Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i 2 professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelser.

Transkript

1 Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i 2 professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelser. Formål og relevans Professionshøjskolerne skal sikre, at høj uddannelseskvalitet i professionsuddannelserne afspejles gennem uddannelsernes relevans for aftagerfeltet. Der må derfor søges at skabe transparente sammenhænge mellem grunduddannelser og den professionelles arbejde. Denne undersøgelse arbejder med såkaldt praksisbaseret evidens for disse sammenhænge ved at skabe sammenlignelig udvikling i de studerendes udbytte af klinikker og i de færdiguddannedes udvikling af kompetencer i professionsarbejde. Projektet bidrager desuden med at udvikle evidensbaserede metoder, der kan udforske og påvise sammenhænge mellem uddannelser og professioner. Resume Projektet vil undersøge, om der er sammenhænge mellem det, de studerende lærer i uddannelsen og kompetencer, som færdiguddannede sygeplejersker bruger i arbejdet 1 og 3 år efter uddannelsens afslutning. Undersøgelsen foretages på eksisterende sygeplejerskeuddannelser i UCC og UCL som forløbsundersøgelser med et antal tilfældigt udtrukne studerende. Et antal sygeplejerskestuderende (10) fra hver uddannelsessted, der lige har påbegyndt uddannelsen, følges til studieafslutning samt 1 og 3 år efter endt uddannelse. De 10 studerende udgør et panel af respondenter, og hver studerende responderer skriftligt ud fra en spørgeramme: En skriftlig respons pr. semester - i alt 7 - med baggrund i dennes erfaringer i klinik efter at have modtaget faglig og klinisk vejledning. På baggrund af besvarelserne (30) og efterfølgende interview konstrueres en programteori, der opstiller mulige scenarier for de færdiguddannedes kompetenceudvikling. Dette undersøges efterfølgende. Der kan arbejdes med komparative parametre, der undersøger uddannelseskvalitet på tværs af regionale forskelle i studenteroptag, uddannelsesvolumen og studieorganisering. 1

2 Baggrund Viden om effekt af uddannelser er uudviklet (Howe, 2009, Bernhardt, 2004). De professionsuddannede arbejder hovedsagligt på baggrund af professionserfaringer kombineret med et lokalt, opgaverelateret fokus på retningslinjer for arbejdets udførelse. Kun i mindregrad arbejdes der på baggrund af praksisbaseret evidens om sammenhænge mellem reflekterede uddannelseserfaringer fra klinikken, professionsorienterede arbejds- og studiemetoder og kompetenceudvikling (Gorard et al, 2005). Denne viden er en vigtig forudsætning for et velfungerende uddannelsessystem og en betingelse for kvalitet i undervisning og i professionsudøvelse. Studerende og uddannelsesplanlæggere må vide, hvad uddannelserne kvalificerer til. For aftagerfeltet (kommuner og stat, ledelser i dagtilbud, på hospitaler og i skolerne) er det vigtigt at kende til, hvordan professionsviden, erfaringer og kompetencer kan indgå i professionsuddannelsernes curriculum: "What works for whom under which circumstances. (Pawson & Tilley, 1998)" Anvendt i udviklings- og forskningsprojekter kan metoden fremme samarbejde mellem universiteter og professionshøjskolesektoren. Projektets metodiske tilgang Projektet er en praksisbaseret evidensundersøgelse (Ramian, 2009, Eraut, 2004, Sanderson, 2003, Rycroft- Malone et al, 2004 ). At evidens er praksisbaseret betyder inddragelse af følgende vidensformer: Den bedst opnåelige viden om forskning i kvalitet i og effekt af uddannelser Deltageres erfaringer og forventninger Kendskab til den lokale situation og lokale omstændigheder Professionel ekspertise I denne undersøgelse indgår vidensformerne i en programteori, der sandsynliggør, hvorvidt bestemte sammenhænge i sygeplejerskestuderendes erfaringer fra klinikken kan identificeres i deres efterfølgende professionskompetence. Disse sammenhænge forstås i betydningen: læringspor eller læringsbaner (Eraut, 2006, Nielsen et al, 2003, Mossin-Kofoed, 2001, Dybbroe, 1999). Sammenhængene udgøres af betydningsfulde uddannelsesmæssige begivenheder, som ekspliciteres gennem den studerendes reflekterede erfaringer fra klinikken efter vejledning. Klinik og vejledning er uddannelsesmæssige kerneområder (Hjelmar et al, 2009) og har stor indflydelse på studieprogression, på forståelse af professionelle opgaveløsninger og af opfattelsen af roller og af opgaver i professionen 1 (Jacobsen, 2009 (i trykken), Jacobsen et al, 2007, Bratterud et al, 2003, OECD, 2003). Klinikken udgør et 1 Svarene vil blandt andet tematisere indre og ydre progression, ds forholdet mellem oplevet og krævet progression i uddannelsen. 2

