Den næste dans med muskelsvind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den næste dans med muskelsvind"

Transkript

1 2012 Den næste dans med muskelsvind Muskelsvindfonden Landsmøde

2 Indledning I 2011 fejrede Muskelsvindfonden sit 40 års jubilæum som medlemsforening for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Vi kunne se tilbage på fire årtier, hvor livet med muskelsvind og andre handicap er blevet markant lettere leve, blandt andet takket være Muskelsvindfondens indsats. Først og fremmest har vi fået hjælperordningen eller BPA, som den senere kom til at hedde. Den muliggør, at mennesker med fysiske handicap i vid udstrækning kan deltage i samfundslivet. Vi har opnået vederlagsfri fysioterapi, som forbedrer hverdagen med muskelsvind betydeligt. Vi har fået adgang til flere hjælpemidler, og teknologien bag disse hjælpemidler har udviklet sig kolossalt fra tidligere tiders kørestole af træ til vore dages el-kørestole med joysticks og justerbare sæder. Vi har fået mulighed for respirationsbehandling, som markant har forlænget og forbedret livet med muskelsvind. For få år siden ratificerede Danmark langt om længe FNs handicapkonvention, som kan være med til at sikre, at almindelige menneskerettigheder også eksisterer i fuldt omfang for mennesker med handicap. Og endelig har Muskelsvindfonden, som den måske allervigtigste ting, været med til at ændre holdningen til muskelsvind og mennesker med handicap, ikke mindst også hos os selv. Vi er i dag vidner til nye generationer af mennesker med muskelsvind, der vokser op med en sprudlende tro og mod på livet på trods deres handicap, og som gerne vil bidrage, hvis de bare får mulighederne for det. I dag er jubilæumsfesten overstået. De første 40 år markerer på mange måder afslutningen på en æra, hvor mange fundamentale livsnødvendigheder blev sikret. Nu er det tid til at se fremtiden i øjnene. Hvor er Muskelsvindfonden på vej hen? Hvor er samfundet omkring os på vej hen? Hvem er vi i dag, og hvem vil vi gerne være i fremtiden? I denne strategi sætter vi en kurs på fregatten Muskelsvindfonden. Vi har også taget stilling til spørgsmålene om, hvad der gør os til dem vi er, og hvordan vi bliver dem, vi gerne vil være i fremtiden. Formålet er at samle organisationen på tværs af organisatoriske ender og skabe et fælles grundlag for vores fremtidige virke. Vi har naturligvis taget afsæt i Muskelsvindfondens vision om et samfund, hvor der er plads til forskelle - uanset køn, alder, religion, etnisk baggrund, seksuel orientering og eventuelt handicap - som blev vedtaget på landsmødet i Men vi har også forholdt os til den konkrete situation, samfundet befinder sig i. De fremtidige udfordringer I dag er det ikke kun mennesker med muskelsvind, der lever længere. Det gør befolkningen i al almindelighed også. Fremtidens demografiske udfordring er, at der bliver færre mennesker på 1

