Glæde, engagement og samskabelse i succesfuldt skoleudviklingsprojekt i Lejre Kommune

Transkript

1 Glæde, engagement og samskabelse i succesfuldt skoleudviklingsprojekt i Lejre Kommune Læringsvejledere, skoleledere, skoleforvaltning og University College Sjælland har gennem 1½ år arbejdet med at fordybe, forfine og understøtte skolernes bestræbelser på at skabe suveræne skoler, der konstant har fokus på kvalitet i læring og trivsel blandt eleverne. Det blev muligt, da A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal valgte at støtte et skoleudviklingsprojekt i Lejre Kommune med kr. Af Kell Hartmann, Margrethe Gade, UCSJ, november 2016 nogle rammer og betingelser for professionelle læringsmiljøer, hvor fx de forskellige faglærere kan mødes omkring en fælles klasse for at drøfte og koordinere undervisningen (Viviane Robinson (2011): Student-Centered Leadership ). Ét er, hvad forskningen fortæller os. Noget andet er, hvordan det skabes i praksis. Hvordan skal den enkelte skoleleder forvalte sin rolle i praksis? Hvordan skal skoleledelsen udtrykke høje forventninger til lærere og elever i praksis? Hvordan når man som skoleledelse ud til alle? Og hvordan kan skoleledelsen i praksis udvikle professionelle læringsmiljøer? Det kan et netop afsluttet skoleprojekt i Lejre Kommune give nogle af svarene på. Skoleudvikling i Lejre Kommune God skoleledelse God skoleledelse kan aflæses direkte i elevernes karakterer det viser forskningen. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har flere gange påpeget, at der er en tydelig sammenhæng mellem skoleledernes forvaltning af deres rolle på den ene side og elevernes læring på den anden. Det der er vigtigst er, at skoleledelsen udtrykker høje forventninger til elever og lærere og samtidig formår at skabe en stærk faglig kultur på skolen (Winter, S.C., M.J. Pedersen, V.L. Nielsen & S.C. Andersen (2013)). Forskningen viser også, at eleverne klarer sig bedre, når skoleledelsen formår at skabe et godt fagligt læringsmiljø på skolen, hvor underviserne taler pædagogik med hinanden. Det øger elevernes læringsudbytte, hvis skoleledelsen skaber Da Lejre Kommune for mere end 3 år siden besluttede at søge A. P. Møller Fonden om tilskud til et kompetenceudviklingsforløb, stod det klart for skoleledelserne, at næste trin i Lejre Kommunes skolers udvikling var, at få styrket deres forståelse af, hvordan de kan lede og organisere skolens læringsmiljøer, så der bliver arbejdet systematisk med læringsmål, som kan fremme alle elevers læring og trivsel. Det var desuden vigtigt for både forvaltning og skoleledelse, at forløbet skulle bygge videre på den skoleudviklingsmodel, som er inspireret af Thomas Nordahls arbejde med pædagogisk analyse. Lejre Kommune har suppleret den systemiske model med narrative elementer, hvor der også er fokus på ressourcer og udvikling for det enkelte barn i dets læring. Lejres model hedder L-SAM eller Lejre Samarbejdsmodel. Det stod også klart, at der skulle ske en forøgelse af de kompetencer og den viden, der kan bidrage til at udvikle og forbedre det pædagogiske personales muligheder for egen kompetenceudvikling og læring. Målgruppen for udviklingsforløbet var derfor den samlede skoleledelse og udvalgte ressourcepersoner på skolerne. Ressourcepersonerne skulle

