økonomisk risiko for arbejdsgiveren i forbindelse med ordningen. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION

4 Regeringen vil skabe administrative lettelser, der for alvor kan mærkes hos virksomhederne, udtaler Bendt Bendtsen. Administrative lettelser! Mange lettelser er vedtaget og der arbejdes med flere nye Regeringen vil skabe administrative lettelser, der for alvor kan mærkes hos virksomhederne. Sådan hedder det bl.a. i en udtalelse fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, og heri kan alle være enige. Langt sværere er det, når visionerne skal omsættes til konkret handling. Det er målet, at ministerierne frem til 2010 skal lette byrder på deres område med op til 25 pct. Hvis det sker, betyder det, at der i alt skal skabes administrative lettelser for over 7 mia. kr. Mange forenklinger på skatte- og afgiftsområdet Nu er det ikke sådan, at der ikke løbende sker forbedringer på området. I løbet af de seneste tre år er der sket meget på skatteområdet, men der er langt flere områder, hvor en indsats vil være med til at lette hverdagen for danske skatteydere og i danske virksomheder. Blandt de allerede vedtagne lettelser kan nævnes: Grænsen for registrering for moms er hævet Grænsen for kvartalsvis momsafregning er hævet Momsfritagelse for foreninger Forbedret adgang til momsoplysninger Ophævelse af tidsbegrænsning for underskudsfremførsel Bindende ligningssvar Klar besked Udbytteskatten er moderniseret Befordringsfradrag fortrykkes på selvangivelsen Renter af SU-lån fortrykkes på selvangivelsen PVC-afgiftsloven er forenklet Sikkerhedsstillelsen for selskaber ved registrering hos ToldSkat er lempet Tillægsskat ved død, der opkræves hos den længstlevende, er ophævet Kravet om momsafstemninger er ophævet Kravet om kapitalforklaring er ophævet Effektivisering af skatteområdet og enklere klagestruktur Reglerne for registrering af landbrugsvirksomheder, der delvist drives økologisk, er forenklet Mindre bøvl med indberetninger (elektroniske blanketter) Lempeligere beskatning af værelsesudlejning Flere biltyper godkendes til gule plader Selvangivelsen accepteret efter ét år Hurtigere start af virksomhed (det tager 3 dage at få registreringsnummer) Udstedelse af elektronisk importtilladelser Færre vandprøver til måling af spildevand LetLøn Afskaffelse af opdelingen på regnskabsår for lønindberetningen Kørebøger for gulpladebiler er (delvist) afskaffet Lettelser for generationsskifte Forenkling af vurderingsregler og vurderingsorganisation Øresundscenter Forbedrede regler for medarbejderaktieordninger Forenklede fristregler på skatte- og afgiftsområdet Udvidelse af TastSelv for selvstændigt erhvervsdrivende Offentliggørelse af kontroloplysninger Udvidelse af kapitalafkastordningen Afskaffelse af efterbeskatning af udenlandske forskere m.fl. Lempeligere regler for omstrukturering af selskaber Værdien af eget arbejde fritaget for skat og moms Forbedrede regler for kontoførende investeringsforeninger Ny erhvervsportal Virk.dk Skatteservice over telefonen (Nordjylland og Århus) Ny dansk-svensk skatteaftale Ingen julestress over skatten på feriegodtgørelse Findeløn skattefritages Etableringskontoordningen er udvidet Ingen skat mellem ægtefæller ved overdragelse af virksomhed Forbedrede tinglysningsafgiftsregler Frigørelsesafgiften er ophævet Ingen særlig skat, når en ejerlejlighed sælges første gang Pristalsregulering af anskaffelsessummer Mere smidige regler for pensionsopsparere Lettere for selvstændige at spare op til pensionen CO2-afgiften forenkles NYT FRA ND REVISION SIDE 4

5 Meget er således vedtaget på skatteområdet. I første omgang er det ofte således, at en forenkling medfører lidt arbejde med tilpasning af rutiner, så først på lidt længere tid mærkes forenklingerne. Mange af de nævnte forenklinger har vi tidligere omtalt her i Nyt fra ND REVISION, og vi vil løbende berette om yderligere tiltag. For der er langt flere områder, der venter på forenklinger. Skatteministeriet har selv givet oplysninger om emner, der er under behandling. Nedenfor bringer vi en kort omtale af de vigtigste af disse forenklingsmuligheder. Afskaffelse af virksomhedsskemaet Der arbejdes på at afskaffe virksomhedsskemaet gennem en modernisering af selvangivelsesreglerne. Ideen er, at