FORENINGNSUNDERSØGELSEN 2018

Transkript

1 FORENINGNSUNDERSØGELSEN En undersøgelse af freningslivet i Herning Kmmune

2 Indhld Ideen bag undersøgelsen... 2 Facts... 2 Hvad vil Aktiv Herning... 2 Frfrståelse... 3 Præsentatin af undersøgelsens resultater... 4 Det sciale liv i freningen... 4 Arbejdet med at få flere frivillige... 4 Løsning af øknmi g ansøgning af puljer... 4 Samarbejder med andre... 5 Faciliteter... 5 Frståelse af regler... 6 Aktiviteter g medlemmer... 6 Samarbejder med kmmunen... 6 Andre interessante resultater g fremtidig brug af data... 6 Anbefalinger Oprette en idebank fr freningerne Tilbyde netværk på tværs af freninger Undersøge g pstille muligheder fr deleøknmi når man er frening Målrette anbefalinger m kurser g tilbud til freninger g frivillige Hjælpe til kntakt til kmmune, rganisatiner g specialfrbund Hjælpe til kmmunikatinsstrategi g -platfrme Udvikle årshjul/kalender til freningerne Undersøge lkaludviklingsptentialer i kmmunen Undersøgelsen i brug fremadrettet I freningslivet I det plitiske liv

3 Ideen bag undersøgelsen Mtivatinen fr at lave Freningsundersøgelsen 2018 er at undersøge freningslivet i Herning Kmmune g få et billede af hvilke aktiviteter, prjekter, succeser g udfrdringer, samt fkus der er i freningerne. Herning Idrætsråd (herefter HIR) ønsker at styrke indsatsen mkring breddeidrætten g dermed øge den fysiske aktivitet i Herning Kmmune. Frud fr undersøgelsen har rådet arbejdet med knceptet Aktiv Herning, sm en samlende paraply fr udvikling af idræts- g freningsliv i Herning Kmmune. Svarene fra freningsundersøgelsen vil være med til at danne et fundament i det arbejde g vil give et billede af hvilke indsatser der fremadrettet kan satses på, så de freningsnære behv pfyldes g freninger kan blive mere attraktive - både fr allerede aktive såvel sm inaktive brgere Undersøgelsen kan være nyttig, hvis Herning på et tidspunkt skal være Bevæg dig fr livet-kmmune. I frhld til en Bevæg dig fr livet-aftale vil der være behv fr yderligere perspektiver, da det ikke alene bør være en indsats der er baseret på freninger, ligesm samarbejdspartnerne mkring en Bevæg dig fr livet-indsats vil være mange g varierede. Facts Freningsundersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med DGI Midtjylland, hvilket betyder, at undersøgelsens første halvdel af spørgsmålene er identiske g den anden halvdel af spørgsmålene er tilpasset til hhv. DGI g HIR. Ppulatinen er pdelt således, at de freninger, sm både er medlem hs DGI g HIR, har mdtaget undersøgelsen fra DGI g de freninger der kun er medlem i HIR, har mdtaget undersøgelsen herfra. Undersøgelsen er udsendt til 322 freninger/afdelinger, hvraf der er kmmet 117 besvarelser (36%) g deraf er der tre der ikke har fuldført. Freningerne har haft tre uger til at besvare spørgsmålene g der er i periden udsendt t påmindelser m at besvare spørgeskemaet. Det er primært hvedfrmænd der har besvaret. Freningerne er primært små freninger p til 249 medlemmer g freningerne repræsenterer 65 frskellige aktiviteter. Fr de freninger, sm har besvaret undersøgelsen fra DGI, er repræsentatinen af større freninger større, g andelen af flerstrengede freninger er gså større. Efterfølgende har HIR afhldt et medlemsmøde, hvr de deltagende freninger debatterede undersøgelsens tendenser g deres egen frening i frhld til disse. DGI har gennemført et fkusgruppeinterview med pfølgende spørgsmål, ud fra undersøgelsens resultater. Her deltg tre freninger fra hhv. Herning, Vibrg g Silkebrg. Hvad vil Aktiv Herning Med inspiratin fra resultater af undersøgelser m danskernes idrætsvaner (2016) g Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2018), har Herning Idrætsråd et ønske m at bidrage til at fasthlde g inspirere flere til at være fysisk aktive. Undersøgelsen m danskernes mtinsvaner