2 agere læringsambassadører og faglige fyrtårne, som Lejre Kommune kaldte det i ansøgningen til A.P. Møller Fonden. De skulle varetage opgaver tæt på læringsprocesserne. Lejre Kommune fik bevilget kr. af A.P. Møller Fonden til udviklingsforløbet, og siden da har kommunens otte skoler været på en rejse, hvor de sammen har udforsket, hvad det er, der får den enkelte elev til at udvikle sig læringsmæssigt og trivselsmæssigt. Skoleledelserne deltog sammen med 4-6 ressourcepersoner fra hver skole tilsammen deltog 80 ledere og ressourcepersoner direkte i forløbet. Alle lærere og pædagoger på skoleområdet blev involveret i løbet af projektperioden. Hvad bestod projektet af? Projektet cirkulerede omkring to essentielle spor. Det ene spor handlede om ny viden og nye kompetencer, som både ledelse og ressourcepersoner blev tilbudt i form af undervisning og træning. Undervisning og træning fandt sted i en undervisningskontekst. Det andet spor drejede sig om at komme tættere på egen praksis. Både som ledelse og som ressourcepersoner og også som samlet strategisk team, der virkede som foregangsteam for at arbejde med medarbejderes og kollegers refleksion over elevers læring i praksis. Projektet er løbende blevet evalueret og justeret undervejs. Umiddelbart efter afslutningen vurderede alle 80 deltagere deres læringsudbytte gennem en survey. Samtidig blev de bedt om at vurdere, hvad der skal til for at forstærke skolens indsats for at fremme elevernes læring og trivsel. 97 % gav udtryk for, at de har opnået et læringsudbytte, de kan anvende i forhold til de udfordringer, de står med i deres indsats for at fremme elevernes læring og trivsel 92 % synes, det samlede læringsudbytte har været meget godt eller godt. I det følgende vil vi med udtalelser fra deltagerne pege på tre områder, som har haft afgørende betydning for projektets succes. For det første har det vist sig afgørende, at flere målgrupper har været involveret og at alle skolens ansatte bliver involveret, når der skal ske forandringer i skolens professionelle læringskultur og det fælles mindset omkring elevers læring og trivsel. For det andet kan skoledelsen, selvom det er skolens samlede ledelsesteam, ikke nå ud til samtlige medarbejdere. Medarbejderne er nødsaget til at påtage sig faglige ledelsesopgaver i form af faglig koordinering og facilitering. Og for det tredje er det afgørende i sådan et forandrings- og kompetenceudviklingsprojekt, at deltagerne har handson med det samme. Det er meget lettere at handle sig til nye måder at tænke på, end at tænke sig til nye måder at handle på. Begge spor blev understøttet af undervisernes observation af deltagernes facilitering i praksis og deres coaching af teams og enkeltindivider i forhold til at arbejde henimod en mere systematisk indsats i forhold til at implementere folkeskolereformen. Desuden har der været et tredje spor, hvis formål var at involvere hele den pædagogiske medarbejderkreds i projektet i de såkaldte kick-off og kick-in som dannede start- og slutramme om projektet. Der var i alt 12 undervisningsdage, to fællesdage for hele det pædagogiske personale, to konsulentbesøg pr. skole af i alt seks timers varighed og en times coaching til hver deltager i forløbet. Hvad har projektet bidraget til, og hvad er vi lykkedes med? Fælles skoleudvikling Projektets store styrke har været, at forløbet har været fælles for pædagogisk personale og ledere; at alle kommunens skoleledelser og alle læringsvejledere har deltaget i et fælles kompetenceudviklingsforløb. Og at alle ansatte på skoleområdet er blevet involveret i større eller 2

3 mindre omfang. Nogle af deltagerne udtrykker det på denne måde: Det har været super godt, at flere målgrupper har været sammen på rejsen den samlede skoleledelse og læringsvejledere på hver skole. For skolerne har dette forløb hjulpet til at sætte kerneydelsen til debat og under lup. Min oplevelse på skolen er, at elevernes læring og udbytte af undervisningen er mere i fokus. Det at være sammen og få et fælles sprog om elevernes læring og trivsel har været afgørende for projektets succes. Noget så banalt som at have tid sammen, at arbejde, diskutere og reflektere over den samme teori. Og ikke mindst at træne de samme metoder og teknikker. Generelt har uddannelsesforløbet