IT-handleplan Rødovre Kommunes skoler IT-HANDLEPLAN

Transkript

1 IT-HANDLEPLAN For Rødovre Kommune Indeholder en række planer for udviklingstiltag på IT-området i kommunens 6 folkeskoler over en fireårig periode. Materialet er dels en pædagogisk og dels en teknisk plan. 1

2 Indholdsfortegnelse TIDEN NU HANDLEPLAN LÆRER PC ER...1 LÆRINGSPLATFORME...1 IT VEJLEDERE...1 SMART BOARDS...1 PÆDAGOGISK PLAN...1 NETVÆRK...1 TIDSPLAN FOR DE 6 UDVIKLINGSTILTAG...1 ORGANISERING AF SAMARBEJDE BILAG A HANDLEPLANER FOR DE 6 UDVIKLINGSTILTAG BILAG B DE 5 SØJLER BILAG C IT LÆRINGSPLAN AF 15. AUGUST BILAG D STATUSDEL PÅ IT HANDLEPLAN BILAG E GRAFISK OVERSIGT OVER SKOLENETVÆRKET BILAG F FINANSIERINGFORSLAG FORBEREDE SKRIVEFÆRDIGHEDER MED IT En forælder til et barn på Langmarkskolen (en grundskole i Danmark) fortæller, at hun oplever, at hendes barn skriver længere og mere varierede stile, når barnet bruger computer, fordi barnet med hjælp fra stavekontrollen tør bruge flere ord. 2

3 TIDEN NU.. Lige nu står skoler overfor den største omstillingsproces siden klasseundervisningens indførelse i 1900-tallet. Kompetencer, læringsbegrebet, lærerrollen for blot at nævne nogle få begreber er alle under forvandling. Bevidstheden om, at elever lærer forskelligt, udtrykkes gennem individuelle elevplaner, faglige mål og læringsstile. Sagt med andre ord er den traditionelle klasseundervisning, som vi kender den, under mærkbar forandring. Centrale begreber i IT-læringsplan for elever i Rødovre Kommunes skolevæsen står stadig som gyldige retningslinjer, når Rødovre Kommune kompetent skal arbejde med disse nye udfordringer. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Eleverne skal motiveres til modigt at lære det, de ikke kan, men gerne vil. Undervisningen skal styres af elevens selvstændige lyst til at lære nyt, og samtidig skal fællesundervisningen i klassen gå nye veje. Læreren skal rustes til at kunne bruge nye medier, tidens blyant og kridt. Det er disse udfordringer, der er handleplanens ærinde. Den vil komme med en række bud på, hvordan vi fremover kan understøtte en tidssvarende udvikling og læring i kommunens skoler. Dette med udgangspunkt i de muligheder IT som medie giver, og inden for de rammer IT-læringsplanen for kommunen har sat. Status på IT-Handleplan viser, at store dele af de dengang satte mål er nået. Elever har let adgang til pc er, antallet af pc er pr. elev er opnået. Derimod tyder det på, at lærernes kompetencer stadig er meget varierende, og at niveauet kan forbedres væsentligt. Erfaringerne med efteruddannelse peger på, at det fremover vil være mest effektivt at uddanne ITvejlederne til pædagogiske IT-Fyrtårne på skolerne, der så kan vejlede og videreuddanne ledelse og kolleger. HANDLEPLAN For at opfylde IT-læringsplanen for Rødovre Kommunes skolevæsen i perioden , anbefales der følgende tiltag. Centralt fundament, ensartet for alle skoler. 1. Samme overordnede definition af IT-vejlederens rolle. Dette være sig pædagogisk vejledende, samt administrativt. 2. Ensartet uddannelse af IT-vejlederne. Fx en IT-vejlederuddannelse fra Center for videregående uddannelser. 3. Et paradigmeskifte skal startes i klasselokalet. Den gamle grønne tavle skal optimeres med lyd, billeder og netadgang. 4. Styrkelse af lærernes & skoleledelsernes kompetencer inden for IT & læring, så skolerne kan overholde de kommunale & ministerielt definerede mål og delmål. Fx ITlæringsplan for RK, samt JPC-kørekortet. 5. Lærerne bør, for at stimulere egen læring med IT, tildeles bærbare pc ere. 3

4 6. Synligere lærerarbejde med IT & læring. Fx med beskrivelser af lærerteamenes implementering af IT i deres årsplaner. Forventninger til evaluering af disse mellem ledelse & teams, samt konkret teamvejledning af IT-vejleder. 7. Samme pc-modeller på alle skolerne, samme let håndterbare image på disse. 8. Styrkelse af SkoleIntra s funktion som kernen i kommunikationen og samarbejdet mellem lærer-elev-forældre. 9. PUC som tovholder på kommunens fælles undervisnings-abonnementer. 10. Der skal sættes krav til deadlines for skolernes opfyldelse af specifikt definerede delmål. Fx skolernes opstart af Forældreintra. Kommunens IT-konsulent skal indgå som vejleder for de enkelte skolers ledelser og ITvejledere. IT-konsulenten skal have en bærende rolle som koordinator på det nødvendige samarbejde mellem skoler, PUC og forvaltning. Decentrale opgaver på den enkelte skole. 1. Skoleledelse og tillidsrepræsentant indgår selvstændige aftaler for IT-vejledernes tid, samt deres arbejdsbeskrivelser. 2. De enkelte skoleledelser og tillidsrepræsentanter aftaler tid til interne fælleskurser & workshops. 3. De enkelte skoler opstiller, beskriver og evaluerer selv kriterierne for, hvordan de opnår de centralt definerede mål. For at kunne beskrive og opfylde de ovenstående udviklingstiltag bedst muligt, er omdrejningspunktet i denne handleplan opdelt i seks delmål. De bør betragtes som ligeværdige, og lige nødvendige. Tilsammen udgør de en sammenhængende plan, der over fire år kan sætte Rødovre i front, hvad angår integreringen af IT i undervisningen. Til hvert af de seks delmål er der knyttet et kort scenario; Rødovre i Der stilles forslag til konkrete handlinger, og der er udarbejdet et økonomisk overslag. For at beskrive sammenhængen, og nødvendigheden af den rette organisering, sluttes der af med en organisationsoversigt, samt en illustrativ tidslinje. Som bilag er vedhæftet status , IT-læringsplan for Rødovre Kommune, lærer/ledelsesværktøjet De 5 søjler, samt en samlet økonomisk oversigt. 4

5 Rødovre 2012 I går sad jeg hjemme med min lærer PC og forberedte min undervisning. Jeg er lærer i 3. klasse. Vi skal arbejde med klassedagbog. Jeg har brug for at gå på internettet og derefter ind i SkoleIntra, her opretter jeg nemt en dagbog og giver eleverne adgang via ElevIntra. Vi skal skrive om klassens liv, dagbogen skal også indeholde andre informationer. Indledningsvis skal alle lave et digitalt selvportræt. Jeg forstiller mig at lade opgaven gå på skift mellem eleverne. Under egenskaber for dagbogen, giver jeg skriveadgang til netop de elever, der har tjansen. Fra mine kolleger ved jeg, at dagbogen også kan udgives på ForældreIntra. Hvordan var det nu.. jo jeg gik ind under og satte et flueben under udgivelse til ForældreIntra. Jeg beslutter lige at lave en test for at være helt sikker. Sørme så det virker nu opfylder jeg samtidig aftalen fra sidste forældremøde om mere synlighed i dagligdag og lektier. Konkret skal vi arbejde med selvportræt i et tekstbehandlingsprogram med tilhørende digitalt billede. Begrundelsen er, at selvportrætter og de tilhørende tekster er vedkommende for elever, og der er gode muligheder for, at eleverne bagefter står med fornemmelsen af at nu kan jeg. LÆRER PC ER For at lærerne kan udvikle egne og elevernes IT faglige kompetencer i undervisningen, bør computeren være et lige så naturligt og tilgængeligt redskab i lærernes forberedelse, som bøger hidtil har været og stadig er. Det betyder, at der skal være væsentlig flere fleksible lærerarbejdspladser i form af computere. Styrkelse af lærernes & skoleledelsernes kompetencer inden for IT & læring Styrkelse af SkoleIntra s funktion som kernen i kommunikationen og samarbejdet mellem lærer elevforældre PRIS kr. Indførelse af lærer pc er beregnet til at tage 6 måneder. Januar 2010 juni

6 Rødovre 2012 Kommunikation: Når jeg som forælder skal holde mig informeret om mit barns skolegang, så logger jeg mig bare på skolens hjemmeside, Skoleportalen. Der kan jeg se, hvad der foregår på hele skolen, hente skolebladet elektronisk, bestille mad til mit barn og se billeder fra fælles skolearrangementer. Sidst var fra motionsdagen, hvor en af lærerne varmede alle børnene op til selve løbet. Læreren stod i en badedragt på et tag, der blev spillet 70 er musik, og han fik klovnet alle børnene til at danse. Det grinede vi meget af derhjemme. Når jeg har læst forsiden, logger jeg mig ind i ForældreIntra. Der er kommet ny mail fra en af de andre forældre, han takker for at vi hjalp ham til forældresammenkomsten sidste gang. Der ligger også en besked fra engelsklæreren. Han har vedhæftet det ekstra materiale jeg efterlyste til Peter. Jeg kan også se, at matematiklæreren er blevet rask igen. Den nye ugeplan er kommet, jeg skal huske at tilmelde elektronisk til næste forældre samtale, og klasselæreren har lagt en lille film ind fra skovskolen i mandags. I debatforummet bliver der skrevet livligt om differentieret undervisning, måske skulle jeg sætte mig noget mere ind i det, der er en masse links og det virker spændende. Jeg skal finde telefonnummeret til Anders s forældre, Peter vil gerne have ham med hjem i næste uge. Lige da jeg er ved at logge ud kommer der et nyt opslag på klassens opslagstavle. Mia s forældre vil sælge to billetter til Betty Nansen Don Juan, måske skulle man være hurtig? Læring: Som elev i 8a. bruger jeg ElevIntra næsten dagligt. Jeg kan gå ind på klassens ugeplan og se, hvad jeg har for af lektier. Lige nu har vi om rummet i fysik, min lærer har lagt et link til Planetariet, og med et kodeord kan jeg selv gå ind og lære om solsystemet til min opgave. Det jeg har skrevet indtil nu, sendte jeg i går til min lærer, og han har skrevet tilbage. Streget det vigtige under, overstreget det han mener ikke er vigtigt for forståelsen, og vedhæftet et superflot billede af Mars. I klassens elektroniske mapper, ligger der de projekter vi arbejder med, og har arbejdet med. Tine skrev om solen sidste år, jeg har skrevet til hende, og spurgt om jeg må bruge et par oversigter fra hendes gamle rapport. Når lærerne bruger klassens IWB, så er det på ElevIntra, at jeg kan gå ind og hente det,der blev skrevet i en bestemt time, fx. fysiklærens gennemgang af E=mc2. I ElevIntra kan jeg også skrive til de andre i klassen, i sidste uge planlagde jeg sammen med fem kammerater at tage i Hareskoven og spille rollespil, og vi har fået lov til at lægge hele vores tur på klassens egen hjemmeside. Pris 0,- kr. LÆRINGSPLATFORME SkoleIntra er det system skolerne bruger til at kunne kommunikere med. Kernen i systemet, PersonaleIntra (PI), bruges i det daglige af lærere & pædagoger på alle Rødovres skoler. PI har kalender, lokalebookning, adresselister, arkivsystem, adgang til Fællesnettet, etc. Via PI kan lærerne kommunikere med eleverne på ElevIntra (EI), undervisningen foregår ikke kun i klasselokalet. Eleven kan hjemmefra gå på skolens abonnementer, finde inspiration, træne regnestykker og arbejde med interaktive modeller. Via PI kan læreren eller pædagogen skrive til forældrene på ForældreIntra (FI), og disse kan skrive tilbage. Forældrene kan følge mere aktivt med i deres barns skolehverdag. Der er adgang til arkiv, klassebilleder, etc. Handleplan: ElevIntra (EI) er som et af SkoleIntra s fire ben ved at være integreret på kommunens skoler. Hvor tit det bliver brugt som læringsplatform mellem lærer/elev, samt indholdet af dets brug, skal afklares. Fælles retningslinjer for skolernes brug skal udarbejdes. ForældreIntra (FI) er i det små startet op på nogle af kommunens skoler. Tidsplan for åbning på alle skoler skal aftales, retningslinjer for brug og indhold skal udarbejdes. Skoleporten er den centrale indgang til PersonaleIntra (PI), EI & FI. Samtidigt er den de enkelte skolers vindue udad til. Det er her skolens ledelse, kontor, mediecenter og de enkelte klasser (gennem egen under-hjemmeside) kan formidle oplysninger fra det daglige virke, til forældre og andre interessenter. Skoleporten er i øjeblikket en klon mellem RK s hjemmeside skabelon og det, den kan være optimalt. Det foreslås, at der åbnes op for Skoleporten, så den kan blive et brugbart informations- og læringsaktiv for den enkelte skole. I øjeblikket varetager UNI-C service på PI, EI og FI. Der er ikke umiddelbart noget til hinder for at de overtager service på Skoleporten, da den i det daglige skal vedligeholdes af skolerne. Der er det utroligt vigtigt, at skolerne er klar til den rolle, så hjemmesiderne bliver levende og aktive. 6

7 Rødovre 2012 Vi IT vejledere har mange arbejdsopgaver på vores skole. Vi står for en del administrativt arbejde hvor vi fx. opdaterer elevsystemerne, så alle elever kan komme på skolens pcnetværk, både nye og de gamle der har glemt kodeord. Vi sørger for at PC ere der er brudt ned, eller har været udsat for hård behandling, bliver sendt videre til reparation. Vi sørger for at netværket, faglokaler, og lyskanoner fungerer. Vi afvikler prøver og test. Alt det har vi gjort i samarbejde med ITassistenterne i BKF i mange år. Det nye i vores arbejdsbeskrivelse er skærpelsen af den pædagogiske del. Vi har fået en uddannelse, og vi ved hvornår, og hvordan vi skal vejlede kollegerne. Ledelsen bruger os når de skal evaluere på lærernes årsplaner, når de skal have råd omkring teknologi contra økonomi, eller hvilke muligheder fremtiden byder didaktisk. De sidste 14 dage har mine arbejdsopgaver været meget varierende. Jeg kan nævne et team, der havde brug for vejledning omkring en matematik quiz og et andet, der arbejdede med film. Jeg har lagt små opgaver ud på PI, lidt inspiration til den kommende featureuge om miljø. I næste uge bliver det mere jordnært, skal forklare om de nye test til lærermødet! Pris ,- kr. IT-VEJLEDERE IT-vejlederne skal over to år have den samme uddannelse. Dette skal de for at kunne tale det samme sprog skolerne imellem, så alle skoler i Rødovre styrkes i fælles tiltag inden for implementeringen af IT i undervisningen. Der skal være minimum to på hver skole, der har denne fælles uddannelse. Der skal oprettes et fælles forum for IT-vejledning af lærerne på Fællesnettet, dette kan fx. indeholde links, ideelle undervisningsforløb og årsplaner, programvejledninger og fællesadgang til Lær- IT. Handleplan: Den rette IT-vejleder uddannelse findes centralt. Der oprettes, over to år, to pladser per skole. Enten afsættes et centralt beløb svarende til ca kr. pr. IT-vejleder (ud fra den samme tankegang, der centralt finansierer skolebibliotekar uddannelsen), eller også forpligtiges skolerne til en del/hel-finansiering af uddannelsen. Første økonomiske scenarie anses for at være optimalt, da det vil være en stor ekstraudgift for den enkelte skoles overordnede uddannelsesplan, og en ensretning af ITvejlederne er central for implementeringen af IT-handleplan Detaljerne i IT-vejledernes kommende arbejdsfunktioner skal aftales med de forskellige interessenter Forvaltning, skoleledelser, skolebiblioteker, BKF-IT, den lokale lærerkreds samt pædagogisk udviklingscenter. 7

8 Rødovre 2012 I går gennemgik vores matematiklærer forskellige geometriske målinger og beregninger om cirklen. Han havde forberedt nogle billeder og gennemgik dem på den SMART board. Undervejs kom der en masse spørgsmål, og vores lærer skrev tilføjelser og yderligere forklaringer ovenpå billederne. Han gemte dem på ElevIntra, hvor lektierne og programmet for gårsdagens lektioner også var lagt. Jeg er ved at lave en matematikopgave, som jeg skal fremvise i klassen. Jeg skal bruge det vi lærte om cirklen, og åbner derhjemme ElevIntra og finder den gennemgåede lektie med kommentarer og ekstra forklaringer, som læreren havde skrevet på i hånden. Det er nemmere at forstå end forklaringen i bogen, da jeg kan huske meget af det læreren sagde, når jeg ser billederne fra timen. Jeg ser dem som et diasshow, men stopper når jeg har brug for at bruge mere tid på enkelte detaljer. Jeg synes fx, at det er smart, at læreren har lagt en videosekvens ind, som viser hvordan man finder cirklens centrum med passer og lineal. Vores SMART board har betydet at vi har fået virkeligheden meget tættere på i undervisningen. På den samme dag, kan vi have været på Museum i Cairo, fløjet hen over Californien, haft en videokonference med elever i en engelsk skoleklasse, og fremlagt projekter på storskærm med interaktive muligheder, afhængig af hvilke spørgsmål vi fik fra læreren eller klassekammeraterne. Det er noget mere fleksibelt end vores gamle plancher med pålimede billede. Ny viden eller aktuelle emner i tiden eller dagspressen er nås med et klik eller tryk på tavlen. Det er blevet sjovere at være elev, og vi lærer mere, her kan skolen virkelig være med i udviklingen. SMART BOARDS Et paradigmeskifte skal startes i klasselokalet. Den gamle grønne tavle skal optimeres med lyd, video, billeder og internet. Dette kan opnås ved brug af et SMART board. SMART board er en berøringsfølsom tavle. Det forbindes til en PC og projektor, og skaber et praktisk orienteret læringsmiljø. Filosofien bag SMART board er at etablere forbindelsen mellem intuitiv brug af tavlen og computerens mange muligheder. Nye arbejds og læringsformer, som er nysgerrighedsstimulerende og giver mulighed for øget læring SMART boards+internet stiller nye muligheder for undervisning At lærerne gennem video, lyd og internet indtænker medier i forberedelsen Handleplan for indførelse 2010 indføres SMART boards på alle lærerværelser Smart boards i alle fx Kl Smart boards i alle fx Kl. Pris ,- kr. 8

9 Rødovre 2012 I dag er jeg sammen med mit team og vores opgave er at planlægge og beskrive det kommende skoleår i form af årsplaner. På årsplanen er der et afsnit hvor vi skal redegøre for, hvor IT kan understøtte læringen i undervisningsforløbet.vi skal vælge to tre forløb hen over året. Disse forløb skal tage udgangspunkt i ITlæringslanen og de ministerielle mål. Som støtte har vi De 5 søjler, hvor vi konkret kan finde delpunkter som skal være i undervisningsforløbene. Vi beslutter at eleverne skal opstille individuelle mål i samråd med os og disse dokumenteres gennem digital portfolio. I den sammenhæng får vi brug for IT vejlederen som skal give os vejledning i den videre proces. Vi har en forestilling om at den digitale portfolio skal udgives på Elev og ForældreIntra. På mødet med ITvejlederen planlægger vi 3 vejledningsforløb, hvor vi dels skal have faglig vejledning i brug af digital portfolio og dels et konkret observationsforløb, som gerne skal kvalificere den fremtidige undervisning. PÆDAGOGISK PLAN I de lokale handleplaner beskrives, hvordan den enkelte skole tænker implementering af årsplaner, IT og vejledning Årsplaner samles på fællesnettet, som derved bliver videndelingsportal At elever kan sætte mål for deres lærerprocesser, logbog og portfolio i digitale mapper Lærer og elever udveksler materialer via nettet Dialog mellem hjem og elev styrkes Vi ser frem til den næste teamsamtale med vores skoleleder. Der kan vi vise, hvad vi har lavet sammen med eleverne. Årsplanerne skal indeholde et afsnit om IT Årsplaner samles på en fælles database Skoleledelse og vejledere i samråd med konsulenter. Pris 0,- kr. 9

10 Rødovre 2012 I fremtidens undervisning vil den pædagogiske anvendelse af IT og andre medier i langt højere grad præge undervisningen og samarbejdsformerne, hvor de nyeste elektroniske muligheder vil blive opfattet som en vigtig medspiller og drivkraft i skolernes dagligdag. Med henblik på at sikre, at lærerne i Rødovre Kommune bliver fortrolige med at anvende IT i den daglige undervisning, etableres en lærer pcordning. Dette vil give et IT løft, som vil sikre en IT fremgang. Skolernes ITnetværk optimeres i takt med udvidelsen af pc erne og dette vil komme lærere og elever til gode. Skolelokaler/lærerværelser forbedres med de nødvendige netværksinstallationer som: Netstik til printere/kopimaskiner Accespoint til trådløs opkobling af bærbare pc er SMART boards Projektorer NETVÆRK De 7 skoler er i dag bundet sammen via en central serverløsning. Det har betydet et enormt IT løft. Før blev indkøb og etablering af IT løsninger besluttet decentralt på hver enkelt af de 7 skoler, og dermed var det meget forskelligt, hvad der blev købt ind af IT udstyr, hvilket kunne resultere i unødige ekstra omkostninger på driften af skolernes IT netværk samt et uens ITfundament på skoleområdet. I dag har hver elev/lærer sit eget individuelle login, (via den centrale netværksløsning) hvor de har adgang til netop de drev, printere og applikationer som vedkommende har brug for, uafhængig af fra hvilken skole de logger på. Netværkets driftssikkerhed har skabt en tillid for lærere og elever, som kan stole på, at de rent faktisk kan løse de opgaver i lærebøgerne, som involverer et softwareprogram. For at sikre en fortsat IT udvikling af de 7 skoler vil det være nødvendigt at udbygge og optimere netværket, så stabilitet og driftssikkerhed fortsat kan opretholdes på et meget højt niveau. De centrale servere udvides så plads og nettrafik fortsat sikres optimalt. Udvidelsen omfatter såvel det trådløse som det kablede netværk. Pris: ,- kr. Ex. teknikerløn Udbygning af netværket understøtter læringsplanen, idet det er netværket som er fundamentet for at læringsplanen kan gennemføres

11 TIDSPLAN FOR DE 6 UDVIKLINGSTILTAG Lærer pc er Kommunikations/ læringsplatforme Pædagogisk plan: at kommunen får en overordnet pædagogisk It strategi med lokal udmyndigelse og it konsulenten som tovholder SMART boards på lærerværelser. SMART boards i alle kl. SMART boards i alle kl. Netværk: at udbygge og optimere netværket så stabilitet og driftssikkerhed kan opretholdes under nye udfordringer Første hold IT vejledere 7 stk. Andet hold IT vejledere 7 stk. Jan 2009 Juni 2009 Jan 2010 Juni 2010 Jan 2011 Juni 2011 Jan 2012 Juni 2012 Dec

12 ORGANISERING AF SAMARBEJDE For at løfte planen ud på skolerne eller med andre ord ud i virkeligheden, er her et forslag til organisering og implementering: Forvaltning - BKF IT konsulent er koordinator på den pædagogiske del. IT- Konsulent PUC BKF- IT Skoleledergruppen koordinerer indsatsen med IT konsulent, det samme gør ITvejledere. PUC, konsulent og ITvejledere koordinerer indsatsen løbenden. NY IS TINDERHØJ VA HE RØ Skoleledelse ITvejledere Det anbefales, at den kommende udvikling på IT og læringsområdet koordineres af IT-konsulenten. Der er brug for en person, der har mandat til at samle trådene mellem de forskellige interessenter. Skoleledelse og IT-vejlederne på de enkelte skoler opstiller, beskriver og evaluerer selv kriterierne for, hvordan de vil opnå de centralt definerede mål. Ønsker skolerne udvikling ud over de i handleplanen beskrevne tiltag, er de velkomne. Skolerne må forvente at evaluere udviklingen på skolen, sammen med ITkonsulent og skolechef. IT-konsulent, IT-vejledere og PUC skal jævnligt vurdere kommunens lærings abonnementer. Stoppe forældede, indkøbe nye. 12

13 BILAG A HANDLEPLANER FOR DE 6 UDVIKLINGSTILTAG Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole IT i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem førelse Ansvarlig Er fokusområdet opfyldt Lærer pc er I dag er det mindst ligeså naturligt at bruge en pc til forberedelse og kommunikation, som at tage penalhuset eller lærervejledningen op af tasken Med den hastigt ændrede lærerrolle og kravet til brug af IT i alle fag, er det et genuint skridt at alle lærere har en personlig bærbar pc til at udføre deres arbejde At alle lærere i kommunen har et personligt arbejdsredskab i form af en bærbar pc med kommune image Vi indhenter tilbud efterår 08 Udvikle lærerimage Klæder skolerne på til at håndtere flere maskiner Infrastruktur udvides Forbere delse jan 10 Marts 10 April 2 skoler Maj 2 skoler BKF-IT i samarbejde med skolelederne og ITkonsulen ten Udleveres fra april 10 til juni 10 samlet tid 6 mdr. Juni de sidste skoler 13

14 Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole IT i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem førelse Ansvarlig Er fokusområdet opfyldt Kommunikations og læringsplatforme. SkoleIntra er det system skolerne bruger til at kommunikere med. Kernen i systemet, PersonaleIntra (PI), bruges i det daglige af lærere & pædagoger på alle Rødovres skoler. Systemet bør over tid udvides til det, det kan optimalt. At Skoleintra kører som en sammenhængende pakke At alle skoler er startet op med ForældreIntra inden for den fastsatte deadline 2009 IT konsulent og skoleleder gruppen Alle fire ben i systemet bør arbejde bedre sammen. Skoleport, PI, EI og FI At Skoleporten er lagt ud til skolerne At brugen af ElevIntra evalueres og korrigeres 14

15 Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole it i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem førelse Ansvarlig Er fokusområdet opfyldt Opkvalificering af IT-vejlederne Forskning har vist, at der generelt er brug for at gøre ITvejledningen mere udad farende. I dag findes der flere målrettede kurser og uddannelser, der specifikt kvalificerer til ITvejledningsfunktionen og udviklingen af skolens vejledningskultur At den pædagogiske IT-vejledning bliver mere synlig, systematisk og visionær De pædagogiske IT-vejledere følger kursus i pædagogisk ITvejledning. Implicit i kursus er der krav til aktivt at udvikle vejlederfunktionen på hjemskolen Start august 2010 Slut juni 2011 Forvaltningen i samarbejde med ITkonsulenten og skolelederne 15

16 Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole IT i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem Førelse Ansvarlig Er fokusområdet opfyldt SMART boards InterAktive- WhiteBoards (IWG) Brugen af SMART boards (Interaktive Tavler) kan blive en ligeså stor pædagogisk forstyrrelse som vi har set computeren være Tilbagemeldinger fra lærere understreger at SMART boards styrker og understøtter forskellige tilgange til læring(læringsstile) jvf. H. Gardners teori om de mange intelligenser At der i alle klasser er SMART boards inden udgangen af denne handleplan At der ophænges SMART boards på samtlige lærerværelser At der i finansåret 2010 indføres SMART boards Kl. på samtlige skoler De enkelte skoleledere i samarbejde med BKF-IT og ITkonsulenten Lærerne oplever at deres forberedelse er bedre, lettere at realisere læreplanens mål samt at nå det til tiden Gode evalueringsredskaber, hente materiale frem sammen med eleverne At der i finansåret 2010 indføres SMART boards Kl. på samtlige skoler

17 Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole IT i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem førelse Ansvarlig Er fokusområd et opfyldt Pædagogisk plan At kommunen får en overordnet pædagogisk IT-strategi med lokal udmøntning og IT-konsulenten som tovholder At alle elever udvikler nødvendige kompetencer i brugen af IT At IT-vejledningen foregår på trin eller teams At alle klassetrin får indskrevet IT som understøttende læringsmiddel i årsplanerne og at disse bliver kvalificerede af IT-vejlederne At der skabes en ramme for ITvejlederopgaverne ITkonsulenten 17

18 Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet (baggrund) Vision (tiltag der understøtter fælles forestillinger om skole IT i fremtiden) Mål (delmål til opfyldelse af fokusområdet) Tidspunkt for gennem førelse Ansvarlig Er fokusområdet opfyldt Netværk IT-netværket er fundamentet for alt skole-it For at sikre en fortsat IT-udvikling på skoleområdet er det nødvendigt at udbygge og optimere netværket så stabilitet og driftssikkerhed kan opretholdes på et meget højt niveau At alle elever og lærere skal have umiddelbar tilgang til IT med kommunens ressourcer At IT-netværket kan understøtte lærerpc er og SMART boards samt gæstenetværk =Internettet BKF-IT 18

19 BILAG B DE 5 SØJLER Computere og netværk (søjle 1) Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet Trinmål 2 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper 19

20 vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde Trinmål 3 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Informationsindsamling (søjle 2) Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb bruge Internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning 20

21 vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra Internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på Internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer Trinmål 2 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb kende enkle principper for Internettets struktur bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr 21

22 Trinmål 3 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere indholdet på et websted analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. IT- og mediestøttede læreprocesser (søjle3) Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på Internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre 22

23 bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Trinmål 2 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb arbejde procesorienteret bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge IT- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme 23

24 Trinmål 3 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Kommunikation (Søjle 4) Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet 24

25 Trinmål 2 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på Internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på Internettet. 25

26 Trinmål 3 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på Internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester Produktion og analyse (søjle 5) Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk 26

27 Trinmål 2 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et IT- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Trinmål 3 Område Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Aktiviteter Ansvarlige fag Forløb planlægge og tilrettelægge en produktion af et IT- og medieprodukt forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed 27

28 BILAG C IT-LÆRINGSPLAN AF 15. AUGUST Indledning IT-læringsplan for elever Rødovre Kommunes skolevæsen Børn i Rødovres skoler skal udvikle evner til at bruge forskellige informationsteknologier og kommunikationsmidler Det afgørende nye i forbindelse med informationssamfundet er, at eleverne skal kvalificeres til kreativt at kunne sortere, udvælge, bearbejde og anvende de stadigt stigende mængder informationer, som IT giver adgang til. Eleverne skal allerede i folkeskolen tilegne sig nye metoder for læreprocesser, så de løbende livet igennem selv kan tage et væsentligt ansvar for vedligeholdelse og opgradering af deres kvalifikationer princippet om livslang uddannelse. Traditionelt opdeles IT i relation til folkeskolen i to dimensioner. Den første dimension, hvor IT er et selvstændigt fagområde, handler om faglige begreber, metoder og emner spørgsmål som, hvad er det, hvordan virker det, og hvordan kan det udvikles? Den anden dimension, hvor IT er et redskab, der letter tilegnelsen af alle fag og fremstår som en grundlæggende fjerde kulturteknik. Undervisningen bliver en kombination af fagenes indhold og IT. Informationsteknologien skal bruges, når den naturligt fremmer arbejdet med fagenes forskellige områder. Da de to IT-dimensioner kun på kunstig vis kan adskilles, bidrager arbejdet med fagenes begreber, emner og metoder derfor samtidig til en forståelse af informationsteknologiens muligheder. IT-læringsplanen skal ses i sammenhæng med Rødovres IT-handleplan for IT-handleplanen drejer sig om: indkøb af computere, servere, printere og andet hardware værktøjs- og undervisningsprogrammer samt at sikre eleverne en hurtig internetforbindelse. Målet med IT-læringsplanen er at de kommunalpolitiske mål for folkeskolerne i Rødovre og skolernes daglige arbejde udgør en dynamisk helhed således, at de opstillede mål nås mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe et grundlag for de kommunale udviklingskonsulenters faglig-pædagogiske rådgivning og evt. en udarbejdelse af undervisningsforløb inden for de forskellige fagområder på forskellige klassetrin at medvirke til udviklingen af en platform for erfaringsudveksling og vidensdeling, som kan berige lærerne i deres arbejde med at tilrettelægge en dynamisk undervisning at understøtte lærernes tilrettelæggelse af en undervisning, som lægger op til mange måder at lære på undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og dermed giver eleverne mod på og lyst til at lære at understøtte en undervisning som lægger op til nye arbejds- og læringsformer, som er nysgerrighedsstimulerende og giver mulighed for øget materialetilgængelighed, associative arbejdsmetoder, kommunikation, informationssøgning og afrapportering at understøtte en læringsproces, hvor elevernes videbegærlighed ikke er begrænset af lærerens indsigt og valg af bøger og andet undervisningsmateriale, men i højere grad er styret af den enkeltes motivation og behov 28

29 at understøtte undervisningen af elever med særlige behov således at brug af IT fremstår som et redskab til kompensation for vanskelighederne og samtidig medvirker til at opstille nye læringsmiljøer, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det er i væsentlig grad hensigten med denne læringsplan at tilvejebringe et arbejdsgrundlag for de enkelte skolers videre arbejde med at beskrive, hvordan skolen vil sikre/gennemføre IT-integrationen i samtlige fag på alle klassetrin en integration som kan leve op til de stillede krav om kompetence inden for avancerede informationsteknologier. Folkeskoleloven, rummer en række nyskabelser i forhold til de tidligere love, love som stiller ændrede krav til skolerne først og fremmest pædagogisk, men også med hensyn til de fysiske rammer og udstyr. Folkeskoleloven påbyder, at informationsteknologi (IT) integreres i alle skolens fag på alle niveauer. Det nævnes i bemærkningerne til loven, at den igangværende udvikling med at udstyre skolerne med IT-undervisningsmidler og give lærerne den nødvendige efteruddannelse skal fortsætte, så intentionerne om den fulde integration kan realiseres inden for få år. Det nævnes, at alle elever skal have en grundlæggende forståelse af informationsteknologiens begreber og metoder og et kendskab til, hvor teknologien med fordel kan anvendes i fagene. I informationssamfundet er IT-færdigheder, som f.eks. bearbejdning og håndtering af informationer efterhånden lige så vigtige som de traditionelle grundlæggende kulturværktøjer: læsning, skrivning og regning. Den nye kulturteknik omhandler bl.a. den enkelte elevs evne til at omdanne information til viden, til at sortere informationer, til at samarbejde og til at indgå i en procesorienteret arbejdsform. En af forudsætningerne for at dette skal blive en succes er en revision af den traditionelle lærerrolle. Rollen må skifte fra at være formidler og tilrettelægger til at være vejleder og sparringspartner for eleverne. Det er ligeledes en forudsætning for udfaldet, at lærerne behersker IT-redskaberne både som personlige brugere og i undervisningen. Elevernes IT-kompetencer og IT-færdigheder Eleverne i Rødovre Kommune skal være kompetente brugere af forskellige IT-teknikker Eleverne skal gennem undervisning om og brug af IT i undervisningen kunne anvende informationsteknologiens begreber og metoder samt have kendskab til problemløsning ved hjælp af IT Eleverne skal have viden om, hvordan anvendelsen af IT påvirker samfundsmæssige forhold, såsom sociale, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold Undervisningen skal medvirke til at give eleverne en baggrund for at tage ansvar for egen anvendelse af IT og kunne tage stilling til andres anvendelse af IT. 29

30 IT-kompetencer og IT-værktøjer Eleverne erhverver sig gennem hele skoleforløbet kvalifikationer, der gør dem i stand til at anvende, strukturere og forstå betydningen af forskellige værktøjsprogrammer/it-genrer. For hver af disse genrer sker der en progression således: Vægtningen af disse tre kompetenceniveauer ændres op gennem skoleforløbet med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. På alle klassetrin arbejdes med at give eleverne en viden om IT s betydning for samfundsmæssige forhold, herunder arbejdsmiljøet, ligesom eleverne gennem undervisningen skal lære at tage stilling til etiske og moralske problemstillinger, der knytter sig til brug af informationsteknologien. Eleverne skal desuden lære Netikette Netetik (adfærd på Internet) - og de skal have kendskab til de regler for ophavsret der er gældende på området. Betjeningskompetencen Begrebskompetencen Forståelseskompetencen Betjeningskompetencen vedrører de almene betjeningsmæssige færdigheder. Undervisningen skal resultere i, at eleverne bliver fortrolige med at arbejde med computerens mest almindelige værktøjsprogrammer og eksternt udstyr f.eks. scanner og digitaltkamera, for derigennem at få opbygget billeder af, hvordan udstyr og programmer virker. Eleverne skal primært undervises i grundlæggende principper og begreber og almindeligvis ikke i alle de mere avancerede muligheder, som et benyttet værktøjsprogram kan tilbyde. Begrebskompetencen vedrører de begreber og metoder, der benyttes, når computere mv. anvendes. Undervisningen skal resultere i, at eleverne især bliver opmærksomme på de fællestræk i form af begreber og metoder, der knytter sig til stort set alle ITanvendelser. En sådan opmærksomhed skal medvirke til, at skabe struktur i elevernes IT-viden. Forståelseskompetencen vedrører IT s betydning for samfundsmæssige processer. Undervisningen skal resultere i, at eleverne ved deres egen og andres anvendelse af IT er opmærksomme på, om ITanvendelsen i disse processer ændrer betingelser og resultater. Det væsentlige i undervisningen er elevernes praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer, hvor udgangspunktet må være anvendelses- og handlingsorienteret. 30

31 IT-værktøjer IT-værktøjerne omfatter Tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse Billedbehandling (tegne- og maleprogrammer) Talbehandling, diagrammer og simuleringer/modeller (regneark) Elektronisk kommunikation Strukturering og sortering af datamængder (databaser) Multimediepræsentationsprogrammer, herunder lyd- og billedbehandling samt videoredigering IT-baserede informationskilder (databaser lokalt og distribuerede f.eks. via Internet). Erhvervelse af kompetencer i disse genrer dækker i hver genre over: - en grundlæggende forståelse for genrens funktion - kendskab til den begrebsverden og terminologi, der er knyttet til genren - og en færdighed i at anvende den i praksis. Der er ikke kun én anvendelsesmåde for de enkelte IT-genrer. De varierer fra fag til fag og fra læringssituation til læringssituation. Den konkrete anvendelse er resultatet af et bevidst valg, hvor læreren planlægger og tilrettelægger undervisningen, herunder anvendelsen af IT-genren. Den beskrevne progression op gennem klassetrinnene afspejler, at eleverne udvikler sig fra at tilegne sig IT-genrerne i forhold til de enkelte fag, til at kunne håndtere IT-genrerne i forhold til alle fagenes forskellige dimensioner. Ved introduktion af nye fag op gennem skoleforløbet, skal det sikres, at færdigheder, begreber og specielle metoder der knytter sig til faget, tages op på det pågældende tidspunkt. Det forudsættes i øvrigt, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau, også hvad angår ITfærdigheder og -kompetencer. Eleverne skal have en klar forståelse af, at computeren består af forskellige enheder (tastatur, mus, skærm, harddisk, disketter, cdrom), med forskellige tilsluttede enheder f.eks. printere, scannere og digitale (video)kameraer. Eleverne skal vide, hvilke opgaver de forskellige enheder løser og hvordan enhederne arbejder sammen. Den fysiske virkemåde omtales kun, når det letter begrebsdannelsen. Eleverne skal vide, at der hele tiden transmitteres data imellem enhederne. Det er vigtigt, at eleven er klar over, hvor de bearbejdede data befinder sig (på diskette, harddisk, skærm osv.). Den simple betjening af computeren omfatter eksempelvis at tænde og slukke for udstyret, at logge sig på et netværk, at kunne betjene printeren, at kunne gemme og hente, flytte og kopiere, sætte disketter i osv. Det kan i sammenhæng med betjeningen være nyttigt med et forløb, hvor eleverne bliver bekendt med et tastatur og i højere grad får automatiseret deres færdighed heri. Et vigtigt begreb i forbindelse med anvendelsen af IT er simulering (modelbegrebet). Dette begreb kendes fra mange af skolens naturvidenskabelige fag: natur/teknik, matematik, fysik/kemi, geografi og biologi og dækker typisk over situationer, hvor man ønsker en afklaring/forklaring af komplekse situationer. I simuleringer forenkles virkeligheden, og der udelades ting, der opfattes som uvedkommende for sagen. Eleverne skal ikke nødvendigvis selv kunne opstille modeller; men det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på, at der ved opbygningen af modellen er foretaget nogle valg, der kan få betydning for det endelige resultat. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på forskellen på selve modellen og den del af virkeligheden, som modellen repræsenterer. Desuden skal eleverne forstå, at modeller benyttes til at simulere processer og tilstande i virkeligheden. For at eleverne skal få et konkret forhold til modeller og modellers anvendelighed i en problemløsning er det vigtigt, at eleverne kommer til at arbejde med problemstillinger, som er velkendte fra deres hverdag. Dette kan f.eks. være indsamling af oplysninger eller budget for en klassefest. Ved at køre modellen og derved simulere forskellige forløb, får klassen et godt grundlag for at tage stilling til, hvordan f.eks. indkøb til arrangementet skal tilrettelægges. 31

32 Det er vigtigt, at eleverne forstår, at computeren er et redskab, der er i stand til at hjælpe med løsning af mange forskelligartede problemer, men de skal samtidig være opmærksom på, at der er opgaver, der vil kunne løses bedre uden brug af dette redskab. Eleverne skal så tidligt som muligt være i stand til at foretage en analyse af et problem, og ud fra denne analyse skal de kunne vurdere, om problemet med fordel kan løses ved hjælp af en computer. De skal derefter kunne vælge et hensigtsmæssigt program til løsning af dette problem. Det er vigtigt, at eleverne får kendskab til de arbejdsmiljømæssige aspekter, der er forbundet med arbejdet med computere, eksempelvis arbejdsstillinger med musen og tastaturet, apparatur, borde, stole og belysning. I forbindelse med anvendelse af IT det vigtigt, at eleverne kan forholde sig kritisk til de oplysninger, som de møder f.eks. ved anvendelse af Internet. Det er ligeledes vigtigt, at de er opmærksomme på den måde, hvorpå de selv kommunikerer over elektroniske netværk. Indhold for indskoling, mellemtrin og udskoling IT skal indgå som en naturlig integreret del af undervisningen i alle fag og emner i skolen og bliver således mere end blot et redskab. Erfaringsmæssigt har anvendelsen af IT på mange skoler ført til ændringer i elevernes arbejds- og udtryksformer og derfor er er det også vigtigt at forstå, hvor stærk en pædagogisk udvikling, man kan understøtte med IT, hvis man griber det rigtigt an. IT-inkluderende undervisning og læring kan også medvirke positivt til elevernes alsidige udvikling af almene kompetencer, grundlæggende kulturteknikker og IT- faglige kompetencer. Det er hensigten, at klasse(trins)teamet er ansvarlig for udvikling af nedenstående IT-faglige slutmål klassetrin: Eleverne skal vide, hvordan de anvender skolens computere, herunder logger sig på skolens netværk, åbner programmer, bruger mus, tastatur og printer og henter, gemmer og lukker programmer Eleverne skal kunne skrive en tekst i et tekstbehandlingsprogram Eleverne skal kunne lave simple tegninger i et tegneprogram Eleverne skal kunne skrive tekst, tal og helt enkle formler ind i et regneark Eleverne skal kunne sende og modtage elektronisk post f.eks. med programmet SkoleKom Eleverne skal arbejde med grundlæggende funktioner i en browser samt foretage enkle søgninger vha. en søgetjeneste klassetrin: Elevernes kendskab til en computers og tilhørende udstyrs opbygning og virkemåde udbygges, således at de har kendskab til mere overordnede principper for computerens og det tilhørende udstyrs virkemåde Elevernes arbejde med tekster og tegninger/billeder udbygges, således at de opnår en fortrolighed med dette arbejde. De skal blandt andet indsætte billeder i deres tekster samt kende til grundlæggende formatering af deres tekster Arbejdet med regneark udvides og udbygges, således at de er i stand til at præsentere oplysninger på forskellig måde og ved hjælp forskellige relevante diagramtyper Elevernes skal opnå yderligere færdighed i at anvende elektronisk post Eleverne skal arbejde med simple præsentationer hvor der indgår tekst, billeder og lyd Eleverne skal kunne hente oplysninger fra forskellige informationskilder f.eks. databaser på skolen, på Cd-rom og på både den danske og internationale del af Internet, f.eks. fra nettjenesterne under Skolernes Databaseservice (SKODA) Eleverne skal arbejde med selvlavede billeder på computeren, f.eks. med digital billede eller videoredigering Eleverne skal arbejde videre med webteknologiens muligheder klassetrin: Elevernes viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår fortrolighed med anvendelse af de nævnte redskaber, begreber, metoder og processer Eleverne skal kunne vælge og anvende hensigtsmæssige programmer til løsning af givne opgaver Eleverne skal have kendskab til, hvilken betydning anvendelsen af IT har for både arbejdsproces og produkt, herunder fordele og ulemper ved denne anvendelse Eleverne skal med baggrund i undervisningen og egne erfaringer være i stand til at forholde sig kritisk til egen og andres anvendelse af IT 32