viste, at færre danskere dyrker mtin. 61 % af den vksne del af beflkningen er mtins-/idrætsaktive g andelen fr børn er 83%, det er et lille fald i frhld til 2011, hvr 64 % af de vksne g 86 % af børnene var idrætsaktive, g det første fald siden man begyndte at undersøge danskernes idrætsvaner tilbage i Undersøgelsen viste desuden, at hver dansker i gennemsnit er medlem af 2,1 frening. ( Ser man på undersøgelser m danskernes sundhed, betragter Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet sm en af de væsentligste faktrer, når der tales m initiativer der kan virke livsfrlængende g med en frebyggende effekt på sygdmme: Persner, sm nrmalt er inaktive, kan frbedre deres helbred ved at bevæge sig regelmæssigt. Persner i alle aldre, børn, vksne, ældre, kvinder sm mænd, pnår psitive fysilgiske ændringer sm følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende fr, at man pnår sundhedsmæssige frdele. Fysisk aktivitet har mange psitive effekter på krppens funktiner. Virkningerne på hjerte, kredsløb g muskler har i mange år været kendt. Fysisk aktivitet har gså en psitiv indflydelse på stfskiftet g på hrmnsystemet. ( 2

4 Med den viden mener Herning Idrætsråd, at der er et behv fr at undersøge idræts- g freningslivet i Herning Kmmune, udarbejde handleplaner g igangsætte tiltag sm styrker kmmunens freninger, inspirerer til fysisk aktivitet, skaber nye tilbud g samarbejder, g sm giver brgere i Herning Kmmune lyst til at være fysisk aktive både i frening g sm selvrganiserende. Frfrståelse I frbindelse med frståelse af undersøgelsens resultater, er det vigtigt at have både spørgsmålsstiller/afsenders (DGI g HIR) g respndenters (freningerne) frfrståelse in mente. Svarene i undersøgelsen kmmer primært fra frmænd, næstfrmænd eller kasserer, g vil derfr være et øjebliksbillede ud fra disse persners vurdering af freningens aktiviteter. Derudver vil måden spørgsmålene er stillet på, frståelsen af rd der bruges i spørgsmålene samt spørgsmålenes afsender, kunne have betydning fr hvrdan freningerne har svaret. F.eks. har kun få freninger (samlet 6,84 %) svaret, at de kunne været mtiveret fr at arbejde med inklusin. Det lave tal kan muligvis frklares med, at mange freninger ikke frstår hvad inklusinsarbejde kan være eller har en frståelse af begrebet, sm de ikke mener passer ind i deres frening. Det har været et valg ikke at lave beskrivelser g uddybende tekst i spørgeskemaet, fr at undgå, at spørgsmålene blev fr lange g fr teksttunge. I frhld til betydningen af hvem der er afsender, ses der i resultaterne små frskelle når svarprcenterne fra DGI g HIR sammenlignes. Det er pfattelsen, at disse frskelle skyldes, at freningerne g den der har besvaret undersøgelsen, ser indsatser, udfrdringer etc. i et frskelligt perspektiv i frhld til HIR g DGI s fkus g pgave i relatin til freningen. 3

5 Præsentatin af undersøgelsens resultater Første del af præsentatinen tager udgangspunkt i de generelle tendenser sm ses i undersøgelsen. Ud fra de kvalitative kmmentarer, sm freningerne har skrevet i undersøgelsens Andet-felter er der lavet en tematisering, sm danner grundlag fr undersøgelsens tendenser: Det sciale liv i freningen Arbejdet med at få flere frivillige Øknmi g søgning af puljer Samarbejder med andre freninger, skler, institutiner etc. Faciliteter Frståelse af regler Aktiviteter g medlemmer Samarbejder med kmmunen Det sciale liv i freningen Freningerne har generelt strt fkus på det sciale liv i freningen. Med hhv. 66,7 % g 46,2 % mener freningerne, at det de har haft succes med at skabe et scialt miljø i freningen g plevet gd gejst g stemning i freningen, g i freningernes kmmentarer træder det gså tydeligt frem, at de vægter fællesskabet i freningen højt g finder det vigtigt fr både rekruttering af frivillige g medlemmer, at der i freningen