Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste seks arbejdsmarkedscentre

Transkript

1 Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste seks arbejdsmarkedscentre 22. december 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Særlige karakteristika ved den sidste runde af forsøg Forsøgenes interessenter og lokal opbakning - Antallet af forsøgsejere Historiske kendetegn - Forsøgenes igangsætning Fysiske rammer, placering og indretning Styringsrelationer til projektejere Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen Målgrupper og opgaver Beslutningsstruktur Medarbejdere Potentialer og udfordringerne for de sidste seks forsøg Bilag 1: Tabel oversigt Bilag 2: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionerne Bilag 3: Status og potentiale for alle forsøg

3 1. Resumé Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat i alt 12 forsøg med tværgående samarbejde mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen. De 12 forsøg er igangsat i perioden maj 2003 august Forsøgene er løbende blevet evalueret, og der er udarbejdet en række tværgående opsamlinger på disse evalueringer: Den tværgående nulpunktsanalyse august 2004 omfattende 6 forsøg Den første evalueringsrunde december 2004 omfattende 6 forsøg Denne rapport indeholder en kort afrapportering af de foreløbige erfaringer fra de seks arbejdsmarkedscentre, der er kommet senest i gang og derfor ikke var inddraget i nulpunktsafrapporteringen fra august Det drejer sig om følgende forsøg: Vestlolland og Virksomhedscenter Aalborg Skiveegnens JobHorsens Østmarken Øresund Fokus i nærværende rapport er de områder, hvor de sidste seks forsøg adskiller sig fra de første forsøg. Tabellen nedenfor sammenfatter de forskelle og ligheder, der kan identificeres ved sammenligningen af de seks første forsøg med de sidste seks forsøg med udgangspunkt i de områder, som indgik i nulpunktsanalyserne. På enkelte områder adskiller et eller to af de sidste seks forsøg sig afgørende fra de øvrige forsøgene. Disse områder er også medtaget i nedenstående tabel. 1

4 Evalueringsområder Forskelle mellem de første seks og de sidste seks forsøg Forsøgets interessenter og lokal opbakning Flere forsøg omfatter flere kommuner Historiske kendetegn Strukturreformen har haft større indflydelse Fysiske rammer, placering og indretning Et forsøg har flere adresserr Styringsrelationer til projekt ejere Ingen konstaterede forskelle Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen Et forsøg dækker et område, med særlige udfordringer Målgrupper Forsøgene omfatter flere målgrupper Opgaver og arbejdsprocesser Forsøgene omfatter flere opgaver Arbejdets organisation Ingen konstaterede forskelle Teknologi Ingen konstaterede forskelle Samarbejdspartner Ingen konstaterede forskelle Ledelse Ingen konstaterede forskelle Beslutningsstruktur Mindre omfang af og parallelitet i beslutningskompetence Medarbejdere To forsøg omfatter mange Belønningsstruktur Ingen konstaterede forskelle Kommunikation og information Ingen konstaterede forskelle Kultur Ingen konstaterede forskelle Tre ud af de sidste seks forsøg omfatter flere kommuner. To af de seks sidste forsøg omfatter hver fire kommuner og et AF kontor, mens et forsøg omfatter to kommuner og et AF kontor. De forsøg, der omfatter flere kommuner, har således flere ejere, der er involveret i styringen af forsøget og dermed som udgangspunkt en øget koordinationsopgave. En afgørende forskel på forsøgene i første og anden runde er åbenlyst, at forsøgene i anden runde har en kortere periode til at opnå resultater i relation til evalueringsgrundlagets succeskriterier, end forsøgene i første runde. Alle forsøg skal afsluttes ved udgangen af 2005 og der er op 1,5 års forskel på igangsætningstidspunktet. 2

5 Et enkelt forsøg adskiller sig mht. de fysiske rammer, idet forsøget er etableret på to adresser. De, der varetager hhv. de borgerrettede og de virksomhedsrettede opgaver befinder sig på forskellige adresser, hvilket giver særlige udfordringer mht. etablering af én samlet organisation og kultur. Projektejerne bag de sidste seks forsøg har i høj grad bestræbt sig på at skabe et fælles overblik og en fælles styring i forhold til forsøget. Flere af forsøgene i den sidste runde har således allerede fra starten i samarbejde med forsøgsejerne arbejdet målrettet med at samle alle produktions- og resultatmål i en samlet kontrakt. Et af de sidste seks forsøg adskiller sig endvidere hvad angår de beskæftigelsespolitiske udfordringer, idet dette forsøg er placeret i en område med meget høj ledighed bl.a. som følge af virksomhedslukninger. Det overordnede billede er endvidere, at de sidste seks forsøg er mere omfattende for så vidt angår målgrupper og opgaver. To af forsøgene i sidste runde er ganske store også medarbejderantalsmæssigt. Et forsøg har mere end 100 og et andet mere end 65. Trods forskelligheder mellem de første seks forsøg og de sidste seks forsøg er det overordnede indtryk, at forsøgene på mange områder har fællestræk. Sammenfattende kan det siges, at der ikke er de store forskelle mellem de forsøg, der startede i første og i anden runde. Det er således konstateret, at de udfordringer, som de nye forsøg står overfor i høj grad er sammenfaldende som de udfordringer som første seks forsøg havde ved deres nulpunktsanalyse. Den primære forskel vedrører, at der er flere kommuner involveret i samarbejdet. Det er Deloittes opfattelse at forsøgene samlet set vil have gode muligheder for at vise resultater i arbejdet med en sammentænkt beskæftigelsesindsats. Den primære udfordring er den relativt korte tid, forsøgene har til at opnå resultaterne. Det kan således anbefales, at forsøgene så vidt muligt trækker på erfaringerne fra de første seks forsøg. 3

6 2. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat en række forsøg med tværgående samarbejde mellem AF og kommuner om beskæftigelsesindsatsen. Det overordnede formål er at afprøve en sammentænkt beskæftigelsespolitisk indsats og sikre evalueringsresultater, der er anvendelige og operationelle i forhold til design af et fremtidigt system. Forsøgene skal bidrage med ny viden om, hvordan en fælles tilgang til opgaveløsningen kan realisere de beskæftigelsespolitiske intentioner med Flere i Arbejde. Erfaringerne vil samtidigt kunne bruges i udmøntningen af strukturreformen på beskæftigelsesområdet. Deloitte har fået til opgave at følge forsøgenes fremdrift og samle op på erfaringerne. Det første forsøg blev igangsat i maj 2003, og det sidste forsøg blev sat i gang i august Forsøgsperioden løber til udgangen af 2005 for alle forsøgene. De første resultater fra nulpunktsanalyserne fra de første seks forsøg blev afrapporteret i den første tværgående nulpunktsanalyse i august Denne rapport indeholder den tværgående afrapportering af de nulpunktsanalyser, der er gennemført i de sidste seks arbejdsmarkedscentre. Formålet med denne rapport er: At give en kort karakteristika af de sidste seks forsøg i forhold til de første seks forsøg At fremhæve de tværgående områder, hvor de seks afskiller sig fra de første seks forsøg. Forsøgene De seks forsøg, der indgår i analysen, er: De første seks forsøg Job- og Erhvervsservice i Greve Kalundborg JobVest i Århus Ringkøbing Fjord Esbjerg Nordøst i Odense Vestlolland Et samarbejde mellem Nakskov, Ravnsborg, Højreby og Rudbjerg kommuner og AF-Storstrøm og Virksomhedscenter Aalborg Et samarbejde mellem Aalborg Kommune og AF-Nordjylland Skiveegnens Et samarbejde mellem Skive, Sallingsund, Sundsøre og Spøttrup kommuner og AF-Viborg 4