virksomhederne som en del af deres selvangivelse skal indgive nogle centrale regnskabsdata, så udvælgelsen til ligning kan ske maskinelt, og så virksomhederne ikke længere behøver at vedlægge selvangivelsen et skatteregnskab på papir. Samtidig slipper de for besværet med at udfylde et virksomhedsskema. Det er meningen, at disse oplysninger skal indgives digitalt. Mønstervirksomheder Det skal kunne betale sig at have orden i sagerne. Det undersøges derfor, hvordan der etableres en ordning, hvor de virksomheder, der har orden, kontrolleres mindre end de virksomheder, hvor der er uregelmæssigheder. Formålet er at lette besværet for de virksomheder, der altid har orden i sagerne. Fælles afregningskonto Der foregår et arbejde med at indføre en fælles afregningskonto mellem det offentlige og en virksomhed, hvorved virksomheden kun vil opleve én indgang til det offentlige ved afregning og modtagelse af beløb til og fra det offentlige. Forslaget vil gavne både erhvervslivet og den offentlige administration. Forskudsopgørelsen forenkles Det undersøges, om forskudsregistreringen kan blive lettere og bedre ved at lade forskudsregistreringen blive dannet på baggrund af bl.a. den seneste årsopgørelse. Enhedsregistrering Gennem Den Digitale Taskforce deltager ToldSkat i et arbejde med at lave en fælles internetbaseret løsningsmodel, hvor virksomheder kan indberette alle relevante oplysninger om start, ændringer og ophør i en samlet proces. Digitalisering af regnskabsoplysninger Gennem Den Digitale Taskforce deltager ToldSkat i et arbejde med at muliggøre indberetninger af regnskaber digitalt. Det vil betyde, at virksomheder, som i dag skal aflevere regnskaber til flere offentlige instanser, kan give oplysningerne på en mere enkel måde. Indberetninger For at skabe administrative lettelser for blandt andet mindre virksomheder vil Skatteministeriet analysere, om det er muligt at forenkle indberetninger efter skattekontrolloven. Målet er færre indberetninger. Harmonisering af reglerne for begrænset skattepligtige En del udlændinge, der arbejder i Danmark, og danskere med fast bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige. Reglerne for beskatning af arbejdsvederlag mv. for begrænset skattepligtige personer omfatter 3-4 regelsæt. Det undersøges, om reglerne kan gøres mere ensartede og tidssvarende for derved at skabe større gennemskuelighed i reglerne. Mere fleksible regler om afskrivning på en blandet benyttet bygning Hvis en del af en afskrivningsberettiget bygning anvendes erhvervsmæssigt, og en del af en bygning anvendes privat, foretages en forholdsmæssig fordeling af den afskrivningsberettigede del på baggrund af etageareal. Hvis den private brug af en bygning ikke er afgrænset til en bestemt del af bygningen, kan der efter gældende regler slet ikke afskrives på bygningen. Det undersøges, om det er muligt at gøre reglerne for afskrivning på blandet benyttede bygninger mere fleksible. Forenkling af den skattemæssige behandling af sponsorydelser Det undersøges, om der kan skabes klarere retningslinjer for beskatning, fradrag, modydelser og indberetningspligt for sponsorydelser. Reklameudgifter kan fradrages fuldt ud, mens der kun er fradrag for 25 pct. af udgifter til repræsentationsudgifter. Sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter er i praksis vanskelig at foretage og medfører en del klagesager. Lettelser for virksomheder, der bogfører i fremmed valuta Det undersøges, hvordan konverteringen fra fremmed valuta til kroner kan lettes i virksomheder, der bogfører i fremmed valuta. Virksomheder, som bogfører i f.eks. euro, bruger mange ressourcer på at konvertere deres regnskab fra euro til kroner. Forenklet procedure for omlægning af regnskabsår Proceduren for omlægning af regnskabsår forenkles. Et selskab, som vil omlægge sit regnskabsår, skal i dag henvende sig både til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ToldSkat. Formålet med initiativet er, at selskabet fremover kun skal meddele omlægningen til én myndighed. Forenkling af fondes selvangivelsespligt Visse fonde kan i stedet for at indsende en selvangivelse til skattemyndighederne indsende en erklæring. Hvis man kan udvide området for erklæringsordningen, kan de administrative byrder for fonde lempes. Formålet