sker nget scialt ud ver freningens aktiviteter. Samtidig ser kun 5,1 % af freningerne en udfrdring i eventuelle knflikter mkring freningen. Freningerne beskriver blandt andet vigtigheden i at have en gd klubånd, sm nget der skaber balance i freningen g det, at de løfter i flk, er med til at skabe nget gdt fr mange. Den gde klubånd skabes gså af at have tillid til hinanden g en fælles frståelse af, at man passer på både faciliteter g hinanden. De freninger sm ser en udfrdring med at skabe et scialt liv i freningen, bl.a. grundet udfrdringer med faciliteter, beskriver at der er vigtigt fr sammenhldet g den fælles frståelse, at freningen har et fysisk sted at høre til. Arbejdet med at få flere frivillige Det der screr højest hs freningerne, i frhld til udfrdringer, er at finde flere frivillige (47,9 %), samt at rganisere de frivillige g deres pgaver (32,5 %). I frhld til uddannelse af de frivillige, så er det fr HIR-besvarelserne primært freningerne med medlemmer der vælger dette sm en priritet, hvrimd de stre freninger med medlemmer har mindre pmærksmhed på uddannelse af frivillige. Årsagen til dette, kan man finde i, at de freninger der har ver 1000 medlemmer er glfklubber, hvr traditinen fr lønnede medarbejdere er anderledes end i de mindre freninger g et fkus på de frivillige derfr må frventes at være et andet, hvrfr vi gså ser, at det i spørgsmålet m udfrdringer ikke ses sm en udfrdring at finde frivillige fr disse freninger. 59 % af freningerne har det sm indsats at uddanne frivillige, g det er dermed den indsats freningerne pririterer højest. Flere freninger frtæller dg, at det er svært at lkke de frivillige af sted på kurser g uddannelse, da mange plever det sm en øget frpligtelse i freningen. Altså, at de, hvis de får kurser g uddannelse er frpligtede til at løfte flere pgaver eller til at blive i freningen i lang tid. De færreste ser det sm en persnlig kvalifikatin, sm gså kan bruges i andre sammenhænge end i freningsarbejdet. Uddannelse g kurser skal være lettilgængeligt g må ikke tage fr lang tid, hvis de frivillige skal priritere det. Anerkendelse af de frivillige er en væsentlig faktr i rekruttering g fasthldelse af dem. Det er vigtigt, at freningen ikke taler det at være frivillig ned med rd sm hårdt, svært g lidt træls, i stedet skal de gde plevelser g succeser frtælles. Løsning af øknmi g ansøgning af puljer Hvem spørger DGI eller HIR? Et af de steder hvr der ses den største frskel på freningernes svar er mhandlende øknmi. Ift. udfrdringer ser 38,18 % af HIR s freninger, øknmi sm en str udfrdring, hvr kun 12,7 % af DGI s freninger ser det sm en str udfrdring. Og i spørgsmålet m på hvilke mråder freningen gerne vil have rådgivning fra hhv. 4

6 HIR g DGI, ønsker 53,7 % af HIR freningernes af få hjælp til at søge øknmi til nye initiativer g fr DGI er det 16,7 %. Mdsat er freningerne meget enige m, at de i løbet af 2017 g 2018 har parbejdet en gd g bæredygtig øknmi i freningen. På HIR s medlemsmøde blev der talt m, at det kan være svært at verskue alle de steder man kan søge puljer, hvad de frskellige puljer kræver g hvad man kan søge til. Det var derfr et ønske, at man sm frmand/frivillig gerne ville have et sted, hvr man nemt kan danne sig et verblik ver muligheder. Samarbejder med andre Flere steder i undersøgelsen spørges der til samarbejder. Både nuværende samarbejder, fremtidige samarbejder g frskellige typer af samarbejder. Af nuværende samarbejdspartnere screr idrætsrganisatiner højest fr alle freningerne, samlet set siger 71,79 % af freningerne, at de samarbejder med DFI, DIF eller specialfrbund. Den næsthøjeste scre er Idrætsråd med 52,14 % g derefter følger samarbejde med skle g anden frening med begge 41,88 %. Samarbejde med skle g med andre lkale freninger er en priritet ift. freningens fremtidige