for ledere og lærere sammen og hver for sig givet mange gode snakke om skoleudvikling. Sammen med læringsvejlederne har vi opsat indsatsområder for dette skoleår. Forløbet har givet os et fælles sprog om læring og dermed et kvalitetsløft i måden at tale læring på. Det har også været afgørende for projektets succes, at det har fået så stor bevågenhed og opbakning både fra det politiske niveau og fra skoleforvaltningen i Lejre Kommune. Projektet fik en kickstart med en dag på University College Sjælland, hvor alle ansatte på skoleområdet deltog, og hvor borgmesteren netop understregede, hvor vigtigt det er, at alle bidrager til at nå de ambitioner, der er for børnenes læring og trivsel i Lejre Kommune. I løbet af skoleåret har forvaltningen fulgt projektet meget tæt både gennem deltagelse i de fælles læringsaktiviteter og har under forløbet kunne bidrage, skubbe på og skabe opbakning undervejs, når det var nødvendigt. Margrethe Gade, projektleder hos UCSJ udtrykker det på denne måde: Fra ressourcepersoner til læringsvejledere Det var et fokusområde allerede i projektets design, at samarbejdet og rollefordelingen mellem skoleledelse og ressourcepersoner skulle afklares som en del af forløbet. Og det skulle vise sig at være en god strategi. I takt med, at arbejdsopgaverne for ressourcepersonerne blev mere klare, blev det også klart, at rollefordelingen mellem ledelse, ressourcepersoner og medarbejdere skulle afklares. Man besluttede, at ressourcepersonerne fik betegnelsen læringsvejledere, og det blev efterhånden tydeligt, at der var brug for en klar kommunal beskrivelse af funktionen som læringsvejleder både for læringsvejlederen selv og i høj grad også for kollegerne på skolen. Der skulle skabes legitimitet og opbakning til de nye roller på skolen. I den kommunale ramme blev også læringsvejledernes organisering på skolen og skoleledelsens ansvar, rolle og opgave beskrevet. Ved projektets afslutning giver langt de fleste deltagere udtryk for, at det største udbytte af projektet netop har været samarbejdet mellem læringsvejledere og skoleledelse og øvrige ressourcepersoner på skolerne. Der er en god beskrivelse af læringsvejledernes opgave, og der er et godt samspil med skolens inklusionsvejledere. Nu er det vigtigt med ledernes opbakning, og kollegernes åbenhed i forhold til observationer og feedback. Læringsvejledernes fremtidige opgaver bliver at være fokuseret på at sætte lys på de aktiviteter, der skaber mere læring og bedre trivsel hos eleverne. Læringsvejlederne har efter sommerferien fået tildelt forskellige opgaver på skolerne afhængig af skolernes opbygning og læringsudfordringer. Der har været lagt en klar vision fra starten strategiske overvejelser, inddragelse af ledelse og medarbejdere, teori, forskning og kernen i Lejre Kommunes skolevæsen. Konsulenter, chef og ledelser har været klar over, hvad en transformation indebærer og har været den støtte, de skal være for medarbejderne. 3

4 På en række skoler fungerer læringsvejlederne primært som mødeledere og facilitatorer på klassekonferencer, teammøder og fagmøder, hvor deres opgave blev at sørge for, at møderne bringer refleksion over testresultater og elevers læringsproblemer. Dertil kommer, at læringsvejlederne bidrager til at lærere og pædagoger arbejder med, hvordan de kan prøve nye undervisningsformer af, som bidrager til øget og forbedret læring og trivsel. Kollegerne har taget positivt imod læringsvejlederne og deres tilbud om mødeledelse og observation i undervisningen. En spændende udfordring, som projektet også afdækkede, er at vi ofte mangler sprog for de mange gange, hvor læring lykkes fantastisk. Hvordan gjorde vi det? Hvordan kan vi gøre det igen? Det er vigtige spørgsmål, når vi vil bygge ovenpå god undervisning og lære af den