3 transformationsfelt mellem forestillinger om arbejdet i professionen og konkrete erfaringer med professionsudøvelsen. I den kliniske vejledning diskuteres de problemstillinger, der udfolder sig i feltet, og den studerendes oplevelse og erfaringer ekspliciteres. Undersøgelsen På hver uddannelse indgår 10 studerende, som pr. semester med baggrund i klinik og vejledning og med udgangspunkt i betydningsfulde begivenheder skriftligt reflekterer over en åben spørgeramme. Spørgerammen tager udgangspunkt i 3 temaer: 1) Den studerendes professionsopfattelse og selvforståelse som professionsstuderende 2) Den studerendes opfattelse af sammenhænge(n) mellem studiefaglighed og professionsfaglighed 3) Den studerendes erfaringer med faktorer på arbejdspladsen der influerer på udvikling af professionsfaglig kompetence. Der foretages umiddelbart derefter et interview med hver af de 10 studerende med henblik på at uddybe deres åbne besvarelser. De samlede studenterudsagn pr. uddannelsessted danner grundlag for et dialogbaseret møde mellem de 5 involverede uddannelsessteder, der skal resultere i en fremadrettet programteori, der udbygges pr. semester og pr. studieår. Den fremadrettede programteori udgør byggestenen til den endelige programteori, der forsøger at forudsige, hvordan den kommende sygeplejerske vil arbejde i professionen. Undersøgelsen kan skitseres således (P: Fremadrettet programteori): 3

4 Typologier Svarene fra interviews kategoriseres i 7 forskerporteføljer gennem konstruktion af læringsbanetypologier (Eraut, op.cit., Larsen m.fl., 2009), der beskriver typiske (og afvigende) studieforløb. Programteori De nævnte læringsbanetypologier med typiske og afvigende studieforløb er baggrund for en programteori, der ved uddannelsens afslutning forsøger at forudsige, hvordan den kommende sygeplejerske vil arbejde i professionen - 1 år og 3 år efter eksamen. Læringsspor Forudsigelserne efterprøves 1 og 3 år efter uddannelsens afslutning. Udgangspunktet er forventninger om særlige typer af kompetent opgaveløsning illustreret gennem betydningsfulde professionsbegivenheder, som den færdiguddannede kan beskrive som anerkendt og kompetent opgaveløsning, der kan relateres til grunduddannelsens kvalificering. Kvalitetssikring o Metoden gøres løbende til genstand for kritisk vurdering med henblik på at vurdere metodens interne og eksterne validitet og resultaternes overensstemmelse med forskningsreviews på området. o Desuden justeres metoden løbende med projekts interne og eksterne deltagere og med forskere, der har erfaring med evidensbaserede undersøgelser o Vejledere og kliniske undervisere interviewes med henblik på at skabe forståelse for baggrunden for indsats og dialogen med den studerende i vejledningen. o Der nedsættes et tværregionalt panel af respondenter, der løbende og netbaseret hjælper med tolkninger af data gennem reflekterende interviews, konsultationer m.h.t. planlægning, tips om studier og som sparring m.h.t. praktiske forhold og som en legitimerende faktor i projektet. Panelet består af 'ideelle' studerende, d.v.s. studerende der efter 1. semester viser sig at være interesserede, stabile og ikke for usædvanlige i forhold til sygeplejerskestuderende iøvrigt. Samarbejdspartnere UCL (Søren Pedersen) og UCC (Pia Ramhøj) deltager som uddannelsesledere for professionhøjskolernes sygeplejerskeuddannelser. RUC og SDU deltager med henblik på metodeudvikling af projektet. 4