rlle i lkalsamfundet, ved ca. en fjerdedel af de respnderende freningerne (26,5 %) g 38,5 % af freningerne ser et samarbejde med kmmunen sm et væsentligt indsatsmråde. På HIR s medlemsmøde talte freningerne m, at årsagen til, at de ikke samarbejder med en skle nu, ikke skyldes manglende vilje, men, at det kræver den rigtige kntakt på sklerne fr at lykkes. Det er desuden et prblem, at hvis freningerne g sklen gerne vil lave Åben Skle frløb der har mere substans, er det en udfrdrende, at lange frløb bremses i puljen. Freningernes samarbejder Institutin Andre afdelinger i samme frening Anden frening Skle Kmmunal frvaltning Idrætsråd Privat virksmhed (Aktiviteter) Privat virksmhed (Spnsraftale) Idrætsrganisatin Andet 22% 11% 4% 5% 16% 4% 5% 7% 13% 13% Faciliteter I undersøgelsen er der gså spurgt til freningernes frhld til faciliteter. Samlet er der 17,9 % af freningerne der ser faciliteter eller mangel på tider sm en udfrdring, men der er hele 43 % af freningerne der har det sm et indsatsmråde i det fremtidige arbejde det kan være renvering, nybyg, mangel, udnyttelse etc. Det er primært de små freninger (0-249 medlemmer i HIR-besvarelser) der svarer, at de ser det sm en udfrdring g har det sm et pririteret indsatsmråde. De stre freninger ( ) ser det ikke sm en udfrdring, men flere af dem, har nteret at de har det sm en pririteret eller at de har mindre pmærksmhed på mrådet. 5

7 Frståelse af regler Freningerne nævner i deres kmmentarer, at de gerne vil have sparring g kurser i frhld til frståelse af regler g retningslinjer fr det at være frening, g i selve undersøgelsen har 47 % af freningerne der har det at lede freningen sm et indsatsmråde. Freningerne synes, det er gdt med kurser mhandlende Cnventus, GPDR. lign., men ser eks. ikke kurser sm udvikler bestyrelsen g dens arbejde sm et decideret kursus, men mere sm en udviklingsprces hvr bestyrelsen skaber nget sammen. Der er 32,5 % af freningerne der ser det sm en succes, at de har igangsat en udviklingsprces i freningen, 28,2 % ser generatinsskifte i freningen sm en udfrdring g 31,6 % har retningslinjer eller plitik fr frivillighed, samarbejde, etik m.m. sm en priritering g sidst men ikke mindst så siger bare 10,3 % af freningerne, at de har en udfrdring med fr meget administratin g drift. Aktiviteter g medlemmer Generelt, g heldigvis, har freningerne meget fkus på aktiviteter g medlemmer i deres besvarelser g kmmentarer. Kun 20,5 % ser medlemsnedgang/inaktivitet, sm en udfrdring, men der er samtidig 29,1 % sm har en udfrdring med at være nk medlemmer til at kunne deltage i turneringer g stævner, g samlet set er der 40,2 % har der sm indsatsmråde, at få flere medlemmer. Fr at tiltrække medlemmer skal freningerne være attraktive g heldigvis mener - 63,2 % af freningerne at de har haft succes med at skabe aktivitet i freningen i g i fremtidens samfund, ser 45,3 % det sm deres vigtigste rlle at udbyde idrætsaktiviteter g undervisning. Samarbejder med kmmunen 38,5 % af freningerne har samarbejde med kmmune sm indsatsmråde g i freningernes kmmentarer nævner flere, at de gerne vil have et bedre samarbejde med kmmunen. Mange freninger plever, at det er svært at kmme i kntakt med Kultur g Fritidsfrvaltningen g dermed svært at præsentere ønsker g udfrdringer, sm freningen skal bruge frvaltningens hjælp til at løse. Freningerne efterspørger HIR sm sparringspartner g hjælper til at etablere denne kntakt. Til sammenligning er det dg interessant, at 48,1 % af DGI-besvarelserne ser DGI s rådgivning sm væsentlig i igangsætning af samarbejder med kmmunen g hvr det kun er 29,63 % af HIR-besvarelserne der ønsker Hir s rådgivning til etablering af et samarbejde. 