sammen. Og disse spørgsmål træner læringsvejlederne sammen med kolleger, bl.a. når de efterlyser elevernes ressourcer i L-SAM-modellen. Læringsvejlederne har også fået til opgave at observere undervisning og feedback på nogle af Lejres Kommunes skoler. Særligt her tænker lederne, at de distribuerer ledelse, og der er stor opmærksomhed på, hvordan denne forskydning af ledelsesopgaver kan ske på en måde, som bidrager til skolens udvikling og samtidig også sker i en tillidsfuld atmosfære, hvor det bliver naturligt, at kolleger kan give feedback til hinanden. Forskellen på nænsom feedback og open-tolearning dialoger (Viviane Robinson, 2014), hvor lederen tager fat i knasterne i undervisningen kommer tydeligt frem her, og læringsvejledernes opgave er i denne sammenhæng at føre de nænsomme samtaler. Hands-on med det samme Det har været en stor styrke, at deltagerne blev kastet ud i at bruge de lærte redskaber med det samme, og at deres kolleger på den måde blev involveret i projektet løbende. Involveringen har fundet sted i forskellige fora afhængig af den enkelte skoles organisering. Fx har alle læringsvejledere prøvet at organisere og lede de såkaldte klassekonferencer. Desuden har metoderne været brugt i en-til-en samtaler, i teamsamtaler, på teammøder, på pædagogiske møder og i ledelsens egne møder. Det største udbytte er, at alle har opnået kompetencer i at facilitere møder om læring. Alle har lært teknikker og fået træning i at facilitere processer. De metoder, der er arbejdet med, er bl.a.: Observation af undervisning og feedbackmetoder i forhold at observere og sammen med læreren eller pædagogen at lede efter tegn på læring og reflektere over udfordringer og ressourcer. Jeg har lige haft de første observationer og efterfølgende coaching - og der er et stort potentiale for, at dette kan spredes til team som en naturlig del af deres samarbejde. L-SAM læring er en model til at undersøge elevers og klassers læringsudfordringer, læringsbehov og læringsressourcer, der bygger på Thomas Nordahls forskning. Som det ses af nedenstående citat, giver en stærk analysemodel mulighed for at identificere, hvor pædagoger og lærere kan sætte ind for at forbedre elevernes resultater og motivation for at lære. På vores skole har vi haft stor glæde af den øgede opmærksomhed på dataindsamling samt den faglige L-SAM. Vi har fået en mere systematisk tilgang til arbejdet med at understøtte medarbejderne i at sætte læringsmål og benytte synlig læring. Derved kan vi bedre sikre, at hver enkelt elev stimuleres til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt. Projektet har arbejdet med en række kommunikations- og faciliteringsværktøjer, som er alfa omega for at skabe velfungerende teams og professionalisere skolen læringskultur. Teamsamarbejdet har været i særligt fokus for ledelserne på skolerne. Hypotesen er og forsk- 4

5 ningen viser at et godt teamsamarbejde i skoleledelsen forplanter sig til resten af skolen og viser sig i medarbejdernes trivsel og samarbejdsmuligheder med det samme. Teamsamarbejdet er styrket på mange områder. Tilliden er styrket, fagligheden er sat til ufarlig debat, klasserummet er åbnet/sat på klem og meget andet. Hvilke udfordringer har vi mødt undervejs? Tid til træning og tid til forberedelse, møder og refleksion er en udfordring også på skolerne i Lejre Kommune. Mange deltagere giver udtryk for, at det er svært at holde fokus og holde fast i en travl hverdag. At finde tid og mod til at gøre det nye i hverdagen det er meget lettere at gøre, som man plejer Det er en ændring af mindset, kultur og praksis for alle det tager tid og kræver ressourcer at holde fast Mange giver også udtryk for, at uklarheden og forvirringen omkring rollen som læringsvejleder har været en stor udfordring. Det har ind