Bakkegårdens forankrings- og udviklingsplan for styrkelse af tosprogede børns sproglige udvikling.

Transkript

1 Bakkegårdens forankrings- og udviklingsplan for styrkelse af tosprogede børns sproglige udvikling. En barndom vises ved, at vi er i stand til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Det første afsæt for vores fokus på sprog og faglighed, samt sammenhænge mellem dagtilbud og skole, var Inge Schoug Larsens bog Samarbejde om det skolestartende barn, og hendes foredrag med samme titel. Betydningen af, at tænke og arbejde med helhed i barnet liv, at der er en forståelse af den fælles pædagogiske opgave blandt ledelse og medarbejdere. Det er ikke nok at vi som fagfolk etablerer et samarbejde, vi skal arbejde på, at barnet og forældrene får en afgørende rolle både i hverdagspædagogikken og ved opstart og overgange i børnenes liv. Ordet kompetencetab har fået en ny og vægtig betydning i det vi gør i praksis. De sproglige indsatser indtænkes og er synlige i aktionerne i hverdagen. Vi har aftaler om at udarbejde SMTTE/SLITTER på alle aktioner og temaer. Der arbejdes bevidst og kvalitativt med den sproglige indsats da den er med til at understøtte al barnets læring. Med fokus på: FØR (understøtte forberedelse, målsætning og planlægning). UNDER(god proces og involvering). EFTER (evaluering, præsentationer og opfølgning på mål) Ovenstående arbejdsformer er med til at skabe kvalitet i arbejdet, - og skabe en institution med kvalitet. Medarbejdere understøttes af den viden og de materialer der er tilgængelige på sprogområdet. Leder og 5 medarbejdere har været på kursus og seminar i Task force forløbet fra 2014 frem til Medarbejderne har fået ny viden i forhold til det daglige arbejde som sprogansvarlige, kurserne har været af flere dages varighed. Der har også været afholdt fyraftensmøder hvor alle medarbejdere har deltaget. Det forankrede sprogarbejde: Dialogisk læsning. Foregår gennem hele året med de tosprogede børn opdelt i grupper. I vuggestuen 2 gange om ugen og i børnehaven 3 gange om ugen. Vi har dialogisk læsning ved projekter, temaer og ved højtiderne. Indimellem læses også ved samlinger hvor børnene er opdelt i grupper, og der arbejdes med fokus ord. Fokusord. Bliver brugt ved dialogisk læsning og vi bruger sproglige læringsmål ved temaer, eventyr årshjulsprojekter. Fokusord har stor betydning for børnenes læring. 1

2 De 10 hverdagsstrategier. Vi bliver blinde på strategierne. Vi vil fremadrettet sætte fokus på få strategier ad gangen. Vi vil over for forældrene præsentere strategierne ved forældresamtaler for at understøtte forældrenes kendskab til og brugen af strategier sprogligt derhjemme. Strategierne bruges også ubevidst i hverdagen. Tematiseret sprogarbejde både korte og lange forløb med handleplan i form af SMTTE eller før/under/efter. Se bilag 1 a, b og c. Mål for enkelte børn og/eller gruppe. Sprog og tegn i konflikthåndtering. Børnene har tegn for - kan, kan ikke, er ved at lære det der opfordres og arbejdes med at bruge sproget positivt og konstruktivt i mange af dagens samarbejdsrelationer og i konfliktsituationer både de voksne og børnene. Hverdagssprogets udfoldes, - også i pressede situationer. I de relationer både børn og voksne er kommunikationen flydende og givende for alle parter. Alle skal kunne forstå hvad der snakkes om og hvorfor. Børnesamtaler. En medarbejder har kompetencer til denne opgave og er tillige sprogansvarlig. Vejledning fra kompetencecenteret. - med mulighed for ½ time i vuggestuen og ½ time i børnehaven om ugen. Medarbejdere skal have kendskab til følgende, som vil være at finde elektronisk i institutionens eget system, på Silkeborg Kommunes hjemmeside, på ZoomIN. Fysisk vil forankringsplanen sættes i Bakkegårdens 2 sprogrum -Kik Kasserne i Skovhuset og Væksthuset, og i vuggestuens samtalerum. I samarbejde med sprogvejleder, Bakkegårdens sprogansvarlige og ledelsen, blive fulgt op på og tilrette i samarbejde med medarbejdere, ledelse: Silkebog Kommunes Sprog- og Læsestrategi. Se bilag 2. Pjecer for 0 2 årige og 3 5 årige. Silkeborg Kommune har udarbejdet en pjece om udvikling af sprog og læsefærdigheder blandt 3 6 årige- Der er ligeledes udarbejdet en pjece fro Udvikling af sprogfærdigheder hos 0 2 årige børn, hvor der gives anbefalinger og inspiration til sprogarbejdet i dagtilbud. Se bilag 3. Hjemmeside Kompetencecenter Silkeborg. På denne hjemmeside ligger der et værdifuldt og understøttende materiale til sprogarbejdet, samt samarbejdet om og med tosprogede børn og deres familier. Se link: Sprogpakken materialer. Lokal sprogplan for Daginstitutionen Sydbyen. Se bilag 4. Bakkegården SMTTE på sprog. Se bilag 5 a og b. 2