23,1 % samarbejder allerede med en kmmunal frvaltning g 17, 9 % ser det sm deres rlle at udføre særlige indsatser med kmmunen i fremtiden. På Idrætsrådets medlemsmøde i nvember, nævnte flere af freningerne gså, at det de primært frbinder med deres relatin til kmmunen, primært handler m øknmi g de frskellige tilskud freningen har mulighed fr at søge. I spørgsmålet m freningens rlle i fremtidens lkalsamfund er det der screr lavest; særlige indsatser med kmmunen, samlet 17,9 % af freninger. Der er klart flest der pririterer det blandt HIR-besvarelserne, hvilket går igen i de øvrige besvarelser m samarbejder med kmmunen. Det interessante ved det er, at hvr tendensen er at få freningerne til at løfte flere samfundspgaver, så et det endnu ikke nget freninger selv pririterer, eller ser sm deres pgave. Hvis freningerne skal løse særlige pgaver i samarbejde med kmmunen, kræver det en klar frventningsafstemning mellem freningen g kmmunen, i frhld til de pgaver der skal løses g de kmpetencer, sm freningen kan byde ind med. Andre interessante resultater g fremtidig brug af data Der er bred enighed fra alle de respnderende freninger m, at de i fremtiden ser det sm deres vigtigste pgave at tilbyde idrætsaktiviteter/ undervisning, hvrimd der er større variatin i deres priritering når det kmmer til at være med i lkalsamfundets udvikling, at samarbejde med skle g institutiner, g deltage i lkale møder/aktiviteter sm vedrører lkalsamfundet. De freninger der har svaret på undersøgelsen fra HIR har fkus på sklesamarbejdet, mens de freninger der har besvaret DGI s undersøgelse har pririteret samarbejdet med lkalsamfundet. 6

8 Initiativer sm freningen er mtiveret fr i 2019, er primært g ikke verraskende at styrke de idrætter sm allerede er i freningen. Men derudver er der en lille frskel i hvad freningerne har mest fkus på at igangsætte. I DGI-besvarelserne ser vi en vervejende interesse fr senirer (50,9%), hvr HIR-besvarelserne har en vervægt på freningsudvikling (53,7%). Derefter følger samarbejde med skle, utdr, udvikling af lkalsamfund g freningernes egne ideer. Mere end 50% af alle freningerne har kmmunikatin sm indsatsmråde. Der er klart en vervægt af freninger ver 250 medlemmer sm pririterer kmmunikatin højest, men det er tydeligt, at det er nget der er fkus på i freningerne. 25,6 % af freningerne ser kmmunikatin sm en udfrdring g på HIR s medlemsmøde gav flere freninger gså udtryk fr, at de havde svært ved at gennemskue den rigtige måde, at kmmunikere på g finde ud af hvilke medier de bør bruge til hvad. 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% Kmmunikatin sm indsatsmråde 0,00% Priritet Mindre pmærksmhed på mrådet Ikke en priritet J mere man krydser freningernes besvarelser, des flere interessante mønstre, sm kan bruges i det videre arbejde med at støtte freningerne i Herning Kmmune, vil man støde på. Undersøgelsens resultater, vil derfr fremadrettet kunne bruges i udviklingspgaver, anbefalinger i det plitiske arbejde g i kntakt med den enkelte frening. Desuden vil der, j mere man graver i den enkelte frenings resultater g kmbinerer det med de verrdnede, kunne finde steder, hvr der er ptentiale fr flere undersøgelser eller igangsætning af knkrete prjekter. Der ligger blandt andet en mulighed i at sammenligne freninger inden fr gegrafiske mråder, fr på den måde at kunne finde mråder, hvr lkaludvikling g nye samarbejdsrelatiner kan skabe nyt liv i lkalmrådet eller freningen. Eller undersøge m der er en sammenhæng mellem de freninger der har udfrdringer med faciliteter g resultater af de stre undersøgelser der er lavet på facilitetsmrådet i kmmunen m.m. 7