3 arbejdsmarkedet og flere mennesker udenfor. Det betyder ikke blot et større pres på de offentlige udgifter, men også at der bliver mere rift om arbejdskraften. Samtidig befinder vi os aktuelt i en økonomisk krise, som ikke længere kun omfatter finanssektoren, men som også påvirker den økonomiske vækst og den offentlige sektor. Der er blevet større ledighed især blandt unge. De samfundsmæssige udfordringer påvirker allerede Muskelsvindfondens medlemmer og andre mennesker med handicap. Og det bliver helt sikkert ikke mindre i fremtiden. På trods af handicapkonvention og betydelige fremskridt i holdningen til mennesker med handicap oplever vi desværre også, at tonen har ændret sig markant de senere år. Stigningen i udgifterne til det specialiserede socialområde, som ganske vist ikke har medført et øget serviceniveau, har bl.a. fået lokalpolitikere til at trække navngivne borgere med handicap frem i medierne som eksempler på, hvor omkostningstunge mennesker med handicap kan være for samfundet. Senest har flere folketingspolitikere også sunget med i koret. Vi bliver i stigende grad fremstillet som krævende og grådige og nærmest skyld i den økonomiske krise. Der er en udpræget tendens til, at hovedparten af de politiske partier er bange for at lægge sig ud med den brede vælgerbefolkning. Det er ikke sjældent, at vi oplever, at den politiske prioritering i en krisetid bliver gjort til et enten-eller valg mellem udgifter til mennesker med handicap eller udgifter til eksempelvis folkeskole, udsatte børn og sundhedsvæsen. Men Danmark er mere end Kansasklædte arbejdere og veluddannede akademikere. Det er bl.a. også et stort antal mennesker med funktionsnedsættelser, som måske ikke kan bidrage på helt samme vilkår som andre, men som gerne vil deltage med de kompetencer, ressourcer og ambitioner, de hver især råder over. Beskæftigelsesmulighederne og forsørgelsesgrundlaget for mennesker med handicap bliver udfordret i denne tid og vil blive det i de kommende år. Regeringens forslag til førtidspension- og fleksjobreform er formentlig kun begyndelsen. På den ene side vil man øge arbejdsudbuddet med flere af de grupper, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet. På den anden side betyder den økonomiske krise, at der i de nærmeste år bliver endnu mere kamp om arbejdspladserne. Tilsammen medfører det øget risiko for, at samfundets mest udsatte grupper bliver socialt ekskluderet og sat på bænken, fordi overførselsindkomsterne bliver beskåret og mulighederne for at kunne forsørge sig selv samtidig bliver ringere. Den politiske vejrudsigt stiller Muskelsvindfonden overfor en række vigtige strategiske valg og udfordringer. Dels må vi indstille os på at skulle forsvare de resultater, vi har opnået. Dels må vi i en række konkrete situationer også gøre op med os selv, om vi vil positionere os som de vrede forurettede nej-sigere på den politiske sidelinje, eller om vi vil indtage en ansvarlig forhandlingsposition, hvor vi erkender, at samfundet har nogle alvorlige udfordringer, som vi gerne vil tage et medansvar for at løse. Også selv om det kan indebære, at eventuelle forbedringer for en befolkningsgruppe kan medføre forringelser for en anden, eller at vi f.eks. skal anvise besparelser inden for vores eget område for at opnå en forbedring, hvor ressourcerne har mere effekt. Det vil ikke altid være lette valg, og der kan næppe generaliseres over alle situationer. Der skal som bekendt to til en god tango, og for at Muskelsvindfonden skal medvirke, kræver det naturligvis, at andre er indstillet på at give os noget igen. Men uanset hvilken position vi indtager i 2