3 Årshjul for samarbejde med Langsøskolen. Der udarbejdet årligt et årshjul for samarbejder mellem Langsøskolen og Bakkegården, hvor hovedparten af børnene starter i skole. Årshjulet er dynamisk, og det evalueres og planlægges 1 gang årligt. Årshjulet indeholder pt. følgende for samarbejdet: A. Overgang til skole fra dagtilbud. Denne overgang består i at børnene kommer på Langsøskolen på aftalte tidspunkter og med aftalt indhold/aktioner. At medarbejdere fra Langsø/Bakkegården er i hinandens arbejdsrum/aktioner henholdsvis uge og 33 for at understøtte at børnene ikke får kompetencetab. At der afholdes overleveringssamtaler, først med forældrene i Bakkegården i november måned, hvor barnets læring og trivsel drøftes, og hvor der er fokus på op til 3 læringsmål for det enkelte barn, samt mål for familiens og Bakkegården fokus frem til skolestart. I juni måned afholdes der overleveringssamtaler med udgangspunkt i et elektronisk overleveringsskema. På disse overleveringsmøder deltager ledelse, medarbejdere fra Langsøskolen og medarbejdere fra Bakkegården samt tosprogsvejlederen. Der er følgende læringsmål for overgangen: Ved mødet med skolen, skal børnene føle sig kompetente fra begyndelsen. Børnene kan orientere sig i de nye omgivelser på Langsøskolen og har tillid til egen formåen både fagligt og socialt. Venskabsgrupperne mellem børnehave og skole skaber læring og relationer for både skole- og børnehavebørn. Der arbejdes i Bakkegården med overgangsmarkører som kompetenceblomsten, læsning af eventyr og evt. sange og teaterstykker, som ligeledes tages op på Langsøskolen ved skolestarten. B. Læringsfælleskabsmøder. Disse møder mellem medarbejdere fra Langsøskolens klasse og medarbejdere i Bakkegårdens børnehave afdelingen, har til hensigt at samskabe helheden hos barnet. Møder foregår ca. 4 gange årligt og indeholder drøftelser af det aktuelle årshjul, samt planlægning at forestående samskabende aktioner i Bakkegården og eller på Langsøskolen. Ved at mødes og drøfte vores fælles tredje børnene, er det barnet der kommer i centrum og det er ikke vores forskellige faggrupper der fokuseres på. Samarbejdet gør, at der skabes de bedste forudsætninger for en god skolestart både for barnet og familien. Som tidligere nævnt er der også samarbejdsmøder og praktik for medarbejderne. C. Børne lærer børn. Venskabsklasse mellem kommende 0 klasse og Langsøskolens 3. klasse. 3. Klasse fra Langsø kommer på 1 2 besøg/aktioner i Bakkegården i foråret for at knytte kontakter mellem denne klasse og den kommende 0. klasse. Ligeledes kommer 0. klasse børn på 1 besøg på Langsø i forhold til venskabsklassen. D. Ledermøder. Der afholdes pt. kvartalsvise ledermøder, dette gøres for at understøtte sammenhængen mellem Langsøskolen og Bakkegården. Det kan være forskellige ledelsesniveauer der deltager, men primært er det den pædagogiskeleder fra Langsøskolen og den daglige leder i Bakkegården som i fælleskab sætter rammen for de kommende samarbejder. Der kan også være møder hvor der deltager andre institutionsledere med samme samskabende formål. Pt. er der valgt 3

