håndbog Søgende arbejde Praktikpladsop- En håndbog til erhvervsskolernes Praktikpladsopsøgende arbejde Af Anne Birch

Transkript

1 Praktikpladsop- Søgende arbejde håndbog En håndbog til erhvervsskolernes Praktikpladsopsøgende arbejde Af Anne Birch 2. udgave. Februar 2016

2 En håndbog til erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde Forfatter: Anne Birch Forside: Sonja Frost Gravesen, EUC Nordvest ISBN (Aalborg tekniske skole) ISBN (Aalborg Handelsskole) 1. udgave september 2007 et resultat af FoU projekt nr og FoU projekt nr udgave februar udgave er et resultat af projektet EUD i vækst, som er et samarbejde mellem de nordjyske erhvervsskoler og Region Nordjylland. Håndbogen foreligger kun i elektronisk udgave 2

3 Forord I 2007 udkom 1. udgave af En håndbog til erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Håndbogen var oprindelig blevet til som resultatet af et FoU-projekt mellem Aalborg tekniske skole (nu Tech College Aalborg) og Aalborg Handelsskole, som i flere år havde arbejdet sammen om det praktikpladsopsøgende arbejde i det regionale projekt, Spyd Nord. I 2007 blev håndbogen gennemskrevet og revideret af Anne Birch, Aalborg Handelsskole og Ole Ervolder, Aalborg tekniske skole. Gennemskrivningen skete i forbindelse med et nyt FoU-projekt: Praktik+. En guide til professionalisering af erhvervsskolernes opsøgende arbejde. På daværende tidspunkt havde der for rigtig mange uddannelser i de seneste år været en gunstig udvikling i antal praktikpladser, og i 2007 var der blevet registreret ordinære aftaler. I forbindelse med finanskrisen faldt antallet af registrerede uddannelsesaftaler imidlertid drastisk i 2008 til og i 2009 til Som det nævnes i indledningen, er der fra undervisningsministeriel side gjort adskillige tiltag i bestræbelserne på at knække den nedadgående praktikpladskurve. Blandt andet er også kommuner og regioner gået mere og mere ind i arbejdet med skabelsen af flere praktikpladser. Denne reviderede udgave af den oprindelige håndbog til erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde er således et resultat af projekt EUD i vækst, som er et samarbejde mellem de nordjyske erhvervsskoler og Region Nordjylland. Den reviderede håndbog har som den oprindelige som formål at videregive viden og erfaringer om området til nye medarbejdere, der skal i gang med et opsøgende arbejde for at skaffe flere praktikpladser. Håndbogen skal medvirke til at lette arbejdet i starten af en ny opgave samt til at professionalisere og systematisere det opsøgende arbejde. Det er håbet, at også erfarne opsøgende medarbejdere kan finde inspiration og nyttig viden til udviklingen af arbejdet. Endelig er det håbet, at erhvervsskolernes ledelse vil læse og tage stilling til anbefalingerne i kapitel 6. Dette kapitel er skrevet målrettet til ledelsen på skolerne, men de opsøgende medarbejdere må naturligvis også gerne læse med her. Februar 2016 Anne Birch 3

4 Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING Opgaver over for virksomhederne Opgaver over for eleverne Opgaver over for elever og virksomheder med uddannelsesaftale Opgaver internt på erhvervsskolen Læsevejledning DET PRAKTIKPLADSOPSØGENDE ARBEJDE Den lovmæssige begrundelse Praktikpladssituationen som indsatsområde Indkredsning af selve opgaven Hvad er målet Hvilke virksomheder? Godkendte virksomheder Ikke godkendte virksomheder Hvordan? Kontakten til virksomheden Informationsmateriale til virksomhederne Hvornår? Kommunikation og vedholdenhed Elevernes rolle i det opsøgende arbejde Matchning Mismatch-problematikken Relevante samarbejdsorganisationer i det opsøgende arbejde De lokale uddannelsesudvalg Øvrige samarbejdspartnere Samarbejde med skolens praktikadministration og evt. praktikcenter De traditionelle opgaver for praktikadministrationen Praktikkonsulentens daglige samarbejde med praktikadministrationen

5 3 VIRKSOMHEDSSERVICE Information om uddannelserne Grundforløb Hovedforløb EUX EUD+ ved trindelte uddannelser Godkendelser De faglige udvalg Skolens godkendelse af konkrete aftaleforhold Godkendelse af virksomheder på det tekniske område Godkendelse af virksomheder på det merkantile område Uddannelsesaftaler Skoleadgangsvej Praktikadgangsvej Ny mesterlære Gældende for alle 3 indgangsmuligheder De forskellige slags uddannelsesaftaler Prøvetid Forlængelse af uddannelsestiden tillæg til uddannelsesaftale Ophør af uddannelsesaftale - ophævelse Bortfald af uddannelsesaftale Misligholdelse Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse Konfliktløsning Uddannelsesplanlægning Uddannelsesplan Brug af Elevplan De generelle ferieregler for elever Løn Tilskudsmuligheder Jobcentrets tilskud til voksenlærlinge Lønrefusion Lønrefusion til voksenelever Satser for lønrefusion Befordringsgodtgørelse Løntilskud ved elever med uforskyldt mistet uddannelsesaftale Satser for løntilskud ved uforskyldt mistet uddannelsesaftale Tilskud ved praktik i udlandet PIU Elever med dansk praktikplads udstationering Formidling af praktikpladser Matchning af elev og virksomhed Potentielle ulemper ved den direkte matchningsmetode

6 3.8.3 Praktikpladsen.dk ELEVSERVICE Praktikpladssøgning Jobcafé og kontaktbørs Mobilitetsfremmende ydelser til elever (i Danmark) De økonomiske muligheder for elever under PIU-ordningen Skolepraktik Registrering som praktikpladssøgende og 3 måneders kontakten Tre uddannelsesønsker i elevplan Synlig profil på praktikpladsen.dk Deltagelse i obligatorisk informationsmøde om skolepraktik EMMA-vurderingen Skolepraktikydelse Skolepraktikelever i virksomhedspraktik VFU virksomhedsforlagt undervisning Delaftale Restuddannelsesaftale: KONSULENTPROFILEN Den relevante konsulentprofil Kompetenceudvikling Eksempel på en funktionsbeskrivelse for en praktikpladskonsulent TIL ERHVERVSSKOLERNES LEDELSE Den lovmæssige begrundelse: Udviklingen i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde: Anbefalinger i forbindelse med det opsøgende arbejde på erhvervsskolerne Organisering af samt vilkår for det praktikpladsopsøgende arbejde Rollefordeling og funktionsbeskrivelse Klare målsætninger Den opsøgende medarbejders profil Løn Arbejdstid til opgaven Elektronisk registrering af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategisk kompetenceudvikling Teamdannelse Den økonomiske organisering

7 Økonomisk incitamentstænkning VÆRKTØJSKASSEN Adgangskrav Grundforløbet Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2) Elevtyper Unge Voksne over 25 år Aftaletyper Den almindelige uddannelsesaftale Kombinationsaftale Kort uddannelsesaftale Ny mesterlæreaftale Individuelle erhvervsuddannelser Praktik Adgang til Praktik Plus Praktik+ - vejledninger Praktikpladsen.dk Hvordan får virksomhederne adgang til Praktikpladsen.dk? Hvordan får en opsøgende medarbejder adgang til praktikpladsen.dk? Elevplan Faglige udvalg Kildehenvisninger

8 1 Indledning Der har i mange år fundet praktikpladsopsøgende aktiviteter sted på erhvervsskolerne. De fleste skoler har i dag et decideret korps af praktikpladskonsulenter, og der er i mange år sket en stigende professionalisering af det opsøgende arbejde. De personer, som udfører det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne, har imidlertid vidt forskellig baggrund for at udføre arbejdet. De kan have afsat forskellig tid til opgaven, som kan være organisatorisk forankret på vidt forskellig måde på skolen, og de kan have vidt forskellige løn- og ansættelsesvilkår. Konsulenternes baggrund er typisk: Faglærere på erhvervsskolen på grundforløb og/eller hovedforløb. Administrativt ansatte i praktikadministrationen. Skolepraktikinstruktører. Vejledere - studievejledere eller kontaktlærere, f.eks. for ny mesterlæreelever. Udefrakommende - ansat til funktionen som praktikkonsulent. - sælgere uden specifik brancheerfaring fra den/de uddannelse(r), de skal arbejde med. - personer med specifik brancheerfaring. Den afsatte tid til opgaven kan svinge mellem: Ansat på fuld tid til opgaven. Frikøbt i et fast antal timer til opgaven evt. reguleret i en kontrakt. Intet fast timetal, men udfører opgaven, når der er tid. Organisering af funktionen: Centralt koordineret i et centralt virksomhedssekretariat eller praktikkontor på skoler med praktikcenter ligger opsøgerfunktionen typisk i tilknytning til dette. Decentralt på afdelingerne med central koordinering. Decentralt på afdelingerne uden central koordinering. Fælles for alle er dog en bred vifte af opgaver, hvoraf nogle konsulenter i princippet kan være involveret i alle opgaver, og hvor andre kun løfter visse af opgaverne. 1.1 Opgaver over for virksomhederne Opsøgende arbejde over for kendte og ukendte virksomheder med henblik på flere og nye praktikpladser. Vejledning om godkendelse (tekniske uddannelser) eller gennemførelse af den egentlige godkendelse (merkantile uddannelser). Vejledning om diverse tilskudsmuligheder. 8

9 Hjælpe i gang med praktikpladsen.dk. Vejlede om (eller evt. undervise på) AMU-praktikvejlederkurser (oplærerkurser) 1.2 Opgaver over for eleverne Vejlede grundforløbselever om indhold i og evt. overgangskrav til hovedforløb Undervise i praktikpladssøgning, drive jobcafé, jobdating, branchedage m.m. Registrere elever som praktikpladssøgende samt informere om EMMA-kriterierne. Varetage 3-måneders kontakten til de praktikpladssøgende 1.3 Opgaver over for elever og virksomheder med uddannelsesaftale Matchmaking mellem elev og virksomhed. Hjælp ved indgåelse af uddannelsesaftaler varighed, aftaletyper, valg af skole, påbygning m.m. Hjælp ved tillæg til eller ophævelse af uddannelsesaftaler. Hjælp til forventningsafstemning mellem virksomhed og elev. Vejlede om nødvendige elevsamtaler undervejs i praktikken. Profylaktiske trivselsbesøg i virksomheden inden prøvetiden udløber. Mediator/uvildig tredje part ved samtaler i virksomheden ved truende frafald eller ved konflikt mellem elev/arbejdsgiver. Hjælpe i gang med elevplan.dk. Pædagogisk/didaktisk hjælp ved tilrettelæggelse af praktikplan Opfølgning på praktikplan lærer eleven det, han/hun skal? 1.4 Opgaver internt på erhvervsskolen Udarbejde målsætning for, lave opfølgning på og evaluere det opsøgende arbejde Definere projekter og ansøge om AUB-midler Afrapportering af projekter Registrering af opsøgende aktivitet i Praktik+ eller andet CRM-system Disse mange og brede opgaver kræver stor viden om erhvervsuddannelsessystemet som vekseluddannelse og helt særligt om praktikområdet, løbende opdatering af viden om diverse refusionsog tilskudsordninger, kompetencer som procesmager facilitator/mediator ved f.eks. konflikter mellem elev/arbejdsgiver, stort branchekendskab eller egentlig brancheerfaring samt stor indsigt i bekendtgørelserne for de hovedforløb, som konsulenten arbejder med. Til trods for dette, er det et fælles vilkår for konsulenterne, at de ikke har gennemgået en fælles uddannelse, der kvalificerer dem til opgaven. Dette skyldes alene, at en professionsuddannelse som praktikpladskonsulent ikke findes. Det ligger uden for denne håndbogs rammer at tematisere og kvalificere til alle de ovenfor nævnte arbejdsopgaver, men håndbogen har som formål at beskrive kerneopgaverne for en 9

10 praktikpladskonsulent, sådan at der videregives viden og erfaringer om opgaverne til nye medarbejdere, der skal i gang med et opsøgende arbejde for at skaffe flere praktikpladser. Håndbogen skal medvirke til at lette arbejdet i starten af en ny opgave samt til at professionalisere og systematisere det opsøgende arbejde. Det er håbet, at også erfarne opsøgende medarbejdere kan finde inspiration og nyttig viden til udviklingen af arbejdet. 1.5 Læsevejledning Håndbogens mission er at tilbyde en samlet værktøjskasse og inspirationskatalog til de opsøgende medarbejdere, hvad enten det drejer sig om det praktikpladsopsøgende arbejde over for forskellige typer af virksomheder, godkendelse af virksomhederne, servicering af virksomhederne generelt herunder hjælp til indgåelse af uddannelsesaftaler, forskellige aftaletyper samt diverse tilskudsmuligheder. Bogen er derfor disponeret sådan, at de efterfølgende 2 kapitler handler om det opsøgende arbejde som det primære og dernæst om servicering af virksomheder med en gennemgang af de arbejdsopgaver og områder, der hører under denne virksomhedsservice. Kapitel 4 giver forslag til, hvordan de opsøgende medarbejdere kan indgå i arbejdet med at yde service til eleverne, så de bliver klædt fagligt og personligt på til den svære opgave at skaffe sig en praktikplads. Kapitel 5 giver nogle bud på konsulentprofilen og et forslag til en funktionsbeskrivelse, og kapitel 6 er primært skrevet til erhvervsskolernes ledelse med nogle anbefalinger i forbindelse med etableringen af det opsøgende arbejde på erhvervsskolerne. Endelig er kapitel 7 en værktøjskasse, der giver mere detaljeret information om en bred vifte af emner - aftaletyper, faglige udvalg, m.m. Da særligt kapitel 6 er skrevet målrettet til erhvervsskolernes ledelse, og da Værktøjskassen uddyber mange emner, der er berørt tidligere, vil der optræde gentagelser undervejs i håndbogen. Samtidig skal det nævnes, at der i flæng opereres med mange forskellige udtryk for den person, der varetager det opsøgende arbejde: Praktikkonsulent, praktikpladskonsulent, opsøgende medarbejder, praktikopsøger og lignende. Dette er ikke udtryk for præferencer af nogen art men er kun udtryk for, at der ikke findes nogen entydig stillingsbetegnelse eller stillingsbeskrivelse for de medarbejdere, der varetager det opsøgende arbejde. 10

11 2 Det praktikpladsopsøgende arbejde 2.1 Den lovmæssige begrundelse I bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 789 af 16/06/2015 (herefter LBK 789) står der: 43: Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser. I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/09/2014 (herefter BEK 1010) står der yderligere: 50: Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Stk. 2. Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats. Stk. 3. Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler herunder kombinationsaftaler m.v. 2.2 Praktikpladssituationen som indsatsområde Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 har i mange år støttet op om en intensivering af det praktikpladsopsøgende arbejde: Fra har der i FoU-programmet for erhvervsskolerne været mulighed for at ansøge om midler til det praktikpladsopsøgende arbejde i forskellige puljer, og det blev desuden muligt for de lokale uddannelsesudvalg og de faglige udvalg at søge puljemidler via AUB (det daværende AER) til det opsøgende arbejde. Med Finanslov 2003 blev puljerne omlagt til en praktikpladspræmie pr. aftale, der holder ud over prøvetiden på 3 måneder. Praktikpladspræmien eller -taxametret er steget meget siden, og med finansloven for 2016 er praktikpladstaxametret fastsat til kr. pr. aftale op til og med skolens måltal og kr. pr. aftale ud over måltallet. 1 For nemheds skyld omtales Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling efterfølgende som Undervisningsministeriet eller UVM. 11

12 I forbindelse med den politiske aftale om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet (Fase II) igangsatte Undervisningsministeriet en række forsøg og permanente tiltag med nye aftaletyper (flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler), samt helt nye korte uddannelser og mulighed for at fortsætte en trindelt uddannelse på EUD+. Målet var flere uddannelsesaftaler og færre elever i skolepraktik. Udviklingen af de webbaserede værktøjer Praktik+ og Praktikpladsen.dk kom til og har forenklet opsøgernes mulighed for at lave relevante virksomhedssøgninger og notere resultatet af den opsøgende indsats, dels synliggjort for eleverne, hvilke virksomheder, der er godkendte, og lettet elevernes og virksomhedernes adgang til at finde hinanden. Fra 2005 blev der indført en præmieordning til virksomhederne på kr for hver ekstra elev i forhold til elevansættelse de foregående 3 år. Fra og med 2006 har hver erhvervsskole haft et præmieudløsende måltal for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, der varer ud over prøvetiden. Størrelsen af praktikpladspræmien gradueres i forhold til opfyldelse af dette måltal og fastsættes på den årlige finanslov. I 2009 initieredes en landsdækkende praktikpladskampagne med henblik på at facilitere det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne. Der blev i regi af kampagnen blandt andet etableret netværk og udarbejdet startpakker til de opsøgende medarbejdere, og al relevant information om det opsøgende arbejde blev samlet på emu.dk Samtidig blev der i 2009 indført præmie og bonus til virksomhederne for indgåede uddannelsesaftaler. De maksimale satser steg allerede i efteråret 2009 til kr. pr. elev, og efteråret 2010 nåede satsen op på kr. Fra januar 2013 faldt den maksimale sats til kr. pr. elev for herefter helt at blive udfaset for aftaler indgået fra 1januar I november 2012 blev aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti vedtaget. Aftalen indeholdt blandt andet indførelse af praktikcentre, afskaffelse af karensperioden til skolepraktik, omlægning af adgangsbegrænsningen til skolepraktik, udbud af flere uddannelser med skolepraktik samt permanentgørelse af tilskuddet til arbejdsgivere, der ansætter elever med uforskyldt mistet uddannelsesaftale. Med finanslovsaftalen for 2013 blev det vedtaget at erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne skulle målrettes mod unge under 25 år, Samtidig blev det besluttet at videreføre og justere udvalgte initiativer i praktikpladsaftalen for I forbindelse med vækstpakke 2014 blev der afsat en ramme på 95 mio. kr. i til udmøntningen af konkrete forslag vedr. flere praktikpladser, bl.a. ansættelse af flere praktikkonsulenter på erhvervsskolerne svarende til 3/4 årsværk ekstra pr. praktikcenter. 12