9 Anbefalinger Ser man samlet på freningernes svar fr indsatsmråder, succeser, udfrdringer m.m. viser det - heldigvis, at der er et fkus på at gøre nget i freningerne; der er fkus på rekruttering af frivillige g medlemmer, på udbuddet af aktiviteter, uddannelse af frivillige etc. En verrdnet anbefaling fremadrettet vil derfr være at gøre det nemt fr freninger at få verblik ver de muligheder de har, hvis de vil igangsætte udviklingsprcesser, have få støtte til deres udfrdringer etc. Idrætsrådet kan med den viden være med til at støtte freningerne i deres ideer g samtidig være igangsættende på mråder, hvr undersøgelsen viser et bredere behv fr at hjælpe freningerne på vej. Frdi idrætsrådet har en ambitin m at øge den fysiske aktivitet i Herning Kmmune, skal idrætsrådet være med til ruste freningerne, så de kan være med til at løfte den pgave. Hvis idrætsrådet skal være freningernes nærmeste samarbejdspartner, kræver det frmidling, kntakt g viden m hvad der sker i freningerne, g hvr freningerne finder den bedste hjælp, hvad end det drejer sig m kurser, sparring, viden m regler m.m. På medlemsmødet nævnte flere freninger, at de egentlig ikke helt var klar ver, hvad de kunne bruge idrætsrådet til, så fruden de nedenstående anbefalinger, sm tager udgangspunkt i undersøgelsen, ligger der gså en pgave i at blive helt skarp på hvad idrætsrådet er g kan? Hvilken rlle idrætsrådet skal have i samarbejdet med freninger, idrætsrganisatinerne g Herning Kmmune? Hvilke pgaver skal rådet påtage sig? Og hvad kan de frskellige aktører g freningerne bruge rådet til? Og vigtigst af alt så skal det være nemt at gennemskue fr alle der kmmer frbi. 1. Oprette en idebank fr freningerne En database på hjemmesiden g på HIR s facebkside, hvr Idrætsrådet g freningerne kan dele histrier, spændende aktiviteter g prjekter sm freningerne er i gang med, g sm andre freninger kan blive inspireret af til fremtidige prjekter. F.eks. hvis: en frening ønsker at starte en ny aktivitet p i idebanken kan de se m andre freninger i kmmunen har været igennem en lignende prces. en frening ønsker at arbejde med at få flere frivillige eller flere medlemmer i idebanken kan de finde freninger der har haft succes med denne indsats g hvad de har gjrt fr at det blev en succes. en frening har en udfrdring med at fasthlde medlemmerne, i idebanken kan de finde andre freninger der har haft medlemsfremgang det seneste år g måske blive klgere på hvad der gjrde frskellen? Etc. Her er det en knkret pgave fr idrætsrådet at være psøgende i freningerne, både på baggrund af ansøgninger til udviklingspuljen, idrætsmaterielpuljen g indberetning af medlemstal etc. Til idebanken, kan en anden knkret pgave være at udarbejde gde råd til de freninger, der gerne vil arbejde med at få flere frivillige. Det kan f.eks. være et værktøj - skabelner g frslag til arbejdsbeskrivelser fr bestyrelsen g de frivillige, sm kan hjælpe med at gøre rekruttering af frivillige, bestyrelse, kasser mf. lettere. 2. Tilbyde netværk på tværs af freninger. g gerne i samarbejde med andre frvaltninger, idræts- g andre rganisatiner, kulturfreninger etc. Mange af freningerne ser en str kvalitet i at netværke med andre freninger. Det er et frum, hvr de både kan dele udfrdringer, ideer g erfaringer med hinanden, g blive plyst m tendenser, nye regler etc. sm er vigtig viden fr freningerne. Ud fra den viden sm undersøgelsen har givet m f.eks. freningernes udfrdringer kan det være en ide at planlægge netværksmøder, sm f.eks. sætter fkus på de udfrdringer sm flest freninger har. Netværksmøderne kan være en gd 8