7 JobHorsens Et samarbejde mellem Horsens Kommune og AF-Vejle Østmarken Et samarbejde mellem Gladsaxe og Herlev kommuner og AF- Storkøbenhavn Øresund Et samarbejde mellem Helsingør Kommune og AF- Frederiksborg. Fokus i nærværende rapport er de områder, hvor de sidste seks forsøg adskiller sig fra de første forsøg. Det skal understreges, at datagrundlaget for rapporten er de gennemførte nulpunktsanalyser. Disse analyser er udarbejdet i direkte sammenhæng med forsøgenes igangsætning. De forhold, der indgår vedr. de enkelte arbejdsmarkedscentre afspejler således status ved igangsætningen. For en nærmere gennemgang af metoden henvises til nulpunktsanalysen for de første seks arbejdsmarkedscentre. Endvidere er i afsnit 4 en vurdering af de sidste seks forsøgs potentialer i relation til opfyldelse af evalueringsgrundlagets succeskriterier. 5

8 3. Særlige karakteristika ved den sidste runde af forsøg Analyseområder i Nulpunktsanalyserne Forsøgets interessenter og lokal opbakning Historiske kendetegn Fysiske rammer, placering og indretning Styringsrelationer til projektets ejere Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen Målgrupper Opgaver og arbejdsprocesser Arbejdets organisation Teknologi Samarbejdspartner Ledelse Beslutningsstruktur Medarbejdere Belønningsstruktur Kommunikation og information Kultur Nulpunktsanalyserne er bygget op omkring en række analyseområder, jf. tabellen til venstre. I bilag 1 er en oversigt over de første seks forsøg og de sidste seks forsøg med en beskrivelse af deres kendetegn i forhold til disse analyseområder. Sammenstillingen af de første seks med de sidste forsøg har vist, at der er en lang række fællestræk mellem de seks først og de seks sidst igangsatte forsøg. Dette kapitel er bygget op omkring en beskrivelse af de områder, hvor der generelt er størst forskel mellem forsøgene i første og anden runde, eller hvor et forsøg i anden runde adskiller sig markant fra de øvrige forsøg: Forsøgenes interessenter og lokal opbakning Historiske kendetegn Fysiske rammer, placering og indretning Styringsrelationer til projektets ejere Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen, Målgrupper og opgaver Beslutningsstruktur Medarbejdere. Beskrivelsen af forskelle mellem de første seks og de sidste seks forsøg er i det følgende organiseret med udgangspunkt i disse analyseområder. Afslutningsvis i afsnit xx er forsøgenes potentialer i forhold til muligheden for opfyldelse af evalueringsgrundlagets succeskriterier opsummeret Forsøgenes interessenter og lokal opbakning - Antallet af forsøgsejere Forsøgene i første runde omfattede alle dele af eller én hel kommune samt AF. Tre ud af de sidste seks forsøg omfatter flere kommuner. Heraf omfatter to af forsøgene hver fire kommuner, mens et af forsøgene omfatter to kommuner. De forsøg, der omfatter flere kommuner, har således flere ejere, der er involveret i styringen af forsøget. Samlet set er 13 kommuner og 6 AF regioner involveret i de sidste seks forsøg. 6

9 I Vestlolland har fire kommuner indgået et samarbejde med AF. Det drejer sig om; Nakskov, Ravnsborg, Højreby og Rudbjerg kommuner I Skiveegnens omfatter ligeledes fire kommuner i samarbejdsforsøget. Det drejer sig om; Skive, Sallingsund, Sundsøre og Spøttrup kommuner Endelig indgår der to kommunale samarbejdspartner i Østmarken. Det drejer sig om: Gladsaxe og Herlev kommuner Det er indtrykket, at etableringen af et arbejdsmarkedscenter med flere kommuner og en AF enhed generelt har medført et behov for øget koordination i planlægningsfasen, idet flere partner har været involveret i beslutningsprocessen. Det er også indtrykket, at dette øgede koordinationsbehov fortsætter efter forsøgenes igangsætning. I de to forsøg, hvor ejerne er 4 kommuner (Nakskov og Skive) har overvejelser om kommende kommunesammenlægninger naturligt spillet en ganske stor rolle i forbindelse med etableringen Historiske kendetegn - Forsøgenes igangsætning Nedenstående tabel er en oversigt over starttidspunkterne for de 12 arbejdsmarkedscentre. 7

10 Starttidspunkt De første seks forsøg Center for Job- og Erhvervsservice, Greve 1. maj 2003 Kalundborg 1. august 2003 JobVest, Århus 1. december 2003 Esbjerg 1. januar 2004 Nordøst, Odense 1. april 2004 Ringkøbing Fjord 1. april 2004 De sidste seks forsøg Vestlolland 5. april 2004 Job-Horsens 8. juli 2004 Skiveegnens 2. august 2004 og Virksomhedscenter, Aalborg 16. august 2004 Østmarken 16. august 2004 Øresund 4. oktober 2004 Af tabellen fremgår det, at forsøgene er startet på meget forskellige tidspunkter. Således er JOE, Greve startet ca. 1½ år tidligere end Øresund. De forskellige starttidspunkter skal ses sammen med, at forsøgsperioden for alle forsøgene slutter med udgangen af Forsøgene har derfor forskellige tidshorisonter til at gennemføre udviklingsopgaverne forbundet med en sammentænkt beskæftigelsespolitisk indsats. De seks nye forsøg har alle været under overvejelse i forbindelse med den første ansøgningsrunde. Dette indebærer, at forsøgene i sidste runde i princippet har haft en længere planlægningsperiode end forsøgene i første runde.. Det er indtrykket, at forberedelsesprocessen for de sidste seks forsøg har været mere kompleks bl.a. som følge af, at der i flere af de nye forsøg indgår flere kommuner, og at behovet for koordinering derfor har været større. Den længere 8