4 den konkrete situation, vil de tre væsentligste udfordringer for Muskelsvindfonden i fremtiden være at kæmpe for at: 1. Øge vore medlemmers deltagelse i videst muligt omfang på alle niveauer i samfundslivet 2. Mangfoldigheden fortsat udvikles i hverdagsrelationer såvel som i politiske og ledelsesmæssige beslutninger 3. Solidaritet også i fremtiden forbliver velfærdssamfundets fundament. Muskelsvindfonden er ikke bange for at indtage positionen som ansvarlig medspiller, der bidrager til, at Danmark kommer igennem krisen. Som mennesker med handicap forlanger vi ikke at blive stillet bedre end vore jævnaldrende medborgere. Vi stiller os hellere end gerne til rådighed med vores ekspertise om, hvordan det er at være borger med funktionsnedsættelse i dagens Danmark. Vi er også bevidste om, at vi både som borgere og som en af civilsamfundets organisationer selv har et ansvar for vort eget liv. Vi ønsker fortsat at blive bedre til at udvikle vores kompetencer som borgere. Vi vil som organisation arbejde aktivt for at skabe øget beskæftigelse og komme med konstruktive forslag til, hvordan der kan være plads til forskelle på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i fritidslivet og i det fællesskab, der binder mennesker sammen i hverdagen. Vi vil i det hele taget som interesseorganisation for mennesker med handicap gerne tage medansvar for fremtiden. Det vil vi, fordi vi har en grundlæggende tro på, at alle har noget at bidrage med, at vi som et af verdens rigeste samfund fortsat evner at tage hånd om hinanden og at aktive, deltagende og glade borgere i længden er billigere i drift. Muskelsvindfondens solidariske grundholdning gælder heller ikke kun i forhold til det omgivne samfund. Den gælder også i vores egen organisation. Efterhånden som kampen om arbejdspladserne bliver hårdere og kravene til uddannelse og kvalifikationer bliver større, vil vi også som forening have en ganske særlig forpligtelse overfor de medlemmer, der er særligt udsatte for at blive ramt af social udstødelse af samfundet. Vi vil i de kommende år komme til at påtage os et større ansvar for at forebygge eksklusion, og vi kan sagtens forestille os, at vore stærke traditioner for frivillighed og foreningsliv kan spille en afgørende rolle i den udvikling. Alle disse udfordringer kræver en meget stærk organisation i Muskelsvindfonden. Den skal på den ene side have kompetencerne og styrken til at løfte opgaverne. Og på den anden side også være bevidst om sine svagheder og begrænsninger i forhold til ressourcer og muligheder. De følgende sider beskriver rammen for, hvordan vi vil løse opgaven. Hvem er vi hvad er vores mission? Muskelsvindfonden blev dannet i 1971 i protest mod at de gamle handicaporganisationer, lægerne, forskerne og det øvrige sundhedsvæsen ikke interesserede sig tilstrækkeligt for mennesker med muskelsvind. Det var kort efter ungdomsoprøret, og den foretagsomme græsrodsånd prægede foreningen fra dag et. I 2012 er Muskelsvindfonden en organisation sammensat fire organisatoriske enheder: Medlemsforeningen og moderorganisationen, Indsamlings- og eventafdelingen, Musholm Bugt Feriecenter og ikke mindst Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, der har den tætte kontakt med de mennesker, der lever med en neuromuskulær sygdom i Danmark. 3

5 Muskelsvindfonden står bag nogle af de stærkeste brands i kulturlivet og er en af landets mest betydende oplevelsesøkonomiske aktører. Vi har over 3500 knalddygtige frivillige, som mange misunder os, fordi de både evner at gøre det umulige muligt under til tider vanskelige betingelser og samtidig være rollemodeller for værdien af mangfoldighed. Muskelsvindfonden er også en arbejdsplads med over 70 kompetente og engagerede medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel. Vort pragtfulde feriecenter ved Korsør står foran en udbygning til 100 mio. DKK og vort rehabiliteringscenter, der af Sundhedsstyrelsen er udnævnt til højtspecialiseret neurologisk enhed, er anerkendt over hele verden for at bidrage med unik viden om livet med muskelsvind. Sidst, men allervigtigst, er Muskelsvindfonden ca mennesker og medlemmer med muskelsvind og deres pårørende. De er motoren i et levende foreningsliv, hvor troen på at man kan leve et godt liv med muskelsvind er det centrale omdrejningspunkt. Vi repræsenterer ikke nogen stor befolkningsgruppe, men langt de fleste mennesker med en neuromuskulær sygdom er medlem af foreningen - ikke bare i en periode, men ofte for et helt liv. Selvom vort navn antyder noget andet, er Muskelsvindfonden er først og fremmest en forening af og ikke bare for - mennesker med muskelsvind. Vi værner om vort medlemsdemokrati, og vi lægger vægt på, at foreningen udadtil tegnes af dens medlemmer. Muskelsvindfondens formålsparagraf, vores mission og eksistensgrundlag er: Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære sygdomme, herunder: At forbedre behandlingsmulighederne At støtte og stimulere forskning i sygdommenes årsager og følgevirkninger At oplyse om sygdommene At fremme handicappolitiske initiativer, der kan forbedre de sociale og økonomiske vilkår for sygdomsgruppen At arrangere aktiviteter for og yde støtte og service til medlemmerne. I prioriteringen af dette arbejde lægges der stor vægt på at løse de opgaver, som rejses af medlemmerne. Formålet med indsamlingsorganisationens arbejde er at samle penge ind til finansiering af Muskelsvindfondens aktiviteter og medvirke til at formidle vores vision til en bredere kreds. Det gør vi primært gennem kulturelle begivenheder som Grøn Koncert og Cirkus Summarum, der på alle måder er blevet en uvurderlig del af foreningens identitet. Ved at samle penge ind på et forretningsbaseret grundlag viser vi, at mennesker med handicap er en ressource, der bidrager til samfundet og ikke nogen passive modtagere, der lever på andres barmhjertelighed. Vi arbejder dog også med andre indsamlingsmetoder, hvis muligheden for at kommunikere vores historie og holdninger også er til stede. Formålet med Rehabiliteringscenterets arbejde er at udvikle, forbedre og tilbyde vejledning og behandling af mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære sygdomme. Det gør vi ved at drive vejlednings- og behandlingscentre i Århus og i København i nært samarbejde med 4