er at forenkle fondes selvangivelsespligt gennem en udvidelse af erklæringsordningen. Mulighed for dispensation fra momsperioder Det undersøges, om det er muligt at ændre skattemyndighedernes adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra momsperioder. Forslaget går ud på, at f.eks. salg af en mælkekvote i ét år ikke bør medføre overgang til månedlig afregning af moms året efter, hvor aktiviteten er normal igen. Mod det selvangivelsesløse samfund Ved optimal brug af informationsteknologi skal flere oplysninger kunne fortrykkes på selvangivelsen. Skattemyndighederne skal blive konsulent i en tidlig fase, f.eks. gennem bindende ligningssvar, i stedet for at være efterfølgende kontrollant. Dermed kan ligningsfristerne blive kortere. Formålet er, at borgerne og virksomheder selv skal selvangive så få oplysninger som muligt. Bankerne hjælper med selvangivelsen Det undersøges, om det er muligt for banker at overføre skatterelevante oplysninger direkte til ToldSkat med borgerens samtykke. Elektronisk overførsel af årsopgørelse Det undersøges, hvorvidt det er muligt med borgerens samtykke at overføre borgerens årsopgørelse elektronisk til brug for låneansøgninger. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION

6 Klausuler kan være dyre Det er i mange brancher almindeligt at pålægge betroede medarbejdere en konkurrence- eller kundeklausul. Ved en konkurrenceklausul forstås en aftale, der betyder, at den ansatte efter sin fratræden ikke må deltage i konkurrerende virksomhed, mens der ved en kundeklausul forstås, at den ansatte pålægges at undlade at have kontakt til den tidligere arbejdsgivers kunder. Funktionær- og aftaleloven indeholder bestemmelser, der sikrer de ansatte mod urimelige bindinger, herunder konkurrence- og kundeklausuler, og i denne artikel vil vi nærmere beskrive de gældende regler for klausuler. Konkurrenceklausuler For at være gyldig skal en konkurrenceklausuler være skriftlig. Arbejdsgiveren skal betale en kompensation på mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet i den periode, klausulen skal gælde efter fratræden. Kompensationen for de første tre måneder skal betales som et engangsbeløb ved fratræden. Derefter udbetales kompensationen månedsvis. Hvis funktionæren får andet arbejde i den periode, hvor klausulen er gældende, kan arbejdsgiveren modregne lønnen i kompensationen, dog ikke i det engangsbeløb, der betales for de første tre måneder. Arbejdsgiveren kan opsige klausulen med en måneds varsel, men det betyder ikke, at engangsbeløbet automatisk bortfalder. Det sker kun, hvis funktionæren fratræder mere end seks måneder efter, at klausulen er blevet sagt op. Kundeklausuler Også kundeklausulerne skal være skriftlige for at være gyldige. De kunder, der kan indgå i en kundeklausul, er dels de kunder, som funktionæren selv har haft forretningsmæssig kontakt med inden for de seneste 12 måneder, dels firmaets øvrige kunder, hvis arbejdsgiveren ved en skriftlig meddelelse inden opsigelsen har anført, at de skal være omfattet. En kundeklausul koster ikke noget i op til 12 måneder efter funktionærens fratræden. Derefter skal der betales kompensation på 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet, med mindre funktionæren modtager kompensation for en konkurrenceklausul. Hvis funktionæren har fået passende arbejde, nedsættes kompensationen til det halve. Arbejdsgiveren kan opsige klausulen med en måneds varsel til udgangen af en måned. Gælder ikke gamle klausuler Hvis en virksomhed har indgået konkurrence- eller kundeklausuler med funktionærer inden den 15. juni 1999, er disse klausulerne stadig gældende, men efter de hidtil gældende aftaler, herunder eventuelle aftaler om kompensation. Nye rentesatser for selskabers restskat og overskydende skat I de senere år har det danske og det internationale renteniveau været meget lavt. Det har imidlertid ikke givet sig udslag i forrentningen af selskabers overskydende skat, hvor selskaber sammen med den overskydende skat har modtaget en skattefri godtgørelse på 4,2 pct. Denne skattefrie forrentning har været særdeles tillokkende, og omfanget af frivillige aconto skatteindbetalinger har været markant stigende. Det bliver nu billigere for aktieog anpartsselskaber at skylde ekstraskat og