13 2.3 Indkredsning af selve opgaven En professionalisering af det opsøgende arbejde forudsætter en struktureret planlægning og bevidst prioritering på følgende områder 2 : Hvad er målet? Hvilke virksomheder? Hvor mange virksomheder og hvor mange uddannelsesaftaler? Hvordan? Hvornår? Spørgsmålene skal altid tænkes ind i den enkelte opsøgende medarbejders egen kontekst: Hvilken erhvervsskole er der tale om stor eller lille? Hvilken uddannelse/hvilket fag er der tale om? Hvilken kultur præger uddannelsen/faget? I hvilket område af landet arbejder den opsøgende medarbejder? Hvor megen tid har medarbejderen til det opsøgende arbejde? Er man fuldtids opsøger eller er man faglærer, der er frikøbt til det opsøgende arbejde i et vist antal timer om ugen? Dette for at pointere, at det stort set er umuligt, at ridse generelle procedurer op, for hvordan man mest hensigtsmæssigt og med størst succes kan/skal gribe det opsøgende arbejde an. Dette er nemlig altid et spørgsmål om faglige kulturer, der igen bliver farvet af geografiske og øvrige kulturelle forskelle. Nedenstående skal derfor opfattes som et idékatalog mere end som en normativ vejledning. 2.4 Hvad er målet Det højst prioriterede mål vil for de fleste opsøgende medarbejdere normalt være en ny eller ekstra praktikplads som slutproduktet af den opsøgende indsats. Dette mål kan nås dels gennem etablering af nye virksomhedskontakter, dels gennem vedligeholdelse af eksisterende kontakter. Man bør som opsøger gøre sig klart, at der kan være lang vej til slutmålet. Andre mål eller delmål kan indgå som stadier i processen på vej mod slutmålet. Derfor bør man med andre ord kende alle de varer, erhvervsskolen har på hylderne ikke kun i forhold til uddannelsesaftaler på hovedforløbet, men også grundforløb og efter-/videreuddannelse: 2 Erhvervsskolerne skal i forbindelse med den årlige Handlingsplan for øget gennemførelse sætte mål for antallet af virksomhedskontakter i form af hhv. telefonopkald og besøg. Der skal sættes mål for kontakten til såvel godkendte virksomheder med og uden elever som til virksomheder, der endnu ikke er godkendt til en given uddannelse. 13

14 Uddannelsesaftaler: Ordinær uddannelsesaftale Kombinationsaftale Kort aftale Ny mesterlære Individuelle erhvervsuddannelser Aftaler i forbindelse med skolepraktik: - Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) - Delaftale under skolepraktik Restuddannelsesaftale Grundforløb: Mulighed for at tilrettelægge virksomhedsforlagt undervisning ( erhvervspraktik og virksomhedsbesøg). Deltage som virksomheds-/brancherepræsentant i brancheorientering på skolen. Andet: Kurser Efteruddannelse Det vil sandsynligvis kun være ganske få opsøgende medarbejdere, der har totalt overblik over eller detaljeret viden om alle områderne. Men man bør som minimum kunne henvise til en kollega med specialviden. De følgende eksempler kan belyse nogle af de typiske forløb, hvor der indgår forskellige stadier på vej mod slutmålet: Eksempel 1: En virksomhed opsøges. Virksomheden ønsker ikke en ordinær elev, men kan godt bruge en skolepraktikelev i VFU i nogle uger. VFU forløbet bliver en succes, hvorefter der indgås delaftale under skolepraktik, som efterfølgende resulterer i en restuddannelsesaftale. Eksempel 2: En elev på GF1 3 har i været i en uges virksomhedsforlagt undervisning i en virksomhed, som ikke tidligere har haft eud-elever. Praktikken bliver en succes, virksomheden bliver godkendt og indgår efter elevens afslutning af GF1 en ordinær uddannelsesaftale. 3 Med EUD-reformen fra 2015, er grundforløbet delt op i grundforløbets 1. del (GF1 med en varighed på 20 uger)og grundforløbets 2. del (GF2, som normalt også varer 20 uger). GF1 er forbeholdt elever, der kommer direkte fra grundskolen (9. eller 10. klasse), eller som søger optagelse på GF1 til påbegyndelse senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. 14

15 Eksempel 3: En virksomhed har haft ufaglærte medarbejdere på kursus. Kontakten til erhvervsskolen resulterer i, at der indgås EUV-aftaler 4 for to af virksomhedens medarbejdere. Virksomheden kan evt. via jobcentret modtage voksenlærlingetilskud til elevlønnen. (Se mere om voksenlærlingetilskud senere i afsnit 3.7.1). Eksempel 4: En virksomhed opsøges af en medarbejder fra en handelsskole med henblik på at afsøge interesse og behov for en kontorelev. Virksomheden har ikke brug for en kontorelev, men kan godt bruge en elev inden for smedeområdet. Beskeden gives videre til den lokale tekniske skole, som formidler kontakt til det faglige udvalg med henblik på godkendelse og herefter finder en elev på GF2, der får indgået en uddannelsesaftale med virksomheden. 2.5 Hvilke virksomheder? Virksomheder (omtales i flæng som produktionsenheder eller læresteder 5 ) kan grundlæggende deles op i 2 grupper: Godkendte til en eller flere uddannelser. Ikke godkendte til given uddannelse Godkendte virksomheder En opsøgende indsats over for de godkendte virksomheder kan f. eks. tage udgangspunkt i følgende lærestedstyper: Læresteder med igangværende elever på konkret uddannelse - Kan de have yderligere en elev evt. i VFU - Kan de have interesse i at få suppleret deres godkendelser? - Dækker godkendelserne reelt virksomhedens behov? Læresteder, der står for at uddanne en elev i snarlig fremtid - Det bør sikres, at de får en ny elev, når den igangværende elev afslutter! Læresteder uden igangværende elever på konkret uddannelse - Kan de bruge en ordinær elev eller sekundært en skolepraktikelev i et VFU forløb? Praktik+ 6 rummer søgefaciliteter, hvor man bl.a. kan fremsøge Læresteder med bestemte godkendelser i et givent geografisk område Læresteder uden igangværende elever på en given uddannelse 4 Efter indførelse af EUD-reformen i 2015 skal alle voksne over 25 år have tilbudt et målrettet EUD-forløb for voksne kaldet EUV1, EUV2 eller EUV3. Se mere i afsnit 7. Værktøjskassen. 5 I EASY-P og Praktik+ bruges udtrykket læresteder om produktionsenheder. En produktionsenhed er en afdeling med et p-nummer under en modervirksomhed med et CVR-nummer. 6 Praktik+ er et webbaseret CRM-lignende system, som Styrelsen for IT og Læring stiller gratis til rådighed for opsøgende medarbejdere på EUD-området. Adgangen kræver UNI-login med yderligere tilkobling af rettigheden til at bruge Praktik+. Læs mere om Praktik+ i kapitel 7, Værktøjskassen. 15

16 Læresteder med igangværende praktikforhold, der slutter i en given periode Vær opmærksom på, at nogle af de virksomheder, som er godkendte men som i flere år ikke har ansat elever kan have meget gode grunde til ikke længere at tilbyde praktikpladser. Det skal selvfølgelig ikke afholde den opsøgende medarbejder fra at kontakte disse læresteder, men man skal gøre sig klart, at de rigtig gode salgsargumenter for at tage en elev skal hentes frem, og at disse ikke altid er nok Ikke godkendte virksomheder Virksomheder, der ikke er godkendt overhovedet, har normalt aldrig været i forbindelse med en erhvervsskole eller et fagligt udvalg. Der kan derfor ligge et meget stort potentiale af uopdyrkede praktikmuligheder her. Følgende kriterier kan hver for sig eller samlet være afgørende for, om man vil rette en opsøgende indsats mod virksomheden: Antal medarbejdere - hvis man retter opsøgningen mod virksomheder af en vis størrelse Alder - hvis man retter opsøgningen mod virksomheder (eller produktionsenheder under CVRnummeret), der er blevet etableret inden for de seneste år Branche Husk, at der sagtens kan være beskæftigelsesmuligheder og dermed også oplæringsmuligheder for en elev inden for andre brancher end den, som uddannelsen naturligt hører til. Der kan f.eks. sagtens være mulighed for at uddanne en caterelev i andre virksomhedstyper end kantine- og cateringvirksomhed. Tænk blot på store industri- og produktionsvirksomheder og på store offentlige forvaltninger. Se i øvrigt fodnoten. 7 Beliggenhed - hvis man retter opsøgningen mod virksomheder i et meget lokalt afgrænset geografisk område, f.eks. et nyt område udlagt til erhverv, industri, eller lignende Konjunkturer - hvis man retter opsøgningen mod virksomheder med f.eks. nye store ordreaftaler, ansættelsesboom, m.m. (Følg med i den lokale dagspresse.) Praktik+ rummer søgefaciliteter, hvor de første 4 kriterier kan anvendes til fremsøgning af virksomheder. 2.6 Hvordan? 7 El-fagets Uddannelsesnævn gennemførte i 2004/2005 AUB-projektet Praktikpladsstafetten, som skulle sikre etablering af flere praktikpladser inden for såvel installations- som industrivirksomheder. Der skulle i løbet af projektperioden laves opsøgende arbejde mod mange branchemæssigt meget forskellige virksomheder, der havde det til fælles, at de havde elektrikere ansat, uden at de i øvrigt var installationsvirksomheder. 16

17 Uanset om man kontakter virksomheden telefonisk, skriftligt eller via besøg er forberedelse nødvendig. Forberedelsen bør som minimum og om muligt omhandle: Hvilken branche? Hvor mange ansatte? Relevant kontaktperson? Er virksomheden godkendt til den aktuelle uddannelse? Har virksomheden øvrige godkendelser? Har virksomheden elever? eller har den tidligere haft elever? Har virksomheden en hjemmeside? Hvis ja, - læs den! Kan der fremskaffes oplysninger om virksomhedens økonomi? De redskaber, der evt. kan anvendes for at få svar på spørgsmålene er bl.a.: Praktik+. Virksomhedens eventuelle hjemmeside Kontakten til virksomheden Afhængig af målet og af om virksomheden er godkendt eller ej vil man normalt vælge at kontakte virksomheden på en af følgende måder: Telefonisk alene. Telefonisk med efterfølgende besøg. Brev/mail (ex. kampagnebrev) med efterfølgende telefonisk opfølgning. Besøg evt. uanmeldt, hvis man kender virksomheden godt. Det konkrete metodevalg afhænger ikke kun af ærindet men også af den opsøgende medarbejders temperament eller personlige stil. I landdistrikter og i mindre virksomheder vil det typisk være mere accepteret, at man henvender sig med et uanmeldt besøg, hvor det i større byer og specielt ved større virksomheder ikke vil være en normal fremgangsmåde. Man skal her også tænke virksomhedskulturen ind og det særlige image, virksomheden har. Virksomheder med rødder i de klassiske danske håndværkstraditioner kender generelt til vekseluddannelsessystemet. Mange af medarbejderne har selv stået i lære og opfatter det derfor ikke som en helt fremmed tankegang at skulle oplære en elev. Mange nye virksomheder særligt inden for de nye brancher (f.eks. inden for IT-området) er derimod ikke bærere af en særlig håndværkerkultur. Vekseluddannelsessystemet er fremmed og paratheden til at tage medansvar for at uddanne elever kan derfor være tilsvarende lille. Mange af disse nye virksomheder kan typisk have et moderfirma i udlandet 17

18 (med helt andre typer af uddannelser end de danske), og mange er ikke organiseret i en dansk arbejdsgiverforening. De sidstnævnte virksomheder skal bearbejdes på et helt andet niveau end de førstnævnte. De førstnævnte ved jo et eller andet sted godt, hvad det handler om, når man nævner problematikken med de manglende praktikpladser, og de kender i forvejen en del til uddannelsens struktur og indhold. Det gør de førstnævnte virksomheder ikke nødvendigvis Informationsmateriale til virksomhederne Erhvervsskolen og den opsøgende medarbejder bør sørge for at have informationsmateriale af høj kvalitet indholdsmæssigt både i papirform og elektronisk, som kan sendes eller udleveres til de interesserede virksomheder. Materiale i papirform behøver ikke at koste en formue det er vigtigere, at det er aktuelt og opdateret, end at det er trykt på glittet papir. Brug også skolens hjemmeside til at informere virksomheder og elever. Nogle typer af virksomheder vil måske starte med at søge oplysninger på hjemmesiden, så sørg for at siderne er relevante, opdaterede, overskuelige og tillidvækkende. Gør det nemt for virksomheden at finde praktikkonsulenten og et telefonnummer, så virksomhedsrepræsentanten hurtigt kan komme i kontakt med den rette person. Blanketter (uddannelsesaftaler mv.) og links til AUB, faglige udvalg, Undervisningsministeriet mv. kan også være en god service at lægge på hjemmesiden. Materialet kan både være generelt informerende f.eks. om den konkrete uddannelse eller om virksomhedsforlagt undervisning for skolepraktikelever, eller det kan være udarbejdet specielt til en praktikpladskampagne. I forbindelse med den landsdækkende praktikpladskampagne, som det daværende UNI-C (nu Styrelsen for IT og Læring) har drevet for Undervisningsministeriet i perioden er der blevet udarbejdet flere materialer, som skolerne frit har kunnet anvende eller omarbejde, så skolen har kunnet sætte sit eget præg på materialet. Materialerne findes på emu.dk på siden Hent materiale til virksomhederne : Der kan endvidere på emu.dk hentes informationsmateriale til det opsøgende arbejde på de enkelte uddannelser under navnet startpakker : Endelig indeholder emu.dk en hel del inspirationsmateriale og eksempler på best practice i forbindelse med erhvervsskolernes virksomhedskontakt: og 18

19 2.8 Hvornår? Som nævnt i afsnit bør man kontakte virksomheden kort tid før de udlærer en elev med henblik på at få genbesat elevpladsen. Herudover er det en oplagt mulighed at tilbyde profylaktiske opfølgningsbesøg i virksomheder, som har en elev, hvor prøvetiden snart udløber. Formålet med dette er at sikre, at aftalen varer ved også efter prøvetiden. Herudover kan kunsten at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt desværre ikke planlægges! En vedholdende stædighed, hvor man kan holde til at få nej mange gange, kombineret med lidt held en gang imellem og deraf følgende positivt resultat må drive værket. Hvis en virksomhedskontakt giver et klart og utvetydigt nej, der peger langt ud i fremtiden, er det nok ikke umagen værd at ofre for megen energi på genkontakt. Men i alle andre tilfælde bør man genkontakte virksomheden efter et passende tidsrum og indtil flere gange, da virksomheder kan have en beslutning om en evt. elevansættelse i tankerne i endda meget lang tid. Der er utallige eksempler på, at virksomheder har sagt nej, når de er blevet opsøgt, men så alligevel pludselig vender tilbage på eget initiativ, fordi de nu ønsker at ansætte en elev. Genkontakten er med til at fremme netværk og en form for partnerskab mellem virksomheden og praktikpladskonsulenten. I bedste fald bliver konsulenten virksomhedens faste kontaktperson til erhvervsskolen, sådan at man forventes at kunne hjælpe virksomheden med en hvilken som helst opgave uanset indhold. 2.9 Kommunikation og vedholdenhed Her følger et par gode råd fra erfarne praktikkonsulenter, så du ikke taber modet, hvis du ikke opnår de resultater, som du eller andre har stillet. Et opsøgende arbejde lykkes sjældent første gang med en ny praktikplads og ansættelse af en elev. Der skal ofte mange kontakter til over en længere periode, så det betaler sig at være vedholdende og ikke give op, selvom tingene ikke lykkes første gang. Når du for eksempel har udvalgt 100 virksomheder, som du vil opsøge og har udvalgt din metode, kan du måske forvente positiv respons fra ca. 10 virksomheder. Nogle skal du ringe tilbage til om 3 måneder, andre udlærer en elev om 6 måneder, og andre har andre gode forklaringer på, hvorfor det ikke skal være lige nu, at de ansætter en (ekstra) elev. Det er vigtigt, at du som opsøgende medarbejder ikke giver op men noterer (for eksempel i Praktik+), hvornår du igen skal kontakte virksomheden. Sørg for, at de noterer dit navn og telefonnummer, så virksomheden også har muligheden for at vende tilbage til dig. Det kan betale sig at være tålmodig men også vedholdende. Du vil også møde mange udsagn fra virksomhederne, og det er en god ide at have forskellige svarmuligheder parat, så du får en dialog i gang og ikke bare en lukket dør eller en telefon, der lægges på. 19

20 Du skal have 100 positive argumenter for at ansætte en elev, og saml gerne på succeshistorier. Find dine egne salgsargumenter, så de passer til dig, din kommunikation, dit kropssprog, din branche og dit lokalområde - skriv dem eventuelt ned. Vi har bare så susende travlt, så vi har slet ikke tid til besværet med også at have en elev Svaret kunne være: Så er det jo netop nu, at virksomheden har behov for flere ressourcer. Lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe. Her kunne praktikkonsulenten afklare om virksomheden kan bruge en skolepraktikelev, som har opnået visse faglige kompetencer og kan gå ind i virksomheden som en hjælp til at løse konkrete opgaver i en afgrænset periode. Måske kunne virksomheden være interesseret i en kort aftale, hvis praktikkonsulenten kan matche med den rigtige elev. Et andet svar er ofte: Jamen, jeg har hørt at det er så bøvlet med alt det papirarbejde. Et nemt svar på det er jo at tilbyde hjælp i virksomheden med at udfylde de nødvendige papirer, og at det administrative ikke skal være barrieren, der forhindrer ansættelse af en elev. Et tredje argument er: Jamen, det er alt for dyrt. Det har virksomheden slet ikke råd til Mange virksomheder kender ikke elevlønningerne og ved for eksempel ikke, at de får refusion under elevens skoleophold fra AUB. Her kan fakta-oplysninger bane vejen for dialog og måske interesse for en elev. Ved at kommunikere positivt og ved at optræde ærligt og vedholdende, får du efterhånden opbygget nogle professionelle partnerskaber eller netværk. Du kan overraske virksomheden positivt ved at vedligeholde kontakten, ved at servicere mere end virksomheden forventer, gå et ekstra skridt og ved at nurse. På den måde opbygger du tillid og troværdighed til din person og til din funktion, du skaber ligeværdighed og respekt og så begynder succeshistorierne for alvor at komme. Hvis du er på et virksomhedsbesøg og ikke får afsat en elev lige på stedet, kan du forsøge at lægge en krog ud. En gylden regel ved et salgsmøde er, at du har initiativet og skal prøve at afslutte mødet med en beslutning eller en aftale. Jeg kan godt forstå, at du har behov for at tale med andre i virksomheden om dette. Kan vi aftale, at jeg ringer til dig i næste uge? Passer det onsdag? Eller: Det vil sige, at vi mødes igen Eller: Hvornår passer det dig, at eleverne sender deres skriftlige ansøgning? Skal vi aftale, at På denne måde har du initiativet og hjælper virksomheden med at træffe beslutningen. En anden gylden regel er, at du ved et virksomhedsmøde skubber dit eget budskab i baggrunden og starter med at spørge nysgerrigt og positivt til virksomheden: Hvordan er virksomheden startet? Hvem er jeres kunder? Hvad er I gode til? Og senere: Hvornår er det bedst at have en elev? Hvad var den bedste elev, I har haft, god til? Hvad ville der ske, hvis I ikke fik udlært nye elever/svende? Hvis du skulle give mig et godt råd om praktikpladser, hvad skulle det så være? De fleste virksomhedsrepræsentanter vil gerne fortælle og er stolte af deres virksomhed. Du vil desuden kunne fange nogle salgsargumenter undervejs, som du kan bruge når du kommer med dit budskab senere ved mødet. Det sker når du skifter fra samtale til salg. Det var rigtig spændende at høre om din/jeres virksomhed, og jeg vil jo gerne have et samarbejde i gang med dig/jer om, at I får en god arbejdskraft i en ny elev, og at vi får 20