11 forberedelsesperiode har således ikke medført indebåret, at de sidste seks forsøg ved tidspunktet for nulpunktsanalysen var kommet længere med udviklingen af den fælles beskæftigelsespolitiske indsats end de første forsøg var ved deres nulpunktsanalyse. Det er heller ikke indtrykket, at de sidste seks forsøg har været længere i den organisatoriske og praktiske sammenlægningen af hhv. AF og kommunedelen ved tidspunktet for nulpunktsanalyserne. Som følge af starttidspunkterne for de sidste seks forsøg har regeringens udmeldinger fra sommeren 2004 om strukturreformen fået større betydning i de indledende faser. På det politiske plan har en række af de generelle diskussioner omkring den fremtidige beskæftigelsesindsats handlet om, hvorvidt den fremtidige beskæftigelsesindsats skal forankres i et kommunalt eller statsligt regi. I forhold til det enkelte forsøg har diskussionerne flere steder bl.a. været ført i den lokale presse samt i forsøgenes politiske styre- og følgegrupper. Her er det også indtrykket, at arbejdsmarkedets parter har været meget aktive og generelt har parterne vist relativt stor interesse for at følge forsøgene tæt også tættere end det var indtrykket fra forsøgene i første runde. I forlængelse af den generelle debat om strukturreformen har flere af de sidste forsøg allerede på tidspunktet for nulpunktsanalysen haft et klart fokus på, hvilken rolle de skal spille i forhold til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Flere af forsøgene har således ønsker om at komme i betragtning som et af de ti C-jobcentre. Det er endvidere indtrykket, at de sidste seks forsøg generelt har været meget opmærksomme på, hvordan de resultater og erfaringer, som disse forsøg indhøster i forsøgsperioden, vil komme til at indgå i planlægningen af de kommende jobcentre. Forsøgene er i den forbindelse meget opmærksomme på timingen, og håber således på, at de resultater og erfaringer, som de indhøster også kan finde indpas i den overordnede tidsplan Fysiske rammer, placering og indretning Kun arbejdsmarkedscenter Aalborg adskiller sig markant i anden runde mht. fysiske rammer, placering mv. fra de øvrige forsøg. Aalborg er organiseret således at det er placeret på to adresser. Indgangen for hhv. ledige og virksomheder er på to forskellige adresser og det betyder, at de borgerrettede opgaver og de virksomhedsrettede opgaver er fysisk adskilt. Dermed er de, der varetager disse opgaver fysisk placeret på forskellige adresser, hvilket giver særlige udfordringer mht. etablering af én samlet organisation og kultur for hele arbejdsmarkedscenteret. 9

12 3.3. Styringsrelationer til projektejere Det er indtrykket, at de sidste seks forsøgs projektejere har arbejdet længere tid og mere målrette på at skabe et fælles overblik og en fælles styring af forsøgene. I modsætning til størstedelen af de første seks forsøg, har projektejere og projektledelserne i flere af de nye forsøg fra starten arbejdet målrettet mod at samle alle produktions- og resultatmål i en samlet kontrakt. Dette gælder for: Vestlolland Skiveegnens Østmarken Øresund Begrundelsen har været at sikre, at en samlet kontrakt ville give den daglige ledelse, medarbejderne og projektejerne bedre betingelser at styre udfra Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen Generel adskiller de beskæftigelsespolitiske udfordringer for de sidste seks forsøg sig ikke markant fra de første seks forsøg. To forsøg er dog i særlig grad præget af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der gælder for udkantsområder. Forsøget i Vestlolland har ganske særlige beskæftigelsespolitiske udfordringer med en ledighedsprocent på mellem 10-13% og området er præget af virksomhedslukninger Målgrupper og opgaver I nedenstående figur er markeret, hvor mange målgrupper og opgaver hver af de igangværende 12 arbejdsmarkedscentrene varetog ved nulpunktsanalysen.. Arbejdsmarkedscentrene i den første runde er vist med en grøn farve og arbejdsmarkedscentre fra anden runde er vist med blåt. 10

13 Alle målgrupper Center for Job- og Erhvervsservice AMC Kalundborg JobVest Århus AMC Esbjerg AMC Nordøst Odense AMC Ringkøbing Fjord AMC Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens AMC AMC Aalborg 11. AMC Østmarken 12. AMC Øresund Få målgrupper Få opgaver fra AF og kommunen Alle opgaver fra AF og kommunen Note: Billedet af arbejdsmarkedscentrenes målgrupper og opgaver er baseret på status ved gennemførelse af nulpunktsanalysen. Det fremgår af figuren, at fem ud af de sidste seks arbejdsmarkedscentre varetager relativt mange opgaver og målgrupper, hvorimod det kun var tilfælde for tre ud af de første 6 forsøg. Alle forsøgene i anden runde omfatter en ganske stor andel opgaverne inden for beskæftigelsesområdet både fra AF og kommunen. Samtidig varetager fem ud af de seks forsøg opgaver i relation til alle eller næsten alle målgrupper under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Beslutningsstruktur For hovedparten af de første seks forsøg var den endelige afgørelseskompetence inden for centrale områder placeret parallelt fra både AF og forsøget. Samtidig havde forsøgene forholdsvis udstrakt beslutningskompetence vedr. økonomi og borgerindgribende afgørelser og en forholdsvis stor beslutningskompetence vedr. personaleområdet. I de sidste seks forsøg er det indtrykket at billedet er mere forskelligartet. 11

14 Helt overordnet har de sidste forsøg en mindre beslutningskompetence og der er ikke den samme parallelitet mellem den beslutningskompetence, der er givet til forsøget fra hhv. AF og kommunen. I tre ud af de nye seks forsøg er der parallelitet i de personalemæssige kompetencer, der er tillagt forsøget fra henholdsvis AF og kommunen. For de øvrige forsøg gælder det, at et forsøg kun har de personalemæssige kompetencer fra AF, et andet forsøg kun de personalemæssige kompetencer fra kommunen og endelig er de personalemæssige kompetencer for det sidste forsøg placeret uden for forsøget. I to ud af de seks forsøg er der parallelitet i den økonomiske disponeringsretten, hvor begge forsøg har den økonomiske disponeringsret fra både AF og kommunen. Derudover har et forsøg kun disponeringsretten fra AF. For de øvrige forsøg ligger den økonomiske disponeringsret uden for forsøgene. I et ud af de seks forsøg ligger kompetencen i forhold til borgerindgribende afgørelser i forsøget, men dog kun for dagpengemodtagerne. For de øvrige forsøg er kompetencen placeret uden for forsøgene Medarbejdere To af forsøgene i sidste runde er ganske store også medarbejderantalsmæssigt. Arbejdsmarkedscentret i Horsens JobHorsens skiller sig ud fra de andre forsøg med et medarbejderantal på mere end 100, men også forsøget i Aalborg er stort med

