Det er vores vision, at Danmark bliver det. land i Europa, hvor samarbejdet mellem det. offentlige beskæftigelsessystem og private
|
|
- Mia Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 1 Det er vores vision, at Danmark bliver det land i Europa, hvor samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører er mest velfungerende og dermed leverer de bedste resultater. Side 1
2 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 2 Vejledning om udbud og samarbejdsbetingelser Offentligt og privat samspil og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Danmark 1. udgave Udarbejdet af Jobrådgiverens Brancheforening Januar 2006 ISBN-nr Pris kr. 150, incl. moms Side 2
3 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 3 Indholdsfortegnelse Forord Kvalitet og gode resultater Det er udbuds- og samarbejdsbetingelser, der skaber mulighederne for at opnå gode resultater og høste gevinster Økonomiske gevinster ved offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samspil kan bidrage til at nedbringe de offentlige udgifter Bred serviceprofil Specialisering og læring Ressourceoptimering Private aktørers roller og erfaringer Hvem er de private aktører? Hvordan kan private aktører inddrages i indsatsen? Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Danmark Udfordringer for fremtidens beskæftigelsesindsats Udfordringerne stiller krav til den enkelte og til beskæftigelsesindsatsen Samspillet mellem det offentlige og private skal være med til at løse udfordringerne Udvikling af det ny beskæftigelsessystem Positivt med systematisk dokumentation af indsatsen Det kan blive en udfordring med 91 jobcentre Vejledning om gennemførelse af udbud Anbefalinger om gennemførelse af udbud Hvornår skal man gennemføre et udbud og hvilken udbudsform? Anbefalinger om valg af udbudsform Afgrænsning af opgaven og fastsættelse af mål Anbefalinger om afgrænsning af opgaven og fastsættelse af mål Afgrænsning af målgrupper Anbefalinger om målgruppens afgrænsning Prissætning af opgaven Afregningsmodeller og incitamenter i opgaveløsningen Om bonusaflønning Gennemførelse af udbudsprocessen Vejledning om det løbende samarbejde mellem staten/kommunerne og private aktører Opstart af samarbejdet Samarbejdet om visitation af borgere til den private aktør Det løbende samarbejde Registrering, dokumentation og afregning Udvikling af samarbejdet Side 3
4 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 4 Forord Denne vejledning indeholder en række anbefalinger til, hvordan staten/kommunerne kan samarbejde med private aktører om at sikre høj kvalitet og gode effekter i beskæftigelsesindsatsen. Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra 2002 blev det besluttet, at den fremtidige beskæftigelsesindsats i højere grad skulle løses i et samspil mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører. Visionen var, at et øget samspil mellem offentlige myndigheder og private aktører kunne bidrage til at skabe bedre kvalitet og resultater i beskæftigelsesindsatsen. Det offentlige beskæftigelsessystem og de private aktører skulle supplere hinandens indsats og kompetencer og dermed sammen sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, der hvert år bruges til beskæftigelsesindsatsen. Der er derfor siden 2002 arbejdet med at skabe et marked, hvor det offentlige via udbud inddrager private aktører i løsningen af beskæftigelsesindsatsen. Dette marked er i dag en realitet. Hvordan indgår private aktører i beskæftigelsesindsatsen? Private aktører løser i dag opgaver inden for alle indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder jobrådgivning, opkvalificering, individuelle kontaktforløb, rekrutteringsbistand til virksomheder, tilvejebringelse af fleks- og skånejob og indsats i forbindelse med sygedagpengeforløb mv. Analyser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2005 dokumenterer, at private aktører leverer en indsats med gode resultater og høje effekter. Andre analyser viser, at der er et potentiale for yderligere forbedringer af resultater og effekter, hvis der sættes fokus på at udvikle samarbejdet og samspillet mellem staten/kommunen og private aktører. Vi ønsker at medvirke til, at effekterne af beskæftigelsesindsatsen forbedres yderligere i de kommende år, og at der dermed skabes de nødvendige besparelser i udgifterne til forsørgelsesydelser. For at sikre en sådan positiv udvikling bør der sættes fokus på kvaliteten i den konkrete opgaveløsning de rammer og vilkår der fastsættes for samspillet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører det vil sige, hvor godt markedet fungerer det konkrete samarbejde mellem stat/kommune og private aktører Side 4
5 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 5 Kvalitet er et fælles ansvar Vi påtager os et ansvar for en fortsat udvikling af indholdet og kvaliteten i den del af beskæftigelsesindsatsen, vi varetager. Ligeledes påtager vi os gerne et ansvar for at udvikle og medvirke til et velfungerende samarbejde med staten/kommunerne. Det er naturligvis altid staten og den enkelte kommune, der via udbudsforretninger definerer, hvor private aktører skal inddrages i indsatsen. Udbuddene fastsætter samtidig vilkårene for løsningen af opgaven samt rammerne for samarbejdet mellem det offentlige og den private aktør. Det er vores erfaring, at muligheden for at skabe resultater og gevinster i beskæftigelsesindsatsen afhænger af de mål og rammer, som fastsættes i den enkelte udbudsforretning. Samtidig er det vores erfaring, at resultater og gevinster i høj grad afhænger af, hvordan samarbejdet om den konkrete opgave tilrettelægges og forløber. De steder i landet, hvor staten/kommunerne har fastsat klare mål og fair rammer i udbudsrunden og har skabt gode samarbejdsbetingelser, er også de steder, hvor staten/kommunerne har kunnet høste de største gevinster. Vejledningen om udbud og samarbejdsbetingelser skal styrke samspillet mellem staten/kommunerne og private aktører og sikre bedre kvalitet og resultater i indsatsen Vi ønsker derfor med denne vejledning at sætte fokus på, hvordan resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen kan forbedres via et optimalt samspil og samarbejde mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører. Vores vejledning indeholder en række gode råd og anbefalinger til, hvad vi mener, at staten/kommunerne skal overveje i forbindelse med inddragelsen af private aktører på beskæftigelsesområdet. Og hvordan staten/kommunerne kan håndtere en udbudsproces og det efterfølgende samarbejde og samspil med private aktører. Vores vejledning forholder sig ikke til de juridiske aspekter i forbindelse med en udbudsproces. Det vil sige regler på udbudsområdet, forskellige udbudsformer og udbudskonstruktioner. I forhold til denne type af spørgsmål henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens udbudsvejledning på Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på formanden@jobraadgiverne.dk Med venlig hilsen Jobrådgivernes Brancheforening Side 5