21 Vær opmærksom på, at salg ikke kun er teknik det er også social intelligens eller fingerspidsfornemmelse. Du sælger også drømme, social ansvarlighed, fornyelse og udfordringer Elevernes rolle i det opsøgende arbejde Det er vigtigt at tænke skolens elever ind som mulige ambassadører for uddannelsen og hermed også for nye/ekstra praktikpladser. Velforberedte elever kan bidrage effektivt til det opsøgende arbejde, hvis de er grundigt klædt på til jobsøgning, og hvis de kender og kan udtrykke de kompetencer og faglige kvalifikationer, de kan berige virksomhederne med. Læs meget mere i kapitel 4, Elevservice Matchning Den opsøgende medarbejder kan tit have en eller flere konkrete elever i tankerne, når virksomheden kontaktes. Et indgående kendskab til elevernes faglige og personlige kvalifikationer fremmer muligheden for at kunne lave det vellykkede match mellem virksomhed og elev. Eksempel 1: En merkantil skolepraktikelev på kontorspecialet administration: Eleven er oprindelig kommet til Danmark fra Kina og taler, skriver og læser flydende mandarin. En produktionsvirksomhed med en stor eksport til Kina kontaktes og gøres interesseret i eleven på baggrund af hendes særlige sproglige færdigheder. Eleven starter i VFU og overgår efter 3 måneder til restlære. Eksempel 2: En merkantil skolepraktikelev på handelsspecialet salg: Eleven har vietnamesisk baggrund og har en delvis gennemført uddannelse inden for beklædningshåndværkerområdet. En virksomhed, der producerer artikler inden for erhvervsbeklædning, og som får syet store dele af produktionen i Vietnam, kontaktes. Også her bliver der tale om et VFU-forløb, der efter 3 måneder bliver til restlære. Læs mere om formidling af praktikpladser i afsnit Mismatch-problematikken De fleste erhvervsskoler har både populære og mindre populære uddannelser, set med elevernes øjne. Der kan være fag og uddannelser, som decideret har svært ved at tiltrække elever. Andre fag og uddannelser har omvendt så stor søgning af elever, at virksomhederne kan vælge og vrage. 21

22 Som opsøgende medarbejder er det vigtigt at forholde sig til denne problematik, så man får bearbejdet elevernes faglige mobilitet ved at vejlede dem realistisk i forhold til jobmuligheder og herigennem får gjort dem interesseret i et fag, som måske ikke er et modefag, men som til gengæld har fornuftige beskæftigelsesmuligheder. Man skal derfor have gjort eleverne parate til uddannelsesområdet, inden man i blinde opsøger branchens virksomheder og får skaffet nye praktikmuligheder, som eleverne i værste fald ikke er interesserede i Relevante samarbejdsorganisationer i det opsøgende arbejde De lokale uddannelsesudvalg Erhvervsskolernes lokale uddannelsesudvalg (LUU) spiller en central rolle i forbindelse med det opsøgende arbejde. I LBK 789 står der følgende om LUU s rolle ved opsøgende arbejde: 43, stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. Skolen bør sikre, at LUU lægger en strategi for det opsøgende arbejde og er med til at (op)prioritere opgaverne. LUU bør følge praktikpladssituationen tæt, og ved LUU s møder er dette oftest et fast punkt på dagsordenen: antal indgåede uddannelsesaftaler, antal praktikpladssøgende elever, antal skolepraktikelever og indgåelse af delaftaler og restlære mv. LUU s arbejdsgiverrepræsentanter har desuden kontakter via deres virksomhedsnetværk til andre virksomheder, brancheforeninger, organisationer mv., hvor de gerne opfordrer disse virksomheder til at ansætte elever. LUU kan modsat bringe ønsker og forslag tilbage til erhvervsskolen. LUU er dermed en vigtig kontakt og døråbner til erhvervslivet. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at skolen servicerer udvalgets medlemmer med oplysninger og informationer, har en aftalt mødekalender for et kalenderår og udsender dagsorden i god tid. Skolen kan også holde hyppigere møder med udvalgets formand og næstformand både for at få talt om konkrete problemstillinger men også for at inddrage dem i arbejdet og punkter til næste møde. Det er endvidere LUU, der ansøger hos AUB (Arbejdsgivernes) om ekstra midler til opsøgende arbejde, projekter og kampagner for at skaffe flere praktikpladser til elever i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. 22

23 Øvrige samarbejdspartnere Udover kontakten til LUU er det være en god idé at tage kontakt til følgende: UU og det lokale jobcenter. 8 De lokale brancheforeninger, erhvervsforeninger og erhvervskontorer Samarbejde med skolens praktikadministration og evt. praktikcenter. Det opsøgende arbejde medfører, når det lykkes, en række administrative arbejdsopgaver omkring registrering af godkendelser og uddannelsesaftaler på nye læresteder. Disse opgaver varetages af erhvervsskolens praktikadministration. Praktikadministrationen og det evt. praktikcenter med skolepraktik på visse uddannelser er i det daglige arbejde den praktikpladsopsøgende medarbejders vigtigste samarbejdspartnere på skolen. Dette kapitel afsluttes derfor med en introduktion til opgaverne i Praktikadministrationen og samarbejdsrelationerne til den opsøgende medarbejder. Organiseringen af praktikadministrationen kan være forskellig afhængig af skolestørrelse og ofte afhængig af, om skolen har et praktikcenter eller ej De traditionelle opgaver for praktikadministrationen 1. Registrering: Selve indtastningen i EASY-P, dvs. opdatering af lærestedernes godkendelser og uddannelsesaftaler, samt elevoplysninger. Brug af EASY-P i forbindelse med dataoverførsler mv. hører ligeledes herunder. 2. Sagsbehandling: Dette indebærer sagsbehandling forud for registrering af faglige udvalgs godkendelser af læresteder samt uddannelsesaftaler, der kan være mangelfuldt udfyldt, når de afleveres til praktikkontoret. Dette gælder både hvis eleven og virksomheden selv har stået for udfyldelsen af uddannelsesaftalen, eller den opsøgende medarbejder formidler uddannelsesaftalen. 3. Opgaver i forbindelse med præmietræk på uddannelsesaftaler. 4. Praktikpladsformidling: Hvis eleverne ikke selv finder en praktikplads kan skolens praktikadministration hjælpe. Det kan også være praktikadministrationen, der foretager vedligeholdelse af de eksisterende pladser i virksomhederne. 5. Registrering af elever som praktikpladssøgende. 6. Obligatorisk 3 måneders kontakt med elever, som er registreret som praktikpladssøgende. 8 Der har i de seneste år fundet adskillige samarbejdsprojekter sted mellem erhvervsskoler og eksempelvis det lokale UU-center og jobcenter. Læs f.eks. mere her: og her: 23

24 7. Opsøgende arbejde med at finde nye virksomheder og elever til evt. ubesatte pladser. 8. Skriftlig og mundtlig information til alle interessenter omkring praktikpladser. 9. Hjælp i forbindelse med godkendelse af praktikpladser. Af opgavelisten fremgår, at der er mange sammenfaldende opgaver for en opsøgende medarbejder i forbindelse med praktikpladser og skolens praktikadministration. På mindre skoler vil de to funktioner ofte være direkte sammenfaldende. For en praktikpladsopsøger, som også har opgaver over for skolens elever, er det vigtigt at få lavet en klar arbejdsdeling angående punkterne 4 til Praktikkonsulentens daglige samarbejde med praktikadministrationen 1. Opfølgning på det opsøgende arbejde, herunder registrering af nygodkendelser og registrering af alle former for uddannelsesaftaler. Det er vigtigt for den opsøgende medarbejder at få afklaret papirgange og procedurer i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler, orientering af virksomheder mv. Der kan være særlige forhold omkring udfyldelse af uddannelsesaftaler, f.eks. i forbindelse med korte uddannelsesaftaler, delaftaler, restuddannelsesaftaler og evt. kombinationsaftaler, som opsøgeren må informere praktikadministrationen om. 2. Information til opsøgeren om virksomheder, godkendelser og elevers skoleophold mv. En del af disse informationer vil opsøgere med adgang til Praktik+ dog selv kunne se. 3. Udarbejdelse af statistikker over indgåede aftaler, praktikpladssøgende elever mv. Disse kan opdeles på fag tilrettet den enkelte konsulent Gensidig information om nye tiltag fra ministerier (primært UVM), lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg. Det må anbefales, at der jævnligt holdes erfa-møder for administrative medarbejdere i praktikadministrationen og skolens opsøgere på praktikpladsområdet. 9 I EASY-P Ledelsesinformationssystemet LIS kan der trækkes statistikker over hhv. registrerede, indgåede og påbegyndte uddannelsesaftaler på skolen evt. fordelt på given uddannelse. LIS findes her: 24

25 3 Virksomhedsservice Når det opsøgende arbejde har resulteret i en positiv kontakt til en virksomhed, der for første gang ytrer interesse for at få en elev, vil følgende arbejdsområder typisk indgå i den service, som praktikkonsulenten efterfølgende skal kunne levere over for virksomheden. 1. Information om uddannelserne. - Grundforløb. - Hovedforløb. - herunder skoleophold, fagprøve/svendeprøve, praktikmål. 2. Godkendelse af virksomheden som uddannelsessted. 3. Uddannelsesaftalen. 4. Uddannelsesplanlægning. 5. Løn og tilskudsmuligheder. 6. Formidling af praktikpladser. 7. Evt. jobannonce/profil på 8. Hjælp til brug af elevplan på Arbejdsopgaverne gælder naturligvis ikke kun for virksomheder, der netop er blevet etableret kontakt til. Allerede kendte virksomheder, der er vant til at ansætte elever, vil også jævnligt have brug for erhvervsskolens service inden for de ovennævnte områder. Og denne service til de gamle virksomheder er selvfølgelig lige så vigtig, idet den er medvirkende til at fastholde et solidt virksomhedsnetværk og cementere det gode og professionelle partnerskab mellem virksomhed og erhvervsskole. I mange af de ovennævnte arbejdsområder indgår eleven som medspiller, og praktikkonsulenten servicerer derfor ikke kun virksomheden men samtidig også eleven. I dette kapitel vil der dog primært være fokus på den service, som konsulenten typisk yder over for virksomhederne. Den service, der primært ydes til eleverne behandles i næste kapitel. 3.1 Information om uddannelserne Opsøgeren eller konsulenten må dels kende erhvervsuddannelsesområdet generelt og specielt kende praktikområdet på sit eget uddannelsesområde i detaljer. Det ligger uden for denne håndbogs rammer at beskrive de enkelte uddannelser og specialer. Der henvises til hvor bekendtgørelser og vejledninger for de enkelte uddannelser kan hentes. For alle uddannelser gælder der dog en række fælles emner af mere strukturel art, og disse bør man være grundig orienteret om inden for hver enkelt af de konkrete uddannelser og specialer, man varetager: 25

26 3.1.1 Grundforløb Indhold på GF1 grundfag, valgfag (grundfag, bonusfag, støttefag) og erhvervsfag. Indhold på GF2 grundfag, valgfag og et uddannelsesspecifikt fag. Fagniveauer og bedømmelse. Overgangskrav til hovedforløb. Særligt indhold på grundforløbet for EUX-elever Hovedforløb Grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. - hvor og hvornår foregår skoleperioderne? - hvor mange uger ad gangen? - skolehjem? - og hvem betaler udgifterne hertil? Særligt indhold for EUX elever. Fagprøve/svendeprøve. - hvad, hvordan og hvornår? Praktikmål: oplæringskrav og oplæringsniveauer i den praktiske del af uddannelsen. Udbydes uddannelsens hovedforløb på skolepraktik? EUX EUX giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, så man både for mulighed for at arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen. Varighed og indhold afhænger af den valgte erhvervsuddannelse. Læs mere om uddannelser med eux på ministeriets hjemmeside: Eller på ug.dk: EUD+ ved trindelte uddannelser EUD+ blev lovfæstet i 2004 som et særligt afslutningsforløb i trindelte erhvervsuddannelser. Adgang til EUD+ er betinget af, at eleven 1. ikke er fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgningen. 2. har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre EUD+, og 3. har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der falder inden for uddannelsesområdet. (Jævnfør i øvrigt LBK 789, Kapitel 7 b.) 26

27 Som eksempel på trindelte erhvervsuddannelser kan nævnes: Inden for uddannelse 1715 Gastronom er speciale 4 Gastronomassistent en selvstændig afstigningsmulighed og samtidig første trin i uddannelsen til speciale 1, Kok. 3.2 Godkendelser De faglige udvalg Af LBK 789 fremgår det i 38, at det er de faglige udvalg, der for de enkelte godkendte uddannelser bestemmer indholdet i regler om bl.a. uddannelsernes varighed og struktur, uddannelsens mål, niveaukrav, praktikuddannelse, m.m. Af stk. 6 fremgår det endvidere, at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til godkendelse af praktikvirksomhederne. I øvrigt henvises til bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser nr. 26 af 15. januar 1991 og ændringsbekendtgørelse nr af 29. december I dette afsnit vil vi udelukkende beskæftige os med de faglige udvalgs opgaver i forbindelse med godkendelse af virksomheder som uddannelsessted. En virksomhed, der ønsker at ansætte en elev, skal forinden være godkendt som uddannelsessted. De faglige udvalg træffer afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktiksted inden for udvalgets område. Afgørelsen træffes ud fra en konkret vurdering og ud fra et samlet skøn af om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen om virksomheden kan give eleven tilfredsstillende oplæringsforhold En virksomhed skal ansøge om godkendelse, og afgørelsen skal træffes inden 4 uger regnet fra ansøgningstidspunktet, eller hvis der er anvendt oplysningsskema, fra modtagelsen af skemaet i besvaret tilstand. De faglige udvalg træffer afgørelse om, at en virksomhed inden for en uddannelse kan godkendes fuldt ud til at uddanne en eller flere elever ad gangen. godkendes delvist og derfor må uddanne en elev i kombination med en anden virksomhed. godkendes til en bestemt periode. godkendes for et eller flere nærmere angivne uddannelsesforhold. godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere angivne foranstaltninger. Afgørelserne kan indbringes for Ankenævnet vedrørende praktikvirksomheder. Delvis godkendelse betyder, at en virksomhed kun kan uddanne en elev delvist, da virksomheden kan have for snævre og specialiserede arbejdsopgaver eller have lukket i vinterhalvåret. Virksomheden kan for eksempel indgå i et samarbejde med en anden godkendt virksomhed om at uddanne en elev (kombinationsaftale, se senere). 27

28 Hvis en virksomhed får afslag på sin ansøgning om godkendelse, skal der med afslaget følge en begrundelse samt en vejledning om, hvad virksomheden skal gøre eller iværksætte for at blive godkendt. De faglige udvalg kan indhente supplerende oplysninger, og udvalget kan besigtige virksomheden. Hvis ikke det faglige udvalg selv registrerer godkendelsen i EASY-P, registreres den efterfølgende af praktikadministrationen på en erhvervsskole. Alle godkendte praktikvirksomheder kan i øvrigt findes på og i Praktik+ på Skolens godkendelse af konkrete aftaleforhold Se bekendtgørelse om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder, nr. 50 af 21. januar 1997 (enkeltgodkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen giver skolen beføjelse til at godkende en virksomhed som praktiksted for den enkelte elev i en eller flere praktikperioder i uddannelsen. Skolen tager udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle uddannelse og elevens særlige forudsætninger. Skolens ret til enkeltgodkendelser er tænkt som et supplement til de faglige udvalgs godkendelsesvirksomhed, og hensigten er især at fremskaffe en praktikplads i en virksomhed, der ikke har været godkendt måske fordi det aktuelle speciale ligger uden for virksomhedens kerneområde. Skolen skal informere det pågældende faglige udvalg om enkeltgodkendelsen Godkendelse af virksomheder på det tekniske område På de tekniske skoler står de faglige udvalg for godkendelsen. Der findes forskellige procedurer i forbindelse med godkendelse af virksomheder som læresteder, men fælles for alle er et oplysningsskema, der kan rekvireres hos det respektive udvalg. De fleste faglige udvalg har oplysningsskemaerne lagt ud på nettet, så praktikpladsopsøgeren kan have det med til virksomhederne, hjælpe med udfyldelse og sørge for indsendelse til det faglige udvalg. Flere faglige udvalg har også givet mulighed for elektronisk virksomhedsgodkendelse. Det gælder blandt andet de faglige udvalg under Industriens Uddannelser og Transporterhvervets Uddannelser. I kapitel 7 findes liste over de faglige udvalg, hvor også udvalgenes internetadresser så vidt muligt er anført, og i de tidligere omtalte startpakker på emu.dk, er der typisk link til udvalget og godkendelsesskemaerne. 28

29 3.2.4 Godkendelse af virksomheder på det merkantile område På handelsskolerne er de lokale uddannelsesudvalg (LUU) helt centrale ved virksomhedsgodkendelse, idet de faglige udvalg har uddelegeret en stor del af godkendelseskompetencen til LUU. I praksis er det handelsskolens medarbejder(e), der vejleder og besøger virksomhederne ved ansøgning om godkendelse som praktiksted. I glatte sager giver medarbejderen godkendelsen til virksomheden og LUU orienteres om godkendelsen ofte ved månedlige møder med LUU s formandskab eller ved kvartalsvise møder med hele udvalget. Tvivlstilfælde drøftes med formandskabet. LUU afgiver desuden en begrundet indstilling til de faglige udvalg, hvis virksomheden ikke kan gives fuld godkendelse men skal sagsbehandles af det pågældende faglige udvalg. Det er typisk praktikkonsulenten/opsøgeren på den pågældende handelsskole, der forestår opgaven med at godkende virksomheden. Derfor beskrives godkendelsesproceduren på det merkantile område på et mere detaljeret niveau her: Samtlige uddannelsesrettede oplysningsskemaer til godkendelser af virksomheder samt en sagsbehandlerhåndbog til godkendelse af virksomheder som praktiksted findes på Uddannelsesnævnets hjemmeside, hvorfra de kan downloades og udskrives. 3.3 Uddannelsesaftaler Praktikkonsulenten eller opsøgeren er ofte den person, som virksomheden kontakter med henblik på at få vejledning dels i udfyldelse af uddannelsesaftalen mellem virksomhed og elev, dels i de situationer, hvor en aftale ønskes ophævet, forlænget eller afkortet. Konsulenten vil ofte hjælpe virksomheden med at få udfyldt en uddannelsesaftale eller andre blanketter enten ved et besøg i virksomheden eller ved guidning pr. telefon. Find de relevante formularer til indgåelse af uddannelsesaftaler, m.m. her: Uddannelsesaftale Tillæg til uddannelsesaftale Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse Ophævelse af uddannelsesaftale Der skal her i øvrigt henvises til LBK 789, kapitel 7: Elevernes retlige forhold. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelse, hvor uddannelsen veksler mellem undervisning på en erhvervsskole og praktisk oplæring i en virksomhed. Uddannelse kan begynde enten i en virksomhed (praktikadgangsvej), på skole (skoleadgangsvej), eller som ny mesterlære. 29