15 4. Potentialer og udfordringerne for de sidste seks forsøg I nedenstående skema er sondret mellem status og potentiale i de nye forsøg. Ved status forstås det enkelte arbejdsmarkedscenters aktuelle placering i forhold til opfyldelse af evalueringskonceptets succeskriterier. Ved potentiale forstås i hvilken udstrækning arbejdsmarkedscentrene vil være i stand til i løbet af evalueringsperioden at leve op til evalueringskonceptets succeskriterier. 1 Vestlolland Aalborg Skiveegnens AMC JobHorsens Østmarken Øresund Status Potentiale Status Potentiale Status Potentiale Status Potentiale Status Potentiale Status Potentiale Den beskæftigelsespolitiske indsats Anvendelse af analyser Koblingen mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer Målgrupper Fælles visitation Fælles kontaktforløb Fælles aktiveringsindsats Fælles virksomhedskontakt Fælles brug af andre aktører Organisering og styring af forsøgene Tværgående samarbejde Lokal opbakning og styring Kompetenceudvikling Af skemaet fremgår det, at forsøgene er godt i gang og har gode forudsætninger for at indfri succeskriterierne inden for evalueringsområdet Anvendelse af analyser og Koblingen mellem decentrale mål og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer og målgrupper. For de øvrige evalueringsområder illustrerer skemaet ganske naturligt, at forsøgene ved tidspunktet for nulpunktsanalyserne endnu ikke var gået i gang med flere af de øvrige evalueringsområder. 1 I skema er vurderingerne fra nulpunktsanalyserne opsummeret. Forsøgenes fremdrift og muligheder for fremdrift er vist ved hjælp af farverne rød, grøn og gul. I statuskolonnen indikerer farven rød, at arbejdsmarkedscentrene ikke på nuværende tidspunkt har vist fremdrift. Gul indikerer, at arbejdsmarkedscentrene er på vej, mens grøn indikerer, at arbejdsmarkedscentrene allerede har opfyldt succeskriterierne inden for et evalueringsområde. I potentialekolonnen indikerer grøn, at centeret alt andet lige vil kunne komme til at opfylde succeskriteriet, mens gul indikerer, at centeret alt andet lige ikke umiddelbart kan forventes at ville opfylde succeskriterierne fuldt ud. 13

16 Samtidig illustrerer skemaet, at der er stor variationer i forsøgenes potentialer for at kunne leve op til evalueringsområder. Det fremgår af skemaet, at hovedparten af forsøgene har udfordringer i relation til de centrale områder vedrørende de borgervendte opgaver Fælles visitation, Fælles kontaktforløb, Fælles aktiveringsindsats, Fælles virksomhedskontakt og Fælles brug af andre aktører. Alle forsøgene har igangsat overvejelser, og nogle har udarbejdet konkrete planer for udviklingen af samarbejdet om disse opgaver. At udviklingspotentialet alligevel er angivet som gult, skyldes primært, at opgaven vedrørende visitation eller kontaktforløb for dele af forsøgenes målgrupper ligger uden for forsøgene. Samtidig er der i flere af forsøgene truffet politiske beslutninger om straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere, som bl.a. har betydning for forsøgenes muligheder for at lave en fælles aktiveringsindsats overfor alle målgrupper. Det er vurderingen, at alle forsøgene vil have gode forudsætninger for at skabe fremdrift inden for de evalueringsområder, som ligger under Organisering og styring af forsøgene. Forsøgene har allerede planlagt organiseringen af, f.eks. i form af tværgående teams. Dog har alle forsøgene en række udfordringer forbundet med den manglende mulighed for myndighedsoverdragelse mellem AF og kommunerne. Derudover har forsøgene store udfordringer med den tværgående adgang til it-understøttelsen af opgavevaretagelsen, f.eks. i forhold til registrering af visitationssamtalen. Modsat oplever alle forsøgene stor opbakning fra deres bagland, f.eks. arbejdsmarkedsparter, som betyder at alle forsøgene vil have gode forudsætninger for at leve op til succeskriterierne inden for evalueringsområdet Lokal opbakning og styring. Endvidere var de sidste seks forsøg ved nulpunktstidspunktet langt i planlægning af kompetenceudvikling for og ledelse. Det er vurderingen at alle forsøg vil have gode forudsætninger for at leve op til succeskriterierne inden for området Kompetenceudvikling. Endelig er der samlet set ikke den store forskel på status og potentialer for de nye og de første forsøg (se evt. sammenstillingen i bilag 3). De nye forsøg adskiller sig imidlertid ved, at de generelt ser ud til at have større potentialer for at opfylde evalueringsområderne målgrupper og fælles brug af andre aktører. For området målgrupper skyldes dette primært, at de nye forsøg stort set omfatter alle målgruppe. Hvad angår området fælles brug af andre aktører skyldes det, at der ikke findes særlige rammeaftaler, som kan forhindre forsøgene i at anvende andre aktører på tværs. 14

17 Udfordringer Sammenfattende kan det siges, at der ikke er de store forskelle i relation til potentialer for at opfylde evalueringsgrundlagets succeskriterier mellem de forsøg, der startede i første og i anden runde. Dermed står de nye forsøg overfor samme udfordringer som kendetegnede de første seks forsøg ved deres nulpunktsanalyse i relation til at udvikle en fælles beskæftigelsespolitisk tilgang. Den primære forskel vedrører, at der er flere kommuner involveret i samarbejdet. Det er Deloittes opfattelse at forsøgene samlet set vil have gode muligheder for at vise resultater i arbejdet med en sammentænkt beskæftigelsesindsats. Den primære udfordring er den relativt korte tid, forsøgene har til at opnå resultaterne. Det kan således anbefales, at forsøgene så vidt muligt trækker på erfaringerne fra de første seks forsøg. 15