mindre attraktivt at have overskydende skat til gode. Det sker ved at, at såvel godtgørelse ved overskydende skat som tillæg ved restskat for aktie- og anpartsselskaber reduceres. For at modvirke, at selskaber indbetaler for meget i forskudsskat, nedsættes godtgørelsen til 2,2 pct. for indkomståret Fra indkomståret 2005 skal godtgørelsen fastsættes på grundlag af obligationsrenten, og godtgørelsesprocenten vil ToldSkat offentliggøre senest den 15. januar i indkomståret. Selskaber, der skal betale restskat, har hidtil udover restskatten betalt et ikke-fradragsberettiget tillæg på 10 pct. For indkomståret 2004 nedsættes tillægget til 5,7 pct. Fra indkomståret 2005 skal tillægget fastsættes til godtgørelsesprocenten for overskydende skat med tillæg af 3,5 pct. Endelig nedsættes tillægget på 1 pct. og fradraget på 1 pct., der gives ved indbetaling af frivillig forskudsskat henholdsvis den 20. marts og 20. november. Nedsættelsen sker dog først i indkomståret 2005, hvorefter såvel tillæg som fradrag skal udgøre en tredjedel af godtgørelsesprocenten for overskydende skat. Mindsterenten uændret 3 pct. i 2. halvår 2004 Københavns Fondsbørs har beregnet den nye mindsterente, der for 2. halvår 2004 er fastsat uændret til 3 pct. En fordring opfylder derfor mindsterentekravet, hvis den er udstedt med en rente, der er mindst 3 pct. Kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor, hvis den mindst forrentes med en pålydende rente lig mindsterenten. Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri, medmindre fordringen er erhvervet for lånte midler. Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis. Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Er det tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen. Sådan beregnes mindsterenten Mindsterenten beregnes ordinært for hvert halvår ud fra den gennemsnitlige effektive rente (referencerenten) for åbne fastforrentede kroneobligationer noteret på Fondsbørsen i en periode på 20 børsdage forud for den 15. juni og den 15. december. Gennemsnitsrenten i referenceperioden opgjort med to decimaler ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele tal. NYT FRA ND REVISION SIDE 6

7 Udbetaling af ATP og SP Stigende ATP-udbetalinger, jo senere de påbegyndes Danmarks økonomi dags dato! PRISUDVIKLING Indeks antal beløb Periode Samme periode året før Forbrugerprisindekset 108,1 juli ,3% Nettoprisindeks 108,7 juli ,7% Prisindeks, importerede varer 99,5 juli ,3% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 104,5 juli ,7% Alle erhvervsaktive har gennem årene indbetalt til forskellige offentlige pensionsordninger, der i overvejende grad er obligatoriske. Dog kan modtagere af en række overførselsindkomster frivilligt vælge at indbetale til ATP. Det samme gælder tidligere lønmodtagere, der er overgået til selvstændig virksomhed. Indbetalingerne er der som regel ikke stor uklarhed omkring. Særlig Pensionsbidrag (SP) opkræves sammen med AM-bidrag og skatten dog ikke i 2004 og 2005, hvor den er suspenderet. ATP opkræves og indbetales af arbejdsgiverne. Anderledes stiller det sig med udbetalingerne. I denne artikel vil vi orientere om reglerne i forbindelse med udbetaling af de to obligatoriske ordninger. Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ATP ATP-pensionen udbetales fra et medlems 67. år. Er man født 1. juli 1939 eller senere, har man mulighed for at få udbetalt ATP fra det fyldte 65. år. Pensionen nedsættes med 0,8 pct. (dog kun 0,6 pct. for pension optjent fra 1. januar 2002) for hver måned, udbetalingen begynder før det fyldte 67. år. Omvendt er det muligt at udskyde starttidspunktet, og i så fald forhøjes pensionen med 0,8 pct. (dog kun 0,6 pct. for pension optjent fra 1. januar 2002) for hver måned efter det fyldte 67. år. Senest når et medlem fylder 70 år, skal udbetalingen indledes. ATP er livsvarig og udbetales som hovedregel i form af en løbende månedlig ydelse. Pension under kr. om året bliver dog kapitaliseret og udbetalt som et engangsbeløb. Løbende pensionsudbetalinger er almindelig skattepligtig indkomst, mens der skal betales 40 pct. i afgift af engangsbeløb. Når et ATP-medlem dør, har ægtefælle og børn under 18 år ret til et engangsbeløb. Fra den 1. januar 2004 vil alle berettigede som hovedregel få