30 Inden eleven starter i et praktikforhold, skal der indgås en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Jævnfør LBK 789: 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, 66 l, stk. 1, og 66 p, stk. 1. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan dog indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser, og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder Skoleadgangsvej Her indgås aftalen typisk mens eleven går på grundforløbet, og aftaleperioden begynder normalt efter afslutningen af grundforløbet. Hvis aftalen indgås før eleven har fuldført grundforløbet, vil uddannelsesaftalen blive registreret under betingelse af, at grundforløbet fuldføres, og at der kan udstedes grundforløbsbevis Praktikadgangsvej Her starter eleven i virksomheden, og uddannelsesaftalen omfatter derfor også grundforløbet., så eleven får løn allerede under grundforløbet. Virksomheder som ansætter en elev ad praktikvejen, kan i samråd med eleven vælge, om aftalen også skal omfatte GF1, hvis eleven har ret til at tage grundforløbets første del Ny mesterlære Ny mesterlære blev indført august Her laves også en uddannelsesaftale omfattende hele uddannelseslængden. Det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på en erhvervsskole, som de andre elever skal gennemføre. Der lægges en individuel uddannelsesplan for eleven i et samarbejde mellem skole og virksomhed. Bliver mesterlæreåret godkendt, kan eleven fortsætte i hovedforløbet, som principielt forløber som for en skole- eller praktikvejselev. Dog kan dele fra det normale grundforløb lægges ind i elevens skoleophold på hovedforløbet. Den praktiske oplæring afsluttes med, at eleven gennemfører en praktisk opgave, som mester og kontaktlærer udformer i samarbejde. Opgaveløsningen foregår typisk i virksomheden og vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab. 30

31 Se i øvrigt: Gældende for alle 3 indgangsmuligheder Uddannelsesaftalen er en ansættelsesaftale, hvor eleven forpligter sig til at modtage uddannelse (både praktisk oplæring og skoleundervisning) samt til at arbejde med de arbejdsopgaver, som virksomheden sætter eleven til. Arbejdsgiveren forpligter sig til at uddanne eleven efter de gældende praktikregler i uddannelsesbekendtgørelsen og skal udbetale eleven overenskomstmæssig elevløn i både praktikperioderne og skoleperioderne. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvist pålægge eleven at udføre arbejde, der ikke er uddannelsesrelevant, og kun hvis uddannelsens mål kan nås. Uddannelsesaftalen skal indgås mellem elev og virksomhed (eller virksomheder ved kombinationsaftaler) senest når uddannelsesforholdet begynder. Aftalen skal indgås på en særlig blanket, der er godkendt af Undervisningsministeriet, og aftalen skal være skriftlig. Der kan ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til blankettens aftaleindhold uden det faglige udvalgs godkendelse. Hvis eleven er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver medunderskrive uddannelsesaftalen. Uddannelsesaftalen skal sendes til nærmeste handelsskole eller for de tekniske skolers vedkommende til den skole, som elev og virksomhed har valgt til grundforløb og/eller hovedforløb. Erhvervsskolen sagsbehandler uddannelsesaftalen og undersøger, om den er indgået og udfyldt i overensstemmelse med reglerne. Herefter registrerer skolen aftalen i EASY-P og sender en registreret kopi til virksomheden, eleven og det pågældende faglige udvalg. Skolen opbevarer den originale uddannelsesaftale. Når uddannelsesaftalen er registreret, sker der automatisk en tilmelding af eleven til det pågældende hovedforløb (eller grundforløb, hvis det er en praktikvejsaftale.) De forskellige slags uddannelsesaftaler Dette er et meget centralt område i forbindelse med funktionen som praktikpladsopsøger, og et område hvor det er vigtigt at rådgive elev og virksomhed rigtigt. Samtidig er det væsentligt i salgsøjemed at kende de varer, der er på hylden. En del virksomheder kender kun den traditionelle uddannelsesaftale, som løber i hele elevens uddannelsestid. Andre taler stadig om EFG og om gammel mesterlære. Nye virksomhedstyper og de strukturændringer, der er i erhvervslivet, har nødvendiggjort fleksible aftaleordninger, der bedre kan tilpasses virksomhedernes behov. De eksisterende aftaletyper er: Den almindelige aftale 31

32 Kombinationsaftale Kort uddannelsesaftale Ny mesterlære Individuelle erhvervsuddannelser Hertil kommer de særlige aftaletyper, som forudsætter skolepraktik, nemlig delaftale og virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Se mere om de enkelte aftaletyper i værktøjskassen i kapitel 7. Jævnfør i øvrigt Undervisningsministeriets pjece: Sådan indgår du en uddannelsesaftale. Pjecen kan læses på: Prøvetid De første 3 måneder af praktiktiden en gensidig prøvetid. I prøvetiden kan begge parter opsige aftalen uden at angive en grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Hvis en elev er fraværende fra virksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden (for eksempel på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption, nedsat arbejdstid mv.) forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden. Hvis eleven er gravid, er hun beskyttet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder, og arbejdsgiveren skal kunne begrunde ophævelsen af uddannelsesaftalen. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Aftalen kan kun ophæves, hvis begge parter er enige, eller hvis én af parterne misligholder aftalen (se nedenfor) Forlængelse af uddannelsestiden tillæg til uddannelsesaftale Af 58 i LBK 789 fremgår det, at eleven og virksomheden kan indgå en aftale om forlængelse af aftaleperioden, hvis eleven: 1. på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af den fastsatte uddannelsestid. 2. er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning. 3. har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom. 4. har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. En aftale om forlængelse skal være skriftlig og skal indgås på en særlig blanket: Tillæg til uddannelsesaftale. Tillægget sendes til registrering på erhvervsskolen, hvorefter elev, virksomhed og fagligt udvalg modtager en registreret kopi. Hvis uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender aftalen. 32

33 Er der ikke enighed mellem elev og virksomhed om forlængelse af uddannelsestiden, træffer det faglige udvalg en afgørelse Ophør af uddannelsesaftale - ophævelse Hvis uddannelsesaftalen ophæves, skal dette meddeles erhvervsskolen på en særlig blanket: ophævelse af uddannelsesaftale. Skolen registrerer ophævelsen, og elev, virksomhed og fagligt udvalg modtager en registreret kopi. Det er virksomheden, der har meddelelsespligten, også når parterne er enige, så det er tilstrækkeligt, at virksomheden har underskrevet ophævelsen. Hvis aftalen ophæves med afkrydsning i feltet efter gensidig aftale vil det være naturligt og det mest almindelige, at eleven medunderskriver. Hvis virksomheden eller eleven hæver aftalen ensidigt i strid med reglerne om uopsigelighed, vil der kunne blive tale om erstatning til den anden part. Skolen har pligt til at tilbyde eleven vejledning i forbindelse med ophævelsen og skal være eleven behjælpelig med en ny uddannelsesaftale. Skolen har desuden pligt til at vejlede eleven om evt. mulighed for optagelse på skolepraktik, hvis eleven uforskyldt mister sin aftale (hvis uddannelsen udbydes på skolepraktik og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne). Uforskyldt mistet uddannelsesaftale kan være ved en virksomheds konkurs eller ophør, eller hvis oplæringsfunktionerne er mangelfulde på grund af indskrænkninger, flytning af funktioner eller lignende Bortfald af uddannelsesaftale Eleven skal deltage i skoleundervisningen efter skolens bestemmelser og i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis eleven uden lovlig grund udebliver fra undervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen udelukke eleven fra fortsat undervisning (bortvise eleven), når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været iværksat. Skolen skal orientere og rådføre sig med virksomheden, inden skolen træffer afgørelse om bortvisning. Udelukkes en elev fra skoleundervisningen, bortfalder uddannelsesaftalen. Eleven kan klage over skolens afgørelse til Undervisningsministeriet, og skolen skal vejlede eleven om klagemuligheden Misligholdelse Hvis én af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part ophæve uddannelsesaftalen. Hvis en væsentlig forudsætning for aftalens indgåelse viser sig at være urigtig eller senere brister, kan aftalen også ophæves. Ophævelse af aftalen skal i disse tilfælde ske senest 1 måned efter, at parten har fået kendskab hertil. Hvis parterne ikke er enige om, at aftalen er misligholdt eller at væsentlige forudsætninger er bristet, er der tale om en tvistighed, der kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Kan der ikke opnås forlig, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet. 33

34 Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse Eleven har krav på at få udfyldt blanketten: Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse, hvis eleven ikke gennemfører hele praktikforløbet men kun dele heraf. Virksomheden har pligt til at udfylde blanketten og udlevere denne til eleven. Blanketten skal ikke registreres på en erhvervsskole Konfliktløsning Som praktikkonsulent vil du ofte få en rolle som mægler eller konfliktløser. Det kan være både elev og virksomhed, der kontakter praktikkonsulenten for at få råd og vejledning. Vær opmærksom på, at du har tavshedspligt om de oplysninger, som du får af henholdsvis elev og virksomhed. Begge parter skal have mulighed for at drøfte situationen fortroligt med praktikkonsulenten, uden at oplysningerne videregives til den anden part. Elever kan ofte have spørgsmål til løn, overenskomst, satser i forbindelse med overarbejde, ferie, mv. Her vil det være relevant at henvise til den relevante faglige organisation. De kan også have spørgsmål omkring den faglige oplæring og være usikre på, om de når uddannelsens mål. Her vil praktikkonsulenten ofte være coach og skal prøve at give eleven konstruktive forslag til, hvordan en samtale med den oplærings- eller uddannelsesansvarlige i virksomheden kan foregå. Virksomheder vil ofte gerne have råd og vejledning om elevers fravær, sygdom, eventuel forlængelse, samt om elevens motivation og engagement. Hvis både eleven og virksomheden er indforstået, kan praktikkonsulenten også tilbyde et besøg i virksomheden. Her kan han/hun fungere som mægler og lægge øre til begge parters oplevelse af praktikforholdet. Resultatet kan i bedste fald være, at samtalen ender positivt, og begge parter føler sig som vindere og aftaleforholdet fortsætter. En anden mulighed er, at aftalen ophæves ensidigt eller efter gensidig aftale. 3.4 Uddannelsesplanlægning Ligesom praktikkonsulenten skal kunne hjælpe virksomheden med information om uddannelserne, godkendelser, og indgåelse/ændring eller ophævelse af en uddannelsesaftale, vil virksomhederne også ofte bede om vejledning i forbindelse med den konkrete planlægning af elevens uddannelsesforløb. Dette kan både gælde en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af selve den praktiske oplæring i virksomheden samt indplacering af skoleophold og tidspunkter for afholdelse af ferie. Som nævnt i afsnit 2.8 bør man, hvis ressourcerne er til stede tilbyde i hvert fald 2 servicebesøg ift. en igangværende aftale: Et profylaktisk opfølgningsbesøg inden prøvetiden udløber, så evt. forhindringer, for at aftalen kan fortsætte efter prøvetiden, bliver bearbejdet og forhåbentlig løst. 34

35 Et opfølgningsbesøg i det sidste halvår før eleven er udlært. Besøget har som formål, dels at sikre, at eleven har nået de praktiske oplæringsmål, dels at sikre at elevpladsen bliver genbesat Uddannelsesplan For at sikre en god og faglig oplæring af en elev, skal det praktiske forløb for eleven planlægges fra starten af en elevtid, og der skal udarbejdes en uddannelsesplan. Hermed kan virksomhed og elev få overblik over, hvor langt eleven er i uddannelsesforløbet. Dette sikrer, at eleven når de faglige og praktiske mål i uddannelsen. De generelle regler for virksomhedens tilrettelæggelse af praktikuddannelsen er beskrevet i BEK 1010 i kapitel 12: 77. Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Stk. 2. I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion. Stk. 3. I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb. Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. Stk. 6. Reglerne om praktikvirksomhedens gennemførelse af praktikuddannelsen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skolepraktik. Uddannelsen skal justeres løbende bl.a. ved gennemførelse af elevsamtaler, hvor elevens praktiske færdigheder inden for de enkelte oplæringsområder evalueres. Der skal gennemføres mindst 3 elevsamtaler i løbet af en elevtid. Værktøjet er her en oplagt mulighed, som rigtig mange virksomheder og elever allerede anvender. 35

36 På det merkantile område er der udarbejdet standardiserede uddannelsesplaner for alle uddannelser og specialer. Disse uddannelsesplaner kan downloades fra Uddannelsesnævnets hjemmeside på adressen Udlever evt. pjecen Tillykke med jeres nye elev til virksomheden: Brug af Elevplan er det oplagte værktøj til virksomheden, så der kan følges med i elevens uddannelsesplan. Ved at bruge det login virksomheden har fået til kan virksomheden i Elevplan få information om og oversigt over bl.a.: Nuværende elever og deres uddannelsesplan Fremdriften i elevers skoleophold Se udbud af læringsaktiviteter, som eleven kan vælge imellem på skoleophold Elevens fravær og karakterer på skoleopholdene Oprettelse af praktikaktiviteter for eleven Evaluering af praktikaktiviteter Elevplan er dermed et godt værktøj, som opsøgeren kan tage udgangspunkt i ved kontakten med virksomheden. Er der behov for det, kan skolen gå ind på og skaffe brugernavn og adgangskode til en konkret virksomhed. Der er udgivet en Quick-guide til virksomhedens brug af Elevplan. Guiden og andet materiale om Elevplan kan findes på adressen De generelle ferieregler for elever Elever med uddannelsesaftale er som andre lønmodtagere omfattet af ferieloven, og optjener under ansættelsen ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lovens almindelige regler. Det betyder at alle elever i almindelige ordinære aftaler, restaftaler, delaftaler eller korte uddannelsesaftaler optjener feriedage til afholdelse det følgende ferieår. For elever er der imidlertid en særlig ret til ferie med løn i de første ansættelsesår, jævnfør ferielovens 9. I det første og andet hele ferieår efter ansættelsen, har elever ret til fuld ferie med løn, selv om de ikke har optjent feriegodtgørelse på normal vis. Det betyder at arbejdsgiveren skal betale løn i ferien i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn f.eks. i forbindelse med andre aftaler. En ny elev har sjældent feriepenge med, hvilket betyder, at arbejdsgiveren i praksis kommer til at betale løn i hele elevens ferie. 36

37 Hvis ansættelsen er begyndt før den 1. juli i et ferieår, gælder det samme for dette ferieår. Ferieregler - eksempler: 1. En elev ansættes 1. april 2015: Ingen ret til betalt ferie i samme ferieår, dvs. 1. maj april Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1. maj april Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i andet hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1. maj april En elev ansættes 1. juni 2015: Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i samme ferieår, dvs. 1. maj april Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1. maj april En elev ansættes 1. august 2015: Ingen ret til betalt ferie i samme ferieår, dvs. 1. maj april 2016 pga. ansættelse efter 1. juli. Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1. maj april Alle spørgsmål om ferie rettes i øvrigt til Beskæftigelsesministeriet, Ferielovkontoret og ikke til Undervisningsministeriet. 3.6 Løn Det er vigtigt, at opsøgeren gør sig klart, at elevlønninger ikke sorterer under Undervisningsministeriet. Det er derfor meget vigtigt, at man er yderst forsigtig med at indgå i forhandlinger med en arbejdsgiver om aflønning af en konkret elev. Den sikre løsning er at henvise til de organisationer, der har forhandlingsretten og som tegner overenskomsten. Man kan nemlig komme galt af sted, hvis man angiver en lønsats, som efterfølgende viser sig ikke at holde stik. Elever skal altid aflønnes efter den gældende overenskomst på det enkelte fagområde. Det er de faglige organisationer, der indgår overenskomsterne med de relevante arbejdsgiverorganisationer. Normalt aflønnes eleverne efter minimumssatserne i overenskomsten. Elev og virksomhed kan dog altid aftale en højere elevløn, hvis parterne er enige om det. Visse elever skal dog have tillæg til minimumssatsen. På det merkantile område gælder det f.eks. elever med HHX (Højere Handelseksamen) og i visse tilfælde også elever med studentereksamen, HF eller HTX, som har suppleret med handelsskolernes særlige grundforløb for studenter (HGS). Elever over 25 år udgør lønmæssigt set en særlig udfordring. Det vil fremgå af hver enkelt overenskomst, om elever over 25 skal aflønnes med en særlig voksensats, eller om arbejdsmarkedets parter blot anbefaler, at der forhandles en voksenløn. 37

38 Elevlønnen til de over 25-årige udgør et særligt problem, hvis der er fastsat en særlig lønsats svarende til mindstelønnen for en ufaglært inden for området, og der ikke samtidig kan bevilges voksenlærlingetilskud fra Jobcentrene. Udfordringen eller problemet er elevens og består i at sikre sig elevpladsen, idet man skal overbevise arbejdsgiveren om, at man som arbejdskraft er mere værd end en yngre elev, som har samme uddannelsesmæssige baggrund, men blot skal have væsentligt mindre i elevløn. Elever under revalidering og elever på uddannelsesgodtgørelse er ofte over 25 år. Man bør opfordre hver enkelt af dem til at undersøge følgende ved deres sagsbehandler: Kan de få suppleret elevlønnen op til det økonomiske niveau, de ellers er berettiget til? Vil sagsbehandleren give et løntilskud til arbejdsgiveren for at udligne differencen mellem det, som den unge elev og det som den over 25-årige skal have i elevløn? Virksomhederne er generelt meget optagede af at kende udgifterne til elevlønnen: Nedenstående eksempel gælder for en tænkt elev med en gennemsnitlig lønsats for 1. og 2. elevår på kr. pr. måned og med 10 uger på skole pr. år: Løn 24 x kr kr. Lønrefusion ved skoleophold 1. år 10 x kr. (sats for 2016) kr. Lønrefusion ved skoleophold 2. år 10 x kr. (sats for 2016) kr. Nettolønudgift For 24 måneder Pr. måned kr kr. OBS: Eksemplet tager ikke højde for ferie og feriepenge, evt. omkostninger til etablering af arbejdsplads, forsikringer, pension, evt. udgifter til kørekort eller andre særforhold, som er aftalt i overenskomsten. De skattemæssige aspekter er heller ikke medtaget. 3.7 Tilskudsmuligheder Jobcentrets tilskud til voksenlærlinge Hvis eleven er fyldt 25 ved uddannelsesaftalens indgåelse, skal eleven have tilbudt et særligt voksenforløb. EUV1, EUV2 eller EUV3 (se mere i værktøjskassen). Det betyder, at eleven afhængig af baggrund har mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid. Desuden er der muligheder for højere lønrefusion (se næste underafsnit) og løntilskud i praktiktiden. Der er især 2 ting praktikpladskonsulenten skal være opmærksom på i forbindelse med ansættelse af elever over 25 år: 38