10 måde fr idrætsrådet (g andre) at kmme tæt på mange freninger g bør rganiseres sm arbejdsmøder/prcesser, så freningerne kmmer hjem med nget knkret, der kan tages i brug med det samme. Freningerne efterlyste på medlemsmødet en persn, sm på baggrund af viden g kendskab til de enkelte freninger, kunne sammensætte freninger sm på den ene eller anden måde kunne være en hjælp fr hinanden. Freningernes udfrdringer Ledelse af freningen 16,20% Øknmi 25,60% Knflikter i eller uden fr freningen 5,10% Mangel på faciliteter eller tider 17,90% Kmmunikatin 25,60% Fr meget administratin g drift Mangel på gejst g mtivatin 10,30% 10,30% Medlemsnedgang/inaktivitet 20,50% Generatinsskifte i ledelsen Organisering af frivillige g deres pgaver 28,20% 32,50% At finde flere frivillige 47,90% Aktive medlemmer nk til at kunne deltage i turneringer eller stævner 29,10% 3. Undersøge g pstille muligheder fr deleøknmi når man er frening Både i undersøgelsens resultater g på HIR s medlemsmøde blev der talt m udfrdringer ved at finde frivillige g medlemmer, g herunder gså bestyrelsesmedlemmer g kasserer. Der blev derfr talt m muligheden fr at dele ngle af disse funktiner mellem freningerne. En knkret pgave kan være at præsentere freningerne fr inspiratin til hvr de kan deles m pgaver g m der er nget der spænder ben fr dem, rent lvmæssigt. F.eks. kasserpgaver, kmmunikatinspgaver, driftspgaver vil det give mening fr en frening at ansætte en delt medarbejder med andre freninger, til at klare driftspgaver eller i tilfælde af at bestyrelsen ikke har nk stemmer, er det så muligt at have en støtte frening sm kan være til hjælp. Deleøknmien skal selvfølgelig give mening fr den enkelte frenings ønsker, drømme g udfrdringer. Freningerne kan se det vigtige i at samarbejde på tværs g hvrdan det kan være givende at bruge hinanden sm ressurce g vidensbank. Målrettet brgere der ønsker at være frivillige, kunne idrætsrådet i samarbejde med Herning Kmmune g på tværs af frvaltninger; Kultur g Fritid, Jbcenter/Beskæftigelse etc., prette en lkal Klub Frivillig, hvr det er muligt at skrive sig p sm frivillig g hvr freningerne kan lave pslag m, at de søger frivillige g hvilke pgaver de søger frivillige til. 9

11 4. Målrette anbefalinger m kurser g tilbud til freninger g frivillige Med viden m hvilke freningerne der har hvilke udfrdringer, bør idrætsrådet viderefrmidle g udvikle kurser sm kan styrke freningerne i dette arbejde. Fr at kmme nærmere ønsket m at være den rganisatin der er tættest på freningerne, kan idrætsrådet med frdel anbefale kurser hs andre aktører eller udarbejde kurser i sammen med andre aktører, sm tilbud til medlemsfreninger, fr at styrke freningerne bedst i frhld til de udfrdringer de har g ønsker at arbejde med. Det vil give freningerne en følelse af at blive set g frstået. (35,9 % af freningerne ønsker ufrmelle besøg g snakke i freningen). Kursusanbefalinger kan med frdel deles på sciale medier, så tilbuddet rammer flere end bare freningsledere sm mdtager nyhedsbreve. Freningernes stre fkus på at uddanne frivillige, frtæller nget m, at der er en velvilje til at sende på kurser g uddannelse. Med uddannelse af frivillige skal gså frstås, at man sm bestyrelsesmedlem eller sm samlet bestyrelse kan uddanne sig til at løfte freningspgaver, det er altså alle typer kurser der kan være relevante at frmidle videre. 5. Hjælpe til kntakt til kmmune, rganisatiner g specialfrbund Flere freninger plever at de har svært ved at kmme igennem med deres ideer g behv fr hjælp når de kntakter Kultur g Fritidsfrvaltningen i Herning Kmmune eller at de ikke kan kmme i kntakt med deres specialfrbund, g ønsker at HIR kan være behjælpelig med at skabe kntakten. Knkret kan der skabes en vejledning til freningerne i hvrdan de kntakter frvaltningen, hvr det gså tydeliggøres hvilke service de kan frvente sig af frvaltningen g hvilke de skal søge vejledning m andre steder. 6. Hjælpe til kmmunikatinsstrategi g -platfrme Freningernes stre fkus på kmmunikatin betyder, at der ligger et knkret tema at arbejde videre med. Freningerne vil gerne vide mere m de platfrme de kan kmmunikere på g hvrdan de skal bruge dem. Knkret kan der pstilles en række råd m gd kmmunikatin g hvad der virker alt efter hvad man vil kmmunikere g hvem målgruppen er. Herunder gså hvilke platfrme der er bedst til hvad. 7. Udvikle årshjul/kalender til freningerne Det skal være nemt at være frening g det skal være nemt at søge tilskud, puljer g finde den hjælp man søger. Freningerne ønsker et årshjul eller en kalender til at danne verblik ver deadlines g muligheder. Det kan være en hjælp fr freninger til at få mere styr på bestyrelsesarbejde g have en plan fr hvad der kmmer til at ske, så det bliver mere end bare verlevelse. 