6 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 6 1. Kvalitet og gode resultater Det er vores erfaring, at der er en klar sammenhæng mellem de ressourcer og den kvalitet, der investeres i beskæftigelsesindsatsen, og det resultat, der kommer ud af indsatsen. Gode resultater kommer ikke af sig selv. Gode resultater kræver kort sagt kvalitet i indsatsen. Kvalitet i beskæftigelsesindsatsen er imidlertid vanskeligt at definere entydigt. Det er vores erfaring, at kvalitet i beskæftigelsesindsatsen i høj grad styres af, hvad den enkelte borger, virksomhed og stat/kommune oplever som mål og behov. Figur 1: Forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at skabe kvalitet i beskæftigelsesindsatsen Kvalitet for borgerne Relevante gode job Hurtigt i job Respekt Individuel rådgivning Private aktører Individuel rådgivning Respekt og værdighed Viden om målgrupper, arbejdsmarked og metoder Høje effekter Kvalitet for virksomhederne Tilgængelig arbejdskraft Motiveret arbejdskraft Kvalificeret arbejdskraft Fleksibilitet og ubureaukratisk service Kvalitet for staten/kommunerne Sparede udgifter til forsørgelse Bedre jobeffekter Høj serviceprofil for borgere og virksomheder Ny viden/udvikling af indsatsen For os er kvalitet i beskæftigelsesindsatsen, at den enkelte ledige borger og virksomheden mødes med en individuel og professionel tilgang. Og at der sker et match mellem job og den ledige borger. Det er vores erfaring, at en succesfuld vej fra ledighed til nyt job ofte handler om, at den jobsøgende skal opleve en egen motivation og handlekraft i jobsøgningsprocessen. Rådgivningen af den enkelte jobsøgende skal baseres på respekt for den enkeltes udgangssituation, og skal samtidig udfordre den enkelte på egne kompetencer og jobmuligheder. Side 6
7 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 7 Et kvalitetstegn for en god beskæftigelsesindsats er, når den enkelte oplever en personlig rådgivning, der motiverer og giver modspil og samtidig resulterer i et job, en arbejdspladsfastholdelse eller en praktikplads på en virksomhed, hvor der er gode perspektiver for at kunne komme videre. At levere høj kvalitet i beskæftigelsesindsatsen betyder altså ikke, at alle ledige skal have samme intensive indsats. Høj kvalitet i indsatsen betyder, at ressourcerne afpasses i forhold til den enkeltes behov og afstand til arbejdsmarkedet. Det er vores erfaring er, at virksomhederne på samme vis lægger vægt på en individuel kontakt til beskæftigelsessystemet. Virksomhederne ønsker typisk en personlig rådgivning med en høj grad af fleksibilitet og handlekraft i processen, samtidig med, at virksomhedens ønsker tilpasses individuelt. Side 7
8 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 8 2. Det er udbuds- og samarbejdsbetingelser, der skaber mulighederne for at opnå gode resultater og høste gevinster Stat/kommuner og private aktører har hver deres roller i beskæftigelsesindsatsen. Som offentlig myndighed har staten/kommunerne det overordnede ansvar for beskæftigelsesindsatsen, mens private aktører har ansvaret for at udføre en afgrænset del af indsatsen. På trods af de forskellige roller opnås der flest gevinster af et offentligt og privat samarbejde, hvis der identificeres fælles mål for indsatsen og for samarbejdet omkring indsatsen. Nogle steder i landet er vi som private aktører blevet opfattet, som en konkurrent til den indsats, som staten/kommunerne selv gennemfører. Andre steder er vi blevet opfattet som en samarbejdspartner, der skal medvirke til at sikre gode effekter og resultater af beskæftigelsesindsatsen. Det er vores helt klare erfaring, at de steder i landet, hvor staten/kommunerne, har lagt vægt på at opfatte private aktører som samarbejdspartnere og har understøttet dette via fælles målsætninger og et tæt samarbejde og samspil, også er de steder, hvor staten/kommunerne har opnået flest gevinster ved inddragelsen af private aktører. Fælles mål for indsats og samarbejde Vi vil derfor anbefale, at der tages udgangspunkt i følgende mål for indsats og samarbejde når staten/kommunerne inddrager private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Fælles mål for staten/kommunerne og private aktører At skabe gode resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen At borgere og virksomheder skal mødes med respekt og et højt serviceniveau At bureaukratiet i indsatsen og samarbejdet skal minimeres til gavn for borgere og virksomheder og til fælles nytte At der skal være en fælles forståelse af udfordringer, opgaver og mål At problemer i samarbejdet, der opstår undervejs, skal løses hurtigst muligt At stat/kommuner og private aktører skal søge at supplere hinandens kompetencer, så beskæftigelsesindsatsen udvikles At private aktører aflønnes efter resultater under hensyntagen til opgavens karakter At der er en fælles forståelse af, hvordan der følges op på indsatsen og hvordan resultater dokumenteres Det overordnede mål for samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører må altid være at levere en høj kvalitet i beskæftigelsesindsatsen med gode resultater til følge. Side 8
9 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 9 Det er staten/kommunerne, der skaber markedet for private aktører og som sætter rammerne for samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører. Det sker i forbindelse med udformningen og fastlæggelsen af udbudsbetingelser fastsættelsen af de konkrete samarbejdsbetingelser i forbindelse med løsning af en opgave som del af en købsaftale/kontrakt Private aktørers mulighed for at levere høj kvalitet i beskæftigelsesindsatsen afhænger derfor i høj grad af de beslutninger, som staten/kommunerne har truffet i forbindelse med udbudsprocessen. Derudover afhænger kvalitet og effekt selvfølgelig også af den private aktørs egen evne til at løse den konkrete opgave. Mulighederne for at levere høj kvalitet og effekt i beskæftigelsesindsatsen defineres derfor efter vores mening på fire trin i processen, fra det tidspunkt stat/kommune sender en opgave i udbud, til den private aktør løser den konkrete opgave, jf. figur 2. Figur 2: Udbudsprocessen og samarbejdet mellem stat/kommune og den private aktør har afgørende betydning for beskæftigelsesindsatsens kvalitet og resultater Trin 1 Udbudsmaterialet sætter rammerne for opgaveløsning og samarbejdsbetingelser Udarbejder udbudsmateriale Afgiver tilbud Trin 2 Det daglige samarbejde mellem stat/kommune og den private aktør Indgår kontrakt Trin 3 Den private aktørs kvalitetssikring af egen indsats Bestiller og følger op på indsatsen Udfører indsatsen Trin 4 Evaluering af udbudsproces og samarbejdet om indsatsen Kvalitet og resultater i indsatsen Side 9