39 1. Når der uddannes voksenlærlinge, er lønnen normalt højere end gældende for de unge elever. Virksomheden kan søge om forhøjet lønrefusion fra AUB - se gennemgang i næste underafsnit om tilskudsmuligheder fra AUB. 2. Derudover er der med beskæftigelsesreformen fra 2015 kommet nye og meget komplekse regler om løntilskud til voksenlærlinge: Arbejdsgivere kan i visse tilfælde få tilskud til at ansætte voksenlærlinge over 25 år. Med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2015 er voksenlærlingeordningen målrettet arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Når ordningen målrettes arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede, betyder det, at beskæftigede med en uddannelse ikke længere kan benytte ordningen. For voksenelever, som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, og som kommer fra ledighed, gælder følgende: For ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan arbejdsgiver få tilskud til ordningen efter 2 måneders ledighed. Tilskuddet betinges af mindst 12 måneders forudgående ledighed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilskuddet er hævet fra 30 kr. i timen til 40 kr. i timen for ledige og bevares uændret for ufaglærte beskæftigede, dvs. 30 kr. i timen. Tilskudsperioden udvides for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det tidligere har vært tilfældet. Samtidig får virksomheder uanset branche mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Ordningen for ledige afkobles således fra arbejdsmarkedsbalancen. For voksenelever, der kommer fra ufaglært beskæftigelse, gælder følgende: Der kan gives et tilskud på 30 kr. i timen til voksenlærlingens løn i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen, hvis voksenlærlingen kommer fra ufaglært beskæftigelse. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering udarbejder to gange om året en liste over de tilskudsberettigede uddannelser, der skal anvendes for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse. Mere om voksenlærlingeordningen samt adresser på lokalt jobcenter findes på Arbejdsgiverens opgave Indgå uddannelsesaftalen, så den overholder de generelle regler om eud for voksne og om voksenlærlingetilskud. Undersøge fagets mindsteløn ved den pågældende faglige organisation eller i egen brancheforening. Ansøge det lokale jobcenter om tilskud. Ansøgningsskemaet skal være returneret til jobcentret inden en måned, efter at voksenlærlingen er begyndt på sin uddannelse. 39

40 Ansøge AUB om at få godkendt eleven som voksenelev, så den høje sats for lønrefusion træder i kraft, når eleven er på skole (se næste afsnit). Det lokale Jobcenters opgave Vejlede om vilkår for og behandle ansøgning om voksenlærlingetilskud. Udbetale voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren. Erhvervsskolens opgave Realkompetencevurdere eleven med henblik på, om voksenaftalen skal være EUV1, EUV2 eller EUV3. Vejlede om tilskudsmuligheder Lønrefusion Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB) har som formål at fremme antallet af praktikpladser og dermed at uddanne fremtidens fagfolk til det private og offentlige erhvervsliv. Det sker ved at formidle penge fra alle arbejdsgivere i Danmark til de arbejdspladser, skoler og udvalg, der arbejder for at skabe praktikpladser. Virksomhederne kan fra AUB få refunderet den udbetalte elevløn, når en elev med uddannelsesaftale er på skole som en del af følgende uddannelser: Erhvervsuddannelserne (EUD-elev) Farmakonomuddannelsen Erhvervsfiskeruddannelsen Lokomotivføreruddannelsen Virksomheden skal logge på virk.dk for at søge om lønrefusionen. Refusionen kan først søges, når skolen har indberettet skoleopholdet. Se mere under: - under fanen Sådan gør du. Vejledning om lønrefusion kan hentes på: - under fanen Vejledning Lønrefusion til voksenelever For voksenelever, der får højere løn end den laveste sats i elevoverenskomsten, kan AUB s lønrefusion være tilsvarende større. 40

41 Betingelserne er: Voksenelever skal være fyldt 25 år, når de begynder deres uddannelse, og de skal have en løn, der ifølge overenskomsten ikke er lavere end lønnen til en ufaglært på området. Virksomheden skal selv ansøge AUB om at få godkendt eleven som voksenelev. Det sker ved at logge på virk.dk: Satser for lønrefusion års-elever kr. pr. uge 2. års-elever kr. pr. uge 3. års-elever kr. pr. uge 4. års-elever kr. pr. uge Voksenelever kr. pr. uge Befordringsgodtgørelse Udover lønrefusion kan virksomheden få dækket en del af udgifterne til elevens transport, når eleven er på skole. Der dækkes dog højst 80 procent af prisen for billigste offentlige transport, og følgende gælder: Eleven har mere end 10 kilometer fra hjem til skole Arbejdsgiveren betaler elevens transport Arbejdsgiveren og eleven har en godkendt uddannelsesaftale Befordring i forbindelse med skoleophold bliver automatisk udbetalt samtidig med lønrefusion Løntilskud ved elever med uforskyldt mistet uddannelsesaftale Hvis virksomheden ansætter en elev, der tidligere har mistet sin praktikplads uden selv at være skyld i det, kan virksomheden få et særligt løntilskud, når eleven er i praktik. Det kan for eksempel være, hvis den tidligere arbejdsgiver er gået konkurs. Det er skolen, der afgør, om eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale. For uddannelsesaftaler indgået fra og med 1. januar 2014 kan virksomheden opnå ret til det særlige løntilskud 360 dage efter, at uddannelsesaftalen mellem er startet. Virksomheden skal søge om løntilskud, senest 1 år efter at den har opnået ret til den enkelte løntilskudsperiode for eleven. 41

42 3.7.7 Satser for løntilskud ved uforskyldt mistet uddannelsesaftale års-elever kr. pr. uge 2. års-elever kr. pr. uge 3. års-elever kr. pr. uge 4. års-elever kr. pr. uge Voksenelever kr. pr. uge Tilskud ved praktik i udlandet PIU Elever i det danske erhvervsuddannelsessystem har mulighed for at tage et eller flere praktikophold i en udenlandsk virksomhed. Finder praktikken sted under PIU-ordningen får eleven merit for opholdet, og praktikken bliver dermed godkendt som en del af den danske uddannelse. PIU-ordningen kan principielt bruges på 2 forskellige måder: En elev uden dansk uddannelsesaftale finder en virksomhed i udlandet, evt. i samarbejde med skolen. Praktikopholdet kan starte lige efter skoleforløbet (grundforløb, HG, HHX eller HTX). Praktikstedet i udlandet skal forhåndsgodkendes, og der skal indgås en skriftlig ansættelseskontrakt med eleven. En elev med dansk uddannelsesaftale, der bliver udstationeret i udlandet af den danske arbejdsgiver. Eleven er stadig omfattet af den danske uddannelsesaftale, og den danske arbejdsgiver har det juridiske og økonomiske ansvar for elevens uddannelse også under udstationeringen. Som praktikpladskonsulent kan du blive involveret i PIU-aftaler på forskellige måder: Hjælp til elever der skal finde praktikplads i udlandet. Mange skoler samarbejder med andre skoler om dette, evt. igennem et centralt sekretariat. Hjælp til elever i forbindelse med kontakt til lærested, ansøgning om hjælp til transport, flytning mv. I dette kapitel om virksomhedsservice gennemgås kun tilskudsmulighederne til virksomheder, som udstationerer en elev i udlandet. Tilskudsmulighederne til elever uden uddannelsesaftale gennemgås i næste kapitel om elevservice. 42

43 3.7.9 Elever med dansk praktikplads udstationering Hvis en arbejdsgiver udstationerer en elev i minimum en måned i et land i Europa (inden for EU eller EFTA), gælder følgende: Eleven skal have en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver under hele udstationeringsperioden og skal være omfattet af reglerne for den danske uddannelsesaftale. Derudover skal eleven under udstationeringen modtage en samlet løn, der svarer til en overenskomstmæssig dansk elevløn. Der kan søge refusion for alle elever, der er under uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. AUB dækker hele verden inkl. Færøerne og Grønland. Udgifter til rejse ud og hjem, også når eleven skal på skoleophold Udgifter til flytning ud og hjem Udgifter til lønforskel mellem den danske og udenlandske elevløn Følgende udgifter kan refunderes: Forskellen mellem den danske overenskomstmæssige løn og den elevløn, der normalt udbetales af den udenlandske arbejdsgiver. Rejseudgifter - til og fra udstationeringsstedet. Rejseudgifter - ved obligatoriske skoleophold i Danmark. Flytteudgifter - til og fra udstationeringsstedet. Hvis den udenlandske arbejdsgiver normalt ikke betaler løn, vil AUB fratrække kr. pr. måned, før der bliver udbetalt refusion. Rejseudgifter i forbindelse med elevens ferier, når eleven er udstationeret i mindst 3 måneder. Det drejer sig om påske-, sommer- og juleferie. Oprettelse af eleven samt ansøgning om refusion af hhv. lønforskel, rejseudgifter og flytteudgifter foregår på virk.dk: Formidling af praktikpladser Af BEK 1010 fremgår følgende: 105. Praktikpladssøgende, som ønsker det, skal af skolen registreres som tilmeldte praktikpladssøgende, jf. tillige 113. Stk. 2. Registreringen skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af praktikpladssituationen. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned ved brev (kontaktbrev) kontakte de registrerede praktikpladssøgende med henblik på konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejledning. 43

44 Stk. 4. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv praktikpladsformidling. Det er på flere erhvervsskoler praktikkonsulenten, der har de forudgående samtaler med de elever, der ønsker at blive registreret som søgende. Da praktikkonsulenten samtidig har en tæt virksomhedskontakt, giver dette oplagte muligheder for at kunne matche elever med virksomheder, der ønsker at ansætte elever Matchning af elev og virksomhed Virksomheder kan generelt have meget forskellige måder at søge og udvælge elever på: Stillingsopslag på (Se senere) Stillingsopslag sendt til erhvervsskolen Virksomhederne kan telefonere, faxe eller sende stillingsopslag, som så kan offentliggøres på skolens opslagstavler og evt. på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Annoncering på virksomhedens egen hjemmeside Direkte formidling Her vil praktikkonsulenten henvise udvalgte elever til at søge stillingen direkte ved skriftlig ansøgning eller ved personlig henvendelse De 3 første metoder medfører, at virksomheden risikerer at modtage ansøgninger fra rigtig mange elever, og at der ikke på forhånd er sorteret i eleverne. Mange virksomheder specielt de mindre er derfor ofte interesseret i den sidstnævnte metode og beder erhvervsskolen om hjælp til at finde netop den elev, som kan passe ind i deres særlige virksomhedskultur. Hvis man er direkte involveret i matchning af elev og virksomhed, er det vigtigt at man har et indgående kendskab både til virksomheden og til den enkelte elev. Kendskabet til virksomheden bør naturligvis omhandle de krav, der stilles til elevernes faglige kompetencer, men det bør også omhandle virksomhedens image og den særlige virksomhedskultur, der gør sig gældende: den hierarkiske struktur, sprog (jargon), dresscode, m.m. Siger man De til chefen, og går man med slips? Er piercinger uønskede? Eller er virksomhedskulturen mere jovial? Kendskabet til eleverne bør tilsvarende omhandle både elevens faglige niveau/faglige styrkesider og også det mere personlige: Er eleven mødestabil, arbejdsom, ansvarsbevidst, omhyggelig, med god ordenssans og en passende personlig fremtræden? Derfor er kontakt til grundforløbseleverne på så tidligt et tidspunkt som muligt meget vigtigt. Igennem hele grundforløbet bør man derfor i samarbejde med undervisere, kontaktlærere og studievejlederne på området følge elevernes udvikling. Derved får man meget bedre baggrund for at finde den rigtige elev til den enkelte virksomhed. 44

45 Når man har en virksomhedskontakt, der er positiv overfor ansættelse af en elev, og som ønsker en direkte formidling, er fremgangsmåden normalt, at man i samråd med underviserne på området finder nogle få elevemner, som man så beder om at søge den specifikke elevplads. De andre elever, som ikke blev udpeget, vil måske spørge, hvorfor de blev forbigået, og her kan der så eksempelvis komme en forklaring omkring manglende kvalifikationer eller for dårlig mødedisciplin, som eleverne er nødt til at rette op på, hvis de på et senere tidspunkt vil kunne blive headhuntet til et elevjob. Det er afgørende, at det er den eller de bedst egnede elever, der bliver headhuntet til virksomhederne hver gang, således at virksomhederne bevarer tilliden til, at erhvervsskolens medarbejdere kan matche deres elevbehov meget nøjagtigt. Hermed bevares skolens muligheder for at vende tilbage til virksomheden på et senere tidspunkt med henblik på at afsætte nye elever. Én enkelt dårlig oplevelse med en elev kan være nok til, at visse virksomheder afholder sig fra at ansætte elever fremover Potentielle ulemper ved den direkte matchningsmetode Mange medarbejdere på erhvervsskolerne har oplevet at have fået tilsagn fra en gruppe elever om, at de ville søge en praktikplads, som er direkte formidlet til den udvalgte gruppe af elever og kun til disse. Ved en efterfølgende kontakt til virksomheden er det imidlertid kommet frem, at kun få eller i værste fald ingen af de pågældende elever har fået søgt praktikpladsen. Virksomheden er selvsagt utilfreds, og konsulenten risikerer at skulle forsvare det arbejde, der er gået forud i udvælgelsen af eleverne. Problematikken i dette eksempel er, at ansvaret for at få praktikpladsen besat kommer til at ligge på skolen og ikke i virksomheden. Hvis man er den mindste smule i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan matche virksomheden med en elev, som virksomheden også vil være parat til at ansætte i en uddannelsesaftale, kan det derfor være et alternativ at opfordre virksomheden til at lave et stillingsopslag enten til skolens hjemmeside eller jobopslagstavle eller måske allerbedst på praktikpladsen.dk Praktikpladsen.dk Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets Internetbaserede mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Mødestedet findes på web-adressen På Praktikpladsen.dk kan godkendte virksomheder lægge deres profil og elevbehov ind og finde søgende elever. Ligeledes kan elever lægge deres personlige profil ind med praktikønsker og finde ledige elevstillinger. 45

46 Man kan også fremsøge lister over virksomheder, der er godkendte til et eller flere særlige uddannelsesområder, og inden for et nærmere defineret geografisk område. Den opsøgende medarbejder kan f. eks. vejlede og hjælpe virksomhederne med følgende opgaver: Orientere om virksomhedens mulighed for at få adgang til Praktikpladsen.dk og hvad virksomheden kan bruge siden til Udlevere brugernavn og adgangskode til virksomheden Hjælpe virksomheden med at oprette stillingsopslag i Praktikpladsen.dk Opgaverne prioriteres naturligvis ud fra skolens serviceniveau over for virksomhederne og den enkelte opsøgende medarbejders tid. Læs mere om, hvordan man får vejlederadgang til Praktikpladsen.dk i afsnit Læs også mere om de særlige krav til visse elevgrupper om at have en synlig profil i afsnit 4.5: Skolepraktik. 46

47 4 Elevservice Forrige afsnit om formidling af praktikpladser har primært fokus på servicering af virksomhederne. For at opgaven overhovedet kan lykkes, må skolerne i lige så høj grad servicere eleverne, så de bliver gjort klar til en kvalificeret jobsøgning, og så de kender de formelle muligheder, de har, og som skolen skal danne ramme om. Afhængig af skolens størrelse kan arbejdet med at lære eleverne ansøgnings- og samtaleteknik mv. være delt ud på forskellige medarbejdere. Faglærere, studievejledere og kontaktlærere kan alle tage del i denne opgave. Imidlertid er der efterhånden så mange værktøjer og formelle krav til eleverne, at det er en god idé at systematisere opgaven og bruge aktiviteten som praktikkonsulentens naturlige indgang til eleverne. Derfor er en klar beskrivelse af opgave- og arbejdsfordelingen på de enkelte skoler nødvendig. Kan eleverne selv blive spydspidser i arbejdet med at finde praktikpladser, vil det give praktikpladsopsøgeren en efterfølgende god kontaktmulighed til virksomhederne og give en god kontaktflade til eleverne. I det følgende vil vi give forslag til en systematisk indsats på grundforløbet med hensyn til elevernes praktikpladssøgning og evt. overgang til skolepraktik 4.1 Praktikpladssøgning Der er inden for de forskellige uddannelser stor forskel på kulturerne for praktikpladssøgning. På kontoruddannelserne er der en klar tradition for, at eleverne skal sende velskrevne ansøgninger og CV. Inden for nogle af de mere traditionelle håndværksfag kan der være tradition for, at et godt CV kan være nok. Inden for detailhandelsuddannelserne og uddannelserne til frisør og kosmetiker er der tradition for, at CV et og evt. også ansøgningen skal indeholde et billede. Det kan også tit være et krav, at ansøgningen afleveres personligt. Der kan derfor ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvordan praktikpladssøgningen skal gribes an, men skolen må tilrettelægge hjælp til eleverne, så de kan leve op til forventninger og krav fra de potentielle praktikpladsers side. Det ene erhvervsfag 2, Praktikpladssøgning, er en oplagt mulighed på dette område. Undervisningens indhold omfatter arbejde med praktikmuligheder i forskellige typer af virksomheder. Endvidere arbejdes med skriftlig formidling i ansøgning og CV og mundtlig kommunikation ved ansættelsessamtaler. Undervisningen inddrager forskellige værktøjer, herunder digitale, som eleverne kan anvende til at styrke søgningen efter praktikplads. Eleven lærer at sætte forskellige netværk i spil. Samtidig arbejdes der løbende med elevens personlige og faglige kompetenceudvikling. 47

48 Det kan være en god ide at invitere arbejdsgivere, der er vant til at screene og ansætte elever, så de kan præsentere eleverne for deres virksomheds krav og forventninger til en kommende elev. Om muligt er det en idé at få en arbejdsgiver til at holde fiktive ansættelsessamtaler med eleverne, så de kan få øjeblikkelig respons på, hvad de gør godt, og hvad de kan gøre bedre. Hvis eleverne er med på det, kan det være meget lærerigt, at samtaler med de mest modige elever forgår offentligt for hele holdet, da det kan give de tilhørende elever inspiration og mulighed for refleksion i forhold til deres egne samtaler. Det kan endvidere foreslås at invitere elever fra hovedforløbet med, som allerede er i lære i en virksomhed. De kan altid give en anderledes vinkel på det at søge praktikplads, og de har som regel også nogle erfaringer at fortælle om, som grundforløbseleverne endnu ikke har fokus på. Man kan overveje at lade en gruppe dygtige elever sende uopfordrede ansøgninger til en række virksomheder og herefter selv kontakte virksomheden for at følge op. Det er helt oplagt at præsentere eleverne for hvor de kan finde de virksomheder, der er godkendt til deres ønskeuddannelser, og hvor de kan se, om der er igangværende aftaler, og hvornår den næste udløber. Samtidig er det vigtigt at opfordre eleverne til ikke kun at søge hos de allerede godkendte virksomheder, da det er igennem de ikke-godkendte virksomheder, at bruttopotentialet for nye uddannelsesaftaler kan øges. Eleverne bør introduceres til, hvad de som minimum skal kunne fortælle en ikke godkendt arbejdsplads, der kunne være interesseret: De skal kunne henvise til skolens/fagets praktikkonsulent vedr. godkendelse og vilkår ved en uddannelsesaftale. De kan med fordel få udleveret nogle eksemplarer af konsulentens visitkort, som de kan aflevere i virksomheden. I selve arbejdet med ansøgning og CV er det oplagt at præsentere eleverne for Guiden til praktikplads På emu.dk ligger der i øvrigt en stor mængde inspirationsmateriale vedrørende jobsøgning: Yderligere inspiration kan hentes her: Om personlige kompetenceudviklingsuger på Vejen Business College: Om praktikparathed på Niels Brock: Det bør naturligvis også være en selvfølge, at skolens jobopslagstavle er vedligeholdt, hvad enten den findes fysisk og/eller på skolens hjemmeside. 48