8. Undersøge lkaludviklingsptentialer i kmmunen En udviklingstendens inden fr freninger er, sm resultat af blandt andet manglende frivillige, manglende medlemmer g et behv fr, at der sker nget i de mindre samfund, at freninger slår sig sammen til by-freninger i stedet fr at være en eller flere idrætsfreninger, en brgerfrening g lign. til at være en frening der arbejder med alle typer af aktiviteter fr byens g samfundets brgere. Ud fra undersøgelsens resultater er der gså ptentiale fr at arbejde med denne tendens i Herning Kmmune. 9. Opfølgning på de freninger der ikke har besvaret undersøgelsen Selve undersøgelsen er besvaret af 36 % freninger/afdelinger, hvilket betyder, at der er 64 % tilbage sm ikke har givet deres bud på indsatser g udfrdringer m.m. Der kunne med frdel igangsættes en indsats fr at få disse freninger i tale, g eventuelt med udgangspunkt i de resultater sm undersøgelsen allerede har givet. 10

12 Undersøgelsen i brug fremadrettet Undersøgelsens resultater kan fremadrettet fungere sm et arbejdsredskab både på plitisk plan g i arbejdet med freningslivet i Herning Kmmune. I freningslivet I arbejdet med freningerne er det muligt at se på, hvad den enkelte frening har svaret i undersøgelsen. Det betyder, at idrætsrådet har mulighed fr at tage fat i freningens udfrdringer, indsatsmråder m.m. fr på den måde at støtte den enkelte frening bedst muligt i deres arbejde, hvad end det drejer sig m øknmi, en ny frivillighedsstrategi eller udvikling af aktivitetsudbuddet. Desuden kan data fra undersøgelsen grupperes således, at idrætsrådet kan se alle de freninger sm har de samme indsatsmråder, udfrdringer eller har nteret, at de vil igangsætte de samme typer aktiviteter i fremtiden etc. På den måde kan idrætsrådet målrette en indsats g sammensætte freningerne, fr at hjælpe dem bedst muligt på vej i deres arbejde. I det plitiske liv Særligt freningernes svar angående samarbejder, deres rlle i fremtidens lkalsamfund g nye initiativer vil være interessante at præsentere rent plitisk, frdi det er svar der frtæller meget m hvrdan freninger psitinerer sig selv i samfundet; hvilke samarbejder der er interessante fr en frening både nu g i fremtiden, hvilke pgaver kan freningen se sig selv løse i lkalsamfundet g ikke mindst inden fr hvilke idrætstendenser de ser sig selv. At freninger ser det at udbyde idrætsaktiviteter g være med i lkalsamfundets udvikling g liv, sm deres vigtigste rller, betyder, at freningerne bør betragtes sm en væsentlig samarbejdspartner fr frskellige frvaltninger i at løse vigtige samfundsrelaterede pgaver. Idrætsfreningerne er et stærkt brand i dansk kultur g det er det brand, sm skal frmidles til det plitiske niveau på tværs af frvaltninger, hvis det ønskes at lkalsamfundene udvikles, at antallet af fysisk aktive øges g at Herning Kmmune i fremtiden kan præsentere en sund prfil. Det stærke lkalsamfund er nget der har str betydning når der vælges bsætningskmmune g det kan derfr være relevant gså plitisk at vise, at I Herning Kmmune der er der et stærkt freningsliv lkalt, på tværs g i det centrale Herning. Freningens rlle i fremtidens samfund 28,20% 45,30% Idrætsaktiviteter/undervisning Lkalsamfundets udvikling g liv 17,90% Samarbejde med andre lkale freninger 28,20% 30,80% Samarbejde med skle, børnehave el. lign. Særlige indsatser med kmmunen 26,50% Deltage i møder/aktiviteter, sm vedrører lkalsamfundet 11

13 12