18 BILAG 1: Tabel oversigt TABEL 1: FORSØGETS INTERESSENTER OG LOKAL OPBAKNING Organisationsform Formål ifølge forsøgene Medlemmer Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Kalundborg Styre- /Visionsgruppe Styregrupper (Centerrådet) Drøfte tilrettelæggelsen og opfølgning på forsøgets fremgang Fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og rådgive forsøget angående fremtidig udvikling og drift Repræsentanter fra LO, DA, RAR, koordinationsudvalget, erhvervsudvalget, regionschef, socialdirektør, centerledelsen og medarbejderrepræsentant Repræsentanter fra DA, LO, RAR, Kalundborg Kommune og andre deltagende kommuner. På Centerrådets møder deltager desuden fast: centerlederen, regionschefen, socialchefen, FTF, Erhvervsuddannelsescenteret, Vestsjællands Amts samt en medarbejderrepræsentant fra arbejdsmarkedscenteret JobVest, Århus Styregruppe Følge forsøgets fremgang Repræsentanter fra AF-Århus, Århus Kommune og JobVest Esbjerg Nordøst, Odense Ringkøbing Fjord Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken Styregruppe Følgegruppe Politisk styregruppe Bestyrelse Politisk styregruppe Politisk styregruppe Politisk styregruppe Politisk følgegruppe Følge forsøgets fremdrift Følge forsøgets fremdrift Følge forsøgets fremdrift og efter behov give sparring til den daglige ledelse. Endvidere har styregruppen til opgave at bidrage til, at målsætninger for forsøget nås Følge forsøgets fremdrift At træffe beslutninger i forhold til de overordnede mål for forsøget Følge forsøget og sikre fremdrift Følge forsøget og sikre at de overordnede mål følges, samt stillingtagen til ændringer i forsøgets mål Følge forsøget og sikre at de politiske mål følges Repræsentanter fra parter i RAR, en byrådsrepræsentant fra Koordinationsudvalget og én fra Esbjerg Kommunes Sociale Udvalg. AF-regionschefen og direktøren for Borgerservice tilknyttes som tilforordnede Regionschefen, chefen for Job- og Bistandsafdelingen, repræsentanter fra DA, LO og formanden for a- kasserådet på Fyn. Derudover deltager arbejdsmarkedschefen i AF-Fyn, sektorchefen for aktiverings- og kontanthjælpssektoren i kommunen og én medarbejderrepræsentant som tilforordnede i følgegruppen. Forsøgets projektleder vil forestå betjeningen af følgegruppen Repræsentanter fra DA, LO, RAR, Koordinationsudvalget for Holmsland og Ringkøbing Kommune og Byrådet i Ringkøbing Kommune Repræsentanter fra de fire kommuners kommunalbestyrelser, RAR, DA, LO og DSI Repræsentanter fra RAR, DA, LO og Horsens Kommune Repræsentanter fra de fire kommuners Sociale Koordineringsudvalg, RAR, DA, LO og DSI Repræsentanter fra Aalborg kommunes Sociale Koordineringsudvalg, RAR, DA, LO, DSI, a-kasserne, AF- Nordjylland og Social- og Sundhedsforvaltningen Repræsentanter fra RAR, DA, LO, borgmestrene fra Gladsaxe og Herlev, socialudvalgsformanden i Gladsaxe Kommune og et kommunalbestyrelsesmedlem fra Herlev kommune Øresund Følgegruppe og styregruppe Følge forsøgets fremdrift Repræsentanter fra RAR, Helsingør Kommune, AF Frederiksborg, samt forsøget 16

19 TABEL 2: HISTORISKE KENDETEGN Tabel 2 Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Kalundborg Tidligere erfaringer med samarbejde Mindre omfang af samarbejde vedr. udviklingsprojekter mv. Greve Kommune og AF-Greve har tidligere ansøgt om midler til etablering af en formidlingsenhed Noget samarbejde. et er etableret på toppen af en formidlingsenhed JobVest, Århus Mindre omfang af samarbejde, primært koordinerende kontakter Esbjerg Mindre omfang af samarbejde, primært koordinerende kontakter Nordøst, Odense Ringkøbing Fjord Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken Øresund Noget samarbejde. 1. maj december 2003 samarbejde om en Job- og Vejledningsbutik i Vollsmoseområdet Noget samarbejde bl.a. inden for integrations- og sygedagpengeom- rådet Mindre omfang af samarbejde ifm. et fælles koordinationsudvalg Noget samarbejde, herunder samarbejde om en kommunal formidlingsenhed, samt indenfor revalideringsområdet Mindre omfang af samarbejde vedr. en formidlingsenhed, der senere blev lukket Noget samarbejde, primært indenfor en række beskæftigelsespolitiske projekter Mindre omfang af samarbejde, herunder udstationering af Mindre omfang af samarbejde vedr. overgangen fra syge-dagpenge til flexjob, samt på handicapområdet 17

20 TABEL 3: FYSISKE RAMMER, PLACERING OG INDRETNING Tabel 3 Fysiske rammer Placering Indretning Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Etableret i AF-Greves eksisterende lokaler Ved siden af rådhuset Medarbejderne har typisk eget kontor, men sidder blandet 1 Kalundborg Bygger videre på en formidlingsenhed Centrum af Kalundborg AF sidder i stueetagen og kommunen på de øvrige etager JobVest, Århus Nye fælles lokaler Kommunens Socialdistrikt Vest Medarbejderne har eget kontor, men sidder blandet 1 Esbjerg Etableret i regionskontorets eksisterende lokaler Tæt ved banegården Medarbejderne har typisk eget kontor, men sidder blandet 1 Nordøst, Odense Nye fælles lokaler Indkøbscenter i Vollsmoseområdet Åbent kontormiljø Ringkøbing Fjord Nyt fælles hus I et område ved siden af a-kasserne Åbent kontormiljø Job-Horsens Vestlolland Skiveegnens Arbejdsmarkeds- center og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken Øresund 1 Etableret i AF-Nakskovs eksisterende lokaler Etableret i AF-Horsens eksisterende lokaler Renoverede lokaler i tilknytning til AF-Skive Arbejdsmarkedscentret etableres i AF-Aalborg lokaler. Virksomhedscentret etableres i en kommunal bygning Nye fælles lokaler Centrum af Nakskov Centrum af Horsens Centrum af Skive Arbejdsmarkedscentret placeres ved havnefronten i Aalborg. Der er 1,5 km mellem centrene Ved trafikpladsen i Gladsaxe Åbent kontormiljø fordelt på to etager Medarbejderne vil være fordelt på to adresser og vil få eget kontor Der oprettes kontorer der deles af flere Medarbejderne har eget kontor Åbent kontormiljø Kombination mellem åbent kontormiljø og kontorer med 1-3 arbejdspladser Blandet betyder, at AF- og kommunale enten sidder sammen på ét kontor, eller at de har kontor ved siden af hinanden. 18

21 TABEL 4: STYRINGSRELATIONER TIL PROJEKTEJERE Tabel 4 Kontrakt med AF (RAR) Kontrakt med kommunen Kontrakt om individuel resultatløn* Kontrakt om en formidlingsenhed Samlet kontrakt** Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X (X)*** Kalundborg X X X JobVest, Århus (X) Esbjerg X X Nordøst, Odense X X Ringkøbing Fjord X Vestlolland (X) Job-Horsens X X X Skiveegnens X (X) og Virksomhedscenter Aalborg X Østmarken (X) Øresund (X) * Individuelle resultatlønskontrakter for arbejdsmarkedscentrenes centerchef eller projektchef. ** En samlet kontrakt, for eksempel en virksomhedskontrakt eller lignende. *** Siden nulpunktsanalysen i Center for Job- og Erhvervsservice, Greve har forsøget udarbejdet en virksomhedsplan for