10 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 10 Eksempel: Udbudsmaterialets betydning for kvaliteten i opgaveløsningen Til illustration af, hvor stor en betydning udbudsmaterialet har for den efterfølgende opgaveløsning og kvaliteten heri, kan nævnes en række eksempler: 1. En upræcis målgruppebeskrivelse vanskeliggør en kvalificeret tilbudsgivning og giver risiko for tab af kvalitet og resultater i indsatsen For at private aktører kan udarbejde et kvalificeret tilbud på en målrettet indsats over for ledige borgere er det vigtigt, at udbudsmaterialet indeholder en præcis afgrænsning og beskrivelse af de målgrupper, som opgaverne skal løses for. Hvis udbudsmaterialet indeholder en uklar og meget bred beskrivelse af målgruppen, er det vanskeligt for de private aktører at byde kvalificeret på opgaven dvs. at identificere den indsats og kvalitet, der bedst matcher målgruppens ressourcer og behov og dermed kan skabe de bedste resultater for staten/kommunerne. 2. Hvis prisen vægter 50 procent i tildelingskriterierne, vil der være risiko for, at der fokuseres for meget på pris fremfor kvalitet og dermed risiko for tab af kvalitet og resultater i indsatsen For at staten/kommunerne kan identificere det tilbud fra private aktører, der er bedst og billigst er det vigtigt, at der sker en balanceret vurdering af såvel pris og kvalitet i de indkomne tilbud. Hvis det i udbudsmaterialet er besluttet, at prisen vægter 50 procent ved tildelingen af opgaven, vil de indkomne tilbud fokusere mere på pris end på kvalitet. Det kan betyde, at staten/kommunerne i sidste ende opnår en aftale til en billig pris men med tab af kvalitet og resultater i indsatsen. 3. Hvis der vælges no-cure no-pay som aflønningsform, hvor hele betalingen til den private aktør afhænger af resultater, vil der være risiko for at priserne forhøjes, og for at der opstår creaming i indsatsen Hvis der i udbudsmaterialet vælges en aflønningsmodel, hvor hele den samlede betaling til den private aktør er resultatafhængig en no-cure no-pay model vil der være risiko for at opgaveløsningen skævvrides. En no-cure no-pay model betyder, at hele den samlede risiko i indsatsen væltes over på den private aktør. Modellen vil øge prisniveauet på markedet for andre aktører (der vil være nødsaget til at indkalkulere risici i pristilbuddene). Samtidig er der en risiko for creaming, hvor den private aktør ud fra et forretningshensyn er nødt til at koncentrere ressourcer og indsats på de borgere, hvor der er mulighed for hurtige effekter og dermed bonusudbetaling. Vi fraråder derfor anvendelsen af no-cure no-pay. Vi anbefaler i stedet, at den resultatafhængige betaling til private aktører højest udgør 60 procent af den samlede aflønning, og at sammensætningen af bonus dels sker ud fra målgruppens sværhedsgrad og dels ud fra i hvilken grad den private aktør gives mulighed for at skabe resultater i forhold til den enkelte borger. Side 10
11 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 11 Trin 1: Udbuddet fastsætter overordnede rammer for kvalitet og effekt Staten/kommunerne fastsætter i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet de overordnede rammer for løsningen af opgaven. I udbudsmaterialet beskrives opgaven, der opstilles typisk en række mål for løsning af opgaven, der opstilles krav til tilbudsgivere, der fastsættes rammer for aflønningen, i nogle tilfælde stilles der krav til de private aktørers metode og der opstilles krav til samarbejdsbetingelser mv. Alt dette er i høj grad med til at sætte rammerne for den private aktørs efterfølgende løsning af opgaven. Det er derfor afgørende, at staten/kommunerne er meget opmærksomme på udbudsprocessens betydning for de private aktørers mulighed for at levere høj kvalitet og effekt, jf. nedenstående eksempler. Trin 2: Samarbejdsbetingelser er afgørende for kvalitet og effekt Staten/kommunerne fastsætter i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsbetingelser rammerne for den konkrete og daglige løsning af opgaven. Samarbejdsbetingelserne vil typisk omhandle, hvordan en opgave overleveres til en privat aktør, hvor megen dialog, der er mulighed for i forbindelse med opstart af opgaven og undervejs i forbindelse med løsningen af opgaven, hvor mange informationer den private aktør får fra det offentlige, hvordan og hvor meget den private aktør skal dokumentere mv. Samarbejdsbetingelserne har derfor også en helt afgørende betydning for rammerne for løsningen af opgaven. Det er derfor vigtigt, at staten/kommunerne er meget opmærksomme på samarbejdsbetingelsernes betydning for de private aktørers mulighed for at levere høj kvalitet og effekt. Trin 3: Den private aktørs evne til at løse opgaven har betydning for kvalitet og effekt Vi har som private aktører ansvaret for at leve op til de mål og krav, der opstilles i udbudsmaterialet og i de efterfølgende samarbejdsbetingelser. Den enkelte private aktørs sikring af egen kvalitet vil typisk fremgå af det indsendte tilbud i forbindelse med udbudsforretningen. De private aktører agerer derudover i en konkurrencesituation, hvor der hele tiden sættes fokus på at levere høj kvalitet og effekt. Trin 4: Erfaringsopsamling og evaluering Det er vigtigt at foretage en opsamling af de erfaringer, der gøres i samarbejdet mellem staten/kommunerne og private aktører. Det gælder både de erfaringer, der er gjort i udbudsprocessen og i det konkrete samarbejde om indsatsen. Det er vores erfaring, at den læring og viden, der genereres i samspillet kan omsættes til at udvikle beskæftigelsesindsatsen, f.eks. i form af anvendelse af nye redskaber, metoder og indsatser over for bestemte målgrupper. Endvidere kan en erfaringsopsamling bidrage til at skabe konkrete forbedringer i udbudsmateriale og samarbejdsbetingelser, når staten/kommunerne næste gang vælger at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Side 11
12 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Økonomiske gevinster ved offentlig-privat samarbejde Beskæftigelsesindsatsen i Danmark vil komme under yderligere pres i de kommende år. Af hensyn til den overordnede samfundsudvikling, er det af afgørende betydning, at beskæftigelsesindsatsen både kan sikre en kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne på kort og lang sigt og at indsatsen forebygger og afhjælper marginalisering og udstødning. En succesfuld beskæftigelsesindsats er samtidig på landsplan og i den enkelte kommune en af de få og væsentligste muligheder for at opnå besparelser i de offentlige udgifter. Besparelser, der er afgørende for at skabe et økonomisk råderum til at understøtte vækst i samfundet/kommunen og/eller forbedre servicen på andre politikområder. Gevinster ved offentlig og privat samarbejde Økonomiske gevinster Høj effekt af indsatsen Sparede udgifter til offentlig forsørgelse Bred serviceprofil Muligheder for frit valg Målrettet indsats med respekt for den enkelte borger og virksomhed Specialisering og læring Andre aktører bidrager med nye løsninger og metoder Inddragelse af specifik viden om målgrupper, arbejdsmarked og metoder mv. Ressourceoptimering Øget fleksibilitet i ressourceanvendelsen: Indsatsen kan lettere skrues op eller ned 3.1 Offentlig-privat samspil kan bidrage til at nedbringe de offentlige udgifter Vi tror på, at et øget samarbejde mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører, kan være med til at skabe høj effekt af indsatsen og dermed mindske de offentlige udgifter til forsørgelsesydelser. Et velfungerende samspil mellem det offentlige og private aktører, kan sikre en større grad af specialisering og differentiering i indsatsen, målrettethed i forhold til arbejdsmarkedet og de enkelte målgrupper, udvikling og nytænkning i forhold til hele eller dele af indsatsen, tilstrækkelig og fleksibel produktion og volumen og en serviceprofil, der afspejler behovet. Side 12