5 Organisation Projektet organiseres med en projektgruppe, der forestår analysearbejdet og en referencegruppe med forskere fra SDU og RUC, der har interesse i at udvikle praksisbaseret evidens. I referencegruppen kan projektdeltagerne få faglig sparring undervejs. Desuden nedsættes en styregruppe med de 3 uddannelsesledere samt projektlederne. Styregruppen har økonomisk og politisk ansvar for projektets gennemførelse. Projektledere har som hovedopgaver at fastsætte og gennemføre deadlines, åbne døre, og med at arbejde i projektet sammen med de øvrige projektdeltagere. Her deltager 3-4 medarbejdere fra de implicerede professionshøjskoler, der i samarbejde med projektlederen aftaler, hvordan arbejdet organiseres. Projektstyringen foretages af projektleder og styregruppe. Projektejerskabet udgøres af UCC, UCL og UCSyd i fællesskab efter nærmere retningslinjer i en samarbejdskontrakt. Resultater Resultaterne fra undersøgelsen vil gavne aftagerfeltet gennem viden om disse forhold og desuden gøre et studievalg mere overskueligt for kommende studerende. 1. Et umiddelbart resultat af projektet er erfaringer med at arbejde med praksisbaseret evidens i professionsuddannelser og med at udvikle evidensbaserede metoder til brug for kommende udviklings- og forskningsprojekter. Praksisbaseret evidens er en retning inden for praksisforskning, som sandsynligvis bliver et fremtrædende forskningsparadigme i professionshøjskoleregi de kommende år (Lund Larsen, op.cit, Ramian, 2009). Se desuden kriterier for tildeling af globaliseringsmidler til højskolesektoren for 10/ Et andet resultat er at skaffe ny viden om sammenhænge mellem uddannelse og profession eller aftagerfelt. Jo mere gennemskuelige sammenhængene bliver, jo bedre kan professionshøjskolerne styrke kvaliteten i uddannelserne. 3. Et tredje resultat er erfaringer med læringsspor eller læringsbaner. At kunne følge studerendes uddannelsesforløb fra første dag i uddannelsen til arbejdet i professionsfeltet er uvurderlig som planlægningsinstrument på en læreanstalt og er kvantitativt og kvalitativt meget ufuldstændigt beskrevet. Tidsplan Dec09-Jan10: 5

6 Projektet gennemføres i samarbejde med UCL og UCSyd. Finansiering søges for UCCs vedkommende gennemført i henhold til 'Aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser ' Projektet igangsættes aug10 når nye uddannelsesforløb på sygeplejerskeuddannelserne påbegyndes. Nogle milepæle Feb10-maj10 Projektet påbegyndes foråret 2010: Styregruppe, referencegruppe og projektgruppe nedsættes. De nærmere metodiske tiltag konkretiseres og organiseres i projektgruppen. Aug10-sept10: Projektstart. Studenterkohorterne findes ved lodtrækning blandt nye studerende og accept for deltagelse indhentes. Okt10 dec10: 1. Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres i forbindelse med klinik efter endt vejledning Spørgeskemaundersøgelse tilrettelægges i forbindelse med de øvrige klinikker. Efter uddannelsens afslutning færdiggøres analyser af forskerporteføljerne og der udarbejdes en programteori for hvilke kompetencer og viden som det sygeplejefaglige arbejde kan udvikle. 1 år og 3 år efter endt uddannelse rekonstrueres betydningsfulde professionsbegivenheder, der kan relateres til uddannelsesbaseret viden opsamlet gennem uddannelsen. Samlet udgiftsbudget Forudsætninger: - Der deltager 3 sygeplejerskeskoler i projektet ( 2 fra UC Lillebælt og 1 fra UCC) - Projektperioden er (i alt 8 år). Betaling til forskere fra UCC deles ligeligt over de 8 år - UCC afholder udgifter til administration og regnskab - Forskere fra RUC og Syddansk Universitet deltager og afholder selv udgifter hertil - Budgettet er opgjort i antal arbejdstimer. Der afregnes med en timepris på 450 kr, som reguleres år for år med gennemsnitligt procentsats for lønudvikling. Udgifter til projektledere fra UCC (Carsten Bendixen og Jens Christian Jacobsen): Projektledelse

7 Analysearbejde og udfærdigelse af delrapporter Rejsetid Konferencer og anden resultatformidling 200 I alt 4400 Udgifter til medarbejdere fra uddannelsesstederne Medarbejderes deltagelse i analysearbejde og formidling ( 100 timer pr år bortset fra år 5 og 7) 600 timer pr uddannelsested 1800 Samlet forbrug af timer i hele projektet 6200 Budget pr professionshøjskole (timer) idet de to UCer deler udgifterne til projektledere UC Lillebælt (Odense og Vejle) X UCC (Hillerød) UC Lillebælt betaler således til UCC Timer i alt 2200 Timer pr år 275 Betaling pr år kr (eksklusiv regulering) Formidling Projektet søger sikker evidensbaseret viden om effekt af uddannelser. Den viden, som projektet genererer, skal på kort sigt sikre fastholdelse af studerende i professionsuddannelserne og på længere sigt rekruttere flere studerende, idet uddannelserne kan baseres på mere sikker viden om, hvad de kan bruges til i praksis. Der kan i den forbindelse gennemføres kurser for andre uddannelsesinstitutioner, ligesom sektoren kan profitere af forskningsbaseret viden om et komplekst og indtil videre uigennemsigtigt videnfelt. Litteraturliste Bernhardt, V.L. (2004): Data Analysis for Continuous School Improvement, Eye on Education 7