22 TABEL 5: MÅLGRUPPER Tabel 5: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 2 2, nr. 1 2, nr. 2 2, nr. 3 2, nr. 4 2, nr. 5 2, nr. 6 2, nr. 7 2, nr. 8 Formuleret egne målgrupper på tværs af forsørgelsesgrundlag Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X X X** X X X Kalundborg X X X X X X X X JobVest, Århus X X X* X Esbjerg X X X X X X X Nordøst, Odense X X X* X Ringkøbing Fjord X X X X X X X X X Vest- lolland X X X X X X X X X Job-Horsens X X X X X X X X Skiveegnens X X X X X X X X og Virksomhedscenter Aalborg X X X* Østmarken X X X X X X X Øresund X X X X X X X X 2 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: 1) Ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, 3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, 4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5, 5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne, 6) personer under 65 år personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i 20

23 * Betyder, at målgruppen kun delvist indgår i forsøget. ** Center for Job- og Erhvervsservice, Greve arrangerer virksomhedsnær aktivering og arbejdsprøvning for sygedagpengemodtagere. *** Undtagen forsikrede ledige AC ere, da AF har bundet sig til en særlig indsats for denne gruppe. **** Kun den bedste halvdel af målgruppen. Styregruppen har udarbejdet en nærmere afgrænsning af målgruppen. Uenigheder om indplacering i målgruppen afgøres i et målgruppeudvalg nedsat af styregruppen. stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, 7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og 8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. 21

24 OPGAVER; TABEL 6, 7, 8 OG 9 TABEL 6: OPGAVER OG ARBEJDSPROCESSER - STYRING Tabel 6: Styring Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Overvågning og analyse Identifikation af målgrupper Prioritering og dimension ering af indsatsen Vurdering af specialiseringsbehov Udvikling af redskaber Opfølgning af indsatsen AF K AF K AF K AF K AF K AF K X X X X X X X X Kalundborg X X X X X X JobVest, Århus X X X X X X Esbjerg X X X X X X Nordøst, Odense X X X X x X Ringkøbing Fjord X X X X X X X X X X X Vestlolland X X X X X X Job-Horsens X X X X X X X X X Skiveegnens X X X X X Aalborg X X X Østmarken X X X X X X X X X X Øresund X X X X X X X X 22

25 TABEL 7: OPGAVER OG ARBEJDSPROCESSER BORGERRET- TEDE OPGAVER (FÆLLES) Tabel 7 AFtilmelding m.m. Visitation Vejledning om information Kontaktforløb Udarbejdelse af jobplan Indsats og aktivering Administration AF K AF K AF K AF K AF K AF K AF K X X X X X X X X X X X X X Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Kalundborg X X (X) X X X JobVest, Århus X X X X X X X X X X X X Esbjerg X X X X X X X X X X Nordøst, Odense X X X X X X X X X X X X X X Ringkøbing Fjord X X X X X X X X X X X X X X Vestlolland X X X X X X X X X X X X Job-Horsens X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg X X X X X X X X X X X X X X Østmarken X X (X) (X) X X X X X X X X Øresund X X X X X X X X X X X X X X 23

26 TABEL 8: OPGAVER OG ARBEJDSPROCESSER BORGERRET- TEDE OPGAVER (FORSKELLIGE) Tabel 8 Opgaver inden for det borgerrettede område, som er særlige for AF Opgaver inden for det borgerrettede område, som er særlige for kommunen Formidling Andre aktører Vurdering af risiko for manglende rådighed Førstegangs vurdering af berettigelse til ydelse Udbetaling af ydelse Løbende vurdering af berettigelse til ydelse Rådighedsvurdering Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X X X X X Kalundborg X X X JobVest, Århus X X X Esbjerg X X X X Nordøst, Odense X X X X Ringkøbing Fjord X X X X X X X Vestlolland X X X X X Job-Horsens X X X X X Skiveegnens X X X og Virksomhedscenter Aalborg X X X X X X Østmarken X X X X X Øresund X X X X* X * Kun udbetaling af ydelser til personer med flexjob 24

27 TABEL 9: DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Tabel 9 Ordinær jobformidling Oprettelse af støttede job Løntilskud Virksomhedspraktik Information og vejledning Indsamling af data til overvågning af arbejdsmarkedet Fleksjob oprettelse/ formidling AF K AF K AF K AF K AF K Kun AF Kun kommune Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X X X X X X X X X X X Kalundborg X X X X X X X X X X X X JobVest, Århus X X X X X X Esbjerg X X X X X X X X X X X X Nordøst, Odense X X X X X X X X X X X X Ringkøbing Fjord X X X X X X X X X X X X Vestlolland X X X X X X X X X X X X Job-Horsens X X X X X X X X X X X X Skiveegnens X X X X X X X X X X X X og Virksomhedscenter Aalborg X X X X X X X X X X X X Østmarken X X X X X X X X X X (X) X Øresund X X X X X X X X X X X 25

28 TABEL 10: TEKNOLOGI Tabel 10 Systemer anvendt i AF Systemer anvendt i kommune Fælles for begge Særlige integrationsløsninger Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Kalundborg LotusNotes og AMANDA LotusNotes og AMANDA Microsoft Office og KMDaktiv Microsoft Office og Brug for alle JobVest, Århus LotusNotes og AMANDA LotusNotes, SABA og FICS (erstattes af KMD) Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Esbjerg Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Nordøst, Odense Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Ringkøbing Fjord LotusNotes og AMANDA Microsoft Office og KMD Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Vestlolland LotusNotes og AMANDA LotusNotes og AMANDA Microsoft Office, Bedste praksis og KMD-aktiv LotusNotes, S&A, Komma og Multimatch Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen LotusNotes og AMANDA LotusNotes/Microsoft Office* og Dok Ajour Job-Horsens LotusNotes og AMANDA Microsoft Office og KMD Skiveegnens En række AMANDAcertifikater tildeles de kommunale og Virksomhedscenter Aalborg Medarbejdere fra AF og Kommune efteruddannes i en række fælles systemer*** Østmarken Medarbejdere fra AF og Kommune efteruddannes i en række fælles systemer*** Øresund LotusNotes og AMANDA LotusNotes og AMANDA LotusNotes og AMANDA LotusNotes, AMANDA, Doris og Jobportalen Microsoft Office, KMDaktiv og Maxi-dou** AMS-statistiksystem og BIS-systemet Komma, Dafolo, KMDaktiv, LotusNotes/Outlook**** LotusNotes, Komma, SA, Journal og notatark Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen AM-portalen, Jobnet.dk og Arbejdsmarkedsportalen AMANDA og LotusNotes gn. en Citrixløsning Jobnet Centerlederen har fået en switchboks som giver adgang til begge systemer Alle får adgang til hinandens systemer ved hjælp af switchboks En række AMANDAcertifikater tildeles de kommunale Et begrænset antal AMANDA-certifikater tildeles de kommunale Medarbejderne i AF og kommune har ikke adgang til hinandens kalendersystem * LotusNotes benyttes af Nakskov Kommune, mens Microsoft Office benyttes af Ravnsborg Kommune ** Kun Sundsøre kommune *** Herunder; AMANDA, Komma, Arbejdsmarkedsportalen, Visitationsmodellen og Jobnet **** LotusNotes benyttes af Gladsaxe, mens Outlook benyttes af Herlev Kommune 26