49 4.2 Jobcafé og kontaktbørs For at understøtte elevernes søgning efter endt kursus i praktikpladssøgning bør det overvejes at udbyde en fast ugentlig jobcafé, hvor eleverne løbende kan få tjekket deres ansøgning og CV igennem, og hvor eleven kan blive klædt konkret på til evt. personlige ansættelsessamtaler. Nogle skoler holder brancheorientering eller kontakt-børs, hvor interesserede virksomheder og elever kan komme i kontakt med hinanden på en positiv måde. Læs blandt andet om jobcaféen på Skolen for klinikassistenter og tandplejere i København: Om jobcafé på EUC Vest: Mobilitetsfremmende ydelser til elever (i Danmark) Eleverne bør motiveres til at søge bredt geografisk, og i denne sammenhæng skal de kende støttemulighederne fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB). AUB dækker elevens udgifter til transport, når denne skal til samtale om at få en godkendt praktikplads på en af følgende uddannelser: erhvervsuddannelserne samt uddannelserne som erhvervsfisker, farmakonom og lokomotivfører optagelse til skolepraktik. Der gælder følgende betingelser: Praktikken skal være i Danmark Elevens transporttid frem og tilbage skal sammenlagt være mindst 2½ time AUB yder også hjælp til flytteudgifterne, hvis eleven skal flytte for at påbegynde en praktikplads. Ansøgningsblanketten findes her: De økonomiske muligheder for elever under PIU-ordningen Eleverne bør endvidere orienteres om PIU-ordning (praktik i udlandet) for elever uden en dansk praktikplads. Elever, der selv finder en praktikplads i udlandet (PIU), skal sørge for at få praktikken godkendt af egen skole eller det faglige udvalg. Herefter kan AUB dække følgende udgifter: 49

50 udgifter til rejse til påbegyndelse af praktikplads udgifter til rejse ud og hjem, når eleven skal på skoleophold, samt transportudgifter under skoleopholdet svarende til billigste offentlige transport halvdelen af elevens boligudgifter - dog højst kr. om måneden tilskud til eksempelvis indskud eller gebyr til en ejendomsmægler løngodtgørelse under obligatoriske skoleophold i Danmark. På årsbasis kan der udbetales kr. til hver elev, excl. godtgørelse under skoleophold. Læse mere her: Blanketten til ansøgning om økonomisk støtte til praktikophold i udlandet kan hentes på adressen: Tilskud til husleje i udlandet: Skolepraktik Hvis jagten på praktikpladsen ikke er lykkedes inden grundforløbets afslutning, har eleverne evt. mulighed for at blive optaget i skolepraktik på et praktikcenter. Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. Undervisningsministeren har dog efter indstilling fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsat, at en række uddannelser ikke skal udbydes med skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens 66 b, stk. 3, og at nogle uddannelser er adgangsbegrænset (kvotebelagte). Oversigten over de uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, fremgår af negativlisten, som findes i hovedbekendtgørelsens bilag 7, mens oversigten over de uddannelser, der er adgangsbegrænsede i optaget og kvoterne på disse uddannelser, udmeldes af Undervisningsministeriet hvert år typisk omkring juni måned. 50

51 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige tilbydes elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2. Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. (LBK 789.) Hertil kommer muligheden for elever med et gennemført uddannelsesforløb på trin 1 af en trindelt uddannelse samt for elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Læs mere om skolepraktik her: Af uddraget fra erhvervsuddannelsesloven antydes, det, at der er et egnethedskrav, som er et af kravene i de såkaldte EMMA-kriterier. De samlede krav for at kunne blive optaget til skolepraktik i et praktikcenter er: 3 uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan ved begyndelsen af grundforløbet Et netop afsluttet adgangsgivende grundforløb En synlig profil på praktikpladsen.dk EMMA-kriterierne Proceduren frem mod optagelsen fremgår af de næste underafsnit Registrering som praktikpladssøgende og 3 måneders kontakten Elever uden praktikplads bør senest ved grundforløbets afslutning opfordres til at blive registreret som praktikpladssøgende. Registreringen forgår i EASY-P, og de fleste skoler anvender et internt oplysningsskema, hvor eleverne kan angive deres prioriterede praktikønsker, og hvor deres faglige og personlige stærke sider kan anføres. Oplysningsskemaet bør danne udgangspunkt for en personlig samtale med en af skolens praktikkonsulenter og kan efterfølgende anvendes, når skolens praktikkonsulenter skal headhunte elever til jobs, der ikke er slået offentligt op, men som kun indtelefoneres til skolen. Når eleven bliver registreret som praktikpladssøgende, bør kravene til evt. optagelse i skolepraktik samtidig gøres tydelige for eleven. 51

52 BEK 1010: 105. Praktikpladssøgende, som ønsker det, skal af skolen registreres som tilmeldte praktikpladssøgende, jf. tillige 113. Stk. 2. Registreringen skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af praktikpladssituationen. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned ved brev (kontaktbrev) kontakte de registrerede praktikpladssøgende med henblik på konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejledning. Stk. 4. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv praktikpladsformidling En registreret praktikpladssøgende skal efter skolens bestemmelse underrette skolen, hvis 1) den praktikpladssøgende skifter bopæl, 2) den praktikpladssøgende ændrer uddannelsesønske, 3) den praktikpladssøgende ikke længere er praktikpladssøgende eller 4) den praktikpladssøgendes forhold af betydning for praktikpladsformidling i øvrigt ændres. Stk. 2. Skolen skal oplyse de praktikpladssøgende om, at en praktikpladssøgende vil udgå af registreringen som søgende, hvis vedkommende 1) har opnået en uddannelsesplads, 2) har tilkendegivet, at de ikke længere er eller ønsker at være praktikpladssøgende, 3) ikke reagerer på kontaktbrev fra skolen, jf. 105, stk. 3, inden for en frist, som skolen fastsætter, på mindst 5 dage, 4) ikke reagerer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller 5) ikke reagerer positivt på henvendelse fra skolen om praktikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virksomheder, skolen henviser til. Stk. 3. Når skolen træffer beslutning om, at en praktikpladssøgende skal udgå af registeret af en af de grunde, som er nævnt i stk. 2, skal skolen straks give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt praktikpladssøgende. Kravet om kontakt til de praktikpladssøgende mindst hver 3. måned fremgår af stk. 3 ovenfor Tre uddannelsesønsker i elevplan Af 111 i BEK 1010 fremgår følgende: 111. Ved optagelse til skolepraktik skal skolen foretage en vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Elever, der ønsker optagelse til skolepraktik og ikke har haft en uddannelsesaftale, skal i forbindelse med grundforløbets påbegyndelse have angivet mindst tre uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan, jf. 56, stk. 2, 2. pkt. Skolen skal påse dette i forbindelse med vurderingen efter stk

53 4.5.3 Synlig profil på praktikpladsen.dk Hvis eleven ikke allerede har oprettet en synlig og kvalificeret profil på praktikpladsen.dk, er det senest ved grundforløbets afslutning et krav for de elever, der ønsker at kunne blive optaget til skolepraktik Eleven skal for at være aktivt søgende som minimum 1) selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads og 2) være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil senest fra afslutningen af grundforløbet. Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte registrering skal ske på praktikpladsen.dk. Registreringen skal omfatte oplysning om, hvilke uddannelser eleven ønsker og har angivet i den personlige uddannelsesplan, samt elevprofil, jf. 107, stk. 4. (BEK 1010). Det er skolens ansvar, at elever på grundforløbet får udleveret brugernavn og adgangskode til Praktikpladsen.dk samt passende vejledning i, hvordan den personlige profil udfyldes, og hvordan den gøres synlig for virksomhederne Deltagelse i obligatorisk informationsmøde om skolepraktik Af BEK 1010, 115 fremgår det, at det er praktikcentrenes ansvar at vejlede eleverne om betingelserne for optagelse til skolepraktik og om ordningen i øvrigt. Praktikcentrene skal herunder rådgive eleverne om, hvordan de opfylder betingelserne indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. Af 115, stk. 2 fremgår det, at praktikcentret indkalder eleverne til et informationsmøde om skolepraktik med mindst en uges varsel. Mødet kan holdes indtil to uger før, og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af grundforløbet. Eleverne har mødepligt. Elever, der ikke overholder mødepligten, kan ikke optages til skolepraktik EMMA-vurderingen Eleven skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skolepraktikforløbet opfylde egnethedsbetingelserne og de øvrige såkaldte EMMA-kriterier. Eleven skal således være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. 66 c i LBK 789. Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede eleverne om realismen i deres egnethed for den eller de uddannelser, som eleven ønsker. E egnet For at kunne optages til skolepraktik skal eleven være egnet, det vil sige egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet., jf. 111 i BEK

54 Egnethedsvurderingen foretages i forbindelse med elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik. Egnethedsvurderingen ved optagelsen træder i stedet for ansættelsesproceduren i en praktikvirksomhed og foretages i arbejdsgiverens sted af skolen, eventuelt i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. De faglige udvalg kan fastsætte vejledende kriterier for skolernes vurdering af elevernes egnethed. Egnethedsvurderingen foretages på baggrund af skolens samlede kendskab til elevens resultater fra grundforløbet eller tilsvarende, sammenholdt med de krav uddannelsen efterfølgende vil stille. M mobil geografisk Eleven skal være parat til at modtage en ledig praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads eller udstationering (VFU) med henblik på praktikplads, også uden for elevens lokalområde. Eleven skal senest ved grundforløbets afslutning aktivt reagere på tilbudte praktikpladser, uanset hvor praktikpladsen findes. Der er ingen nærmere grænser for, hvor lang transporttid der kan accepteres, da mobiliteten principielt er landsdækkende. Hvis flytning af bopæl er påkrævet, skal skolen vejlede om muligheden for at opnå tilskud til relevant mobilitetsfremmende ydelse i henhold til lov om Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag. Hvis en elev siger nej til en praktikplads/udstationering uden for lokalområdet, indgår det i vurderingen, om eleven i løbet af kort tid vil have mulighed for at få en praktikplads i lokalområdet. Med hensyn til transportudgifter ved ordinær praktikplads gælder de almindelige skatteregler vedrørende befordring. M mobil fagligt Eleven skal senest ved afslutning af grundforløbet reagere på tilbudte praktikpladser inden for de hovedforløb (specialer), som elevens grundforløb giver adgang til. Hvis en elev gennemfører GF2 inden for uddannelse 1952, Detailhandelsuddannelse med specialer, kan eleven altså ikke forbeholde sig retten til kun at ønske praktikplads inden for f.eks. tekstil, dametøj eller materialhandel, men skal også være fagligt mobil ift. andre butiksområder. A aktivt søgende Eleven skal, jf. 113 i BEK 1010, selv være aktivt søgende og skal som minimum: Selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads Være registreret som praktikpladssøgende senest fra afslutningen af grundforløbet Være registreret på med en synlig personlig profil og uddannelsesønsker Søge elevstillinger via Søge andre elevstillinger, og tage imod anviste praktikpladser (virksomhedsforlagt undervisning, del- og restaftaler) Eleven skal under skolepraktik-forløbet løbende EMMA-vurderes, og bl.a. skal elevens personlige profil løbende være synlig og opdateret på Eleverne modtager en mail 1 uge før profilens synlighed udløber med besked om at sørge for fornyelse. 54

55 Én gang om måneden kan Praktikadministrationen lave en liste over igangværende skolepraktikelever, der ikke er synlige på praktikpladsen. Listen sendes til de respektive skolepraktikinstruktører eller praktikpladskonsulenter, der sørger for besked til eleverne. Læs mere om EMMA-kriterierne her: Skolepraktikydelse Skolepraktikelever er ikke lønmodtagere (arbejdstagere) i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i skolepraktik og den skole, hvor eleven er indskrevet til skolepraktik. Det forhold, at skolepraktikelever ikke har lønmodtagerstatus (arbejdstagerstatus), men derimod elevstatus, har en række konsekvenser for elevernes retsstilling. Den væsentligste konsekvens for skolepraktikeleverne er, at de ikke modtager overenskomstmæssig elevløn men derimod skolepraktikydelse. Satserne for 2016 er pr uge: Elever under 18 år: Hjemmeboende elever på 18 år eller derover: Udeboende elever på 18 år eller derover: 690 kr kr kr. Satserne reguleres på de årlige finanslove. I de perioder, hvor skolepraktikelever har delaftaler med virksomheder, har de imidlertid lønmodtagerstatus over for virksomheden. 4.7 Skolepraktikelever i virksomhedspraktik VFU virksomhedsforlagt undervisning Erhvervsskolerne kan i henhold til lovens 2, stk. 2, indgå aftale med virksomheder om at forlægge dele af undervisningen til virksomheden. Dette gælder både for undervisning i skole- og praktikperioderne. Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Eleven må ikke deltage i virksomhedens produktion, jf. lovens 66 f, stk

56 Det betyder efter fast praksis, at eleven skal være overtallig for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde. Et VFU-forløb er normalt af få ugers varighed. Der findes ikke en officiel blanket til indgåelse af VFU-aftaler, men det er vigtigt at den enkelte skole har et standarddokument til formålet Delaftale Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal der indgås en delaftale eller restuddannelsesaftale, jf. lovens 66 f. Delaftale eller restuddannelsesaftale følger normalt efter et vellykket VFU-forløb, hvor virksomheden ønsker at fortsætte med eleven. En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse og kan således ikke omfatte skoleophold. Aftalen skal indgås mellem skolepraktikeleven og virksomheden med skolen som formidlende led. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af en delaftale ud over den naturlige begrænsning, der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktikperiode. Delaftaler medfører samme rettigheder og pligter som ordinære uddannelsesaftaler. Virksomheden har således uddannelsesansvaret for eleven i aftaleperioden og skal betale sædvanlig løn til eleven. Der er gensidig prøvetid på tre måneder. Aftalen skal indgås på den sædvanlige formular og virksomheden skal være godkendt som praktiksted for den pågældende del af praktikuddannelsen Restuddannelsesaftale: I modsætning til delaftalen omfatter restuddannelsesaftalen hele resten af elevens erhvervsuddannelse og kan dermed også omfatte resterende skoleophold. 56

57 5 Konsulentprofilen 5.1 Den relevante konsulentprofil Som gennemgået i de 3 foregående kapitler har de fleste praktikpladskonsulenter opgaver, der kan spænde bredt fra virksomhedsopsøgning over servicering af virksomheder og elever. Opgaverne er dels udadrettede som sælger og som fagperson med stor detailviden både på erhvervsuddannelsesområdet generelt og specifikt på det pågældende uddannelsesområde, dels interne på skolen over for elever, kontaktlærere og/eller studievejledere, administrativt personale i praktikadministrationen samt skolens ledelse. For at kunne matche det brede spekter af arbejdsområder og -opgaver skal man besidde et tilsvarende bredt spekter af kvalifikationer og kompetencer både på det faglige og personlige plan. Praktikkonsulenten bør som udgangspunkt have følgende faglige kvalifikationer og kompetencer: En relevant faglig baggrund evt. med videregående teoretisk uddannelse. Branchekendskab til uddannelsesområdet. Dette kan evt. erhverves efter ansættelsen, hvis konsulenten kommer fra en helt anden branche. Kendskab til det regionale arbejdsmarked. Bred erhvervserfaring og gerne med indsigt i eller erfaring fra projektarbejde. Erfaring fra eller kendskab til ungdomsuddannelsesområdet gerne EUD-området. IT brugererfaring. Gode administrative rutiner, som gør det muligt at opbygge og vedligeholde de nødvendige papirgange God formidlingsevne og gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner over for alle uanset, alder, uddannelsesmæssig baggrund og sociale lag Praktikkonsulenten bør have følgende personlige kompetencer: God situationsfornemmelse og empati. Troværdighed herunder evnen til at overholde aftaler. Være serviceminded. Være forandringsparat, nysgerrig og eksperimenterende. Være vedholdende og kunne tåle at få nej mange gange. God ordenssans og evne til at kunne strukturere sit arbejde. Kunne arbejde selvstændigt og i teams. Kunne stille krav til sig selv og sine kolleger. 57

58 5.2 Kompetenceudvikling De færreste nyansatte praktikkonsulenter vil være tilstrækkeligt fagligt funderet til at kunne løfte alle de nævnte opgaver. Det er derfor meget vigtigt, at skolerne løbende opstiller kompetencekrav og giver mulighed for erhvervelse af de nødvendige kompetencer. De helt nødvendige kernekompetencer er: Kendskab til gældende love og bekendtgørelser. Konsulenten skal have forståelse for opbygningen og hierarkiet i lovgivning og bekendtgørelser og skal kunne omsætte det i praksis over for såvel virksomheder som elever. Viden om og forståelse for forskellige virksomhedskulturer og ungdomskulturer i Danmark. Evne til selvstændigt at kunne udføre virksomhedsresearch via offentlige hjemmesider, beskyttede databaser og øvrige it-systemer. Konsulenten skal kunne afdække behov i lokalområdet, aktivt forholde sig til konjunkturerne på arbejdsmarkedet, erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft med givne kvalifikationer samt erhvervsskolens behov. Evne til planlægning og gennemførelse af virksomhedsrettede kampagner inden for konsulentens specifikke uddannelses- eller brancheområde herunder relevant efterbearbejdelse/afrapportering af virksomhedskampagnerne. Evne til at opbygge og vedligeholde netværk. Udarbejdelse af relevante materialer til virksomheder og elever. Varetagelse af kvalificeret information til arbejdsgivere og elever vedr. alle uddannelsesrelevante forhold, herunder almindelige fagretslige spørgsmål. Viden om godkendelsesprocedurer aftaletyper og indgåelse af uddannelsesaftaler. Viden om økonomi i relation til praktikpladsområdet, herunder tilskudsmuligheder, løn, lønrefusion og det rentable i et elevforløb. Konsulenten skal have overblik over og kunne bruge de gængse it-redskaber (fx Praktik+), der benyttes af skolen i relation til virksomhedskontakt og igangsættelse og gennemførelse af kampagner. Vejledning af virksomheder og elever i de it-systemer, som er tilpassede virksomheder og elever som målgruppe (fx praktikpladsen.dk og elevplan). Aktivering af elevers aktive deltagelse i processen med praktikpladssøgning, herunder vejledning i realistisk uddannelsesvalg. Organisering af praktikpladsindsatsen igennem udarbejdelse af kvartalsplaner for det opsøgende arbejde herunder refleksion over og justering af egen indsats. Samtaleteknik, spørgeteknik og forhandlingsteknik med henblik på eksempelvis at kunne detektere mulige konflikter og ud fra situationen vejlede, coache og konflikthåndtere, herunder fremlægge forskellige løsningsforslag. 58