4 tovholder, dels fra Bakkegården og Langsøskolen så der hurtigt kan kommunikeres og ændre på det aftale årshjul ved behov. Årshjul. Se bilag 6. Overleveringsskema. Se bilag 7. Børnesamtaler 2 timer om ugen børnene på skift efter behov. Indsats og progression. Børnene sprogtestes af sprogvejlederen og der drøftes progression med det pædagogiske personale og forældrene. Indsatsen for arbejdet med sprog evalueres på personalemøder, ved afslutninger på temaer og af primærpædagogen for det enkelte barn. 1 gang årligt op til skolestart afholdes opfølgning som foretages af kompetencecenteret. Forankringsplan- og udviklingsplanen. Evalueres en gang årligt i samarbejde med leder, tosprogsvejleder og de 5 sprogansvarlige i Bakkegården. Vejledning og ressourcepersoner. Til Bakkegården er der knyttet en tosprogsvejleder, som er ansat i Kompetencecenter Silkeborg. Vejlederen kommer pt. mandage Der er afsat tid til vejleding for børnehaven mellem kl og for vuggestuen kl Vejledingen kan være som møde eller i børnegruppen. Pt. er det vejlederen der starter den første dialogisklæsning, som herefter følges op med 2. og 3. gangs læsning af medarbejderen i børnehaven. Der afholdes yderligere 4 vejledningstimer i samarbejde med tosprogsvejlederen årligt. Disse timer aftales et år frem og de øvrige deltagere på vejledningsmødet er lederen og de 5 sprogansvarlige i Bakkegården. Det kan aftales fra gang til gang hvad vi skal drøfte, vejlede i og samskabe om. Det er lederen der udsender dagsorden og skriver referat fra møderne. De 5 sprogansvarlige 2 i vuggestuen og 3 i børnehaven, har til opgave at sørge for at den måde vi vil arbejde med sprog på, - også bliver det vi gør i praksis. De er ansvarlige for at få ny viden, videregive ny viden, og er i netværk med øvrige sprogansvarlige i Silkeborg Kommune. Det er medarbejdere centralt i kommunen der er ansvarlige for at invitere til netværksmøder og sætter dagsordenen for møderne. I Bakkegården tager de sprogansvarlige initiativer til forandringer i forhold til sprog. Det kan være såvel indkøb af materialer og bøger, temaer til årshjulet og indretning af de fysiske rammer. De sprogansvarlige holder møde i planlægningsugerne og koordiner den sproglige indsats i børnegrupperne. Skattekisterne fra Kompetencecenteret bruges af de forskellige aldersgrupper til Dialogisk læsning, samt til læsninger ved gruppesamlinger. Disse kister suppleres med vores egne kister, poser og kufferter til brug i sprogarbejdet. Den ene af de sprogansvarlige er også ansvarlig for at stille Skattekisterne fra Kompetencecenteret klar og sørge for, at der er det der skal være i skattekisterne og vores egne materialer. Der er pt. to rum i børnehaven som 4

5 bruges til fordybelse og sprogarbejde. Sprogarbejdet skal forgå er i alle ude- og inderum. Det kan ske på mange forskellige måder og tilpasses efter alder og muligheder. Alle faste medarbejdere i Bakkegården kan arbejde med dialogisk læsning og andre former for fokuseret indsat i hverdagen. Elever og studerende præsenteres for vores måde at arbejde med sprog på og opfordres til også selv at tage del i sprogarbejdet mens de er i praktik. Det er vejlederen der er ansvarlig for at den studerende får viden, støtte og opfølgning i forhold til sprogarbejdet. Sammen med de øvrige huse i Daginstitutionen Sydbyen har vi arbejdet med Kvalitetsmål i 2014 og 2015 for sprogarbejde. Se Bilag 8 a og b. Udvikling. Fokuseret indsats for tosprogede før kendskab være på forkant. Se bilag 9. Kvalitet i forældresamarbejdet. Meget er i spil: dagsordener opstart overgange nye mødeformer. (Dette er tillige et kvalitetsmål Kvalitative aktioner i samarbejder - Intern og eksternt samarbejde/kommunikation for hele institutionen. Sproglige mål for tosprogede SMTTE i samarbejde med tosprogsvejlederen. Styrke samarbejdet med tosprogsvejlederen og sprogansvarlige i Bakkegården. Aftalte møde 27/1 27/4 15/6 kl På disse møder vil vi drøfte udviklingspunkter og forankringsplan. På mødet i januar deltager Lone og Anne fra vuggestuen. Lisbeth, Birgitte og Musse fra børnehaven samt Sara og Christel. Børnehaven sprogansvarlige mødes fremadrettet en gang om måneden i planlægningsugerne. De samme gør vuggestuens sprogansvarlige. Sprogarbejdet er, og vil fortsætte med at være en stor del af det pædagogiske arbejde i Bakkegården. Dels fordi vi er en institution som modtager tosprogede børn, men i særdeleshed fordi vi har fundet guld i projektet. Den indsigt ledelse og sprogansvarlige har fået under projektet Taskforce på Overgange og sammenhæng, samt Sprog og faglighed har ledt os til nye måder at arbejde kvalitativt og systematisk på, ikke kun med sprogarbejdet isoleret, men med SPROG set ind i en helhed med alt hvad vi gør i hverdagen og i mere specifikke 5

6 pædagogiske opgaveløsninger. Den viden der er bibragt er blevet kultur og derfor en den måde vi arbejder på i Bakkegården fremadrettet. 6