29 TABEL 11: SAMARBEJDSPARTNER Tabel 11 Straksaktivering Aktivering i øvrigt Kontaktforløb i øvrigt Visitation AF K AF K AF K AF K Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Andre aktører Kommunale og private projekter Andre aktører Kalundborg Andre aktører Andre aktører Andre aktører JobVest, Århus Kommunale projekter Private virksomheder Esbjerg Eksterne aktører Andre aktører Andre aktører Nordøst, Odense Kommunale projekter Andre aktører Andre aktører Ringkøbing Fjord Private virksomheder Private virksomheder Andre aktører Vestlolland Job-Horsens og Virksomhedscenter Aalborg Private virksomheder Østmarken Private virksomheder Øresund Kommunale og private projekter Kommunale p rojekter Skiveegnens Kommunale og private projekter Kommunale og private projekter Andre aktører Andre aktører Andre aktører Andre aktører Andre aktører Andre aktører Kommunale og private projekter Kommunale og private projekter Andre aktører Andre aktører Kommunale og private projekter * Straksaktivering dækker også over straksafklaring og startaktivering. 27

30 TABEL 12: LEDELSE Tabel 12 Én leder To ledere Tre ledere Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Tre ledere én fra AF, én fra kommunen og én fra Udviklingspark Øresund Kalundborg Ansat i AF JobVest, Århus Ansat i AF med ansvar for projektet 1 To afdelingsledere fra henholdsvis AF og kommune Esbjerg AF-chef og centerchef fra kommunen Nordøst, Odense Ansat i AF Ringkøbing Fjord Ansat i kommunen Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken Ansat i AF Ansat i kommunen Arbejdsmarkedscheferne fra henholdsvis AF og kommune AF-chef og centerchef fra kommunen AF-chef ansat som leder af Arbejdsmarkedscentret, og centerchef fra kommunen ansat som leder af Virksomhedscentret Øresund Ansat i kommunen 1 JobVest, Århus har i forbindelse med forsøgsperioden ansat en projektleder med særligt ansvar for forsøgets fremdrift i forhold til de centralt fastlagte succeskriterier. 28

31 TABEL 13: BESLUTNINGSSTRUKTUR Tabel 13 Personaleområdet Økonomi disponeringsretten Borgerindgribende afgørelser AF AF AF Kommune Kommune Kommune Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X X (X)* X X Kalundborg x X (X)* (X)* X X JobVest, Århus X X X X X X Esbjerg X X X (X)* X X Nordøst, Odense X X X X X X Ringkøbing Fjord (X)* X X X X X Vestlolland X X X Job-Horsens X X Skiveegnens X X og Virksomhedscenter Aalborg X X Østmarken X* X X Øresund X X * Betyder, at afgørelseskompetencen kun delvist er placeret i forsøget. 29

32 TABEL 14: ANTAL MEDARBEJDERE Tabel 14 Antal (inkl. sekretær, ledelse mv.) Antal fra AF Antal fra kommunen Andre, herunder særligt ansatte i forsøget Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Kalundborg JobVest, Århus Esbjerg Nordøst, Odense Ringkøbing Fjord Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken Øresund

33 TABEL 15: UDVÆLGELSE AF MEDARBEJDERE Tabel 15 Udpegning af medarbejderne Ansøgningsrunde eller lign. Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X Kalundborg JobVest, Århus X X Esbjerg X Nordøst, Odense X X Ringkøbing Fjord X Vestlolland Job-Horsens Skiveegnens og Virksomhedscenter Aalborg Østmarken X X X Øresund X 31

34 TABEL 16: KOMMUNIKATION OG INFORMATION Tabel 16 Fælles logo Fælles værdier Folder/ Nyhedsbreve Hjemmeside Center for Job- og Erhvervsservice, Greve X X X X Kalundborg X JobVest, Århus X X X Esbjerg X X Nordøst, Odense Ringkøbing Fjord X X X Vestlolland X Job-Horsens X Skiveegnens X X og Virksomhedscenter Aalborg X X Østmarken X X Øresund X X 32

35 Bilag 2: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionerne Center for Job- og Erhvervsservice, Greve Greve Kommune er erhvervsmæssigt et pendlingområde, hvor ca personer pendler til de omkringliggende kommuner, og ca personer pendler til kommunen fra andre omkringliggende kommuner for eksempel i Storstrøms Amt. Virksomhedsstrukturen i Greve Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder. Det er hovedsageligt virksomheder inden for servicefagene. Forretninger og mange store detailvirksomheder har deres lager- og distributionscentraler i Greve. Gruppen af ledige er karakteriseret ved en stor del af faglærte. Derudover findes der en stor gruppe af ufaglærte og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Kalundborg Kalundborgegnens arbejdsmarked er på virksomhedssiden præget af få meget store virksomheder samt mange små og mellemstore virksomheder. I gruppen af ledige er en relativt stor andel ufaglærte og kvinder, mens der ikke er særlige problemstillinger knyttet til ledige med anden etnisk baggrund end dansk. De væsentlige beskæftigelsespolitiske problemstillinger i centeret er aktuelt, at ledigheden er steget med ca. 50% i området. At ledigheden er steget kan ikke henføres til særlige forhold, men tilskrives en landsdækkende afmatning på arbejdsmarkedet, der rammer Kalundborg særligt hårdt. Det skyldes byens geografiske placering, hvor pendling vanskeliggøres af problematiske trafikale forbindelser. JobVest, Århus JobVest er placeret i Århus Kommunes Socialdistrikt Vest med ca indbyggere. Området er kendetegnet ved et stort antal flygtninge og indvandrere. I Socialdistrikt Vest er ledigheden høj, og cirka tre fjerdedele af de ledige på kontanthjælp vurderes til ikke at være arbejdsmarkedsparate. Flygtninge og indvandrere udgør en relativt stor andel af borgerne i Århus Vest, og gruppen af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere med anden etnisk baggrund end dansk har en væsentligt højere ledighed end borgere med dansk baggrund. 33