8 Bratterud, Å. et al (2003): Er det så vigtig da? Motivasjon, involvering og mening blant lærerstudenter, Konferencerapport, Oslo: Dybbroe, B. (1999): (Upubl.) Ph.D-afhandling, RUC Eraut, M. (2004): Practice-based evidence, i: Evidence-based practice in Education, (ed. Thomas, G & Pring, R.) Open University Press Gorard, S. et al, (2005): Combining Methods in Educational and Social Research, Open University Press, p Hjelmar, U m.fl. (2009): Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne, (wp), AKF Howe, K. R. (2009): Positivist Dogmas, Rhetoric, and the Education Science Question, i: Educational Researcher, v38; 428 Jacobsen, J.C. & Thorslund, J. (2003): Attracting, Developing and Retaining Effectice Teachers, OECD/Country report Jacobsen J.C.: (2009): Frem Opad: uddannelser mellem fremtidstro og kvalitetskontrol, KLIM (i trykken) Jacobsen, J.C. et al (2008): Pedagogic Capital in Teacher Students, (under review: Scandinavian Journal of Educational Research / Sven Erik Nordenbo) Larsen Lund, L m.fl. (2009): Effects of Teacher Training in Adult Learning: Insight from a Danish Research Project in Progress, Deutsches Institut für Erwachsenenbildung Mossin Kofoed, G. (2001): Fra dagplejer til dagplejer, AOF Nielsen, K., Kvale, S. (red.). (2003). Praktikkens læringslandskab at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag, København. Ramian, K. (2009): Evidens på egne præmisser, Vidensbaseret arbejde, 1, 2009, UCL Rycroft-Malone.J et al (2004): What counts as evidence in evidence-based practice?, i: Journal of Advanced Nursing 47(1), Sanderson, I. (2003): Is it what works that matters? Evaluation and evidence-based policy-making, Research Papers in Education 18(4), pp

9 ' Bilag 1 Guide til spørgeramme At lære om sygeplejerskers arbejde gennem erfaringer fra klinikken hvilken betydning har det? 1. Hvilken afdeling arbejdede du på? Afdelingens navn: 2. Valgte du selv stedet? Ja Nej..: 3. Hvilken slags sygeplejefagligt arbejde har du lavet? 4. Beskriv arbejdsmiljøet på stedet: [åben svaramme] 5. Hvordan vil du karakterisere dine arbejdskolleger: positivt hjælpende.neutrale.negativ modstand 6. Hvordan lærte du at samarbejde med dine kolleger? 7. Hvem hjalp dig med at løse opgaverne og hvordan skete det? 8. Hvilke udfordringer mødte du og hvordan overkom du dem? 9. Hvad lærte du specifikt om det sygeplejefaglige arbejde på stedet? 9

10 10. Hvad lærte du om at arbejde I en organisation? 11. Var der omstændigheder uden for arbejdet der påvirkede den måde du arbejdede på? 12. Hvordan har du forandret dig som person? 13. Hvad har været det vigtigste du har lært I uddannelsen, som du kunne bruge I klinikken? 14. Beskriv dine følelser I klinikken med et enkelt stikord: Var det udmattende? Opløftende? Sjovt? 15. Når du I dag ved det, du ved hvad ville du have gjort anderledes? 16. Hvilket råd vil du give til andre studerende, der skal I en tilsvarende klinik for første gang? Bilag 2 Et resultat af projektet kunne blive ny forskning I hvordan sygeplejerskeuddannelser skaber mening og handling i skæringspunkter mellem vilkår for klinisk arbejde og de teoretiske dele af uddannelsen. Konkret hvordan undervisere og studerende sammen udformer strategier for at opfylde denne intention. På baggrund af analyser af projektets empiri stilles følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan bedømmer undervisere og studerende hvad der er relevant viden i forhold til den fremtidige profession? 2. Hvordan gøres kliniske problemstillinger relevante i uddannelsens teoretiske momenter? 3. Hvordan gøres uddannelsens teoretiske indhold relevant i forhold til kliniske problemstillinger? 4. Hvordan struktureres de studerendes læreprocesser i den kliniske undervisning? Hvordan skaber undervisere og studerende kontinuitet mellem forskellige undervisningsformer? Et forslag til metode: 10

11 (Gustafsson & Rystedt: Att lära i och för arbetslivet - Myter och utmaningar, Pedagogisk Forskning i Sverige 2009 årg 14 nr 2 s ) Andre mulige spørgsmål: Hvad vil det sige At lære at at blive professional? Hvilke fag eller undervisningsforløb er særlig godt dækkende for det kliniske arbejde du har fået erfaringer med? Hvordan kan studerende blive bedre til at lære hvad det vil sig at være sygeplejerske? Hvad er de basale krav som dine medstuderende stiller til det ssygeplejefaglige arbejde og til en karriere som sygeplejerske? Bilag 3 11