59 5.3 Eksempel på en funktionsbeskrivelse for en praktikpladskonsulent Stillingsindehaveren: Primære samarbejdspartnere: Praktikpladskonsulent Øvrige opsøgende medarbejdere Praktikcentret Praktikadministrationen Funktionsbeskrivelse: Hovedvægten i stillingen som praktikpladskonsulent er kontakt til og opsøgning af nuværende og kommende kunder (praktikvirksomheder og elever) dvs. det salgsmæssige har stor vægt. Dette indebærer imidlertid samarbejde med øvrige personalegrupper på skolen og kendskab til de praktikpladssøgende elever. Jobbet befinder sig derfor i spændingsfeltet mellem virksomhed, elev og skole. Virksomhed Praktikkonsulent Elev Skole Opgaver i forhold til nuværende og kommende praktikvirksomheder: Opbygge et vedvarende netværk af private og offentlige virksomheder, der kan fungere som praktiksteder i eget område. Opsøge nye virksomheder, der kan godkendes til hel eller delvis uddannelse af EUD-eleverne. Herunder at medvirke til etablering af kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler. Påbegynde (eller på det merkantile område fuldføre) godkendelsesprocedure med de nye virksomheder, og medvirke til fleksible virksomhedsgodkendelser. Medvirke til at finde egnede praktiksteder i udlandet under PIU-ordningen, i samarbejde med skolens PIU-sekretariat. Vedligeholde nuværende praktikforhold med henblik på genbesætning af praktikpladserne. Sikre at papirgange, informationer og service til virksomheder i forhold til uddannelsesaftaler bliver korrekte og effektive. Medvirke til at eleverne bliver oplyst om konkrete jobmuligheder. I samarbejde med skolepraktik-instruktørerne at sikre optimal brug af VFU, del- og restaftaler fra skolepraktik. Registrere alle virksomhedsbesøg i Praktik+ 59

60 Opgaver i forhold til elever: Varetage afholdelse af introduktionsforløb/jobsøgningskurser for grundforløbselever. Dette gøres evt. i samarbejde med kontaktlærere, faglærere eller øvrige opsøgende medarbejdere i teamet. Varetage matchning af elever til konkrete jobprofiler. Have oplysninger om praktikpladssøgende elever på eget område. Opgaver i forhold til teamet af opsøgende medarbejdere, uddannelsesudvalg, m.m.: Deltage i møder med de øvrige praktikpladskonsulenter i teamet af opsøgende medarbejdere med henblik på at være opdateret omkring: Lovgivning, regler og nyheder på praktikpladsområdet. Deltage i møder med lokale uddannelsesudvalg omkring information og igangværende aktiviteter. Sikre at rutiner og arbejdsgange bliver korrekte i samarbejde med praktikadministrationen, skolens øvrige administration og medarbejdere. Deltage i relevant efteruddannelse og erfaringsudveksling på lokalt, regionalt og nationalt plan. Medvirke i udarbejdelse af materiale til virksomheder og elever. Udarbejde kvartalsplaner for det opsøgende arbejde. 60

61 6 Til erhvervsskolernes ledelse Der har i mange år fundet praktikpladsopsøgende aktiviteter sted på erhvervsskolerne. De fleste skoler har i dag et decideret korps af praktikpladskonsulenter, og der er i mange år sket en stigende professionalisering af det opsøgende arbejde. 6.1 Den lovmæssige begrundelse: I bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 789 af 16/06/2015 (herefter LBK 789) står der: 43: Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser. I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/09/2014 (herefter BEK 1010) står der yderligere: 50: Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Stk. 2. Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats. Stk. 3. Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler herunder kombinationsaftaler m.v. 6.2 Udviklingen i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde: Udviklingen er i de senere år gået mod en professionalisering af den opsøgende opgave af flere årsager: Sikring af det nødvendige antal praktikpladser er en stadig vigtigere opgave for skolerne. På trods af uddannelsesgaranti på de fleste uddannelser, er en praktikplads allerede under eller umiddelbart efter grundforløbet stadig den langt mest attraktive løsning for eleven. En praktikplads vil derfor både være med til at mindske frafald på grundforløbet og sikre elevtallet på hovedforløbet. Både elevmæssigt og økonomisk i forbindelse med undervisningstaxameter og færdiggørelsestaxameter er der derfor gode grunde til at investere ressourcer i opsøgning af praktikpladser. 61

62 Hjælp til etablering af uddannelsesaftaler er blevet en væsentlig service fra erhvervsskole til virksomhed. Nyetablerede virksomheder og brancher, der ikke før har haft elever har brug for meget hjælp til godkendelse mv. og i det hele taget information om erhvervsuddannelsessystemet. Virksomhederne lægger stor vægt på at få den rigtige elev og på kun at have én fast kontaktperson på skolen. I denne sammenhæng er skolens praktikpladskonsulenter vigtige samarbejdspartnere for virksomhederne. Opgaven er meget omfattende med skiftende rammer og regelgrundlag. En væsentlig del af opgaven som praktikkonsulent er at være ajourført med alle regler om uddannelsesaftaler og anden væsentlig lovgivning på området. Det kræver kompetenceudvikling og tid til opgaven. Et veludbygget virksomhedsnetværk bliver mere og mere væsentligt for skolerne. Skolernes kvalitetssikring mv. hænger stærkt sammen med løbende kontakt til virksomhederne. Organisatorisk forankring. Hvem er ansvarlig for det praktikpladsopsøgende arbejde? Skal det være indgangene til erhvervsuddannelserne eller et centralt center? Og hvordan inddrages ledelsen? 6.3 Anbefalinger i forbindelse med det opsøgende arbejde på erhvervsskolerne I slutningen af 2014 gennemførte Deloitte en analyse for Undervisningsministeriet af potentialet for praktikpladser i offentlige og private virksomheder i Danmark. I forlængelse af potentialeberegningerne blev der gennemført en benchmarkanalyse af, hvor mange elever der kommer i praktik på de forskellige erhvervsskoler. Undervisningsministeriet har efterfølgende bedt Deloitte om at afdække virkningsfulde praktikpladsindsatser på erhvervsskolerne med henblik på at sprede de gode erfaringer med praktikpladsarbejde i praksis, så alle skoler kan få glæde af det og opnå flere praktikpladser til eleverne. Arbejdet har resulteret i videns- og inspirationskataloget fra april 2015: God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats. I inspirationskataloget beskriver Deloitte en række kendetegn ved indsatsen på de erhvervsskoler, der har skabt gode resultater med praktikpladsarbejdet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i fem forudsætninger, der er fremhævet af skolerne som centrale for arbejdet med virkningsfulde praktikpladsindsatser: 1. Organisering af praktikpladsindsatsen. 2. Tæt virksomhedskontakt. 3. Vedvarende elevfokus. 4. Samspil med øvrige aktører. 5. Kommunikation og markedsføring. Da punkterne 2 5 er gennemgået nøje i denne håndbog i kapitlerne 2 4, vil dette kapitel primært omhandle organiseringen af praktikpladsindsatsen samt forslag til økonomisk incitamentstænkning. 62

63 6.3.1 Organisering af samt vilkår for det praktikpladsopsøgende arbejde Uanset om den opsøgende indsats er centralt eller decentralt styret, er ledelsesopbakning, klare målsætninger samt klare ansvars- og funktionsfordelinger væsentlige forudsætninger for at opnå god praksis i den praktikpladsopsøgende indsats. (Deloitte, 2015, p. 6). Der findes grundlæggende tre forskellige organiseringsformer, og tabellen nedenfor beskriver forskellige fordele og ulemper ved disse: (Deloitte, 2015, p. 7). Grundlæggende viser tabellen, at de centrale organiseringsformer giver mulighed for entydigt fokus på og systematik i det praktikpladsopsøgende arbejde, mulighed for koordination af ressourcer og endelig én fælles indgang til skolens virksomhedsservice på praktikområdet. Ulempen ved den centrale styring er, at de opsøgende medarbejdere kan være langt væk fra elevernes ønsker og behov og kan mangle om ikke branchekendskab så dog brancheerfaring. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i oktober 2015 udgivet publikationen: Analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne. I analysen er skolerne segmenteret i 3 grupper ud fra deres evne til at formidle praktikpladser og med korrektion for skolernes forskellige rammevilkår: 63

64 (DA, 2015, p. 29). Analysen viser, at skoler i gruppe 3, der præsterer dårligere end forventet, hyppigere har den praktikpladsopsøgende indsats forankret i mindre enheder end skoler, der præsterer bedre end forventet eller som forventet: (DA, 2015, p. 34). 64

65 6.3.2 Rollefordeling og funktionsbeskrivelse Uanset organiseringsform er en klar rollefordeling mellem faglærere, virksomhedskonsulenter, studievejledere og kontaktlærere helt nødvendig. Dette indebærer også en beskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner de enkelte medarbejdere skal varetage. Som bekendt er der ikke en egentlig stilling i erhvervsskolesammenhæng, der hedder Praktikpladskonsulent. Der er mange gode grunde til at arbejde på at dette forhold ændres. Indtil da udarbejder de fleste skoler en funktionsbeskrivelse, der sætter rammerne for opgavens udførelse. Et eksempel på en skoles funktionsbeskrivelse er vist i kapitel Klare målsætninger Der bør inden for de enkelte uddannelsesområder sættes mål for Antal besøg på virksomhederne. Antal opkald til virksomhederne. Antal uddannelsesaftaler. Der kan være meget forskellige udfordringer i forbindelse med fremskaffelsen af det nødvendige antal praktikpladser inden for de enkelte uddannelser. Der kan f.eks. være stor forskel på, i hvor høj grad eleverne nemt selv kan skaffe praktikpladser, og i hvor høj grad der er mange praktikpladssøgende elever og evt. elever i skolepraktik på de enkelte uddannelser Den opsøgende medarbejders profil Skolen må gøre sig klart, hvilken profil opsøgeren skal have: En konsulent med fagkendskab, f.eks. en tidligere lærer, der kan snakke med virksomhederne om faglige ting som indgang til at tale om praktikpladser? En sælgerprofil, der måske især skal tage sig af nye fag eller større virksomheder? En bredere konsulentprofil der skal repræsentere mange fag og evt. også sælge efteruddannelse? Løn Skolen må afklare lønforholdene for den enkelte opsøger. Praktikpladskonsulenter/opsøgere kan typisk enten komme fra stillinger på skolen (f.eks. lærere eller skolepraktik-instruktører), eller stillingerne kan være besat ved eksternt stillingsopslag. 65

66 Ved Intern ansættelse: Vær opmærksom på at dannelsen af et opsøgerteam internt kan give store forskelle i løn for samme arbejde, hvis medarbejderne beholder den løn, de havde før funktionen som opsøger. En skolepraktik-instruktør kan f.eks. være opsøger sammen med en tidligere lærer på slutløn. Det kan give problemer. En mulighed er at indbygge et funktionstillæg i overenskomsten for f.eks. skolepraktik-instruktører, der kan være med til at udjævne evt. lønforskelle. Ved ekstern ansættelse: Her må der bestemmes et indplaceringsniveau for de nyansatte. Ved indplaceringen er det også vigtigt, at ledelsen beslutter sig for, om der skal være plads til en resultatløn i form at bonus for f.eks. indgåede uddannelsesaftaler Arbejdstid til opgaven Skolen må have en klar holdning til spørgsmålet om fuldtidsstillinger i forhold til deltidsstillinger, hvor konsulenten også har andre opgaver. Det fulde udbytte af en praktikpladskonsulent får skolen, når han/hun har tid og rum til at koncentrere sig om opgaven, og når virksomhederne kan lave aftaler uden hensyn til konsulentens andre opgaver. En fuldtidsansættelse giver større mulighed for en professionel tilgang til jobbet. I tilfælde af deltidsstillinger bør det være fastlagt evt. kontraktligt, hvor mange timer konsulenten har af sat til det opsøgende arbejde Elektronisk registrering af det praktikpladsopsøgende arbejde Al virksomhedskontakt bør registreres i Praktik+ eller i et andet CRM-system, så historikken i skolens virksomhedskontakt fastholdes ved personaleafgang og således stilles til rådighed for nye medarbejdere i den opsøgende funktion. Registreringen gør det nemt, når skolen skal udfylde og indsende den årlige Handlingsplan for øget gennemførelse. Der bør ved al virksomhedskontakt registreres kontaktpersoner på virksomhederne og så vidt muligt også med adresser Strategisk kompetenceudvikling Der findes ikke en egentlig professionsuddannelse, som kvalificerer til det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen bør derfor sikre, at der løbende finder kompetenceudvikling sted, så konsulenternes viden altid er ajourført ikke mindst på det komplekse lovgivningsmæssige område. Det er utrolig centralt, at skolens virksomhedskontakt bliver præget af ensartethed, at de samme fortolkninger af regler og lovgivning meldes ud til virksomhederne. Det kræver, at der på skolen sidder 66

67 personer med viden om alt nyt, der sker på området, og personer der har mulighed for at uddanne/ajourføre konsulenterne. Kompetenceudviklingen kan bl.a. ske gennem teamdannelse og erfa-møder på tværs af skoler. I God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats foreslås følgende model: (Deloitte, 2015, p. 16). I kapitel 5 er der endvidere givet et bud på de kernekompetencer, som en praktikkonsulent bør have Teamdannelse Skolen må især ved den decentrale organisering sikre teamdannelse mellem skolens praktikkonsulenter. På flere skoler holdes månedlige teammøder med alle skolens praktikpladskonsulenter. Afhængig af skolens samarbejdsrelationer, kan f.eks. regionale erfa-møder mellem opsøgere inden for specifikke fag også være en god mulighed. Praktikkonsulenterne bør deltage i møder med det Lokale UddannelsesUdvalg, og skolen bør tilstræbe et tæt samarbejde og evt. fælles projekter mellem konsulenterne og det lokale jobcenter og/eller UUcenter. 67

68 Den økonomiske organisering Det er vigtigt, at økonomien omkring opsøgningen er på plads, førend indsatsen igangsættes. Ofte bliver opsøgning betragtet som en blød funktion, der kan skæres i eller tilpasses afhængig af den undervisningsmæssige situation. Derfor er det vigtigt, at de midler, der er øremærket til eller er søgt til praktikpladsopsøgning, også fra centralt hold på skolen allokeres til opgaven og muliggør, at den bliver kontinuerlig. Således er det vigtigt, at praktikpladstaxameteret ikke betragtes som et mistet undervisningstaxameter, der i stedet fordeles til skolens afdelinger, men i virkeligheden går til styrkelse af den praktikpladsopsøgende indsats. Selve grundlaget for at prioritere praktikpladsopsøgning på den enkelte skole, er skabt via puljer på finansloven. Midlerne fordeles mere eller mindre objektivt ud fra forskellige kriterier til den enkelte erhvervsskole. De væsentligste kilder er: Praktikpladspræmien (eller praktikpladstaxameteret) for indgåelse af uddannelsesaftaler, der varer ud over prøvetiden. Størrelsen af præmierne fastsættes på de årlige finanslove og gradueres efter hvor stor en del af skolens måltal der opfyldes. For 2015 er satserne kr. for aftaler op til måltallet og kr./aftale over måltallet, som er fastsat til 90 % af skolens præmieudløsende aftaler året før. AUB-puljer, som de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg i samarbejde med skolen kan søge til praktikpladsopsøgende aktiviteter, grundforløbsaktiviteter for eleverne mv. I det følgende gives eksempel på 2 modeller for, hvordan den økonomiske side af opsøgningen kan struktureres. Der tages udgangspunkt i et tænkt eksempel på en kombinationsskole med uddannelser inden for 5 udvalgte områder, som har forskellige problemstillinger med hensyn til antallet af indgåede uddannelsesaftaler, antallet af søgende og evt. antal elever i skolepraktik. Der regnes som udgangspunkt med at de indgåede aftaler udløser et praktikpladstaxameter på kr. pr. aftale. (2015 niveau for aftaler op til måltallet). 68

69 Uddannelsesområder Antal praktikpladssøgende Indgåede aftaler Model 1: Fordeling af præmier efter antal udd. aftaler Model 2: Fordeling efter behov Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 80 Svært at skaffe ordinære aftaler 100 En del delaftaler der bliver til restaftaler 180 mangel på elevpladser eleverne selv kan søge 20 de fleste aftaler kommer af sig selv 50 en del skolepraktikelever søgende elever Den decentrale model Her tilfalder midlerne fra Undervisningsministeriets praktikpladstaxameter de enkelte afdelinger på skolen, afhængig af antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Der er ingen fælles koordinering af midlernes brug til praktikpladsopsøgning. Ved denne fordeling er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem de afdelinger der har brug for en forstærket indsats (mange praktikpladssøgende og få tilgængelige praktikpladser) og de afdelinger der får den største del af midlerne. Midlerne fordeles ikke efter behov. Derfor kan man risikere, at de mange midler til afdelinger, hvor eleverne lettere selv kan finde praktikplader, anvendes til andre formål end praktikpladsopsøgende indsats fra skolens side. Det gælder f.eks. område 4 i tabellen. Område 3 vil derimod have svært ved at hæve antallet af indgåede uddannelsesaftaler med den ringe andel af skolens midler til praktikpladsopsøgning, der tildeles i dette eksempel. Den centralt koordinerede model I dette tilfælde tilgår midlerne, der er øremærket til praktikpladsopsøgende arbejde, en fælles kasse. Midlerne fordeles derefter efter behov f.eks. ved at ansætte flest opsøgende medarbejdere på de områder, hvor antallet af praktikpladssøgende elever er stort. I tabellen vil det f.eks. gælde område 3. Fordelen er, at den muliggør indsats på områder, hvor der er få uddannelsesaftaler, men hvor potentialet er stort. 69