36 Et særligt kendetegn for nærområdet omkring JobVest er, at der her findes et begrænset antal virksomheder og jobmuligheder. En udfordring for JobVest bliver at besætte arbejdspladser uden for nærområdet. Regionen præges i stadig højere grad af virksomheder, der efterspørger højt uddannet arbejdskraft. I modsætning til det øvrige Århus kendetegnes Socialdistrikt Vest af et generelt lavt uddannelsesniveau. Den beskæftigelsespolitiske udfordring er derfor at opkvalificere og efteruddanne de ledige, således at de bliver til rådighed for områdets arbejdsmarked. Set fra AF s synspunkt findes der også store regionale beskæftigelsespolitiske udfordringer i Randersområdet og på Djursland. Placeringen af arbejdsmarkedscenter JobVest i Socialdistrikt Vest bygger derfor i nogen grad på, at man her finder nogle beskæftigelsespolitiske udfordringer, men i særdeleshed, at man fra AF s side ønsker at styrke og udvide samarbejdet med arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune. Esbjerg Esbjerg er placeret i de eksisterende lokaler hos AF-Regionskontoret, som ligger i centrum af Esbjerg. Forsøgets befolkningsgrundlag er på ca indbyggere. Den generelle ledighedsprocent i Esbjerg Kommune er på ca. 6%. En ny pendlinganalyse peger på, at regionens mobilitet er på landsgennemsnittet, og Esbjergs mobilitet svarer til gennemsnittet for større byer. Esbjergregionen er kendetegnet ved et begrænset antal store virksomheder og et stort antal mellemstore og små virksomheder. Endvidere har Esbjerg en række store offentlige arbejdspladser blandt andre centralsygehuset, gymnasier og universiteter. Uddannelsesniveauet i Ribe Amt er blandt landets dårligste, og Esbjerg Kommune er generelt kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Flygtninge og indvandrere udgør en begrænset andel af borgerne i Esbjerg Kommune. Dog har kommunen sat fokus på integrationen af flygtninge og indvandrere igennem et projekt i forbindelse med dens formidlingsenhed. Formidlingsenheden er finansieret af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den beskæftigelsespolitiske udfordring i AF-Ribe Amt vil de kommende år være at sikre, at den eksisterende arbejdskraftreserve vil kunne dække den naturlige afgang fra arbejdsmarkedet. 34

37 Nordøst, Odense Befolkningsgrundlaget for centeret vil være den nordøstlige del af Odense Kommune, hvor der er ca indbyggere. Den generelle ledighedsprocent i Odense Kommune er på ca. 8,1% i 4. kvartal 2003, hvor den i hele regionen var på 7,4%. Forsøgets primære målgrupper er arbejdsmarkedsparate og potentielt arbejdsmarkedsparate i det geografisk afgrænsede område Odense Øst, og der vil være særligt fokus på indsatsen over for etniske minoriteter. I Vollsmose er ca. 25% af arbejdsstyrken uden beskæftigelse. Ud af den andel af arbejdsstyrken i Vollsmose, som er uden beskæftigelse, er ca. 67% af udenlandsk herkomst. I Odense Nordøst er 21,4% af beboerne af udenlandsk herkomst. I Vollsmose er ca. 60% af beboerne af udenlandsk herkomst. Set i forhold til centerets målgrupper er der i Odense Nordøst ca arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere heraf er ca kontanthjælpsmodtagere, og ca er dagpengemodtagere. Derudover er Odense Nordøst kendetegnet ved stor fraflytning af personer, der er kommet i arbejde. Regionens virksomheder er kendetegnet ved landbrug, gartneri og tunge industrivirksomheder. 75% af områdets virksomheder har færre end 8 ansatte. Endvidere har regionen en lang række af store offentlige arbejdspladser. Uddannelsesniveauet i regionen er relativt lavt. Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord skal servicere et område med ca indbyggere. Ringkøbingegnens arbejdsmarked er på virksomhedssiden præget af et meget begrænset antal store virksomheder inden for jern og metal-området, for eksempel Vestas og mange små og mellemstore virksomheder. Endvidere har kommunen en række store offentlige arbejdspladser med blandt andet politimesterembede, sygehus og dommer/arresthus. Ledigheden i kommunen er lav kun ca. 4%. I gruppen af ledige er der en relativt stor andel ufaglærte særligt kvinder. Uddannelsesniveauet for kommunen ligger over gennemsnittet for regionen, men dog under landsgennemsnittet. Derudover har kommunen i begyndelsen af 1990 erne modtaget ca. 300 bosniske flygtninge og senere et større antal iranske indvandrere. I kommunen har man sat 35

38 fokus på at sikre en optimal integration af de ledige med anden etnisk baggrund end dansk blandt andet ved at oprette en integrationsafdeling. Denne indgår i forsøget. Vestlolland Vestlolland servicerer et område med ca indbyggere. Nakskov har tidligere været præget af det store skibsværft og følgeerhvervene hertil. Siden lukning af værftet har området haft en meget høj ledighed på mellem 10% og 13% i de fire deltagende kommuner. Vilkårene for Vestlolland synes yderligere problematiseret, da der på nuværende tidspunkt er varslet cirka 500 afskedigelser i 2004/2005. Virksomhederne omkring Arbejdsmarkedscentret er kendetegnet ved mange mellemstore og små virksomheder, som specialiserer sig inden for jern og metal, bygge og anlæg, transport og detailhandel. Vestlolland et udpræget udkantsområde, hvilket indebærer, at det er svært at tiltrække veluddannet arbejdskraft og virksomheder. Uddannelsesniveauet er derfor noget lavere end landsgennemsnittet, og en ganske stor andel af arbejdskraften er ufaglærte. Job-Horsens Job-Horsens servicerer et område med ca indbyggere. I Horsens Kommune er ledighedsprocenten på 7,5 procent. Virksomhedsstrukturen i Horsens Kommune er kendetegnet ved mange mellemstore og små virksomheder inden for trykkeri, reklame og elektronikvirksomhed. Langt størstedelen af virksomhederne i Horsens er karakteriseret ved en arbejdsintensiv produktion, som kræver ufaglært arbejdskraft. En stor del af arbejdskraften i kommunen er ufaglært. Kommunen har fået en række særlige beskæftigelsespolitiske udfordringer, idet flere og flere virksomheder i og omkring kommunen vælger at udflage deres produktion til østeuropæiske eller asiatiske lande. Dog har kommunen fået udsigt til ca nye arbejdspladser som følge af etablering af et stort slagteri uden for Horsens. Horsens Kommune har ca kontanthjælpsmodtagere, hvoraf gruppen af ledige med anden etnisk baggrund end dansk udgør en relativt stor andel. Uddannelsesniveauet i kommunen er under landsgennemsnittet. 36