udbetalt et engangsbeløb på kr. før afgift. Ydelser til ægtefæller aftrappes fra deres 66. år og bortfalder helt ved 70 år. Særlig Pensionsopsparing, SP Siden 1998 er alle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende mellem 16 og 66 år blevet opkrævet 1 pct. til særlig pensionsopsparing, SP, af den bruttoindtægt, der betales arbejdsmarkedsbidrag af. SP-bidraget opkræves af Told og Skat sammen med arbejdsmarkedsbidraget, men er som bekendt suspenderet i 2004 og Ved det fyldte 65. år (dog 67 år for personer født før 1. juli 1939) udbetales SP i rater over en 10- årig periode i form af en løbende månedlig ydelse. Ydelsen er almindelig skattepligtig indkomst. For beløb mellem og kr. sker udbetalingen fortsat over 10 år, men i årlige rater. Hvis det opsparede beløb er mindre end kr., udbetales hele beløbet på en gang, og i så fald skal der betales en afgift på 40 pct. i stedet for indkomstskat. Ved dødsfald udbetales indeståendet til boet med fradrag af en afgift på 40 pct. Lønudvikling Private sektor 136,0 1. kvt ,3% Offentlige sektor - Stat 136,6 1. kvt ,4% - Kommune 134,0 1. kvt ,0% AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 115,5 juni ,9% Byggeomkostningsindeks for boliger 101,5 1. kvt ,5% Påbegyndt boligbyggeri juni ,7% Prisindeks enfamilieshuse 178,1 1. kvt ,0% Industriens omsætning, Indeks 113,3 juni ,8% Industriens ordreindgang, Indeks 111,1 juni ,0% BESKÆFTIGELSEN Fuldtidsbeskæft. lønmodt. (i tusinde) kvt ,2% Ledigheden (i tusinde) 165,3 juli ,9% På børnepasningsorlov apr ,5% På barselsdagpenge kvt ,6% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 32,2 maj ,1% Eksport i mia. kr. 36,2 maj ,9% Valutabeholdning i mia kr. 228,0 juli 04 1,8% Effektiv kronekurs 101, ,9% Nyt fra ND REVISION Nr. 3 - September 2004 Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse SIDE 7 NYT FRA ND REVISION

8 ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 18 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2004 Nationalbankens diskonto fra % Mindsterenten 2. halvår % Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2004) 5% Skattesats (2004-overskud, der ikke hæves) 30% Selskabsskat 2004 acontoordningen 30% Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse 2004: Kørselsgodtgørelse pr. km indtil km kr. 2,98 Kørselsgodtgørelse pr. km over km kr. 1,62 Cykel, knallert og EU-knallert pr. km kr. 0,40 Sygedagpenge max. pr. uge kr Arbejdsløshedsdagpenge 90% pr. dag dog max. kr. 641 REJSER UDEN OG MED OVERNATNING Rejse uden overnatning: Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: Logi - efter regning eller kr. 171,00 kr. 175,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 399,00 kr. 408,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 16,63 kr. 16,63 Reduktion for fri morgenmad 15% 15% Reduktion for fri frokost 30% 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 30% 25% til småfornødenheder kr. 99,75 kr. 102,00 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER Indregningsgrænse restskat kr kr Medarbejdende ægtefælle kr kr Kapitalpension efter bruttoskat kr kr Personfradrag kr kr Aktieindkomst 28%-grænse kr kr Grænse småaktiver/ straksafskrivning kr kr PRIVAT KØRSEL I FIRMABIL Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi: 25% af værdien op til kr. og 20% af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst kr. For biler anskaffet mindre end 3 år fra 1. indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra begyndelsen af 4. indregistreringsår efter 1. indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter 1. indregistrering anvendes anskaffelsessummen. AALBORG Telefon: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSHAVN Telefon: frederikshavn@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: kolding@nd-revision.dk KORSØR Telefon: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: kbh@nd-revision.dk ODDER Telefon: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: odense@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: soroe@nd-revision.dk SVENDBORG Telefon: svendborg@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: soenderborg@nd-revision.dk VIBORG Telefon: viborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: aarhus@nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR