Nedenstående eksempel viser belastningstallene for Holsteinsborg Nor og Basnæs Nor i Alle tal i kg

Transkript

1 Datakvalitet Det er et prblem, at basisanalyserne er lavet på baggrund af efterhånden meget gamle data fra amterne g at analyserne ikke er indbyrdes afstemte. Det betyder at knklusinerne i analyser g risikvurderinger bliver meget usikre. Vi mener, at vi er på kanten af en regulær datakrise i frhld til at træffe legitime beslutninger med måske meget vidtrækkende knsekvenser. Vi skal give ngle eksempler, sm ikke gør det ud fr at være dækkende fr de prblemer med data, mdeller g årsagssammenhænge, sm vi mener der er i vanddistriktet; vi er pmærksmme på, at det i sidste ende vil være en plitisk beslutning m datakvaliteten er gd nk, men det er ikke legitimt at træffe vidtrækkende beslutninger fr fremtiden fr landbruget g dermed gså i et ikke uvæsentligt mfang fr landdistrikterne på det grundlag vi har nu. Der vil frmentlig være behv fr tilførsel af meget betydelig ressurcer, hvis der skal pnås den høje ønskede kvalitet af vandmiljøet g naturtilstand i Natura 2000-mråder. Skal planlægningen give de ønskede resultater kræver det realistiske vurderinger g pririteringer af de øknmiske behv. Det frdrer et gdt beslutningsgrundlag g det frdrer, at staten tilfører betragteligt flere midler til mrådet fremver. Vi mener altså, at der mangler data/viden g at datakvaliteten i en lang række tilfælde langt fra er tilstrækkelig til at være grundlag fr en kvalificeret beslutning m indsatsen. 1

2 Eksempel 1 Vanddistrikt II er præget af et strt antal lavvandede kystmråder fjrde, nr g brakvandslaguner. I rigtig mange tilfælde ved vi ikke, hvad der er styrende fr vandmiljøet i disse mråder, vi kender ikke belastning g f.eks. årstidsvariatinen gdt nk g der er ikke styr på kilderne. Bilgerne er ikke enige m, hvrvidt disse mråder i de enkelte tilfælde har søkarakter eller havkarakter g hvad det er, der styrer dynamikken i vandmråder af denne type. Nedenstående eksempel viser belastningstallene fr Hlsteinsbrg Nr g Basnæs Nr i Belastningstal fr Hlsteinsbrg Nr 2005 Areal af pland g pstrøms plande 1604,00 ha Alle tal i kg Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktber Nvember December Smmer Året Nitrgen,ttal Phsphr, ttal-p Bd ufrtyndet Vandføring 1000m Belastningstal fr Basnæs Nr 2005 Areal af pland g pstrøms plande 3989,00 ha Alle tal i kg Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktber Nvember December Smmer Året Nitrgen,ttal Phsphr, ttal-p Bd ufrtyndet Vandføring 1000m Både vandføringen målt i m3 g belastningen med kvælstf er begge frhldsmæssigt er krreleret til arealet af pland g pstrøms plande. Imidlertid er der ingen sammenhæng 2

3 imellem størrelsen af disse plande g så fsfrbelastningen. Det mindste pland (til Hlsteinsbrg Nr) belaster med en større mængde fsfr til vandmiljøet end det 2 ½ gange større pland til Basnæs Nr. Ved at sammenhlde det med tallene fr Bd ufrtyndet får man en klar indikatin af, at det er mængden af (urenset) spildevand, der er afgørende fr fsfrbelastningen. Dette stemmer verens med Udredning fr Udvalget vedr. Langsigtet indsats fr bedre vandmiljø : Baselinie 2015 der knkluderer at.. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af et frtsat P-verskud på tilførslen til vandmiljøet. Denne rapprt regner derfr effekten af tiltag til 0. Dette mener vi er krrekt i specielt Østdanmark, hvr husdyrtætheden er lav, g der derfr generelt ikke er fsfrverskud ved almindelig landbrugsdrift. Fr fsfr er kildefrdelingen anderledes. Knapt 70 % af den nuværende fsfrafstrømning fra plandet skyldes udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb g kmmunale renseanlæg. I amternes basisanalyser vurderes belastningen af P til Smålandsfarvandet at være i størrelsesrdenen 0,3 0,4 kg/ha/år, g andelen fra diffus udledning/spredt bebyggelse til 1/5 til 1/3 heraf. Med de allerede vedtagne tiltag må det frmdes at belastningen fra vennævnte kilder bliver vldsmt reduceret de kmmende år. I dansk landbrug generelt er der et fsfrverskud (primært i frbindelse med udbringelse af husdyrgødning). I mrådet, der udleder til vandmråderne II.5 g II.6 er den gennemsnitlige husdyrtæthed kun i størrelserdenen 0,5 DE/ha, g selve indkøbet af P i handelsgødning er faldet med 75 % i periden fra 1979/80 til 2002/03. Det fremgår da gså af DMU rapprt nr. 380, at i mrådet Sjælland er fsfrstatus i landbrugsjrden faldet væsentligt siden 1995, g i dag ligger på et niveau (Pt. på 3,3), der må karakteriseres sm alm. gd landbrugspraksis. I g med der skal tages højde fr indsvingningstiderne mener vi fra landbruget ikke, at der er behv fr yderligere tiltag ver fr fsfrudvaskning. Der kan derimd lkalt blive behv fr at frbygge tilførsel af partikulært fsfr frårsaget af brinkersin g lignende. Vi er gså pmærksmme på, at der på visse udsatte arealer (humusjrde) på grund af manglende fsfrbinding kan være behv fr særlige tiltag. 3

4 Vi ved ikke hvr belastningen til nrene kmmer fra g hvad der styrer vandkvaliteten. Hvis f.eks. N-belastningen stammer fra atmsfærisk nedfald eller fra det åbne hav ved vandudskiftning, så er det en generel regulering af N-nedfald der skal til. Skyldes de eventuelle kvalitets- g målsætningsmæssige prblemer belastning fra plandet, så må man gå til kilderne der g gøre en indsats der. Men vi må helt generelt ppnere md, at landbruget pr autmatik gøres til hvedsynderen før der er fretaget en regulær kildepsplitning af belastningen g før årsagssammenhængen i øvrigt er afdækket. Når vi f. eks. bruger de nævnte vandmråder i eksemplet så skyldes det at en af de væsentligste frskelle på plandene er deres beflkningstæthed g tilsyneladende mangel på enkeltklakering. Vi så i øvrigt gerne at der blev lavet frsøg med marin genpretning i de kystvandmråder, der er præget af str intern belastning. Eksempel 2 Susåmrådet Vi er bekendte med at Miljøcenter Nykøbing F. sammen med Dansk Hydraulisk Institut arbejder med en integreret plandsmdel fr Susåen g dens pland. Det fremgår tydeligt af Strstrøms Amts basisanalyse, at tilstanden er ukendt i stre dele af Suså-systemets vandløb. Alligevel skal vi ikke undlade at nævne, at netp når det drejer sig m Susåsystemet, har vi stre prblemer med ud fra de nuværende data at sige nget sikkert m, hvrvidt det er byer g bebyggelse eller landbrugsmråder, sm giver anledning til den resulterende belastning af de kystnære recipienter. Sm illustratin heraf nedenstående krt ver Susåen g dens pland. 4

5 Krt ver Susåsystemet udarbejdet af Skv- & Naturstyrelsen. Transprttal fr ttal Fsfr g ttal Kvælstf Krtet mere end antyder, at hver gang Susåen passerer et større by, stiger N-transprten tilsyneladende med nget i retning af 10 kg N pr persn pr. år. Løber Susåen blt afsted gennem landbrugslandet, er vandsystemet tilsyneladende i stand til at denitrificere kvælstf svarende til landbrugsarealernes tab (Vi har sm frudsætning brugt følgende indbyggertal: Haslev ca , Ringsted , Srø , Fuglebjerg 4.500, Glumsø g Næstved indbyggere). I øvrigt er der prblemer helt generelt med at tlke, hvr de data vi har fået fra miljøcentret stammer fra; det har ikke været muligt at få plyst, m Strstrøms g Vestsjællands Amts 5

6 målestatiner er på hvedvandløb eller mindre tilløb; det betyder trds alt en del fr tlkningen af de data i fra Susåsystemet, sm vi har fået fremsendt. Fig. 1 Susåsystemet De freliggende data fra målingerne rejser under alle mstændigheder langt flere spørgsmål end de besvarer: Hvr str er systemets selvrensende effekt (nitratreduktin)? Hvad er det der er sket fra Hlløse-statinen til Vasegrøft? Hvad er byernes betydning fr systemet? 6

7 Hvrdan frklares et næsten ens niveau fr stftransprt ved Ganges Br g Næsby Br? Hvrdan har udviklingen i NO3-indhldet været? (22 mg/l i 1993, vi kender ikke udviklingen siden) Giver det gd mening at investere i vådengsprjekter i Øvre Suså-mrådet? Hvad sker der ved Susåens passage af Næstved By g frem til udløb? Susåen mdtager stødbelastninger fra plandets større byer hvilket mfang g hvilken betydning har det? Gdsejer Claus de Neergaard (CSN), Gunderslevhlm hldt på en wrkshp, afhldt af Vand- g Naturrådet under Miljøcenter Nykøbing F. i ktber måned 2007, et plæg hvr han ud fra et persnligt kendskab til mrådet g måledata derfra bl.a. sagde, at det under alle mstændigheder er et miljømæssigt paradks, at landbruget aktuelt i dele af plandet til nedre Suså i gennemsnit tærer 30 kg pr. ha pr år på jrdens kvælstfpulje, - det er ikke en hldbar situatin i længden. CSN mente videre, at der er grund til at antage, at våde enge i Susåmrådet kster kr pr. kg N fjernet (tal på bedriftniveau g afhængige af m der er tale m tidligere ager eller tidligere eng). Effektive vådmråder (sumpe/renseanlæg) kan - ved vi fra Tubæk Å prjektet.a. vådmrådeprjekter - fjerne p til 500kg N/ha/år. Våde enge er et effektivt middel til kvælstffjernelse: Kan ldsejerne i Susådalen g andre steder, hvr man går ind i prjekter m. h. b. på nitratfjernelse frvente at få en højere kvælstfnrm? Eksempel 3 Landbrugets bidrag til ttalbelastningen med kvælstf i det tidligere Vestsjællands Amt er ikke pgjrt på samme måde, sm andre steder. Det ser ud sm m der er en systematisk fejl i hele periden, så landbrugets bidrag er større end ttalbelastningen. Vi er bekymrede fr, m datagrundlaget er gdt nk til, at man legitimt kan kræve en indsats. Frklaringen vi har fået er, at der er uverensstemmelse mellem kildepsplitningen g de målte stftransprter i NOVANArapprter fra Vestsjællands amt. 7

8 Vanddistriktsmyndighederne benyttede ikke før kmmunalrefrmen knsekvent samme frudsætninger i frbindelse med basisanalyserne. Derfr er ensartethed en væsentlig pgave i det fremadrettede arbejde med vandplanerne fr de nye vanddistriktsmyndigheder det haster med nye fælles basisanalyser. Kvaliteten i planerne er bl.a. afhængig af mfanget g kvaliteten af vervågningsresultaterne. Miljøcentrene plyser, at de i øjeblikket er ved at tilrette den natinale g reginale vervågning i år 2008 ud fra de besparelser, sm er indehldt i finanslven g at det ikke er muligt at vurdere knsekvensen heraf. Eksempel 4 Vandudskiftningen i Rskilde Fjrd g Isefjrd hvad er frklaringen på, at den vurderes så frskelligt? Hvrfr er dynamikken ikke den samme? Miljøcenteret er pmærksmt på, at amterne benyttede frskellige mdeller til beskrivelse af miljøtilstandene i de t fjrde. I disse mdeller indgår der frskellige beregningsfrudsætninger g metdikker, der samlet set kan give frskellige resultater. Dette frhld vil indgå i de kmmende beregninger g vurderinger sm miljøcentrene skal lave. I den frbindelse er ensartethed et væsentligt mål fr arbejdet. De endelige retningslinjer mkring beregningsfrudsætninger er dg ikke truffet endnu, men skal naturligvis indgå i de kmmende risikanalyser. Eksempel 5 Risikvurderingerne er lavet under meget frskellige frudsætninger. Mere specifikt mener vi, at f.eks. den eksisterende risikvurdering på havmråderne er mangelfuld. Den specificerer ikke, hvilke mråder der knkret vides ikke at kunne pfylde målsætningen, g i hvilke mråder antagelsen m manglende målpfyldelse er baseret på et skøn. Fr at kmme med knstruktive input savner vi et bedre datagrundlag g krtmateriale, så vi kan skelne de havmråder, hvr viden g datagrundlag er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre manglende målpfyldelse fra de havmråder, hvr risikvurderingen enten er baseret på ekspertvurdering på et meget sparsmt grundlag, eller hvr risikvurderingen er fretaget uden, at der freligger reel viden m kblingen imellem belastning g tilstand. 8

9 Det vil i samme frbindelse være gdt, hvis det samtidigt bliver muligt at se en kildepsplitning på den aktuelle belastning af et mråde. På den måde mener vi det kan frbedre landmænds mtivatin til at medvirke til tiltag, der vil frbedre havmiljøet, samtidig med at vi får klarhed ver, hvr vi kan frvente at allerede vedtagne tiltag sandsynligvis vil løse prblemerne. Nedenfr er vist krtet (nr. 1) fra det daværende Strstrøms Amts basisanalyse vedrørende de havmråder, der er plyst sandsynligvis ikke kan pfylde målsætningen i Krt 1: Risikvurdering - hav Det fremgår ikke af basisanalysen, m der i vurderingen af/skønnet m mulig målpfyldelse er taget højde fr indsvingningstiden fr de allerede vedtagne vandmiljøplaner, lige sm det heller ikke fremgår specifikt m antagelsen er baseret på manglende viden m sammenhæng imellem belastning g tilstand. I krt 2 er baggrundsdata splittet p på de frskellige risikkategrier. Vi har brug fr en mere detaljeret underpdeling specielt på næringsstffer, før vi kan kmme med knstruktive indspil til, hvr vi i landbruget kan lave tiltag, der giver den ønskede effekt. 9

10 I vurdering af vandfrekmsternes tilstand senest 22. december 2015 er disse pdelt i følgende kategrier (Strstrøms Amts Basisanalyse del 2, 2006): Ia Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller vervågning, at gældende reginplanmål nås Ib Tilgængelige data indikerer ikke risik fr at gældende reginplanmål ikke nås, men kvaliteten g anvendeligheden af de tilgængelige data kan frbedres IIa Det er muligt at gældende reginplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert IIb Det er sandsynligt at gældende reginplanmål ikke nås, men hvr yderligere karakterisering g/eller vervågning er nødvendig fr at iværksætte franstaltninger IIc Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller vervågning, at gældende reginplanmål ikke kan nås På krt 2 kan man se, at stre dele af kystlinien til åbne farvande i Østersøen g p i Strebælt i Vanddistrikt II ligger ud til farvande, der vurderes i kategri IIa (grønt). Her har risikvurderingen primært karakter af ekspertvurdering på et fte særdeles sparsmt grundlag. På samme måde er de blå mråder (Smålandsfarvandet, Strstrømmen, Præstø Fjrd m.m.) risikvurderet ud fra utilstrækkelige data. 10

11 Krt 2 Når myndigheder g knsulenter udarbejder analyser g rapprter, er der under de fretagne skøn ftest indarbejdet en mfattende brug af det såkaldte frsigtighedsprincip før der knkluderes. Det er havkrtet et gdt eksempel på! Ved gentagne gange at trække dette frsigtighedsprincip ind g påberåbe sig dets anvendelse (pga. af usikkerhed, manglende viden, uenighed eller af gd vilje verfr miljøet) får man anlagt en endg særdeles knservativ tilgang til en prblemstilling. Anvendelse af frsigtighedsprincippet kan gså eksemplificeres ved den måde Strstrøms Amt lavede basisanalyse g risikvurdering af vandløbene på. Her blev basisanalysens risikvurdering på verfladevand lavet ud fra et kriterium m, at vandløb sm lige netp pfylder reginplanens målsætning i risikanalysen blev vurderet til at være i risik fr ikke at pfylde målsætningen i 2015 uagtet de mange kendte tiltag mfattet af baselineprblematikken. Vi finder, at det er et eksempel på misbrug af de skønsmuligheder g frsigtighedsprincippet g lige netp dette eksempel ses da så vidt vi ved ikke andre steder. Der er behv fr, at der anvendes fælles ensartede kriterier på tværs af landets miljøcentre g vi skal pfrdre til, at anvendelsen af frsigtighedsprincippet begrænses til 11

12 der, hvr der er tilvejebragt rigelig faktuel viden i frvejen. Hvr denne viden ikke er til stede må den skaffes eller den knkrete prblemstilling må henvises til en plitisk beslutning. Det gælder såvel fr miljøcentrenes arbejde sm fr det planarbejde der, efter vand- g naturplanerne er lavet, skal finde sted i kmmunerne. Vi må bede m at brug af data bliver tydelig g gennemsigtig g vi mener, at der er behv fr natinale retningslinjer g fælles kriterier fr afstemning af basisanalyserne, at usikkerheder m.v. i datagrundlaget skal være synligt fr beslutningstagerne g at brug af frsigtighedsprincippet skal verlades til plitikerne! Knklusin Vi vil tillade s at knkludere, at der er behv fr et stærkt frbedret g afstemt datagrundlag. At tilstræbe ensartethed er en væsentlig pgave i det fremadrettede arbejde med vandplanerne fr de nye vanddistriktsmyndigheder. Risikvurderinger g basisanalyser skal revideres g revurderes med henblik på at ensrette planarbejdet, herunder datamaterialets mfang, kvalitet, beregningsfrudsætninger (kilder, belastning, kvalitet, årsagssammenhænge, reduktinsptentialer m.v.). Hvis datagrundlaget ikke er i rden, så kan man ikke (legitimt) gå ud g kræve en knkret indsats. De fremtidige vervågningsprgrammer skal rettes ind efter, hvr der er behv fr ekstra viden. Vi er bekendte med de planlagte besparelser på de statslige miljøcentre, men ønsker ikke i vres indspil at blive taget til indtægt fr hverken afsættelse af flere ressurcer eller det mdsatte, men alene fr, at de ressurcer der bruges på vervågning g tilvejebringelse af data, anvendes så ptimalt sm muligt. Tilstrækkelig viden er frudsætning fr planlægning g senere pfølgning g justering af planlægning fr vand- g naturmråder, men vurderingen af, hvad der er tilstrækkeligt kan ikke verlades til andre end plitikerne. i Vi har mdtaget transprtdata fr ttal N fra følgende målestatiner: VSJ Haraldsted Å, Haraldsted STO Suså, Vetterslev Br VSJ17001 Suså, Næsby Br STO6223MO52 Trpe Kanal, Strkebjerg 12

13 VSJ Hulebæk, Hulebækhus STO6223MO80 Suså, Hlløse Mølle STO6223MO28 Jydebæk, V fr Bøgehlm STO6223MO40 Vasegrøft, gangesbr De mdtagne data m.v. er bilagt sm illustratin 13