6 hospitalerne samt social- og sundhedsmyndighederne, samt ved at udøve informationsvirksomhed om sygdommene og bidrage til den internationale forskning i neuromuskulære sygdomme. Rehabiliteringscentrets arbejde er selvfølgelig rettet mod at begrænse de negative konsekvenser for fremtidige generationer af mennesker med muskelsvind, men er i endnu højere grad rettet mod at forbedre livskvaliteten for de nuværende. Vores rehabiliteringsindsats består derfor af en kombination af sociale, psykologiske, medicinske og politiske faktorer med henblik på at styrke brugernes empowerment og deltagelse i samfundet. Formålet med vores ferie- og kursuscenter ved Musholm Bugt er at skabe gode attraktive ferieoplevelser for mennesker med handicap og at sikre en spændende ramme om Muskelsvindfondens medlems- og rehabiliteringsaktiviteter. Centret er et eksperimentarium for deltagelse, og vi driver det som en socialøkonomisk virksomhed, der både er med til at styrke beskæftigelsen og fritidsoplevelserne for mennesker med handicap. Set i forhold til organisationens synlighed vækker et medlemstal på bare 2000 både undren og beundring i omverdenen. Og for os er det et forhold, der forpligter. Vi sætter en ære i, at det der er nødvendigt for os, også er eller kan være til gavn for andre. Vi vedkender os, at den kendskabsgrad vi har opnået, skal bruges til gavn for flere end os selv. Når vi skaber plads til forskelle er det for at skabe et mere mangfoldigt samfund, som ikke bare vi men alle drager fordel af. Muskelsvindfondens vision hvad drømmer vi om I 2009 vedtog Muskelsvindfondens landsmøde foreningens vision om plads til forskelle. Det var et vigtigt skridt, og det var begrundet i to vigtige forhold: 1. Vi ville fortælle, at et handicap ikke behøver være en større hindring eller begrænsning for et godt liv med deltagelse og stærke relationer end andre forskelle mellem mennesker kan være 2. Vi ønskede at bygge vores fortælling på et tema, som ikke blot mennesker med handicap, men alle mennesker, kan relatere til, fordi alle i bund og grund er specielle og forskellige. Muskelsvindfondens vision er dengang som nu meget aktuel. Mangfoldigheden er under pres, men vi er også nødt til at præcisere, hvad øget mangfoldighed indebærer, og at vores vision netop ikke betyder, at vi fjerner fokus fra vort kerneområde og formålsbestemte udgangspunkt som handicaporganisation tværtimod. Vi har derfor ændret underteksten i visionen om plads til forskelle. Vi har ønsket at angive en tydeligere strategisk retning for hele organisationen og understrege, at plads til forskelle handler om at kunne deltage og være med i fællesskabet. Samtidig har vi udarbejdet et værdisæt, der udtrykker, hvad mangfoldigheden skal bygges på. Vores vision formuleres fra nu af som: Muskelsvindfonden vil være med til at skabe et samfund, hvor der er plads til forskelle - uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. 5