13 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Bred serviceprofil Samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører kan medvirke til at udvikle en bred serviceprofil over for borgere og virksomheder. Staten/kommunerne mødes i disse år af stigende krav til service og frit valg. Kravene kan være vanskelige at imødekomme for staten/kommunerne af økonomiske og effektivitetsmæssige grunde. Et øget samarbejde mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører, kan sikre en mere differentieret og målrettet service over for borgere og virksomheder. Det betyder flere forskellige tilbud og services, og det betyder højere kvalitet i tilbuddene. 3.3 Specialisering og læring Samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører kan bidrage til specialisering og udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Statens/kommunernes beskæftigelsesindsats skal målrettes forskellige målgrupper, delarbejdsmarkeder og indsatstyper. Det stiller krav om mange forskelligartede kompetencer og ressourcer i det offentlige beskæftigelsessystem. Samtidig stiller den hastige udvikling på arbejdsmarkedet og ny lovgivning krav om en løbende udvikling og tilpasning af indsatsen. Staten/kommunerne skal derfor løbende tage stilling til, hvordan de vil sikre en optimal løsning af alle de forskellige opgaver i indsatsen. Det gælder både i forbindelse med at udvikle indsatsen i forhold til nye krav og behov og i forhold til at oparbejde og vedligeholde tilstrækkelig specialiserede kompetencer i indsatsen. Et øget samarbejde mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører, kan være med til at sikre, at der er de nødvendige og specialiserede kompetencer i forhold til alle målgrupper, delarbejdsmarkeder og indsatsområder. Samarbejdet kan sikre, at det offentlige beskæftigelsessystem og de private aktører supplerer hinanden i indsatsen. Samtidig kan samarbejdet mellem det offentlige og private aktører bidrage til at udvikle nye redskaber, metoder og indsatser over for målgrupper, hvor den hidtidige indsats ikke har virket tilstrækkelig effektivt. Endelig kan private aktørers netværk supplere og styrke det netværk, som staten/kommunerne selv er i besiddelse af. 3.4 Ressourceoptimering Samarbejdet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører kan supplere og aflaste staten/kommunerne i opgaveløsningen og gøre det muligt løbende og fleksibelt at dimensionere og justere indsatsen. Staten/kommunerne er underlagt betydelige krav til produktion og effekt af beskæftigelsesindsatsen. De seneste års lovgivning har indeholdt stigende krav til indhold, opfølgning og effekt af beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har udviklingen på arbejdsmarkedet og kravene i lovgivningen nødvendiggjort en mere differentieret indsats, hvor der løbende og fleksibelt kan ske udvikling og tilpasning. Implementeringen af det nye beskæftigelsessystem vil betyde store organisatoriske og styringsmæssige ændringer i staten/kommunerne. Ændringer, der gerne skal implementeres, uden at det medfører nedgang i produktion og effekt af statens/kommunernes indsats. For kommunerne vil en nedgang i produktionen have direkte økonomiske konsekvenser, idet den statslige refusion afhænger af produktionens omfang og rettidighed. Side 13
14 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 14 Et øget samarbejde mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører, kan bidrage til at aflaste staten/kommunerne i forhold til at leve op til kravene til indsatsen samtidig med, at der sker en implementering af det nye beskæftigelsessystem. Ved at samarbejde med private aktører om indsatsen for visse målgrupper eller bestemte dele af indsatsen, vil det være muligt for staten/kommunerne at koncentrere egen indsats om andre målgrupper og opgaver. Der er dermed mulighed for at supplere kompetencer og ressourcer. Endelig vil det ved et samarbejde med private aktører være muligt hurtigt og fleksibelt at opog nedskalere indsatsen i forhold til de politiske krav og behovene på arbejdsmarkedet. Side 14
15 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Private aktørers roller og erfaringer Private aktører har igennem de seneste år løst mange forskellige typer af opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Eksempel: Opgaver løst af private aktører Individuel rådgivning af ledige om jobsøgning og karriereudvikling Formidling af arbejdskraft til virksomheder Varetage visitation og kontaktforløb for alle grupper af ledige Tilvejebringe virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleks- og skånejob Indsats på sygedagpengeområdet, arbejdspladsfastholdelse mv. Opkvalificering Private aktører har løst opgaver i forhold til mange målgrupper Unge Seniorer Ufaglærte og faglærte Personer med længerevarende uddannelser Etniske minoriteter Handicappede Alle matchkategorier m.fl. Det har i stort omfang været det statslige AF-system, der har benyttet private aktører til at varetage kontaktforløb og opkvalificering af forsikrede ledige. Vi har dog også haft et tæt samarbejde med en lang række kommuner. 4.1 Hvem er de private aktører? Begrebet private aktører dækker over en bred vifte af forskellige virksomheder, der besidder mange forskelligartede kompetencer og erfaringer. Vi er derfor som helhed i stand til at løse opgaver på alle indsatsområder og for alle målgrupper. Private aktører består af selvstændige virksomheder, som er uafhængige af (fag-) politiske interesser. Vi arbejder alle på markedsmæssige vilkår med henblik på som professionelle rådgivere at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder. Vi medbringer hver vores egne metoder, tilgange og netværk, som vi anvender i den indsats, vi skal løse. Vi er imidlertid også i stand til hurtigt at omstille, tilpasse og udvikle vores indsats efter behovene hos kunden eller den virksomhed eller borger, vi agerer med. Side 15
16 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Hvordan kan private aktører inddrages i indsatsen? Private aktører kan inddrages i løsningen af beskæftigelsesindsatsen på flere måder. Det kan ske ved et samarbejde om enkeltprojekter for en afgrænset målgruppe eller på et afgrænset område. Alternativt kan private aktører inddrages via en udbudsforretning, hvor der typisk vil være tale om en større opgave med en vis volumen. Det kan umiddelbart virke kompliceret og ressourcekrævende at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog vores erfaring, at inddragelsen kan tilrettelægges, så meget bureaukrati undgås samtidig med, at fordelene opnås. Vi skal derfor anbefale, at staten/kommunerne afprøver vores evne til at byde på og løse opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Side 16
17 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Danmark Der er i dag bred enighed om, at Danmark i de kommende år står over for at skulle løse en række markante beskæftigelsespolitiske udfordringer, hvis vi fortsat skal bevare og udvikle det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Overordnet består udfordringerne i den demografiske udvikling vi bliver flere ældre, færre unge og det giver et pres på arbejdsstyrken og på velfærdssamfundet globalisering og teknologisk udvikling udflytning af job med lave kvalifikationskrav samtidig med mange nye job, men med højere kvalifikationskrav risiko for flaskehalsproblemer inden for en række jobfunktioner uensartet regional fordeling af vækst og beskæftigelse fortsat risiko for ustødning og marginalisering 5.1 Udfordringer for fremtidens beskæftigelsesindsats Den øgede globalisering og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne får brug for mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Der bliver brug for flere højtuddannede og færre kortuddannede. Siden 1980 er andelen af ufaglærte job i den private sektor faldet med ca. 15 procent. Og i den offentlige sektor har faldet været lidt større. Samme udvikling må forventes i fremtiden og samtidig nærmer en meget stor del af den faglærte arbejdsstyrke sig tilbagetrækningsalderen. Der er ca på det danske arbejdsmarked, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Denne gruppe er i fare for at blive udstødt, fordi kvalifikationerne ikke modsvarer de krav, der vil være på fremtidens arbejdsmarked. Hvert år oprettes ca nye arbejdspladser. Og et tilsvarende antal bliver nedlagt, fordi virksomhederne lukker, rationaliserer eller flytter produktionen til udlandet. Det typiske mønster er, at de nye job oftest har krav om højere kvalifikationer end dem, der nedlægges. Derfor har de ufaglærte større risiko end andre for at blive hængende i ledighed eller helt at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Omvendt er det sådan, at jo længere uddannelse man har, desto større er sandsynligheden for, at man hurtigt kan få et nyt job. Side 17
18 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 18 Eksempel: Konkrete udfordringer At virksomhederne i stigende grad vil efterspørge medarbejdere med andre kompetencer end i dag. Samtidig vil store generationer forlade arbejdsmarkedet, hvilket øger risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det stiller store krav om at sikre en høj faglig og geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet. At der hvert år vil være et betydeligt antal personer, som skal flyttes fra brancher i nedgang til brancher i fremgang. At der er ledige borgere, som på trods af mange års beskæftigelse, har brug for rådgivning om karrieremuligheder og opkvalificering for at kunne skifte til andet arbejde. At der er borgere, som efter mange år at have stået helt uden for arbejdsmarkedet, behøver en intensiv indsats for at genvinde fodfæste og blive en del af en arbejdsplads. At der er borgere med anden etnisk baggrund, som skal integreres på arbejdsmarkedet. At der er borgere, der som følge af perioder med sygdom, har behov for hjælp til at fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet. At der er borgere med varig nedsat erhvervsevne, som har behov for at bidrage på arbejdsmarkedet i form af et fleks- og skånejob. At staten/kommunerne og andre aktører årligt skal betjene ca. 1,2 mio. borgere, som i kortere eller længere tid modtager offentlig forsørgelse. Hertil kommer et stort antal virksomheder og beskæftigede, der søger nye job. 5.2 Udfordringerne stiller krav til den enkelte og til beskæftigelsesindsatsen Udfordringerne betyder, at den enkelte skal være parat til at omstille sig både i forhold til at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skifte branche og jobfunktion og måske til at flytte sig til en anden del af landet for at opnå beskæftigelse. Derfor bliver evnen og lysten til omstilling og udvikling i sig selv en afgørende kvalifikation fremover. Det stiller igen store krav til beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal i de kommende år indrettes på at flytte borgere. Det gælder personligt, fagligt og geografisk. Kort sagt skal indsatsen sikre et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det kræver en indsats, der fokuserer på individuel rådgivning af ledige om jobsøgning og karriereudvikling, formidling af arbejdskraft til virksomheder, visitation og kontaktforløb, rådighed, tilvejebringelse af muligheder i forhold til virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleks- og skånejob, indsatsen i forhold til det rummelige arbejdsmarked, sygedagpengeområdet, arbejdspladsfastholdelse mv. Side 18
19 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Samspillet mellem det offentlige og private skal være med til at løse udfordringerne Det er vores vurdering, at udfordringerne for beskæftigelsesindsatsen kun kan løses via en målrettet indsats, hvor der er fokus på høj kvalitet i alle dele af indsatsen. Et væsentligt bidrag til at sikre denne kvalitet, skal efter vores vurdering hentes i et optimalt og velfungerende samspil mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører. Det er derfor af afgørende betydning, at der til stadighed sættes fokus på at udvikle samspillet mellem det offentlige beskæftigelsessystem og private aktører. Det er vores vurdering, at en videreudvikling af det offentlige/private samspil udover at sikre bedre kvalitet og resultater i indsatsen også kan understøtte den implementeringsproces, som staten/kommunerne vil skulle igennem de nærmeste år på baggrund af strukturreformen. Vi ser det som vores opgave at bidrage til at udvikle det offentlige og private samspil på beskæftigelsesområdet, så Danmark kan fastholde sin position i Europa, som det sted, hvor beskæftigelsesindsatsen fungerer bedst og mest effektivt Side 19
20 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Udvikling af det ny beskæftigelsessystem Den ny beskæftigelsesreform bliver en stor udfordring for staten/kommunerne. Reformen indebærer en grundlæggende omlægning af både den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats. Vi ser frem til samarbejdet med de nye jobcentre og beskæftigelsesregioner og vil gerne bistå til en god implementeringsproces. Brancheforeningens holdning til det ny beskæftigelsessystem Brancheforeningen finder det positivt, at reformen medfører øget fokus på beskæftigelse og en større grad af specialisering i kommunernes og statens indsats der etableres et tættere samarbejde mellem kommuner og stat, der både kan sikre en størrre grad af harmonisering af indsatsen og samarbejdet om indsatsen der i fremtiden vil ske en systematisk dokumentation af beskæftigelsesindsatsens resultater det i fremtiden bliver muligt at drøfte kvalitet og resultater ud fra et fælles dokumenteret grundlag Brancheforeningen ser det som en udfordring, at der i fremtiden bliver 91 jobcentre og 4 beskæftigelsesregioner, der kan afvikle udbud. Det er af afgørende betydning, at der udvikles standardiserede skabeloner, it-værktøjer mv. der kan anvendes på tværs af de 91 jobcentre. 6.1 Positivt med systematisk dokumentation af indsatsen Vi finder det positivt, at reformen vil medføre øget fokus på beskæftigelsesindsatsen i og med etableringen af fælles jobcentre mellem staten og kommunerne. Endvidere hilser vi det velkomment, at der fremover vil ske en systematisk dokumentation af beskæftigelsesindsatsens resultater. Det gælder både resultaterne af den indsats, som gennemføres af staten/kommunerne og den indsats, som private aktører gennemfører. Det er vores opfattelse, at åbenhed og sammenligning af resultater er et positivt grundlag for at skabe læring og ny viden om, hvad der skal til for at gøre det bedre. Det er samtidig afgørende, at målingerne er standardiserede og tager højde for, at der selvfølgelig er stor forskel på de forskellige opgaver, som løses i beskæftigelsesindsatsen. Vi ser frem til, at debatten om kvalitet og resultater i beskæftigelsesindsatsen kan ske på et fælles grundlag og dermed medvirke til at udvikle og forbedre indsatsen. 6.2 Det kan blive en udfordring med 91 jobcentre Vi ser det som en udfordring, at der med reformen oprettes 91 jobcentre i hele landet. Det bliver vigtigt at sikre, at de 91 jobcentre kan drage nytte af centralt udviklede standardiserede skabeloner og it-værktøjer for styring, opfølgning og inddragelse af andre aktører. Vi hilser det derfor velkomment, at regeringen i juli 2005 har fremsat en ny handlingsplan om andre aktører, hvor der nu igangsættes et arbejde, så der kan ske en forbedring af de administrative og it-mæssige værktøjer, der understøtter samarbejdet mellem stat/kommune og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Side 20
21 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side Vejledning om gennemførelse af udbud Det er udbudsprocessen, der fastlægger hvilke opgaver, der skal løses af private aktører og hvilke samarbejdsbetingelser, der skal gælde i samspillet mellem staten/kommunerne og private aktører. Derfor har selve tilrettelæggelsen af udbuddet og gennemførelsen heraf stor betydning for, hvilke gevinster staten/kommunerne kan høste ved at inddrage private aktører. Det er vores erfaring, at udbud i dag tilrettelægges meget forskelligt fra kommune til kommune og fra AF-region til AF-region. Samtidig har foreningen gjort sig en række erfaringer gode og dårlige med forskellige udbud og samarbejdsforløb. Det er disse erfaringer og de anbefalinger, som Brancheforeningen gerne vil formidle. Vejledningen indeholder derfor en række gode råd og mulige faldgruber i de forskellige dele af udbudsprocessen. Vejledningen er dermed tænkt som et input og redskab til de beslutningstagere og medarbejdere i staten/kommunerne, der arbejder med inddragelse af private aktører. Et udbud giver staten/kommunerne mulighed for at teste, hvad markedet kan tilbyde Et udbud giver staten/kommunerne mulighed for at teste, hvad markedet kan tilbyde af ydelser i beskæftigelsesindsatsen. Et udbud giver mulighed for, at staten/kommunerne kan få løst særskilte opgaveområder til en fastsat kvalitet og pris og dermed skabe grundlag for at optimere den samlede indsats. Staten/kommunerne kan dog også afprøve et samarbejde med private aktører i form af enkeltprojekter for en afgrænset målgruppe eller et afgrænset område uden at gennemføre et udbud. Det kan umiddelbart virke kompliceret og ressourcekrævende at skulle gennemføre en udbudsforretning for at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog Brancheforeningens erfaring, at udbuddet kan tilrettelægges, således meget bureaukrati undgås, samtidig med at fordelene opnås. Udbudsmaterialet har stor betydning for den kvalitet og de resultater, der skabes i samspillet mellem staten/kommunerne og private aktører Tilrettelæggelsen af det enkelte udbud har stor betydning for de resultater og den kvalitet, der kommer ud af samarbejdet mellem staten/kommunerne og andre aktører. Det er således i udbuddets tilrettelæggelse, at de grundlæggende mål og rammer for opgavens løsning fastsættes, og hvor betingelserne for samarbejdet mellem den offentlige myndighed og den private aktør defineres. En væsentlig forudsætning for at skabe kvalitet i samspillet mellem private aktører og staten/kommunerne er derfor, at der er kvalitet i det udbudsmateriale, som hele samarbejdet skal basere sig på. Side 21
22 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 22 Et gennemtænkt og præcist udbudsmateriale sikrer staten/kommunerne en bedre kvalitet i de tilbud, der kommer ind og dermed et bedre grundlag for at vælge den eller de rette leverandør(er). Et godt udbudsmateriale giver større sikkerhed for et succesfuldt samarbejde med en privat aktør, fordi de gensidige forventninger til mål, roller og resultater er klare fra starten af processen. Omvendt vil et uklart udbudsmateriale hvor mål og opgavebeskrivelse er meget overordnet beskrevet og hvor de centrale forretningsgange i samspillet mellem den offentlige myndighed og den private aktør ikke er gennemtænkt medføre risiko for at staten/kommunerne ikke får fuldt udbytte af samarbejdet med den private aktør. Den vigtigste anbefaling fra Brancheforeningen er derfor at investere tid i udarbejdelsen af udbudsmaterialet den kommer tifold tilbage og giver størst mulig sikkerhed for, at staten/kommunerne høster de ønskede gevinster i samarbejdet med private aktører. 7.1 Anbefalinger om gennemførelse af udbud Anbefaling 1: Investér tid i udarbejdelsen af udbudsmaterialet Udbudsmaterialet er afgørende for tilbuddenes kvalitet og præcision. Et godt udbudsmateriale giver størst sikkerhed for, at de indkomne tilbud er målrettede mod de faktiske behov hos staten/kommunerne. Udbudsmaterialet sætter samtidig de vigtigste rammer for samarbejdet med en privat aktør og er derfor afgørende for at kunne realisere de ønskede gevinster. Anbefaling 2: Det skal altid fremgå tydeligt i udbudsmaterialet hvilke mål og gevinster, der ønskes realiseret i udbuddet Det er vigtigt, at private aktører ved præcis, hvilke gevinster staten/kommunerne ønsker at realisere i forbindelse med et udbud og hvilke mål staten/kommunerne har for samarbejdet med den private aktør. Det giver mulighed for at målrette og prisfastsætte tilbuddet i forhold til statens/kommunernes ønsker og sikrer samtidig en gensidig forventningsafstemning. Anbefaling 3: Udbudsmaterialet skal indeholde en præcis beskrivelse af opgaver En præcis opgavebeskrivelse er en vigtig forudsætning for at sikre kvalitet i private aktørers tilbud. Hvis opgavebeskrivelsen er upræcis, øges risikoen for at staten/kommunerne modtager tilbud, som ikke afspejler de reelle behov i staten/kommunerne. En præcis opgavebeskrivelse giver samtidig de bedste forudsætninger for et godt samarbejde, når udbudsrunden er gennemført. Anbefaling 4: Udbudsmaterialet skal indeholde en præcis beskrivelse af målgrupper En præcis beskrivelse af målgruppen er nødvendig, for at staten/kommunerne kan modtage tilbud, der er målrettede mod behovet, fra private aktører. En præcis målgruppebeskrivelse sikrer endvidere en gensidig forventningsafstemning mellem staten/kommunerne og private aktører og skaber dermed et godt grundlag for samarbejdet. Anbefaling 5: Den udbudte opgave skal have en tilstrækkelig volumen Det er vigtigt, at den opgave, der udbydes, har et omfang og en volumen, der gør det muligt for staten/kommunerne at visitere et tilstrækkeligt antal borgere/opgaver til den private aktør. Alternativt er der en risiko for, at der enten ikke kan igangsættes forløb, eller at man risikerer en forskydning af målgruppens sammensætning, og dermed at den private aktør skal løse en anden opgave end aftalt. Side 22