70 Ved at anvende den koordinerede model kan følgeomkostninger ved opsøgende arbejde, f.eks. kørsel, uddannelse, telefon, m.m. også betales fra den fælles kasse. Ved denne organisation forstærkes motivationen fra de enkelte afdelinger til at bruge ressourcer på det praktikpladsopsøgende arbejde. Kun ved at gøre det, får afdelingerne del i de midler, der samlet tilfalder skolen Økonomisk incitamentstænkning I Dansk Arbejdsgiverforenings publikation Analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne er skolerne som nævnt segmenteret i 3 grupper ud fra deres evne til at formidle praktikpladser. I DA, 2015 er en af konklusionerne: Det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne er finansieret ved et statsligt praktikpladstaxametertilskud, der bliver udbetalt, når en elev indgår en uddannelsesaftale. Tilskuddet pr. aftale bliver fordoblet, når skolens aftaleindgåelse passerer dens måltal, hvilket er fastsat til 90 pct. af skolens aftaler sidste år. Tre ud af fire skoler lå over måltallet i 2014, og hver fjerde skole lå mindst 20 pct. over målet. Alligevel har hver fjerde skole ikke praktikpladstaxameteret med i overvejelserne i forbindelse med prioritering af det praktikpladsopsøgende arbejde. Det gælder særligt for skoler, der er dårligere til at formidle praktikpladser end forventet. Det til trods er næsten halvdelen af skolerne ikke helt enige i, at der er en tydelig økonomisk gevinst for skolen ved at skaffe en praktikplads til en elev. Det indikerer, at der er basis for at styrke erhvervsskolernes økonomiske incitamenter, så skolerne i højere grad prioriterer den praktikpladsopsøgende indsats, og flere elever finder en praktikplads i en virksomhed. (DA, 2015, p. 8). I afsnit 7, Ressourceforbrug og økonomiske incitamenter uddybes dette: Det er fortrinsvis de skoler, der er dygtigere end forventet til at finde praktikpladser i virksomhederne, der angiver, at de har praktikpladstaxameteret med i overvejelserne. Knap 80 pct. af de bedste skoler angiver, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er opmærksomme på praktikpladstaxameteret. Til gængæld er det vanskeligere at få øje på genvinsten ved praktikpladstaxameteret for en række af de skoler, der klarer sig dårligere end forventet. Næsten 30 pct. af disse skoler har i mindre grad eller slet ikke praktikpladstaxameteret med i overvejelserne i forbindelse med prioritering af det praktikpladsopsøgende arbejde. (DA, 2015, p. 61). Skolernes ledelse skal derfor opfordres til at tænke praktikpladstaxametret ind i deres prioriteringer af det praktikpladsopsøgende arbejde. 70

71 7 Værktøjskassen 7.1 Adgangskrav Med EUD-reformen, der trådte i kraft 1. august 2015, er der for første gang indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal en elev opfylde adgangskravene. Det kan ske på flere måder: Eleven skal mindst have karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende. eller Eleven skal have en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed. Særligt for elever, der går i 9. eller 10. klasse eller er gået ud for mindre end et år siden, gælder, at de være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Elever, der ikke opfylder adgangskravene, eller som er vurderet ikke-uddannelsesparate, kan komme til optagelsesprøve på erhvervsskolen. Læs mere om adgangskrav her: Grundforløbet Grundforløbets 1. del (GF1) Det er kun 2 grupper af elever, der kan søge om optagelse på grundforløbets 1. del: Elever, der går i grundskolens 9. eller 10. klasse på ansøgningstidspunktet. Elever, der har forladt grundskolen, men som søger om optagelse på erhvervsskolen til påbegyndelse senest til august året efter at de har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Elever af en af de to ovenfor nævnte grupper, og som har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan efter aftale med virksomheden fravælge GF1 og starte direkte på GF2. Elever der har forladt grundskolen for mere end et år siden, tidligere har været optaget på GF1, eller som har gået i gymnasiet ét år eller på produktionsskole i mindst et år skal starte direkte på grundforløbets 2. del (GF2). Man kan kun optages til 1. del af grundforløbet én gang, jf. 5 i LBK

72 7.2.2 Grundforløbets 2. del (GF2) Alle øvrige ansøgere skal starte direkte på GF2. Man kan optages til 2. del af grundforløbet tre gange. Optagelse på grundforløb før 1. august 2015 tæller ikke med. Hvis eleven har en uddannelsesaftale, der omfatter 2. del, kan han/hun dog altid optages, når de øvrige adgangskrav er opfyldt. Læs mere her: Elevtyper Med EUD-reformen er der indført nye elevtyper. En elevtype beskriver, hvordan en elev er startet på sin erhvervsuddannelse: Kilde: 72

73 7.3.1 Unge EU9 med adgang til GF1: EUD lige efter 9. eller 10. klasse eller højst et år efter gennemførelsen af undervisningspligten. EU9+ med adgang til GF2: Andre unge under 25 år. Både EU9 og EU9+ kan kombineres med f.eks. EUX Voksne over 25 år Der skelnes mellem voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring (euv1), voksne med nogen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse (EUV2) og voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse (euv3). Alle skal have foretaget en realkompetencevurdering, som kan have en varighed af ½ - 10 dage. EUV1: Et standardiseret euv-hovedforløb 10 med skoleundervisning, men uden praktik. Ingen adgang til GF1 eller GF2. EUV2: Standardiseret euv-hovedforløb med skoleundervisning og op til 2 års praktik. Kun adgang til GF2 10 Skoleundervisningen i et standardiseret hovedforløb for voksne der har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse er typisk mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen for unge i tilsvarende uddannelser. Af bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser fremgår kriterierne for godskrivning af hhv. praktik og skole af bilag 1. 73

74 EUV3 Hovedforløb, der svarer til hovedforløbet for unge. Kun adgang til GF2 Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne: EUV kan kombineres med f.eks. EUX. 7.4 Aftaletyper Her gennemgås de forskellige aftaletyper, der findes: Den almindelige uddannelsesaftale Kombinationsaftale Kort aftale Ny mesterlære Individuel erhvervsuddannelse Aftaler, hvori der indgår skolepraktik, nemlig VFU og delaftaler, er gennemgået i afsnit 4.7 og gennemgås ikke yderligere i dette kapitel. Der henvises i det følgende løbende til Undervisningsministeriets pjece: Sådan indgår du en uddannelsesaftale, og mange formuleringer er hentet fra denne: Den almindelige uddannelsesaftale Virksomheden skal være godkendt til hele elevens uddannelsesforløb og samarbejder med erhvervsskolen om hele elevens uddannelse, dvs. alle praktik- og skoleforløb. Virksomheden har det økonomiske, juridiske og uddannelsesmæssige ansvar i hele aftalens forløb. LBK 789, 48: Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Aftalen kan være en skolevejsaftale (eksempel A) eller en praktikvejsaftale (eksempel B): 74

75 Kilde: Sådan indgår du en uddannelsesaftale, Undervisningsministeriet Kombinationsaftale Her er der tale om, at eleven bliver udlært i 2 eller flere virksomheder, der hver især er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssig ansvarlig for den periode, der fremgår af uddannelsesaftalen. Hver virksomhed indgår en selvstændig del af aftalen med eleven. Der kan være tale om virksomheder, der ikke kan blive godkendt til hele uddannelsen, eller virksomheder, der ikke vil påtage sig et helt uddannelsesforløb. I begge tilfælde skal virksomhederne være godkendt af det faglige udvalg, til den del af elevens uddannelse, de binder sig for. Hver aftale med en virksomhed indgås på en normal uddannelsesaftaleformular, hvor der i pkt. krydses af, at der er tale om en kombinationsaftale, og hvor det det i pkt. 10 anføres hvilke perioder eleven er tilknyttet de andre virksomheder. Dermed kommer det samlede uddannelsesforløb til at fremgå af uddannelsesaftalen. I en almindelig kombinationsaftale skal alle dele af aftalen være på plads ved aftalens startdato, så hele elevens uddannelsesforløb er dækket. LBK 789, 48 stk. 3: Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i. Der er kun 3 måneders prøvetid i den første virksomhed. Senest 3 uger før prøvetidens udløb skal denne virksomhed orientere de andre virksomheder i aftalen om forløbet i prøvetiden. Der kan være opgaver for praktikkonsulenten i forbindelse med delgodkendelse af virksomhederne og evt. i forbindelse med at finde virksomheder, der kan supplere hinanden. 75

76 Kombinationsaftale med 2 virksomheder (eksempel A) og med 3 virksomheder (eksempel B): Kilde: Sådan indgår du en uddannelsesaftale, Undervisningsministeriet Kort uddannelsesaftale Krav til virksomheden Denne type aftale er velegnet for virksomheder, som er godkendte til at varetage en hel uddannelse, men som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb, samt specialiserede virksomheder, der ikke kan få en fuldstændig godkendelse. Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold i hovedforløbet. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen. Dette skal dog ske inden udløbet af den korte aftale. I modsat fald vil der være tale om en ny kort aftale. Aftalen kan omfatte grundforløbet eller grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære). Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden. Der er kun prøvetid én gang mellem samme aftaleparter. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. Er der huller mellem de korte uddannelsesaftaler, der indgås, kan eleven optages i skolepraktik indtil næste korte aftale. Dette gælder dog kun hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik. Under skolepraktik skal eleven opfylde EMMA-kriterierne. For praktikpladskonsulenten er følgende forhold vigtige at bemærke: En elev der er startet i skolepraktik på normal vis, kan også indgå en kort uddannelsesaftale som alternativ til en delaftale (se afsnit Delaftale). 76

77 Hver kort uddannelsesaftale indgås på en normal uddannelsesaftaleformular, og kort aftale krydses af i pkt. 6. Kilde: Sådan indgår du en uddannelsesaftale, Undervisningsministeriet Ny mesterlæreaftale Her laves også en uddannelsesaftale omfattende hele uddannelseslængden. Det særlige ved ny mesterlære er, at Grundforløbets 2. del for den enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Her skal eleven opnå de kompetencer der er nødvendige for at påbegynde hovedforløbet inden for den valgte uddannelse. Der lægges en individuel uddannelsesplan for eleven, i et samarbejde mellem skole og virksomhed. Der er nogle væsentlige forskelle på ny mesterlære og den normale praktikadgangsvej. Eleven i ny mesterlære skal ikke bestå et grundforløb, men nogle af grundforløbets mål kan evt. indgå i den første del af uddannelsen.. I ny mesterlære er udgangspunktet for elevens uddannelsesplan, at hele mesterlæreforløbet frem til start på hovedforløbet, gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden. Men i praksis vil der efter en realkompetencevurdering af eleven - typisk blive lagt skoleundervisning ind i et vist omfang, men normalt i et mindre omfang end ved en ordinær praktikvejselev. En anden forskel er, at det i ny mesterlære er forudsat, at der er meget tæt kontakt mellem skole og virksomhed i hele mesterlæreforløbet. 77

78 En tredje forskel er, at mesterlæreforløbet afsluttes med en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Bliver den praktiske opgave godkendt, kan eleven fortsætte i hovedforløbet, som principielt forløber som for en skole- eller praktikvejselev. Hvis eleven ikke opfylder alle overgangskravene i øvrigt, kan elever i ny mesterlære optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have opfyldt alle overgangskrav forinden. Meningen som også genfindes i nuværende praksis er, at eleven om nødvendigt kan få forlænget 1. skoleperiode i hovedforløbet, men det er også muligt undtagelsesvis at indkalde eleven til et særligt skoleophold mellem afslutningen af grundlæggende praktisk oplæring og begyndelsen af 1. skoleperiode i hovedforløbet, således at alle overgangskravene kan blive opfyldt. Der bruges samme uddannelsesaftaleformular ved ny mesterlære, og det afkrydses i pkt. 6, at der er tale om ny mesterlære. Kilde: Sådan indgår du en uddannelsesaftale, Undervisningsministeriet Individuelle erhvervsuddannelser For elever, der af forskellige årsager ikke er i stand til eller ønsker at gennemføre en ordinær uddannelse, er det muligt at lave et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, som kan gå på tværs af såvel uddannelser som specialer. I BEK 1010 beskrives muligheden som følgende: 15. Individuelle uddannelser, jf. 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års praktikuddannelse. Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og en eller flere praktikvirksomheder. Skolen skal gøre ikke-personfølsomme oplysninger om sine individuelle 78

79 uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet og sende et link til en af Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. Det afkrydses i pkt. 3 på aftaleformularen, at der er tale om en individuel uddannelse. 7.5 Praktik+ Praktik+ er et landsdækkende, webbaseret IT-værktøj, som baserer sig på de oplysninger om virksomheder, læresteder, godkendelser og uddannelsesaftaler, der findes i EASY-P, Erhvervsskolernes Administrative System vedrørende Praktik. Herudover kan man se oplysninger om egen skoles afholdte amu-kurser for lærestedernes nedarbejdere. Praktik+ er udviklet som et webbaseret værktøj for opsøgende medarbejdere. Brugen af Praktik+ er gratis for skolerne. Praktik+ er et effektivt redskab til at lave både enkle og meget avancerede søgninger over virksomheder og læresteder. I Praktik+ kan man søge efter læresteder i hele landet - for eksempel søgning i et givent geografisk område eller inden for en bestemt branche. søge efter læresteder, som er godkendt til elever inden for en bestemt uddannelse, men som ingen igangværende elever har. søge efter læresteder med aftaler på givne godkendelser evt. aftaler, der udløber inden for et bestemt tidsinterval. finde konkrete læresteder i hele Danmark på baggrund af telefonnummer, CVR-/SE-nummer, navn eller adresse. Det er muligt at krydskombinere mange andre søgekriterier. få en oversigt over det konkrete lærested med oplysning om hvilke uddannelser dette er godkendt til, eventuelle praktikforhold og AMU-kurser (afholdt af egen skole), virksomhedens branche, antal ansatte, driftsform og evt. regnskabsoplysninger, m.v. oprette kontaktpersoner og aktiviteter på et givent lærested. Praktik+ er et effektivt redskab til erfaringsformidling og vidensdeling både mellem erhvervsskolens forskellige opsøgende medarbejdere og på tværs af landets erhvervsskoler. Praktik+ kan bruges til planlægning af det opsøgende arbejde, og planlagte opgaver eller aftaler med virksomhederne kan overføres til Outlooks opgave- eller aftalestyring. I Praktik+ kan man indtaste oplysninger om lærestedernes kontaktpersoner, og få dem trukket med ud på flettefiler til brevfletning. Det er Styrelsen for IT og Læring, der har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Praktik+. Udviklingen sker i tæt samarbejde med brugerne af systemet. 79

80 7.5.1 Adgang til Praktik Plus Praktik+ finder du på og for at kunne benytte systemet skal du have et UNI-login. Er du opsøgende medarbejder på en erhvervsskole, skal du henvende dig til din lokale UNI-loginadministrator for at få dette login. Denne er typisk ansat i skolens IT-afdeling. Derefter henvender du dig til en af Praktik+ konsulenterne eller til supporten i STIL, som herefter giver dig adgang til Praktik+. Du finder konsulenterne på adressen Plus/Support/Konsulenter. Er du medarbejder i et fagligt udvalg, får du adgang ved at sende en tilmeldingsblanket til Styrelsen for IT og Læring. Du finder tilmeldingsblanketten i højre side på: Praktik+ - vejledninger Som nævnt i forordet blev 1. udgave af denne håndbog gennemskrevet i forbindelse med et FoU-projekt, som også omhandlede udarbejdelsen af dokumentet Praktik+ - En guide til professionalisering af erhvervsskolernes opsøgende arbejde. Guiden havde det dobbelte formål at give inspiration til det opsøgende arbejde igennem præsentationen af en række cases, hvor forskellige opsøgerstrategier tages i anvendelse, samt at præsentere hvordan Praktik+ understøtter dette arbejde. Dette eksemplificeres bl.a. gennem de lærestedssøgninger, der er relevante i de enkelte cases. Herudover kan der på den såkaldte AdmSys under Praktik+ og Vejledninger hentes adskillige andre nyttige dokumenter vedrørende brugen af Praktik+. Her skal især fremhæves selve brugermanualen Guide til Praktik Praktikpladsen.dk Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets Internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Mødestedet findes på web-adressen På Praktikpladsen.dk kan godkendte virksomheder lægge deres profil og elevbehov ind og finde søgende elever. Ligeledes kan elever lægge deres personlige profil ind med praktikønsker og finde ledige elevstillinger eller søge efter virksomheder, der er godkendte til deres ønskede uddannelse(r) og se, om der er elever ansat, og hvornår førstkommende elev udlæres. 80

81 Alle godkendte virksomheder kan få adgang til at oprette profiler og søge efter elever på Praktikpladsen.dk. Virksomhederne kan også via Praktikpladsen.dk anmode om nye godkendelser og med det samme oprette stillingsopslag på disse midlertidige godkendelser. Brugen af Praktikpladsen.dk som et medie, hvori virksomhederne kan søge elever, er et tilbud til virksomhederne. For elevernes vedkommende gælder følgende: Brugen af Praktikpladsen.dk er også et tilbud til elever, der søger praktikplads. Dog skal visse elever have en synlig profil på Praktikpladsen.dk, - nemlig igangværende skolepraktikelever samt elever, der ved afslutningen af deres grundforløb endnu ikke har fået praktikplads, og som derfor ønsker at kunne blive optaget til skolepraktik. En synlig profil på Praktikpladsen.dk skal her opfattes som en del af EMMA-kriteriernes A (aktivt søgende). Jævnfør BEK 1010, 113: 113. Eleven skal for at være aktivt søgende som minimum 1) selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads og 2) være registreret som praktikpladssøgende senest fra afslutningen af grundforløbet. Stk. 2. Den i stk.1, nr. 2, nævnte registrering skal ske på Praktikpladsen.dk. Registreringen skal omfatte oplysning om hvilken uddannelse, eleven ønsker, samt elevprofil, jf. 107, stk. 4. Det er erhvervsskolens ansvar, at eleverne får udleveret brugernavn og adgangskode til Praktikpladsen.dk. Erhvervsskolerne kan trække elevernes brugernavne og adgangskoder ud klassevis og flette dem med et individuelt brev til eleverne, - et brev som samtidig vejleder i brugen af Praktikpladsen.dk. Dette sker ved at bestille B770 filer i EASY-A Hvordan får virksomhederne adgang til Praktikpladsen.dk? Undervisningsministeriet har flere gange relanceret Praktikpladsen.dk over for virksomhederne. Der er her blevet udsendt breve med brugernavn og adgangskode til samtlige virksomheder, der på daværende tidspunkt var godkendt. Virksomheder, der er blevet godkendt senere, kan få udleveret brugernavn og adgangskode fra skolens praktikadministration. Medarbejderen i praktikadministrationen kan logge ind som vejleder, fremsøge virksomheden og tildele en ny adgangskode ved at klikke på nøglen ud for det aktuelle lærested: 81

82 Endelig kan virksomheden fra forsiden af praktikpladsen.dk anmode om brugerkoder: Virksomheder modtager brugernavn og adgangskode pr. lærested Hvordan får en opsøgende medarbejder adgang til praktikpladsen.dk? Alle EASY-P brugere har i forvejen vejlederadgang til Praktikpladsen.dk. Nye kolleger, der skal arbejde som praktikkonsulenter eller opsøgende medarbejdere kan få adgang til Praktikpladsen.dk. Det forudsætter, at de oprettes som EASY-P-brugere eller med en såkaldt N-adgang, som ikke giver adgang til EASY-P men kun vejlederadgang til praktikpladsen.dk. Oprettelsen varetages af en af EASY-P konsulenterne eller praktikpladsen-konsulenterne. Når man er blevet oprettet som EASY-P bruger eller med en N-adgang, vil man efterfølgende modtage en med oplysning om brugeradgang. 82