7 Vi tror på, at verden bliver beriget, hvis vi værdsætter, inspirerer og tager ansvar for at udvikle mangfoldigheden i samfundet. Vi arbejder for plads til forskelle, fordi det er den vigtigste forudsætning for, at mennesker med handicap kan deltage på alle niveauer af samfundslivet. Alle mennesker har noget værdifuldt at bidrage med, og derfor arbejder vi aktivt for at styrke deltagelsen og fjerne så mange begrænsninger i relationen mellem mennesker som muligt. 1 Vi vil både arbejde for at realisere visionen hos os selv, blandt vore nære relationer og samarbejdspartnere og i forhold til det omgivende samfund. Værdierne Muskelsvindfondens værdier er forberedt i en proces i Muskelsvindfondens repræsentantskab, bestyrelse og ledergruppe ud fra spørgsmålet: Hvilke værdier er vigtigst for, at der er skabt mere plads til forskelle? Tilgængelighed fremstår umiddelbart som den mest afgørende hindring for øget mangfoldighed, men de såkaldt mentale, holdningsmæssige og psykologiske barrierer kan i praksis udgøre større hindringer, fordi de er mere genstridige og er vanskeligere at ændre. En af de væsentligste forhindringer for øget deltagelse er, at andre offentlige, civile eller private beslutningstagere såvel som kolleger og naboer har for lave forventninger til, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. De afgørende forudsætninger for et samfund med plads til forskelle er, at vi møder hinanden med åbenhed, og at vi evner at tage vare på hinanden. Når vi skal sætte ord på de vigtigste værdier, der skaber mangfoldighed, er de derfor Glæde fordi formålet plads til forskelle må være at skabe mere glæde. Glæde og humor er også et middel til at skabe mere mangfoldighed. Respekt fordi anerkendelse og plads til forskelle forudsætter, at vi respekterer hinanden, som dem vi er. At vi anerkender, at ethvert liv har uendelig værdi, og at vi ser mennesket før vi ser eventuelt handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund etc. Solidaritet fordi Plads til forskelle og omsorg for hinanden er to uadskillelige størrelser. Ingen kan fralægge sig ansvaret for sit eget liv, men for at fællesskabet bliver til glæde for alle, må de der har hjælpe dem, der ikke har så meget. Forudsætningen for at mangfoldighed skaber glæde er, at den bygger på en solidarisk grundholdning, hvor den enes frihed ikke krænker den andens værdighed. Forudsætningen for, at vi opfører os solidarisk er, at vi anerkender og giver plads til forskelligheder. Fleksibilitet fordi Plads til forskelle også indebærer, at alle mennesker er sikret maksimal indflydelse på deres eget liv, og at vi giver plads til at vælge forskellige løsninger. Det indlysende, rigtige valg for den ene ikke nødvendigvis er ligeså rigtigt og indlysende for den anden. Plads til forskelle betyder netop, at mennesker ikke er ens og heller ikke skal behandles ens for at være lige. 1 Den gamle tekst var: Vi vil derfor arbejde for inklusion i alle samfundslivets facetter ved at fjerne så mange begrænsninger i relationen mellem mennesker som muligt.. Resten er identisk. 6

8 Hvem vil vi gerne være? Muskelsvindfondens strategi 2012 er den overordnede ramme for hele organisationen og alle dens enheder. Den beskriver, hvem vi er, og hvad vi gør for at skabe plads til forskelle. Den angiver, hvem vi gerne vil være i fremtiden, og hvilke mål vi agter at forfølge i det kommende år. Under strategien ligger virksomhedsplaner og strategier for de enkelte forretningsenheder og brands. Strategien bygger grundlæggende på, at Muskelsvindfondens muligheder for at arbejde for plads til forskelle og forbedringer for mennesker med muskelsvind i al væsentlighed udspiller sig på tre, formålsbestemte, strategiske platforme: Forskning og rehabilitering vi arbejder med at styrke vores medlemmer og brugeres empowerment og lyst til at deltage i samfundslivet, og vi måler vores succes på graden af deltagelse 2 Holdningsbearbejdelse vi arbejder på at påvirke alle fra private, civile og offentlige beslutningstagere til samarbejdspartnere og borgere til at styrke mangfoldigheden Politisk arbejde vi kæmper for at sikre vore politiske rettigheder og kompensation for vort handicap, samt for at kontrollere at allerede gældende regler overholdes Vores kompetencer og operationelle indsatsområder Indsatsen på de tre strategiske platforme foregår på syv operationelle indsatsområder, som både afspejler organisationens kompetencer og organisatoriske struktur: 1. Indflydelse og solidt netværk: Muskelsvindfondens mål er først og fremmest at få indflydelse på samfundsudviklingen. Vi vil gerne være dagsordenssættende, når det er muligt, som vi f.eks. oplevede i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, men vigtigere end medieomtale er altid konkrete politiske resultater. Vort politiske arbejde prioriteres derfor altid efter fem principper: 1) Det skal være vigtigt for vores medlemmer 2) Resultater skal være mulige 3) Hvis andre handicaporganisationer, herunder DH, gør en tilfredsstillende indsats, prioriterer vi, når vi arbejder på egen hånd, de emner, hvor andre ikke er tilstrækkeligt engagerede. 4) Vi skal ikke konkurrere med os selv, hvilket indebærer, at vi ikke skal rejse for mange sager på én gang 5) Vi skal kunne gøre en forskel for vores medlemmer og ikke bare markere os af symbolske årsager. Vi er meget bevidste om, at vores indflydelse som lille organisation i høj grad går gennem et solidt netværk, tæt samarbejde og stærke alliancer 2. Åben kommunikerende organisation: Muskelsvindfonden er afhængig af engagement, mobilisering og støtte. Gennem målrettede kommunikationsaktiviteter går vi i dialog og bygger stærke relationer til alle interessenter omkring organisationen og vores vision, således at vi ikke alene styrker andres positive opfattelse af organisationen og vores vision, men også af mennesker med handicap. Vi vil gerne være kendt for at være en kreativ, humoristisk og markant organisation, som kan tage en del af æren for, at mennesker med handicap ses som en ressource og ikke som en byrde. 3. En levende forening: Muskelsvindfonden er en forening af og ikke for mennesker med muskelsvind. Gennem et levende, demokratisk og fællesskabende foreningsliv, hvor 2 Bemærk at vi i denne sammenhæng ikke skelner mellem medlemsaktiviteter og rehabilitering, da formålet er det samme, selvom midlerne kan være forskellige 7

9 frivillighed er et væsentligt omdrejningspunkt, kan vi påvirke vores positive opfattelse af os selv og styrke vores muligheder for at deltage i andre dele af samfundslivet 4. Kommercielle aktiviteter med mere end et godt formål: Muskelsvindfondens kommercielle aktiviteter giver store oplevelser til danskerne og finansierer vores arbejde uden at appellere til andres medlidenhed. De giver organisationen markant synlighed, bidrager til at udbrede vores vision og skaber stolthed, engagement og identitet hos medlemmer, frivillige og medarbejdere. 5. En højt specialiseret hospitalsenhed: Den viden og ekspertise, som Rehabiliteringscenter for Muskelsvind har oparbejdet gennem flere årtier, er blandt verdens førende inden for rehabilitering af mennesker med neuromuskulære sygdomme. Det skyldes bl.a. at vi tror på en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, der både bygger på sociale, psykologiske, medicinske og politiske faktorer 6. Et socialøkonomisk feriecenter og eksperimentarium for deltagelse: Med udviklingen af Musholm Bugt Feriecenter ønsker Muskelsvindfonden i praksis at styrke mennesker med handicaps deltagelse gennem idræt, friluftsliv, læring og meningsudveksling i et oplevelsescenter med plads til forskelle. 7. Et stærkt og resultatorienteret organisatorisk fundament: Forudsætningen for at Muskelsvindfonden kan skabe resultater er, at vi er en attraktiv og glad arbejdsplads, som både lønnede og frivillige medarbejdere er stolte af at være en del af. Vidensdeling og tydelig dokumentation af effekten af organisationens indsats er sammen med god økonomi og fornøden, motiveret og kvalificeret arbejdskraft vigtigt for en velfungerende og moderne NGO 8

10 Sammenfatning den korte version Muskelsvindfondens tre formålsbestemte strategiske platforme Vores kompetencer og/eller operationelle indsatsområder Indflydelse og netværk Holdningsbearbejdelse Åben kommunikerende organisation Kommercielle aktiviteter med mere end et godt formål En levende, fællesskabende forening Politisk arbejde Vi skaber plads til forskelle Forskning og rehabilitering En højtspecialiseret hospitalsenhed Et socialøkonomisk feriecenter og eksperimentarium for deltagelse Glæde Solidaritet Respekt Fleksibilitet Et resultatorienteret og stærkt organisatorisk fundament 12 strategiske mål for 2012 fordelt på de tre strategiske platforme Politisk arbejde - Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle ved at Arbejde for at sikre medlemmernes retssikkerhed og komme med et udspil til hvad frihed indebærer for mennesker med handicap Arbejde for bedre og enklere muligheder for handicapkompensation Arbejde for at sikre brugernes bevægelsesfrihed og hjælperkvalitet i respirationsbehandlingen Arbejde for politiske initiativer, der styrker beskæftigelsesmulighederne og forsørgelsesgrundlaget for mennesker med handicap Holdningsbearbejdelse - Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle ved at 9

11 Synliggøre mennesker med handicap som en ressource i medier og offentligt rum, og påvirke vores publikum, samarbejdspartnere, sponsorer og andre i vores netværk til at tage ansvar for at skabe mangfoldighed Insistere på at et barrierefrit samfund med tilgængelighed og inkluderende design i nybyggeri først og fremmest er et spørgsmål om holdning, ikke om økonomi Dokumentere effekten af Muskelsvindfondens arbejde og kommunikere resultaterne til omverdenen, publikum og bidragydere Arbejde konsekvent med at styrke vores frivillighed og ved at udvikle mangfoldigheden i vor egen organisation Forskning og rehabilitering Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle ved at Gøre en aktiv og målrettet indsats overfor vores særligt udsatte medlemmer og medlemmer, vi i øjeblikket ikke når med vores aktiviteter Styrke vores indsats overfor medlemmer, der kommer i klemme i det offentlige system Medvirke til at skabe øget empowerment hos det enkelte medlem, så mulighederne for deltagelse på arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og i fritids- og kulturlivet bliver bedre, og at alle også selv tager ansvar for at udnytte disse muligheder Arbejde for at den omsiggribende sundhedsturisme, behandling og forskning i bekæmpelse af neuromuskulære sygdomme foregår på et etisk forsvarligt og oplyst grundlag 10

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018 Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP INTRODUKTION Har du taget dig selv i at tale højere og tydeligere til en person, der sidder i kørestol? Vil du være forbeholden over for en ny kollega med ADHD? Sætter

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

Budgettale - 1. behandling af budget 2016. Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Budgettale - 1. behandling af budget 2016. Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget Budgettale - 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget 1 2 Budgettale ved 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget Jeg er glad for i dag at

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Sammen skaber vi plads til forskelle.

Sammen skaber vi plads til forskelle. Sammen skaber vi plads til forskelle. Vores strategi er vores pejlemærke, vores fyrtårn og vores fælles landkort. Strategimateriale 2014-2016 Muskelsvindfonden Vi er allerede nået langt... Muskelsvindfonden

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Velkomsttale Mit navn er Ulla Ringgren Nielsen og jeg er formand for Aalborg

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,

Læs mere