23 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 23 Anbefaling 6: Samspillet mellem private aktører og staten/kommunerne skal altid være præcist beskrevet i udbudsmaterialet Det er vigtigt at gøre det klart fra starten, hvordan samspillet mellem stat/kommune og den private aktør skal fungere. Et godt samspil mellem stat/kommune og den private aktør i de daglige forretningsgange er dels afgørende for borgernes retssikkerhed og dels afgørende for at minimere risiko for fejl, misforståelser og bureaukrati. Anbefaling 7: Fastsæt afregningsmodeller ud fra et princip om fairness Sørg for at den fastsatte afregningsmodel tager hensyn til opgavens karakter. En høj grad af resultat-afhængig betaling bør kun finde sted, når den private aktør har en realistisk og fair mulighed for at skabe resultater i arbejdet med ledige borgere eller virksomheder. Anbefaling 8: Udbudsmaterialet skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for at prissætte tilbuddet Sørg for at udbudsmaterialet indeholder alle de oplysninger, der skal til, for at den private aktør kan prissætte den udbudte opgave. Dette giver sikkerhed for, at de modtagne pristilbud afspejler den faktiske opgave, som staten/kommunerne ønsker løst. Anbefaling 9: Udarbejd en procesplan for udbuddets gennemførelse og offentliggør den En god udbudsproces sikres bedst, hvis staten/kommunerne udarbejder en procesplan for udbuddets gennemførelse, samt sikrer tilstrækkelig tid til at private aktører kan udarbejde tilbud og sikrer muligheden for at besvare spørgsmål undervejs i processen. Anbefaling10: Udbudsrundens tildelingskriterier skal fremgå tydeligt Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddene, at private aktører ved, hvilke kriterier de bliver vurderet på, herunder hvordan kriterierne eventuelt indbyrdes er prioriterede. Kun på den måde får staten/kommunerne et reelt billede af private aktørers kompetencer, erfaringer mv. 7.2 Hvornår skal man gennemføre et udbud og hvilken udbudsform? Private aktører kan inddrages i løsningen af beskæftigelsesindsatsen på flere måder. Det kan ske ved et samarbejde om enkeltprojekter for en afgrænset målgruppe eller på et afgrænset område. Alternativt kan private aktører inddrages via en udbudsforretning, hvor der typisk vil være tale om en større opgave med en vis volumen. Det er dansk lovgivning og EU-retslige regler, der sætter rammerne for, hvornår staten/kommunerne skal inddrage private aktører via en udbudsrunde eller om staten/kommunerne kan vælge at indgå aftale med en privat aktør uden et udbud. For en nærmere uddybning af udbudsregler, se f.eks. Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Det er vores erfaring, at mange af de overvejelser, som staten/kommunerne bør gøre sig i forbindelse med en udbudsrunde, er de samme overvejelser, som skal gøres, hvis private aktører inddrages uden et udbud. Et udbud rummer nogle klare fordele for staten/kommunerne. Det er således en fordel, at staten/kommunerne via et udbud får mulighed for at se, hvad markedet kan tilbyde bedst og billigst. Staten/kommunerne kan herved udvælge den private aktør, som bedst lever op til de fastsatte mål for opgaven, og som samtidig vurderes bedst i forholdet mellem kvalitet og pris. Side 23
24 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 24 Endvidere vil staten/kommunerne som led i udarbejdelsen af udbudsmaterialet få tydeliggjort mål, opgavebeskrivelse og samarbejdsbetingelser for opgavens løsning. Det giver størst mulig sikkerhed for, at samarbejdet med den private aktør målrettes de gevinster, som staten/kommunerne ønsker realiseret. Samtidig vil gennemførelsen af en udbudsforretning imidlertid også kræve en del ressourcer hos staten/kommunerne og hos de private aktører, som skal afgive tilbud. Det er derfor vores anbefaling, at opgaven skal have en vis volumen, for at det kan betale sig for staten/kommunerne at gennemføre et udbud, herunder for at være sikker på at modtage tilstrækkelig med tilbud fra private aktører Anbefalinger om valg af udbudsform Anbefaling 1: Hvis der ikke stilles krav om udbud i lovgivningen: Overvej om det er fornuftigt at gennemføre en udbudsproces i den konkrete situation I situationer, hvor lovgivningen ikke stiller krav om at gennemføre et udbud, bør staten/kommunerne overveje, om det er fornuftigt at inddrage private aktører via en udbudsforretning eller om inddragelsen skal ske i form af en enkeltstående aftale med en privat aktør. Case En kommune afsøger markedet men En kommune ønsker at afsøge markedet og henvender sig til både private aktører og offentlige institutioner. Kommunen opfordrer de indbudte udbydere til at komme med tilbud på et konkret projekt uden på forhånd at have forholdt sig til, om kommunen vil udbyde opgaverne eller gennemføre dem i eget regi. På baggrund af de tilbud kommunen modtog, besluttede man ikke at anvende private aktører, bl.a. fordi tilbuddene lå uden for de budgetmæssige rammer. Konsekvensen af dette blev, at kommunen i stedet valgte at gennemføre projektet i eget regi og ansatte en projektmedarbejder til at løse opgaven. Casen illustrerer vigtigheden af, at staten/kommunen på forhånd har gjort op med sig selv, hvad man vil med opfordringen og klart har tilkendegivet dette over for de indbudte herunder i forhold til de budgetmæssige muligheder og kommunens eventuelle overvejelser om at løse opgaven i eget regi. Ved en mere klar udmelding ville kommunen have modtaget tilbud, der bedre matchede kommunens egentlige ønsker og behov og ville dermed have et langt bedre grundlag for at kunne træffe beslutningen om, hvordan indsatsen skulle løses. Side 24
25 BJ_Udbuds-vejledning 06/01/06 14:18 Side 25 Anbefaling 2: Overvej omkostningerne ved et udbud: Undlad at gennemføre udbud ved meget små og kortvarige opgaver Gennemførelsen af en udbudsrunde er ressourcekrævende for staten/kommunerne og private aktører. Opgaver med lille volumen og kort varighed er sjældent egnede til udbud. De ressourcer, der investeres i udbudsprocessen, skal gerne kunne omsættes i gevinst og det kræver, at opgaven har en vis størrelse og varighed. Case En opgave, der ikke burde have været udbudt Som et eksempel på en opgave, der ikke burde have været sendt i udbud, kan nævnes et udbud fra en kommune. Udbuddet drejede sig om gennemførelse af et forløb for personer på ledighedsydelse. Ifølge udbudsbeskrivelsen fremgik det, at målgruppen bestod af et fast hold på 15 deltagere uden mulighed for løbende optag. Forløbsperioden var angivet til at være 4 måneder, hvilket samtidig var kontraktperioden. Der var således tale om gennemførelse af ét forløb, og der var ikke lagt op til mulighed for forlængelse af samarbejdsperioden. Kommunen besluttede efter tilbudsfristens udløb at annullere udbuddet og ønskede dermed ikke at gøre brug af nogle af tilbuddene, bl.a. fordi hovedparten af tilbuddene lå uden for den økonomiske ramme, som kommunen havde budgetteret med. Udarbejdelse af udbud og tilbud er en ressource- og tidskrævende opgave for såvel staten/kommunen som tilbudsgivere. Det er derfor vigtigt, at den opgave, som sendes i udbud har en tilstrækkelig størrelse til, at gevinsterne ved udbuddet kan realiseres. Side 25
Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereEkspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereDet Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder
Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereAfbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereDI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov
8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag
Læs mereSKI's ordbog. Forklaring. Ord
SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad
Læs mereStrategi for samarbejde med virksomheder
Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereRevideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik
Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mereSuccesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning
Succesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning Side 2 af 10 Hvordan optimeres kommunale udbud i den grønne sektor, hvor medarbejdere virksomhedsoverdrages? Dette notat skitserer erfaringer
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereSådan bliver du leverandør til Thisted Kommune
Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune 1. Forord Som en hjælp til det lokale erhvervsliv har Thisted Kommune udarbejdet denne guide, der skal være en hjælp til, hvordan man deltager i kommunens
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og
Læs mereOplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget
Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget Formål: Fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har til formål at styrke fokus på den fælles virksomhedsrettede
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Offentlig Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K B O R G M E S T E R K O N T O R E T Boulevarden 13 Postboks 462 9100 Aalborg Telefon 9931 3131
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereAfrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereDEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5
1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereBilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud
- 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen
Læs mereMulighedernes Nordjylland
Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).
Læs mereOdense Kommune, Job- og bistandsafdelingen. Rummelige arbejdspladser i samspillet mellem private leverandører og Odense Kommune
Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Odense Kommune, Job- og bistandsafdelingen Rummelige arbejdspladser i samspillet mellem private leverandører og Odense Kommune København den 12. februar 2004 Indholdsfortegnelse
Læs mereFødevareministeriets personalepolitiske paraply
Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mere10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter
Læs mereAdministrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold
Administrationsgrundlag - Sociale klausuler Indhold Indledning... 2 Jura... 2 Udbudsformer... 4 Tærskelværdier og egnethedsvurdering... 5 Egnethed... 6 Kædeansvar i kontrakter... 7 Idekatalog over sociale
Læs mereBedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats
Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Februar 2014 Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Dansk erhvervsliv er fortsat præget af den økonomiske krise. 200.000
Læs mereBeskæftigelsespolitiske fokusområder
NOTAT KKR SYDDANMARK Beskæftigelsespolitiske fokusområder KKR Syddanmarks overordnede beskæftigelsespolitiske fokus er Vækst og Arbejdspladser. Dette fokus skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse,
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereAfklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune
NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs mereKopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene
Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVelfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B
Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181 181 00.22.00-P08-2-11
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereUdbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence
Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister
Læs mereSpørgsmål og svar til annoncering af Danskundervisning af udlændinge
Spørgsmål og svar til annoncering af Danskundervisning af udlændinge Skemaet indeholder alle, til dato, offentliggjort spørgsmål og svar. Alle spørgsmål og svar offentliggøres på www.fredericia.dk For
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSocialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder
Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Opsamling på workshop den 27/6-2012 Dette er en opsamling af 15 socialøkonomiske virksomheders workshopdialog om deres erfaringer
Læs mereSpørgsmål/svar svar ift. tilbud på leverance af beskæftigelsesfremmende tilbud for ledige og sygemeldte borgere
Spørgsmål/svar svar ift. tilbud på leverance af beskæftigelsesfremmende tilbud for ledige og sygemeldte borgere Nummer Spørgsmål Svar 1 Jeg har et par spørgsmål til udbudsmaterialet omkring vejlednings-
Læs mereSocialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015
Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
Læs mereJob- og personprofil Leder af jobudvikling Jobcenter Horsens
Job- og personprofil Leder af jobudvikling Jobcenter Horsens Indledning Horsens Kommune søger en ny leder, der kan stå i spidsen for Jobudvikling i Jobcenter Horsens. Stillingen er nyoprettet. Denne job-
Læs mereVi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer
Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereMuligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud
Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereOffentlig Privat Innovation
24. maj 2012 Offentlig Privat Innovation udfordringer og løsningsveje 1 Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsinnovation Region Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regionsyddanmark.dk Mobil:
Læs merePotentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.
Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Beskrivelse af opgaven... 3 3. Reglerne på området... 4 4. Frit valg scenarier... 5 5. Økonomi...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mere