imellem været uklart, hvilken rolle læringsvejlederne skulle have videre frem At der opstod uklarhed om, hvad der kommunalt forventedes af læringsvejlederne. Det gav en overgang frustrationer både hos lærere og ledere, og det blev svært at sætte læringsvejlederne ordentligt i scene og i ordentlig tid efter den nye linje, der er lagt. Og det skal prioriteres. Min oplevelse er, at størstedelen af lærerne ser læringsvejledning som en mulighed for at udvikle undervisningen og imødekomme de udfordringer, der er med inklusionen. Det er vigtigt, at det momentum, der er opbygget ikke fader ud. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi understøtter, at indsatsen fortsat bakkes op ressourcemæssigt og ledelsesmæssigt ellers tabes det på gulvet. Det er og vil fortsat være et opmærksomhedspunkt, hvordan læringsvejledernes samarbejde med øvrige medarbejdere og ledelse skal organiseres. Mange deltagere peger på udfordringer med snitflader og kompetencer og anbefaler en løbende og tæt dialog mellem ledelse og læringsvejledere. Der er desuden rettet opmærksomhed på følgende fokuspunkter i det videre arbejde: Ønske om flere timer til arbejdet Evaluering af brugen af læringsvejledere både lokalt og centralt Løbende dialog hen over året mellem ledelse og læringsvejledere om mål og evaluering Løbende efteruddannelse og coaching /vejledning af det enkelte team og den enkelte medarbejder på skolen og i praksis. Der er også flere, der giver udtryk for at det har været en stor udfordring at observere og give feedback på undervisningen. På min skole har der ikke været tradition for at observere hos hinanden, og slet ikke på selve undervisningen. Det er ikke modtaget positivt alle steder, og nogle har opfattet det som kontrol og styring Hvordan kan indsatsen forstærkes på den enkelte skole? Skolerne er rigtig godt i gang. Nu gælder det om at holde fast! Det er endnu et klart budskab, deltagerne er enige i. Der skal arbejdes systematisk 5

6 Suveræne skoler på læringsrejse ind i fremtiden Lejreskoler kalder sig selv suveræne skoler. Det er visionen i kommunen hele tiden at arbejde med egen suverænitet. Projektet afsluttes i 2016 med to kompetencegivende forløb, som understøtter ideen om det suveræne. Et forløb i fornyende pædagogisk praksis, hvor læringsvejlederne får mulighed for at kvalificere forløbet med et teorigivende diplommodul i kollegial vejledning. I skrivende stund er alle skoleledelserne i gang med at aflevere deres afsluttende opgave på diplommodulet i pædagogisk ledelse. De opgaver ledelsesteamene har afleveret er varierede, engagerede, passionerede og tæt på de læringsaktiviteter, som lederne har ansvaret for. På en skole har hele ledelsesteamet fordybet sig ind i en rejse i indskolingen- hvad kan vi som ledelsesteam undersøge i forhold til elevernes læringsmiljø, og hvordan kan vi understøtte, at det bliver endnu bedre? Rejsen har ført dem ud i sammenlagt 50 timers observation og bevirket, at teamet sammen har glædet sig over at det, de først så som et problem, faktisk ikke var så stort. Teamet har også fået blik for, hvor vigtigt det er at give alle medarbejdere mulighed for relevant kompetenceudvikling. Et andet team har stillet skarpt på lærer- og pædagogsamarbejdet og deres vigtigste læring har været, hvor stor indflydelse de selv som ledelse har på, hvordan samarbejdet bliver frugtbart. Suveræne skoler udvikler sig suverænt ved at have fokus på elevernes fremtid og lede efter nøglen til god læring og trivsel. Dette fokus bliver skærpet, udviklet og finder liv og glæde i Lejres Kommunes skoler nu og i den kommende tid. Har du lyst til at høre mere, så er du velkommen til at kontakte: Kell Hartmann Projekt, UCSJ keh@ucsj.dk Helle Dydensborg Chef for Center for Skoletilbud, Lejre Kommune hedt@lejre.dk 6